Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift : udgivet af Den norske historiske forening"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  who  se  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateway s  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  tåken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  utgave  av  en  bok  som  i  generasjoner  har  vært  oppbevart  i  bibliotekshyller  før  den  omhyggelig  ble  skannet  av  Google 
som  del  av  et  prosjekt  for  å  gjøre  verdens  bøker  tilgjengelige  på  nettet. 

Den  har  levd  så  lenge  at  opphavretten  er  utløpt,  og  boken  kan  legges  ut  på  offentlig  domene.  En  offentlig  domene-bok  er  en  bok  som 
aldri  har  vært  underlagt  opphavsrett  eller  hvis  juridiske  opphavrettigheter  har  utløpt.  Det  kan  variere  fra  land  til  land  om  en  bok 
finnes  på  det  offentlige  domenet.  Offentlig  domene-bøker  er  vår  port  til  fortiden,  med  et  vell  av  historie,  kultur  og  kunnskap  som  ofte 
er  vanskelig  å  finne  fram  til. 

Merker,  notater  og  andre  anmerkninger  i  margen  som  finnes  i  det  originale  eksemplaret,  vises  også  i  denne  filen  -  en  påminnelse  om 
bokens  lange  ferd  fra  utgiver  til  bibiliotek,  og  til  den  ender  hos  deg. 

Retningslinjer  for  bruk 

Google  er  stolt  over  å  kunne  digitalisere  offentlig  domene-materiale  sammen  med  biblioteker,  og  gjøre  det  bredt  tilgjengelig.  Offentlig 
domene-bøker  tilhører  offentligheten,  og  vi  er  simpelthen  deres  "oppsynsmenn".  Dette  arbeidet  er  imidlertid  kostbart,  så  for  å  kunne 
opprettholde  denne  tjenesten,  har  vi  tatt  noen  forholdsregler  for  å  hindre  misbruk  av  kommersielle  aktører,  inkludert  innføring  av 
tekniske  restriksjoner  på  automatiske  søk. 

Vi  ber  deg  også  om  følgende: 

•  Bruk  bare  filene  til  ikke-kommersielle  formål 

Google  Book  Search  er  designet  for  bruk  av  enkeltpersoner,  og  vi  ber  deg  om  å  bruke  disse  filene  til  personlige,  ikke-kommersielle 
formål. 

•  Ikke  bruk  automatiske  søk 

Ikke  send  automatiske  søk  av  noe  slag  til  Googles  system.  Ta  kontakt  med  oss  hvis  du  driver  forskning  innen  maskinoversettelse, 
optisk  tegngjenkjenning  eller  andre  områder  der  tilgang  til  store  mengder  tekst  kan  være  nyttig.  Vi  er  positive  til  bruk  av  offentlig 
domene-materiale  til  slike  formål,  og  kan  være  til  hjelp. 

•  Behold  henvisning 

Google- "vannmerket"  som  du  finner  i  hver  fil,  er  viktig  for  å  informere  brukere  om  dette  prosjektet  og  hjelpe  dem  med  å  finne 
også  annet  materiale  via  Google  Book  Search.  Vennligst  ikke  fjern. 

•  Hold  deg  innenfor  loven 

Uansett  hvordan  du  bruker  materialet,  husk  at  du  er  ansvarlig  for  at  du  opptrer  innenfor  loven.  Du  kan  ikke  trekke  den  slutningen 
at  vår  vurdering  av  en  bok  som  tilhørende  det  offentlige  domene  for  brukere  i  USA,  impliserer  at  boken  også  er  offentlig  tilgjengelig 
for  brukere  i  andre  land.  Det  varierer  fra  land  til  land  om  boken  fremdeles  er  underlagt  opphavrett,  og  vi  kan  ikke  gi  veiledning 
knyttet  til  om  en  bestemt  anvendelse  av  en  bestemt  bok,  er  tillatt.  Trekk  derfor  ikke  den  slutningen  at  en  bok  som  dukker 
opp  på  Google  Book  Search  kan  brukes  på  hvilken  som  helst  måte,  hvor  som  helst  i  verden.  Erstatningsansvaret  ved  brudd  på 
opphavsrettigheter  kan  bli  ganske  stort. 

Om  Google  Book  Search 

Googles  mål  er  å  organisere  informasjonen  i  verden  og  gjøre  den  universelt  tilgjengelig  og  utnyttbar.  Google  Book  Search  hjelper  leserne 
med  å  oppdage  verdens  bøker  samtidig  som  vi  hjelper  forfattere  og  utgivere  med  å  nå  frem  til  nytt  publikum.  Du  kan  søke  gjennom 


hele  teksten  i  denne  boken  på  http://books.google.com/ 


S^ 


*B    7a    3^ 


HISTORISK  TIDSSKRIFT 


UDGIVET 


AF 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING 


ANDEN  RÆKKE 


SJETTE  BIND 


KRISTIANIA 

TRYKT    HOS   GRØNDAHL    &    SØN 

1888. 


INDHOLD. 

Nils  Griis,  dansk-norsk  Envoyé  i  Haag. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae »    •     •         1 

Italieneren  Francesco  Negris  Reise  i  Norge   1064 — 1665. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 85 

Atter  om  Throndhjems  Domkirke. 

Af  N.  Nicolaysen ' 159 

Die  Eintheilung  der  alteren  Frostafingslog. 

Af  Dr.  Konrad  Maurer 203 

Om  nordiske  Stedsnavne  i  Normandie. 

Af  Dr.  Gustav  Storm 236 

Om  Indskriften  i  det  saakaldte  Thomas  Angells  Kapel  i 
Throndhjems  Domkirke. 

Af  Dr.  A.  Chr.  Bang 252 

Norges  Udførsel  af  Trælast  i  ældre  Tider.  (Efterskrift. 
Med  1  Planche.) 

Ved  Toldinspectør  L.  J.  Vogt 260 

Om  Hov  og  Stavkirker. 

Af  N.  Nicolaysen 265 

Noget  om  Biskop  Mag.  Jens  Nilssøn  og  hans  Skrifter. 
(Bemærkninger  til  Dr.  Yngvar  Nielsens  Udgave  af 
hans  Visitatsbøger  og  Reiseoptegnelser.) 

Af  A.  E.  Eriksen 306 

En  Bemærkning  om  Jacob  Ziegler. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 331 

Om  Betydningen  af  Herad  og  Herad s-kirkja  i  de  ældre 
Kristenretter. 

Af  A.  Taranger 337 


M  73G2 


Side 
Mere  om  Hov  og  Stavkirker. 

Af  N.  Nicolaysen 402 

Smaastykke : 

Om  det  i  1285  fra  Island  fundne  ,.Nye  Land".     (Dr. 
Gustav  Storm) 203 


Alfabetisk  Navneregister  til  Historisk  Tidsskrift,  2.  Række, 
Bind  I— VI. 

Af  A.  Kjær 421 


Den  norske  historiske  Forening I — XXIX.  ] 


-     •  ♦■•*-.  — . 


NILS   GRUS, 

DANSK-XOESK  ENVOYÉ  I  HAAG. 

AF 
Dr.  LUDVIG  DAAE. 


(Sig.  HaYercamp  til  Håna  Gram,) 

Det  er  meget  hyppigt  Tilfæltkt,  at  man  i  den  dansk- 
norske IjiteratuT  hai'  lettere  for  at  tinde  Oplysningor 
oin  forholdsvis  lidet  betydelige^  navnlig  geistlige  og  lite- 
rære Personers  Livsforhold  og  Virksamhed,  end  oin  dem^ 
der  i  sin  Samtid  have  indehavt  å^  indflydelsesrigeste  og 
anseligste  Stillinger*  Enhver  Sakkyndig  vil  vide,  at  man 
nden  stor  Møie  kan  skafie  sig  Knndskab  om,  hvo  der  til 
enhver  Tid  var  Pr^st  i  dette  eller  hint  Kald,  Rektor 
ved  denne  eller  hin  Skole  o.  s,  t.,  medens  man  tidt 
maa  anstrenge  sig  mere  for  at  erfare,  i  hvis  Hænder 
den  høieste  politiske  og  civiie  Administration  var  heti^oet, 
Yi  savne  endog  Navnelister  ovtjr  Coll  egi  erne  s  Præ  si  denter 
og  Deputerede,  Hoiestcrets  Medlemmer,  Overøvrighedcr 
0.  s.  v,'  Men  i  ingen  Retning  er  man  oftere  i  Forle- 
genhed,  end  hvor  det  gjælder  Diplomatiets  Historie»     Yel 


*    Til    den    norsko    civilo    Embodsstaiids  Historie  har  Clir.  Langn 
gjort  betydelige  Saml  infoer,   aoin  bevare  a  i  Rigsarehivet  og  der 
ogEjaa  ere.  bleTne  fortsatte. 
Biat,  Tidflskr.  sJ.  U,  VI.  f 


2 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


er  der  gjort  en  god  Begyndelse  gjennem  Professor  Holms, 
Geheimelegationsraad    Vedels,    Gigas's    m.   Fl.s    Arbeider 

.•paa,  (Siétie/Ult,  men  udenfor  de  af  disse  Forfattere  be- 
iao<Ue<Je  Hnyjer' Ved  man  for  det  meste  lidet  eller  intet.* 

' -Mætfd, •  Ttef' vfed"  Udlandets  Hoifer  og  Regjeringer  have 
repræsenteret  Danmark-Norge,  saavelsom  ogsaa  fremmede 
Magters  Gesandter  i  Kjøbenhavn  ere  efterhaanden  gaaede 
i  næsten  fuldstændig  Forglemmelse,  uagtet  der  mellem 
dem  er  mange,  som  have  den  utvivlsomste  Adkomst  til 
at  kj endes  og  erindres.  Men  det  skal  paa  den  anden 
Side  ogsaa  villig  indrømmes,  at  denne  Del  af  Historien 
kræver  Forudsætninger  hos  sine  Dyrkere,  der  ikke  altid 
ere  lette  at  erhverve. 

Denne  Side  af  de  gamle  Tvillingrigers  Historie  maa 
ogsaa  af  gode  Grunde  i  Regelen  være  danske  Videnskabs- 
mænd  forbeholdt.  Vistnok  var  det  efter  1660  ingenlunde 
uhørt,  at  Nordmænd  anvendtes  i  den  udenlandske  Tjeneste ; 
man  kan  nævne  Griiner,  Stockfleth,  Griis,  Wedel-Jarls- 
berg,  og  det  hændte  endog  to  Gange,  at  TJdenrigsmini- 
steriets  Chefer  var  norske  af  Fødsel  (Rosencrone  og  N. 
Rosenkrands),  men  dels  var  dette  dog  kun  Undtagelser, 
dels  forudsætte  saadanne  Studier  Archivarbeider  i  en 
saa  stor  Udstrækning,  at  de  vanskelig  kunne  drives  for 
Alvor  udenfor  Kjøbenhavn  og  hyppig  ogsaa  gjøre  Reiser 
til  andre  Hovedstæder  nødvendige. 

Jeg  har  i  den  følgende  Afhandling  forsøgt  paa  at 
fornye  Erindringen  om  en  af  de  ovenfor  nævnte  Nord- 
mænd,  Præstesønnen  Nils  Griis,  i  sin  Tid  en  anseet  Mand 
ude  og  hjemme.      I  denne  Hensigt    har   jeg    i    Geheime- 


Et  nyttigt  Hjælpemiddel  er  det  Festskrift  (af  F.  C.  Bruun), 
der  udgaves  1870  i  Kjøbenhavn  „Til  Erindring  om  det  kgl. 
danske  Udenrigsministeriums  hundredaarige  Bestaaen  som  selv- 
stændigt  Regjeringsdepartement." 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  ^ 

urchivet  gjennemseet  hans  samtlige  Relationer  fra  Haag 
for  Aarene  1718 — 1746  (et  Snes  Folianter)  og  ved  Siden 
heraf  adskillige  andre  utrykte  Akter,  derhos  selvfølgelig  al 
den  mig  tilgjængelige  Literatur,  hvori  jeg  formodede  at 
kunne  finde  noget  for  mit  Øiemed.  Ikke  desto  mindre 
lader  mit  Forsøg  uden  Tvivl  meget  tilhage  at  ønske,  thi 
jeg  har  under  Udarbeidelsen  efter  min  Tilbagekomst  til 
Christiania  haardt  savnet  Anledningen  til  fortsatte  og 
dyberegaaende  Archivstudier. 

Det  er  mig  imidlertid  en  kjær  Pligt  at  takke  mine 
Venner,  de  danske  Archivembedsmænd  C.  F.  Bricka  og 
G.  Kringelbach,  for  den  værdifulde  Bistand,  som  de  med 
aldrig  svigtende  Redebonhed,  Godhed  og  Forekommenhed 
have  ydet  mig. 


I. 

I  Sigdal,  en  afsides,  men  smuk  og  behagelig  Dal. 
der  gjennemstrømmes  af  Simoa,  en  af  Drammenselvens 
mange  Bifloder,  hvilken  forener  sig  med  Hovedfloden  ved 
Aamot  Jernbanestation  i  Nærheden  af  Modums  Blaafarve- 
verk,  levede  i  den  sidste  Trediedel  af  det  syttende  Aar- 
hundrede  en  Præst  Nils  Nilsen  Griis.  Han  var  bleven 
Student  fra  Christiania  Skole  1662  og  tilhørte  en  dengang 
især  i  Norges  Hovedstad  ret  talrig,  nu  vistnok  uddøet 
Familie,^  der  uden  Tvivl  alene  havde  Navnet  tilfælles 
med  de  adelige  Ætter  af  dette  Navn,  som  man  møder 
baade  i  Danmark  og  Norge  i  den  senere  Middelalder. 
Om    Præsten,    der    i    1676    erhvervedé    Magistergraden,^ 


*  Nogle   Medlemmer    af    den   omtales    i   Alf   CoUetts   Bog    „En 
gammel  Christiania- Slæ gt",  Chra.  1883,  passim. 

*  Han   fik   Tilladelse   til    at    erhverve  Grraden  fraværende,  se  H. 
Matzen,  Kjøbenhavns  Universitets  Retshistorie,  I,  S.  50. 

1* 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


hvilket  formodentlig  snarere  er  et  Bevis  paa,  at  han 
le  vede  i  nogenlunde  gode  Kaar  og  altsaa  kunde  betale 
Sportlerne,  end  paa  mere  end  almindelig  Lærdom,  er  ikke 
meget  at  bemærke.  Han  roses  for  at  have  afskaffet  en 
Gudstjeneste,  som  indtil  hans  Tid  fandt  Sted  i  Hoved- 
kirken hver  Julenat  fra  Kl.  2 — 4,  og  ved  hvilken  „  mange 
grove  Overtrædelser"  skal  have  gaaet  i  Svang.  Den  12té 
Februar  1704  døde  han  som  Fader  til  mange  Børn;  han 
havde  været  to  Gange  gift.^ 

Den  af  Sønnern.e,  om '  hvem  jeg  her  skal  fortælle^ 
var  Faderens  næstældste  Søn  af  første  Ægteskab  med 
Boel  Hansdatter  (f  1686)  og  var  født  paa  Sigdals  Præste- 
gaard  den  4de  Juni  1672.^  Hvor  og  af  hvem  han  er 
ble  ven  undervist,  vides  ikke,  men  den  7de  Juni  1688  sees 
han  og  hans  ældre  Broder  Thomas  at  være  blevne  extra- 
ordinært  indskrevne  som  Studenter  ved  Kjøbenhavns 
Universitet  efter  privat  Examen.^      Grunden  til,  at  de  to 


Svendsens  store  haandskrevne  Præstehistorie  for  det  g^amle 
Akershus  eller  Christiania  Stift  paa  det  norske  Universitets- 
bibliothek.  Her  opregn^s  de  mange  Børn  af  første  Ægteskab. 
Det  er  en  aabenbar  Feil  hos  Svendsen,  naar  han  gjør  Mag. 
Grriis  i  Sigdal  til  en  dansk  Præstesøn  fra  Helsinge  i  Sjælland. 
Dette  fremgaar  tydelig  nok,  naar  man  undersøger  vedkom- 
mende Helsinge-Præsts  Personalia  i  Wibergs  danske  Præste- 
historie. 

Han  skriver  nemlig  selv  til  Gram:  „4  Juin  1735,  jour  de  ma 
naissance,  aprés  avoir  passé  mon  grand  climactérique,  éntrant 
dans  ma  64™«  année."  (St.  kgl.  Bibl.  Mscr.  N.  K.  S.  No.  201 T"* 
4*o).  Hos  Svendsen  angives  hans  Fødsel  til  1673.  En  tredie 
Angivelse  af  GTiis's  Alder  findes  i  Aarsb.  fra  Foren,  til  Norske 
Fortidsmindesmærkers  Bevaring  for  1883,  S.  129. 
I  Matrikelen  (i  Kbhvns.  Univ.  Archiv)  læses:  „7  Junii  1688, 
consensu  Dnn.  Proff,  ad  Academiam  admissi  sunt  post  examen 
privatum  e  privata  Thomas  Grisius  et  Nicolaus  Grisius."  Der 
tilføies  „Casp.  Barthol.",  hvilket  betyder,  at  Brødrene  valgte 
denne  Professor  til  Privatpræceptor. 


NILS  GRUS,   DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  ^ 

unge  Nordmænd  ikke  oppebiede  den  sædvanlige  Examens- 
og  Immatrikulationstid,  var  den,  at  deres  Fader  sagdes 
at  ligge  for  Døden.  ^  og  de  have  da  formodentlig  ilet 
hjem  til  Norge,  hvor  imidlertid  Faderen  kom  sig  og,  som 
vi  have  seet,  levede  endnu  mange  Aar  derefter.  Senere 
studerede  begge  Brødre^  Theologi,  og  Thomas  blev  siden 
sin  Faders  Medhjælper  og  tilsidst  hans  Eftermand  i  Sig- 
dals  Sognekald;  han  skal  have  været  Magister  og  døde  1722. 
Men-  fra  1G88  af  ved  jeg  for  en  længere  Aarrække 
Intet  at  fortælle  om  iSIilsGriis.  Med  temmelig  Sikkerhed 
kan  imidlertid  sluttes,  at  han  har  studeret  med  stor  Flid 
og  ikke  mindst  dyrket  Klassikerne,  især  de  latinske,  som 
han  gjennem  sit  hele  Liv  stedse  vedblev  at  elske,  og  at 
han  derhos  maa  have  fundet  Anledning  til  at  gjøre 
TJdenlandsreiser  og  knytte  fornemmere  Bekjendtskaber,  end 
dem,  der  almindelig  faldt  i  Præstesønners  Lod  at  stifte. 
Det  ligger  nær  at  sluttej  at  han  enten  har  reist  som 
Hovmester  med  unge  Adelsmænd,  eller  at  han  har  været 
Privatsekretær  hos  en  eller  anden  Minister  eller  Diplomat. 
Den  første,  rigtignok  meget  tvivlsomme,  Efterretning  om 
ham,  som  vi  møde,  er  den,  at  han  „den  18de  Juni  1700" 
skal  være  bleven  „Legationssecretair  til  Ostende".^  Der 
gaves  imidlertid  ingen  dansk  Legation   i   den   nævnte  By, 


Det  maa  nemlig  nødvendigvis  sigte  til  disse  Brødre,  naar  det 
i-H.  Matzens  Kjøbenhavns  Universitets  Retshistorie  (1,  S.  50) 
lieder,  at  den  2den  Juni  1688  „tillodes  to  Nordmænd,  hvis 
Fader  berettes  at  ligge  for  Døden,  at  maatte  deponere 
privatim." 

At  ogsaa  Nils  Griis  begyndte  som  Theolog,  hvilket  allerede 
i  og  for  sig  maatte  synes  høist  rimeligt,  siges  udtrykkelig  i 
Lettres  et  mémoires  du  Baron  de  Pollnitz,  III.  (5.  ed.  Francfort 
1738,  p.  240):  „Elevé  pour  étre  ministre  des  autels"  etc. 
Aarsberetning  fra  Foren,  til  Norske  Fortidsmindesm.  Bevaring 
for  1883,  S.  129. 


O  Dr.  LUDVIG  DAAE. 

Og  der  lader  sig  heller  ikke  paavise,  at  Griis  er  bleven 
ansat  i  dansk  Tjeneste  i  det  nævnte  Aar.  Er  der  derfor 
noget  sandt  i  det  Hele,  da  kan  det  i  det  høieste  betyde, 
at  han  muligens  har  havt  et  privat  Engagement  som 
Korrespondent  eller  Sekretær  i  Ostende,  en  Gjætning, 
der  maa  staa  ved  sit  Værd.  Maaske  er  det  kun  en 
Forvexling  med  en  Stilling,  han  senere  indtog  paa  et 
andet  Sted.  Sikkert  derimod  er,  at  det  var  den  et  Par 
Aar  senere  udbrudte  spanske  Successionskrig,  som  bragte 
Griis  til  Nederlandene,  og  at  han  under  denne  Krig. 
har  vundet  sine  første  Sporer  som  Diplomat. 


II. 

Haag,  den  nederlandske  Eepubliks  politiske  Hoved- 
stad, havde  i  det  syttende  og  tildels  endog  det  attende  Aar- 
hundrede  ogsaa  været  et  Brændpunkt  for  det  europæiske 
Diplomati.  „Med  skaanselløs  Offentlighed  behandlede  den 
nederlandske  Forbundsregjering  ikke  alene  sine  egne  Ud- 
valgs  Resolutioner,  men  ogsaa  samtlige  Gesandtskabers- 
Meddelelser.  Fremmede  Magters  Agenter  fik  i  Haag 
bedre  end  andensteds  Oplysninger  om  svævende  Spørgs- 
maal.  Hollændernes  Dygtighed  og  Iver  i  diplomatiske 
Forretninger  var  stor,  deres  Gesandter  vare  vel  under- 
rettede, saaledes  som  i  sin  Tid  de  venetianske.  Den 
europæiske  Politiks  System  i  den  første  Del  af  det  attende 
Aarhundrede:  alle  Magters  principielle  Indblanding  i  alle 
Spørgsmaal,  den  uafladelige  Bestræbelse  for  at  udfinde 
fremtidige  og  fjerne  Muligheder,  den  utrættelige  Afveien 
af  indbyrdes  Magtforhold,  den  skuffende  Leg  med  For- 
svars- og  Garanti-Forbund,  hele  denne  lurende  og  opsigt- 
vækkende  Ligevægtspolitik    havde  i  Haag    tidlig    udviklet 


mmmmmm^mi 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYE  I  HAAG.  • 

<m 

sig  i  fuld  Blomst-.  Ved  alle  store  Underhandlinger  i  det 
syttende  Aarhundrede  havde  hollandske  Statsmænd  spillet 
en  fremtrædende  Rolle ;  over  Haag  kom  under  Wilhelm  III. 
alle  vigtige  Aktstykker  til  det  engelske  Udenrigsministe- 
rium.  Under  den  sidste  Koalitionskrig  havde  denne  Konge 
givet  den  hele  politiske  Forretningsførelse  i  HoUændernes 
Hænder,  og  der  vare  ogsaa  Ryswikerfreden  og  September- 
Alliancen  i  1701  blevne  afsluttede."  ^  Wilhelms  Død  i 
1702  frembragte  for  det  første  ikke  en  saa  stor  Forandring 
i  Nederlandenes  politiske  Stilling  og  Republikens  Forhold 
til  England,  som  under  andre  Omstændigheder  vilde  have 
indtraadt,  thi  de  to  Sømagter  havde  allerede  grebet  en 
bestemt  og  en  fælles  Politik  i  det  store  spanske  Spørgs- 
maal,  der  foreløbig  maatte  trænge  alle  andre  Hensyn 
tilbage. 

Den  dansk-norske  Stat,  i  hvis  Interesser  Forholdet 
til  Holland  gjennem  mange  Menneskealdre  havde  spillet 
en  fremtrædende  Rolle,  fik  under  den  1702  udbrudte 
Krig  mere  end  sædvanligt  at  varetage  i  Nederlandene. 
For  det  første  sendte  Frederik  IV.  som  bekjendt  betyde- 
lige Stridskræfter  til  Krigsskuepladsen  som  „Auxiliair- 
tropper"  i  engelsk-hollandsk  Sold,  og  for  det  andet  gjaldt 
det  at  beskytte  de  forenede  Rigers  Søhandel.  Danmark- 
Norges  Neutralitet  i  den  store  europæiske  Krig  skaffede 
nemlig  ikke  alene  dets  Skibsfart  store  Udsigter  til  Fordel, 


Carl  v.  Noorden,  Europaische  G-eschichte  im  1  Sten  Jahrhundert, 
I,  1  (Diisseldorf  1870),  S.  209—210.  Det  kan  ogsaa  mærkes, 
at  Holland  var  de  politiske  Journalers  Hjem.  I  Haag  udkom 
„Mercure  historique  et  politique",  i  Amsterdam  „Lettres  histori- 
ques'',  i  Haag  endvidere  Schweizeren  Lambertys  indholdsrige 
JVlémoires  pour  servir  å  Thistoire  du  XVIII,  siécle,  hvis  Samler 
ikke  uden  Føie  endog  paa  Titelbladet  af  sit  Verk  kunde  an- 
bringe den  Bemærkning:  „la  Haye  a  toujours  été  comme  le  cen- 
tre  de  tous  ces  négotiations." 


8 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


men  udsatte  den  samtidig  ogsaa  for  meget  store  Farer 
paa  Grund  af  det  hensynsløse  Kapervæsen,  som  dreves 
saavel  fra  fransk  Side  (især  fra  det  gamle  Røverrede 
Dlinkirken),  som  fra  engelsk  og  ikke  mindst  nederlandsk. 
Navnlig  vare  Kaperne  fra  Provindsen  Zeeland  berygtede. 
I  1704  klagedes  over,  at  ikke  mindre  end  20  danske  og 
norske  Skibe  vare  optagne  af  Zeelænderne,  som  uden 
retslig  Kj  endelse  solgte  dem  eller  de  fleste  af  dem  som 
gode  Priser,  hvorfor  Frederik  IV.  maatte  gribe  til  det 
Middel  at  beslaglægge  en  stor  hollandsk  Ostindiefarer, 
som  paa  Tilbagereisen  havde  søgtHavn  i  Bergen,  et  Mid- 
del, som  ogsaa  TOte  sig  ret  virksomt.^ 

Som  Danmark-Norges  Q-esandt  i  Haag  fungerede 
dengang  Etatsraad  HansHenrich  v.  Stocken,  som  i  1699 
var  forflyttet  fra  London,  hvor  han  før  havde  været 
Envoyé,  aabenbart  efter  Datidens  Forhold  et  Avance- 
ment.^     Han  roses  af  Samtiden  for  sin  Klogskab.^ 

Under  disse  vanskelige  Forhold  fandt  imidlertid 
Regjeringen  at  burde  give  Stocken  en  overordentlig  Med- 
hjælper,  og  her  dukker   da   den  nu  32  Aar  gamle  Nord- 


Andr.  Hoyer,  K.  Friederich  des  IV. s  glorwiirdig^tes  Leben,  I, 
S.  97.  Af  et  Brev  i  Oeh.-Arch.  („D.  K.  Hist."  228,  67)  sees, 
at  Stocken  i  Juli  1704  alvorlig  havde  ladet  G-eneralstateriie 
høre,  hvorledes  han  i  hele  tre  Aar  forgjæves  havde  arbeidet 
paa  at  skaffe  danske  Undersaatter  Opreisning  for  de  hollandske 
Kaperier,  og  at  Kongen  af  Danmark  kun  paa  bestemte  Betin- 
gelser vilde  frigive  Ostindiefareren.  I  samme  Aar  („D.  K.  Hist." 
228,  41)  havde  Sverige  foreslaaet  for  Danmark,  at  de  nordiske 
Magter  i  Forening  skulde  optræde  mod  HoUændemes  Overgrel^. 
Stocken  var  født  10de  Mai  1066  og  Søn  af  den  1681  adlede 
Greheimeraad,  Rentemester  og  Generalkrigskommissær  Henrich 
v.  Stocken. (f.  3die  Mai  1635,  død  20de  Juni  1681). 
A.  Hoyer,  Fr.  IV.s  glorw.  Leben,  I,  S.  150 — 151:  ,.Der  kluge 
Minister  v.  Stocken  i  Holland,  auf  welchen  die  Seemachte  die 
g-rosste  Reflexion  gemacht  hatten." 


wmmmm 


NILS  GRnS,    DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  ^ 

mand  Nils  Q-riis  frem  af  sin  hidtil  saagodtsom  ukjendte 
Fortid.  Den  26de  Februar  1704  udnævnes  nemlig  „Nico- 
las"  Griis  til  „Legationssecretair  ;n  Holland",  idet  dog 
Gagen  (vistnok  300  Rdl.)  skal  udbetales  ham  ogsaa  for 
hele  Aaret  1703.^  Han  kaldes  i  Udnævnelsen  „unser 
lieber  getreuer"  (=  ,.os  elskelig"),  en  Titel,  der  pleier  at 
forudsætte,  at  Vedkommende  allerede  tilforn  har  været  i 
en  offentlig  Stilling,  men  det  er  som  sagt  ikke  lykkedes 
at  finde  noget  sikkert  Vidnesbyrd  om  nogen  saadan. 

Det  var  imidlertid  ikke  Meningen,  at  Griis  skulde 
leve  i  Haag  som  Ministerens  personlige  Medhjælper.  Han 
fik  strax  fra  Begyndelsen  af  en  selvstændigere  Stilling  i 
Brussel,  hvor  der,  navnlig  under  Krigen,  var  Brug  for 
en  stadig  tilstedeværende  Diplomat. 

Allerede  under  Christian  den  andens  Landflygtighed, 
Grevefeiden  og  Christian  den  tredies  Ufred  med  Keiseren 
havde  Danmark  og  Norge  havt  nok  at  bestille  med  den  den- 
gang  saakaldte  „burgundiske"  Regjering.  En  særlig  Styrelse 
for  de  spanske  Nederlande  havde  ogsaa  siden  stadig  havt 
sit  Sæde  i  Brussel,  efter  Omstændighederne  udrustet  med 
større  eller  mindre  Selvstændighed.  I  den  sidste  Tid  før 
1700  havde  Statholderskabet  og  Forsædet  i  hin  Regjering 
været  overdraget  til  Kurfyrsten  af  Bayern,  Max  Emanuel, 
den  samme,  hvis  nys  afdøde  Søn  havde  havt  en  vis 
Udsigt  til  at  arve  hele  det  spanske  Monarki.  Thron- 
skiftet  i  Madrid  bragte  i  Virkeligheden  Magten  i  disse 
Egne  fuldstændig  over  i  Ludvig  den  fjortendes  Hænder^ 
og  dennes  Sønnesøn  Philip  havde  ogsaa,  inden  han  forlod 
Frankrige  for  at  tiltræde  den  farlige  Arv  efter  sin  span- 
ske Frænde,  overdraget  Bedstefaderen  en  Overledelse  af 
sine  belgiske  Besiddelser,  ja  Rygtet  fortalte  endog,   at  de 


*    I  Geh.-Arch.  mellem  „ patenter". 


10 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


skulde  formelig  afstaaes  til  Frankrige.  Max  Emanuel, 
der  havde  forladt  Bayern  og  levede  i  Brussel,  vaklede 
som  bekjendt  en  Tid  niellem  det  østerrigske  Parti  (Keiser 
Leopold  var  hans  Svigerfader)  og  det  franske,  men  be- 
stemte sig  til  sin  Ulykke  for  det  sidste.  Medens  han 
foreløbig  drog  til  Bayern  igjen,  overtog  Marquis  Bedmar 
som  Vicestatholder  eller  Guvernør  Ledelsen  af  de  bel- 
giske Affærer,  indtil  Kurfyrsten  efter  Østerrigernes  og 
Englændernes  glimrende  Seir  ved  Hochstådt  (13de  August 
1704)  atter  som  Plygtning  vendte  tilbage  til  Brussel. 

„Secretair"  eller  „Secretair-Resident''  Q-riis  ansattes 
altsaa  i  Brussel,  dog  under  Overtilsyn  af  v.  Stocken  i  Haag. 
Hans  Aflønning  her  bestemtes  til  1000  Rdl.,  men  for  at 
tilveiebringe  denne  i  og  for  sig  ikke  store  Sum  greb 
man  til  en  overordentlig  Foranstaltning,  nemlig  at  paa- 
lægge  alle  i  Danmark  og  Norge  hjemmehørende  eller 
befragtede  Skibe,  der  seilede  paa  Frankrige,  Spanien^ 
England,  Portugal  og  Holland,  en  Afgift  af  3  Skill.  pr. 
Læst.  ^  I  Slutningen  af  1704  (16deNovbr.)  tilstodes  der 
Griis  en  Permission  paa  to  Maaneder  for  at  reise  hjem^ 
dog  under  Forbehold  af  Stockens  Samtykke.  Sandsynligvis 
har  det  været  den  gamle  Præst  Griis's  samme  Aar  ind- 
trufne  Død  i  Sigdal,  der  har  kaldt  hans  Søn  tilbage  i 
Besøg.  Muligvis  har  Griis  nu  været  i  Norge,  maaske 
for  sidste  Gang  i  sit  Liv.  Hvad  man  forøvrigt  hører 
om  ham,  angaar  Reklamationer  af  danske  og  norske  Skibe, 
optagne  især  i  Ostende,  altsaa  af  fransk-belgiske  Kapere. 
Krigsbegivenhederne  medførte  imidlertid  snart  store  For- 
andringer i  Belgien,  thi  Slaget  ved  Ramillies  (23de  Mai 
1706)  gjorde   i   det  væsentlige  Ende  paa  Frankriges  Ind- 


L.  Fogtmanns  Samling  af  kgl.  Reskripter  o.  s.  v.  for  Danmark 
og  Norge,  in,  S."  327— 328. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYE  I  HAAG. 


II 


flydelse  i  hint  Land.  De  allierede  Englændere  og  Hol-^ 
lændere  sloge  paa  denne  Dag  Marschal  Villeroi  og  Kur- 
fyrst  Max  Emanuel  saa  afgj  ørende,  at  Brabant  og  en  stor 
Del  af  Flandern  faldt  i  Seierherrernes  Hænder,  og  Kur- 
fyrstens  Regjering  i  Brussel  var  dermed  sprængt.  Eng- 
land og  Holland  anerkjendte  vistnok  den  østerrigske  Præ- 
tendent  til  det  spanske  Monarki,  Carl  (III)  som  Belgiens- 
lovlige  Herre,  men  uden  derfor  at  ville  overlade  ham 
Styrelsen  af  Landet  før  ved  den  endelige  Fred.  I  Virke- 
ligheden blev  det  især  HoUænderne,  som  kom  til  at  raade 
for  dette,  dog  med  Bibehold  af  en  af  dem  afhængig 
Regjeringskommission  af  indfødte  Belgiere.  ^  Griis  havde 
selvfølgelig  strax  efter  Slaget  forespurgt  sig  hos  sin 
Regjering  om,  hvorledes  han  her  efter  skulde  forholde  sig 
under  de  nye  Forhold;  han  formodede  dengang  endnu, 
„at  Erkehertug  Carl  vilde  indrette  et  nyt  Gouvernement", 
og  den  21de  Juni  1706  fik  han  til  Svar,  at  han  skulde 
forblive  paa  sin  Post  og  vende  sig  til  de  „høie  AUieredes 
Gouvernement".  I  November  s.  A.  fik  han  et  formeligt 
Kreditiv  til  denne.  Man  erfarer  i  den  følgende  Tid  i 
Regjeringens  Breve  til  Griis  forskjellige  Uheld,  som 
timedes  vor  Søfart:  General  Caspar  Herman  Hausmanns 
Skib  var  saaledes  i  1 707  optaget  af  Diinkirkerne,  et  Skib, 
tilhørende  Lorentz  Hansen  af  Throndhjem,  arresteret,  i 
1710  klager  Borgermester  Fasting  i  Bergen  i  sin  Svoger 
(den  senere  store  Fallent)  Kammerraad  Christopher  Mohr- 
sens  Navn  over,  at  et  denne  tilhørende  Skib  er  tåget  i 
Barcelona,  og  senere  over,  at  to  andre,  ligeledes  Mohrsen 
tilhørende  Skibe  vare  opbragte  i  Ostende.  ^     I  samme  Aar 


Carl  v.  Noorden,  Europ.  Gesch.  I,  2,  S.  337—354. 
Maaske  have  disse  gjentagne  store  Uheld  havt  en  Hovedandel 
i  Mohrsens    store   Kassemangel    som  Stiftamtskriver  i  Bergen. 
I    denne   Egenskab    overbevistes    han    nemlig     1711     om     en 


12 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


paalægges  der  ogsaa  Griis  at  interessere  sig  for,  at  Her- 
tugen af  Holstein -Eehtwisch  maatte  blive  Guvernør  i 
Luxemburg.  ^ 

Det  sidste  Brev  om  de  Mohrsenske  Skibe  synes  at 
vise,  at  Griis's  Virksomhed  ikke  har  havt  Held  med  sig,  og 
han  fik  derfor  en  drøi  Reprimande,  hvori  det  endog  heder, 
at  man  nu  i  flere  Aar  ikke  har  modtaget  en  eneste  Rela- 
tion  fra  hans  Haand.  Kort  efter  fik  han  endog  (21de 
Novbr.  1710)  en  formelig  Eappel  og  det  i  lidet  naadige 
TJdtryk,  idet  der  gaves  ham  Befaling  til  strax  at  anmelde 
sin  Afreise  hos  Interimsregjeringen  i  Brussel  og  derpaa 
ufortøvet,  medbringende  alle  sine  Papirer,  at  indfinde  sig 
i  Kjøbenhavn.  Samtidig  udgik  Befaling  (20de Novbr.  1 7 10) 
til,  at  den  ovennævnte  Afgift  paa  danske  og  norske  Skibe 
til  den  Briisselske  Residents  Løn  skulde  ophøre,  men  i 
1715  blev  ved  Reskr.  af  12te  April  dette  Paalæg  gjen- 
optaget  og  nu  bestemt  til  danske  og  norske  Sømænds 
TJdfrielse  af  algiersk  Fangenskab. 

I  Kjøbenhavn  har  Griis  imidlertid  aabenbart  for- 
staaet  at  retfærdiggjøre  sig,  thi  efter  nogen  Tids  Forløb 
blev  han  atter  sendt  tilba  ge  til  Brussel  i  sin  forrige  Egen- 
skab  som*„Secretair-Resident".     Naar  dette  er  skeet,  kan 


Deficit  af  mere  end  100,000  Rdl.  og  maatte  derfor  tilbringe 
13  Aar  paa  Akershus  Fæstning.  L.  Daae,  det  gl.  Christiania, 
S.  200. 

Den  2^åe  Septbr.  1705  skrives  fra  Frederiksberg  til  Griis  i 
Brussel  (Greh,  Registr.  i  G-eh.-Arch.) :  „dass  er  bey  vermuthen- 
dem  Sterbfalle  der  Grafin  v.  Duros,  nomine  des  Barons  v. 
"Wedel  als  deren  Mit-Erbens  ihre  Verlassenschaft  zu  versiegeln, 
auch  falls  gen.  Grafin  bei  ihren  Lebzeiten  von  ihren  Effecten 
ihme  etwas  in  Yerwahrung  geben  wiirde,  solche  zu  sich  zu 
nehmen."  Denne  Wedel  er  „uns.  Brigadier  und  lieber  ge- 
treuer  Baron  Erhard  v.  Wedel",  om  hvem  se  f.  Ex.  B.  Moes 
Tidsskrift  for  den  norske  Personalhistorie,  II,  S.  19f). 


NILS  GRIIS,   DAKSK-NOBSK  ElfVOYÉ  T  HAAG.  ^S 

neppe  paayises,  Dieii  i  Marts  1711  sees  Gesandten  i  Faris^ 
(len  som  tydsk  Forlat  ter  bekj  endte  Wernicke,  at  haye 
taaet  Brev  fra  „Mr- Gries  de  Brnxelles".^  Han  forblev  i 
sin  Post  indtU  17  JB,  da  ban  den  21de  April  d.  A.  vendte 
tilbage  til  KjøbeLhavD,  aabenbart  i  Aiileduing  at  at  de 
for.-akjellige  nnder  Ilte  samme  Maaned  i  Utrecht  aft^luttode 
FredstraJvtater  havde  gjoiii  en  overordentlig  dansk  Diplomat 
i  Brussel  overflødig.  Dagen  for  hans  Tilbakekomst  sees 
af  rita  tsregnskabernes  Hoved  bog,  hvoraf  man  og saa  erfarer^ 
at  hans  Gage  just  ikke  er  bleven  ham  betalt  paa  den 
ordentligste  Maiide.  Den  2den  Mai  s.  A*  bestemtes  ende- 
lig, at  ban  for  Tidsrunimet  Iste  Januar  1711  til  21de 
April  1713,  „da  ban  fra  Briissel  til  Kjobi^nliavn  er  ind- 
kommen'',  skal  erholde  ndbetalt  sit  Tilgodehaven  de,. 
2.304  Rdl. 


III. 

Yed  Griis's  Ti  Ibagekomst  til  Danmark  i  1713  opstaar 
atter  et  Hul  i  hans  Levn  ets  historie,  som  knn  utilfreds- 
stillende kan  udfyldeSj  heldigvis  dog  det  sidste,  Saa  meget 
er  vist.  at  ban  i  de  næruiestfølgende  Aar  ikke  havde 
nogen  ofluntlig  Ansættolse.  Vi  møde  ham  imidlertid  i 
Paris  og  det  paa  en  Maade^  der  faar  on  særegen  Inter- 
esse derved,  at  Bfterretningen  hentes  fra  Holbergs  Selv- 
biografi og  niber  et  personligt  Eekjendtskab  mellem  denne 
Dg  Griis. 

Under  sin  næstsidste  Ildenlandsreiso  kom  Holberg, 
idet  ban  drog  tilbage  fra  Italien  1716,  atter  til  Paris^ 
hvor  der  opstod  en  Tvist  i  en  Forretningssag  raellem   ham 


TVemickes  interessante  Brcv^sainling  i  Geh^-Arcli-i    der  liar  vui- 
iN?t  tjjenstaiid  for  Dpmærksomhed  af  tydske  Literaturluytoi-ikere- 


14 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Og  en  Franskmand.  De  uenige  Parter  enedes  om  at  tåge 
Nils  Griis  til  Yoldgiftsmand,  og  han  afgjorde  Sagen  til 
Holbergs  Fordel.  ^  Man  kunde  heraf  maaske  slutte, 
at  Griis  har  staaet  i  nær  Forbindelse  med  den  danske 
Gesandt  i  Paris,  fremdeles  Wernicke,  ^  maaske  boet  hos 
ham  eller  lignende,  siden  ogsaa  Franskman  den  respek- 
terede  ham  og  underkastede  sig  hans  Afgjørelse.  Omtrent 
ved  samme  Tid  var  det  vistnok,  at  Griis  i  en  Samtale 
med  en  fransk  Geistlig  gjorde  en  vittig  Bemærkning,  som 
ogsaa  Holberg  har  opbevaret.  Franskmanden  vilde  nemlig 
udfordre  ham  til  en  religiøs  Disputats,  men  Griis  svarede, 
at  det  var  ufornødent,  da  de  jo  vare  af  en  og  samme 
Religion.  Da  den  anden  saa  spurgte  om  de  Danskes 
Troesbekj endelse,  sagde  Griis:  „De  Danske  tro,  at  Paven 
ikke  sørger  ilde  for  sig  og  sit  Skatkammer,  naar  han 
med  saa  stor  Nidkjærhed  haandhæver  den  romerske  Stols 
Myndighed  og  Pellighed,  og  det  samme  tror  nok  det 
romerske  Konsistorialkollegium  selv."  Den  franske  Geistlige 
taug  da  stille,  medens  de  Tilstedeværende  brast  i  Latter.^ 
Hvad  jeg  her  har  gjengi  vet,  er  dog  det  eneste,  som  med 
Vished  vides  om  Holbergs  Forhold  til  Griis.  Man  ser, 
at  Holberg  har  havt  stor  Agtelse  for  denne  sin  Samtidige 
og  norske  Landsmand,  men  der  er  dog  intet,  der  med 
Sikkerhed  lader    slutte   til  det    nærmere  Venskab  mellem 


L.  Holbergii  Opuscula  quaedam  Latina,  Lips.  1737,  I,  p.  117. 
Besynderlig  nok  er  i  Oversættelsen  af  174:),  til  hvilken  endog 
studerede  Forfattere  ofte  holde  sig  i  Originalens  Sted,  i  Stedet 
for  Griis's  Navn  sat  „en  tilfelles  Ven",  og  saa  er  ogsaa 
Tilfældet  i  den  sidste  Overs,  af  1754  (p.  143)  og  den  hol- 
landske af  1765  (S.  119). 

Om  dennes  Forhold   i   den    nærmestfølgende  Tid   har  man   et 
Par  Notitser  i  „Danskes  Reiseiagttagelser",  et  Fjerdingaarsskrift, 
udgivet  af  Jacob  Neumann,  II  (Kbh.  1799),  S.  51  flg. 
L.  Holbergii  Opusc.  I,  p.  65. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  15 

dem,  som  af  en  Forfatter  har  været  omtalt  eller  antaget, 
og  selv  om  man  ikke  senere  havde  faaet  Vished  for, 
at  det  var  Grev  Christian  Rantzau,  til  hvem  Holberg  har 
stilet  sine  selvbiografiske  Breve,  vilde  det  være  en  uri- 
melig Antagelse,  at  den  unævnte  vir  perillustris  skulde 
have  været  Griis.  ^  Bekjendtskabet  kan  dog  ellers  gjerne 
tænkes  stiftet  ved  Holbergs  første  Udenlandsreise. 

Den  ovenfor  omtalte  H.  H.  v.  Stocken,  Griis's  for- 
dums Foresatte,  var  imidlertid  død  i  sin  Stilling  som 
Envoyé  i  Haag  den  2den  Novbr.  1709.*  Han  efterfulgtes 
af  en  Slægtning,  der  ligeledes  hed  Hans  (Johan)  Henr. 
v.  Stocken.  Denne  yngre  Stocken  (dengang  Hofjunker)  var 
i  1705,  som  det  synes  i  August,  bleven  udnævnt  til 
Legationssekretær  „ved  de  udenlandske  Hoffer"  og  an- 
bragt  hos  sin  Frænde  i  Haag,  da  dennes  egentlige  Sekre- 
tær, Griis,  jo  var  sendt  til  Brussel;  han  findes  allerede 
opført  i  Haag  paa  GageHsterne  for  1706.  Da  den  ældre 
Stocken  var  død,  havde  Kongen  resolveret  (20de  Januar 
1710),  at  Legationssekretæren  mod  et  Tillæg  til  Gagen 
(300  Rdl.)  af  400  Rdl.  i  „Traktementspenge"  skulde  indtil 
videre    forestaa    Legationen.      I  Efteraaret    samme    Aar 


„ Griis,  en  Ven  af  Holberg  og  sædvanligen  anseet  for  den  vir 
perillustris^  til  hvem  Holberg  har  stilet  sin  Autobiografi."  J. 
Møller,  Mnemosyne,  I,  S.  387.  Mærkes  kan  det  o^saa,  at 
Holberg  paa  sin  sidste  Udenlandsreise,  skjønt  han  opholdt 
sig  en  Tid  i  Amsterdam,  ikke  synes  at  have  besøgt  Haag, 
hvor  Griis  da  levede. 

Den  altid  vel  underrettede  Lamberty  gjør  i  Anledning  af  hans 
Død  følgende  Bemærkninger  (Mémoires  pour  servir  å  Thistoire 
du  XVm.  siécle.  V,  p.  433 — 434):  „0n  regretta  ce  Baron-lå, 
<5[ui,  å  Texception  des  affaires  de  son  Ministere  avoit  beau- 
coup  de  probité  et  bien  de  Thabilété.  Tout  le  defaut,  que 
des  gens  avoient  trouvé  en  lui,'  c'étoit  Tentétement  de  plusieurs 
autres  ministres,  de  faire  consister  Thabilété  dans  une  tacitur- 
nité  ridicule  sur  la  moindre  minutie." 


16 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


•ankom  saa  den  nye  Envoyé  J.  H.  Ahlefeldt,  som  frem- 
lagde  sit  Kreditiv  den  13de  Oktober.^  Fremdeles  var 
Forholdet  mellem  Danmark  og  Nederlandene  noget  spændt 
paa  Griind  af  Kaperierne,  der  atter  forekom  ikke  sjelden, 
og  Sagerne  bleve  end  vanskeligere,  efterat  Frederik  IV» 
havde  paaført  Sverige  Krig.^  I  September  1712  skriver 
den  saxiske  Gesandt  i  Kjøbenhavn,  Baron  Manteuffel,  til 
sin  Herre,  Kong  August  i  Dresden,  „at  han  havde  til- 
raadet  Kongen  af  Danmark  ikke  at  bryde  med  Holland" ; 
24  hollandske  Skibe  vare  da  arresterede  af  de  Danske.* 
I  1714  tog  Ahlefeldt  Afsked  fra  sin  Post  som  Envoyé, 
og  nu  blev  under  18de  Januar  s.  A.  Legationssekretær 
Stocken  udnævnt  til  hans  Eftermand,  dog  kun  med  Resi- 
dents Rang  og  3000  Daler  om  Aaret,  idet  han  samtidig 
udnævntes  til  Justitsraad,  *  den  sædvanlige  Rang  for  Resi- 
denter. 

Den  yngre  Stocken  var  som  Resident  ikke  yndet  i 
Holland  og  blev  heller  ikke  gammel  i  sin  Stilling  som 
selvstændig  Diplomat.  Allerede  1717  blev  han  rappel- 
leret.  Hertil  var  Foranledningen  følgende:  Han  havde  i 
April  s.  A.  anmeldt,  at  han  stod  i  Begreb  med  at  ægte 
en  hollandsk  Dame,  Mad.  de  Botzelaer.  I  Anledning 
heraf  fik  han  fra  den  daværende  Udenrigsminister,  Geheime- 
raad  Sehested,  der  allerede  siden  1700  havde  forestaaet 
det  tydske  Kancelli,    hvorfra    som    bekjendt    dengang    de 


Lamberty,  Mémoires,  VI,  p.   317. 

Et    Tilfælde    fra    1712,    da    svenske    Skibe    havde    optaget   et 

Skib   fra   Bergen   og   ført   Skipperen  til  Texel  o.  s.  v.,  findes 

omtalt  hos  Lamberty,  1.  c.  VII,  p.  617. 

Samlingen     „ Danske     Kongers    Historie"    i   Geheime-Archivet, 

No.  341,  90.  .    • 

Om    nogle    Omstændigheder     ved     hans    Embedstiltrædelse    se 

Lamberty,  VIII,  p.  714. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  i? 

diplomatiske  Forretninger  bestyredes,  en  meget  bestemt 
Skrivelse  af  27de  April,  der  gik  ud  paa,  at  Kongen 
ikke  syntes  om,  at  hans  Gesandter  knyttede  saa  faste 
Baand  i  de  fremmede  Lande,  hvori  de  vare  ansatte,  og 
at  man  maatte  henstille  til  ham  at  hæve  sin  Forlovelse.^ 
Hertil  svarede  Stocken,  at  det  nu  var  for  sent,  da  For- 
bindelsen var  offentliggjort  og  Bryllupsdagen  bestemt.  Han 
tilføiede,  at  hans  Forlovede  var  en  Dame  af  „qualité", 
og  at  hun  havde  en  Broder  i  det  hollandske  Admiralitet. 
Han  vilde  derved,  skal  han  have  skrevet,  faa  Adgang  til 
at  erfare  hollandske  Statshemmelighder  og  kunde  derved 
gaVne  Kongen.  Over  dette  Svar  blev  Frederik  IV.  for- 
bitret og  besluttede,  at  Stocken  skulde  afskediges. 

Efter  Statsminister  Ditlev  Vibes  Forslag  bestemte 
Kongen  en  Hr.  Jonge  til  hans  Bftermand,  men  denne 
undslog  sig  for  at  modtage  Embedet.  Nu  kom  Raden  til 
Nils  Griis,  som  paa  denne  Tid,  uvist  under  hvilke  Vil- 
kaar,  igjen  befandt  sig  i  Kjøbenhavn. '^  Griis  udnævntes 
da  til  Resident  i  Haag  den  13de  November  1717  og  fik 
samtidig  Rangen  som  Justitsraad.  I  det  Kreditiv,  som 
medgaves  ham  til  Generalstaterne,  motiveres  hans  Udnæv- 
nelse  dermed,  at  „han  sig  alt  forhen  udi  mange  Aar  som  vores 
Legations-Secretaire  udi  den  Haag,  saavel  som  vores  Secre- 
taire  Resident  udi  Brussel  haver  opholdet  og  i  saa  Maader 


„S.  M.  ne  voit  pas  volontiers,  que  ses  ministres  prennent  ces 
fortes  engagements  au  lieu,  ou  ils  oiit  ordres  de  vaquer  å  ces 
affaires,  et  c'est  pour  cela,  qui  je  dois  vous  conseiller  de  redres- 
ser,  s'il  est  possible,  le  pas,  que  vous  venez  de  faire  et  de 
rompre  entiérement  le  dit  engagement".  (G-eh.-Registratur  i 
Geh.-Archivet). 

I  Danske  Samlinger  (III,  S.  31)  findes  Grriis  nævnt  i  et  Brev 
fra  1716,  uden  at  jeg  dog  forstaar  Sammenhængen  hermed. 
Brevskriveren  er  den  af  Theaterhistorien  Lekjendte  Montaigu. 
mst.  Tidssbr.  2.  R.   VI.  2 


18 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


formodentlig  den  Ære' haver  Eders  Høy  og  Mogenheder^ 
nogenledes  bekjendt  at  være.-*  Til  sin  Equipage  fik  han 
en  Sum  af  500  Rdl.  i  Kroner  og  som  aarlig  „Grage  og 
Appointement"  3000  Rdl.,  der  skulde  løbe  fra  den  Dag, 
han  tiltraadte  Reisen  til  Holland.  Den  27de  November 
1717  forlod  han  Kjøbenhavn,^  og  den  Iste  Januar  i 7 18 
melder  den  fratrædende  .Resident  Stocken  til  Kongen, 
at  Justitsraad  Griis  igaar  er  ankommen  til  Haag  og  har 
forevist  ham  Hs.  Majestæts  naadigste  Reskripter,  hvorfor 
alt  skal  blive  ham  overleveret.  Afleveringen  af  Embedet 
foregik,  og  Stocken  reiste  hjem.  Hans  Afsked  med  Hol- 
lænderne  var  ikke  venlig,  da  han  endnu  i  sidste  Øieblik 
havde  tirret  dem  ved  en  Note,  hvori  der  forekom  stødende 
Udtryk,  men  man  gav  ham  dog  „les  lettres  récrédentiales 
usitées".  Desto  mere  Pris  synes  man  lige  fra  første 
Stund  af  at  have  sat  paa  Griis.  Det  fortælles,  at  han 
var  kjendt  fra  før  åf  i  Haag  som  ,.Secrétaire  de  com- 
mission"  (noget,  hvorom  det  dog  ikke  har  lykkedes  mig 
at  finde  nærmere  Oplysning),  og  Lamberty  bemærker  alle- 
rede i  Anledning  af  hans  Tiltrædelse,  at  han  udmærkede 
sig  ved  en  stor  Klogskab  og  Evne  til  at  rette  sig  efter 
Omstændighederne  og  en  usædvanlig  Tiden.  ^  Stocken 
havde  klaget  over,  at  den  Generalstaternes  Komite,  med 
hvilken   han  havde    at    gjøre,    pleiede    at    blive    staaende 


„Hoogmogende"  var  den  officielle  Titel  for  Generalstaterne  (les 

hautes    puissantes) ,    de    enkelte    Provindsers    Deputerede    vare 

„Edelgrootmogende  " . 

Greh.-Registr.  og  Extrakt-Protokollen  i  det  kgl.  Konseil  i  G-eh.- 

Archivet. 

„Mr.  Greis    (saaledes    udtaltes  og  skreves    hans  Navn    gjerne  i 

Holland)    étoit   doué    d'une    grande    sagesse,    d'un  esprit  acco- 

modant,  d'un  savoir  distingué    et    d'une  conduite    si    reglée    et 

clairvoiante,  qu'on  l'avoit  emploié  dans  des  negotiations  ailleurs." 

(Mémoires  etc.  XI,  p.  3). 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYE  I  HAAG. 


19 


under  sine  Forhandlinger  med  ham  og  derved  tvang  ham 
til  at  gjøre  det  samme,  og  Griis  havde  Ordre  hjemmefra 
til  ikke  at  indlade  sig  paa  at  forhandle,  medmindre  man 
tog  Sæde,  en  Opmærksomhed,  som  Kongen  forlangte  for 
sin  Gesandt.  Mod  den  nye  Resident  gjordes  der  ingen 
Vanskeligheder  i  denne  Henseende.^      > 

Om  Stockens  senere  Skjæbne  kan  fortælles,  at  han 
-efter  nogle  Aars  Forløb  (18de  Marts  1721)  udnævntes  til 
Landfoged  i  Oldenburg,  i  hvilken  Stilling  man  sidste  Gang 
finder  ham  opført  i  Statskalenderen  for  1751.  Den  6te 
Juni  1732  var  han  bleven  udnævnt  til  Etatsraad. 


IV. 

Nils  Griis  beklædte  Gesandtskabsposten  i  Haag  i 
28  Aar  (17 18. — 1746),  altsaa  gjennem  den  allerstørste  Del 
af  den  Periode,  der  ligger  mellem  Successionskrigens  Op- 
hør  og  det  oraniske  vStatholderskabs  Gjenoprettelse  1747. 
Men  da  den  norske  Præstesøn  overtog  den  Stilling,  som 
før  ham  havde  været  indtaget  af  Adelsmænd  som  Marcus 
Gjøe  og  Ahlefeldt,^  var  den  nederlandske  Republik  ikke 
mere,  hvad  den  i  fordums  Dage  havde  været.  Dens 
Olandstid  var  for  bestandig  borte.  Holland  var  omtrent 
samtidig  med  Sverige  bleven  en  Stormagt,  og  paa  samme 
Tid  som   dette  vort  Broderrige   udgik   det  igjen  af  Stor- 


Alle  disse  Enkeltheder  ere  hentede  fra  Lamberty  1.  c.  Han 
har  her  modtaget  sine  Oplysninger  fra  Crriis  selv.  Den  omtalte' 
Jonge,  hvem  Gresandtskabsposten  fra  først  af  var  tiltænkt. 
skal  efter  en  Antegnelse  af  Carl  Deichman  (Mscr.  No.  396  Fol. 
paa  Univ.-Bibl.  i  Christiania)  have  været  „Etatsraad"  Jonge. 
Om  Datidens  danske  Ministre  i  Udlandet  i  Almindelighed  kan 
henvises  til  P.  Vedels  Bemærkninger  i  Dansk  hist.  Tidsskrift, 
4.  R.  IV,  S.  r)37  flg. 

2* 


20 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


magtemes  Kække.  Gnmden  hertil  er  for  begge  Staters 
Vedkommende  omtrent  den  samme:  dengang  de  hæ  vede 
sig,  vare  andre  støn*e  og  i  Længden  derfor  mægtigere 
Lande  dels  endnu  ikke  fremtraadte  paa  den  store  Skue- 
plads,  saasom  Rusland  og  Brandenburg-Preussen,  dels  vare 
deres  Kræfter  midlertidig  bundne,  saaledes  som  Tilfældet 
havde  været  med  England.  Holland,  „Stormagten  uden 
Land",  havde  endnu  spillet  en  Rolle  under  den  store 
spanske  Krig,  men  det  høstede  kun  ringe  Frugter  af  sine 
store  Anstrengelser  under  denne,  og  det  kom  herefter 
aldrig  mere  til  at  gribe  ind  i  det  øvrige  Europas  Skjæbne. 
Det  var  henvist  til  under  den  stedse  mere  tiltagende  og 
for  hver  Dag  farligere  Konkurrence  med  andre  Xationer 
at  bringe  saa  meget  som  muligt  ud  af  sin  Handel  og 
Skibsfart,  og  dets  Politik  kunde  alene  blive  en  strengt 
fredelig.  Dets  Diplomati  tabte  selvfølgelig  sin  hidtil  havte 
europæiske  Betydning,  de  store  europæiske  Fredstraktater^ 
som  tidligere  vare  blevne  afsluttede  paa  Repubhkens 
Grund,  saaledes  som  i  Breda,  Nimwegen,  Ryswik  og 
Utrecht,  dateredes  ikke  mere  fra  hollandske  Stæder.  Be- 
tydelige Statsmænd  havde  dog  Republiken  endnu  ved  denne 
Tid  i  sin  Tjeneste  i  Frants  Fagel  og  Slingelandt. 

Danmark  stod  dog  fremdeles  i  mange  Berøringer  og 
havde  derhos  endnu  meget  uopgjort  Mellemværende  med 
Nederlandene,  saa  at  der  for  de  danske  Gesandter  var  nok 
at  gjøre.  Der  var  derfor  ogsaa  sørget  for,  at  Residenten,  der 
jo  i  Regelen  maatte  være  i  Haag,  havde  nogen  Bistand 
gjennem  underordnede  Agenter  i  Amsterdam.  En  saadan 
var  Kommerceraad  Frederik  Arentz,  „H-  Maj.s  Commis- 
sair  i  Amsterdam",  hvis  Død  Griis  indberetter  1719. 
Hans  Bftermand  synes  at  have  været  Peter  Treschow 
rfødt  i  Stege  paa  Møn  1728)  og  Broder  saavel  af  Chri- 
ania-Patricieren  Gerhard  Treschow  som  ogsaa  af  Jern- 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  21 

Terkseier  Herman  Treschow,  de  i  1812  nobiliterede  Tre- 
«chowers  Stamfader.  ^  1731  var  en  Sr.  Balde  dansk  Agent, 
og  fra  1735  opføres  hans  Enke  (o:  Firma)  i  mange  Aar 
i  Statskalenderen  som  „Konigliche  Agentin". 

Hollands  og  Danmark-Norges  Interesser  havde,  som 
vi  have  seet,  lige  siden  Aarhundredets  Begyndelse  været 
i  Strid  med  Hensyn  til  Søfartens  Frihed.  Men  hertil 
var  ogsaa  kommet  et  ubehageligt  Gjældsforhold.  Hollæn- 
■deme  skyldte  Frederik  den  ^erde  Penge.  De  Tropper, 
som  Kongen  havde  udleiet  i  deres  og  Englands  Sold,  vare 
vedblevne  at  staa  i  Vaaben  mod  Frankrige  ogsaa  efter 
Danmarks  Fredsbrud  med  Sverige.  Men  kort  efter  denne 
Begivenhed  indtraadte  det  følgerige  Omslag  i  England, 
<ia  Toryerne  kom  til  Magten,  hvilket  medførte  en  Slappelse 
i  Krigen  mod  Ludvig  den  fjortende.  Marlborough  kaldtes 
tilbage  1711,  og  den  nye  engelske  Anfører,  Hertugen  af 
Ormond,  forhpldt  sig  ganske  passiv.  Fra  1 7 1 2  af  negtede 
Englænderne  yderligere  at  betale  for  de  danske  Tropper, 
hvis  Underholdning  saaledes  maatte  overtages  af  Neder- 
landene  og  Keiseren.  I  1714  vare  Tropperne  endelig  mar- 
scherede  hjem,^  men  uden  at  noget  ordentligt  Opgj ør  havde 
fundet  SteJ,  og  Danmark  stod  der  med  utvivlsomme  For- 
dringer paa  Holland,  hvis  Afbetaling  nu  henskjødes  fra  Aar 
til  Aar  under  forskjellige  Paaskud.  I  1717  havde  man  i 
Danmark  grebet  til  den  Udvei  at  arrestere  Skibe  fra 
Provindsen  Nord-Holland,  der  særlig  heftede  for  Gjælden, 
medens  derimod  de  andre  Provindsers  Skibe  bleve  uan- 
tastede.     Selvfølgelig   vakte    dette   stor  Forbitrelse  i  Hol- 


Slægtregister  i  Ny  Samling   af  Danske  o.  s.  v.  Jubellærere  af 
C.  Giessing,  I,  p.  XIX,  hvormed   kan   jevnføres    H.    J.    Huit- 
feldts  Note  til  Skriftet  „ Gamle  Dage"  af  C.  B,  Dunker,    Chra. 
1871,  S.  400. 
F.  H,  Jahn,  De  danske  Auxiliairtropper,  II,  Kbh.1841,  S.  248. 


22 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


land,  hvis  Gesandt  gjorde  Forestillinger  i  Kjøbenhavn. 
At  Løsladelsen  af  Skibene  dog  udsattes,  derfor  gav  maa 
i  Holland  Resident  Stocken  Skylden.^  De  frigaves  dog 
snart,  men  kun  under  den  udtrykkelige  Betingelse,  at  de 
ikke  maatte  seile  til  Sverige,  hvis  Handel  og  Skibsfart 
det  naturligvis  fremfor  alt  gjaldt  at  ødelægge  under  Krigen.^ 

HoUænderne  vare  derfor  fremdeles  misfornøiede.  De 
vilde  desuden  have  endnu  flere  Indrømmelser  til  Bedste 
for  sin  Handel,  og  Betalingen  af  Gjælden  blev  der  Intet 
af.  I  Sommeren  1718  viste  sig,  aabenbart  som  en  Demon- 
stration,  en  Flåa  de  paa  ni  hollandske  Linjeskibe  i  Katte- 
gat.^ I  Juli  havde  Griis  foreslaaet  gjennem  en  offentlig 
Deklaration  at  blotte  HoUændernes  fortsatte  Smuglerier 
og  deres  hemmelige  Forbindelser  med  de  Svenske,  til  hvil-^ 
ket  Forslag  Ministrene  C.  Sehested  og  J.  G.  v.  Holstein 
sluttede  sig.  ^ 

Forholdet  lettedes  naturligvis  noget  ved  Fredsslut- 
ningen mellem  Danmark  og  Sverige  den  3die  Juli  1720, 
men  Aaret  efter  var  den  Handelstraktat  mellem  Holland 
og  Danmark-Norge  udløben,  som  i  1701  var  afsluttet  paa 
20  Aar  og  paa  særdeles  fordelagtige  Vilkaar  for  Holland. 
Saaledes  kom  alt  for  lang  Tid  paa  det  uvisse.  Det  vårede 
hele  10  Aar,  inden  Differentserne  endelig  bilagdes,  og 
Mellemtiden  optoges  med  gjensidige  Klager. 

^  Die  europaiscbe  Fama,  B.  205  (1717),  S.  218  flg.  Lamberty^ 
Mémoires,  vol.  X — XI  passim. 

'^  Under  24de  Septbr.  1718  omtaler  Griis,  at  et  flandersk  Skib 
St.  Pierre,  ladet  fra  Gøteborg  med  Jern  og  Trælast,  var  optaget 
af  en  dansk  Kaper  og  bragt  ind  til  Christiania.  Endnu  i  1720 
havde  en  Kaper  (armateur)  af  Arendal,  Thomas  Thomassen, 
optaget  et  Skib  fra  Amsterdam. 

^  E.  Holm,  Studier  til  den  store  nordiske  Krigs  Historie,  S.  20(L 
(Dansk  hist.  Tidsskr.  b  R,  in,  S.  (315). 

*    «Danske  Kongers  Hist."  i  Geh.-Arch.  under  23de  Juli  1718. 


NILS   GRUS,    DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  23 

Af  de  mange  Handelsforhold  mellem  Holland  og 
Danmark-Norge  vare  disse  de  vigtigste.  Fra  Norge  fik 
Hollænderne  væsentlig  Trælast  og  Fisk,  tildels  ogsaa  Jern, 
hvorimod  man  indførte  did  en  stor  Mængde  Varer.  Hvis 
man  tør  tro  et  samtidigt,  i  sin  Tid  meget  udbredt  Skrift 
om  Hollands  Handel,  vare  paa  den  Tid,  hvorom  vi  tale, 
300  hollandske  Skibe  beskjæftigede  med  Fart  og  Handel 
paa  Norge,  hvert  gjennemsnitlig  med  en  Tonnage  af  500 
og  en.Besætning  af  10  å  12  Personer.^  Bergen,  Thrond- 
hjem,  Christiania  og  Drammen  vare  de  hyppigst  besøgte 
Havne.  I  1719  vai-  der  mellem  de  Kjøbmænd  i  Amster- 
dam, der  dreve  Handel  paa  Norge,  et  stærkt  Ønske  om 
at  faa  en  Konsul  ansat  i  Christiania,  og  en  Ansøgning 
i  denne  Anledning  blev  indgiven  til  Generalstaterne,  som 
lod  Sagen  behandle  af  en  Komite,  der  formodentlig  har 
henlagt  den.  Amsterdammerne  havde  i  Ansøgningen  alle- 
rede udpeget  den  Mand,  som  de  ønskede  til  sin  Konsul, 
nemlig  Peter  Vogt,  der  ved  Siden  af  at  være  Handels- 
mand  i  Christiania  senere  blev  Lagmand  og  døde  som 
Konferentsraad  1767.2 

At  Hollands  Handel  med  Danmark  var  af  ringere 
Betydning'  end  med  Norge,  paastaaes  udtrykkelig  i  det 
nys  citerede  Skrift    om    den    nederlandske   Handel.^     En 


Mémoires  sur  le  commerce  des  Hollandois  dans  tous  les  etats 
et  empires  du  monde.  Nouv.  Ed.  Amsterdam  1719,  p.  57. 
Griis's  Kelation  af  4de  April  1719.  Om  Vogt  se  L.  J.  Vogts 
Skrift:  Slægten  Vogt  i  gamle  Dage,  Chra.  1881,  S.  66  flg. 
Pag.  58:  „Le  Danemarc  fournit  peu  de  choses  aux  étrangers, 
et  son  commerce  n'est  pas  si  considérable  que  celui  de  Nor- 
wegue."  Man  erindre  ogsaa  Erik  Pontoppidans  bekjendte  For- 
tælling  fra  sin  Udenlandsreise,  at  paa  Børsen  i  Amsterdam 
(1720)  stod  paa  den  Pillar,  der  betegnede  de  Danskes  „rendez- 
vous",  den  Indskrift:  Bergen  en  de  andre  Platz  in  Denemarc 
en  Norwegen".     Amsterdam    havde    —    hvad   man   neppe    ret 


24 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


væsentlig  Del  deraf  var  den  store  Udførsel  af  levende 
Stude,  som  fandt  Sted  fra  Jylland.  ^  Det  danske  Kjød  var 
bekjendt  for  sin  særdeles  Godhed,  især  til  Skibsprovision. 
Denne  Udførsel  foretoges  ikke  for  jydsk,  men  for  hollandsk 
Regning.  De  hollandske  Slagtere  kom  til  Jylland  om 
Vaaren,  reiste  om  paa  Gaardene,  kjøbte  de  kornfedede 
Stude  og  dreve  dem  i  April  Maaned  afsted  til  Ribe, 
Ringkjøbing,  Varde  o.  s.  v.,  hvorfra  de  udskibedes.  Man 
beregnede  i  Begyndelsen  af  det  ISde  Aarhundrede  de  til 
Holland  udskibede  Stude  til  et  Antal  af  25.000  om  Aaret, 
men  desforuden  blev  en  stor  Mængde  dreven  afsted  sam- 
mestedshen  overland.  Vil  nogen  have  et  ligesaa  sandt  som 
fornøieligt  Billede  af  Jyders  og  Hollænderes  Studehandel, 
da  bør  han  repetere  den  Tale,  som  „Tredie  Proprietarius" 
holder  i  første  Scene  af  „Den  ellevte  Junii",  hvor  Proprie- 
tarien  beretter  om  sine  og  „  Adrian  van  Enkhuysens"  Nego- 
tiationer  og  Forsøg  paa  at  lure  hinanden. 

Men  under  denne  Danmarks  Tvist  med  Holland 
var  det,  at  den  danske  Regjering  (1718)  fandt  for  godt 
at  forhøie  Udførselstolden  paa  Øxne  fra  2  Rdl.  Spee, 
der  havde  været  betalt  siden  1691,  til  3  Rdl.  Spee.  Dette 
var  ikke  heldigt,  thi  fra  nu  af  aftogUdførselen-oghævecle 
sig  aldrig  mere  til  den  gamle  Høide.  ^     Hollænderne  søgte 


har  paaagtet    —   i    ir)39    faaet   et   eget    Bergefarer- Kollegium 

(een  bij  sonder  Gildt),    der   dog   i    hin  Tid,    hvorom    her  tales, 

vistnok  ikke  mere   existerede.     Isaac  le  Long,  De  Koophandel 

van  Amsterdam  (Rotterdam  1753),  II,  p.  223. 

„Nogle  Bidrag  til    Studehandelens    og    Studeholdets  Historie" 

af  L.  Holst  i  Dansk  Maaneds skrift,  udg.    af   M.  G.  G.  Steen- 

strup.    1860.   I,   S.  447  flg. 

Eutropii  Philalethi  (o :  Erici  Pontoppidani)  Oeconomiske  Balance, 

Kbh.  1759,   S.  159.      Et   lidet  Træk    af   Hollændernes  Misfor- 

nøielse  med   et   ældre  Toldpaalæg    i    Norge    kan    her    anføres. 

Vicestatliolder   Just    Høg    skriver   til    Kongen    fra    Christiania 


NILS  GRUS,  DANSK  NORSK  ENVOYE  1  HAAG. 


25 


andre  Tilførselssteder,  og  deres  Regjering  forhøiede  derhos 
samtidig  ogsaa.Indførselstolden  paa  dansk  Kvæg  for  at  skade 
Danmark  og,  som  Griis  skriver  i  ep,  Relation  fra  Oktober 
1723,  for  at  tvinge  Hollænderne  til  selv  at  opelskeKvæg 
og  ikke  indføre  dem  fra  Danmark  og  Tydskland.  ^  I 
samme  Aar  var  det,  at  det  nysnævnte  Stykke  af  Holberg, 
hvis  Helt  ikke  for  Ingenting  netop  heder  Studenstrup, 
først  bragtes  paa  Scenen,  og  den  indtraadte  Krise  berøres 
ogsaa  i  Proprietariernes  uforglemmelige  Samtale  i  første 
Akt.     („Gud  bedre  os  for  Market  vi  gjør,  bitte  Far!") 

Foruden  denne  Differents  var  der  adskillige  andre. 
Som  saadanne  anfører  Griis  i  en  Depesche  af  1721  nogle 
hollandske  Klager,  der  ikke  ere  uden -Interesse.  Man  var 
saaledes  misfornøiet  med,  at  den  danske  Konge  gav  sine 
Undersaatter  Moratorier  og  derved  skadede  deres  hol- 
landske Kreditorer.  Man  fandt  ogsaa  den  saakaldte  Tiende 
(les  dimes)  af  norsk  Jern  og  Trælast  for  høi.  Og  i  høie 
Toner  klagedes  over  det  norske  Lodsvæsens  nye  Ordning, 
hvormed  Retten  til   at  antage  Lodser  overdroges  Enkelt- 


26de  Mai  1683  om  „den  sidste  ToldruUe":  „Jeg  haver  Aarsag 
at  tro,  at  HoUændere  og  Englændere  maatte  begynde  at  holde 
sig  ganske  herfra  og  med  Møie  igjen  tilvænnes.  Paa  en  liden 
Reise,  jeg  gjorde  nedad  Landet,  talte  jeg  med  adskillige  Skip- 
pere og  særdeles  ved  Drøbak  med  en  af  Hinlopen  i  Frisland, 
som,  da  han  ikke  kjendte  mig,  rent  ud  bekjendte,  at  der  vare 
adskillige  Skibe  færdige  til  at  reise  til  Norge,  men  havde  for- 
andret Bestemmelse,  da  de  hørte  herom."  (Geh.-Arch.). 
I  1732  synes  Indførselstolden  af  Hollænderne  yderligere  at 
være  forhøiet.  I  en  Depesche  fra  Griis  af  18de  Oktober  1732 
heder  det,  at  før  betaltes  der  kun  2  pOt.  af  Studenes  Værdi, 
siden  kom  hertil  omtr.  30  Sols  pr.  Stud.  Nu  forlangtes  5  fl. 
Det  er  altsaa,  siger  han,  tydelig  Meningen  at  forhindre  Ind- 
førselen.  Paa  lignende  Maade  gik  man  da  frem  mod  den 
norske  Fisk,'  „dont  autrefois  on  a  fait  un  grand  débit  ici." 


26 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


mænd.  De  ansatte  Lodser  vilde  hindre  andre  fra  at  tåge 
Del  i  dette  Arbeide,  de  toge  sig  altfor  høit  betalt  og 
toge  ogsaa  undertideii  sin  Magelighed  saaledes  i  Agt,  at 
Skibe  tidt  vare  udsatte  for  at  forlise,  førend  de  fik  Hjælp.  ^ 

Hollænderne  gjorde  endog  Vanskeligheder  med  Hen- 
syn til  Øresundstolden:  Deres  Envoyé  i  Kjøbenhavn,  Goes^ 
vilde  endog  paastaa,  at  denne  Tolds  historiske  Oprindelse 
ikke  var  ældre  end  den  Speierske  Fred  1544,  og  denne 
Sag  antoges  at  blive  gjort  til  Gjenstand  for  de  hollandske 
Stænders  Forhandlinger.  Griis  havde  i  Haag  gjort  gjæl- 
dende,  at  Sundtolden  var  ældgammerog  betalt  a'f  Hånse- 
aterne,  længe  førend  Flamlændere  og  HoUændere  begyndte 
at  beseile  Østersøen,  hvorfor  ogsaa  Tolden  i  gamle  Dage 
havde  hedt  ,jDe  Hense-Told".  I  at  fremdrage  gamle  Akter 
og  gjøre  dem  gjældende  til  sin  Fordel  gik  Hollænderne 
endog  saa  vidt,  at  de  paaberaabte  sig  Privilegier,  som 
Christiern  den  anden  i  1531  (førend  han  seilede  til  Norge) 
havde  givet  Staden  Amsterdam. 

En  yderligere  Kilde  til  Hollands  Misnøie  var  en 
særegen  Begunstigelse,    som    i    hine  Aar    blev  Danmarks 


I  1720  havde  en  forhenværende  Maaneds-Kapteinløitnant  Ga- 
briel Christiansen  faaet  istand  en  Ordning  af  det  norske  Lods- 
væsen,  hvorefter  der  ansattes  to  Overlodser,  en  for  Kysten 
fra  Frederikshald  til  Lindesnæs  (det  Søndenfjeldske),  en  anden 
for  Kysten  fra  Lindesnæs  til  Vardøhus  (det  Nordenfjeldske). 
For  første  Distrikt  blev  G.  Christiansen  selv  Overlods  med 
Kapteins  Titel.  Han  druknede  1738  paa  en  Embedsreise  paa 
høilys  Dag  mellem  Christianssand  og  Flekkerø  i  en  Baad  med 
fire  Lodser  ombord  ved  at  støde  paa  et  Skjær!  I  Bestem- 
melserne  om  Overlodsernes  Ansættelse  indeholdtes  ogsaa,  at 
G.  Christiansen  skulde  erholde  en  Tiendedel  af  alle  Lodspenge 
i  sit  Distrikt  og  examinere,  antage  og  inspicere  Lodserne. 
Se  om  denne  Sag  Constantius  Floods  Skrift  „I  Havskjærene", 
Chra.  1882,  S.  203  flg.  Garde,  Efterretniuger  om  den  danske 
og  norske  Sømagt,  III,   S.  84.").   IV,  S.  710. 


NILS  GRIIS,    DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  "^^ 

Hovedstad  tildel.  Paa  sin  Søn  Prinds  Frederik  Christians 
Fødselsdag  iste  Juni  1726  havde  Kongen  skjænket  Kjø- 
benhavn  Eneret  til  Oplag  af  de  saakaldte  fire  Species: 
Salt,  Vin,  Brændevin  og  Tobak.  En  væsentlig  Bevæg- 
grund  hertil  var  .vistnok  den  at  sikre  Statskassen  mod 
den  Toldsvig,  som  netop  for  disse  vigtige  Artiklers  Ved- 
kommende blev  dreven  i  stor  Maalestok  i  de  danske 
Smaabyer,  medens  det  var  lettere  at  føre  Kontrollen  i 
Kjøbenhavn,  der  var  en  befæstet  Stad  med  Volde  og 
Porte.  Privilegiet  bestemte  yderligere,  at  Indførselen  kun 
maatte  ske  i  danske  Skibe.  Selvfølgelig  vakte  dette  Pri- 
vilegium, ifølge  hvilket  andre  Byer  altsaa  strax  maatte 
betale  Tolden  uden  Adgang  til  Oplag,  stor  Forbitrelse  i 
Provindserne,  hvilket  man  bedst  ser  af  Holbergs  vittige, 
oprindelig  paa  Latin  forfattede  „ Samtale  mellem  tvende 
Kjøbmænd  Sylvester  og  Montanus".^  Holberg  tager  her 
Parti  for  Kjøbenhavn  og  afslører  ubarmhjertig  Provinds- 
stædernes  Toldsvig,  der,  som  han  lader  Montanus  sige, 
gik  saavidt,  at  „derafVin  alene  ikke  har  været  fortoldet 
saa  meget,  som  det  udiordres  til  at  forsyne  Kirkerne 
med".^  Dette  hans  Flyv.eskrift,  ligesom  ogsaa  et  andet 
samtidigt  om  det  ostindiske  Kompagni,  gjorde  ham  da 
ogsaa   i    høieste  Grad  populær  blandt  Kjøbenhavns  Han- 


1 


Overs ættelsen  trykt  i  W.  Hoybergs  Holborgiana,  Kbh.  IT.').'), 
S.  ir)3  flg.,  senere  i  A.  E.  Boyes  Holbergiana,  Kbh.  1833,  II, 
S.  IT)  flg.  Dialogen  begynder  saaledes:  „Hans  Tjener,  min  Herre! 
Det  kommer  mig  for,  som  jeg  har  havt  den  Ære  at  se  ham 
tilforn.  Er  han  ikke  en  af  de  fire  Species?" 
Den  30te  Oktober  1790  skriver  Fr.  Moltke,  dengang  Stiftamt- 
mand  i  Christiania:  „Er  det  ikke  skammeligt,  at  i  afvigte  Aar 
er  ildke  fortoldet  saa  meget  Vin,  som  man  dog  kan  anslaa, 
at  Kirkerne  blot  har  behøvet."  Af  Geheimeraad  Joh.  v.  Bii- 
lows  Papirer,  udg.  af  L.  Daae,  Christiania  18r)4,   S.  42. 


28 


Dr.  LUDVIO  DAAE. 


delsstarid,  saa  at  nogle  af  denne  ,,holdt  for,  at  Autor  for 
sin  havte  Møie  burde  raisonnabelt  betales".^ 

For  HoUænderne  var  Tabet  ved  denne  Bestemmelse 
meget  føleligt,  da  disse  hidtil  havde  forsynet  en  stor 
Del  af  Danmark  med  de  nævnte  Varer.  Griis  indberetter 
herom  i  1729. 

I  samme  Depesche  omtaler  han  ogsaa,  hvorledes  der 
i  Nederlandene  ved  denne  Tid  var  foreslaaet  helt  at 
afbryde  Handelen  med  Norge  og  hgefrem  forbyde  Indfør- 
selen  af  norsk  Trælast.  Magistraten  i  Amsterdam  havde 
ladet  Borgerskabet  tilspørge,  om  man  ikke  kunde  und- 
være  den  norske  Trælast,  eller  om  et  Forbud  mod  den 
norske  Handel  vilde  genere  Staten  Holland  føleligt.  Kjøb- 
mændene  havde,  hver  efter  sin  Interesse,  givet  forskjellige 
Svar.  Nogle  havde  ment,  at  Østersøen  skaffede  tilstræk- 
kelig  Trælast,  og  at  man  altsaa  kunde  være  Norge  for- 
uden,  andre,  at  visse  norske  Træsorter  ikke  kunde  faaes 
andensteds  og  derfor  vare  uundværlige.  Gesandten  maatte 
antage,  at  Sagen  vilde  blive  forelagt  Stænderne,  og  at 
dens  Skjæbne  var  uvis. 

Allerede  siden  Christian  den  fjerdes  Tid  havde 
Danmark  Besiddelser  i  Ostindien  og  et  ostindisk  Kom- 
pagni.  Dette  var  i  Frederik  den  ferdes  Tid  kommet 
mere  og  mere  paa  Knæerne  og  var  i  1729  blevet  ophævet 
efter  forskjellige  mislykkede  Forsøg  paa  at  faa  Forret- 
ningerne,  der  syntes  meget  lovende,  bragte  paa  Fode  igjen.^ 


L.  Holbergii  Opuscula  Latina,  I,  p.  210— 217.  (Trende  Epistler, 
oversatte.     Kbh.  174').   S.  211—212). 

Som  bekjendt  skrev  Holberg  i  1728  en  latinsk  Dialog  ,,de 
societate  Indica  Danorum",  som  han  siden  udgav  paa  Dansk 
(optrykt  i  W.  Hoybergs  Holbergiana,  Kbh.  175'),  S.  121  flg. 
og  siden  atter  i  A.  E.  Boyes  Holbergiana,  B.  2,  Kbh.  1833, 
S.  1  flg.).  TJdførlige  Efterretninger  om  disse  Sager  hos  A.  Hoyer, 
Fr.  des  Vierten  glorw.  Leben,  II,  S.  130  flg. 


NILS  GRUS,   DANSK-NORSK  ENVOYE  1  HAAG. 


29 


Paa  Foranledning  af  en  Kjøbraand  Peter  Bocker  fra 
Bremen  blev  dog  strax  Tanken  til  en  Gjenoplivelse  af 
denne  Handel  op  ta  gen,  og  fra  1731  udsendtes  adskillige 
Skibe  med  god  Fordel  til  Ostindien  og  China.  Men  det 
forstaar  sig,  at  dette  vakte  Misundelse  og  Modbestræbelser 
især  fra  Hollænderne,  hvem  ogsaa  det  samtidig  (1731) 
oprettede  svenske  ostindiske  Kompagni  var  en  Torn  i 
Øiet.  Man  behøver  blot  at  minde  om  de  to  Sømagters. 
bekjendte  Forbitrelse  over  det  i  sin  Tid  oprettede  belgiske 
Kompagni  i  Ostende  for  at  vise,  i  hvilken  Grad  England 
og  Holland  vare  iversyge  mod  enhver  Konkurrent  i  denna 
Handel.  Da  nu  ogsaa  Svenskerne  forsøgte  at  blande  sig 
i  den,  undsaa  Hollænderne  sig  ikke  for  at  optage  deres, 
først  udsendte  Skib  ;,Fridericus  Rex"  i  Sundastrædet  og 
bringe  det  til  Batavia,  men  det  blev  dog  igjen  løsgivet.^ 
Overhoved  kunde  det  ikke  være  anderledes,  end  at  den, 
svenske  Frihedstids  ivrige  Bestræbelser  for  at  udvikle  Lan- 
dets Handel  ved  mere  end  en  Leilighed  maatte  volde^ 
Hollænderne  Ærgrelse.  Derfor  havde  de  allerede,  ifølge 
en  Relation  af  Griis,  i  1725  ytret  den  største  Misfornøielse 
over  den  svenske  Produktplakat,  der  var  en  Efterligning 
af  den  engelske  Navigationsakt.  Danmark  havde  i  Hen- 
seende til  den  asiatiske  Fart  fælles  Interesser  med  Sve- 
rige ligeoverfor  Holland.  De  danske  og  svenske  Skibe 
afseilede  paa  engang,  og  man  tillod  de  Svenske  at  sende 
sine  Skibe  til  de  danske  Besiddelser  i  Ostindien.^ 

Hollænderne  grebe  forøvrigt,  for  at  lægge  Hindringer 
i  Veien  for  den  danske  asiatiske  Fart,  til  det  Middel 
at  forbyde    sine  Assurandører    at    forsikre    danske  Skibe,. 


^    Bidrag  till  Svenska  Ost-Indiska  Compagniets    Historia,    1731- 

17<i0,  af  J.  C.  A.  Hellstenius,  (Diss.  Ups.  1860),  S.  0. 
*    Europåische 'Fama,  Th.  244,   1783,  S.  698—699. 


30 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


som  vilde  seile  paa  Ostindien.  Griis^s  Forestillinger  i 
denne  Henseende  frugtede  Intet.  Men  derimod  gav  denne 
Hollændernes  Vranghed  Anledning  til  Opréttelsen  af  et 
dansk  Assuranceselskab,  der  hurtig  fik  '  store  Midler  at 
raade  over.  ^ 

Under  alt  dette  var  Frederik  den  fjerde  død  og 
Christian  den  sjette  bleven  Konge.  En  Forfatter  har 
anført,  at  Danmarks  og  Sveriges  forenede  Optræden  skal 
have  imponeret  HoUænderne  og  fremkaldt  Ønsket  hos  dem 
om  at  faa  sit  Mellomværende  med  Danmark  opgjort.^ 
Om  dette  er  rigtigt,  ved  jeg  ikke.  Men  i  ethvert  Tilfælde 
opnaaedes  virkelig  efter  en  Række  af  „dels  venskabelige, 
dels  heftige"  Forhandlinger  mellem  Griis  og  den  neder- 
landske Regjeringa  og  i  Kjøbenhavn  mellem  den  danske 
Regjering  og  den  nederlandske  Gesandt  Gillis  Coymans, 
at  HoUænderne  omsider  gik  ind  paa  at  betale  sin  Gjæld 
til  Danmark,  de  saakaldte  „Arrérages"  fra  Successions- 
krigen.  Man  kom  overens  om,  at  Nederlandene  skulde 
betale  Kongen  i  resterende  Subsidier  314,416  fl.  og  4 
stuivers.  Halvdelen  strax  og  Resten  om  sex  Maaneder, 
dog  med  Fradrag  af  63,031  fl.  for  Værdier,  som  Danmark 
under  sidste  Krig  havde  tåget  fra  nederlandske  Kofl^ardi- 
skibe.  Endvidere  skulde  Nederlandene  for  tilbagestaaende 
Sold  til  hans  Tropper  betale  531,790  fl.,  i  fire  Terminer, 
hvorfra  dog  skulde  fragaa  162,691  fl,  Gjæld,  som  disse 
Tropper  havde  stiftet  i  Holland.  „Til  en  anden  Leilighed" 
blev  derimod  udskudt  Spørgsmaalet  om  et  Beløb  af  131,255 
fl.,  som  tilkom  de  danske  Tropper  fra  den  Tid,  de  havde 
skilt    sig    fra    den    engelske    Leir.^      Samtidig    fornyedes 


^    Europaische  Fama  1.  c,  S.  704. 

2    Gebhardi,  Geschichte  von  Danemark,  II,  S.  774 — 77;'). 
8    Europ.  Faraa  1.  c,  S.  702. 

^   Jau  Wagenaar,    Vaderlandsche  Historie,    te    Amsterdam    1790, 
XIX,  p.  O.-)— (iO. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK   ENVOYÉ  I  HAAG.  31 

Handelstraktaten  af  1701.  Denne  Overenskomst  er  dateret 
3die  Septbr.  1731,^  og  den  ISdeNovbr.  s.  A.  indberetter 
Griis,  at  de  nederlandske  Stænder  hver  for  sig  have 
ratificeret  den,  saa  at  den  nu  kunde  blive  endelig  afsluttet. 

Af  de  131,255  fl.,  som  Hollænderne  skjøde  fra  sig 
„til  en  anden  Leilighed",  har  Danmark  vistnok  aldrig 
faaet  en  Skilling.  Griis  synes  dog  at  have  havt  et  Haab 
derom  og  anbragte  i  en  af  sine  Depescher  i  December 
1731,  at  det  maaske  kunde  hjælpe  noget  til  at  faa  denne 
Efterregning  klareret,  ifald  Danmark  vilde  honorere  en 
meget  gammel  Fordring,  som  en  fornem  nederlandsk 
Adelsmand  længe  og  gjentagende  havde  gjort  gjældende. 
Denne  Adelsmand  var  en  endnu  levende  Søn  af  den 
berømte  Admiral  Jacob  Wassenaer  af  Obdam,  der  i  1 658 
havde  reddet  Kjøbenhavn.  Frederik  den  tredie  havde 
nemhg  ikke  alene  gjort  Obdam  til  Ridder,  men  ogsaa 
tilstaaet  ham  en  aarlig  Pension,  der  imidlertid  ikke  var 
ble  ven  ordenthg  betalt.  Det  var  nu  en  gammel  Gjæld, 
thi  som  bekjendt  havde  Obdam  fundet  Døden  allerede 
1665,  da  han  sprang  i  Luften  i  det  bekjendte  Søslag 
mellem  Englænderne  og  Hollænderne  paa  Høiden  af  Har- 
-wich.  Fra  dansk  Side  var  man  uvillig  til  at  honorere 
Fordringen,  som  Grev  Wassenaer  dog  idelig  havde  fornyet 
i  flere  Aar.  Samtidig  gjorde  forøvrigt  ogsaa  Pensionæren 
i  Hoorn,  Groot,  lignende  Fordringer,  grundede  paa  „en 
gammel  Obligation,  udstedt  af  „en  af  Hans  Majestæts 
Forfædre". 

Ogsaa  efter  1731  forekom  Rivninger  mellem  Dan- 
mark-Norge  og  Holland.  De  angik  for  en  stor  Del  Sei- 
lads,  Handel  og  Fiskeri  i  Havene    om    de    gamle    norske 


^  Reedtz,  Répertoire  historique  des  traités  conclus  par  la  cou- 
ronne de  Danemarc,  å  G-ottingue  1820,  p.  183  og  de  der  cite- 
rede"  Kilder. 


32 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Bilande,  Færøerne,  Island  og  Grønland.^  I  Handelen  i 
hine  Egne,  der,  ligesom  ogsaa  Finmarkens,  var  monopo- 
liseret,  søgte  hollandske  (og  engelske)  saakaldte  ,,Luren- 
dreiere"  at  blande  sig,  medens  der  fra  dansk  Side  paa- 
stodes,  at  Kongen  af  Danmark  og  Norge  var  Herre 
over  Kyster  og  Farvande  fra  Norge  af  og  mellem  Spids- 
bergen  paa  den  ene  og  Grønland  paa  den  anden  Side. 
Navnlig  var  der  i  flere  Aar  en  Art  Krig  ved  Grønlands 
Kyster,  hvor  den  rige  Jacob  Severin  i  Kjøbenhavn  med 
sine  armerede  Skibe  optog  hollandske  Handelsfartøier,  i 
1739  ikke  mindre  end  4;  til  Gjengjæld  optoge  Hollænderne 
et  Skib  for  Severin.  I  1744  forbødes  det  Fremmede  at 
nærme  sig  Grønlands  Kyst  paa  15  Miles  Afstand.^  I 
April  1742  gik  det  Rygte  i  Holland,  at  Danmark  havde 
udrustet  en  Flaade,  hvilket,  skriver  Griis,  fremkaldte  stort 
Røre  i  Amsterdam.  Man  var  dog,  fortsætter  Gesandten, 
mindre  bange  for  at  forstyrres  i  Fiskerierne  ved  Island, 
der  kun  var  af  Interesse  for  Stæderne  ved  Maasfloden,* 
end  for  at  Danmark-Norge  skulde  tåge  Parti  med  Sverige 
i  den  Krig,  som  førtes  mellem  dette  og  Rusland.  Man 
tænkte  sig  endnu  Muligheden  af,  at  Svenskerne  skulde 
seire  i  denne  Kamp,  og  frygtede  det  Tryk,   som  et  enigt 


I  Anledning  af  de  første  af  Egede  fremkaldte  Foretagender 
ved  Grønland  skriver  Holberg  i  sin  Naturens  off  Folkerettens 
Kundskab  (Udg.  af  1703,  S.  15')):  „De  Norske  have.  udi  disse 
Tider  bemægtiget  sig  det  Land  ved  Strat  Davis.  Om  Hol- 
lænderne støde  dem  derfra  eller  sætte  Ild  paa  deres  oprett^de 
Lager,  kan  man  sige,  at  de  øve  Vold  og  overtræde  den 
udtrykkelige  eller  stiltiende  Konvention,  gjort  mellem  Menne- 
sker, at  hvad  en  først  indtager,  det  hører  ham  med  Rette  til/' 
Udtrykket  „De  Norske"  er  for  hin  Tid  paafaldende. 
L.  Koch,  Christian  den  Sjettes  Historie,  Kbh.  1880,  S.  77. 
Hos  Wagenaar  ( Vaderl.  Hist.,  XIX,  p.  278  flg.)  vil  flndes  nogle 
Oplysninger  om  hollandske  Islandsfarere  m.  m.,  optagne  af  de 
Danske   1740. 


NILS  GRUS,  DANSK-NOKSK  ENVOYÉ  1  HAAG.  33 

\ 

Norden  kunde  øve  paa  Østersølandene.  ^  Den  26de  Mai 
skriver  Gesandten,  at  Hollænderne  allerede  havde  ladet 
fem  Fregatter  løbe  ud,  og  at  de  skulde  have  passeret  Texel. 
Det  er  ogsaa  bekjendt,  at  Sømagterne  i  det  følgende  Aar, 
da  Planen  om  en  Gjenforening  af  Nordens  tre  Riger  kom 
frem,  vare  alt  andet  end  gunstigt  stemte  for  denne.  De 
samme  Magter  bidroge  ogsaa  efter  Freden  i  Åbo  til  at 
af  holde  det  skuffede  Danmark  fra  at  angribe  Sverige.^ 
Et  vistnok  aldeles  ugrundet  Rygte  om  et  Fredsbrud  i 
Norden  havde  i  1745  fra  Stockholm  fundet  Veien  til 
Holland,  idet  Griis  (3die  August)  beretter,  at  man  der 
fortalte,  at  Rusland  havde  erklæret  Panmark  Krig. 

Ostindiehandelen  vedblev  ogsaa  stundom  at  foranledige 
VanskeUgheder.  I  1737  fremkaldte  de  Instruktioner,  som 
de  hollandske  Skibskapteiner  havde  faaet,  om  hvorledes 
de  skulde  forholde  sig  mod  de  danske  Ostindiefarere,  det 
Udbrud  af  Kong  Christian,  at  „  dette  ret  lignede  Hollæn- 
derne".^ 

Under  5te  Juli  1723  havde  et  Interessentskab  med 
en  Jørgen  Michelsen  Bornholm  som  Formarid  faaet  kgl. 
BevilKng  til  at  oprette  et  50  Fod  høit  Vippefyr  paa 
Lindesnæs  og  et  andet  70  Fod  høit  paa  Markø,  */4  Mil 
derfra.  Fremmede  Skibe  skulde  erlægge  en  liden  Kjen- 
delse  i  denne  Anledning,    men  da  Sagen   blev  anmeldt  af 


„Les  nouvelles  qu'on  prétend  avoir  de  Copenhague  d'un  arme- 
ment  de  vaisseaux  de  guerre  quo  Sa  Majesté  fait  faire  font 
grand  bruit  å  Amsterdam,  et  la  peur  qu'on  a  que  S.  M.  épou- 
sera  les  interéts  de  la  Suéde  dans  la  conjoncture  cause  beau- 
coup  de  peine  et  d'agitation  parmi  les  marchands  de  cette 
ville  qui  s'interessent  plus  pour  le  commerce  de  la  mer  Baltique 
que  pour  la  péche  d^Islande,  qui  est  proprement  un  commerce 
des  villes  situés  sur  la  Meuse." 

Malmstrom,  Sveriges  polit.  Hist.  fra  17 1 8- -1772,  III,  S.   142. 
J.  Møller,  Mnemosyne,  III,  S.   118. 

Hist.  Tid88kr.  2    R.  VI.  3 


34 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Griis  i  Holland,  fandt  man  vistnok  Foranstaltningen  saare 
priselig,  men  vægrede  sig  ved  at  betale  og  henskjød  Sagen, 
til  en  almindelig  Handelstraktat  atter  kunde  opnaaes.  ^ 
Dette  blev  imidlertid  ikke  iagttaget,  og  endnu  i  1735 
klagedes  over,  at  HoUænderne  vrede  sig  fra  at  betale, 
medens  Englændérne  ydede  Bidrag.^ 

Man  kunde  have  ventet,  at  Griis  i  sine  Relationer 
undertiden  havde  omtalt  den  stærke  Udvandringsstrøm 
til  Holland,  som  dengang  fandt  Sted  fra  det  danske 
Monark;i  i  Almindelighed  og  hans  Fødeland  Norge  i  Sær- 
deleshed.  3  Dette  er  imidlertid  ikke  Tilfældet.  I  Juni 
1720  fik  Gesandten  JBrev  fra  Regjeringen  i  Kjøbenhavn 
i  Anledning  af  de  hyppige  Tilfælde,  at  danske  og  norske 
Søfolk  i  hollandsk  Tjeneste   toges  til  Fanger  af  Barbare- 


*  Kgl.  Reskripter  o.  s.  v.  for  Norge,  udg.  af  F.  A.  "Wessel-Berg, 
TV,  S.  1141. 

^  Depescher  af  1725  og  1735.  Ora  dette  Fyr  skriver  i  en  senere 
Tid  en  Student  Hans  Christian  Heidrich,  der  havde  været 
Huslærer  paa  Lister  for  Claus  Pavels  (se  dennes  Autobiografi 
paa  mange  Steder),  til  Martfelt  (Kjøbenhavn  17deOktbr.  1788): 
Lindesnæs  Fyr  koster  Regjeringen,  skjønt  mange  Nationer 
kontribuere  dertil,  men  Lindesnæs  Stenkul  har  den  Beskaf- 
fenhed,  at  de  kan  brænde  endog  i  Smedeværksted  paa  Lister 
Land  og  maaske  ligesaa  langt  bort  paa  den  anden  Side  af 
Lindesnæ-s.  Altsaa  kan  man  endelig  komme  ud  med  et 
tusinde  Læster  om  Aaret."  (Martfelts  Papirer  paa  det  kgl. 
Bibl.,  Ny  kgl.  Saml.,  Fol.  1344  og  følgende  Numere). 

*  For  Norges  Vedkommende  kan  henvises  til  mit  i  1880  udgivne 
Skrift:  Nordmænds  Udvandring  til  Holland  osv.  Jeg  har  her 
(S.  47)  ogsaa  berørt  danske  Udvandringer  til  samme  Land. 
Om  Udvandringerne  fra  Jylland  kan  derhos  mærkes  Hiibertz, 
Aktstykker  om  Aarhus,  III,  S.  392  flg.  Rahbeks  Erindringer, 
I,  S.IV.  O.  Mallings  Optegnelser  (Dansk  hist.  Tidsskr.  l.R.  IV, 
S.  190)  o.  8.  v.  Talrigheden  af  Svensker  i  Amsterdam  omtales 
i  Gjorwells  Erindringer  (Saml.  till  Skånska  landskapens  Hist., 
III,  1875,   S.  56). 


NILS  GRH-,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  35 

skerne.  Medens  nemlig  HoUænderne  sørgede  for  Udløsning 
af  sine  egne  Landsmænd,  naar  deres  Skib^  optoges,  lode 
<fe  Fremmede,  der  tjente  dem,  vansmægte  i  Fangenskabet. 
Kongen  lcd  udtale,  at  Saadant  ikke  kunde  være  General- 
staternes  Vilje,  og  at  han  i  lignende  Tilfælde  vilde  inter- 
essere sig  ligesaa  varmt  for  HoUændere,  der  maatte  tåges 
fra  danske  Skibe,  som  for  sine  egne  Undersaattei^  et 
Løfte,  som  rigtignok  ikke  kunde  medføre  stor  Risiko,  og 
hvortil  heller  ikke  sees  fra  hollandsk  Side  at  være  tåget 
Hensyn.  I  1735  faldt  Marineløitnant  Job  Dishington 
{formodentlig  en  Bergenser),  der  for  med  et  Skib  fra 
Amsterdam  for  at  øve  sig  i  sit  Fag,  i  Marokkanernes 
Hænder  og  bragtes  til  Sale.  Den  hollandske  Regjering 
lovede  at  antage  sig  hans  Sag. 


V. 

Ogsaa  med  Kongens  og  Kongehusets  særlige  Anlig- 
gender og  Hemmeligheder  kunde  naturligvis  Gesandten 
stundom  faa  et  og  andet  at  bestille.  Saaledes  havde  f. 
Ex.  Frederik  den  fjerdes  sygeligé  Broder  Prinds  Carl 
{•f  1729),  Vemmetoftes  Anlægger,  ligesiden  1706  nydt  en 
Pension  saavel  af  England  som  Holland,  hvilken  Sømagterne 
havde  tilstaaet  ham,  fordi  han  i  deres  Interesse  under 
Successionskrigen  havde  afstaaet  sine  Rettigheder  til  Bispe- 
dømmet Ltibeck  (Eutin).  Disse  Penge,  for  Hollands  Ved- 
kommende 10,000  fl.  aarlig,  betaltes  altid  ordentlig  gjen- 
nom Griis,  selv  i  de  Aar,  da  Spændingen  mellem  General- 
staterne  og  Danmark   var   paa    det    høieste.  ^     Kort  efter 


^    Chr.  H.  Brasch,  Vemmetoftes  Historie,  Kbh.  1859,  II,  S.  183- 
184. 


36 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


den  nævnte  Prinds's  Død  fik  Gesandten  et  vigtigt  HverVy 
Dronning  Anna  Sophie  vedkommende. 

Vel  kom  Griis  i  det  Hele  til  at  iagttage  denne 
Dronnings  haarde  Skjæbne  efter  hendes  Ægteherres  Død 
og  de  mange  Forandringer,  som  Christian  den  sjettes 
Thronbestigelse  overhoved  medførte,  paa  Frastand,  og  hans 
egen  Stilling  berørtes  ikke  derved.  Men  der  opkom  i 
Slutningen  af  1730  Rygter  om,  at  Enkedronningen  hem- 
melig havde  anbragt  store  Pengesummer  i  Holland,  hvor- 
for de  udenlandske  Sagers  Minister,  Iver  RosenkrandSy 
anmodede  Griis  om  at  anstille  Undersøgelser  herom  i 
størst  muHge  Stilhed.  I  Begyndelsen  af  Januar  1731 
skrev  Rosenkrands  yderhgere,  at  der  fra  en  Kjøbmand 
Floten  i  Utrecht  var  kommen  et  nyt  Rygte  om,  at  Anna 
Sophie  vilde  flygte  til  Holland,  hvor  hun  agtede  at  kjøbe 
stedet  Vianen  af  Generalstaterne.  Griis  fik  særdeles 
megen  Anerkjendelse  fra  Rosenkrands's  Side  for  den 
Dygtighed,  hvormed  han,  uden  selv  at  reise  til  Utrecht, 
hvilket  skulde  have  gjort  altfor  megen  Opsigt,  havde 
undersøgt  Sagen.  Det  ser  ud.  som  om  Enkedronningen 
virkelig  har  tænkt  paa  at  komme  til  Holland,  men  da 
Regjeringen  i  Danmark  havde  laaet  Kundskab  om  Sagen 
i  rette  Tid,  blev  der  selvfølgelig  Intet  deraf.  Denne  Sag 
behandledes  kun  i  Privatbreve  mellem  Griis  og  Rosen- 
krands. ^ 


^  B,o8enkrand8's  private  Kopibog  (desværre  kun  for  ITIU) — 17:^1) 
findes  i  Geh.-Arch.  („Danske  Kongers  Historie",  Xo.  38nb).  Se 
ogsaa  Skandinaviske  Literaturselskabs  Skrifter,  XXIII,  S.  Kw  — 
169.  Den  10de  December  1730  havde  Griis  skrevet  til  Hans- 
Gram,  at  Grev  Gyldensteen  (ora  hvem  senere)  efter  Rygtet 
skulde  være  arresteret  (hvor?)  „ comme  ayant  part  aux  aff aires 
de  la  reine  douairiére". 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ?:NV0YÉ  I  HAAG.  37 

Den  ovenfor  omtalte  Prinds  Carl  havde  i  sin  Ung- 
dom opholdt  sig  i  Frankrige.  Mange  Aar  senere^  efter 
at  Prindsen  var  død,  fremstod  en  Eventyrer  fra  Mont- 
pellier, der  kaldte  sig  Antoine  d'01denbourg  med  Paastand 
paa  at  være  Prindsens  Søn,  men  blev  afvist  som  Bedrager.  ^ 
Af  Griis's  Eelationer  (27de  August  1743)  sees,  at  ogsaa 
lian  har  havt  noget  med  denne  Sag  at  gjøre. 

I  Mai  1734  modtog  Griis  Brev  fra  Kongen  (Altona 
19de  Mai)  med  Paalæg  om  i  største  Hemmelighed  at 
undersøge,  om  det  kunde  lade  sig  gjøre  at  faa  en 
unævrit  Person  anbragt  i  Tugthuset  i  Amsterdam  og  det 
«aaledes,  at  Vedkommende  skulde  holdes  borte,  fra  alt 
Samkvem  med  Udenverdenen  og  heller  ikke  af  nogen 
examineres  før  Indsættelsen  i  Anstalten.  Griis  svarede 
(29de  Mai),  at  dette  vilde  være  aldeles  ugjørligt,  thi  ingen 
kunde  anbringes  i  hollandske  Strafanstalter  uden  Anklage, 
TJndersøgelse  og  Dom.  Selv  om  Magistraten  vilde  indlade 
sig  paa  en  saadan  Imødekommenhed  mod  Kongen,  kunde 
Borgermesteren  afslaa  det,  ja  selv  om  man  kunde  faa 
Personen  ind  i  Tugthuset,  vilde  Sagen  dog  let  kunne 
hlive  bekjendt,  og  da  var  et  Avertissement  i  en  Avis 
nok  til  at  bevirke,  at  Manden  strax  blev  sat  paa  fri  Pod.  ^ 

Man  studser  uvilkaarlig  ved  at  læse  disse  Breve  og 
ledes  til  at  tænke  paa  Bastillen  og  lettres  de  cachet. 
Yedkommendes  Navn  kj endes  imidlertid.  Han  var  en 
Læge  ved  Navn  Wolfgang  Jacob  Miillner  fra  Niirnberg, 
som,  efter  at  have  studeret  og  praktiseret  paa  forskjellige 
Steder,  var  kommen  til  Danmark  med  Dronning  Sophie 
Magdalenes  Broder.  Hvori  hans  Forbrydelse  egentlig  har 
bestaaet,    er    neppe    ganske  paa  det  Rene,  det  har  bl.  a. 


1    Chr.  H.  Brasch,  Vemmetoftes  Historie,  11,  S.  181—182. 
^    Geh.-Arch.,  ,, Danske  Kongers  Historie",  No.  308. 


38 


Dl-.  LUDVIG  DAAE. 


været  sagt,  at  han  havde  bistaaet  Folk  med  fosterfordri- 
vende  Midler,  hvilken  skjændige  Kunst  Kongen  for  enhver 
Pris  skal  have  villet  hindre  ham  i  at  udøve.  (?)  Da  han 
ikke  kunde  anbringes  i  Holland,  sendtes  han,  „idet  man 
indbildte  ham,  at  han  skulde* være  Overchirurg  over  den 
norske  Armée"(?!)  til  Akershus  Fæstning.  Til  Komman- 
danten her.  Generalmajor  Bertouch,  udgik  den  16de  Juni 
1734  to  hemmelige  Breve,  hvilke  han  efter  Læsningen 
skulde  sende  tilbage,  og  hvori  der  befaledes  ham,  at  en 
vis  Person,  skal  sættes  fast  i  et  aparte  Kapimer  og  ei 
komme  i  Berøring  med  noget  Menneske,  uden  en  Præst. 
Han  maatte  vel  fa  a  Bøger,  men  ikke  Skrivematerialier. 
Af  Chatolkassen  skulde  aarlig  betales  150  Råh  for  hans^ 
Kost.^  Efter  et  Par  Aars  Forløb  kom  Manden  dog  paa 
fri  Fod  og  blev  endog  udnævnt  til  Provincial-Physicus^ 
paa  Bornholm,'^  hvilken  0  han  dog  ikke  havde  Lov  til 
at  forlade.  Han  rømte  alligevel  derfra  og  begav  sig  til 
sin  Fødeby  Niirnberg,  hvorfra  han  offentlig  angreb  navn- 
hg  Schulin,  i  hvem  han  altsaa  maa  have  seet  sin  værste 
Fiende.  1738  (I3de  Januar)  udgik  fra  Danmark  en  Op- 
fordring  til  Niirnbergs  Magistrat  om  at  lade  ham  afstraffe.^ 
Om  denne  Opfordring  blev  efterkommet,  er  uvist.  Mtillner 
skal  være  død  i  Niirnberg. 


Til  denne  Begivenhed  sigtes  aabenbart  i  et  Brev  af  1739  om 
Akershus  Fæstning,  hvori  omtales  „det  Logement,  hvori  den 
ubekj endte  Person  haver  voren  (!)  arresteret,  hvilket  Komman-^ 
danten,  Hr.  Generalmajor  Berlow  (sic),  ei  vil  til  nogen  Ting 
overlevere."  Norske  Samlinger,  I,  Chra.  1852,  S.  655. 
Tildels  efter  Ingerslev,  Danmarks  Læger  og  Lægevæsen,  11^ 
S.  350  flg.  Smlgn.  L.  C.  Miillers  Danmarks  Historie,  fortsat 
„under  Ledelse  af"  J.  T.  A.  Tang,  VI,  S.  360. 
Geh.-Arch.,  „Dan8ke  Kongers  Historie",  No.  422,  1,  og  «Auslan- 
dische,  nicht  geheime  Registr.",  Fol.  54  b.  (Det  sidste  Citat 
skyldes  Fr.  Krarup). 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYE  I  HAAG. 


39 


Som  bekjendt  nedrev  Christian  den  sjette  det  gamle 
Kjøbenhavns  Slot  og  opførte  det  store  Christiansborg, 
som  siden  to  Gange  er  nedbrændt.  Dette  hans  prægtige 
Bygverk  var  uhyre  bekosteligt,  og  under  Opførelsen  var 
der  ofte  Pengetrang,  og  man  maatte  søge  Laan  udenlands. 
Det  blev  1735  paalagtGriis  at  opdrive  Penge  i  Holland. 
De  hollandske  Pengemænd  forlangte  Pant,  og  Kongen 
tilbød  dem  Bergens  Toldintrader,  der  hørte  til  de  under 
Partikulærkassen  henlagte  Statsindtægter.  Men  man  vilde 
ikke  nøie  sig  hermed  og  forlangte  Pant  i  Øresunds  Told. 
Paa  disse  ydmygende  Betingelser,  der  maatte  svække 
Statens  Kredit,  vilde  ikke  Kongen  indlade  sig,  og  Fo^hand- 
hngerne  om  Laan  ad  denne  Vei  maatte  opgives.  * 

Endog  med  literære  Sager  kunde  en  Gesandt  paa 
Embedsvegne  faa  Befatning.  I  1745  underrettede  Grev 
Schulin  saaledes  Griis  om,  at  der  fra  Oberst  Thurahs 
Haand  skulde  udgives  det  bekjendte  Verk  „Den  danske 
Vitruvius",  hvortil  Kongen  havde  givet  sit  Bifald,  og  som 
H.  M.  derfor  gjerne  saa  støttet  ved  udbredt  Subskription, 
for  at  de  store  Omkostninger  dermed  lettere  Tcunde  dækkes. 
Griis  henvendte  sig  til  en  hollandsk  Boghandler  i  denne 
Anledning.  I  1732  forespurgtes  deF  hos  Gesandten  om 
en  tydsk  Theolog,  Dr.  Christoph  Gottlob  Stockmann,  som. 
opholdt  sig  i  Holland,  og  som  ønskede  at  udgive  et  Haand- 
skriit  af  Luther  og  synes  at  have  søgt  dansk  Under- 
støttelse. Svaret  blev,  at  Manden  skulde  være  en  velstu- 
deret  og  agtværdig  Mand.  I  1730  havde  den  franske^ 
Adelsmand  des  Roches  i  Holland  udarbeidet  sit  vidtløftige 
Verk'  over  Danmarks  Historie,  som  han  ønskede  at  dedi- 
cere  Frederik  den  fjerde.     Forinden  dette  kunde  tillades, 

*  Forskjellige  Breve  i  „Danske  Kongers  Historie"  i  Greh.-Arch. 
J.  Muller,  Mnemosyne,  III,  S.  LXII.  L.  Koch,  Kong  Chrislian 
den  Sjettes  Historie,  Kbh.  1886,  S.  09. 


40 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


maatte  mau  vide  noget  om  ham.  Som  bekjendt  flyttede 
Forfatteren  siden  til  Danmark,  hvor  han  oversatte  flere 
danske  Skrifter,  og  døde  der.  ^ 


VI. 

At  Holland,  trods  dets  øiensynlige  politiske  Nedgang, 
dog  ogsaa  i  det  attende  Aarhundrede,  idetmindste  i  dettes 
første  Halvdel,  fremdeles  var  et  af  Verdens  Middelpunkter, 
er  ubestrideligt.  Holberg,  som  kjendte  Landet  fra  gjen- 
tagne Besøg,  kalder  det  derfor  ogsaa  „alle  Menneskers 
fælles  Fåedreland".^  Et  Tegn  herpaa  er  det,  at  vi  paa 
den  Tid,  hvorom  her  er  Tale,  idelig  se  Eventyrere  og 
Rømningsmænd  fra  alle  Kanter  optræde  og  færdes  netop 
i  Holland,  hvor  da  ogsaa  de  republikanske  Forhold  bi- 
droge sit  til  at  gjøre  dem  Opholdet  lettere.  Vi  skulle 
af  Griis's  Relationer  anføre  nogle  Exempler  paa  uheldige 
danske  og  norske  Landsmænd,  som  i  hans  Ministertid 
lode  sig  finde  i  Amsterdam  eller  havde  Berøring  med 
Holland. 

I  Juni  1719  havde  vor  Gesandt  begivet  sig  til 
Leyden  og  der  ladet  arrestere  en  dansk  Regimentskvarter- 
mester  Christian  Hichmann,  som  var  flygtet  fra  Kjøbenhavn 
med  Penge,  tilhørende  Generalmajor  Juels  Regimente.  Hos 
ham  var  antruifet  en  Hoben  Sedler  fra  Lotteriet  i  Itzehoe, 


Des  Roches  stod  i  Brevvexling  med  Gram.  I  et  af  disse  Breve 
(1733,  27de  Oktober)  forekomme  nogle  Ytringer  om  en  norsk 
Dame,  som  jeg  ikke  ret  forstaar:  „Le8  deux  premiers  volumes 
des  contes  Pcruviens  paroitrent  dans  le  mois  prochain  sone  la 

•protection  de  Madame  L'Heure,  la  gloire  et  les  délices  de  la 
Norvége." 

•„Hollandia  cunctis  terrarum  orbis  incolis  patria  censenda  est." 
L.  Holbergii  Opuscula  quaedam  Latina,  I,  p.  I')!. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  41 

lydende  paa  Damers  Navne  i  det  Roskildske  adelige  Jom- 
frukloster  o.  s.  v.  Hichmann  truede  med  at  reise  yderst 
graverende  Anklager  (accuser  cruellement)  mod  sin  General- 
major. 

I  Oktober  samme  Aar  havde  Griis  gjort  sig  stor 
Umage  for  at  faa  paagrebet  Jøden  Levin  Abraham,  som 
for  nogle  Maaneder  siden  havde  flygtet  fra  Danmark  med 
Juveler,  tilhørende  Etatsraad  Neves  Enke. 

I  Februar  1720  var  Gesandten  i  Amsterdam  for  at 
faa  fat  paa  (Foged)  Melchior  Hoyer,  der  var  rømt  fra 
Norge  „avec  les  deniers  du  roy"  (altsaa  med  sin  Kasse), 
og  efter  8  Dages  Forløb  lykkedes  det  ogsaa  at  gribe 
ham.  Som  Grund  til  sin  Flugt  til  Holland  angav 
den  Ulykkelige,  at  han  af  tre  i  Skien  bosatte  Borgere, 
Brødrene  Lucas,  Andreas  og  Amund  Levordssønner,  havde 
kjøbt  en  dem  efter  deres  Broder  Sivert  „Laurentzen  Lange" 
i  Amsterdam  tilfalden  Arv. 

Povel  Juels  eventyrlige  Paafund  og  ulykkelige  Skjæbne 
havde  gjort  Opsigt  i  vide  Kredse  og  var  omtalt  i  uden- 
landske  Aviser.  En  dansk  Svindler  i  Amsterdam,  Simon 
Petersen,  forsøgte  da  at  mele  sin  Kage  ved  det  Paafund, 
at  „en  af  hans  Venner  havde  erfaret  et  Anslag  mod 
Kongen  af  Danmarks  Liv  og  var  i  Besiddelse  af  et  yderst 
vigtigt  Brev,  som  han  dog  kun  vilde  vise  Kongen  selv". 
Der  var  virkelig  Tale  om  at  give  Personen  50  Gylden 
som  Reisepenge  til  Danmark  i  denne  Anledning.  Det 
oplystes,  at  han  stod  i  Forbindelse  med  en  russisk  Agent 
Brandt  eller  van  Bourch.  Den,  der  imidlertid  antoges 
for  at  være  Ophavsmand  til  hele  dette  Snak,  var  en  anden 
dansk  Vagabond  i  Holland,  som  i  Begyndelsen  vilde  holde 
sit  Navn  'skjult  for  Gesandten,  men  hedte  Finch  eller 
Finx.  Han  fortalte,  at  han  som  dansk  Orlogskaptein 
havde    tåget   russisk   Tjeneste  1697,    dog    med    Christian 


42 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


den  femtes  Tilladelse,  og  at  han  var  bleven  staaende  i 
Czarens  Sold  til  1702,  da  han  var  sendt  fra  Rusland  til 
Holland  for  at  kjøbe  to  Krydsskibe.  Siden  havde  han 
levet  i  Holland  uden  Ansættelse.  Han  gav  sig  ud  for  at 
sidde  inde  med  hemmelige  Opfindelser  i  Jiøvæsen  og  Skibs- 
bygning.  I  Holland  havde  han  søgt  at  bringe  disse  frem, 
men  var  holdt  nede  af  „Misundere".  Nu  vilde  han  sælge 
sine  Inventioner  til  Danmark  for  15,000  Gylden.  Han 
levede,  siger  Griis  (15de  April  1724),  uden  FamiUe  snart 
i  Amsterdam,  snart  i  Haarlem,  Hoorn,  Campen  o.  s.  v. 
I  Amsterdam  hoede  han  mellem  simple  Folk;  ,,son  exté- 
rieur  marque  plutot  necessité  qu'aisance".  De  Danske  j. 
Amsterdam  kjendte  ham  ikke.  Den  samme  Finx  lod  det 
imidlertid  ikke  blive  med  dette.  Han  havde  en  værdig 
Bekjendt  og  Korrespondent  i  Danmark,  med  hvem  han 
satte  sig  i  Forbindelse,  og  denne  Aandsfrænde  var  ingen 
anden  end  den  store  Brevbryder  Christian  Erlund.  Gjen- 
nem  denne  indleverede  han  et"  „ Gener al-Proj ekt  til  et 
almindeligt  Rigs-  og  Lande-Fond,  hvormed  TJndersaatterne 
ikke  vilde  blive  videre  trykkede,  men  hvorved  der  altid 
vilde  være  Penge  i  Kassen".^ 


^  Se  herom  „Dan8ke  Kongers  Historie"  i  Geheimearchivet  under 
1724,  hvor  der  findes  Breve  fra  Finx  og  Erlund.  Jeg  kan 
ved  samme  Leilighed  ikke  lade  være  at  tænke  paa  en  For- 
tælling  netop  fra  den  samme  Tid,  der  findes  i  Tullins  „  Samt- 
lige Skrifter",  III  (Kbh.  1773),  S.  135:  „Da  en  vis  Projekt- 
mager  pralede  af  ved  sit  Forslag  om  en  ny  Matrikulation  i 
Norge,  at  han  havde  vist  Regjeringen  Vei  til  at  vinde  nogle 
Tønder  Guid,  svarede  En  af  Selskabet:  „Jeg  er  istand  til  strax 
at  staffe  Kongen  ti  Gange  saa  meget."  Da  denne  ansaa  det 
for  urimeligt,  svarede  hin:  „Ja,  saasnart  Kongen  vil  overlade 
mig  et  Regiment  Soldater  og  tillige  give  mig  Tilladelse  til  at 
gaa  ind  i  hver  Mands  Hus  for  at  borttage  alt,  hvad  de  eie." 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  43 

I  1739  arresteredes  i  Amsterdam  en  dansk  Garde- 
løitnant  Blichfeldt,  som  hvervede  Tropper  til  udenlandsk 
Tjeneste. 

En  dansk,  adelig  Dames  Skandalhistorier  i  Neder- 
landene  vakte  i  hin  Tid  stor  Opsigt  og  lindes  ogsaa  flere 
Gange  berørte  i  Griis's  Brevskaber."  I  Frederik  den  fjer- 
des  Dage  var  der  en  fransk  Bankier  ved  Navn  Jean 
Henri  Huguetan  (af  en  Boghandler-Familie  i  Lyon),  der 
under  Successionskrigen  havde  store  Forretninger  for  den 
franske  B;egjering,  men  gjorde  sig  skyldig  i  Bedragerier 
og  flygtede  til  Holland,  hvorfra  der  fra  fransk  Side  gjor- 
des forgjæves  Forsøg  pa  a  at  „enlevere"  ham.  Over  Eng- 
land kom  Personen  til  Danmark,  hvor  han  1711  blev 
Kammerherre,  1717  hvid  Ridder,  derpaa  Greve  til  Grev- 
skabet  Gyldensteen  i  Fyn,  der  oprettedes  for  ham.  I 
Holland  havde  han  ægtet  en  Dame  af  en  af  Landets 
allerfornemste  Slægter,  Wassenaer.  Foruden  en  uægte 
Søn,  Joh,  Henr.  des  Merciéres,  om  hvem  det  fortaltes, 
at  han-  havde  tåget  sit  Efternavn  efter  den  Gade  i  Lyon, 
hvor  Faderen  oprindehg  hørte  hjemme,  og  som  var  dansk 
Konferentsraad  og  Ridder  samt  ansat  i  Landøkonomi-  og 
Kommercekollegiet,  havde  Greven  ogsaa  en  ægte  Datter. 
Denne  flygtede  171*  til  Skaane  med  en  Søn  af  den  spanske 
Gesandt  i.  Kjøbenhavn,  Marquis  Monteleone,  og  lod  sig 
der  vie  til  ham,  og  Efterkommerne  paa  Spindesideu  af 
dette  Ægteskab  have  siden  Grev  Gyldensteens  Død  i  1749 
besiddet  Grevskabet.^  I  nogle  Aar  levede  Gyldensteens 
Datter  med  Monteleone    tildels    vistnok    i    Nederlandene. 


For  den  største  Del  efter  Samlinger  til  den  danske  Adels 
Historie  i  Geheimearchivet.  Smlg.  ogsaa  T.  A.  Beckers  „Danske 
Herregaarde",  I,  under  Gyldensteen. 


44 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


I  1723  skriver  Griis,  at  Grev  Gyldensteen  endnu  ikke 
har  villet  vide  noget  af  sin  Svigersøn  og  ikke  vil  give 
ham  og  Datteren  en  ISkilling  at  leve  af,  og  i  1725,  at  den 
unge  Monteleone,  som  nu  kaldes  designeret  spansk  Gesandt 
i  Kjøbenhavn,  fremdeles  er  i  Uenighed  med  Svigerfaderen. 
Men  Marquise  Monteleone  blev  ikke  den  Mand  tro,  med 
hvem  hun  havde  flygtet.  Hun  rømte  med  en  hamburgsk 
Theaterdandser  Wellmann,  senere  Dandsemester  i  Han- 
nover, og  kaldte  sig  Madame  de  Casado.  Effcer  ni  eller 
ti  Aars  Forbindelse  med  ham,  under  hvilken  hun  fødte 
ham  adskillige  Bøm,  lod  hun  sig  i  1743  vie  til  sin 
Elsker,  „for  at  legitimere  disse  sine  Børn''.  Den  nye 
Madame  Wellmann,  skjønt  nu  vistnok  forlængst  ikke  mere 
ung,  indlod  sig  dog  paa  nye  Eventyr  og  reiste  bort  fra 
sin  Mand.  I  Paris  engagerede  hun  sig  „un  homme  pour 
vaiet  de  chambre"  o.  s.  v.  Men  nogen  Tid  efter,  i  Slut- 
ningen afAaret  1745,  kom  dog  det  værste.  Dandsemester 
Wellmann,  som  boede  i  Huset  hos  en  ældgammet,  nitti- 
aarig  Faster  af  sin  bortrømte  Kone,  dræbte  denne  Tante 
med  flpre  Sabelhug.  Nogle  mente,  at  „en  dyb  Melankoli 
fra  Tid  til  anden  havde  gjort  Manden  gal",  efter  at  hans 
Kone  havde  forladt  ham,  rigtignok  fordi  han  ogsaa  skulde 
have  truet  hende  med  Sabelhug.  Den  gamle  Dame  var 
den,  af  hvis  Midler  Ægteparret  havde  levet.  ^  (Udfaldet 
af  denne  Sag  og  den  vidtløftige  Mad.  Wellmanns  senere 
Skjæbne  kjender  jeg  ikke). 

Zahlkassereren  i  Christiania,  'Paul  Weibye,  der,  som 
en  stor  Del  af  Datidens  Embedsmænd,  ved  Siden  af  sit 
Embede  drev  store  Handelsforretninger,  var  1722  for 
Kassemangel  sat  paa  Akershus,    hvor   han  hensad  lige  til 


De  fleste  Træk    af   denne    sørgelige  Historie    ere    hentede    fra 
Grriis's  Relationer,  enkelte  dog  fra  hans  Breve  til  Gram. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  1  HA.'  G.  45 

1733.^  Han  havde  imidlertid  mange  Penge  tilgode  hos 
en  dengang  meget  bekjendt  Kjøbmand  og  Verkseier  paa 
Vestlandet,  Nils  Joosten,^  til  hvem  saa  det  Offentlige 
holdt  sig.  Joosten  sattes  i  Gjældsarrest  i  Corps  de  garde 
(„Kortergaarden")  paa  Akershus;  og  Resident  Griis  fik  i 
Novbr.  1722  Ordre  fra  Kongen  til  i  Stilhed  at  begive 
sig  til  Amsterdam  og  der  lægge  Beslag  paa  en  Sum 
Penge,  som  skulde  tilhøre  Weibye.  I  Amsterdam  viste 
det  sig  ogsaa,  at  Joosten  skulde  have  tilgode  45,000  fl.^ 
som  vare  transporterede  til  Weibye.  Det  var  Penge, 
som  tilkom  Joosten  af  et  Skibsassurance-Kompagni,  men 
han  var  mistænkt  for  Assuråncesvig,  og  Vedkommende 
negtede  derfor  at  betale.  I  det  Hele  vare  Nordmændene 
ikke  meget  ansete  for  sin  Ærlighed  i  Assurancesagery 
og  Griis  meddeler  i  denne  Anledning,  at  Assurandørerne 
i  Amsterdam  særlig  vare  enige  om  aldrig  mere  at 
assurere  Skibe  fra  Throndhjem,  fordi  Thrønderne  gjen- 
tagne Gange  havde  gjort  sig  skyldige  i  Bedragerier  og 
endog  engang  assureret  „une  cargaisson  de  caillous"  for 
100,000  fl.  Den  Joostenske  Sag,  der  nu  var  bleven 
Kongens,  tråk  ud  i  en  Uendelighed  af  Tid  og  foranle- 
digede en  Mængde  Skriveri.  I  1727  kunde  Griis  berette^ 
at  Sagen  var  vunden  i  første  Instants,  men  der  var  strax 
ble  vet  appelleret.  Endnu  i  1732  opholdt  Griis  sig  i 
længere  Tid  i  Amsterdam  i  Anledning   af  de   Joostenske 


Se  om  ham  fornemmelig  Alf  Collett,  En  gammel  Christiania- 
Slægt,  S.  82  flg. 

Collett  1.  c.  gjør  Joosten  til  Kjøbmand  i  Skien.  I  Griis's 
Rapporter  heder  det,'  at  han  hoede  i  Arendal,  og  i  M.  S. 
Dedekams  Bidrag  til  Arendals  Beskrivelse  (Arendal  18()0,  S.  41) 
siges,  at  han  hoede  i  Risør,  hvilket  vel  er  rigtigt.  Derimod 
feiler  igjen  Dedekam,  naar  han  fortæller,  at  Joosten  sattes  fast 
formedelst  Forbindelse  med  Paul  Juel.  Joosten  omtales  i 
Norske  SamHnger,  II,  Chra.  lS(iO,  S.  ')')6. 


46 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Penge;  i  1733  rar  Joosten  selv  død.  men  endnn  i  1734 
omtales  Sagen,  hvis  endelige  Udfald  jeg  ikke  kjender, 
som  uafgjort. 

I  1728  fik  Griis  Ordre  til  at  interessere  sig  for 
Enken  efker  Laugmand  Dreyer  i  Throndhjem,  Anna  Catha- 
rina van  Stricht,  som  havde  en  gammel  Fordring  paa 
Generalstateme  fra  den  Tid  af,  da  hendes  Fader.  Abraham 
van  Stricht,  tjente  den  nederlandske  Bepnblik  i  Brasilien. 
Beløbet  udgjorde  ifølge  Dokumenter  af  1667  9079  fl. 
Kravene  gjentoges  1732  for  Fru  Dreyers  Døtre,  Eleonora 
*Sophie  (Enke  efter  Oberst  Lund)  og  Emestine  Kunigunde. 
I  1738  anmeldtes  en  endnu  ældre  Fordring,  hvorved  man 
næsten  maa  tænke  paa  Pedros  Replik  i  Don  Ranudo 
(Act,  1 ,  Sc.  2)  om  Kræmmeren,  der  ,,kræver  i  et  fornemme 
Huus  for  et  Stykke  Netteldug,  som  hans  Oldefader  credi- 
terede".  Det  var  nemlig  en  gammel  Enke,  Fru  Lindenow, 
hvis  Farfader,  Admiral  Christopher  Lindenow,  i  1654 
havde  solgt  Fyrst  Mauritz  af  Nassau  et  Spand  Heste  for 
1200  Rdl.  Opgjør  var  lovet  1704;  siden  havde  hendes 
Moder  Mette  Reedtz,  Priorinde  i  Roskilde,  forgjæves  søgt 
Betaling  gjennem  Frederik  den  ^erde  osv. 

Medens  Spanierne  i  1732  og  følgende  Aar  førte  Krig 
i  Afrika,  deltog  en  Nordmand  af  den  høieste  Adel  i 
disse  Kampe,  nemlig  den  unge  Grev  Frederik  Anton 
af  Wedel-Jarlsberg.  ^  Griis  meddeler  undertiden  Ny- 
heder om  ham,  som  han  havde  faaet  gjennem  General- 
staternes  Ambassadør  i  Madrid.  Den  24de  Januar  1733 
skriver  han  saaledes,  at  Greven  skulde  være  bleven  slemt 
saaret  i  en  Fægtning  ved  Oran,  og  at  man  havde  maattet 

^  1  nogle  Tlddrag  af  Optegnelser  af  Grev  O.  M.  Kantzau  (i 
Geh*-Arch.)  læses  i  1732:  „Le  comte  de  W  edel- Jarlsberg  part 
pour  fairo  la  campagne  avec  les  Espagnols  contre  les  Maures. 
Est  blessc  au  siége  d'Oran  en  Afrique." 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  ^7 

afsætte  hans  venstre  Haand,  men  nogle  Dage  efter  berig- 
tigedes  dette  derhen,  at  Grevens  Haand  dog  var  reddet, 
og  at  han  snart  vilde  være  saa  frisk,  at  han  kunde  vende 
tilbage  til  Europa.^ 


vn. 

Jeg  indfletter  her  i  min  Afhandling  en  kort  Frem- 
stilling af  Frederik  den  fjerdes  og  Christian  den  sjettes 
Forhold  til  det  lille  nordtydske  Fyrstendømme  Ostfrisland, 
Hollands  og  det  dengang  med  Danmark-Norge  forenede 
Oldenburgs  nære  Naboland.  Vel  formaar  jeg  ikke,  som 
jeg  kunde  have  ønsket,  at  paavise  Griis's  Deltagelse  i 
denne  Sag,  men  da  Ostfrisland  paa  hans  Tid  var  Gjen- 
stand baade  for  hollandsk  og  dansk  Indblanding  og  An- 
nexionslyst,  hører  dets  Anliggender  dog  paa  en  visMaade 
med  blandt  de  Emner,  hvorpaa  jeg  her  er  kommen  ind. 

Siden  det  femtende  Aarhundrede  regjerede  i  det 
lille  Land  ved  Emsmundingen,  der  tidligere  havde  været 
omtrent  overladt  til  sig  selv  og  behersket  af  forskjellige 
Høvdinger  uden  fyrstelig  Rang,  en  Familie  Zirksena.  * 
Man  kan  imidlertid  være  i  Tvivl,  om  Udtrykket  «regje- 
rede" er  det  rette,  thi  Ostfrisland  havde  en  politisk  For- 
fatning, der  i  Absolutismens  Aarhundrede  var  et  sandt 
Særsyn,    og    som  indskrænkede  Fyrsterne  paa  en  Maade, 


I  1735  skriver  Hans  Gram  til  Otto  Thott:  „Hr.  Grev  Wedel 
af  Jarlsberg,  vores  nordiske  Afrioanus,  er  det,  som  har  for  14 
Dage  siden  ret  beilet  til  mig,  for  at  faa  sig  en  Middag  om 
Ugen,  besat  med  et  Slags  Gjæster,  der  vilde  intet  snakke  om 
andet  end  om  Bøger".  Suhms  nye  Saml.,  IV,  1,  S.  135. 
C.  Paludan-Miiller  har  i  Grevens  Feide,  I,  S.  35  flg.  givet  en 
sammentrængt  Udsigt  over  det  ostfrisiske  Rigsgrevskabs  (senere 
Fyrstendømmes)  Opkomst. 


48 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


der  minder  om  det  svenske  Skinkongedømme  i  den  saa- 
kaldte  Frihedstids  Dage.  Stænderne  havde  nemlig  de  mest 
udstrakte  Rettigheder,  idet  de  ikke  alene  besad  Skatte- 
bevillingen,  men  endog  Raadigheden  over  Skatternes  For- 
valtning var  lagt  i  deres  Haand,  og  Staden  Emden,  der 
i  det  syttende  Aarhundrede  talte  30,000  Indbyggere  og 
saaledes  hørte  til  de  betydehgere  Byer  i  ]Sordeuropa, 
var  næsten  ganske  uafhængig.  Det  var  under  Indfly deise 
af  den  nederlandske  Republik,  at  denne  Forfatning,  fast- 
slaaet  i  1611,  havde  faaet  sin  egentlige  Udvikling,  thi  da 
Fyrsterne  under  Neder landenes  Kamp  med  Spanien  havde 
vist  Tilbøielighed  til  det  spanske  Parti,  havde  det  været 
HoUænderne  magtpaaliggende  saavidt  muligt  at  binde  disses 
Hænder.  Ostfrisland  var  overhoved  et  eiendommeligt, 
en  Tid  lang  ogsaa  et  rigt  og  velhavende  Land,  hvis 
Historie,  der  er  behandlet  i  de  udførlige  og  grundige 
Verker  af  Wiarda  og  Klopp,  ^  har  en  Interesse,  der  over- 
gaar  flere  af  de  større  tydske  Smaastaters. 

I  dette  Land,  der  i  det  sextencje  Aarhundrede  havde 
ikke  uvigtige  Berøringer  med  Norden  før  og  under  G-reve- 
feiden,  hvis  Grreve  Edzard  II.  siden  ægtede  Gustav  Vasas 
Datter,  og  hvor  i  vort  Aarhundrede  Anton  Martin  Schwei- 
gaard tilbragte  nogle  af  sine  Ungdomsaar,  var  siden  1708 
Georg  Albrecht  Fyrste.  Hans  Dage  vare  alt  andet  end 
lykkelige  for  ham  og  Landet.  Det  hidtil  blomstrende 
Marskland  hjemsøgtes  af  en  Række  frygtelige  Digebrud  og 
Oversvømmelser  og  af  andre  Ulykker.  De  politiske  For- 
hold bleve  som  Følge  heraf  fortvivlede.  Striden  mellem 
Fyrste  og  Stænder  steg   til   det  Høieste.     Der  var  Skyld 


Th.  D.  Wiarda,  Ostfriesische  Geschichte,  I — X,  Aurich,  Gottin- 
geii  und  Bremen,  1701 — ISII).  O.  Klopp,  Geschichte  Ostfries- 
lands,  I — III  (mit  besondern  Titeln),  Hannover  1854 — 18r)8. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  49 

paa  begge  Sider.  Den  videnskabelig  dannede,  men  til 
Fyrste  lidet  skikkede  Greorg  Albrecht  lod  sig  lede  af  sin 
stivsindige  og  umedgjørlige  Kantsler  Brenneisen,  som  dog 
var  en  uegennyttig  Mand  og  foretrak  sin  lidet  behagelige 
og  slet  lønnede  Post  for  et  juridisk  Professorat  i  Halle, 
der  —  hvilket  betegner  det  tydske  Smaastatsvæsen  — 
var  aflagt  med  dobbelt  saa  høi  Indtægt,  som  det  ostfrisiske 
Kantslerembede.  Et  Skrift  af  ham  om  Forfatningen  satte 
i  Særdeleshed  ondt  Blod.  Paa  den  anden  Side  bestode 
Stændernes  Deputerede  for  en  stor  Del  af  trættekjære 
Rethavere  og  egennyttige  Levebrødspolitikere,  der  paa 
slige  Menneskers  Vis  kroede  sig  i  sin  Stilling  og  levede 
høit  paa  Skatteydernes,  eller,  som  det  i  Nutiden  vilde  have 
hedt,  „Folkets"  Bekostning.  ^  Der  appelleredes  til  Keiser- 
magten,  som  gav  Fyrsten  Ret,  men  uden  at  de  wienske 
Manifester  —  procul  a  Jove,  procul  a  fulmine  —  bleve 
synderlig  paaagtede.  Som  Følge  af  alt  dette  udbrød  i 
1724  en  fleraarig  Borgerkrig.  En  liden  Episode  af  denne 
Kamp  ville  danske  og  norske  Læsere  erindre,  fordi  den 
er  fortalt  af  den  Mand,  paa  hvem  vi  altid  helst  tænke, 
naar  det  gjælder  det  attende  Aarhundredes  første  Halvdel. 
Ludvig  Holberg  kom  nemUg  under  sin  sidste  Udenlands- 
reise  paa  Hjemveien  til  at  passere  Ostfrisland  og  be- 
skriver  udførlig  de  Fataliteter,    som    mødte    ham  i  Leer, 


Samtiden  karakteriserede  dem  ved  de  bidende  Linjer: 
Protestando  convenimus, 
Conveniendo  corapetimns, 
Competendo  consulimus, 
Consultando  oonfundimus, 
In  confusione  concludimus, 
Conclusa  rejicimus, 
Et  salutem  patriae  consideramus 
Per  consilia  lenta,  violenta,  vinolenta. 

Hist  Tidaskr.  2.  R.  VI.  4 


50  Dr.  LUDVIG  DAAE. 

sit  Sammenstød  med  drukne  ostfrisiske  Frihedshelte  og  sit 
Bekjendtskab  med  Kaptein  Andri  fra  Bmden,  „som  den 
Tid  var  anseet  af  Indbyggerne  i  Leer,  ligesom  Junius 
Brutus  fordum  af  de  Romere,  da  de  stridede  for  Fri- 
heden. "  ^ 

Greorg  Albrecht  var  1723  ble  ven  Enkemand  og  gif- 
tede sig  strax  igjen  med  Sophie  Caroline  af  Baireuth- 
Culmbach,  Sophie  Magdalenes  Søster,  hvorved  han  altsaa 
(30te  Oktober  1723)  blev  den  danske  Thronfølgers  Svoger. 
Herigjennem  kom  han  altsaa  i  Forbindelse  med  det  danske 
Kongehus  og  kunde  saaledes  gjøre  sig  Haab  om  dettes. 
Beskyttelse  imod  sine  oprørske  Undersaatter,  „Reniten- 
terne",  som  de  almindelig  benævntes.  Frederik  den  fjerde 
gjorde  ogsaa  noget  for  ham. 

Flere  Magter  havdé  sendt  Tropper  ind  i  Landet.  Kei- 
seren havde  en  liden  „Salvegarde"  staaende  i  Ostfrisland,  der 
dog  holdt  sig  temmelig  uvirksom.  HoUænderne  og  Kongen  af 
Preussen  sendte  ligeledes  allerede  i  1724  nogle  Kompag- 
nier,  dog  kun  for  at  beskytte  Staden  Emden,  hvor  Hol- 
lænderne  havde  Garnison,  ikke  for  at  hjælpe  Stændernes 
„ Administratorer".  Man  lod  Fyrsten  og  hans  „Reni- 
tenter"  udkjæmpe  sin  Strid  alene,  og  Greorg  Albrecht 
vandt  da  i  1725  en  Seir  ved  Leer.  Keiserlige  Mandater 
udgik  atter  til  hans  Fordel,  men  uden  at  gjøre  Indtryk. 
Da  henvendte  Fyrsten  sig  i  April  1726  til  Kongen  af 
Danmark,  der  strax  paalagde  Kommandanten  i  Oldenburg 


1  L.  Holbergii  Opuscula  Latina,  I,  p.  191—194.  I  „Pemilles 
korte  Frøikenstand"  (Act.  2,  Sc.  7)  har  man  vistnok  en  Erin- 
dring fra  Ostfrisland.  „Første  Gaudiéb"  heder  nemlig  Brenn- 
eisen  og  bemærker,  at  han  har  „studeret  sine  jura  med  Iver" 
og  „har  havt  Tvistighed  med  en  Byfoged",  aabenbart  en  AUu- 
sion  til  den  ostfrisiske  Kantsler. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  51 

:at  sætte  to  Kompagnier  i  Bevægelse,  hvilke  efter  nogen 
TidsForløb  virkelig  rykkede  ind  i  Landet  under  Anførsel 
af  Oberst  Schwermann  og  toge  Kvarter  i  Eesidentsstaden 
Aurich,  dog,  som  det  synes,  uden  ligefrem  at  deltage  i 
Kampen.^  AUigevel  imponerede  de  Oprøreme  og  frem- 
kaldte  disses  Flugt  fra  Norden  og  andre  af  dem  besatte 
Stæder.  ^  Vel  vedvarede  Oprøret  endnu  en  Tid,  og  Lands- 
byerne  gjenlød  af  Sange  som: 

Den  Viirsten  will  wij  vangen, 
De  Commissie  will  -wij  hangen, 
De  Cantzler  up  dat  Rad, 
So  hebben  wij  Ostvreesland  platt, 

men  de  danske  Troppers  Ankomst  havde  virket,  og  i 
April  1 727  befalede  Kongen  derhos  atter  tre  Kompagnier 
danske  Tropper  (hvert  paa  125  Mand)  under  Oberstløit- 
nant  von  Wangelew  at  rykke  ind  fra  Oldenburg  for  at 
støde  til  Schwermanns  Styrke  i  Aurich.  ^  Nu  var  det  forbi 
med  den  i  tre  Aar  førte  Feide.  I  Mai  var  Fyrsten 
Herre  over  Oprøreme,  men  Forholdet  mellem  ham  og 
Stænderne  vedblev  at  være  spændt  lige  til  hans  Død 
(Ilte  Juni  1734).  I  Emden  nød  Borgermester  og  Raad 
fremdeles  Bistand  imod  Fyrsten  af  HoUænderne.  Christian 
den  sjette  befalede  derfor  den  22de  Januar  1731  Griis  i 
Haag  at  interessere  sig  for  Fyrsten  i  denne  Sag  og 
henstille  til  Generalstaterne  at  ophøre  med  sin  Indblan- 
ding  i  det  Emdenske  Spørgsmaal.^ 

De  danske  Tropper   forble  ve   fremdeles    i    Landet  i 
mange  Aar  og  le  vede   paa    dettes  Bekostning  (skjønt  dog 


1  Wiarda  1.  c.  VII,  S.  300—301,  308.     Klopp  1.  c.  H,  S.  336. 

*  A.  Hoyer,  Fried.  des  Vierten  glorwurd.  Leben,  II,  S.  162. 

«  Wiarda  1.  c.  VH,  S.  358. 

^  G-eh.  Registratur  i  Greh.-Arch. 


52 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


en  Del  af  Tropperae  i  1732  sendtes  hjem),  og  man  holdt 
^.Renitenteme"  i  Ave.  ^ 

Greorg  Albrecht  efterfolgtes  1734  af  sit  eneste  gjen- 
levende Barn  af  første  Ægteskab,  den  attenaarige  Carl 
Edzard.  Enkefyrstinden,  den  barnløse  og  i  sit  Forhold  til 
Fyrsten  ulykkelige  Sophie  Caroline;  var  som  en  ndfattig. 
Prindsesse  fra  nu  af  nærmest  henvist  til  at  prøve  den 
danske  Gjæstfrihed,  der  i  hine  Dage  stod  saa  mange 
Tydske  aaben.  Den  blev  hende  ogsaa  i  fuldt  Maal 
tildel.  Allerede  kort  efter  hendes  Mands  Død  sendtes  den. 
bekjendte  Diplomat  Grev  Rochus  Lynar  til  Ostfrisland 
for  at  bistaa  hende  med  Raad,  ^  -  og  1735  (eller  1736)  kom 
hun  selv  til  Danmark.  Vel  vendte  hun  tilbage  igjen,, 
men  kom  1740  paany  til  Danmark,  hvor  hun  nu  forblev  til 
sin  Død  1764  og  fik  en  aarlig  Appanage  af  16,600  Rdl.^ 
Fyrst  Carl  Edzard  aflagde  selv  den  danske  Konge,  der 
fremdeles  beskyttede  ham  ved  Tropper,  et  Besøg  paa 
Gottorp  1740,  og  det  følgende  Aar  var  ogsaa  hans  Mini- 
ster Langeln  i  Danmark,  hvor  han  fik  det  hvide  Baand.^ 

Ogsaa  Carl  Edzard  blev  barnløs,  og  den  ostfrisiske 
Håndsstammes  forestaaendeUddøen,  der  længe  var  imøde- 
seet,  begyndte  at  beskjæftige  flere  Magter.  Preussen  havde 
gamle  Fordringer  paa  at  arve  Landet,  der  idetmindste 
vare  uendelig  bedre   end  Frederik  den  andens  paastaaede 


„Die  Kraft  der  Altstandischen   war   gebrochen,  und,  wo  noch 
ein  Funkchen  glimmte,  da  thaten  die  Straf-Dånen  ein  Uebriges.'^ 
Klopp  1.  c.  II,  S.  547. 
Dansk  hist.  Tidsskr.  4.  R.  IV,  S.  546. 

L.  Koch,  Christian   den  Sjettes  Historie,  S.  320  flg.     Riegels's 
Beskyldning  mod  denne  fattige,  men  elskværdige  Fyrstinde  for- 
tjener ikke  yderligere  Gjendrivelse  end  den,   som   forlængst  er 
bleven  den  uværdige  og  lavtliggende  Forfatter  tildel. 
Danske  Samlinger,  2.  R.  V.,  S.  264  og  IV,  S.  202. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  53 

Ret  til  Schlesien.  I  1732  havde  Frederik  Wilhelm  endog 
antaget  Titel  og  Vaaben  som  eventuel  Fyrste  af  Ostfris- 
land.  Men  ogsaa  Hannover  (England)  mente  ^^ig  beret- 
tiget, ligesaa  Biskoppen  af  Munster  og  Greverne  af  Kau- 
nitz-Rietberg,  og  Holland  havde  den  største  Lyst  til  at 
annektere  Landet.  ^  Faa  eller  ingen  undte  Preussen  denne 
Udvidelse,  som  navnlig  kunde  blive  af  Betydning  forme- 
delst Emdens  fortrinlige  Beliggenhed  og  de  Muligheder, 
den  aabnede  Preussen  til  Deltagelse  i  Søhandelen. 

Under  disse  Forhold  begyndte  ogsaa  den  danske 
Konge,  der  alt  længe  havde  beskjæftiget  sig  saa  meget 
med  Ostfrislands  Anliggender,  dels  at  modarbeide  Preus- 
sen, dels  endog  i  Egenskab  af  Greve  af  Oldenburg  selv 
at  gjøre  formentlige  Fordringer  gjældende.  Kong  Christian 
blev  her  ogsaa  yderligere  tilskyndet  af  sin  Svigerinde,  der 
personlig  havde  meget  imod,  at  Preussen,  „der  ikke  vil 
lade  sig  nøie  med  den  halve  Verden",  skulde  bemægtige 
sig  Landet.  Desværre  kjendes  endnu  ikke  meget  til  En- 
kelthederne  af  denne  Sag.  De  danske  Fordringer  gik 
fornemmelig  ud  paa  visse  Dele  af  Fyrstendømmet,  Budja- 
dinger-  og  Stedingerland.  HoUænderne,  der  i  Ostfrisland 
vilde  have  en  „ Barriere"  mod  Preussen,  havde  laant  Stæn- 
derne  Penge  og  havde  Emdens  Magistrat  paa  sin  Side, 
medens  Byens  Borgerskab  (der  holdtes  nede  af  Holland) 
tog  Parti  med  Preussen.  HoUænderne  holdt  vedblivende 
Garnison  i  denne  By  og  paastode  dette  at  være  en  gam- 
mel Bet  for  dem.  I  1737  og  følgende  Aar  arbeidede 
Hannover-England  og  Danmark  i  Fællesskab   paa  at  af- 


J.  Gr,  Droysen,  G-esch.  der  preuss.  Politik,  IV,  2,  S.  290  flg. 
Samme  Forf.  oplyser  (1.  c.  S.  170),  at  den  almindelige  Fortæl- 
ling  om,  at  Keiseren  i  1732  skulde  i  en  gylden  Daase  have 
skjænket  Frederik  Wilhelm,  der  besøgte  ham  i  Prag,  et  Lens- 
brev  paa  Ostfrisland,  er  en  Fabel. 


54 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


værge  Preussens  befrygtede.  for  begge  Parter  ubehagelige 
'Naboskab  ved  Nordsøen  og  syntes  at  være  enige  om^^ 
dersom  det  lod  sig  gjøre,  at  dele  Ostfrisland  mellem  sig.  ^ 
Saaledes  hengik  nogle  Aar  i  Spænding  for  dem, 
der  vare  interesserede  i  denne  Sag.  Da  døde  pludselig 
Fyrst  Carl  Edzard,  og  med  ham  udsluktes  altsaa  Cirkze- 
naernes  Mandslinie.  Fyrstens  ugifte  Tanter  gjorde  et 
afmægtigt  Forsøg  paa  under  Paaskud  af,  at  Lenet  var 
arveligt  ogsaa  paa  Kvindesiden,  at  bemægtige  sig  Regje- 
ringen, idet  de  gjorde  Regning  paa  Hjælp  fra  Danmark. 
Det  var  midt  under  den  østerrigske  Successionskrig.  Fre-^ 
derik  den  anden,  indviklet  i  denne,  erfarede  Dødsbudskabet 
i  Pyrmont.  Han  var  som  sædvanlig  rask  i  Handling, 
sendte  strax  Tropper  ind  i  Landet  og  skaffede  sig  Hyl-^ 
ding  af  Stænderne.  Hverken  Hannover  eller  Holland  lode 
det  komme  til  Kamp  om  dets  Besiddelse.  Hvad  de  dan- 
ske Tropper,  som  fremdeles  stode  i  Landet,  angaar,  da 
skrev  Frederik  (28de  Mai)  til  sin  General  Dessow,  at  han 
ikke  vilde  taale  dem  længere  der,^  og  de  forsvandt  ogsaa 
strax. 


*  Droysen  1.  c,  S.  301,  357.  For  nogle  Aar  siden  har  jeg  seet 
en  Afhandling,  hvori  omtaltes  „die  dånischen  Geluste"  efter 
Ostfrisland,  men  det  har  ikke  været  mig  muligt  igjen  at 
opspore  den. 

*  „Da  auch  noch  danische,  wiewohl  in  geringer  Anzahl  beste- 
hende Truppen  noch  sich  anjetzo  in  Ostfriesland  befinden  un- 
ter  dem  Pråtext,  als  ob  solche  einige  vermeintliche  Jura  vor 
dem  K.  von  Danemark   daselbst   souteniren  sollten,   so  hat  der 

Obriste    Graf  v.   Wied seine  Veranstaltungen   dergestalt 

zu  machen,    dass  er  solche  danische  Commandos,   ehe   sie   sich 
dessen  versehen,    mit    guter  Art  surprenire,   ihnen   darauf  be- 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  5^ 


vni. 

Medens  Griis  saaledes  under  vexlende  Chefer,  Chr. 
Sehested  (til  1721),  Franta  v.  Hagen  (til  1730),  Iver 
Rosenkrands  (til  1735)  og  tilsidst  Schulin,  fungerede  i 
Haag,  foregik  efterhaanden  Forandringer  i  hans  personlige 
Forhold,  hans  Rang  og  Indkomster.  Han  havde  tiltraadt 
sin  Stilling  1717  som  Resident  med  Justitsraads  Rang  og 
3000  Daler  om  Aaret.  I  November  1730  (kort  efter 
Christian  den  sjettes  Thronbestigelse)  skriver  han  til  Hans 
Gram,  at  han  nu  vil  søge  om  at  forfremmes  fra  Resident 
til  den  høiere  diplomatiske  Stilling  som  Envoyé.  Det 
generede  ham  at  være  omgiven  af  smaa  Envoyés  fra 
andre  Lande,  og  han  ønskede  ogsaa  forbedrede  Indkomster. 
Han  beder  Gram  om  at  „ sondere  Hans  Excellence"  (Iver 
Rosenkrands,  Grams  Velynder)  herom.  ^     Ønsket  gik  ogsaa 


kannt  mache,  wie  Ich  —  solche  dorten  langer  zu  dulden  nicht 
gemeinet  wåre  und  selbige  darauf  mit  guter  Art  nach  dem 
Oldenburgischen  oder  Delmenhorstischen  zuriick  zu  schicken." 
Politische  Correspondenz  Friederichs  des  G-rossen,  III,  Berlin 
1879,  S.   150. 

Hya  quelques  uns  de  ces  petits  messieurs  envoyés  ici,  vålets 
de  caffé,  vålets  de  chambre,  quartiermaitres  de  regiment  revétus, 
joueurs  filoux,  qui  ine  sont  devenus  insupportables,  non  obstant 
que  dans  mon  extérieur  je  le  porte  aussi  haut  que  presque  tous 
les  envoyés  ici  å  Texception  de  celuy  d^Angleterre,  comme  Mons. 
Finch  Ta  été,  parce  que  les  Anglois  ont  plus  haute  paye  que 
tout  les  autres  ministres.  Un  secretaire  de  TAmbassade  d'Ang- 
leterre  a  plus  d'8000  fl.,  vous  pouvez  de  lå  juger  de  ce  que 
les  ambassadeurs  et  les  envoyés  ont."  I  en  Depesche  af  17de 
Novbr.  1731  lader  Griis,  nu  Envoyé,  mærke,  at  de  mindre  Sta- 
ters Gesandter  stundom  vare  udsatte  for  overmodig  Behandling 
af  de  større  Magters.  Den  russiske  Ambassadør,  Grev  Golowkin, 
havde  været  i  Haag  hogle  Uger,  men  ikke  notificeret  sin 
Ankomst  uden   til   Englands   og  Frankriges  Ambassadører  og 


56 


Dr   LUDVia  DAAE. 


i  Opfyldelse,  og  allerede  i  December  s.  A.  ønskede  Rosen- 
krands  ham  til  Lykke  som  Envoyé.  I  1731  takker  G-riis 
Rosenkrands  for  Avancementet  og  udtaler,  at  den  nye 
Titel  vil  sætte  ham  istand  til  at  udrette  mere  i  Tjenesten, 
end  han  havde  formaaet  som  Resident.  Fra  Iste  Januar 
1732  tilstodes  der  ham  en  Forhøielse  i  G-agen  af  2000 
Rdl.  Hans  Løn  udgjorde  altsaa  herefter  5000  Rdl.  (Spe- 
cies),  ^  hvilken  han  beholdt  til  sin  Død.  I  sine  senere  Aar 
fik  han  desuden  160  Rdl.,  „som  ham  til  en  vis  TJdgift 
kvartaliter  forud  betales."  Det  maa  vel  have  været  en 
eller  anden  hemmehg  Pension,  som  han  besørgede  udbetalt 
i  de  rette  Hænder.  Derhos  havde  han  altid  sine  Udgifter 
til  sine  ret  hyppige  Reiser  til  Amsterdam  godtgjorte  med 
nogle  hundrede  Rdl.  om  Aaret,  og  nød  endvidere  godt  af 
den  almindehge  Indrømmelse,  som  HoUænderne  tilstode 
fremmede  Diplomater,  nemlig  Frihed  for  Told  og  Accise.  ^ 
Formodentlig  fik  han  af  og  til  Ærespræsenter  af  General- 
staterne.  Ved  særlige  Leiligheder,  saasom  Dødsfald  i  den 
kongelige  Familie  og  med  den  beslægtede  Fyrstehuse,  der 


ganske  overseet  de  øvrige  Gesandter.  Disse  havde  ikke  villet 
gjøre  ham  den  første  Visit  uden  saadan  Notifikation,  „qui  est 
un  peu  de  ceremoniel  généralement  observé  et  pratiqué."  Det 
var  ellers  Skik  i  Haag,  at  Gesandterne  hver  Mandag  samledes 
som  paa  en  Art  diplomatisk  Børs  i  Statsraadets  Bygning. 
Efter  Regnskaberne  i  Kongerigets  Archiv  i  Kjøbenhavn,  smlgn. 
J.  Møller,  Mnemosyne,  Ul,  S.  09  flg.,  hvor  man  har  en  fuld- 
stændig  Fortegnelse  over  de  i  1744  ansatte  Gesandter  og  deres 
Løn.  Griis's  Gage  opføres  her  med  5000  Species. 
Isaac  Sahlmoon,  Hollands  Stats-  och  Commercie-Spegel,  I 
(Stockholm  1731),  S.  189.  Denne  Begunstigelse  havde  ikke 
saa  Ildet  at  sige,  thi  „Acci8en  i  Holland  er  saa  stor  og  saa 
almindelig,  at  ingen  kan  sætte  en  Ret  Kjød  eller  Fisk  paa 
Bordet,  den  jo  idetmindste  ti  Gange  er  foracciset."  Joh.  Hiib- 
ners  fuldstændige  Geographie,  I  (Dansk  Oversættelse,  Kbhvn. 
1743),  S.  480. 


NHÆ  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  57 

medførte  Udgifter  for  Diplomaterne,  fik  haji  ogsaa  over- 
ordentlige Godtgjørelser.  ^  Omtrent  samtidig  med  Avance- 
mentet  til  Envoyé  fik  han  Etatsraads  Rang  og  Titel. 

For  en  Mand  i  diplomatisk  Stilling  ere  Rang  og 
Titler  den  Dag  idag  ikke  ganske  uvæsentlige  Ting,  da  de 
altid  afgive  en  vis  Maalestok  for  Vedkommendes  Anseelse 
i  Hjemmet.  Paa  den  Tid  spillede  saadanne  Ting  en  endnu 
langt  høiere  Rolle  end  nu,  og  det  kan  derfor  ikke  for- 
undre, naar  man  ser,  at  Griis  som  aldrende  Mand  med 
en  vis  Dtaalmodighed  ventede  paa  at  blive  hvid  Ridder, 
eller  hvad  man  i  vore  Dage  kalder  Storkors  af  Danebrogen, 
hvilken  Dekoration  dengang  endnu  ikke  uddeltes  til  ret 
mange.  Han  henvendte  sig  et  Par  Gange  til  Geheimeraad 
Schulin,  sin  Chef,  med  Ønske  om  at  blive  bragt  i  Forslag. 
SchuHn  refererede  ogsaa  i  1738  skriftlig  hans  Begjæring 
for  Kongen  og  tilføiede,  at  Griis  var  en  gif  det  kongelige 
Hus's  ældste  Tjenere  og  altid  havde  tjent  med  Troskab. 
Christian  den  sjette  behagede  imidlertid  egenhændig  at 
skrive  paa  8chulins  Forestilling:  „An  dem  Envoyé  Griis 
kann  Er  antworten,  er  miiste  sich  noch  etwas  gedulden, 
die  Ordens  wiirden  nicht  nach  der  Anciennetet,  sondern 
nach  meriten  ausgetheilet;"  ^  Griis  var  jo  ogsaa  af 
borgerlig  Stand,  og  Kongen  tør  have  ærgret  sig  over  de 
Vanskeligheder,  som  Opfyldelsen  af  flere  ovenfor  omtalte 


*  Saaledes  fik  Griis  1719  200  Rdl.  i  Anledning  af  flertuginden 
af  Mecklenburgs  (Dronning  Louises  Moders)  Død,  1719  efter 
Prinds  Carl  200,  1730  efter  Kong  Frederik  500,  173")  efter 
Prindsesse  Sophie  Hedevig  200  samt  100  til  sin  Legations- 
Sekretær  Amthor,  1737  100  Rdl.  efter  Dronning  Sophie  Magda- 
lenes  Moder  Markgrevinden  af  Culmbach.  „Efter  Kong  Carl  XII. 
i  Sverige  er  ei  noget  anvist  til  Ministrene"  bemærkes  der  ud- 
trykkelig  i  Regnskaberne. 

'    „Danske  Kongers  Historie"  i  Geh.-Archivet. 


58 


Dr.  LUDVIG  UAAK. 


Ønsker  mødte.  i  Holland.  I  1 742  havde  Envoyeen  formo- 
dentlig indlagt  sig  ^Meriterne*',  thi  han  blev  da  paa 
Dronningens  Fødselsdag  (28de  Novbr.)  hvid  Ridder,  og 
valgte  som  Devise  „B;ecte  faciendo".  Foruden  ham  deko- 
reredes  kun  en  i  dette  Aar.^ 

Som  Ungkarl  var  Griis  kommen  til  Haag,  og  som 
Pebersvend  levede  han  der  til  sin  Død.  Hans  ugifte  Stand 
tør  være  Grunden  til,  at  han  aldrig  lod  sig  nobihtere, 
noget,  der  for  en  Mand  i  hans  Stilling  vilde  have  været 
en  let  Sag  at  opnaa.  Han  havde  dog  optaget  en  ældre 
Familie  Griis's  Vaaben,^  og  der  var  mange,  som  mente, 
at  han  var  af  adeligt  Blod,  f.  Ex.  Carl  Deichman,  der 
skrev  om  ham:  „Var  af  gammel  norsk  Adel  og  fød  i 
Norge,  hvor  der  endnu  findes  af  denne  Familie,  men 
har  Intet  af  Adelstanden  uden  det  blotte  Navn,  som 
de  fleste  norske  Adel."^ 

Den  nysnævnte  Deichman  har  noteret:  „Konferents- 
raad  L.,  som  kjendte  Griis,  holdt  ham  for  en  Deist. '^ 
Denne  Konferentsraad  L.  var  sandsynligvis  den  nedenfor 
(S.  71)  omtalte  Løvenskiold,  Deichmans  Søstersøn. 

Til  Bedømmelse   af  Griis  som  Menneske  kan  ellers 
nogle  Vidnesbyrd  anføres  af   den    bedste   og  paalideligste 
Beskaffenhed,    nemlig    de,    der   fremgaa   af  hans   Forhold, 
til  nogle  af  Samtidens  høit  agtede  Videnskabsmænd. 

Ved  Siden  af  sin  politiske  Virksomhed  havde  nemlig 
Griis  en  Yndlingsinteresse,  der  hører  til  Livets  skjønneste 


1    Danske  Samlinger,  2.  R,  IV,  S.  295. 

^    Se  Klevenfeldts  Beretning  i  det  følgende. 

^  Manuskr.  i  Chra.  Univ.-Bibl.  Fol.  No.  396.  Det  kan  erindres, 
at  da  der  nogen  Tid  senere  udgik  Opfordring  til  alle  Landets 
Præster  m.  fl.  om  at  angive,  om  der  boede  Adel  i  deres  Em- 
bedsdistrikter,  blev  intetsteds  i  Norge  nogen  af  Familien  Griis 
angiven  som  adelig. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  59 

Og  ædleste.  Han  var  en  varm  og  inderlig  Lærdomselskery 
der  tilbragte  sine  gladeste  Timer  i  sit  Bibliothek.  I  Hol- 
land var  han  høit  anseet  for  denne  sin  videnskabelige 
Sands.  Mellem  de  uden  Tvivl  ikke  faa  Lærde,  med  hvem 
han  under  sit  lange  Ophold  i  Nederlandene  traadte  i  nær 
Forbindelse,  er  der  en,  som  har  sat  sit  Venskab  med 
Griis  et  Mindesmærke  i  Literaturen,  den  bekjendte  Phi- 
lolog  og  Historiker  SigQbert  Havercamp  (-j- 1742),  i  mange 
Aar  en  af  Leidens  Universitets  berømte  Lærere.  Haver- 
camp  dedicerede  Griis  sin  værdifulde  og  elegante  Udgave 
af  Paulus  Orosius,  der  udkom  i  Leyden  1738.^ 

Havercamps  Ros  over  Griis  gjenlyder  ikke  alene  i 
denne  Dedikation,  men  gjenfindes  ogsaa  i  hans  be  vårede 
Privatbreve  til  Nordens  to  ypperste  Philologer  paa  den 
Tid,  Hans  Gram  og  Christian  Falster.^ 


Dedikåtionen  lyder  saaledes :  „Excellenti88imo  Viro  Nicolao  Griis, 
Sereniss.  Regi  Daniae,  Norvegiae  etc.  a  consiliis  statua  ut  et 
in  suprema  justitiae  curia  ejusdemque  Majestatis  ad  ordines 
foederatos  Belgii  Ablegato  Extraordinario,  Lugd.   Kal.  Decbr. 

1737."     Af  Fortalen   kan   anføres:     „ Quae  me  imprimis 

caussa  impulit,  excell.  et  generosiss.  vir,  ut  hujus  tam  utilis 
scriptoris  novam  editionem  tuo  lubens  consecrem  nomini.  Nam 
licet  in  omni  scriptorum  genere,  quae  paucae  supersunt  a  nego- 
tioso  munere  vacuas  colloces  horas,  tamen  saepe  affirmantem 
audivi,  te  in  nuUis  majori  cum  voluptate  ponere  quam  in 
veteribus  historicis.  Itaque  his  inter  reliquos  selectissimos  ex 
omni  studiorum  voluptate  libros  selecta  cura  congestos  merito 
prae  ceteris  splendet  bibiiothpca,  non'  tamen  ut  solo  ornatu 
placeat  et  laudatorum  ad  sese  trahat  oculos,  sed  ut  domini  et 
amicorum  usibus  pateat." 

Grams  Breve  paa  det  st.  kgl.  Bibl.  og  Falsters  paa  det  danske 
Universitetsbibliothek.  Til  Falster  skriver  Havercamp  22de  Fe- 
bruar 1732.  Griis  kaldes  her  „vir  humanissimus  et  eruditorum 
cultor  eximius,  splendidae  bibliothecae  possessor."  Havercamps 
Ord  om  Griis  i  et  Brev  til  Gram  ere  allerede  anførte  som 
denne  Afhandlings  Motto. 


60 


Dr.  LUDVia  DAAE. 


Medens  Falster  ikke  kom  i  personlig  Berøring  med 
Griis,  var  derimod  dennes  Forhold  til  Gram  desto  nær- 
mere og  fortroligere.  Naar  Bekjendtskabet  raellem  disse 
to  Mænd  er  stiftet,  ved  jeg  ikke,  men  formoder,  at  det 
maa  hidrøre  fra  de  Aar,  i  hvilke  Griis  uden  Ansættelse 
i  det  mindste  for  en  Del  tilbragte  i  Kjøbenhavn  (1713 — 
1717),  netop  den  Tid,  da  Gram  (Student  fra  1703,  Aaret 
før  Griis's  Ansættelse  i  Brussel)  begyndte  sin  Virksomhed 
som  Universitetslærer.  En  stor  Mængde  Breve  fra  Griis 
til  Gram  ere  be  vårede,  *  det  ældste  er  fra  1728,  det  sidste 
fra  30te  Oktober  1746,  altsaa  faa  Uger  før  Griis's  Død, 
men  der  er  al  Grund  til  at  tro,  at  Brevvexlingen  har 
været  igang  længe  før  det  førstnævnte  Aar,  og  at  altsaa 
de  ældste  Breve  ere  tabte.  De  ere  alle  uden  Undtagelse 
skråne  paa  Fransk,  idet  kun  en  enkelt  Gang  et  dansk 
Ord  kan  slippe  Brevskriveren  af  JPennen. 

Disse  Breve,  af  hvilke  et  og  andet  allerede  oven- 
for leilighedsvis  er  benyttet,  frembyde  mange  interessante 
Smaatræk,  og  man  maa  kun  beklage,  at  ikke  ogsaa  Grams 
Svarskrivelser  ere  bevarede.  For  en  stor  Del  dreie  Bre- 
vene sig  om  Bøger.  Gram  sendte  Griis  Literatur  fra 
Danmark,  og  Griis  forsynede  til  Gjengjæld  Gram  og  vist- 
nok  ogsaa  det  store  kgl.  Bibliothek,  hvis  Chef  denne  blev 
1730,  med  Bøger  fra  Holland;  der  var  saaledes  stadig 
Mellemregnskab  mellem  dem. 

Griis  glædede  sig  ved  fra  Gram  at  modtage  Arild 
Huitfeldts  Krønike  og  et  smukt  Exemplar  af  Torfæus's 
norske  Historie.  Han  var  i  1733  meget  nysgjerrig  efter 
at  vide,  om  Nils  Slanges  Cliristian  den  Qerdes  Historie 
skulde  udkomme,  og  om  det  skulde  ske  paa  Kongens 
Bekostning.     Det   forekom   ham,    at   han    kunde   erindre, 


^    St.  kgl.  Bibl.  Mscr.  N.  K.  S.  No.  201  ?<'  ,  4*°- 


NILS  GRHS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  61 

at  ogsaa  Holberg  havde  skrevet  den  samme  Konges  Hi- 
storie og  overleveret  sit  Haandskrift  heraf  til  Frederik 
den  fjerde  for  16  til  17  Aar  siden,  og  udbad  han  sig  nu 
at  faa  et  Exemplar  af  Holbergs  Danmarks  Historie  paa 
bedste  Papir,  der  var  at  faa.  Samtidig  skrev  han  om,  at  en 
ny  Udgave  af  Pontanus  blev  forberedt.  I  1735  omtalte 
han,  at  Havercamp  havde  fortalt  ham  om  et  forestaaende 
Besøg  i  Holland  af  Christian  Falster.  Dennes  Amoeni- 
tates  og  hans  Udgave  af  Juvenals  fjortende  Satire  kjendte 
han.  At  gjøre  Palsters  personlige  Bekjendtskab  kunde 
han  nok  have  Lyst  til,  uden  at  han  dog  særlig  længtes 
derefter,  men  derimod  vilde  intet  være  ham  kjærere  end 
at  se  Gram  selv  i  Haag  som  sin  Gjæst.  Han  skulde  da 
ogsaa  hente  Havercamp  til  sig  fra  Leyden,  og  da  skulde 
de  alle  tre  fornøie  sig  kosteligt,  men  naar  Gram  ikke 
kunde  nyde  denne  Lærdes  Selskab,  forbeholdt  han  sig  selv 
at  nyde  Grams.  ^ 

Mellem  de  Personer,  som  af  og  til  omtales  i  Bre- 
vene, indtager  Biskop  Deichman  en  interessant  Plads. 
Gram  stod  i  Forbindelse  med  Deichman,  der  var  en 
ivrig  Bogsamler,  og  Griis  havde  besørget  et  større  Bog- 
indkjøb  for  Biskoppen  just  lige  før  dennes  pludselige  Fald. 
Denne  Begivenlied  gjorde  Opsi gt  udenfor  Rigernes  Grænd- 
ser;  i  Holland  hedte  det,  at  Deichman  viar  ført  som 
Fange  til  Kjøbenhavn  og  sad  i  Citadellet;    „voilå  Tautre 


'  „Å.  ce  cas-la  nous  ferions  venir  ici  M.  Havercamp  et  nous  nou» 
divertirions  philosophiquement,  mais  vos  heures  perdues  seroi- 
eut  a  moy  seul."  (Brev  af  17de  Novbr.  1735).  Som  bekjeudt 
kom  Gram  aldrig  udenfor  Danmarks  Grændser.  En  paafaldende 
Beretning  om,  at  han  1736  var  i  Tydskland,  der  findes  i  Pseii- 
donymen  Theodorus^s  Skrift:  „Peter  Nicolai  Holst",  Kbhvn. 
1884,  S.  98,  beror,  efter  hvad  Forf.  selv  har  været  af  den 
Godhed  at  meddele  mig,  paa  en  Misforstaaelse. 


62 


Dr.  LUDVIG  DAA.E. 


Cardinal  Coscia,"  tilføier  vor  Brevskriver.  Griis  udtalte 
sig  forsigtigt  om  Deichman,  men  hans  Ord  ere  ret  mær- 
kelige.  ^Jeg  ved,-*  skriver  han  den  4de  Novbr.  1730, 
,,at  naar  en  Geistlig  er  en  brav  Mand,  kan  han  ikke 
være  det  mere  end  en  anden  ligeledes  hæderlig  Mand, 
men  er  en  Kirkens  Mand  en  Slyngel,  da  er  han  det  i 
en  høiere  Grad,  end  en  anden  vilde  formåa  at  blive  det. 
Jeg  siger  dog  ikke  dette,  som  om  jeg  skulde  mistænke 
vor  Cardinal-Erkebiskop  af  Norge,    thi   jeg    vil    som   god 

Christen  tænke  det  bedste." ,,Det  slaar  ikke  Feil, 

at  Biskop  Deichman  har  Kapitaler  ude  paa  Renter  og 
det  paa  meget  høie.  De  Kjøbmænd  fra  Christiania,  der 
komme  til  Amsterdam,  kalde  12  Procent  en  Bisperente, 
en  høiærværdig  Rente."  ^  Da  i  det  følgende  Aar  Deich- 
mans  Død  var  bleven  bekjendt,  skriver  Griis  (19de  Juni 
1731):  „Jeg  er  ret  nysgjerrig  efter  at  vide,  hvad  der 
bliver  gjort  med  hans  Bibliothek.  Det  vilde  have  været 
en  Lykke  for  ham,  om  han  var  død  et  Aar  før,  men 
maaske  har  Gud  (for  at  tale  christeligt)  havt  Barmhjer- 
tighed  med  hans  Sjæl  og  har  villet  give  hani  Anledning 
til  at  gjøre  Poenitentse."  ^ 


*  Je  scay,  que,  quand  un  ecclesiastique  est  un  honnéte  homme, 
il  ne  peut  pas  Tetre  plus  qu'un  séculier,  quand  il  est  honnéte 
homme,  mais  que  quand  un  homme  d'egli8e  est  fripon,  il  Test 
plus  qu'un  homme  du  monde  ne  le  sauroit  etre.  Je  ne  dit 
pas  cecy,  comme  si  je  soup^onnois  notre  cardinal  archeveque 
de  Norvegue,  car  je  le  veux  croire  chretiennement  fort  hon- 
néte homme.  —  —  Il  ne  peut  pas  manquer,  qu41  n'ait  des 
capitaux  å  interét  et  a  bon  interét.  Les  marchands  de  Chri- 
stiania, qui  viennent  å  Amsterdam,  appellent  12  p.Ct.  een  Bispe- 
rente, en  høiærværdig  interét  af  Penge." 

*  Dette  Brev  er  kommet  ud  fra  de  øvrige  og  findes  ikke  i 
det  st.  kgl.  Bibl.,  men  i  Geheimearchivet. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYE  I  HAAG. 


63 


Gram  var  Griis's  Kommissionær  ikke  alene  hvor 
det  gjaldt  Bøger,  men  ogsaa  i  mange  andre  Anliggender, 
hvorom  paa  sit  Sted  mere.  Denne  Mand,  i  sit  Slags 
enestaaende  i  Danmarks  og  Norges  Historie,  havde  Tid 
til  alt.  Griis  henvendte  sig  f.  Ex.  til  denne  sin  Ven  i 
1728  for  at  faa  en  ,,Secretair  eller  Copiist",  altsaa  en 
Privatsekretær.  Den  Mand,  han  kunde  bruge,  maatte 
hverken  være  en  „ Junker"  eller  en  Volontair  og  heller 
ikke  en  Mand,  til  hvis  Familie  der  skulde  tåges  Hensyn. 
Han  skulde  faa  sin  Betaling  efter  sin  Dygtighed  og 
maatte  forståa  en  Smule  Fransk  og  saa  meget  Tydsk, 
at  han  uden  Vanskelighed  kunde  lære  Hollandsk.  En 
anden  Gang  omtaler  han  en  Søn  af  Islænderen  Professor 
Londemand  (senere  adlet  under  Navn  af  Rosencrone)  i 
Bergen.  ^  Den  unge  Mand  (uden  Tvivl  Londemands  æld- 
ste  Søn  af  første  Ægteskab,  Hans  Christopher,  der  1774 
døde  ugift  som  dansk  Godseier,  Konferentsraad  og  forhen- 
værende Militær)  var  kommen  til  Holland  1732,  men 
Faderen  havde  vist  sig  saa  haard  imod  ham,  „at  han 
maaske  vilde  komme  til  at  angre  derpaa  gjennem  hele 
sit  Liv."  Sønnen  henvendte  sig  til  Griis  om  Hjælp. 
Denne  tænkte  paa  at  antage  ham  som  en  Slags  Sekretær, 
ikke  fordi  han  var  duelig  dertil,  men  for  at  oplære  ham. 

Af  særegen  Interesse  er  det  at  se,  hvorledes  den 
aldrende  Maud  ofte  lærigtes  hjem  til  Danmark.  I  1730 
skriver  han  (Datum  sees  ikke,  men  det  er  dog  før  Thron- 
skiftet),    at  han   gjerne   vilde   tilbringe   to  eller  tre  XJger 


1  Londemand,  født  Islænding,  Lector  theol,  i  Bergen  med  Pro- 
fessors, senere  med  Biskops  Rang,  var  en  rig  Mand,  ikke  uden 
Erudition,  men  af  en  tvivlsom  Karakter.  Et  høist  karakteristisk, 
men  ikke  meget  tiltalende  Billede  af  sig  selv  har  han  givet  i 
et  Brev  til  Rostgaard,  se  Frederik  Rostgaard  og  hans  Samtid 
af  Chr.  Bruun,  II,  S.  238  flg. 


64 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


i  Kjøbenhavn,  blandt  andet  fordi  han  ønskede  at  gjøre 
personligt  Bekjendtskab  med  sin  Velynder  Plessen,  hvor- 
ved vistnok  maa  forstaaes  Ludvig  Plessen.  Reisen  synes 
ikke  at  være  kommen  istand,  ligesom  der  overhoved  intet 
Spor  er  til,  at  Griis  mere  kom  til  Danmark,  endsige  til 
Norge  efter  1717.  1  1735  udtaler  han  som  sit  Ønske  at 
kunne  ombytte  sin  diplomatiske  Stilling  med  et  Stiftamt- 
mandsembede.  1  sit  Dødsaar  1746  udbryder  han  i  An- 
ledning af  nogle  interessante  Nyheder,  som  Gram  havde 
meddelt  ham:  „Jeg  har  følt  i  mit  Hjerte  og  gjennem 
alle  mine  Aarer,  at  jeg  er  Dansk,  skjønt  jeg  nu  er 
bleven  en  Fremmed  i  Danmark."^ 

Det  er  ikke  tvivlsomt,  at  mere  end  en  dansk  og 
norsk  Reisende  har  fundet  en  venlig  Modtagelse  hos  Griis, 
naar  hans  Vei  førte  ham  til  Haag.  I  det  mindste  en  af 
disse  har  nedskrevet  en  Beretning  om  det  Bekjendtskab, 
han  paa  saadan  Maade  gjorde  med  den  gamle  Statsmand, 
og  deri  givet  et  ypperligt  Billede  af  Griis's  Liv  paa 
hans  høie  Alderdom.  Det  er  Terkel  Kleve,  den  senere 
Klevenfeld.  Denne  lærde  og  af  Adelshistorien  meget 
fortjente  Mand  foretog  i  sin  Ungdom,  medens  han  var 
Justitssekretær  i  Høiesteret,  en  fleraarig  Udenlandsreise, 
tildels  med  offentlig  Understøttelse.  Efter  Datidens  Skik 
holdt  Kleve  nøiagtige  Dagbøger,  hvilke  heldigvis  ere  be- 
varede  i  fire  tykke  Oktavbind  paa  det  danske  Universitets- 
bibliothek.  De  kunne  endnu  betragtes  som  saa  omtrent 
ubenyttede,  thi  de  Prøver,  som  Nyerup  har  givet  af 
dem  i  sit  „  Magasin  for  Reiseiagttagelser",  beståa  kun  i 
enkelte,  i  Flæng  udskrevne  Smaating,  som  han  anbragte 
i  Magasinet,  naar  der  manglede  nogle  Sider  for  at  fylde 


^  „J'ai  senti  dans  mon  coeur  et  dans  tontes  mes  veiiies,  que  je 
suis  Daiiois,  étranger,  comme  je  suis  présentement  en  Danne- 
marc." 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYE  I  HAAG. 


65 


et  Hefte.  Klevenfeldts  eiendommelige,  ofte  med  et  vist 
Humor  krydrede  Stil  og  den  kjendelige  Forkjærlighed, 
hvormed  han  dvæler  ved  sit  Besøg  i  Haag,  ere  for  mær- 
kelige  til,  at  jeg  skulde  ville  meddele  hans  Beretning  om 
Griis  og  hans  Omgangskreds  i  Uddrag  eller  benytte  den 
stykkevis  paa  forskjellige  Steder  i  min  FremstiUing.  Jeg 
giver  den  derfor  saagodtsom  hel.  saaledes  som  den  er 
flydt  fra  dens  Forfatters  egen  Pen,  i^det  Haab,  at  Læ- 
seren  med  mig  vil  sige: 

—  —  quo  fit,  ut  omnis 

Yotiva  pateat  veluti  descripta  tabella 

Yita  senis. 

„4de  August  1742.  Haag.  Legerer  i  Maréchal  de 
Turenne  for  at  profitere  af  den  svenske  Benzels  Selskab. 
Han  er  af  de  lærde  Benzeliers  Familie,  Søn  af  Biskoppen 
i  Goteborg,  men  paa  mødrene  Side  allieret  med  mange 
adelige  Familier  og  har  arvet  adskillige  pubHque  svenske 
Documenter  efter  adskillige  Beslægtede,  som  have  været 
i  Ambassader  o.  s.  v.  Er  engageret  som  Secretair  i  det 
svenske  Cancelli  og  har  været  udvalgt  af  Stænderne  som 
Secretair  ved  sidste  Rigsdag,  hvortil  vel  ikke  lidet  har 
contribueret,  at  han  har  en  "Biskop  til  Fader,  som  er 
mere  end  at  have  ham  til  Morbroder.  Reiser  med  kon- 
gelig Tilladelse  paa  2  Aar,  er  stille  af  Omgjængelse,  men 
af  Forstand  og  Routine  og  solide  Studier.  Maa  have 
skjønne  Midler,  siden  han  kjøber  overalt  kostbare  Bøger, 
har  og  loruden  et  romersk  Mynt-Cabinet,  et  smukt  Biblio- 
thek  hjemme,  hvoraf  han  har  Catalog  med  sig.  Han  agter 
sig  herfra  til  England."  ^ 


Dette  maa  være  Matthias  Benzelius  (senere  adlet  Benzelstiema), 
der  døde  som  Overpostdirektør  og  Statssekretær  m.  m.  1791. 
Sv.  Biogr.  Lex.,  II,  S.  11;"). 

Hist.  TidsskT.  2.  R.  VI.  ^> 


66 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


„ Overleverede  om  Eftermiddagen  det  fra  H.  Exe. 
Geheimeraad  Holstein  til  vores  danske  Envoyé,  Etatsraad 
Griis,  medtagne  Brev,  som  han  med  megen  Respect  mod- 
tog.^  Han  er  en  Mand  af  over  70  Aars  Alder,  født  i 
Norge,  tror,  at  han  er  af  de  gamle  Griisers  Stamme, 
siden  han  fører  deres  Vaaben,  har  først  været  Legations 
Secretair,  siden  Kesident  og  endelig  Envoyé  her  paa^Stedet 
og  altsaa  ved  23  Aars  Routine  her  er  bleven  som  den 
ældste,  som  den  habileste  Minister,  som  han  her  ansees  for. 
Han  ligner  paa  nogen  Maade  afg.  Conferentsraad  Seidelin, 
er  en  meget  lærd  Mand,  stedse  elevé  og  fuld  af  esprit, 
som  gjør  hans  Alder  behagelig  baade  for  sig  og  andre. 
Paa  nærværende,  var  incommoderet,  som  hans  Alder  idelig 
foraarsager,  og  han  ved  en  stricte  Diæt  alene  overvinder. 
Spiser  ordinairement  Kl.  12,  sætter  stedse  Poden,  efter 
Ordsproget,  under  eget  Bord  og  aldrig  gaar  til  Gjest 
hos  andre,  hvorfor  og  Alderen  dispenserer  ham,  men  i 
hans  eget  Huus  lever  han  pro  dignitate,  Fædrelandet  til 
Ære  og  Respect. '•  ^ ' 


J.  L.  Holstein  var  Klevenfeldts  store  Velynder,  og  til  ham  skrev 
han  hyppige  og  lange  Breve  under  den  hele  Udenlandsreise, 
hvilke  endnu  bevares  paa  Lédreborg.  I  et  af  dem  omtaler 
han,  at  han  havde  gjort  Efterspørgsler  om  Christian  den  an- 
dens Archiv  (hvis  Skjæbne  dengang  var  ganske  ubekjendt,  og 
som  man  formodede  maatte  findes  etsteds  i  Nederlandene). 
Griis  havde  hørt  Rygter  om,  at  det  skulde  befinde  sig  i  Wil- 
worden,  „hvor  Etatsraad  Foss  efter  eget  Sigende  skal  have 
forefundet  det."  Kfr.  Aktstykker  til  Christian  den  andens  og 
Frederik  den  førstes  Historie,  I,  S.  XX. 

Allerede  flere  Aar  iforveien  (1733)  havde  den  bekj endte  Baron 
PoUnitz  besøgt  Haag  og  da  bemærket  om  Griis:  „I1  se  fait 
fort  estimer,  mais  il  voit  peu  de  monde."  Lettres  et 
mémoires  du  Baron  de  PoUnitz,  5*«™®  ed.,  III  (Francfort  1738), 
p.  240. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  BNVOYE  I  HAAG. 


67 


„5te  August.  Søndag.  Blev  besøgt  af  Mr.  Adeler 
Søn  af  forrige  Landsdommer  i  Lolland,  som  er  i  Huset 
Tios  Envoyé  Griié  og  der  sine  dubio  assisterer,  sig  selv 
til  stor  avantage  under  en  saa  habil  Minister.^  Derefter 
besøgt  af  den  danske  Legations  Secretair,  Grev  Diefen- 
broeck  (genannt  Gransfeld),  som  forhen  har  været  Lega- 
tions Secretair  i  Spanien,  som  han  formedelst  af  Climatet 
■entstaaenda  Svaghed  har  maattet  forlade.  Logerer  hos  sin 
Broder,  som  er  etableret  i  Holland,  han  har  og  en  Bro- 
der i  Kjøbenhavn,  som  har  et  Compagni  udi  Grenadeer 
Corpset,  og  jeg  har  den  Ære  at  kjende.     Denne  Secretair 

er   en  habile   og  obligeant  Mand .     Besøgte   Grev 

Diefenbroeck,  item  den  svenske  Minister  Envoyé  Preutz,^ 
hvor  jeg  ved  Hr.  Benzel  var  introduceret  og  inviteret  at 


Nogle  Maaneder  senere  (16de  Oktober  1742)  skriver  Gnis  til 
Hans  Gram,  at  den  unge  Adeler,  som  var  i  hans  Hus  vPO^^* 
commencer  å  s'exercer  dans  les  aflPaires",  nylig  er  død. 
Joachim  Frederik  Preis  (ikke  Preutz)  var  født  i  Dorpat  (ikke 
i  Pommern)  1666,  kom  1703  til  Nederlandene  som  Legations- 
sekretær  og  forestod  siden  1715  selv  den  svenske  Legation 
der,  fra  1721  som  Envoyé,  ligeindtil  17r)9,  da  haVi  døde  i  Haag, 
93  Aar  gammel,  efter  nogen  Tid  i  Forveien  at  være  bleven 
Friherre.  Ligesom  Griis  var  han  oprindelig  bestemt  til  Geistlig, 
ligesom  han  en  ivrig  Elsker  af  Lærdom  og  som  han  høit  an- 
seet  i  Holland.  (Svensk  Biogr.  Lexicon,  XI,  S.  362  flg.).  Med 
Hensyn  til  Sverige  findes  paa  andre  Steder  i  Klevenfeldts 
Reisejournal  et  Par  Antegnelser,  som  her  kunne  medtages. 
I  Cassel  (22de  Marts  1742)  bemærker  han,  at  der  herskede  en 
overmaade  stor  Jalousi  mellem  Sv^enske  og  Hessere.  De  sidste- 
troede,  at  Pengene  gik  ud  af  Landet  til  Sveriges  Bedste,  og 
„ere  fortry delige  over  de  Svenske,  fordi  de  ikke  tilbørligen 
skjønne  paa  deres  Landsherres  Naade  og  Fromhed."  De  Sven- 
ske, som  kom  til  Cassel,  paastode  tvertom,  „at  Hs.  Maj.  ikke 
nær  er  saa  elsket  i  Cassel  som  udi  Sverige."  ,,Man  talte  ora, 
at  Statholder  Wilhelms  Søn,  Prinds  Frederik,  skulde  blive 
deklareret  Successor  i  Norge,  hvorover  man  i  Cassel  ikke  er 
meget  fomøiet   af  Frygt  for  at  miste   baade   deres  Landsherre 


68 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


spise  samme  Aften.  Denne  Herre,  som  uden  Tvivl  er  fra 
svensk  Pommern,  er  af  Ministrene  i  Aar  den  allerældste, 
men  i  Ministerio  næst  efter  Hr.  Griis,  synes  skrøbelig  af 
sin  Alder,  men  dog  fatiguerer  sig  meget  i  Forretninger 
indtil  Kl.  2  om  Natten  og  om  Morgenen  Kl.  6  atter 
anfanger.  Er  Elsker  af  Studier,  som  han  in  ministerio 
'endnu  observerer.  Æstimeres  af  dem,  som  ere  kyndige  i 
Affaires,  som  en  habil  Minister  og  forresten  er  æstimable 
af  sit  noble  G-emyt  og  oprigtige  Omgjængelse.  Spiste  om 
Aftenen  hos  Envoyé  Preutz,  tracteret  pro  dignitate  og  acca- 
bleret  med  Overflødighed  af  alle  Slags  Godheder.  Fruen 
er  af  Nation  hollandsk,  som  han  har  befriet  i  Holland^ 
er  en  af  de  obligeanteste  Fruer  i  hendes  Huus,  som  jeg 
har  truffet  i  Holland  af  de  Indfødte,  kommer  ikke  meget 
iblandt  de  store  Selskaber,  men  holder  Selskab  hos  sin 
gamle  brave  Mand,  som  par  inclination  alene  og  af  Kjær- 
lighed  har  befriet  hende.  Haver  tilsammen  3  Børn,  af 
hvilke  den  ældste  Datter  imod  15  Aar  har  appliceret  sig 
paa  Theologien  med  saadan  Alvorlighed,  at  hun  giver 
ikke  nogen  npget  efter  af  dem,  som  gjøre  Profession  af 
det  theologiske  Studium."  —  — 

„6te  August.  Besøgt  saavel  af  den  danske  Envoyé^ 
Hr.  Griis,  som  af  den  svenske  Hr.  Preutz,  af  hvis  ind- 
byrdes  entretien  (da  jeg  havde  den  Ære   at  see  dem  paa 


saa  og  hvad  der  enduu  er  tilbage.  Og  er  det  ei  at  tro,  hvad 
Hovedstaden  og  Landet^  dagligen  aftager  derved,  at  Lands- 
herren  ei  fortærer  Indkomsterne  i  Landet,  og  hvad  Forskjel 
der  er  paa  Leveraaaden  nu  fra  fordums  Tid.  Landet  er  armt 
nok  og  har  selv  sit  Brød  nødigt."  I  Paris  ((ite  April  1743) 
skriver  vor  Reisende:  „I  Kirken  hos  Hr.  Envoyeen  berettedes 
der  den  glædehge  Tidende,  at  nogle  af  Sveriges  Stænder  havde 
udvalgt  Hs.  kgl.  Høihed  vor  allernaadigste  Kronprinds  til  Suc- 
cossor  til  Sveriges  Throne,  hvilket  satte  mig  i  Humeur  over 
alle." 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  69 

eDgang)  jeg  vel  kunde  mærke,  at  de  begge  ere  gode 
Yenner,  det  jeg  og  af  Hr.  Preutz's  foregaaende  Decla- 
ration  har  erfaret.  Om  Eftermiddagen  fremdeles  besøgt 
af  den  svenske  Legations  Secretair  Hr.  Baron  Horn,  som 
jeg  ved  Hr.  Benzel  havde  havt  Anledning  at  kjende. 
Han  er  af  den  ældste  og  store  Hornske  Familie,  opfødt 
udi  forrige  Premier  Minister,  Grev  Horns  Huus,  som  har 
givet  denne  unge  Cavalier  saa  stor  Avantage,  at  det  aar- 
sager  Estime  til  hannem  og  Honneur  for  den  Herre, 
under  hvis  Opsigt  han  er  opfostret,  er  optrukken  i  Sprog 
og  Videnskaber,  vant  fra  Ungdommen  af  i  Affaires,  hvor- 
udi  han  har  attireret  større  Erfaring,  end  han  vil  lade 
andre  vide  formedelst  den  Modestie,  som  er  blevet  ham 
indplantet  under  Grrev  Horns  Disciplin." 

„7de  August.  Spiste  om  Middagen  tilligemed  Hr. 
Henzel  hos  Envoyé  Griis,  hvor  tillige  spiste  Bispen  af 
Leuchs  Resident,  ^  som  residerer  i  Holland  i  Anledning  af 
den  Communion,  som  hans  Herre,  der  tillige  er  souverain 
Prinds,  har  med  Republiken  saavel  i  Henseende  til  Maas- 
tricht, som  andensteds,  tillige  og  for  at  holde  Republiken 
i  god  Forstaaelse  for  hans  Herre,  som  i  adskillige  Maader 
inqvieteres  af  Kongen  af  Preussen.  Den  godocHerre, 
som  rimeligvis  er  catholsk,  raadede  Hr.  Benzel  discursvis 
og  i  Fortrolighed  ei  at  lade  nogen  vide  paa  Reisen, 
at  han  er  en  Biskops  Søn,  da  det  vilde  holdes  for  scan- 
daleux  i  de  catholske  Lande.  Hr.  Envoyeen  (Griis)  der- 
imod  replicerede,  at  han  expresse  skulde  være  det  be- 
kjendt  for  at  vise  for  Verden,  at  endog  Bisper  vare 
istand  til  —  —  saa  smukke  og  artige  Børn.  Tracterede 
pro  dignitate,    da  Hr.  Envoyeen   af  Schweitzer,  Domesti- 


*  Efter  Griis's  Død  indberettede  hans  sidste  Legationssekretær 
til  Kjøbenhavn:  „Le  ministre  de  Liége  a  toujours  été  intime 
ami  de  Mr.  TEnv.  Griis  pendant  son  vivant." 


70 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


quer,  Meubler,  Appartements  har  alt  det,  som  kan  give 
hans  Oharacteer  honneur  og  derhos  selv  er  opmuntret  af 
Esprit  som  den  yngste  Cavalleer  og  habileste  Minister. 
Accablerede  sine  Gjester  med  Artighed  og  megen  Over- 
flødighed,  endskjønt  han  selv  er  mere  multi  joci  end 
multi  cibi,  holdende  en  nøie  proportion  i  Æden  og  Drik- 
ken, som  har  gjort  ham  til  en  aldrende  Mand  og  conser- 
veret  ham  i  Alderdommen.  Han  eier  et  smukt  politisk 
og  nyttigt  Bibliothek,  som  han  Tid  efter  anden  har  acqvi- 
reret,  hvor  han  og  søger  sit  daglige  Selskab,  eier  Por- 
cellæn  og  har  Ord  for  at  eie  det  prægtigste,  som  findes 
i  Byen.  Vores  allernaadigste  herskabehge  Portræter  hænge 
i  den  fornemste  Stue,  hvilket  ogsaa  er  Mode  hos  de  andre 
Ministre,  og  hos  Envoyé  Preutz  er  hængt  for  hender 
Majestæts,  Dronningen  af  Sveriges  Portræt  et  bredt  Flor^ 
efterdi  Sørge- Aaret  endnu  ikke  er  tilende." 

(Ilte  August  atter  spist  hos  G-riis  med  Sekretær 
Bøhn  fra  det  tydske  Kancelli  i  Danmark). 

„17de  til  Middag  hos  Envoyé  Preutz.  Om  Efter- 
middagen  tog  Afsked  med  Envoyé  G-riis,  som  viste  mig 
sit  Bibliothek,  som  ikke  er  saa  stort,  som  kostbart  af 
adskillige  store  Verker.  G-raevii  og  Gronovii  Antiquitates 
med  Poleni  Supplementer  til  begge  Dele,  en  stor  Samling 
af  autores  in  usum  Delphini,  hvoriblandt  han  havde  be- 
talt Cic.  Libri  Orat.  med  50  Gylden.  Feiler  i  Samlingen 
intet  uden  Statium.  Ved  Discurs  om  en  Haand  Autor  i 
Lommen  paa  Reiser  forærede  han  mig  Bandii  Horatium, 
der  har  fagon  som  en  Psalmebog." 

Fra  Haag  reikte  Kleve  til  Brussel,  hvor  han  traf 
en  ung  Nordmand,  Løvenskiold,  „forrige  Etatsraad  Leo- 
poldi  Søn."i 


Den  samme,  om  hvem  Henrichsen  (Hielmstierne)  den  22de  Fe- 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYE  I  HAAG. 


71 


Om  Danmarks  og  Norges  Handelsforhold  til  Holland 
findes  i  Reisedagbogen  bl.  a.  Følgende,  som  her  kan 
fortjene  Plads: 

„De  jydske  Øxne'  ankomme  her  ligesaa  uanseelige, 
som  Nationen  selv,  naar  den  gaar  hjemmefra  directe  i 
fremmede  Lande,  men  til  Slutning  faa  samme  Anseende 
som  Indbyggeme  fra  Jylland,  naar  de  nogen  Tid  have 
smagt  fremmed  Luft.  Selv  have  Hollænderne  ofte  forsøgt 
at  gjøre  sig  løs  for  Jyderne  i  den  Tro,  at  Naturen  selv 
var  i  Stand  til  at  producere  Oxer  i  Overflod,  og  man 
ansaa  det  for  et  glædeligt  Budskab,  da  Frisland  for  nogle 
Aar  siden  frembød  sig  at  fournere  de  øvrige  Provindser, 
hvorved  man  mente  at  finde  en  Revanche  over  Danmark, 
som  begyndte  ved  Seilads  og  Fabriker  at  gjøre  Holland 
Afbræk  og  tilsidst  havde  tåget  Forhøielses  Told  paa  de 
udgaaende  Øxne,  forbød  desaarsag  fremmed  Kvægs  Indfør- 
sel  ved  en  paabuden  stor  Afgift,  men  Udgangen  har  vist, 
at  man  maa  hente  de  firbenede  Oxer  fra  Jylland,  thi 
Friserne  kunde  ikke  præstere  præstanda,  deres  Kjød  kan 
og  ikke  udholde  de  lange  Reiser,  med  mindre  det  meleres 
med  det  Danske.  Der  er  dog  en  Ting  i  Verden,  som 
Hollænderne  maa  hente  andenstedsfra  uden  at  være  istand 
til  at  sende  den  i  Negotien  tilbage.'^ 

„Den  norske  Fisk  er  og  af  det  Slags,  som  Hollæn- 
derne have  maattet  hente  til  sig  til  Landets  Subsistence, 


bruar  1743  skriver  fra  Kjøbenhavn  til  Langebek:  „Vores  nor- 
ske Heros,  det  forstaar  sig,  jeg  taler  ora  Mons.  Løvenskiold, 
er  kommen  hjera.''  Dansk  hist.  Tidsskrift,  IV,  S.  301.  Men 
hvo  der  her  menes  af  de  •  to  nogle  Aar  tidligere  adlede  Brødre, 
Herman  L.,  Stamfader  for  den  norske,  og  Severin  L.,  Stam- 
fader for  den  danske  Linie  af  Familien,  tør  jeg  ikke  afgjøre. 
Efter  Alderen  at  dømme  dog  sandsynligvis  den  sidstnævnte. 


72 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


men  denne  og  andre  Ting  af  samme  Slags  tjene  til  ind- 
vortes  Negotie  i  Landet,  da  de  store  Kjøbmænd  lade 
deslige  Vare  komme  og  debitere  dem  siden  til  Fløde 
(sic)  de  mindre  Kjøbmænd  og  private  Folk.  Paa  nærvæ- 
rende Tid  skal  den  nordiske  Fisk  ikke  være  saa  let  at 
afsætte,  formedelst  Folk  i  Landet  blive  mere  og  mere 
kræsne  og  lider  efter  Moden  heller  at  spise  den  franske 
Fisk." 

„Den  norske  Træhandel  ér  og  iblandt  de  Vare,  som 
her  foraarsager  stor  Negotie  i  Landet.  (Men  det  pom- 
merske Træ  faar  mere  og  mere  Ladpas.  i)et  norske  er 
mere  „bestandigt").  Norske  Bergværker  gjøre  og  endeel 
af  Handelen,  men  fordærves  ved  den  svenske  Negotie. 
Færøiske,  islandske,  grønlandske,  finlandske  (!)  Varer  ere 
her  alle  begjærlige. " 

,,En  Tjenestepige  faar  120  Gylden,  naar  hun  kan 
forestaa  Kjøkkenet,  og  Resten  efter  Proportion,  som  atti- 
rerer  mange  fremmede,  endog  danske  Piger,^  hvoraf  jeg 
har  talt  adskillige  jydske,  som  ere  saa  naturaliserede, 
at  de  have  ganske  glemt  deres  Fædrene-Sprog  og  for- 
vandlet det  jydske  æh  til  det  hollandske  Mynheer,  hvilket 
de  affecterer  ved  hvert  Ord,  som  og  er  det  eneste,  der 
er  at  faa  for  godt  Kjøb  i  Holland.  Tjenestefolk  faa  gode 
Drikkepenge,  hvilket  maa  holdes  for  visse  Accidentier. 
Fremmede  betale  Gjestebudet  til  Domestiquerne.  Hvis 
man  tager  Afsked,  før  Pigen  og  Tjeneren  ere  komne  ved 
Døren,  veed  Madame  i  Huset  paa  en  god  Maade  at  for- 
aarsage  en  god  Pause,  indtil  alting  har  sin  Rigtighed." 


^  Om  danske  Piger,  som  droge  til  Amsterdam  for  at  faa  100 
Grylden  om  Aaret,  fortæller  samtidig  ogsaa  E.  Pontoppidan. 
(Menoza  III,  r)2de  Brev). 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYE  I  HAAG. 


73 


Ogsaa  paa  Tilbagereisen  til  Danmark  i  September 
1744  besøgte  Klevenfeldt  Haag  og  Gesandterno  Preis  og 
Griis.  Hos  den  sidstnævnte  traf  han  sammen  med  den 
danske  Generallieutenant  Prætorius,  „som  har  tåget  Tje- 
neste i  Holland,  hvilket  dog  skal  fortrydes." 


IX. 

Ved  Christian  den  sjettes  Død  (4de  Oktober  1746) 
var  Griis  en  Mand  paa  74  Aar.  Thronskifter  pleiede 
som  bekjendt  ofte  at  ledsages  af  Personskifter  i  de  hø^^re 
Stillinger,  og  Envoyeen  tænkte  derfor  ved  Efterretningen 
ora  Kongens  Død  strax  paa  Muligheden,  at  han  kunde 
faa  Opfordring  til  nu  at  gaa  af.  „  Jeg  er  beredt  paa  alt," 
skriver  han  til  Gram  den  10de  Oktober.  ^  Man  ser  imid- 
lertid ikke  noget  Spor  til,  at  man  i  Kjøbenhavn  tænkte 
paa  at  lade  ham  træde  tilbage.  Dog,  hermed  være  det, 
som  det  vil,  ogsaa  Griis  stod  nu  ved  sit  Livs  Ende. 

Griis's  sidste  Embedsbrev  er  dateret  19de  Novbr. 
1746.  Tre  Dage  senere  skrev  hans  sidste  Legations- 
sekretær,  August  Joachim  Lange  (en  Søn  af  den  bekjendte 
theologiske  Professor  i  Halle),  der  i  1745  havde  afløst 
Baron  Gronsfeld-Diepenbroek,  at  Gesandten  led  af  For- 
kjølelse (rhume)  og  af  Lægen  havde  Ordre  til  at  holde 
Sengen,  uden  at  Sygdommen  ansaaes  for  farlig.  Den  26de 
November  Kl.  3  Eftm.  afgik  han  imidlertid  ved  Døden. 
Den  3die  December  indberettede  Lange,  at  hans  Begra- 
velse var  fastsat  til  næste  Mandag  i  den  lutherske  Kirke 
i  Haag,    i    hvilken    han    allerede    i    levende    Live    havde 


*    „Si  j'y  demeurerai   le  reste  de  mes  jours,  depense  de  Dieu  et 
de  S.  Maj.     Je  suis  pret  å  tout." 


74 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


sikret  sig  Gravsted  ved  at  testamentere  den  hundrede 
Dukater. 

Den  Afdøde  efterlod  en  aabenbart  ikke  ganske  liden 
Formue,  hvis  Beløb  jeg  dog  ikke  nøiagtig  kan  angive. 
Hans  Executor  testamenti  var  en  Diplomat  i  Haag  af 
noget  lavere  Rang,  ved  Navn  Thomas  Ernst  Sturmann, 
der  i  sin  Tid  havde  været  Fyrsten  af  Ostfrislands  Kaad 
og  Agent  i  Nederlandene. 

Hans  Hovedarvinger  bleve  hans  norske  Slægtninge, 
med  hvem  han  altid  havde  vedligeholdt  Forbindelse,  og 
for  hvem  han  ogsaa  synes  at  have  været  en  kjærhg  og 
op(4frende  Broder  og  Onkel.  En  af  hans  yngre  Brødre 
(han  nævner  ikke  hans  Navn  og  Stilling)  havde  havt  en 
mindre  heldig  Livsbane.  Han  havde  gjort  „un  sot  mari- 
age  d'amour",  hvoraf  to  Sønner  Eskild  og  Nils  Christian 
vare  Frugten,  og  var  død  som  ung.  Moderen,  hvis  For- 
bindelse havde  bragt  hende  i  Uvenskab  med  hendes  Fa- 
milie, kunde  ikke  opdrage  Sønner  ne  og  døde  ogsaa  selv 
fra  dem.  Nils  Christian  (dimitteret  fra  Christiania  Skole 
1738)  døde  ganske  ung  som  Skibspræst  paa  en  China- 
farer.  ^  Desto  mere  Bryderi  voldte  Eskild.  Han  kom  til 
Holland  1731  for  at  ty  til  sin  fornemme  Onkel.  Denne 
sendte  ham  til  en  luthersk  Præst  i  Cleve  for  at  under- 
vises, og  her  lærte  han  lidt  Latin,  da  han  vilde  være 
Theolog,  og  kom  saa  igjen  til  Haag.  Gesandten  vilde 
ikke  lade  ham  der  kalde  sig  Griis,  da  dette  vilde  have 
medført  forøgede  Bekostninger,  og  henvendte  sig  i  1735 
til  Gram  for  at  faa  ham  anbragt  i  Danmark.  I  Kjøben- 
havn  voldte  det  unge  Menneske  Gram  megen  Møie,  da  det 


Han  var  ordineret  til  denne  Stilling  allerede  2den  Decbr.  1740. 
0.  Bang,  Samling  af  adskillige  opbygg.  og  nyttige  Materier, 
II,  S.  20. 


3nLS  uKIIS,   DAXtiK-XORSK  lIXVOYÉ  I  HAAG.  **> 

viste  sig,  at  han  rar  sindsvag  eller  noget  lignende,  og  han 
derfor  endog  maatte  «bevogtes  i  hans  Svaghed**  af  leiede 
Folk;  Tidtloftige  Regnskaber  for  ham  ere  be  vårede.  I  1744 
var  han  kommen  til  Xorge  og  skrev  fra  Tangevald  et 
Brev  til  Granu  hvori  han  taler  om  sit  ^elendige  og  bedro- 
veUge  Saseri  i  Kjobenhavn**.  En  Soster  af  Envoyo  Griis, 
Anna  Margrete  (j  1767),  var  Enke  efterProvst  og  :Sogne- 
praest  Peder  Hansen  Alstmp  i  Bamble  {f  17oSV^  Man 
ser,  at  hun  i  Aaret  1740  havde  klaget  til  sin  Broder  i 
Haag  over,  at  Stiftamtmanden  i  Christiania,  Konferents- 
raad  Xeve,  og  Biskoppen  i  Christiania  Stift  chikanerede 
hende  i  Anledning  a  f  nogle  Kirker,  som  hendes  afdode 
Mand  havde  kjobt:  Griis  fandt  det  naturligvis  i  sin  Stil- 
ling ikke  passende  at  blande  sig  heri,  men  bad  sin  Ven 
Gram  om  at  anvende  sin  Indflydelse  til  Bedste  for  Soste- 
ren.  Endelig  havde  Griis  havt  en  Niece,  gift  med  en 
afdød  Gyntelsberg,  Blaptein  i  den  danske  Marine.  Et  Par 
Søstersønner  omtaler  han  ogsaa,  men  vilde  ikke  have 
videre  med  dem  at  bestille,  fordi  de  havde  været  slette 
Børn  inod  sin  Moder. 


'  „En  Søn  af  dette  Ægtepar,  Maudrup  Punok  Alstrup,  begav 
sig  efter  endte  Studier  til  sin  Onkel  i  Holland,  hvor  han  for- 
blev i  to  Aar,  det  formodes  som  Sekretær.  Det  er  formodent- 
lig ved  Onkelens  Indflydelse,  at  han  i  en  Alder  af  27  Aar  blev 
Postmester  i  Throndhjem.  Senere  blev  han  ogsaa  Raadmand 
og  forvaltede  begge  Embeder  til  sin  Død.  Han  skildres  som 
agtværdig,  munter  og  gjestfri.  To  af  hans  Sønner  indehavde 
ogsaa  Postmesterembedet  i  Throndhjem,  den  første  Hans  Bart- 
man  Alstrup,  kom  i  Kassemangel  og  flyttede  til  Sverige,  den 
anden,  Nils  Griis  Alstrup,  levede  som  Postmester  i  Throndhjem 
enduu  1825.  Hans  første  Kone  var  en  Datter  af  Admiral  Kaas." 
Meddelt  af  Griis's  Frænde,  Medicinaldirektør  Dr.  med.  L.  Dahl 
efter  Familiepapirer.  Om  en  anden  Søstersøn  af  Envoyeen, 
Nils  Griis  Alstrup,  se  Norsk  hist.  Tidsskrift,  2.  R.  V,  S.  1H3. 


76 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Jeg  har  ikke  kunnet  opdrive  Griis^s  Testamente, 
der  efter  en  i  1734  erh vervet  facultas  testandi  var  oprettet 
1742,  men  man  ser  af  Sturmanns  og  Madame  Alstrups 
Breve  til  Gram,  at  sidstnævnte,  Eskild  og  Broderen  samt 
Fru  Gyntelsberg  skulde  arve.  Mad.  Alstrup  (Brev  fra 
Kragerø  af  8de  Marts  1747)  var  ikke  tilfreds  med,  at 
Eskild  skulde  have  noget,  thi,  som  hun  oplyser,  var  han 
og  hans  nys  afdøde  Broder  „Slegfredbørn",  hvilket  ogsaa 
allerede  XJdtrykket  „mariage  d'amour"  om  deres  Forældres 
Forbindelse  maatte  lade  formode.  Eskild  fik  da  heller 
ikke  mere  end  Renterne  af  et  Legat,  som  nedenfor  skal 
omtales.  Dertil  havde  Griis  testamenteret  en  Fru  Adeler 
i  Kjøbenhavn,  Enke  efter  en  Landsdommer,  500  ,,écus 
d^HoUande".! 

Griis  havde  megen  Kjærhghed  til  det  Universitet, 
hvor  han  i  sin  Ungdom  havde  studeret,  og  tænkte  i  sine 
sidste  Aar  meget  paa  at  efterlade  Universitetet  en  Gave, 
der  kunde  bevare  hans  Minde.  ^  Kort  før  sin  Død  be- 
sluttede han  derfor  at  stifte  et  Stipendium  til  Understøt- 
telse for  Studenter.  Gram  skulde  nærmere  bestemme 
Reglerne  for  dets  Uddeling.  I  Griis's  Brev  om  denne  Sag 
har  han  ladet  indflyde  en  mærkelig  Ytring  om  sin  Opfat- 
ning  af  sit  Landsmandskab.  Han  erklærer,  at  der  ikke 
skulde  gjøres  nogensomhelst  Forskjel  paa  Danske  og  Nord- 


Hun  var  Moder  til  den  ovenfor  nævnte  unge  Mand,  hvem 
Klevenfeldt  traf  i  Haag,  og  hun  synes  at  have  staaet  Griis 
nær.  I  1744  beder  han  Gram  om  at  skaffe  hende  en  Plads 
i  Trinitatis  Kirke  („reglise  Ronde"),  der  stod  under  Univer- 
sitetets Patronat.  Jvfr.  Lassens  Norske  Stamtavler,  S.  60,  hvor 
Dødsaaret  er  urigtigt. 

I  1742  skriver  han  til  Gram,  at  han  gjerne  vilde  „faire  quel- 
que  chose  pour  laisser  aprés  må  mort  mon  nom  en  bonne 
odeur  å  no  tre  academie  de  Copenhague,  non  obstant  que  je 
n*ay  été,  ny  professeur,  ny  autheur,  ny  sgavant." 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOVÉ  I  HAAG.  77 

mænd,  de  to  Nationer  skulde  være  ganske  ligestillede.  ^ 
Man  kan  her  ikke  lade  være  at  tænke  i)aa  Holbergs  Ord 
i  hans  Testamente:  ,,Mine  Landsmænd,  det  er  Danske 
og  Norske",  den  naturlige  Tænkemaade  paa  denne  Tid, 
da  Rigerne  for  den  dannede  Almenheds  Betragtning  ud- 
gjorde  Et. 

Allerede  i  levende  Live  oversendte  Griis  3000  Daler 
til  Gram,  hvoraf  Eskild  skulde  nyde  Renterne  til  sin 
Dødsdag,  hvorefter  de  skulde  tilfalde  Universitetet  som 
Legat;  yderligere  skjænkede  han  1000  Daler,  hvis  Renter 
skulde  tilfalde  Universitetets  Professorer  for  deres  Umag 
med  x\dministrationen.  Efter  Griis's  Død  forfattede  efter 
Kongens  Befaling  i  Reskript  af  3die  Febr.  1747  Gram 
Statuterne,  hvori  det  blandt  andet  bestemmes,  at  Legatet 
alene  maa  gives  til  saadanne  Studerende,  der  have  de 
bedste  Karakterer  i  Latin,  Græsk,  Historie  og  Geografi, 
„anseende,  at  disse  tvende  Sprog  og  den  Kundskab,  de 
ældste  grækiske  og  latinske  Skribenter  i  deres  eget  Maal 
grundigen  at  forståa,  er  den  sande  Lærdommens  Grund- 
vold  og  den  rette  clavis  eruditionis  et  doctrinae".  Epho- 
rus  for  Stipendium  Grisianum  skulde  derfor  stedse  være 
en  Professor  philologiae.  ^     Det   vårede    imidlertid    meget 


„  Je  trouve  con  ven  ir,  qu'il  ne  soit  point  fait  de  distinction  entre 
Danois  et  Norvegiens,  mais  qu'indifieremment  ceux  des  deux 
nations  en  jouissent  de  quelques  écoles,  qu'ils  soient,  pourvu 
qu'il8  soient  d'honnctes  personnes."  (Brev  til  Gram  IGde  Juli 
1746).  En  Nordmand,  der  vilde  studere  ved  Kjøbenhavns 
Universitet,  og  som  kunde  godtgjøre  gode  Kundskaber  i  de. 
gamle  Sprog,  vil  derfor  visselig  endnu  være  berettiget  til  at 
søge  Griis'8  Legat. 

I  Suhms  Saml.  Skr.  VI,  S.  10  (og  X,  S.  CO)  heder  det,  at  Gram, 
„faa  Timer  før  han  døde,  gjorde  et  Tillæg  til  Griis'8  Testa- 
mente efter  den  Afdødes  Villie"  og  „sov  en  halv  Time  efter 
hen".     Jvfr.  Hofmans  Fundatser,  I,  S.226. 


78 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


længe,  inden  Legatet  kom  til  at  træde  i  Virksomhed,  thi 
den  stakkels  Eskild  Grriis,  „der  dels  af  medfødt  naturlig 
Svaghed,  dels  af  stærk  Melankoli  var  forfalden  til  Ledig- 
gang og  Ørkesløshed",  som  det  heder  i  den  kongelige 
Resolution,  levede  endnu  1797  paa  Ferring  Præstegaard 
ved  Lemvig  i  Jylland,  hvor  den  ene  Sognepræst  efter  den 
anden  fandt  sin  Regning  ved  at  have  ham  som  Pensionær.^ 
Omsider  kora  ved  den  stakkels  Mands  Død  Summen  i 
Universitetets  Besiddelse,  og  dens  Renter  tilflyde  den  Dag 
idag  danske  Studenter,  der  vistnok  som  oftest  ikke  vide, 
hvo  deres  Velgjører  var,  eller  ofre  hans  Minde  en  Tanke. 

Ogsaa  sit  Bibliothek  skjænkede  Griis  til  offentUgt 
Brug.  I  et  Brev  af  1735  fortæller  han  Gram,  at  det 
bestod  af  omtrent  900  Folianter,  900  Kvarter  og  af  min- 
dre Formater  „i  Proportion".  Det  har  altsaa  været  en 
Bogsamling  af  mindst  5 — 6000  Bind,  og,  som  Klevenfeldt 
har  fortalt  os,  af  udvalgte  og  kostbare  Verker.  Rimeligvis 
er  den  ogsaa  voxet  ret  meget  i  de  11  Aar,  som  hengik 
inden  Eierens  Død,  Allerede,  da  Griis  skrev  det  citerede 
Brev,  omtaler  han  det  som  sin  Hensigt  at  testamentere 
det  til  det  Offentlige.  Det  var  Meningen,  at  en  væsentlig 
I)el  skulde  tilflyde  XJniversitetsbibliotheket  i  Kjøbenhavn, 
men  da  dettes  Studerende  jo  for  det  meste  vare  Theologer 
og  „Philosopher",  vilde  han  have  undtaget  de  pohtiske 
Verker,  der  skulde  gives  til  det  tydske  Kancellis  (Uden- 
rigsministeriets)  Brug.  Da  Envoyeen  imidlertid  erfarede, 
at  Sorø  Akademi  skulde  gjenoprettes,  forandrede  han  sin 


Udførlige  Oplysninger  om  denne  Sag  findes  i  Kjøbenhavns 
Universitets  Journal,  udg.  af  Jac.  Baden,  Aarg.  V,  S.  68 — 73. 
Man  kunde  have  ventet,  at  Gram  i  Anledning  af  sin  Vens  og 
Universitetets  Velgjørers  Død  havde  sørget  for  et  af  de  den- 
gang  brugelige  Programmer,  men  det  skede  ikke.  Et  saadant 
vilde  navnlig  have  belært  os  om  G-riis^s  dunkle  Ungdomshistorie. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  '9 

Bestemmelse  derhen,  at  de  oprindelig  for  Universitets- 
bibliotheket  bestemte  Bøger  skulde  skjænkes  til  Sorø. 
Derhen  kom  de  ogsaa.  Bøgerne  forsynedes  med  en  In- 
skription  og  til  Griverens  Amindelse  ophængtes  hans  Bil- 
lede i  Akademiets  Bibliothek.^  Dette  brændte  som  be- 
kjendt  1813.  Endnu  findes  der  dog  i  Sorø  et  Minde  om 
Griis,  idet  hans  Navn  er  anbragt  paa  én  af  de  to  Tavler 
i  den  nuværende  Akademibygning,  der  opregne  Akade- 
miets Velgjørere. 

Hint  Billede  var  dog  ikke  det  eneste,  der  existerede. 
I  Norge  gives  der  endnu  to  i  Behold.  Det  ene  findes 
hos  Gaardbruger  Jespersen  paa  Nordhus  i  Fjelbærs  Præ- 
stegjeld  i  Bergens  Stift,  hvis  Hustru  i  Sidelinjen  stammer 
fra  Griis's  Fader,  og  er  malet  i  Haag  1743  i  Griis's  71de 
Aar.^  ,,Han  staar  i  en  noget  pompøs  Stilling  og  slaar 
ud  med  Haanden,  der  er  malet  med  megen  Omhu.  Træk- 
kene  ere  noble".  Dette  Billede  tilhørte  tidligere  Sogne- 
præst  til  Evindvig,  Provst  Nils  Griis  Alstrup  Dahl  (f  1852), 
der  havde  faaet  det  fra  ^ne  ovenfor  nævnte  Frænder  i 
Throndhjem.  Provsten  besad  ogsaa  en  pragtfuld  Sølv- 
kande,  der  havde  tilhørt  Envoyé  Griis  og  var  prydet  med 
det  af  ham  førte  Vaaben.     Denne  sidste  Familieskat  havde 


Under  Billedet  læstes:  Nicolao  de  Grriis,  Legato  S.  M.  Dan. 
et  Norv.  apud  Belgas  et  Eq.  Ord.  Dan.  ob  bibliothecam,  quam 
sibi  moriens  legavit,  hoc  grati  animi  monumentum  posuit  Aca- 
demia  Sorana".  Hoffmans  Fundatser  VII,  p.  592 — 593.  Her  i 
Christiania  findes  dog  endnu  et  Verk  af  den  grisiske  Donation 
i  Thv.  Boecks  bekjendte  Bibliothek.  Det  er  Jan  de  Serres, 
Inventaire  general  de  Thistoire  de  France  etc,  I — IV.  A  Paris 
s.  a.  (ca.  1614).  Indb.  i  Pergament.  Hvert  Bind  er  forsynet 
med  trykt  Inskription:  Legatas  Academiae  Soranae  ab  Illustris- 
simo  &  Excellentissimo  Dno  Nicolao  G-riis,  Equite  etc.  etc. 
C.  J.  Anker  og  H.  J.  Huitfeldt-Kaas,  Katalog  over  Portræter 
i  Norge,  S.  157. 


80 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


tidligere  tilhørt  Provstens  Forældre,  Oberstløitnant  J.  K, 
Dahl  og  hans  Frue  Else  f.  Alstrup,  hvis  smukke  Hjem 
Digteren  J.  0.  Hauch  har  sat  et  venligt  Minde  i  sine 
Erindringer.  ^  Desværre  maatte  dog  Sølvkanden  ved  Provst 
Dahls  Død  sælges  og  er  vel '  nu  sagtens  vandret  enten  i 
Smeltedigelen  eller  til  England.^ 

Poruden  dette  hos  Griis^s  Paarørende  i  Sidelinjen 
opbevarede  Billede  findes  som  antydet  endnu  et  og  det 
i  den  Bygd,  hvor  Envoyeen  er  født,  i  den  Kirke,  hvor 
•hans  Fader  og  hans  ældste  Broder  vare  Præster.  Sam- 
menhængen  hermed  er  ret  interessant,  og  jeg  vil  derfor 
ofre  et  Par  Sider  til  at  fortælle  den. 

I  Sigdal  le  vede  paa  den  Tid,  hvorom  jeg  ovenfor 
har  fortalt,  en  Storkakse,  ret  en  Bygdematador,  ved  Navn 
Iver  Olsen,  Eier  af  den  i  Nærheden  af  Hovedkirken  be- 
liggende Gaard  Kolsrud.  Denne  Iver  Qlsen  er  efter 
Døden  bleven  en  Sagnfigur  i  Egnen  og  maa  derfor  i  sin 
Samtid  have  været  en  bekjendt  Mand.  Han  var  født  1685, 
men  hørte  oprindelig  ikke  hjemme  i  Sigdal,  og  man  har 
endog  ment,  at  han  var  |kommen  fra  Sverige  eller  Dan- 
mark. Om  Oprindelsen  til  hans  Formue  havde  man  den 
Fortælling,  at  han  med  „en  anden  Handelskarl"  reiste 
om  paa  Landet  for  at  opkjøbe  Trælast  for  Kjøbmænd  i 
Drammen.  Paa  en  liden  Indsø  kuldseilede  de  to  Reisende, 
og  et  Jernskrin,  hvori  de  havde  Peng§  til  Indkjøb,  sank 
tilbunds.  Man  „ soknede"  vistnok  efter  Skrinet  af  alle 
Kræfter,   men  det  var  og  blev  borte,   thi  Tingen  var  nok 


^  C.  Hauch,  Minder  fra  min  Barndom  og  min  Ungdom,  Kbh. 
1867,  S.  130  flg. 

2  Meddelt  af  Medicinaldirektør  Dr.  med.  L.  Dahl,  hvem  ogsaa 
Beskrivelsen  af  Billedet  skyldes.  Velvillig  Oplysning  om  dette 
er  ogsaa  meddelt  mig  af  Em  M.  Jespersen  paa  Nordhus. 


NILS  GRUS,  DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  •  81 

den,  at  dette  var  bragt  i  Sikkerhed  forinden,  og  at  Kuld- 
seilingen  saa  bagefter  var  sat  i  Scene.  Siden  nedsatte  Iver 
sig  paa  Kolsrud  og  kjøbte  1722  Bygdens  Kirker  af  Frederik 
den  fjerde.  Han  ægtede  først  en  rig  Enke,  Else  Anders- 
datter  Berg,  der  var  ældre  end  ham,  og  med  hvem  han 
ikke  fik  Børn.  Ved  at  anstille  sig  syg  og  lade  bede  for 
sig  i  Kirken  lokkede  han  sin  Kone  til  at  oprette  gjen- 
sidigt  Testamente,  hvorpaa  han  strax  blev  frisk  igjen. 
Æfter  hendes  Død  ægtede  han  en  anden,  Dorothea  Ols- 
datter,  med  hvem  han  heller  ikke  fik  Børn,  hvorimod  han 
tog  til  sig  en  Gut  fra  Modum,  Nils  Nilsen  Green,  hvem 
han  „  kjøbte  Kapteins  Rang  og  skaffede  et  Kompagni  i 
Hallingdal",  og  af  hvem  der  endnu  lever  Efterkommere. 
Med  sine  Naboer  paa  Gaardene  Jokstad  og  Skylsholt  laa 
Iver  i  Processer,  der  paadømtes  ved  Kommissærer,  og  som 
han  vandt,  saaledes  at  han  kom  i  Besiddelse  af  store 
Skovstykker;  Retsakterne  skulle  endnu  findes  paa  Kolsrud. 
Iver,  der  almindeligvis  blev  kaldt  „Sigdals-Kongen"  og  i 
Dokumenter  kaldes  „ Seigneur",  blev  ifølge  Ministerialbogen 
begravet  6te  Juli  1758,  „73  Aar  gammel  ringere  end  tre 
Maaneder".  Om  hans  Begravelse  haves  en  Fortælling,  der 
forøvrigt  hører  til  de  hyppigere  forekommende  Vandrings- 
sagn.  Ved  Kolsrud  er  en  temmelig  brat  Bakke,  og  da 
Ligvognen,  forspændt  med  to  store  og  vælige  Heste,  kom 
midt  i  denne  Bakke,  stod  den  stille,  og  det  var  umuligt 
at  faa  den  af  Stedet.  Efter  flere  forgjæves  Forsøg  tog 
da  en  Mand  i  Ligfølget  saa  til  Orde:  „Vil  det  ikke  gaa 
i  Guds  Navn,  saa  faar  det  gaa  i  Fandens!'*  og  „da  gik 
det  saa  fort,  at  der  knapt  var  Raad  for  Følget  til  at 
komme  med."  Ivers  Lig  blev  nedsat  i  en  Ligkjælder 
under  Sigdals  gamle  Kirke  midt  under  Hovedgangen,  Da 
denne  Kirke  for  nogle  og  tredive  Aar  siden  blev  ned- 
reven,    fandtes    deri    „elegante"    Kiste,    forsynet   med    en 

HiBt.  TidBskr.  2.  E.  VI.  6 


82 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Sølvplade,  hvis  Indskrift  (som  sædvanligt)  Ingen  skjøttede 
om  at  afskrive,  og  som  siden  er  bortkommet.  For  et 
Snes  Aar  siden  fandtes  i  Aadalen  (eller  i  Valders)  et 
smukt,  sølvbeslaget  Drikkehorn,  der  havde  tilhørt  Iver  og 
var  forsynet  med  hans  Navn.  Det  kjøbtes  af  senere 
afdøde  Direktør  J.  Gjerdrum.^ 

Denne  i  Sagnet  saa  ilde  omtalte  Mand  har  imid- 
lertid i  sin  Egenskab  af  Kii'keeier  lagt  en  lokalhistorisk 
Interesse  for  Dagen,  som  vistnok  faa  af  de  øvrige  Speku- 
lanter, der  tilforhandlede  sig  Norges  Kirker,  have  kunnet 
rose  sig  af.  Han  lod  nemlig  ikke  alene  anbringe  Alter- 
tavler i  disse,  ^  men  lod  endog  i  Hovedkirken  opsætte  en 
stor  Tavle,  hvorpaa  læses  en  Fortegnelse  over  Bygdens 
Sognepræster  med  tilføiede  biografiske  Notitser.  Og  da 
Envoyé  Griis  var  død,  anbragte  han  i  Sakristiet  et  der 
fremdeles  hængende  stort  og  særdeles  smukt  Billede  af 
denne,  som  han  lod  forsyne  med  følgende  —  af  Feil 
rigtignok  vrimlende  —  Personalier  samt  nogle  Æresvers: 

„Portrait  over  Deris  Excellences  Høyædle,  høyvelbaarne  Herre 
Hr.  Nils  Nilssen  Griis,  Ridder  af  Dannebrog,  Deris  Kgl.  Majestæt 
til  Danmark  og  Norge  høist  betroede  Envoyé  extraordinair  Hos 
Republiqven  Holland  og  West  Friesland,  som  var  fød  paa  Holmen, 
Sigdals  Præstegaard  anno  1670  d.  18de  Decembris..  Hans  Fader 
war  welærværdige  og  høilærde  Magister  Nils  Nilssen  Griis,  forrige 
Sognepræst  til  Sigdals  Præstegjeld.  Anno  1700  d.  18  Juni  blev 
han  allernaadigst  beskikket  at  være  Legations  Secretair  til  Ostende 
i  Flandern,  hvilket  Embede  han  berømmelig  forestod  udi  8  Aar, 
hvorefter  han  blev  ophøjet  til  fornefnte  høye  Charge  som  extra- 
ordinair Envoyé. 


Disse  Oplysninger  og  Sagn  skylder  jeg  en  gammel  Ven,  Provst 
J.  Stub  i  Jevnaker  (Præstesøn  fra  Sigdal  og  i  sin  Tid  pers. 
Kapellan  sammesteds). 

En  saadan,  med  et  Vers  under  af  Hr.  Thomas  Griis,  findes 
endnu  i  Eggedals  Kirke. 


NILS   GRUS,   DANSK-NORSK  ENVOYÉ  I  HAAG.  83 

Samme  høye  Station  har  han  til  sin  allernaadigste  Konges 
behagelige  Fornøyelse,  Fædrelandet  til  Bæste  og  sin  ægen  stoere 
Berømmelse  betjent  udi  47  Aar.  Død  til  Grawenhag  i  Holland  18 
Novbr.   1747.     Udi  sit  Alders  77de  Aar." 


Field  Vegget  Sigdal!  see  Din  høye  Ziir  og'  Ære 
I  dette  Dyds-Portrait  som  Vidnesbyrd  skal  være 
At  Steeder  eene  ey:  men  Nazaret  og  kand 
Forsyne  Kongen  med  en  trofast  Rigens  Mand. 
Her  banet  Viisdom  Vey  til  Høye  Ærens-Sæde 
Her  tiente  Troeskab  sig  een  Ridder-Ordens  Kiæde 
Her  Dyden  selver  har  ved  egen  Møy'som  Flid 
Griort  sig  udødelig  til  Ævig  Alders  Tid. 
Hos  Fremmede  hans  Navn  i  Ævig  Ære  bUver 
Hvad  Under  Landsmænd  da  den  Ære  sig  og  giver 
At  Pensle  Hannem  af  og  prise  saadant  Navn 
Af  hvilken  Rigeme  har  nydt  saa  stort  et  Gavn. 

Bekosted  af  den  første  Sigdals  Kirkes  Ej'ere  og  Familiens  Ven 
Iver  Olsen  af  Kolsrud  d.  16  Sep.  1750.  i 

Det  er  lidet  sandsynligt,  at  Iver  Olsen  nogensinde 
personlig  har  kjendt  Griis,  der  i  hans  Dage  neppe  har 
besøgt  Sigdal;  Iver  betegner  sig  jo  ogsaa  kun  som  „ Fami- 
liens" Ven.  Men  selv  om  det  ligger  nær  at  tro,  at  For- 
fængeligheden    var    med    i    Spillet,    da    Iver    ^bekostede" 


I  det  voluminøse  Haandskrift  i  fl^re  Foliobind  af  den  samtidige 
Klokker  i  Christiania  J.  B.  Hass,  „Ære-  og  Efter-Minde"  o.  s.  v., 
hvor  disse  Vers  ere  afskrevne,  heder  det  ogsaa,  at  Envoyé 
Nils  Griis  „hviler  i  Sigdals  Kirke  i  egen  Begravelse".  Hans 
Lig  skulde  altsaa  være  ført  fra  Haag  til  Sigdal,  hvilket  dog 
ikke  er  rimeligt,  og  hvortil  der  heller  ikke  kjendes  noget  Spor. 
Om  Billedet  i  Kirken  se  forøvrigt  C.  J.  Ankers  og  H.  J.  Huit- 
feldts  Katalog  over  maiede  Portræter  i  Norge,  S.  46  og  Aars- 
beretn.  fra  Foreningen  til  Norske  Fortidsmindesmærkers  Beva- 
ring for  1883,  S.  129. 


84 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Monumentet  over  Griis,  er  dette  selv  dog  mærkeligt  som 
noget  enestaaende  i  sit  Slags  for  den  Tid.  Man  skal 
nemlig  neppe  kunne  finde  noget  Sidestykke  til,  at  en  ud- 
vandret  Nordmand,  der  i  et  fremmed  Land  vandt  Ære 
og  Anseelse,  paa  en  saadan  Maade  er  bleven  ihukommet 
i  en  afsides  Hjembygd.  Paa  en  forunderlig  Maade  kan 
saaledes  Griis's  Historie  afsluttes  paa  det  samme  Sted, 
hvorfra  den  tager  sit  Udgangspunkt. 


ITALIENEREN  FEANCESCO  NEGRIS   REISE 
I  NORGE   1664—1665. 

AF 

Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Kantsler  Ove  Bjelkes  Levnet,  som  Indrednlng. 

(Jve  Bjelke,  Kantsler  Jens  Bjelkes  ældste  Søn,  var 
født  i  Throndhjem  den  26de  Oktober  1611,  men  kom  til 
at  tilbringe  sin  Ungdom  søndenQelds,  hvor  hans  Eader, 
der  ved  sit  Giftermaal  med  den  rige  Sophie  Brockenhuus 
havde  erhvervet  store  Eiendomme,  tog  Bolig  paa  Elin- 
gaard,  siden  paa  Sande  Herregaard.  Faderen  stod  i  høi 
Yndest  hos  Christian  IV.,  der  havde  gjort  ham  til  Kantsler 
(1614,  8de  December)^  og  det  „uden  Rigens  Raads  Vid" 
skab",^  og  Kongen  aflagde  selv  flere  Gange  Besøg  paa 
Elingaard.  Engang,  „da  Christian  IV.  med  sine  Skibe 
kom  i  Oslo  Fjord,  fulgte  han  allernaadigst  Jens  Bjelke 
paa  sin  Jagt  til  Ehngaard,  hvor  H.  M.  med  alt  sit  Følge 
forblev  lystig  over  8  Dages  Tid,  indtil  Vinden  blæste  føie- 
lig  til  Akershus  Slot."  ^ 


^   Suhms  nye  Samlinger,  II,  2,  S.  103. 

*    Jørgen  Bjelkes  utrykte  Selvbiografi,   Haandskrift  i  det  kjøben- 

havnske  Universitetsbibliothek. 
®    Sammesteds,  hvor  dog  Aarstallet  ikke  nævnes. 


86 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Bømene  stode  saaledes  lige  fra  Ungdommen  af  Hoffet 
og  Kongefamilien  nær.  Jens  Bjelke,  hvis  Husliv  og  For- 
holde i  det  Hele  synes  at  have  være  meget  lykkelige,^ 
havde  1626  betinget  sig  Plads  for  tre  af  sine  Sønner  paa. 
Sorø  Academi,  hvor  dog  kun  Ove  vides  at  have  studeret.^ 
Fire  Aar  senere,  i  Oktober  1633,  finde  vi  Ove  og  hans 
fire  Aar  yngre  Broder  Henrik  som  Studenter  i  Padua,, 
hvor  siden  ogsaa  en  tredie  Broder,  Christian,  der  døde 
tidlig,  sees  at  have  været  indskreven.  ^  Ove  og  Hen- 
rik forble  ve  her  til  i  Marts  1634,  thi  den  10de  Marts 
skrev  Ove  som  „discedens"  i  den  berømte  danske  Lærde 
Hans  Rodes  Stambog:  „In  omnibus  rebus  humanis  nihil 
praeclarius,  nihil  praestantius  est  quam  de  repubUca  bene 
mereri.  Symb.  Oblectatio  mea  in  domino."^  Den  19de 
Februar  1 636  fik  Ove  Bjelke  Ansættelse  i  det  danske  Kan- 
celli  som  „Kancelli-Junker",  i  hvilken  Stilling  han  blev 
staaende  til  Iste  Januar  1642,^  dog  saa,   at  han  i  denne 


O.  Sperling8  Selvbiografi,  oversåt  af  S.  Birket  Smith,   Kjøben- 
havn  1885,  S.  8  flg. 

Immatr.  1629,  Tauber,  Udsigt  over  Sorø  Academis  Forfatning, 
(Aktst.)  S.  XXXVIII.  L.  Daae,  Om  Humanisten  og  Satiri- 
rikeren  Johan  Lauremberg,  S.  15. 
Suhms  ældre  Samll.,  IL,  3.,  S.  16—17. 
Chr.  Bruun,  Curt  Sivertsen  Adelaer,  S.  181. 
Joh.  Gh^undtvig,  Meddelelser  fra  Rentekammerarchivet,  1872^ 
S.  163.  Medens  saaledes  Ove  Bjelke  valgte,  hvad  vi  vilde 
kalde  den  civile  Embedsbane,  foretrak  Henrik  ligesom  siden 
ogsaa  Jørgen  den  militære.  Henrik  gik  i  nederlandsk  Tjeneste 
og  var  med  i  det  afgj  ørende  Slag  ved  Duins  under  den  engelske 
Kyst,  hvor  Martin  Tromp  den  21de  Oktober  1639  tilføiedé  den 
spanske  Flaade  et  uopretteligt  Nederlag.  Broderen  Jørgens 
Selvbiografi,  der  meddeler  dette,  tilføier,  at  Prinds  (Frederik 
Henrik)  af  Oranien  sendte  Henrik  Bjelke  hjem  til  Danmark 
for  at  melde  Seiren  til  Christian  IV.  I  den  nærmest  følgende 
Tid  omtales  Henrik    som  „Hans  Kjærlighed    Prindsen    af  Ora- 


ITALIENEREN  FRANCESCO  XEGR18  REISE  I  NORGE. 


87 


Tid  gjorde  nye  Udenlandsreiser,  idet  han  ledsagede  Am- 
bassadøren Christian  Rantzau  til  Wien  og  Hannibal  Sehe- 
sted til  Spanien.  ^  I  Madrid  lod  han  sit  Billede,  af  hvil- 
ket endnu  Exemplarer  ere  bevarede,  stikke  i  Kobber.* 

Allerede  1639  havde  Jens  Bjelke  søgt  at  skafte  sin 
Søn  Ove  et  Len  (Reinsklost^r),  hvilket  dengang  ikko  lyk- 
kedes,  men  1641  fik  Ove  Bakke  Kloster  paa  Afgift  (hvil- 
ket han  beholdt  til  1648);  1645—1646  var  han  forlenet 
med  Nordlandene  og  1646 — 1648  med  Reinskloster  (hvor- 
med var  forenet.  Tuterøen  og  Vigsgodset). 

Tinder  Christian  IV.s  sidste  Krig  var  Ove  Bjelke 
meget  virksom  baade  søndenQelds  og  nordenQelds  som  en 
af  Landkommissarierne  og  fik  efter  Freden  det  Vidnes- 
byrd  af  Statholderen  Hannibal  Sehested,  at  „han  til  Kongl. 
Majestæts  og  Rigets  Tjeneste  er  meget  vel  intentioneret 
og  i  alle  Maader  comporterer  sig  vel  med  hvis  udi  E.  K. 
Maj.s  Navn  hannem  vorder  befalet."  ^      Ved    samme   Tid 


niens  Hofjunker".  (Norske  Rigsregistr.,  VII,  S.  336).  Henriks 
Deltagelse  i  Slaget  ved  Duins  faar  en  forhøiet  Interesse  der- 
ved, at  ogsaa  hans  senere  Kollega,  den  da  sytten  Aar  gamle 
Curt  Adelaer  var  med  i  den  samme  Kamp.  (,,Sub  Herberto 
Trompio,  praefecto  rei  maritimae  pugnae  illi  celebri  interfuit, 
quae  ad  Duyns  contra  Hispanicam  classem  pugnata  est."  Chr. 
Bruun,  Curt  Adelaer,  S.  349). 

*  Jørgen  Bjelkes  Selvbiografi. 

*  Stnincks  Samlinger  til  en  Catalog  over  Portræter  af  Danske, 
Norske  og  Holstenere,  Kjøbenhavn  18()5,  S.  47.  Under  Por- 
trættet  læses :  Ovidius  Bjelke,  Dnus  de  Ostrata,  nobilis  Nor- 
vegus,  aetatis  suae  XXIX.  Jan  van  der  Noot  soulpsit  in 
Madrid  1640. 

*  Samll.  til  det  N.  Folks  Sprog  og  Historie,  V,  S.  47').  Med 
Hensyn  til  Krigen  1()44 — 1645  kan  her  medtages  følgende  Op- 
lysning:  I  et  Andragende,  som  Jørgen  Bjelke  har  indgivet 
til  Kongen   paa    sin   Broder  Lensherren  i  Bergen  Ove  Bjelkes 


88 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


var  han  ogsaa  ble  ven  brugt  i  en  Kommission,  der  „  skulde 
møde  svenske  Deputerede  ved  det  nylig  opfundne  Sølv- 
Ertzbjerg,  som  laa  mellem  de  norske  og  svenske  Grænd- 
ser  udi  Lapland  paa  de  bare. Klipper  langt  fra  Skove." ^ 
I  1648,  endnu  før  Christian  IV.s  Død,  fik  han  det 
betydelige  Bergenhus  Len,  hvor  han  i  en  lang  Aarrække 
kom  til  at  fungere  først  som  Lensherre  og  siden  efter 
Lensforfatningens  Afskaffelse  som  Stiftsbefalingsmand.  Han 
var  i  denne  sin  Virksomhed  særdeles  afholdt  i  Bergen. 
Byens  Historieskriver  Edvard  Edvardsen  siger,  at  Ove 
Bjelke  var  „en  Berømmelse  og  en  Ære  for  sit  Fædre- 
land,"^  og  den  rimede  Fortegnelse  over  Bergens  Lens- 
herrer ^  har  om  ham  disse  Vers: 


Vegne,    dat.   Kjøbenhavn    den    2den  Februar   1653    (Kancelli- 
Indlæg  for  s.  A.),  heder  det  blaadt  Andet: 

Og  eftersom  der  i  Bergen  opholder  sig  Kaptein  Jacob 
Due,  en  Mand,  som  vel  er  forsøgt  til  Lands  og  Vands  samt 
Riget  i  forleden  Feigde  haver  gjort  god  Tjeneste,  saa  og  i 
lige  Maader  en  ved  Navn  Eilerik  Wisborg,  der  nylig  af  den 
Venetianske  Tjeneste  er  kommen  og  haver  Eders  Kongl.  Maj.s 
Sal.  og  Høilovlig  Hr.  Faders  Bestalling  paa  Fendriks  Grage  at 
nyde,  medens  han  sig  udenlands  i  fremmede  Herrers  Tjeneste 
opholdte,  tilmed  ogsaa  er  en  ved  Navn  Christian  Holberg 
(„Hoellbierrig"),  som  og  sin  Devoir  i  forleden  Feide  gjort  haver, 
og  alle  tre  for  deres  gode  og  oprigtig  Forhold  min  k.  Broder 
velbekjendt,  og  han  sig  til  dennem  derfor  des  sikrere  kan  for- 
lade, Hvorfore  er  hans  allerunderdanigste  Bøn  og  Begjæring 
til  Eders  Kongl.  Maj.st,  at  samme  Officerer  naadigste  maa 
installeres  og  hannem  til  Eders  Kongl.  Maj.s  og  Rigets 
Tjeneste  gives,  i  Forhaabning  at  han  med  dennem  kan  er- 
vise  deres  troe  Skyldighed  imod  Eders  Kongl.  Maj.st  og 
deres  fæderne  Rige.  (Meddelt  af  Rigsarchivar  M.  Birkeland). 
Om  den  her  omtalte  Eilerik  "Wisborg  se  Y.  Nielsen  i  Norsk 
historisk  Tidsskrift,  1.  R.,  IV,  S.  286—288. 
Jørgen  Bjelkes  Selvbiografi. 
Norske  Magasin,  II,  S.  534. 
L.  Holbergs  Bergens  Beskrivelse,  S.  157. 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE.  89 

„udi  sytten  Aar  Bergenhus  forestod, 

Værendes  Høvedsmand  og  Noi^es  Kantsler  god, 

I  Fromhed  gudelig,  i  Straffen  ikke  strenger, 

Saa  hver  Mand  havde  seet,  han  havde  tøvet  længer." 

I  den  nye  Svenskekrig  anstrengte  han  sig  (tilligemed 
Brødrene  Henrik  og  Jørgen)  for  Norges  Forsvar  mod 
Carl  Gustav,  og  med  særegen  Nidkjærhed  synes  han  at 
have  bestræbt  sig  for  at  medvirke  til  Thrøndelagens,  Bjel- 
kernes  Hjembygds,  TJdfrielse  af  svensk  Vælde  i  1658,  en 
Bedrift,  hvori  ogsaa  Jørgen  Bjelke,  ja  den  gamle  Fader 
Jens  Bjelke,  dengang  paa  Gravens  Rand,  vare  varmt 
interesserede.  ^ 

Endnu  i  Faderens  levende  Live  skrev  Ove  Bjelke 
sig  til  den  fædrene  Hovedgaard  Østraat,  hvortil  han  havde 
Aasædesret,  og  som  Jens  Bjelke  havde  opladt  Sønnen.^ 
I  Aarene  1655 — 1656  opførte  han  her  den  ^efter  den  Tids 
Forholde  prægtige  Hovedbygning,  som  fremdeles  staar  der, 
og  da  Faderen  døde  (7de  November  1659),  faldt  ogsaa 
flere  andre  Eiendomsgaarde  paa  hans  Part  ved  Skiftet. 
Som  Norges  Kantsler  efterfulgte  han  ogsaa  sin  Fader 
(udnævnt  den  8de  December  1660).  Brødrene  Henrik  (siden 
1662  Rigsadmiral)  og  Jørgen  (-j-  som  Generalløitnant  1696) 
vedbleve  vel  bestandig  at  skrive  sig  til  norske  Herregaarde 
(Elingaard  og  Hovindsholm)  og  forsaavidt  at  betragte  sig 
som  Nordmænd,  de  have  ogsaa  begge  en  Plads  i  Føde- 
landets Historie,  men  de  kom  dog  til  stadig  at  leve  i 
Danmark,   i  hvis  Rigsraad    de    kort   før  Souverænetetens 


*  Y.  Nielsen,  De  nordenfjeldske  Begivenheder  1657—1658,  S.  32. 
Norske  Magasin,  II,  S.  378  flg. 

*  Handlingar  rorande  Skandinaviens  Historia,  XXX,  S.  203.  Man 
vil  her  finde  fortræffelige  Oplysninger  om  Thrøndelagens  Til- 
stand ved  den  Tid,  da  Landskabet  for  en  kort  Tid  kom  i 
svensk  Besiddelse. 


90 


Dr.  LUDVIG   DAAE. 


Indførelse  fik  Plads,  de  eneste  norske  Adelsmænd,  hvem 
denne  Ære  timedes. 

I  November  1660  var  Ove  Bjelke  i  Anledning  af  sit 
sidste  Griftermaal  i  Kjøbenhavn,  hvor  han  altsaa  strax 
har  havt  Leilighed  til  at  gjøre  sig  bekjendt  med  de  nys 
stedfundne  store  Forandringer,  under  hvilke  Broderen 
Henrik  havde  spillet  en  stor  Rolle.  I  1661  var  han  selv- 
følgelig med  ved  Arvehyldingen  i  Christiania.  Den  24de 
Juli  1663  var  han  en  af  Corfits  Ulfeldts  Dommere  (lige- 
som  ogsaa  Brødrene  Henrik  og  Jørgen),  og  han  har  da 
opholdt  sig  en  rum  Tid  i  Hovedstaden  og  ved  Hoffet,  da 
man  finder  ham  som  Deltager  i  de  storartede  Bryllups- 
høitideligheder,  som  i  Oktober  s.  A.  ledsagede  Prindsesse 
Anna  Sophias  Formæling  med  Kurfyrst  Johan  Georg  III. 
af  Sachsen;  han  var  her  en  af  Kampdommerne  ved  den 
„Ilingrenden"5  i  hvilken  Dronning  Sophia  Amalia  vandt 
første  Pris.  ^ 

I  1666  forflyttedes  Ove  Bjelke  fra  Bergens  tilThrond- 
hjems  Stiftsbefalingsmands-Embede  med  Bibehold  af  Kants- 
lerstillingen.  Hvad  Faderen  hele  sit  Liv  igjennem  havde 
ønsket,  men  aldrig  kunnet  opnaa,  at  blive  Overøvrighed  i 
Throndhjems  Stift,  hvor  hans  Ættegaarde  laa,  faldt  altsaa 
nu  i  Sønnens  Lod,  men  det  forstaar  sig  under  helt  for- 
andrede Forhold  og  langt  beskednere  Vilkaår.  I  det  sidst- 
nævnte  Aar  opføres  Ove  Bjelke  som  Kantsler  med  en  Gage 
af  4000  Daler; 2  formodentlig  er  heri  in dbefattet  ogsaa  hans 
Løn  som  Stiftsbefalingsmand.  Til  denne  Sum  kom  adskil- 
lige Emolumenter,  men  før  Enevældens  Indførelse  bereg- 
nedes, at  Lensherren  paa  Throndhjems  Gaard  havde  en 
Indtægt  af  12,300  Rdl. » 

1    Danske  Samlinger,  2.  R.,  II,  S.  161,  165. 

'^    Chr.  Bruun,  Curt  Adelaer,  S.  16"). 

^   Handlingar  rorande  Skandinaviens  Historia,  XXX,   S.  212. 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


91 


Som  Norges  Kantsler,  et  Embede,  der  ved  Herre- 
dagenes Afskaffelse  (sidste  Herredag  var  samlet  1664) 
tabte  den  største  Del  af  sin  Betydning  og  derfor  ogsaa 
kun  en  Gang  senere  blev  besat.  var  Ove  Bjelke  Medlem 
af  forskjellige  kongelige  Kommissioner.  ^  I  Forarbeiderne 
til  Norske  Lov  har  han  derimod  ikke  deltaget.  Han  var 
Geheimeraad  og  altsaa  Excellence,  havde  Titel  af  Assessor 
i  Collegium  Status  og  Høiesteret  og  blev  omsider  (26de 
November  1673)  Ridder  (Storkers)  af  Danebrogsordenen. 
I  en  Fortegnelse  af  1662  over  „de  atten  fornemste  Mænd 
i  Rigerne,  Kgl.  Maj.s  Ministre  og  Raad''  opføres  han 
som  den  tiende.^  Den  22de  Marts  1674  døde  han  i  sin 
Fødeby  Throndhjem  og  blev  begraven  i  det  Gravkapel. 
han  selv  havde  indrettet  paa  Østraat,  hvilket  senere  en 
Person  ved  Navn  Gravrok,  som  desværre  en  Tid  var  Eier 
af  Gaarden  for  20 — 30  Aar  siden,  fandt  for  godt  at  for- 
styrre, idet  han  skal  have  forvandlet  Begravelseshvælvingen 
til  en  Poteteskjælder.' 

Ove  Bjelke  var  tre  Gange  gift.  I  1643  ægtede  han 
den  32-aarige  Maren  Juel,  Datter  af  Norges  forrige  Stat- 
holder  Jens  Juel;  hun  døde  allerede  Aaret  efter  i  Chri- 
stiania, efter  at  have  født  en  Datter  Ide  Sophie.  Hans  anden 
Hustru  blev  (1647)  Regisse  Gedde,  f.  1629  paa  Sem  paa 
Eker,  hvormed  Faderen,  den  bekjendte  Hr.  Ove  Gedde, 
da  var  forlenet.  Hun  døde  paa  Bergenhus  1657  som 
Moder  til  Døtrene  Maren  og  Dorothea.  Om  hende  har 
man  fortalt,  at  hun  ved  et  Besøg  paa  Østraat  fandt  den 
gamle  Hovedbygning  saa  tarvelig,  at  hun  sammenlignede 
den  med  sin  Faders  Kostald,  hvorfor  Ove  skal  have  op- 
ført  den  nye  for  at   tilfredsstille    hende;    er   dette   sandt. 


^    Meddelelser  fra  det  norske  Kigsarchiv,  I,  passim. 
^   Danske  Magazin,  V,  S.  32. 


92 


Dr.  LUDVIG   DAAE. 


fik  hun  ialfald  ikke  længe  glæde  sig  derover,  da  huii 
døde  Aaret  efter,  at  den  blev  færdig.  For  tredie  Gang 
havde  Ove  Bryllup  i  Kjøbenhavn  29de  November  1660 
med  Helvig  Lindenow,  f.  1635,  Datter  af  Hr.  Henrik 
Lindenow  til  Øvids  Kloster.  Hun  var  barnløs  'og  over- 
levede  sin  Mand  i  fire  Aar,  idet  hun  døde  i  Throndhjem 
10de  April  1678.  ^ 

Som  man  har  seet,  havde  Hr.  Ove  Bjelke  kun  Døtre, 
og  det  er  alene  gjennem  Broderen  Henriks  Linje,  at  Nav- 
net, der  nu  er  ved  at  uddø,  forplantedes  til  henimod 
Nutiden. 

Ligesom  sin  Fader  var  Ove  Bjelke  aabenbart  en  vel- 
studer et  Mand,  og  han  havde  ogsaa  ved  gjentagne  Uden- 
landsreiser  havt  Anledning  til  at  se  og  lære  mere  end  de 
Fleste.  EtVidnesbyrd  om.  hans  videnskabelige  Interesser 
er  det,  at  han  (som  det  heder  i  Forening  med  U.  F. 
Gyldenløve)  opmuntrede  Arnoldus  de  Fine  til  at  skrive 
en  stor  Norges  Historie.^  Rimeligvis  har  hans  Herregaard 
ogsaa  været  forsynet  med  en  smuk  Bogsamling  og  vel 
ogsaa  med  ikke  faa  Breve,  Dokumenter  o.  s.  v.  fra  hans 
nærmeste  Forfædres  Tid.  Et  Vink  om,  at  han  har  været 
Bogsamler,  haves  i  et  Exemplar  af  Philippe  de  Commi- 
nes's  Memoirer  (Cronique  etc,  Paris  1541,  8"^°),  der  nu 
tilhører  Christiania  Universitets  Bibliothek,  og  hvori  læses 
følgende  Tilskrift: 


Om  Ove  Bjelkes  Hustruer  se  Kliiwers  Norske  Mindesmærker, 
S.  91—93.  I  1748  var  der  i  Throndhjem  en  „Enke  Kjersten 
Hansdatter  i  Gjeitvigen",  der  paastod,  at  hendes  Fader  Hans 
Bentzen  skulde  være  en  Sønnesøn  af  Ove  Bjelke,  uden  dog  at 
kunne  give  nogen  nærmere  Forklaring  herom,  endsige  godt- 
gjøre sin  Fortælling  ved  skriftlige  Beviser.  Personalhist.  Tidsskr.", 
Il,  S.  46. 

Danske  Magazin,  ofr.  L.  Daae,  Throndhjems  Stifts  geistlige 
Historie,  S.  122  flg. 


ITALIENEREN  FBANCESCO  NE6RIS  REISK  I  NORGE. 


93 


Perillustri  ac  Magnifico  Domino  Ovidio  Bjelke. 
Dn.  hereditario  in  Østeraad,  S.  R.  M.  Senatori,  ejusdemque 
in  Norv.  Canc.  M.  nee  non  arcis  reg.  Bergensium  Præsidi  Promotori 
ac  Patrono  suspiciendo  hane  Phil.  Comminei  Equitis  Galli  Historiam, 
qua  bibliothecam  suam  augeat,  humillime  oft*ert,  &  simul  ut  quam 
diutissime  DEo  Regi  et  patriae  vivat  valeatque  devote  precatur. 
Ex  praedio  Ejus  illust.  Magnif. 

sacerdotali  cliens 

Ørielandensium  Petrus  Martini  Hanchius 

2.-)  Julii  1602.  P.  0. 

Ove  Bjelkes  Sognepræst  vilde  neppe  have  faldet  paa 
at  bringe  ham  denne  Gave,  om  han  ikke  havde  vidst,  at 
hans  Patron  fandt  Behag  i  Bøger.  Som  egentlig  For- 
fatter har  Kantsleren  ikke  optraadt,  men  mærkes  kan  dog, 
at  han  havde  arvet  fra  sin  Fader  en  vis  Tilbøielighed  til 
at  gjøre  Vers.  Herom  vidne  de  latinske  og  danske  Ind- 
skrifter  i  bunden  Stil,  hvormed  han  udstyrede  Østraat, 
saavelsom  ogsaa  hans  varme  og  hjertelige  Gravvers  over 
sin  anden  Hustru.^  Hvad  forøvrigt  hans  Karakter  an- 
gaar,  da  tyder  alt  paa,  at  han  ligesom  Faderen  og  sin 
Familie  overhoved  har  været  en  jovial,  omgjængelig  og 
elskværdig  Herre,  —  Bjelkernes  Epitheton  i  den  bekjendte 
Samling  af  Tillægsord  for  danske  Adelsmænd  var  „de 
lattermilde".^  Man  ser,  at  han  som  Befahngsmand  i 
Bergen  jevnlig  deltog  i  Borgernes  jevne  Forlystelser,  skjød 
med  dem  efter  Papegøien  o.  s.  v.  ^ 

Skjønt  Ove  Bjelke  neppe  kan  regnes  blandt  frem- 
ragende Personligheder,  savner  hans  Liv  dog  ingenlunde 
Interesse.  Han  tilhørte  Norges  dengang  rigeste  og  mæg- 
tigste  Familie,  havde  faaet  en  dertil  svarende  Opdragelse 
og  Uddannelse,    og    tjente    sig    efterhaanden  ved  Flid  og 


*  Kliiwers  Norske  Mindesmærker,  S.  87  flg. 
«    Suhms  (ældre)  Samll.,  I,  2,  S.  141. 

*  Norske  Magasin,  II,  Registret. 


94 


Dr.  LUDVIG   DAAE. 


Duelighed  op  til  den  høieste  Stilling,  som  en  norsk  Herre- 
mand,  der  vilde  forblive  i  sit  Fødeland,  kunde  opnaa.  Og 
ligesom  fire  Generationer  tidligere  Ove  Bjelkes  Tipolde- 
forældre,  Hr.  Nils  Henrikssøn  og  Fru  Inger  Ottesdatter, 
paa  en  vis  Maade  afslutte  vor  middelalderlige  Adels  Hi- 
storie, saaledes  er  Ove  Bjelke  selv  med  Eette  at  betragte 
som  Norges  sidste  typiske  Repræsentant  for  den  Adels- 
periode,  der  begynder  med  Reformationen  og  ender 
med  1660. 

Disse  Oplysninger  om  Ove  Bjelke  ere  ikke  og  ud- 
give  sig  ikke  for  at  være  nogen  Biografi.  De  ere  kun  en 
raskt  nedskreven  Skisse.  Denne  er  fremkommen,  fordi 
Forfatteren  af  den  Reisebeskrivelse,  til  hvilken  vi  nu  gaa 
over,  har  staaet  i  Forbindelse  med  den  norske  Kantsler, 
om  hvem  sammenhængende  Efterretninger  hidtil  savnedes. 


II. 

Fremmedes  Reisebeskrivelser  indtage  altid  en  Plads 
mellem  Kilderne  til  de  Landes  Historie,  som  vedkommende 
Forfattere  have  besøgt.  Men  det  følger  af  sig  selv,  at 
deres  Betydning  bliver  mindre,  eller,  om  man  saa  vil,  at 
Fordringerne  til  saadanne  Skrifter  blive  større,  jo  mere 
man  nærmer  sig  til  Nutiden,  og  jo  rigeligere.de  hjemlige 
Kilder  begynde  at  flyde.  En  Forfatter  paa  dette  Pelt, 
der  vil  gjøre  Regning  paa  Opmærtsomhed,  maa  i  vore 
Dage  have  et  grundigere  Kjendskab  til  et  Land,  end 
det,  der  kan  erhverves  i  en  Fart.  Han  maa  foruden 
Sprog-  og  Literaturkundskab  besidde  en  indtrængende 
lagttagelsesevne  og  have  Adgang  til  at  gjøre  de  bedste 
og  lærerigeste  Bekjendtskaber,  ifald  ikke  hans  Bog  snart 
skal  synke  ned  imellem  Massen  af  de  værdiløse  og  glemte 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


95 


Skrifter.  For  fjernere  Perioders  Yedkommende  maa  man 
være  mere  nøisom,  og  Historikeren  er  da  taknemmelig 
selv  for  de  korteste  og  tarveligste  Itinerarier.  Med  den 
inderligste  Fornøielse  læser  man  saaledes  de  korte  Be- 
skrivelser af  Byerne  Tønsberg  og  Bergen  paa  Kong  Sver- 
res Tid,  der  findes  i  det  samtidige  latinske  Skrift  om  „de 
Danskes  Tog  til  det  hellige  Land",  Nogle  Linier  af 
Matthæus  Paris  ere  saaledes  af  den  høieste  Interesse  for 
det  trettende,  Quirinis  og  Michael  v.  Behaims  Skildringer 
for  det  femtende  Aarhundredes  norske  Historie.  Reimar 
Kocks  livlige  Skildring  som  Øienvidne  til  Ohristiern  II.s 
sidste  Kamp  i  Norge  er  et  ubetaleligt  Bidrag  til  at  lære 
de  vigtige  Begivenheder  i  1532  at  kjende. 

Endnu  i  det  syttende  Aarhundrede  ere  saadanne 
Bidrag  til  norsk  Historie  store  Sjeldenheder.  En  af  de 
mest  omtalte  af  dem  er  Franskmanden  Martiniéres  yderst 
maadelige  og  lidet  paalidelige  Reise  i  Norge  og  de  ark- 
tiske Lande.  Vigtigere  og  bedre  er  f.  Ex.  Tydskeren  Otto 
Sperlings  foruøielige  Beskrivelse  af  sine  Besøg  i  Norge, 
der  findes  i  hans  nys  af  S.  Birket  Smith  udgivne  (over- 
satte) Selvbiografi  samt  Corfits  Braéms  og  Matthies  Skaan- 
lunds  Optegnelser. 

Den  Reisebeskrivelse,  som  her  skal  fremdrages,  har 
vistnok  længe  været  trykt,  men  jeg  tør  dog  med  Vished 
sige,  at  den  hos  os  hidtil  har  været  ubekjendt  endog  for 
vor  Histories  lærde  Kjendere,  og  neppe  er  den  nogensinde 
bleven  eiteret  af  nogen  dansk  eller  norsk  Naturforsker  eller 
Historiker,  hvad  den  dog  ganske  vist  var  bleven,  om  den 
havde  været  kjendt.  Hvilken  Skat  skulde  ikke  f.  Ex. 
Negris  Skildringer  af  Søormen  og  lignende  Ting  have  været 
for  den  yngre  Erik  Pontoppidan,  da  han  skrev  sin  „Norges 
naturlige  Historie"! 

Titelen,  paa  hvilken  jeg  først  blev  opmærksom  gjennem 


96 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Warinholtz's  indholdsrige  Udsigt  over  den  svenske  Histo- 
ries Kilder,  er  følgende: 

Viaggio    séttentrionale  fatto  e  descritto   dal  molto  Rev^^»  Sig"^. 
D.  Francesco  Negri  da  Ravenna.     Opera  postuma  data  alla  luce  da 
gli  heredi  del  sudetto.     In  Padova  M.  D.  CC.     Nella  stamperia  del 
seminario.     Con  licenza  de'  superiori. 

Bogen  (XXX  +  207  S,  4*^  foruden  nogle  Tegninger) 
hører  til  de  store  literære  Sjeldenheder.  Paa  det  norske 
TJniversitetsbibliothek  findes  den  ikke.  I  Upsala,  hvorfra  den 
ved  Bibliothekar,  Dr.  Cl.  Annerstedts  Godhed  er  bleven 
mig  udlaant,  findes  derimod  to  Exemplarer.  I  det  ene  af 
disse  har  en  tidligere  Eier,  den  lærde  Voyageur  J.  J. 
,Bjornståhl,  i  i  en  (mutileret)  Notits,  dateret  „å  Padova  le 
25  Novembre  1772",  bemærket:  „.  .  .  est  tres  rare,  car 
å  peine  en  trouve-t-on  un  exemplaire  å  acheter  ....  te 
ritalie :  celuici  est  pris  dans  le  seminaire  .  lui  méme  d'un 
particulier en  est  privé." 

Dette  ISkrift,  der,  som  man  af  Titelen  vil  have  seet,  først 
udkom  efter  Forfatterens  Død,  udgaves  af  en  Grio.  Fran- 
cesco Vitoli.  Han  oplyser,  at  Forfatteren,  Francesco 
Negri,  der  døde  den  26de  December  1698  i  en  Alder  af 
75  Aar  og  altsaa  maa  være  født  1623,  tilhørte  en  agtet 
og  bemidlet,  med  ham  uddød  Familie  i  Ravenna.  I  sin 
Ungdom  havde  Negri  med  Held  dyrket  Humaniora  og 
gjort  et  flittigt  Studium  af  Kirkefædrene.  Derhos  havde 
han  studeret  Geografi,  men  dog  fornemmelig  følt  sig  med 
Forkjærlighed  hendraget  til  „at  granske  Naturens  Hem- 
meligheder", dog  saaledes,  at  „han  stedse  var  en  Fiende 
af  al  Overtro  og  navnlig  af  Astrologien' . 

Ifølge  den  samme  Hjemmelsmands  Beretning  var  Negri 
en  from  og  velgjørende  Mand.  Han  indtraadte  i  den  geist- 
lige Stand  somPræst  i  sin  Fødeby  Ravenna.     Lyst  til  at 


Om  ham  se  Sv.  Biogr.  Lexicon,  II,  S.  332 — 340. 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


97 


se  sig  om  i  fjerne  og  ubekj  endte  Lande  drev  ham  i  Aar  et 
1663^  ud  paa  Reiser,  og  han  kom  ogsaa  til  Skandinavien, 
hvor  han  i  1664  først  besøgte  Sverige^  og  Lapland. 
1  Sverige  gjorde  han  Bekjendtskab  med  Verelius,  der  om- 
taler sit  Forhold  til  ham  i  sin  Udgave  af  Hervarar-Saga 
og  giver  ham  Ros  for  Lærdom.  Skjønt  han  var  ubekjendt 
med  baade  Folk  og  Sprog,  skriver  Verelius,  vandrede  han 
dog  paa  sin  Fod  til  Laplands  yderste  Grændser.  Og  efter 
sin  Tilbagekomst  til  Stockholm  forsikrede  han,  at  ingen 
af  de  mange  Reiser,  han  hidtil  havde  foretaget,  i  den 
Grad  havde  fornøiet  ham  som  denne  Vandring  til  det 
yderste  Norden.  Efter  et  Rygte  skulde  han,  siger  den 
svenske  Lærde,  ogsaa  have  besøgt  Island,  men  dette  er 
dog  neppe  sandsynligt.  ^ 

Et  andet  Bekjendtskab,  som  Negri  gjorde  i  Sverige, 
var  den  danske  Diplomat  Christopher  Lindenow,  Lega- 
tionssekretær' hos  Danmark-N orges  Minister  i  Stockholm, 
Jens  Juel.*  Gjennem  dennes  Anbefaling  kom  han  i  For- 
bindelse med  Familien  Bjelke,  baade  med  Brødrene  Henrik 
og  Jørgen  i  Kjøbenhavn,  eller  dog  med  en  af  dem,  ogKantsler 
Ove  Bjelke  i  Norge,  der,  som  vi  have  seet  i  foregaaende  Ka- 
pitel, var  gift  med  en  Jomfru  Lindenow,  Diplomatens  Søster.^ 

*  Viaggio  Settentrionale,  p.  13. 

2    Warmholtz,  Bibl.  hist.  Sveo-Goth.,  I,  S.  89. 

^  Hervarar  Saga  på  gammal  gotska  (!)  med  Olai  Vereli  uttolk- 
ning  och  notes.  Ups.  1671.  Fol.  p.  154:  Deinde  locorum, 
hominum  et  lingvae  ignarus,  solus  iter  in  ultimam  Lapponiam 
pedibus  suscepit^  Et  Holmiam  postea  re  versus,  plus  se  delec- 
tationis  et  voluptatis  ex  eo  itinere  cepisse  significavit,  quam  ex 
ceteris  omnibus,  quae  per  pleraque  Europae  regna  confecerat. 
Navigavit  postea  in  Islandiam,  ut  mihi  relatum  est,  ind^  in 
Italiam  redux,  per  alios  me  salutari  jussit. 

*  Viaggio  Settentrionale,  p.  173. 

°   Se  om  denne  Lindenow  P.  W.  Beckers  Samlinger  til  Danmarks 
Historie  under  Frederik  III,  passim. 
Hiat.  Tidsskr.     2.  R.    VI.  7 


98 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Over  KjøbenhavD.  hvor  han  personhg  traf  sammen 
med  Fredrik  III.,  begav  vor  Reisende  sig  tilsøs  til  Norge 
og  naaede  Bergen  i  Oktober  1664.^  Herfra  drog  han  til 
Østraat,  hvor  Kantsler  Ove  Bjelke  just  opholdt  sig,  skjønt 
han  paa  den  Tid  endnu  var  Stiftsbefalingsmand  i  Bergen ; 
han  har  sandsynligvis  ofte  aflagt  lange  Besøg  paa  denne 
sin  Hovedgaard.  Udrustet  med  Anbefalinger  fra  Kants- 
leren  drog  Negri  nu  til  Nordlandene  og  Finmarken.  Til 
Italien  er  han,  uvist  ad  hvilken  Vei,  kommen  tilbage  1666 
efter  en  treaarig  Fraværelse.  ^ 

Allerede  under  selve  Reisen  optegnede  Negri  sine 
lagttagelser  i  Brevform.  Disse  Breve,  otte  i  Tallet,  er 
det,  som  tilsammen  udgjøre  det  Verk,  med  hvilket  vi  her 
beskjæftige  os.  Første  Brev  (p.  1 — 46)  omhandler  Lap- 
land,  andet  (p.  46 — 116)  Sverige,  tredie  og  fjerde  Brev 
er  af  udelukkende  naturhistorisk  Indhold,  femte  (p.  149 
—161),  sjette  (p.  162—179)  og  syvende  (p.  180—190) 
omhandle  Reisen  i  Norge,  det  ottende  (p.  191—207)  særlig 
Finmarken  og  Nordkap  samt  tildels  ogsaa  hans  noget  tid- 
ligere Ophold  i  Kjøbenhavn.  De  første  Breve  ere  skrevne 
til  Forfatterens  Foresatte,  Erkebiskop  Torregiano  i  Ra- 
venna,  medens  femte  og  sjette  Brev  ere  dedicerede  til  en 
af  Bjelkerne  i  Kjøbenhavn  og  det  syvende  til  Kantsler 
Ove  Bjelke  i  Norge. 

Efter  Tilbagekomsten  til  Italien  har  Forfatteren  for- 
øget  sine  Breve  med  nyt  Stof,  som  han  dels  har  samlet 
af  trykte  Bøger  —  han  kj  ender  f.  Ex.  Brødrene  Johannes 


Dette  bliver  nemlig  sikkert  derved,  at  han,  som  vi  skulle  se, 
omtaler  (Orig.  pag.  188)  de  Kometer,  han  saa  i  Norge,  thi  man 
ved  andensteds  fra,  at  flere  saadanne  iagttoges  her  i  Landet  i 
Slutningen  af  1664  og  Begyndelsen  af  166').  (M.  Hofnagels 
bergenske  Krønike,  Norske  Magasin,  II,  S.  222). 
Viaggio  Settentrionale,  p.  13. 


ITALIENEREN  FRANCESCO   NEGRI8  REISE  I  NORGE. 


99 


og  Olaus  Magnus^  samt  Loccenius  —  dels  ogsaa  indhen- 
tet  ved  Samtaler  med  Nordboer,  han  stødte  paa.  Han 
har  kjendt  Zeniernes  fabuløse  Beretninger  om  Norden  og 
derigjennem  det  fabelagtige  St.  Thomas  Kloster  i  Grøn- 
land. Om  dette  forsøgte  han  i  Italien  gjennem  en  Gia- 
como  Eicci,  hvem  han  kalder  procurator  generale,  og  som 
vel  maa  have  havt  noget  med  Vaticanet  at  bestille,  at 
skaffe  sig  archivalske  Dokumenter,  hvilke  Ricci  natur- 
ligvis af  gode  Grunde  ikke  formaaede  at  præstere.^ 

Omsider  besluttede  Negri  sig  som  gammel  Mand  til 
at  udgive  sine  Reisebreve,  der  i  Manuskript  vare  læste 
endog  af  to  toskanske  Storhertuger,  og  begav  sig  i  den 
Anledning  til  Padua,  hvor  han  traf  Overenskomst  med  en 
Bogtrykker,  men  strax  efter  Tilbagekomsten  til  Ravenna 
døde  han  som  allerede  ovenfor  anført  1698,  hvorpaaVitoli 
senere  besørgede  Bogen  i  Trykken. 

Jeg  har  ikke  villet  befatte  mig  med  andre  Dele  af 
Verket  end  dem,  der  angaa  Norge  og  Danmark,  af  hvilke 
jeg  meddeler,  hvad  jeg  finder  at  være  af  nogen  Interesse, 
i  forkortet  og  fri  Oversættelse.  Er  end  Indholdet  ikke 
meget  betydeligt,  har  dog  Reisen  altid  nogen  Betydning, 
fordi  det  var  saa  overmaade  sjeldent  paa  den  Tid,  at 
Sydlændinger  bereiste,  endsige  beskreve  de  nordlige  Lande. 
Forfatteren  gjør  derlios  overalt  et  umiskjendeligt  Indtryk 
af  at  være  en  sandhedskjærlig  herodoteisk  Natur,  og  det 
fortjener  ogsaa  at  bemærkes,  at  han,  skjønt  katholsk  Geist- 
lig, ikke  henfalder  til  bigotte  Angreb  paa  den  protestan- 
tiske Religion.     Man  kunde  forøvrigt  have  ønsket,  atFor- 


En  Ilden  Opsats  af  Negri:     Annotazioni   sopra  Topera  di  Olao 

Magno  ledsager  Reisebeskrivelsen. 

Viaggio  Settentr.  p,  192,  hvor  Riccis  Svar  (Roma  14  Mai  1093) 

meddeles. 


100 


Dl'.  LUDVIG  DAAE. 


fatteren  i  Stedet  for  alt  det  naturhistoriske  Snak,  som 
man  tildels  gjeme  havde  skjænket  ham,  havde  været 
mere  udførlig  i  sin  Omtale  af  Steder  og  Personer. 

Under  Gjennemgaaelsen  af  de  første  Dele  af  Reise- 
beskrivelsen har  jeg  i  sproglig  Henseende  nydt  godt  af 
Hr.  Bibliotheks-Amanuensis,  Cand.  mag.  Pettersens  kyn- 
dige og  redebonne  Hjælp.  Senere  har  jeg  havt  en  lig- 
nende Bistand  af  Frøken  M.  Reiter. 


III. 

Efter  nitten  Dages  Seilads  [fra  Kjøbenhavn]  kom  jeg 
ved  Guds  Naade  og  til  min  egen  Glæde  til  Bergen  i 
Norge.  ^  Vinden  var  stundom  ubekvem  for  mine  Med- 
reisende, men  meget  heldig  for  mig.  Vi  fik  Storm  og 
maatte  ved  Forbjerget  Cap  Skagen  tilbringe  en  Uge,  og 
jeg  fik  derved  Leilighed  til  at  lære  at  kjende  det  Land- 
skab,  hvor  de  gamle  Cimbrer  hørte  hjemme,  der  have 
givet  saa  store  Prøver  paa  Tapperhed.  Faa  Dage  efter 
vor  Afreise  herfra  fik  vi  Øie  paa  Kysten  af  Norge,  det 
vil  sige  Toppen  af  de  høie  Fjelde,  der  ere  bedækkede  af 
evig  Sne.  Efter  at  være  komne  denne  Kyst  nærmere 
iagttoge  vi  intet  andet  end  Fjelde  og  Klippestyrtninger, 
hvilke  Oceanet  pidsker  tilhøire,  medens  det  tilvenstre  be- 
skyller  Øer  af  samme  Beskaffenhed,  der  ligge  i  en  uop- 
hørlig  Række. 

Man  skulde  tro,  at  et  saadant  Land  alene  var  skik- 
ket til  at  føde  Chamæleoner.  Men  vi  maatte  forandre 
Mening,    da    vi   kom  til  Bergen   og   saa   den  Overflod  af 


Altsaa  22de  Oktober  (1664).  Det  sees  nemlig  af  et  Par  senere 
Steder  i  Reisebeskrivelsen  (i  Orig.  p.  175  og  p.  205),  der  neden- 
for skal  meddeles,  at  Negri  forlod  Kjøbenhavn  den  3die  Oktober. 


ITALIENEREN  FRANCESCO    NEGRIS    REISE  I  NORGE,-    -     li?l. 

Fisk,  som  herfra  udsendes  til  det  øvrige  Europa.  For 
en  Bajocco,  der  svarer  til  en  Skilling  Dansk,  kan  man 
kjøbe  Fisk  til  at  mætte  to  Personer.  Kjødets  Pris  staar 
i  Forhold  hertil.  I  Almindelighed  koster  en  Slagtoxe  paa 
tre  Aar  ikke  mere  end  tre  Daler,  det  vil  sige  halvanden 
ungarsk  Ducat ;  dog  er  Kvæget  her  noget  mindre  end  i 
de  sydligere  Lande.  Ligedan  er  Forholdet  med  Melke- 
spiser. 

Vildt  findes  i  uhyre  Mængde,  især  Fugle.  Ænder, 
Svaner,  vilde  Gjæs  o.  s.  v.  tåge  om  Høsten  sin  Tilflugt 
til  varmere  Lande,  saasom  her  alle  Indsøer  og  Floder 
belægges  med  Is  og  de  derfor  ingen  Føde  kunne  finde, 
men  de  vende  altid  tilbage  igjen  om  Foraaret.  Jeg  har 
kun  truffet  En,  der  har  hørt  Svanen  synge,  naar  den  er 
Døden  nær.  * 

Norge  har  Mangel  paa  Korn,  det  vil  sige  Byg  og 
Rug,  og  følgelig  ogsaa  paa  01,  men  den  lette  Handels- 
forbindelse tilsøs  skaffer  Tilførsel  fra  fremmede  Lande, 
især  fra  Polen,  og  til  Priser,  ikke  meget  høiere  end  de 
sædvanlige.  En  god  Hest  koster  kun  to  eller  tre  ungarske 
Ducater.  Hestene  ere  temmelig  smaa,  Ugesom  andre  Dyr 
i  dette  Land,  naar  undtages  Elgsdyret.  Nogle  af  dem 
have  en  smuk  Haarvæxt  paa  sin  Manke.  Andensteds 
vilde  de  være  holdte  i  høi  Pris  hos  Fyrsteme.  Man  har 
sagt  mig,  at  nogle  Heste  ere  vænnede  til  at  bade  Mun- 
den  med  Hø  i  et  Vandkar,  som  sættes  til  dem  i  denne 
Hensjgt. 

Bergens  By,  som  er  den  vigtigste  Handelsplads  i 
hele  Riget,  udfører  Fisk  i  uhyre  Masser,  Skind  af  for- 
skjellige Slags,  Trælast,  Beg,  Jern  og  en  liden  Smule  Sølv, 


Forf.  citerer  her  Plin.  Hist.  nat.  X.  23 :    Ganere  soliti  sunt  et 
praecipue  jam  morituri  olores. 


m 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Den  modtager  udenfra  Korn,  01,  Silketøier,  Vin,  Aqvavit  og 
Røgtobak.  Folkene  ere  i  den  Grad  henfaldne  til  de  to 
sidste  Ting,  at  de  meget  hellere  vilde  give  Afkald  paa  sine 
Levnetsmidler  end  paa  disse  Nydelser. 

Landet  er  lidet  befolket,  om  man  tager  Hensyn  til 
Byernes  Antal.  De  vigtigste  af  disse  ere  de,  hvori  Bi- 
skoper residere,  hvilke  ere  fire:  Christiania,  tillige  Vice- 
kongens  Sæde,  Stavanger,  Bergen  og  Truden,  Norges- 
gamle  Kongestad.  Landsbyer,  bestaaende  af  nogle  faa 
Boliger,  ere  sjeldne.  Men  Befolkningen  er  stor,  naar  man 
tager  Hensyn  til  Nationens  Frugtbarhed.  Husene  sees 
opfyldte  af  Børn.  Der  lever  for  Tiden  i  denne  By  en 
Kone,  Anna  Vilms-datter,  i  en  Alder  af  fem  og  niti 
Aar,  der  kan  glæde  sig  ved  den  sjeldne  Lykke  at  se  sine 
Efterkommere  i  fire  Generationer :  sin  Datter  Elena,. 
sextiAar  gammel,  sin  Datterdatter  Birgitta,  dennes  Dat- 
ter Elena  og  en  Datter  af  den  sidste,  E  t  e  b  i  n  a,  i  Tre- 
aarsalderen.  Hendes  levende  Efterkommere  i  Bergen  og 
andensteds  udgjør  i  det  Hele  105  Personer,  og  paa  dem^ 
der  ere  døde,  har  man  ikke  Tal.  Den  gamle  befinder  sig 
ved  god  Helbred,  er  af  middels  Størrelse  og  ret  fyldig. 
Jeg  saa  hende  sy  med  Naal  paa  hvidt  Linned  ved  Hjælp 
af  Briller,  og  da  jeg  talte  med  hende  gjennem  Tolk,  gav 
hun  meget  venlige  Svar. 

Tomas  Tome-son,  en  Skotte  af  Fødsel,  men  bosat 
i  Bergen,  havde  med  en  og  samme  Hustru  Johanne 
Jens-datter  tre  og  tyve  Sønner,  af  hvilke  kun  to  døde 
som  smaa.  Et  Maleri,  der  fremstiller  saavel  Forældrene 
som  Sønnerne,  er  at  se  i  Domkirken  og  forsynet  med  en 
Indskriffc.  ^     I  dette  Land,   ligesom  ogsaa  i  Sverige,   pleie 


^    En  Thomas  Thomassøn  var  1587  Borger  i  Bergen,  og  i  Aarene 
fra   1625   til    1641    forekommer  en   Mand    af   dette  Navn   paa 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE   I   NORGE.  1Q3 

kun  Adelsmænd  at  have  Familienavne,  andre  benævnes 
efter  deres  Faders  Navn.  Alle  benævnes  ved  sit  (Døbe-) 
Navn  og  uden  Tillæg  af  noget  Herre  (Signor)  eller  lig- 
nende, undtagen  Borgermesteren  og  Præsterne,  hvilke  titu- 
leres med  Her,  Alle  Familiehoveder  kaldes  Far  og  Mur 
saavel  i  sit  eget  Hus,  som  udenfor  dette. 

Disse  Folk  leve  længe,  have  et  venligt  Sindelag  og 
ere  gode  Krigsfolk.  Det  lange  Liv  skylde  de  fornemmelig 
den  kolde  Luft  og  den  ringe  Luxus. 

Jeg  har  sagt,  at  Husets  Hoveder  kaldes  Fader  og 
Moder,  hvorfor  undertiden  endog  en  saadan  Titel  gives 
en  Dreng  eller  Pige,  naar  Forældrene  ere  døde.  Ind- 
byrdes  kalde  de  hinanden  ofte  med  det  kjærlige  Udtryk 
Sodélam  (dolce  agnello).  Ægtefolk  pleie  at  sige  mit  ierte 
(cuor  mio)  til  hinanden.  Det  gode  Gemyt  gjør  Soldaten 
lydig  mod  sin  Officer,  og  Styrken  og  Øvelsen  i  at  taale  Kulden 
og  det  barske  Klimat  gjør,  at  han  endog  finder  det  behage- 
ligt.  Det  er  rimeligt  nok,  at  Norge,  som  en  Del  af  det  gamle 
Skandinavien,  har  havt  sin  Del  i  de  gotiske  Erobringstog.  ^ 

Sygdomme,  navnlig  Febersygdomme,  ere  her  meget 
sjeldne.  Dog  lider  ikke  saa  faa  af  et  Onde,  der  kaldes 
Skjørbug,  der  bestaar  i,  at  Legemet  bliver  blaat,  og  at 
Tandkjødet  ophovner.  Jeg  antager,  at  det  kommer  af,  at 
de  ere  uforsigtige  med  Hensyn  til  Regn  og  Kulde  og  gaa 


Raadmandslisterne  sammesteds,  se  Norske  Magasin,  II,  115,305, 
328.  Udgiveren,  N.  Nicolaysen,  har  —  neppe  med  Føie  — 
slaaet  disse  sammen  til  en  Person.  I  Bergens  Borgerbog,  udg. 
af  N.  Nicolaysen,  Chr.a  1878,  forekommer  under  1599  (S.  18) 
en  Thomas  Thomassøn  Krummedje,  under  1009  (S.  20)  en 
anden  Thomas  Thomassøn,  og  under  1623  (S.  43;  en  Mand  fra 
Orknøerne'  af  samme  Navn.  Billedet  er  vistnok  forlængst  for- 
svundet  fra  Bergens  Domkirke  og  omtales  neppe  andensteds 
end  i  nærværende  Reisebeskrivelse. 
1  Her  følger  noget  om  Normannernes  Erobringer  osv. 


104 


Dr.  LUDVIG  DÅAE. 


for  meget  med  bart  Hoved,  og  at  Fiskerne  gaa  med  vaade 
Pødder  og  ikke  aftørre  sig,  naar  de  komme  i  Hus.  Naar 
jeg  paa  Reisen  kom  ind  i  en  varm  Stue,  begyndte  man 
gjeme  at  drikke  mig.  til,  idet  man  bød  mig  01,  men  jeg 
sørgede  først  for  at  aftørre  mig  med  varme  Klæder. 
Maaske  har  denne  Sygdom  ogsaa  sin  Aarsag  i  den  store 
Mængde  saltet  Kjød,  som  nydes  i  dette  Land.  Skjørbugen 
forekommer  oftere  her  i  Norge  end  i  Sverige,  maaske 
fordi  man  der  bruger  varme  Bade,  hvorved  Vædskerne 
gjennem  S veden  drives  ud  af  Legemet.  Men  disse  nor- 
diske Folk  ere  dog  ikke  plagede  med  Hoste  og  Snue, 
hvilket  man  bemærker  i  Kirkeme  og  ved  større  Forsam- 
linger, i  hvilke  der  hersker  dyb  Taushed.  —  —  — 

Naar  det  begynder  at  regne  i  Bergen,  vedbliver  B;eg- 
nen  gjerne  i  tre  eller  fire  Uger  uden  synderlig  Afbrydelse. 
Man  behøver  derfor  ikke  at  drage  til  Cap  Comorin  eller 
Ostindien  for  at  se  en  uafbrudt  Regntid  af  fire  Maaneder. 
Man  har  et  Ordsprog,  som  fra  først  af  skyldes  Kong 
Christian  IV.,  da  han  besøgte  dette  Rige:  Si  alibi 
non  pluit,  pluit  Bergis.  Jeg  formoder,  at  Aarsagen  hertil 
er  at  søge  i  de  omliggende  Bjerge,  thi  om  end  hele  Norge 
er  bjergfuldt,  er  der  dog  ikke   overalt    saaledes,  som  her. 

Dette  er  ogsaa  Grunden  til,  at  man  ser  Regnbuen  hel  og 
holden  over  Vaagen,  en  liden  Bugt  af  Havet,  omringet  af 
sammenhængende  Bjerge,  om  hvilken  Bergen  ligger  amphi- 
theatralsk.  Berg  betyder  Fjeld  (muoyite).  Byen  er  ikke 
omgiven  af  Mure,  men  er  forsynet  med  fem  Fæstninger. 
Af  disse  er  den  fornemste  den,  der  beskyder  Havnen,  og 
hvor  Generalen  har  sin  Residents,  en  anden  ligger  lige- 
overfor  paa  Nor-nes,  den  tredie  paa  Bjerget  bag  den  første. 
Der  er  to  andre,  som  i  Nødsfald  kunne  sættes  i  For- 
svarsstand. 

Jeg  skal  nu  fortælle  to   besynderlige   Ting,    som   det 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


105 


forekommer  mig.  først  om  en  Skik,  dernæst  om  etNatur- 
fænomen. 

Her  i  Bergen  findes  et  nogle  Aarhundreder  gammelt 
Samfund  eller  Kompagni  af  tydske  Kjøbmænd  fra  Hanse- 
stæderne  (citia  Anseatiche),  hvilke  benævnes  saaledes, 
fordi  Hånt  i  deres  Sprog  betyder  mano  (Haand)  og  see 
mare  (Hav),  altsaa  Forbundne  paa  Havet.  ^  Dette  Kom- 
pagni bor  i  en  Hovedgade  i  den  yderste  Del  af  Byen 
paa  Havnens  øvre  Side,  der  kaldes  Cantor.  Den  inde- 
holder  omtrent  femti  Huse  i  en  eneste  Linie,  byggede  af 
Træ  efter  Landets  Skik,  men  temmelig  store,  hvert  Hus 
afdelt  i  flere  Leiligheder,  i  hvilke  der  bor  omtrent  fem- 
hundrede af  disse  Tydskere.  I  ethvert  Hus  have  de  en 
fælles  Stue,  hvor  de  have  sit  Ildsted  for  at  varme  sig, 
hvilket  de  gjøre  af  Frygt  for  Ildebrand,  der  lettere  kunde 
opstaa,  om  de  havde  flere  Ildsteder,  og  hvad  mere  er,  der 
er  en  Vedtægt  fastsat  af  Kongen  af  Danmark,  at  Kon- 
toret ikke  maa  gjenopbygges  for  det  Tilfælde,  at  det 
maatte  brænde,  og  det  endog  om  Ilden  maatte  være  op- 
kommen  i  en  anden  Bydel.  Derfor  løbe  Tydskerne  sam- 
men med  stor  Bekymring,  naar  der  opkommer  Ild  noget- 
steds  i  Bergen.  Principalerne,  der  bo  i  selve  Hansestæ- 
deme,  sende  Fuldmægtige  til  Bergen,  der  ere  deres  Fak- 
torer eller  Agenter.  Disse  vælge  sig  imellem  Sekretærer, 
der  ere  deres  Formænd,  to  Konsuler,  der  kaldes  Older- 
mænd,  og  tolv  Senatorer,  der  kaldes  Acteiner,  hvilke  i  For- 
ening ere  Dommere  i  civile  og  kriminelle  Sager,  dog  ikke 
i  Livsdager.  Tydskerne  har  to  Kirker,  betjente  afPræster 
af  deres  egen  Nation,  men  som  dog  erkjende  den  Bergenske 


Hvor  urigtig  denne  Forklaring  end  er,  hidrører  Misforstaaelsen 
dog  ei  alene  fra  vor  ReiBende,  thi  Hansestæderne  kaldtes  ved 
den  Tid  hyppig  „die  loblichen  Ansee-Stadte". 


106 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Biskops  Overhøihed.  De  styre  sig  selv  efter  sine  Regler 
og  Vedtægter.  En  af  disse  forbyder  dem  at  gifte  sig^ 
for  at  de  skulle  kunne  leve  mere  bekvemt  af  sin  Løn  og 
gjøre  god  Tjeneste  for  Principalerne.  De  Kontorske  blive 
med  Tiden  rige,  og  hvis  de  ville,  gifte  de  sig  og  blive 
Borgere  af  Bergen  eller  af  en  anden  By,  hvilket  ikke 
sjelden  hænder.  I  Hansestæderne  ville  de  rige  og  mæg- 
tige  gjerne  opnaa  disse  Poster  for  sine  Sønner,  men  for 
at  simplere  Folk  ikke  skulle  forurettes,  byder  Loven,  at 
enhver  Tydsker,  som  vil  til  Kontoret  i  Bergen,  bliver 
prøvet  4  Gange  paa  følgende  Maade: 

Ved  St.  Hans-Tid  sees  hele  Kontor-Gaden  rigt  ud- 
pyntet,  saaledes  som  det  er  almindeligt  ved  de  store  Høi- 
tider.  Gaden  er  overalt  fuld  af  Folk,  endog  fremmede, 
og  alle  Vinduer  besatte  af  Tilskuere.  Et  stort  Tal  af 
Baade,  smukt  udstafferede,  bedække  Havnen  og  ere  fulde 
af  Folk,  der  ville  se  paa  dette  Skuespil.  I  en  stor  Baad^ 
mere  glimrende  udstyret  end  de  øvrige,  staa  nogle  af  de 
fornemste  Tydskere,  ventende  paa  Candidaterne.  Disse 
komme  to  og  to  i  stort  Antal  og  vel  klædte.  Ankomne 
til  Havnen  gaa  de  ud  i  nogle  Baade,  fra  hvilke  de  i  den 
dem  foreskrevne  Orden  lidt  efter  lidt  komme  over  i  Hoved- 
baaden.  Et  saadant  ungt  Menneske,  som  vel  kan  være  i 
en  Alder  af  tretten,  fjorten  Aar  eller  noget  mere,  bliver 
pludselig  afklædt  og  maa,  efter  at  have  grebet  i  Rælingen, 
med  Hænderne  holde  sig  ophængt  mod  Våndet  og  med 
Skuldrene  vendte  mod  Folket,  medens  hans  Overordnede 
giver  ham  kraftige  Slag  paa  Kroppen  med  en  Stok.  .Disse, 
der  saaledes  behandle  Candidaten,  ere  maskerede  for  at 
undgaa  det  Had,  som  de  slagne  ellers  kunde  fatte  til  dem. 
Vedkommendes  Patron  har  dog  Lov  til  undertiden  at 
skyde  sin  Stok  ind  mellem  „Patientens^^  Kjød  og  de  øv- 
riges Stokke  for  at  afbøde  et  eller   andet  Slag.     Jeg  har 


ITALIE  NEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  KORGE.  107 

hørt,  at  de  til  større  Beskjæmmelse  undertiden  dukke  Yng- 
lingen ned  under  Våndet.  Det  samme  gjentages  med 
samtlige  Candidater.     Dette  kaldes  Water-Spiel. 

Hvis  Dagen  ikke  strækker  til,  fortsætter  man  de  føl- 
gende Dage.  Naar  saa  en  af  „ Loven"  fastsat  Tid  er 
omme,  maa  de  samme  unge  Mennesker  gjennemgaa  tre 
andre  Prøver:  Om  Morgenen  sees  alle  Kontorets  Huse 
skjønt  udsmykkede.  Foran  disse  er  opplantet  afskaarne 
høie,  grønne  Træer,  kaldede  „Mai".  Havnens  Skibe  lade 
sine  Vimpler  (standardo)  flagre  for  Vinden,  og  hele  Byen 
er  i  Festskrud.  Et  stort  Antal  tydske  Ynglinge  gaa  i 
Procession  2  og  2  let  (legiadramente)  klædte,  enhver  med 
en  ,.Mai"  eller  grøn  Stav  i  Haanden. 

De,  som  gaa  første  Gang,  gaa  foran  de  øvrige,  idet 
de  danne  et  Kompagni  for  sig  selv,  foran  have  de  rul- 
lende Tambourer.  De,  som  anden  Gang  gaa  til  denne 
Forretning,  komme  mellem  de  første  og  dem,  som  gaa  for 
tredie  og  sidste  Gang,  altid  ledsagede  af  sine  Tambou- 
riner.  De  standse  ved  en  Have,  hvor  de  pynte  sine  „Maier** 
med  Blomster,  og  drage  saa  paany  gjennem  Byen  og  til 
Kontorets  fornemste  Bygning,  hvor  man  venter  dem. 
Her  er  beredt  et  kostbart  Gjæstebud,  dog  ikke  for  dem, 
men  for  Byens  Honoratiores,  som  ere  indbudne.  Gildet 
gjøres  rigtignok  paa  Ynglingernes  Bekostning.  Om  Aftenen 
komme  disse  ind  i  Salen  i  alles  Nærværelse.  Denne  Sal 
staar  i  Forbindelse  med  et  mørkt  Værelse,  hvor  der  be- 
ånder sig  10  til  12  maskerede  Tydskere.  Efter  at  den 
første  af  de  Unge  er  bleven  ført  ind  i  dette  Rum,  kaster 
man  pludselig  en  Sæk  over  hans  Hoved,  hvorved  han 
ganske  hindres  fra  at  se.  og  •  efterat  man  i  al  Hast  har 
berøvet  ham  Klaéderne,  kastes  han  med  Munden  ned  paa 
en  lang  Bænk,  der  er  indrettet  til  dette  Øiemed,  og  medens 
to  Mand  holde   hans  Arme   fast  og  to   andre   hans  Ben^ 


108 


Dr.  LUDVIG  DA^E. 


slaa  de  øvrige  ham  haardt  med  Pidske,  syngende  med  høi 
Stemme  en  „Canzon"  paa  Tydsk,  ledsaget  af  Troihmeslag, 
for  at  Ingen  skal  kunne  høre  den  Ulykkeliges  høie  og 
jammerlige  Skrig  og  derved  bevæges  til  Medlidenhed. 
Dette  kaldes  Stup-SpiL  Efterat  de  Ynglinge,  som  første 
Gang  gjennemgaa  dette  „Spil",  ere  behandlede  paa  denne 
Maade,  kommer  Raden  til  dem,  som  engang  før  have  været 
ude  for  samme.  De  behandles  endnu  haardere,  men  værst 
dog  de,  der  for  tredie  og  sidste  Gang  gjennemgaa  Prøven. 
Thi  medens  man  ved  Waterspillet  slipper  med  en  Gangs 
Prøve,  maa  man  tre  Gange  gjennemgaa  Stupspillet. 

Røg-Spillet  (il  tormento  del  fumo)  har  man  opgivet, 
efterat  der  ved  dette  var  indtruffet  en  sørgelig  Ulykke. 
Ved  dette  Spil  pleiede  man  at  ophænge  Ynglingen  i  faste 
Eeb  under  ArmhuUerne  og  antændte  under  ham  en  liden 
Ild  af  grønt  Træ,  for  at  Røgen  skulde  stige  op  og  plage 
ham.  Medens  man  saaledes  en  Dag  holdt  paa  at  røge  et 
ungt  Menneske,  fik  man  pludseUg  høre  den  Nyhed,  at  et 
Skib  var  kommet  ind  i  Havnen.  Det  var  det  første  Skib, 
som  paa  lange  Tider  var  kommet  til  Bergen,  da  Seiladsen 
did  en  god  Stund  havde  været  afbrudt  formedelst  Pesten. 
Allesammen  skyndte  sig  nu  afsted,  den  ene  efter  den 
anden,  dog  i  den  Hensigt  strax  at  komme  tilbage,  og 
imidlertid  lode  de  den  Ulykkelige  hænge  i  Røgen.  Idet 
nu  Enhver  stolede  paa,  at  nogle  af  de  andre  nok  vendte 
tilbage,  udeblev  de  alle  saalænge,  at  Stakkelen,  da  de 
omsider  kom,  „ikke  havde  Brug  mere  for  noget  Testimo- 
nium", Dette  bevirkede,  at  hint  Spil  afskaffedes.  Som 
Minde  om  denne  sørgelige  Begivenhed  og  til  Bod  for  den 
anbragtes  et  stort  Trækors-paa  Toppen  af  et  høit  Fjeld 
ved  Bergen,  hvilket  stadig  er  blevet  fornyet.^ 

^  Med  denne  Skildring  kan  jævnføres  Edvardsens  i  Norske  Ma- 
gasin, II,   S.   572 — 580,    samt   Holbergs    Bergens    Beskrivelse, 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


109 


En  Art  Slange  af  uhyre  Størrelse  findes  i  dette  Hav. 
Den  har  samme  Udseende  som  Slanger  paa  det  faste  Land^ 
undtagen  at  den  har  en  dobbelt  Manke  paa  Halsen,  der 
hænger  ned  til  begge  Sider.  Den  forfølger  med  stor  Hur- 
tighed  Baade,  hvori  kun  faa  Mennesker  befinde  sig,  men 
gjør  ikke  Forsøg  paa  at  angribe  store  Skibe.  -  -  —  — 

En  saadan  Søorm  (Sdo  orm)  viste  sig  for  nogle  Aar 
siden  her  udenfor  Havnen  i  hele  Byens  Paasyn.  For  at 
se  dette  Uhyre  stimlede  hele  Folket  sammen  paa  Stran- 
den. Den  ansloges  til  at  være  omtrent  100  Fod  (passo) 
i  Længden  af  de  „ bedre  Folk'*,  med  hvem  jeg  har  talt 
derom;  Tykkelsen  stod  i  Forhold  hertil.  Simple  Folk 
(populo  minuto)  forsikre,  at  den  var  meget  større.  Nogle 
faa  af  disse  Uhyrer  vilde  være  tilstrækkelige  til  at  øde- 
lægge  det  hele  Riges  Handel,  da  dets  Underhold  for  en 
stor  Del  kommer  fra  Havet,  hvor  der  daglig  fiskes  med 
Smaabaade  med  tre  Mand  paa  hver.  Men  Forsynet  har 
dog  indrettet  det  saa,  at  Enhver  kan  have  et  Middel  til 
at  jage  denne  Leviathan  tilbage  i  Afgrunden.  Søormen 
lader  sig  kun  se  i  fuldstændigt  Vindstille,  hvilket  ikke  ofte 
indtræffer  uden  i  Hundedagene. 

1  hine  Egne  gaa  mange  Mennesker  med  et  lidet 
Stykke  Bæverkjød  i  Lommen,  hvilket  har  den  Egenskab, 
at  Søormen,  naar  man  kaster  det  i  Nærheden  af  den, 
dukker  ned  i  Havet.  De,  der  ikke  have  dette  Middel 
mod   Uhyret   i    Beredskab,    bruge    et    andet    Kunstgreb, 


S.  244 — 263.  De  Levninger  af  disse  barbariske  Skikke,  der 
forøvrigt  havde  sin  Analogi  i  den  Skjærsild,  som  gik  forud  for 
Haandverkemes  Optagelse  i  Laugene,  saavelsom  ogsaa  i  deposi- 
tio  cornuum  ved  Universiteterne,  bleve  som  bekjendt  formelig 
afskaffede  af  Christian  V.  ved  Forordning  af  8dé  November 
1671.  Om  det  er  rigtigt,  at  Spillene  skulle  være  indførte  1478 
(Norske  Mag.,  II,  S.  231),  er  vel  uvist. 


110 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


nemlig  at  flygte  mod  Solen,  thi  herved  bliver  Søormen 
blændet  og  taber  Baaden  alsyne.  Andre  kaste  Træ  eller 
et  andet  flydende  Legeme  i  Våndet,  og  medens  Søormen 
et  Øieblik  leger  med  dette,  læ§rge  Folkene  alle  Aarer  ud 
og  redde  sig  tillands.  Trods  al  anvendt  Efterspørgsel  har 
jeg  kun  engang  hørt  om  et  eneste  Tilfælde,  i  hvilket  en 
Person  af  Søormen  blev  trukken  ned  i  Dybet. 

Hvis  nu  Folk  ikke  ville  tro,  hvåd  jeg  her  fortæller, 
saa  kan  jeg  dertil  kun  sige,  at  Deres  Exe.  ikke  behøver 
at  tro  det,  da  Norge  jo  er  Deres  Fødeland,  og.  De 
kanske  selv  har  været  Øienvidne  til,  hvad  her  er  fortalt. 
Dett.e  er,  hvad  jeg  har  kunnet  iagttage  ved  at  reise  paa 
disse  Kanter  og  efter  blot  at  have  tilbragt  en  Uge  i 
denne  By. 

Imorgen  fortsætter  jeg  min  Reise  til  endnu  mere 
nordlig  beliggende  Steder,  og  jeg  haaber,  at  Udfaldet  vil 
blive  tilfredsstillende,  i  Særdeleshed  af  den  Grund,  at  jeg 
reiser  i  Følge  med  to  Studenter  af  denne  Nation,  som 
fortolke  mig,  hvad  jeg  behøver  at  vide. 

Saasnart  jeg  er  ankommen  til  Hs.  Exe.  Storkants- 
leren.  Deres  Broder,  skal  jeg  ikke  nøle  med  at  sende 
Dem  en  ny  Skrivelse. 

Og  imidlertid  min  ydmygste  Hylding  til  Deres 
Excellence. 


IV. 

Norge  svarer  saa  vel  til  mine  Forventninger,  at  liver  Dag 
eller  rettere  hver  Time  byder  mig  nye  Ting  af  Interesse  (curiositå) 
og  især  de  forskjelligste  og  mest  storartede  Natursyner,  saa,  at  hvis 
Oldtiden  havde  havt  Nys  derom,  havde  Ordsproget  hellere  talt 
om  Norge  end  om  Afrika :    Quid  novi  fert  Norvegia  f     Og  i  Sandhed, 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


Ill 


hvad  nyt  faa  vi  fra  Afrika  andet  end  skrækkelige  Drager  og  uhyre 
Slanger?  Og  selv  disse  mangle  heller  ikke  her,  ja  de  ere  endnu 
større,  som  D^es  Exe.  vil  have  læst  i  mit  forrige  Brev.  Men  for- 
uden  disse  skrækindj agende  opdager  man  her  en  Mængde  yndige 
Ting,  saaledes  at  En,  som  havde  iagttaget  alle  Provindser  og  Byer 
i  Europa,  kunde,  synes  mig,  sige:  Tier  kvm  stille,  o  Europas  Riger 
og  Provindser,  og  praler  ikke  med  Eders  Naturherligheder :  England 
med  sine  Fugle,  fødte  af  de  i  Havet  faldne  Træer;  Spanien  med 
flin  Guadiana,  som  løher  en  lang  Strækning  under  Jorden;  Frank- 
rige med  sine  Vandkilder,  som  forvandle  sig  til  Sten;  Flandern 
med  sine  flydende  Øer;  Holland  med  sin  Torv  eller  brændbare 
Jord;  Schweitz  med  sinRhin,  som  styrter  sig  ned  fra  en  høiKUppe; 
Italien  med  sine  Vulkaner  og  sin  Charj^bdis;  Tydskland  med  sine 
Muslinger,  af  hvilke  man  faar  ægte  Perler;  Danmark  med  sine 
Svaler,  som  styrte  sig  i  Søerne  og  forblive  paa  disses  Dyb  i  sex 
Maaneder;  Bøhmen  og  Ungarn  med  sine  Bjerge  og  rige  Gruber; 
og  endelig  Polen  med  sine  Saltgruber  som  ere  frembragte  ved 
menneskelig  Kunst:  lad  alle  disse  Lande  tie,  siger  jeg,  thi  Na- 
turen har  villet  gjøre  alle  disse  Undere  eller  lignende  i  Norge,  og 
desuden  mange  andre,  som  ikke  findes  i  noget  andet  Land.  Og 
dette  bereder  jeg  mig  nu  til  at  bevise  klarlig,  idet  jeg  forsikrer,  at 
dette  ikke  er  poetisk  Overdrivelse,  men  den  rene  historiske  Sand- 
hed.    Og  saa  begynder  jeg  med  det  første. 

Det  hænder  undertiden,  at  der  falder  i  Havet  her  Træstykker 
eller  hele  Træer  af  dem,  som  voxe  ved  Strandbredden.  I  Tidens 
Løb  falder  Barken  af  disse  Træer,  idet  den  raadner  paa  Grund  af 
Havets  Fugtighed  og  Bitterhed.  Af  dette  Træes  Forraadnelse  fødes 
smaa  hvide  Orme,  hvem  Træet  tjener  til  Føde.  De  æde  sig  ind  i 
dette,  idet  der  ved  de  to  Ender  (estremita)  paa  den  øverste  Side, 
som  flyder  paa  Våndet,  danner  sig  ligesom  Smaahuse  (casucce)  eller 
lange  rette  Gange,  fra  først  af  smaa,  siden  større  efter  Ormelege- 
memes  Størrelse,  eftersom  disse  voxe.  De  største  kunne  rumme 
en  Finger.  Og  Ormen  murer  dem  tætte  med  en  Slags  Spyt  fra 
Munden  eller  med  en  Vædske,  -som  flyder  ud  af  hele  dens  Legeme. 
Denne  Vædske  stivner  og  overtrækker  Gangenes  Vægge  ligesom 
Dækket  i  Muslingskallene.  Saaledes  kunne  de  ikke  gjennemtrænges 
af  Våndet,  som  ellers  paa  Grund  af  Træets  Porøsitet  vilde  trænge 
ind.  Den  Del  af  Træets  Overflade,  som  altid  er  udsat  for  Luften 
og  ikke  er  under  Vand,  —  thi  den  Stilling,  det  ved  Faldet  indtager, 


112 


Dr.  LUDVIG  DAAB. 


beholder  det  siden  altid  paa  Gnind  af  den  forskjellige  Tyngde  i  de 
forskjellige  Dele  —  denne  øverste  Side  bedækkes  af  en  klæbrig, 
ildelugtende  Masse,  som  sandsynligvis  er  Ormenes^  Exkrementer. 
Af  disse  sidste  fødes  nu  ikke  en  smudsig  og  hæslig  Bille,  men  en 
fuldkommen  Fugl,  og  dette  sker  paa  følgende  Maade :  I  hin  Masse 
danner  der  sig  og  retter  sig  efterhaanden  iveiret  en  Mængde,  om 
jeg  saa  tør  kalde  dem.  Nerver  eller  smaa  S&ner,  som  ere  runde  og 
tomme  som  en  Skrivepen  eller  Skriverør,  fire  Fingre  lange  eller 
lidt  mer.  Paa  den  øverste  Ende  af  disse  voxer  der  nu  frem  en 
liden  hvid  Muslingskal,  ganske  som  en  Frugt  voxer  ud  af  Grenene 
paa  et  Træ.  Idet  denne  lille  Skal  altid  bliver  større,  bøie  Siderne 
sig  mod  hinanden,  indtil  de  forenes  og  danne  som  en  liden  Mandel 
saa  stor  som  en  Negl;  men  naar  den  er  udvoxet,  er  den  af  Stør- 
relse som  en  grøn  Mandel.  Istedetfor  Insektet,  som  befinder  sig  i 
andre  Konchylier,  fødes  i  denne  en  liden  Fugl,  hvilken  ernærer  sig 
af  Træets  Saft  ved  Hjælp  af  hin  Nerve,  som  tjener  til  at  meddele 
Føden,  omtrent  som  Umbilicus  hos  Mennesket,  medens  det  er  i 
Moderens  Liv.  Eftersom  Fuglen  udvikler  sig  og  behøver  Luft  for 
at  aande  og  Føde  til  Ernæring,  aabnes  af  «ig  selv  Skallen  ligesom 
et  Æg,  af  hvilket  Kyllingen  kommer  frem.  Den  lille  Fugl  hakker 
sig  nu  med  Nebbet  fast  i  Træet  for  bedre  at  kunne  holde  Stand 
mod  Vinden,  og  suger  nu  selv  fra  dette  sin  Føde,  indtil  den  er 
bleven  større  og  føler  sig  flyvedygtig.  Da  hæver  den  sig  i  Luften, 
overlader  det  vaade  Element  til  Fiskene  og  glæder  sig  i  Luften 
mellem  den  flyvende  Verden.  Siden  lever  den  dels  paa  Jorden, 
dels  i  Våndet  som  Søænderne  (anitre  acquatili),  hvilke  den  ligner  i 
Farve  som  i  Størrelse  og  Udseende.  Arten  (la  spede)  vedligeholder 
sig  ikke  anderledes  end  paa  den  her  anførte  Maade.  Man  finder 
aldrig  i  Rederne  Unger  af  denne  Art,  heller  ikke  Æg  i  Maven. 
Nordmændene  kalde  den  Rødgaas  (oca  rossa).  Fordi  den  fødes  paa 
den  her  omtalte  Maade,  kunne  Katholikeme  i  England  spise  den  i 
Fastetiden.  Medens  jeg  var  der  i  Tjeneste  hos  G-reven  af  Soissons, 
som  er  en  Nevø  af  den  store  Mazarin,  Ambassadør  for  Hans 
Majestæt  Kong  Carl  II.,  havde  jeg  Leilighed  til  at  spise  af  disse 
Fugle,  og  jeg  syntes,  de  smagte  ligesaa  godt  som  andre  Vandfugle. 
Jeg  besidder  endnu  to  Stykker  Træ  med  alle  de  øvrige  Ting, 
jeg  her  har  beskrevet.  Jeg  skar  det  selv  af  med  en  liden  Øxe, 
medens  jeg  var  i  Norge.  Jeg  har  af  disse  Ting  ladet  tåge  de  her 
medfølgende  Tegninger. 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


113 


Paa  mange  af  disse  Fjekle  ser  man  El  ve,  som  styrte  sig  i 
det  omgivende  Hav.  Naar  de  ere  komne  et  Stykke  ned  fra  Høi- 
deme,  bore  de  sig  ind  i  Jorden  og  komme  siden  atter  frem.  Der 
er  saaledes  en  Elv,  som  to  Grange  gjentager  dette,  i  Nordfjord  og 
paa  et  andet  Sted.  Men  det  er  ikke  altid  naturlige  Udhulinger  i 
Bjerget,  som  de  strømme  ind  i.  Undertiden  løsrive  Elvene  en 
Mængde  store  Stene,  som  rulle  ned,  og  af  hvilke  nogle  blive  lig- 
gende over  Floden,  hvis  de  ere  saa  brede,  at  de  naa  fra  dens  ene 
Bred  til  den  anden.  Andre  Stene  falde  siden  ned  og  samle  sig 
til  disse,  saa  at  de  danne  en  Hob  (cumulo)  ligesom  en  Bro,  hvilken 
da  i  Aarenes  Løb  bedækkes  saa  vel  af  Jord  og  Græs,  at  det  synes 
at  være  en  eneste  Masse  og  ikke  en  Sammenhobning  af  Stene. 
Saaledes  kan  den  tjene  til  Bro  over  Elven. 

Langs  med  Stranden  ser  man  her  paa  mange  Steder  utallige 
hvide  Smaastene,  næsten  som  Mandler  i  Sukker.  Men  de  ere 
runde,  af  lidt  fladtrykt  Kugleform  (a  sfera  compressa).  Slaar  man 
dem  istykker  med  et  Jern  eller  en  anden  Sten,  saa  finder  man  altid 
i  Midten  en  ganske  liden  sort  Sten,  udenom  hvilken  lægger  sig  en 
hvid  Substans,  indtil  denne  ganske  dækker  Kjernen  og  forstener 
sig  om  samme.  Man  finder  disse  sorte  Smaastene  paa  de  Steder, 
som  Våndet  hver  sjette  Time  overskyller,  og  som  ved  Ebbetiden 
igjen  blive  tørre.  Våndet  konsoliderer  sig  nu  omkring  disse  og 
beklæder  dem  med  det  hvide  Hylster,  som  sagt  er.  Aldeles  som  i 
Auvergne.  Våndet  afsætter  et  Dækké  paa  de  Legemer,  som  længere 
Tid  nedlægges  i  samme.  Ogsaa  i  Italien,  i  Tivoli,  forvandler  Vån- 
det sig  til  disse  hvide  Smaastene,  som  man  i  Spøg,  men  ikke  uden 
Ret,  kalder  Tiyolikonfekt.  Disse  Smaastene  og  ligeledes  andre 
Smaastykker  {particelle)  af  samme  Stof  voxe  i  ligesaa  stor  Mængde 
som  Koriander  paa  andre  Steder.  Saaledes  have  de  i  en  Tid  af  20 
Aar  kunnet  forene  med  Fastlandet  en  før  isoleret  liggende  Klippe, 
som  heder  Cugna  nella  parocchia  (Præstegjeld)  di  Redo.  Mellem 
denne  Klippe  og  det  faste  Land  har  enhver  blot  nogle  Aar  i  For- 
veien kunnet  se  Baadene  passere,  og  jeg  har  nu  tilbagelagt  dette 
Stykke  Vei  tilfods  over  disse  Slags  Smaasten. 

Aarsagen  til,  at  disse  Kyster  frembringe  denne  Slags  Smaa- 
sten eller  hvide  Marmorstykker,  tror  jeg  er  følgende:  Vandmasser, 
som  sprudle  ud  af  Fjeldene  modtage  visse  Egenskaber  af  den  Jord- 
bund,  de  gjennemstrømme.  Og  Erfaringen  viser,  at  hvis  vi  kaste 
Salt  i  et  Kar  mod  Vand,  saa  opløses  det  deri  og  forener  sig  med 
Hist.  Tidsskr.  2.  R.  VI.  8 


114 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


samme,  hvorefter  man  ved  Kunst  igjen  kan  lade  Saltet  afsætte  sig, 
saa  at  Våndet  igjen  bliver  sødt  som  før.  Hvis  vi  blande  almin- 
delig  Jord  eller  Kridt  i  Våndet,  saa  vil  der  paa  Bunden  af  Karret 
afsætte  sig  Jord  eller  Kridt.  Og  eftersom  Kridt  oprindelig  er  Sten 
eller  et  Stof,  som  med  Tiden  bliver  haardt,  især  hvis  det  er  udsat 
for  Luftens  Indflydelse,  saa  vil  en  Vandmasse,  som  gaar  gyennem 
det  Indre  af  et  Fjeld,  som  bestaar  af  Kridt,  blive  kridtholdig.  Naar 
Elven  siden  flyder  ud  af  Fj  eldet,  saa  bundfældes  Kridtet,  bliver 
haardt  og  forvandler  sig  til  Sten.  Jeg' har  gjort  dette  Experiment, 
idet  jeg  har  dannet  en  Kugle  af  Kridt,  som  i  Løbet  af  ') — 6  Aar 
er  blevet  til  Sten.  og  jeg  opbevarer  den  endnu.  Jeg  havde  jo,  for 
at  overbevise  andre  om  Ægtheden  af  mit  Experiment,  kunnet  stikke 
gjennem  den  endnu  bløde  Kridtkugle  en  Naal  eller  et  Stykke  Jern, 
saaledes  at  det  blev  synligt  fra  begge  Sider,  men  det  faldt  mig 
dengang  ikke  ind,  og  jeg  overlader  det  ^derfor  til  andre.  Jeg  an- 
tager,  at  ligesom  Kridt  er  en  Stenart  i  sin  oprin  delige  Form,  saa- 
ledes finder  man  ogsaa  i  nogle  Bjerge  Marmor  i  endnu  blød  Til- 
stand. Naar  dette  har  blandet  sig  med  forbistrømmende  Vand- 
masser, afsætter  Våndet  igjen  det  optagne  Marmor,  som  da  med 
Tiden  bliver  haardt,  og,  især  om  det  udsættes  for  Luftens  Paavirk- 
ning,  omdannes  til  Marmor.  Jeg  maa  antage,  at  jsaaledes  opstaa 
her  i  Norge  disse  smaa  Legemer  af  hvidt  Marmor;  thi  Elvene  flyde 
gjennem  Stenmasser,  hvor  de  træffe  Aarer  af  hvidt  Marmor,  endnu 
ikke  fuldt  dannet,  men  i  sin  Urtilstand.  Det  samme  siger  jeg  om 
Tivolikonfekterne,  om  Våndet  ved  Tours  i  Frankrige,  om  mange 
Grotter,  som  jeg  har  seet  her  i  Norge  og  andetsteds,  fra  hvis  Hvæl- 
vinger  hænge  ned  mange  hvide  Marmorstykker  i  de  forskjelligste 
Former,  men  som  oftest  lignende  Voxlys,  hvilke  blive  altid  større 
per  juxta  positionem  formedelst  Våndet,  som  i  disse  G-rotter  flyder 
ned  af  dem,  ganske  som  Istapperne  dannes  langs  med  Tagrenderne 
i  Vintertiden.     Derfor  kaldes  hine  Stendannelser  Lapis  sHllatitius. 

I  enkelte  af  Indsøerrie  i  Norge  findes  smaa  Øer,  som  af 
Vinden  drives  snart  til  den  ene  Kant,  snart  til  den  anden,  ligesom 
i  St.  Omer  i  Flandern. 

Fj  eldene  i  dette  Land  er  beklædte  med  Torv  eller  brændbar 
Jord,  og  heraf  betjener  man  sig  som  Brænde,  naar  Veden  mangler. 

Nidelven,  som  flyder  forbi  Byen  Throndhjem  (Truniem),  styr- 
ter sig  med  hele  sin  Vandmasse  ned  af  en  uhyre  Klippe,  som  er 
meget   høiere    end  Rhinfaldet.      Larmen    af   dette   Vandfald    høres 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


115 


xind»rtiden  lige  til  Throndhjem,  som  ligger  mange  Mile  borte.  En 
anden  Flod,  som  af  Landets  Beboere  kaldes  Storelven,  styrter  sig 
•ogsaa  paa  engang  med  stor  Larm  fra  en  høi  Klippe,  høiere  og 
steilere  end  Rhinens.  -Fra  disse  Bjerge  ser  man  ofte  om  Vinter- 
nætterne  flyvende  Drager  komme  ud.  De  kaldes  saa,  skjønt  de  se 
ud  som  en  Feiekost  eller  Lime,  hvis  Skaft  kommer  først.  De  ile 
afsted  som  en  tgendt  Raket,  sendende  Gnister  til  alle  Sider.  Som 
oftest  jager  Vinden  dem  imod  et  andet  Fjeld,  hvor  de  slaaes  i 
ganske  smaa  Stykker,  der  se  ud  som  Gnister.  Men  for  Norge  ere 
disse  uskadelige  Ildsyn  blot  Morskab,  medens  Italien  har  saa  megen 
Skræk  og  Skade  af  sin  Vesuv  og  sit  Ætna. 

Jeg  skal  ogsaa  til  sin  Tid  tale  om  den  store  Malstrøm,  som 
iindes  i  Havet  her,  hvis  det  bliver  mig  muligt  at  komme  saa  langt 
som  didop. 

Naar  den  første  Høstkulde  lader  sig  føle,  samle  S vaierne  sig 
i  store  Sværme  og  styrte  sig  i  nogle  af  Søeme,  saaledes  som  før 
et  fortalt. 

Hvis  Fjeldene  ere  ufrugtbare  paa  Overfladen,  saa  erstatte  de 
dette  Tab  fuldkommen  ved  Metalrigdommen  i  det  Indre.  Stats- 
kassen har  en  god  Indtægt  af  sine  Sølv-,  Kobber-,  Jern-  og  andre 
Metalgruber.  I  nogle  af  dem  finder  man  undertiden  rent  Sølv. 
-Jeg  har  seet  Tegninger  af  saadanne  Sølvaarer,  der  saa  nd  som 
smukke  Træer  med  Forgreninger.  Der  tindes  ogsaa  smaa  Kvanti- 
teter af  Guid,  men  de  ere  saa  smaa,  og  det  er  saa  kostbart  at  ud- 
vinde  det,  at  det  ikke  lønner  sig  at  søge  dette  Metal. 

Naar  Havet  er  stærkt  oprørt  af  Storme,  kastes  Bølgerne  op 
over  de  høie  Klipper,  hvoraf  disse  høie  stenede  Kyster  beståa,  og 
her  fylde  de  (Bølgerne)  Udhulninger  mellem  disse.  Naar  det  saa 
bliver  roligt  igjen  og  Våndet  er  udsat  for  Solstraalerne,  tørrer  det 
(indurisce)  og  forvandles  til  udmærket  Salt,  omendskjønt  man  af 
dette  kun  faar  en  ringe  Mængde.  Men  her  i  den  kolde  Zone  væk- 
ker  dette  mere  Beundring  end  i  varmere  Regioner;  det  er  langt 
mærkværdigere,  at  man  i  et  saadant  Klima  vinder  en  ringe  Mængde, 
end  at  man  paa  varme  Steder  faar  mere,  være  det  nu  forstenet 
som  i  Polen,  eller  som  saltholdige  Kilder,  der  sprudle  fra  Bj ergene 
i  Bourgogne,  eller  som  Masser  af  Søsalt,  hvilket  man  ofte  nok  kan  se. 

Norges  andre  Mærkværdigheder  ere  saa  talrige,  at  jeg  van- 
skelig kan  fortælle  dem  alle,  selv  dem,  jeg  nu  allerede  kj ender,  og 
desuden  er  det  sandsynligt,  at  jeg  med  Tiden  paa  andre  Steder  vil 

8* 


116 


Dr.  LTJDVia  DAAE. 


komme  til  at  opdage  endnu  mange  andre.  Men  den  største  »f  alle 
Mærkværdigheder  er  den  umaadelige  S  ø  o  r  m.  I  Lagho  di  Schonen, 
faa  Mil  fra  Throndhjem,  var  der  en  af  disse  Slanger,  som  tiltog^ 
saaledes  i  Størrelse,  at  den  snart  ikke  mere  havde  ordentlig  Plads 
i  Søen.  Den  blev  nødt  til  at  slæbe  sig  til  Havet,  følgende  Elven, 
som  løber  ud  af  Søen.  Men  denne  var  smal,  og  Uhyret  rev  da, 
paa  sin  Vei  ned  nogle  Møller,  som  vare  byggede  ved  Elven,  og* 
som  forhindrede  dets  Reise.  Søormen  naaede  dog  sit  Maal,  men 
da  den  var  kommen  til  Havet,  var  den  saa  udmattet  af  alle  de 
Slag,  den  havde  faaet  af  de  Møller,  som  havde  ramlet  over  den, 
at  den  om  nogle  faa  Dage  døde.  Ormen  blev  af  Bølgerne  kastet 
op  paa  Strandbredden,  hvor  den  gik  i  Forraadnelse  og  fordær- 
vede  Luften  saaledes,  at  mange  Kreaturer  satte  Livet  til  derved. 
Derfor  var  Folk  i  Egnen  nødt  til  at  bygge  Gjerder,  for  at  Kjøeme 
ikke  skulde  komme  derhen.  Der  findes  i  l^hrondhjem  ikke  et  Men- 
neske over  4U  Aar,  som  ikke  mindes  dette. 

Man  fanger  i  Havet  her  umaadelig  store  Aal,  nogle  ere  tykke 
som  en  Mands  Ben  og  Længden  forholdsvis.  En  saadan  ser  man 
uilstillet  i  Bergen,  hvor  den  er  ophængt  over  Døren  til  et  Hus  i 
Tydskernes  Kvarter.  Le  passere  di  tnare^  ere  saa  store,  at  jeg  har 
maalt  en,  som  var  9  palmi^  og  den  var  ikke  af  de  allerstørste;  thi 
paa  et  andet  Sted  havde  man  nogle  Uger  i  Forveien  fanget  en, 
som  var  sex  Alen  lang.  Og  jeg  havde  ingen  Vanskelighed  for  at 
tro  dette,  efterat  man  havde  vist  mig  dens  Bug,  af  hvilken  de  be- 
tjente sig  som  af  en  Sæk,  og  som  en  saadan  saa  den  ud.  Den  var 
5  palmi  lang  og  forholdsvis  bred.  Disse  Fiske  fanges  med  en  Krog 
paa  en  Dybde  af  indtil  200  Fod  (passe).  Og  Snøret  maa  være 
endnu  meget  længere,  da  det  slippes  lidt  efter  lidt,  thi  Dyrene  for- 
søge  nemlig  at  undkomme,  og  i  de  første  kraftige  Forsøg  paa  Flugt 
kunne  de  vælte  Baaden.  Man  trækker  dem  siden  op  til  Vandfladen 
og  slaar  dem  ihjel  med  Stokke,  hvilke  ere  forsynede  med  en  Jern- 
spids.  Uden  dette  vilde  de  ved  sin  Sprellen  slide  sig  løs.  Indvol- 
flene  tåges  nu  ud  af  dem,  og  de  skjæres  i  lange  Stykker  efter 
Længden,  og  saaledes  blive  de,  uden  at  saltes,  blot  tørrede  i  Luften, 
sendt  til  fjerne  Steder. 

Obran^  kaldes  en  Fisk  af  Størrelse  som  en  Baad.  Naar  den 
har  slugt  en  Fiskekrog    af  en   Haands  Tykkelse,    saa    at   den   ikke 

»   Kveiten? 

■•*  Ilae-xbrand,  Pontoppidans  Norges  iiaturl.  Historie,  II,  S.  187, 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


117 


lian  slide  sig  løs,  dukker  den  med  Hovedet  under  Vand,  idet  den 
med  sin  stærke,  skarpe  Hale  skjærer  Snoren  over  som  med  en  Øxe- 
Den  befrier  sig  saaledes  og  bryder  sig  ikke  videre  om  Krogen,  som 
bliver  siddende  i  G-abet.  Men  Fiskerne  har  nu  efter  denne  Erfaring 
lært  at  befæste  Krogen  til  en  Kjede,  som  er  længere  end  Fisken, 
og  derpaa  bliver  Kjeden  fastgjort  til  Snoren. 

Det  sker  ofte,  medens  man  fisker  her,  at  Krogen  paa  Bun- 
den af  dette  dybe  Hav  hænger  sig  fast  i  og  løsriver  Smaatræer. 
som  voxe  dernede,  og  som  kunne  være  af  fire  Slags:  Den  første 
har  ingen  Blade,  men  saavel  Stammen  som  Grenene  beståa  af  et 
Slags  let,  hvidt  og  porøst  Træ,  udentil  gult.  Stammen  er  tyk  som 
-en  Mands  Arm.  Enkelte  ere  af  smuk  rød  Farve,  men  forøvrigt  lig 
de  andre.  Den  anden  Art  ligner  Tamarisken  og  har  skarpe  grønne 
Blade.  Den  tredie  er  af  Sten  fra  Toppen  til  Roden.  Hvis  man 
slaar  den  itu,  ser  man  Aarerne  i  Ringe  efter  hinanden,  som  hos 
almindelige  Træer.  Den  fjerde  og  sidste  Art  er  en  hvid  Koral, 
som  bliver  næsten  halvt  saa  høi  som  et  Menneske.  Den  røde 
Koral  er  meget  sjelden  her.  1  Havet  voxe  ogsaa  andre  Planter 
/vegetabili)^  som  dog  ikke  fortjene  Navn  af  Træer.  Paa  samme 
Maade  opfisker  man  Svampe,  der  sidde  fast  til  Stenene.  De  for- 
grene sig  ofte  som  en  Haand  med  mange  Fingre,  og  disse  Fingre 
eller  Grene  strække  sig  opad,  og  jeg  tror,  de  formere  sig  pei^  intus 
susceptionem^  ligesom  de  andre  Planter,  jeg  her  har  nævnt;  det  vil 
«ige,  de  ernære  sig  af  Yand. 

Den  Del  af  Kysten,  som  hver  Dag  to  Gange  oversvømmes  af 
Havet,  er  for  det  meste  steil  som  en  høi  Mur.  Men  alligevel  til- 
bagelader  Våndet  en  Substants,  af  hvilken  der  voxer  op  saavel 
levende  som  livløse  Gjenstande,  og  især  er  der  en  Slags  Græs  eller 
smaa  bøielige  Buske,  som  kaldes  Tang,  og  som  blive  tre  til  fire 
Haandsbred  lange.  Det  interessanteste  af  alt  er,  at  man  undertiden 
ser  nogle  af  disse  Smaaplanter  voxe  paa  en  Sten,  hvilken  da  flyder 
paa  Våndet,  baareii  af  Planten.  Jeg  har  tåget  med  en  saadan,  af 
hvilken  en  Afbildning  følger. —  — 

Paa  mange  Steder  finder  man  ogsaa  Perle-Konchylier,  som 
her  kaldes  Muslinger  eller  Skalfisk.  Jeg  maa  fortælle,  hvad  jeg 
har  hørt  om  disse  Dyr,  enten  man  nu  kan  tro  mig  eller  ikke.  Disse 
Dyr,  som  ere  næsten  livløse,  fange  alligevel  den  listigste  af  alle  Skab- 
ninger,  nemlig  Ræven,  det  Dyr,  hvis  Egenskaber  man  tillægger  de 
underfundigste  Mennesker.      Jeg  kan   godt   forståa,    at  denne  For- 


118  Dr.  LUDVIG  DAAE. 

tælling  kan  vække  Latter,  men  Øienvidner  have  forsikret  mig,  at 
alt  var  sandt,  og  derfor  har  jeg  dristet  mig  til  at  sla^ive  derom. 
Man  fortæller  altsaa,  at  Ræven  kjender  de  Stene  og  Klipper,  som 
ere  bevoxede  med  Muslinger,  og  at  den  ved,  at  disse  i  Ebbetiden 
ere  tilgjængelige.  Den  gaar  altsaa  ned  til  Stranden  og  søger  at 
slikke  til  sig  Indholdet  af  de  Muslinger,  som  have  aabnet  sine  SkaL 
Men  neppe  føler  Muslingen  Berøringen  af  Rævens  Tunge,  før  den 
klapper  sig  sammen  om  denne  og  holder  den  saa  fast,  at  Dyret 
ikke  kan  drage  Tungen  til  sig,  uden  at  den  sønderrives.  Den  maa 
altsaa  forblive  der,  til  Våndet  atter  stiger,  og  drukner  da,  hvis  ikke 
Folk  allerede  har  faaet  Øie  paa  den  og  dræbt  den.  Havde  Æsop- 
hørt  dette,  havde  han  sikkert  benyttet  det  til  en  Fabel,  og  Pli- 
nius  havde  optaget  det  i  sin  Naturhistorie.  Denne  Fortælling  er  jo- 
langt  besynderligere  end  den  tilsvarende,  vi  har  i  Italien  om  Padden,, 
som  med  hemmelig  Kraft  trækker  Nattergalen  til  sig  og  sluger  den 
levende. 

Jeg  kommer  nu  til  Landdyrene,  f.  Ex.  Elgen,  Hermelinen 
og  Lemænen.  Hvad  denne  sidste  augaar,  saa  viser  den  os,  at  det 
mærkværdigste  i  Skyernes  Regioner  langtfra  er  Lynet,  eftersom  der 
mellem  disse  ogsaa  fødes  levende,  fuldkommen  udviklede  Dyr,  som 
tilligemed  Regnen  falde  ned  i  en  saadan  Mængde,  at  de  paa  en 
eneste  Dag  kunne  oversvømme  store  Strækninger  og  aldeles  øde- 
lægge  Korn  og  G-ræs.  Derfor  frygter  man  dem  her  langt  mere  end 
Hagel.  Men  denne  Ødelæggelse  indtræffer  kun  sjelden,  og  der  kan 
hengaa  mange  Aar,  uden  at  man  ser  noget  til  dette  Dyr.  Lemænen 
ser  ud  som  en  Rotte,  med  en  ganske  liden  Hale  og  er  af  mørk 
Jordfarve.  Jeg  har  i  en  Samhug  seet  Skindet  af  en  Lemæn,  men 
det  var  ikke  i  Norge.  Man  siger,  at  saalænge  de  ere  unge,  er  deres^ 
Farve  gulagtig  som  smaa  ÆUinger.  Hvis  man  berører  dem  med 
en  Stok,  bide  de  sig  fast  i  den  og  holde  sig  haardnakket.  Der 
kan  ikke  være  Tanke  om,  at  de  fødes  paa  Jorden  af  de  fra  Skyerne 
faldende  Draabcr  ligesom  Froskene;  thi  de  falde,  efter  hvad  man 
fortæller,  undertiden  endog  ned  i  Baadene  eller  paa  de  Reisendes 
Hoveder  som  Regnorme  (lomhrichi).  Der  gives  intet  Middel  mod 
denne  Plage,  men  den  forsvinder  af  sig  selv,  som  den  er  kommen; 
thi  de  leve  kun  til  næsteForaar.  Saasnart  de  da  begynde  at  spise 
det  unge  friske  Græs,  dø  de  alle,  som  om  de  vare  forgiftede.  Dette 
Dyr  er  eiendommeligt  for  Norge  og  er  ukjendt  paa  andre  Steder. 
Paa  Latin  har   man   kaldet   det  Mua  ^'orv€g^cu8.      Hermelinen  er  et 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


119 


af  de  listigste  af  alle  firføddede  Dyr.  Den  stjæler  alt,  den  kan 
overkomme  i  Husene.  Den  er  meget  liden,  mager  og  tynd,  men 
forsøger  dog  at  bære  Æg  mellem  Hagen  og  Brystet,  idet  den  hol- 
der dem  fast  med  Forpoterne  og  gaar  paa  Bagbenene  som  en  Abe, 
naar  den  efterligner  Mennesket.  Og  endnu  mere  utroligt  er,  at 
den  gaar  paa  Jagt  efter  Fugle, 'især  Tieder,  som  er  saa  stor  som  en 
Kalkun.  Hermelinen  nærmer  sig  denne  ganske  sagte  paa  Sneen 
(fra  hvilken  den  ikke  kan  skjelnes  for  sin  hvide  Farve)  og  styrte^ 
sig  pludselig  over  Fuglen,  bider  sig  fast  i  dens  Hals  og  lader  sig 
bære  op  i  Luften,  idet  den  bider,  til  den  har  sønderrevet  Halsen 
paa  sit  Bytte,  som  da  falder  til  Jorden  og  iklce  mere  kan  undslippe. 
Naar  Hermelinen  ser  Elgen  ligge  paa  Jorden  og  sove,  nærmer  den 
sig  s6m  tilfældig;  men  med  et  Spring  er  den  snart  nær  til  det 
uhyre  Dyr  og  smutter  ind  i  dets  Øre,  og  idet  den  angriber  disse 
følsomme  og  nerverige  Dele,  bringes  Elgen  af  Smerte  i  et  saadant 
Raseri,  at  den  fortvivlet  sætter  afsted  over  Bjerge  og  Kløfter,  til 
det  endelig  snubler  og  styrter  i  en  Afgrund  og  brækker  Halsen. 
Dette  har  jeg,  som  Deres  Excell.  vel  kan  tænke,  ikke  selv  seet; 
thi  det  vilde  jo  være  en  dristig  Jægers  Eventyr  og  ikke  en  simpel 
Reisendes.  Men  jeg  kan  forsikre  Dem,  at  jeg  har  søgt  Bekræftelse 
derpaa  hos  Mennesker,  hvilke  jeg  tror  ligesaa  lidt  istand  til  at  be- 
drage,  som  til  at  lade  sig  bedrage,  og  jeg  har  aldrig  fundet,  at  de 
i  ringeste  Maade  tvivlede  herom.  Men  derimod  tro  ikke 'alle,  hvad 
nogle  fortælle,  at  Hermelinen  dræber  dette  store  Dyr  blot  for  at 
bruge  det  til  at  varme  sig  lidt  i  den  kolde  Aarstid  eller  for  at  suge 
den  Smule  Blod,  som  flyder  ud  af  Aarerne,  før  det  stivner.  Jeg 
har  ikke  villet  spilde  megen  Tid  med  saadanne  Efterspørgsler ;  thi 
jeg  har  aldrig  indbildt  mig  at  kunne  linde  Folk,  som  kunde  oplyse 
mig  om  et  saadant  Dyrs  Hensigter  og  Planer. 

Disse  Ting  altsaa  og  mange  andre,  som  det  vilde 
blive  for  langvarigt  at  omtale  her,  har  jeg  iagttaget  paa 
denne  anden  Del  af  min  Reise  i  Norge  fra  Bergen  til 
Throndhjem.  Denne  sidste  By  finder  jeg  stor  og  smuk  i 
Forhold  til  den  nordlige  Beliggenhed,  nemlig  04*^.  Den 
var  de  første  norske  Kongers  Hovedstad,  blandt  disse 
Olaf  den  Helliges,  hvis  Grav  er  i  Domkirken.  Denne 
Kirke   fortjener, '  hvad   Størrelse,   Arkitektur   og  Material 


120 


Dr.  LUD^^G   DAAE. 


betræffer,  at  regnes  blandt  de  største  og  smukkeste,  som 
findes  i  det  høie  Norden.  En  Del  af  den  er  ødelagt  ved 
en  Ildebrand,  men  Størsteparten  blev  skaanet.  og  den  be- 
nyttes nu.  som  om  den  var  ubeskadiget.  Bygmesteren 
havde  ingen  Yanskelighed  i  at  finde  Material;  thi  der 
findes  vel  neppe  noget  Sted,  hvor  der  af  dette  er  en  saa- 
dan  Overflod  og  af  saa  god  Kvalitet  som  her.  Hele  Byg- 
ningen er  af  Klæbersten  (pietra  Hva  di  taglio),  hvoraf  de 
nærliggende  Bjerge  for  en  stor  Del  beståa.  Og  en  uud- 
tømmelig  Hjælpekilde  er  Alabasteret;  thi  8  Mil  herfra 
ude  i  Havet  ligger  en  0,  som  helt  igjennem  bestaar  af 
denne  Stenart.  Heraf  har  man  hugget  flere  hele  Søiler. 
som  smykke  det  Indre  af  Kirken.  Man  ser  ikke  mere 
noget  Spor  af  det  kongelige  Pallads  (!),  som  tillige  var 
Sæde  for  Throndhjems  Erkebiskop,  hvem  Biskoperne  i 
Norge  og  Island  vare  underordnede. 

Fra  Throndhjem  har  jeg  nu  reist  disse  fem  Mil  til 
Osterod  til  Hs.  Excellence  Storkantsleren  af  Norge,  Ovidio 
Bjelke^  Deres  Excellences  Broder.  Han  modtog  mig  og 
har  beværtet  mig  paa  en  saa  forbindtlig  og  artig  Maade. 
at  jeg  umulig  kan  finde  Udtryk,  som  kunne  beskrive  det. 
Hans  egen  medfødte  Godhed  og  de  fra  Deres  Excellence 
medbragte  Anbefalingsbreve  have  bevirket  det  og  langt  fra 
min  egen  Fortjeneste,  som  desværre  ikke  svarer  til  en  saa- 
dan  Udniærkelse.  Hans  Excellence  var  allerede  underrettet 
om  min  Ankomst,  før  jeg  naaede  hid ;  thi  Hr.  von  Linde- 
nau,  hans  Frues  Broder,  havde  skrevet  derom  fra  Stock- 
hohn,  ogsaa  i  den  franske  og  danske  Ministers  Navn. 

Imorgen  reiser  jeg  opover  mod  Nordland.  Jeg  maa 
tilstaa,  at  jeg  her  fryser  meget;  det  er  jo  Vintertid,  og 
jeg  na^rmer  mig  den  kolde  Zone,  fra  hvilken  jeg  nu  blot 
er  to  Grader  Ijernet.  Man  træder  ikke  paa  andet  end 
Sne  og  Is.    Det  er  vistnok  meget  dristigfat  reise  saaledes 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRLS  REISE  I  NORGE. 


121 


mod  Nord  paa  Isen,  som  ligger  mellem  Fastlandet  og  de 
Kysten  omgivende  Øer,  snart  tilfods,-  snart  i  en  Slæde, 
trukket  af  en  eneste  Hest,  og  hele  Tiden  at  se,  at  Vån- 
dets Stigen  og  Falden  snart  hæver  os  mere  end  en  Mands 
Høide  over  vort  forrige  Kiveau,  snart  igjen  lader  os  synke 
ned  til  dette,  og  altsammen  uden  at  man  har  den  ringeste 
Fornemmelse  af  Fare.  Da  jeg  efter  en  saadan  Reise  en- 
gang kom  til  en  Præst,  og  vi  sad  og  talte  sammen  i  For- 
trolighed,  opgav  jeg  ham  en  Gaade  at  gjætte,  nemlig 
denne:  Ego  habui  iter  siipei^  mtilta  Maria,  super  umciim 
Æquor. 

Her  hører  man  sige,  naar  det  er  rigtig  koldt:  ^Idag 
er  det  brændende  koldt."  Dette  stemmer  med,  hvad 
Tacitus  skriver:     Ambtisti  midtm-um  arftcs  ti  frigoris. 

Det  er  vel  unødigt  at  fortælle,  at  Øllet  fryser  i  Tøn- 
derne,  selv  den  hedeste  Vin  gjør  detj  ja  endog  Brænde- 
vinet,  enten  det  er  lavet  af  01  eller  Vin. 

I  Skoven  springe  Træerne  med  en  Lyd  som  af  et 
Geværknald,  og  derfor  kan  man  paa  denne  Tid  af  Aaret 
ikke  gjøre  god  Jagt;  thi  Fuglene  flyve  bort.  Jeg  tilskri- 
ver denne  Træernes  Opspringen  den  Saft,  som  er  indeni 
dem,  hvilken,  naar  den  fryser,  behøver  mere  Plads  end  før^ 
Derfor  sprænger  den  saaledes  mod  Barken,  at  denne  og 
Veden  tilsidst  give  efter  med  et  stærkt  Knald;  dette  sker 
aldrig  med  døde  Træer. 

Jeg,  som  nu  er  udsat  for  denne  strenge  Kulde,  kan 
forsikre,  at  den  grusomste  Lidelse,  jeg  i  hele  mit  Liv  har 
følt,  er  den  Smerte,  som  Kulden  foraarsager,  især  i  de 
halvt  stivfrosne  Fødder,  og  det  hænder  undertiden,  at  Rei- 
sende fryse  ihjel.  Men  det  er  dog  en  god  Ting,  at  man 
her  paa  denne  Tid  aldrig  plages  af  den  kjedelige  Fugtig- 
hed.  Thi  selv  uden  Astrologiens  Hjælp  er  man  sikker 
paa,  at  man  aldrig  har  Regn.     Enten  er  Veiret  klart  eller 


122 


Dl.  LUDVia  DAAE. 


overskyet,  eller  der  falder  JSne,  men  ingen  Regn.  Vinden 
er  heller  ikke  meget-stærk,  og  saaledes  haaber  jeg  at  holde 
ud.  Igaar  sagde  Hs.  Excellence  i  Spøg  til  mig,  at  jeg 
ganske  sikkert  vilde  omkomme  paa  denne  Reise;  thi  jeg 
drager  i  Kamp  mod  to  mægtigé,  allierede  Fiender,  nemlig 
den  barske  Vinter  og  den  kolde  Zone,  og  hvis  ikke  jeg 
er  stærk  og  tapper  nok,  saa  er  jeg  deres  sikre  Bytte.  Og 
eftersom  det  heder:  Nee  Hercules  contra  duos^  saa  kom- 
mer jeg  sikkert  til  at  ligge  under.  Han  anser  mig  som 
fortabt;  men  saa  trøster  han  mig  igjen  med,  at  han  vil 
ære  mit  Minde  ved  at  fortælle  om  mit  kjække  Foretagende 
og  tapre  Undergang  i  et  Tillæg,  som  han  tænker  at  skrive 
til  den  norske  Krønike.  Jeg  takkede  ydmygt  Hs.  Exe. 
for  den  tiltænkte  Ære,  idet  jeg  tilføiede,  at  jeg  skulde 
forsøge  at  bære  mig  saaledes  ad  og  være  saa  forsigtig,  at 
Hs.  Exe.  ikke  behøvede  at  have  saa  meget  Bryderi  for 
min  Skyld.  Og  saa  maatte  jeg  tillige  love  at  gi  ve  ham 
Efterretning  fra  mig  paa  denne  Del  af  min  Reise,  især 
angaaende  den  store  Malstrøm,  hvilket  han  fremfor  alt 
paalagde  mig.  Jeg  tilføiede,  at  af  disse  Umuligheder  eller 
antagne  Umuligheder  har  jeg  allerede  udført  flere,  blandt 
andre  min  Reise  fra  Stockholm  til  Lapland,  hvilken  blev 
udmalet  mig  som  en  Umulighed  af  Ministeren  Hr.  de 
Chassan.  ^  Og  lignende  sagde  man  mig  i  Kjøbenhavn,  da 
jeg  begav  mig  hidop.  (Jeg  reiste  fra  Helsingør  den  3die 
Oktober,  og  i  August  næste  Aar  var  jeg  igjen  tilbage  i 
Kjøbenhavn).  Hans  Excellence  havde  anmodet  mig  ind- 
stændig  om  at  blive  hos  ham  Resten  af  Vinteren,  da  jeg 
efter  hans  Mening  om  Vaaren  kunde  have  fortsat  min 
Reise  langt  lettere   og   bekvemmere.      Men  efter  at  have 


Fransk   Kesident   i    Stockholm,    se   P.  W.   Beckers    Bidrag   til 
Danmarks  Historie  under  Fredrik  III.,  passim. 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


12» 


takket  ham  svarede  jeg,  at  jeg  selv  vilde  erfare  og  gjen- 
nemgaa,  hvad  jeg  senere  skulde  beskrive  og  fortælle.  Han 
lod  mig  da,  efterat  jeg  havde  tilbragt  fem  jDage  hos  ham, 
tåge  Afsked,  og  sendte  en  af  sine  Tjenere  med  en  Slæde 
for  at  følge  mig  nogle  Dagsreiser  paa  Veien,  hvorhos  han 
gav  mig  Anbefalingsbreve  til  flere  Præster.  Disse  Heste, 
som  spåendes  for  Slæderne,  ere  staalskoede,  d.  v.  s.  deres 
Sko  forsynes  med  Jernpigger,  som  ved  hvert  Skridt  bore 
sig  fast  i  Isen.  Paa  denne  Maade  kjører  man  langt  sik- 
rere, og  det  gaar  hurtigere  end  paa  Landjorden.  Man 
føler  sig  i  Begyndelsen  lidt  ængstelig,  naar  man  hører,  at 
Isen  brister  og  faar  lange  Revner,  snart  i  den  ene,  snart 
i  den  anden  Retning.  Disse  Sprækker  forlænge  sig,  til  de 
træffe  en  anden  tversover  løbende  Revne,  og  Isen  kom- 
mer saaledes  til  at  se  ud  som  et  Mosaikgulv.  Den  Rei- 
sende er  dog  ganske  sikker;  thi  Revnerne  fremkomme  ikke 
ved  Slædens  Tyngde,  men  som  en  Følge  af  den  stærke 
Kulde.  Engang  mindes  jeg,  at  jeg  gik  langs  med  Strand- 
bredden af  en  liden  tilfrossen  Sø.  Paa  den  anden  Side 
bøiede  sig  et  Fjeld  amphitheatralsk  om  Stranden.  Efter- 
som  Isen  her  brast,  hørte  man  en  forunderhg  harmonisk 
Lyd  som  af  en  meget  simpel  Haandtromme.  Jeg  maatte 
standse  og  lytte  til  denne  forunderlige  Lyd,  som  jeg  aldrig 
før  havde  hørt  og  kanske  aldrig  mere  kommer  til  at  høre. 
Der  findes  vist  intet  beboet  Sted,  hvor  Kulden  er  saa 
stærk  som  her.  Til  at  modstaa  den  bruger  jeg  fire  Midler» 
to  udvortes  og  to  indvortes.  De  første  ere  Overflod  af 
Spise  og  Drikke  og  stærke,  oplivende  Drikkevarer,  især 
drikker  man  her  om  Morgenen  en  hel  Del  Brændevin, 
naar  det  er  at  faa.  Mit  tredie  Middel  er,  at  jeg  klæder 
mig  varmt  i  Uldtøi  med  tykke  XJldvanter  og  en  Skindhue, 
som  falder  mig  ned  over  Ørene  og  Halsen  og  kun  lader 
saa  meget  af  Ansigtet  ubedækket,  at  jeg  kan  se  og  puste; 


124 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Og  det  sidste  bestaar  i  megen  og  næsten  voldsom  Bevægelse. 
Naar  jeg  saaledes  færdes  i  Baad,  hvilket  er  det  vanlige, 
saa  tager  jeg  en  Aare  fra  Rorskarlen  og  søger  at  holde 
mig  varm  ved  at  ro  dygtig;  hvis  jeg  derimod  kjører,  saa 
stiger  jeg  ud  af  Slæden  og  gaar  lange  Stykker  tilfods. 

Disse  Baade  eller  smaa  Fartøier  ere  aldeles  uden 
Dæk.  Der  er  netop  Plads  til  tre  Mand  i  en  saadan,  og 
disse  sidde  efter  hverandre  i  Rad,  hver  paa  sin  Bænk, 
hvilken  er  et  Bræt,  som  er  lagt  tvers  over  Baaden.  I  Bag- 
stavnen  er  der  et  granske  lidet  JSæde  blot  for  en  Person, 
og  der  sidder  j^g,  medens  vi  reise  gjennem  disse  kolde 
Egne  i  det  bestandige  Mørke.  Fra  den  ene  Gaard  til 
den  anden  er  der  i  Almindelighed  blot  nogle  Timers  Vei, 
men  disse  synes  mig  uendelig  lange,  og  det  er  en  ufor- 
klarlig Lidelse  at  sidde  saaledes  i  Mørket,  uden  at  kunne 
se  de  omgivende  Gjenstande,  uden  noget,  som  beskjæftiger 
Tankerne  og  interesserer.  Jeg  kan  jo  heller  ikke  tale 
med  mine  Førere,  hvis  Sprog  jeg  ikke  forstaar.  Jeg 
glæder  mig  derfor  usigeligt,  naar  jeg  langt  borte  hører 
en  Hund  gjø  og  saaledes  ved,  at  vi  snart  ere  fremme. 
Naar  vi  ere  naaede  til  Gaarden,  vende  Baadfolkene  hjem 
igjen  med  sin  Baad,  og  Folkene  paa  Gaarden  tåge  venlig 
imod  mig  i  den  varme  Stue  eller  i  Huset,  som  i  Almin- 
delighed blot  bestaar  af  et  Værelse.  De  gjøre  da  en  stor 
Ild  op,  lave  Mad  istand,  tåge  Drikkevarer  frem  og  be- 
rede mig  et  Sted  til  at  sove.  Dette  sidste  tager  jeg  ikke 
altid  imod,  da  jeg  undertiden  foretrækker  strax  at  fort- 
sætte min  Reise,  og  saa  siger  jeg:  „Baad  til  næste  Gaard ! •' 
hvilke  Ord  jeg  nu  godt  kan  sige,  da  jeg  saa  ofte  maa  gjen- 
tage  dem.  Man  forsøger  dog  gjerne  at  overtale  mig,  men 
hvis  de  se,  at  jeg  er  fast  bestemt  til  at  reise  videre,  saa 
lade  de  vække  en  af  Folkene,  som  da  henter  Baaden  frem 
fra  den  lille  Baadhytte,  hvori  den  staar,  og  saa  ro  de  mig 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


125 


videre  mellem  Øerne  langs  med  Kysten  til  den  næste 
Gaard.  Engang  hændte  det,  at  jeg  var  bleven  sat  iland 
af  Baaden  ved  en  Gaard,  som  laa  50—60  Skridt  fra 
Landingsstedet.  Baadsfolkene  reiste  afsted,  og  jeg  vadede 
opover  mod  Gaarden.  Sneen  var  saa  høi,  at  jeg  sank  i 
den  til  over  Knæerne  ved  hvert  eneste  Skridt,  og  paa 
denne  Maade  naaede  jeg  halvveis;  da  følte  jeg  pludselig, 
at  jeg  havde  mistet  Støvlen  af  den  høire  Pod.  Jeg  be- 
tænkte  mig  lidt,  og  saa  sagde  jeg  mig,  at  hvis  jeg  vendte 
om  i  mine  Fodspor,  saa  maatte  jeg  finde  Støvlen  i  et  af 
disse  paa  den  venstre  Side,  eftersom  jeg  havde  mistet  den 
tilhøire,  idet  jeg  gik  opover.  Jeg  tog  af  mig  Vanten  og 
følte  med  den  befriede  Haand  i  det  første  Hul  i  Sneen, 
men  der  fandtes  ingen  Støvle;  men  rigtig,  i  det  tredie  sad 
den.  Jeg  tråk  den  op,  men  mærkede  ikke,  at  jeg  mellem 
Støvlen  og  Haanden  fik  et  Stykke  Sne,  og  saaledes  bar 
jeg  den  nu  frem  til  Gaarden ;  thi  Kulden  havde  gjort  min 
Haand  saa  stiv,  at  jeg  umulig  kunde  trække  Støvlen  paa 
med  den.  Da  jeg  kom  ind,  praktiserede  jeg  de  alminde- 
lige  Høflighedsregler,  som  beståa  i  at  sige  gu  nai  eller 
gu  dag,  hvis  man  kommer  om  Dagen,  og  saa  rækker  man 
enhver  Haanden.  Men  en  Stund  efter  begyndte  jeg  at 
føle  en  frygtelig  Smerte  i  Fingerspidserne  af  den  Haand, 
som  uden  Vante  havde  rørt  Sneen,  og  Smerten  tiltog  i 
den  Grad,  at  jeg  aldrig  før  havde  følt  noget  lignende  ondt. 
Jeg  syntes,  det  gav  mig  lidt  Lindring  at  strække  Haanden 
ud  paa  Bordet  og  banke  den  med  den  anden,  og  saaledes 
gjorde  jeg,  til  det  gik  over.  Jeg  gik  ikke  nær  Ilden,  da 
jeg  vidste,  at  det  derved  kun  bliver  værre;  thi  derved 
kunne  de  frosne  Lemmer  endog  briste,  og  man  beholder 
Ar  af  saadanne  Saar  i  hele  sit  Liv. 

Jeg  vil   ikke   nægte,    at   der   er  Øieblikke,    i   hvilke 
min  Reise  forekommer  mig  lidt  farlig,  saa  meget  mere  som 


126 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


jeg  ved.  at  der  endnu  er  Maaneder  tilbage.  i  hvilke  Van- 
skelighederne  ikke  blive  mindre  og  færre,  men  derimod 
talrigere  og  større.  Men  i  saadanne  Timer  siger  jeg  til 
mig  selv  (jeg  kan  jo  sjelden  tale  med  nogen  anden):  Du 
lider  meget,  ikke  sandt.  Francesco?  Men  sig  mig  engang, 
hvem  har  tvunget  dig  til  at  komme  hidop?  Ingen!  Du 
har  selv  villet  det.  dragen  af  din  Videlyst.  Over  hvem 
kan  du  altsaa  beklage  dig?  Før  du  kom  hid,  havde  du 
læst,  hvad  de  to  store  Forfattere  Adamo  Oleario  og  Mon- 
signor  di  Berito  sige  om  de  Farer  og  Onder,  som  ere 
uundgaaelig  forbundne  med  de  længere  Keiser.  Og  der- 
for, frisk  Mod !  Der  gives  jo  mange  qui  lucri  non  sdentiae 
causa  navigant;  og  alligevel  vove  de  sig  ud  paa  Reisen 
og  naa  sit  Maal.  Denne  Dags  Lidelser  ende  med  denne 
Dag,  men  Glæden  over  det,  du  har  seet  idag,  vil  vare  i 
hele  dit  Liv,  og  ligeledes  er  det  med  de  Seværdigheder. 
som  bydes  dig  i  de  næstkommendé  Dage. 

(Jhi  viiol  goder  degli  ayi, 
Soffra  prima  i  disagi. 

Disse  Betragtninger  fornye  mit  Mod.  En  eneste 
Ting  boskjæmmer  mig;  det  er,  na.ar  jeg  maa  sige  mig: 
Hvorfor  gjør  jeg  ikke  af  høiere  Hensyn,  hvad  jeg  kan 
udretttj  for  at  opnaa  et  jordisk  Gode? 

Naar  jeg  kommer,  til  en  Gaard,  lader  jeg  uden- 
for  Døren  enhver  ubehagelig  Tanke,  spiser  og  drikker 
og  sover  med  den  største  Bo  og  Lyst  af  Verden. 
Det  eneste,  jeg  savner,  er  at  kunne  tale.  Jeg  kan 
sige  enkelte  Ord,  som  jeg  har  nedskrevet  efter  hvad 
Præsterne  og  andre  Latin  talende  Folk  have  dikte- 
ret  mig.  Thi  Latin  taler  man  her  noksaa  kjækt.  Der- 
næst  trøster  jeg  mig  ved  en  Ting,  som  kanske  ved  første 
Øiekast  burde  bedrøve  mig  meget,  nemlig  over,  at- jeg  er 
ganske   alene   og   uden   Ledsager   paa   denne  Reise.     Jeg 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRLS  REISE  I  NORGE. 


127 


trøster  mig  over  min  Ensomhed,  ja  glæder  mig  endog;  thi 
jeg  tør  neppe  tro.  at  en  Reisefælle  kunde  have  en  saa 
jernfast  Vilje  og  saa  udholdende  Kræfter  som  jeg.  Man 
har,  som  sagt,  flere  Midler,  med  hvilke  man  kan  lette  Møi- 
sommelighederne  paa  en  saadan  Reise.  Jeg  har  allerede 
bemærket,  at  det  bedste  Middel  er  at  spise  og  drikke 
godt,  og  hvor  vidt  man  kan  drive  dette  her  i  Norge,  vil 
forstaaes  af  følgende:  En  Aften  kom  jeg  til  «n  Præste- 
gaard,  hvor  jeg.  som  sædvanligt  her  i  Landet,  blev  von- 
lig modtagen  uden  nogensomhelst  Godtgjørelse.  Præsten 
begyndte  strax  at  drikke  Skaaler  med  mig  af  et  stort 
Brændevinskrus,  som  gjorde  Turen  omkring  Værelset  fra 
den  ene  til  den  anden,  til  Kruset  var  tømt.  Og  jo  oftere 
dette  gjentages,  desto  livligere  bliver  Samtalen.  Derpaa 
gik  vi  til  Aftensbordet,  som  var  rigelig  besat  og  bestod 
af  Kjød  og  Fisk,  som  sædvanligt.  De  forskjellige  Retter 
følge  paa  hverandre  med  meget  lange  Mellemrum,  i  hvilke 
man  drikker  dygtig  meget  godt  01  af  en  stor  Sølvkande. 
Denne  Kande  gaar  rundt  til  alle  Gjæsterne,  efterat  Vær- 
ten  først  har  drukket  Skaal  med  den  Fremmede,  som  der- 
efter  drikker  med  sin  Sidemand,  denne  med  den  følgende 
og  saaledes  videre  nedover.  Indeni  Bollen,  er  der  Mær- 
ker  i  lige  Linie  over  hverandre  og  i  lige  Afstand  for  at 
bestemme  det  Maal,  Enhver  skal  drikke.  Det  er  aldrig 
tilladt  at  drikke  mindre  end  fra  det  ene  Mærke  til  det 
andet,  men  derimod  gjerne  mere,  og  jo  dybere  man  lader 
Ølet  synke  i  Kanden,  desto  høiere  stiger  man  i  Hæder  og 
Ære.  Efter  Aftensmaaltidet,  som  vårede  to,  næsten  tre 
Timer,  bleve  vi  endnu  siddeude  en  god  Stund  for  at  tale, 
idet  vi  fremdeles  vedblev  fra  Tid  til  anden  at  forfriske 
Struben,  for  at  Talen  skulde  flyde  desto  lettere.  Derpaa 
fulgte  den  gode  Præst  mig  tilsengs,  og  for  at  ønske  mig 
rigtig  Godnat   dråk    han   endnu   en  Skaal  med   mig,    idet 


128 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


han,  da  jeg  allerede  var  kommen  i  Sengen,  rakte  mig  et 
Sølvbæger  med  Akvavit  Endelig  lod  han  mig  falde  i 
Søvn  eller  rettere  overfaldes  af  Søvnen,  som  længe  havde 
luret  paa  mig  som  paa  et  sikkert  Bytte.  Sengene  her 
tillands  beståa  af  to  store  Fjerdyner,  af  hvilke  man  har 
den  ene  under  og  den  anden  ovenpaa  istedetfor  Tæpper, 
og  vistnok  kan  det  behøves.  Dertil  hører  en  Hovedpude 
og  en  stor  Nathue.  Sandt  er  det,  at  jeg  ofte  svedede 
dygtig,  kanske  paa  Grund  af  den  store  indre  Varme,  som 
Drikken  foraarsagede.  Det  hændte  mig  ogsaa  ofte  i  disse 
Stuer,  at  Varmen  fra  Ildstedet  blev  mig  for  stærk,  og  at 
jeg  midt  om  Natten  maatte  gaa  ud  for  at  faa  frisk  Luft. 
Men  nu  maa  jeg  fortælle  Resten  af  min  Historie  i  Præste- 
gaarden.  Den  næste  Morgen,  medens  jeg  endnu  sov  (om- 
endskjønt  det  var  lys  Dag,  d.  v.  s.  faa  Timer  før  Middag)^ 
kommer  hans  Velærværdighed  selv  hen  til  min  Seng  for 
at  vække  mig,  og  halvt  i  Søvne  hører  jeg,  at  hans  første 
Ord  er:  Domine  Itale,  bibo  tibi.  Jeg  maatte  aabne  Mun- 
den,  før  jeg  endnu  havde  faaet  Øinene  rigtig  op,  og  saa- 
ledes  liggende  i  Sengen  drikke  det  fremrakte  Brænde  vin. 
Derpaa  sagde  han,  at  det  snart  var  Middagstid,  og  neppe 
var  jeg  oppe  og  kommen  i  Klæderne,  før  vi  ble  ve  kaldte 
tilbords.  Middagen  var  ligesaa  rigelig  som  den  forgangne 
Dags  Aitensmaaltid.  Efter  dette  reiste  jeg  afsted,  meget 
erkjendtlig  for  al  bevist  Artighed,  og  uden  at  bryde  mig 
det  ringeste  om  Kulden. 

Jeg  er  lidt  ængstelig,  idet  jeg  skriver  alt  dette  til 
Deres  Excellence,  da  jeg  ved,  at  det  ikke  er  noget  nyt 
for  D.  Exe,  men  hvis  jeg  skulde  tænke  paa  saadant, 
adlød  jeg  ikke  saaledes,  som  jeg  bør.  Deres  Exe.  har  jo 
befalet  mig  at  sende  Dem  disse  Efterretninger.  Jeg 
haaber,  D.  Exe.  undskylder,  hvis  jeg  har  kjedet  Dem,  og 
gjør  D.  Exe.  min  dy  beste  E-everents. 


ITALIENKREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


V. 


129 


I  Throndhjem  og  paa  Østraat  havde  jeg  uden  Deres  Excel- 
lences  Hjælp  sikkert  fundet  mine  Herkulessøiler;  men  takket  være 
de  fra  Deres  Exe.  medbragte  Anbefalingsbreve  ere  alle  de  Vanske- 
ligheder overvundne,  som  ellers  vilde  have  oversteget  mine  Kræfter. 
Ved  at  høre  Deres  høie  Navn  har  Enhver  vist  mig  Forekommenhed. 
Jeg  har  fundet,  at  Norge  ikke  staar  tilbage  for  noget  andet  i  Vel- 
villie  og  Artighed  mod  Fremmede,  og  jeg  er  derfor  alle,  men  især 
Deres  Exe.  meget  forbunden.  Denne  Del  af  Reisen  har  ikke 
været  mindre  rig  paa  Seværdigheder  end  den  foregaaende.  Jeg 
beder  Deres  Exe.  at  rette  mine  Feil  og  at  gjøre  mig  opmærksom 
derpaa  senere. 

I  Nærheden  af .  Bjørnør  Kirke  faQ,dt  jeg,  medens  jeg  roede  paa 
Havet  ^ng-8  med  Kysten,  en  Klippe,  som" "af 'Våndet  var  bleven 
dannet  til  en  Halvø.  Paa  Toppen  af  denne  blev  jeg  pludsehg  var 
en  Vandsøile  af  en  Mands  Tykkelse  og  to  Mands  Høide,  der  med 
korte  Mellemrum  saaes  blev  slynget  op  i  Luften.  Jeg  steg  derfor 
iland  og  hørte  da  under  mine  Fødder  en  Lyd  som  en  svag  Torden. 
Efterat  Vandsøilen  igjen  var  stegen  op  i  Luften,  gik  jeg  rundt  om 
Klippen  og  fandt  da,  at  der  paa  Nordsiden  mellem  denne  og  det 
faste  Land,  som  overalt  var  Fjeld,  fandtes  en  liden  Kanal,  et  Skridt 
bred  og  to  eller  tre  lang.  Herind  løb  de  store  Bølger  fra  Havet, 
trængte  dybt  ind  under  Klippen  i  en  Hule,  som  havde  dannet  sig 
der,  og  hvis  Aabning  var  meget  trang.  Bøndeme  fra  den  nærlig- 
gende Gaard  sagde,  at  nu  var  det  en  hel  Maaned,  siden  de  havde 
hørt  lo  Slom.  Saaledes  kalde  de  i  sit  Sprog  Drønet  fra  denne  Hule. 
Og  sidste  Gang,  de  hørte  det,  var  ved  en  stærk  Sydvestvind,  hvil- 
ken altsaa  ikke  blæste  lige  for  Indløbet  til  Kanalen.  Den  Familie, 
som  bor  her,  nyder  altsaa  Synet  af  denne  store  Vandleg  (gioco 
d'acqua)^  uden  at  det  koster  dem  en  Skilling,  medens  Rigmænd  og 
Fyrster  maa  skaffe  sig  saadant  for  store  Summer. 

I  Nærø  Præstegjeld  er  der  en  0,  som  hgger  80  italienske  Mile 
eller  8  af  disse  lange  norske  Mile  fra  Land,  og  som  kaldes  Sklinden. 
Om  denne  forsikrer  mig  mange  Præster,  dog  ikke  som  Øienvidner, 
men  efter  troværdige  Menneskers  Udsagn,  at  den  undertiden  for- 
svinder  for  Tilskuernes  Blikke,  især  hvis  man  særlig  søger  den. 
Der  findes  paa  den  nogle  ubetydelige  Fjeldtoppe,  og  ligeledes 
voxer  der  Buske  og  Smaatræer.  Jeg  vilde  didud  og  se  den,  men 
Hist  Tidsskr.    2.  R.  VI.  -  9 


130 


Dr.    LUDVIG  DAAE. 


man  fraraadede  mig  det,  fordi  den,  som  de  sige,  er  usynlig  for 
den,  som  netop  gaar  ud  paa  at  søge  den.  Og  desuden  vilde  ingen 
paa  denne  Aarstid  i  en  liden  Baad  vove  sig  ud  paa  et  Hav  som 
dette,  hvor  der  intetsteds  findes  en  Havn  at  ty  til.  Denne  Betragt- 
ning  beroligede  mit  Sind;  thi  vel  er  min  Lyst  til  at  se  det  Mærk- 
værdige  meget  levende,  men  Ønsket  om  at  bevare  mit  Liv  endnu 
stærkere.  Jeg  nøier  mig  derfor  med  at  omtale  dette,  uden  at  kunne 
bevidne  det  som  sikkert.  Forudsat,  at  det  er  sandt,  hvad  der  for- 
tælles  om  Sklinden,  saa  kan  Aarsagen  maaske  være  en  naturlig, 
men  Djævelen  kan  maaske  ogsaa  her  drive  sit  Spil  paa  to 
Maader.  Enten  viser  han  Billedet  af  en  0,  som  da  af  Mangel  paa 
virkelig  Tilværelse  igjen  maa  forsvinde,  eller  ogsaa,  hvis  Øen  vir- 
kelig existerer,  forhindrer  han  ved  et  Kogleri,  at  man  faarØie  paa 
den.  Jeg  har  hørt  fortælle  det  samme  om  Sagnflis  (sic),  som  er 
fire  Øer  længere  nordover.* 

Tor-hat  (Torghatten)  er  et  isoleret  Fjeld  i  Helgeland  i  Brønø 
Præstegjeld,  saa  kaldet,  fordi  det  har  Formen  af  en  Hat.  I  den 
øvre  Del  af  denne  Klippe  er  der  et  Hul,  som  gaar  tvert  igjennem 
Fjeldet  fra  den  ene  Side  til  den  anden.  Ved  Indgangen  i  Hulen 
gaar  man  ned  omtrent  tre  Mandshøider;  derpaa  stiger  man  ligesaa 
meget  for  at  komme  ud  paa  den  anden  Side.  Jeg  maalte  Længden 
og  fandt,  at  den  var  104  passa.  Udhulningen  er  af  Form  som  et 
Skib,  og  den  er  dybest  i  Midten,  saa  at  den  høieste  Mast  kunde 
faa  Plads  der  og  de  mindre  ved  Siderne.* 


Som  Læseren  vil  forståa,  har  vor  Reisende  her  faaet  høre  de 
fra  Asbjørnsens  Huldreeventyr  bekjendte  nordlandske  Sagn  om 
usynlige  Udøer.  Hans  Beretning  herom  er  maaske  den  ældste, 
der  haves.  Fra  samme  Aarhundrede  haves  i  vor  egen  Litera- 
tur  en  Notits  om  denne  Overtro  i  det  nu  af  Faa  kjendte  lille 
Skrift:  Prodromus  e  Norvegia  sive  descriptio  Lou/odiae,  omnium  Nord- 
landiae  prae/ecturarum  longe  celeherrimae  accuratissima,  aubore  Die- 
terico  Brinckio,  natnrae  admiratore,  Amstelodami  1676  (28  pagg.  8^°). 
I  denne  Bog,  hvis  Forfatter,  en  dansk  Student  fra  Aalborg,  en 
Tid  var  „Inspecteur''  i  Nordlandene  og  Finmarken,  senere  kom 
i  Grev  M.  G.  de  la  Gardies  Tjeneste  og  omsider  døde  paa 
Strømsø  i  Drammen  1685,  læses  (p.  11):  „Incolae  Roestenses 
Japyga versus  aliam  observant  insulam  2Bb ro eft  dictam,  duobus 
milliaribus  circumscriptam,  quae  accedente  subinde  mari  uudis 
obruta  oculorum  obtutui  se  quasi  subducit,  refluente  autem 
rursum  comparet.  Talem  terram  ©ulbelanb  vocant.  Jani 
Christiani,  quondam  loci  praefecti  Regii,  haeredes,  ovum  illic 
repertum  anno  16r)8  ostentant  gloriabundique  jactitant." 
I   Musters    Reisebeskrivelse    fra    Patagonien     (Tydsk    Udgave, 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


131 


Paa  Fastlandet,  en  halv  italiensk  Mil  fra  Havet,  ved  et  Sted^ 
•som  heder  Martal^  er  der  fire  Gravhøie  af  de  gamle  normanni. 
Af  disse  Høie  ser  man  en  Mængde  i  disse  nordlige  Lande.  Nær 
ved  Gravhøiene,  kun  et  Stenkast  borte,  hæver  sig  over  Jorden  Fi- 
guren af  en  umaadelig  Kjæmpe  i  liggende  Stilling.  Jeg  maalte 
den  fra  Hovedet  til  Foden  og  fandt,  at  dfen  var  19  passa.  Havde 
jeg  været  i  Besiddelse  af  den  fornødne  Autoritet,  saa  havde  jeg 
ladet  gjøre  Udgravninger  i  Jorden  omkring  Figuren,  uden  at  skade 
denne,  og  saaledes  forsøgt,  om  man  kunde  finde  nogle  Benbyg- 
ninger af  en  Kjæmpe  (assatura  di  gigante)  eller  andre  Oldsager. 

Efterat  være  bleven  gjort  opmærksom  derpaa  har  jeg  fundet 
Asbest  her  paa  et  høitliggende  Sted  nær  Havet.  Man  vinder  det 
af  nogle  Smaastene,  som  findes  her,  og  det  var  disse,  jeg  saa.  Det 
er  ganske  forskjelligt  fra  Asbesten  paa  Cypern.  Jeg  har  glemt 
Navnet  paa  det  Sted,  hvor  jeg  fandt  Asbesten  eller  det  ikke  brænd- 
bare  Tin  (Jino  incombustibile)^  men  jeg  har  medtaget  et  lidet  Stykke. 
Da  jeg  var  kommen  til  Rødø  Præstegjeld,  hørte  jeg,  at  der  var  et 
Fjeld  med  evig  Is  og  Sne  blot  tre  Mil  fra  Kirjcen.  Jeg  reiste  did 
i  Baad  og  kom  til  Indløbet  af  en  smal  Fjord,  som  trænger  saa 
dybt  ind  i  Landet,  at  dens  Bund  blot  er  en  Skudvidde  borte  fra 
den  Bjergkjede,  som  skiller  Norge  fra  Sverige.  Medens  jeg  endnu 
«ad  i  Baaden  ligeoverfor  dette  Fjeld,  Baa  jeg  nu,*  at  det  lige  fra 
Toppen  til  Foden  var  bedækket  med  evig  Is.  Det  var  et  yndigt 
Syn  denne  lyseblaa  Is  af  en  renere  blaa  Farve  end  Havets  og  va- 
rieret  hist  og  her  med  Tæpper  af  den  blændende  Sne,  som  falder 
paa  det  i  denne  Aarstid.  Og  da  Fj eldets  Sider  ikke  ere  ganske 
rette,  saa  bliver  Sneen  liggende  i  Hevnerne  og  hvor  den  kan  paa 
Flademe  mellem  Isen.  Nu  først  forstod  jeg  Ovids :  Caerulea  glade 
-concreta.  Forsynet  med  Sko  med  Jemspiger  under  og  en  Stok  med 
Jemspids  begav  jeg  mig  strax  paa  Vei  henimod  Isbræen,  ved  hvis 
Fod  en  Elv  tager  sin  Begyndélse.  Dens  Vand  havde  revet  med 
sig  Jorden,  saa  at  Isen  ikke  kunde  fæste  sig  deromkring,  og  saa- 
ledes havde  der  ved  Kilden  dannet  sig  en  liden  Grotte  med  et  over- 
hængende  Istag,  hvilket  var  ganske  fortryllende  at  se  op  igjennem. 
Det  er  ikke  let  at  sige,  hvorfor  denne  Is  bliver  liggende  bestandig, 


Jena  1873:  Unter  den  Patagoniern,  I,  S.  84)  omtales  en  Klippe 
i  dette  Land  („Mowaisch"  eller  „Fensterhugel"),'  der  synes  at 
maatte  have  en  betydelig  Lighed  med  Torghatten. 

9* 


132 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


eftersom  Fjeldets  Høide  ikke  er  betydelig,  og  Isen  strækker  sig- 
helt  ned  til  dets  Fod.  Sneen,  som  falder  om  Vinteren,  smelter 
hvert  Aar,  og  de  andre  Fjelde  længer  nordover  beholde  ikke  Isen 
hele  Aaret  saaledes  som  dette.  Hvad  mig  betræffer,  saa  er  jeg  til- 
bøielig  til  at  tro,  at  Isen  har  dannet  sig  af  Regnmasser  i  de  første 
Aar  efter  Verdens  Skabelse,  eftersom  det  er  ligesaa  sandsynligt,  at 
det  kunde  ske  da,  som  i  en  senere  Tidsalder.  En  mindre  Del  af 
Overfladen  kan  have  smeltet,  men  ikke  det  indre  af  Ismassen,  synes 
mig.  Lad  andre  skrive  sine  Navne  paa  mere  iøinefaldende  Steder 
af  Verden  baade  i  Marmor  og  i  Sten  og  derved  skabe  sig  et  varigt 
Minde.  Jeg  har  skrevet  mit,  nemlig  et  F.  ^.,  paa  denne  Isbræ,  og 
jeg  tror  ikke,  det  vil  blive  mindre  varigt  end  de  andres.  Hvis  der 
med  Tiden  lægger  sig  ny  Is  over  de  indristede  Bogstaver,  saa  vil 
de  alligevel  gjennom  denne  blive  synlige  med  deres  knudrede  Flader. 
Med  en  Sten  slog  jeg  derpaa  af  et  Stykke  Is  og  fandt,  at  det  havde 
ganske  samme  Farve  som  almindelig  Is,  og  at  den  slet  ikke  var 
blaa;  ligeledes  smeltede  den  som  al  anden  Is.  Derved  blev  det  mig^ 
klart,  at  dens  blaa  Farve  kun  er  tilsyneladende  ligesom  Havets,  der 
faar  sine  blaa  Nuancer  af  Himlen  og  Luften.  Jeg  tror  ogsaa  kun 
lidet  paa  deres  Mening,  som  sige,  at  Krystal  er  en  meget  gammel 
Is,  som  tilsidst  er  bleven  usmeltelig;  men  derimod  antager  jeg,  at 
den  er  en  Sort  hvidt  Marmor,  som  med  Tiden  bliver  klart  og  til- 
sidst ganske  gjennemsigtigt  og  faar  da  den  for  Diamanten  egne 
sexkantede  Form.  Her  saavel  som  paa  andre  Steder  har  jeg  seet 
stikke  frem  af  Fjeldene  smaa  Sexkanter,  af  hvilke  enkelte  vare  tem- 
melig klare,  men  endnu  ikke  fuldlcommen  gjennemsigtige,  da  de 
endnu  ere  i  de  første  Stadier  af  sin  Udvikling. 

Men  jeg  taler  fremdeles  blot  om  Landjorden,  medens  der  jo 
ogsaa  i  Havet  her  findes  utallige  interessante  Ting.  Jeg  har  lagt 
Mærke  til,  at  der,  hvor  Søormen  ikke  mere  viser  sig  i  Havet,  det 
vil  sige  paa  Grændsen  meUem  de  to  Zoner  og  nordenfor  denne^ 
der  findes  heller  ikke  flere  Landslanger.  Derimod  fremviser  Havet 
her  et  andet  Dyr,  som  ikke  er  mindre  skrækkeligt,  nemlig  Søkraken. 
Det  er  en  umaadelig  stor  Fisk,  af  fladagtig  rund  Skikkelse  med  en 
Mængde  Hom  eller  Arme,  med  hvilke  den  griber  fast  i  Fiskernes 
Baade  og  søger  at  trække  dem  under  Vand.  Men  her  viser  sig 
igjen  Forsynets  Visdom,  som,  idet  det  gav  dette  Uhyre  saa  uover- 
viYidelig  Styrke,  tillige  gjorde,  at  denne  med  Lethed  kan  overlistes. 
Søkraken  lader  sig  blot  se  en  kort  Tid  ved  Somraersolhvervet,  naar 


ITALIENEREN  FKANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE.  133 

Veiret  er  ganske  stille.  Da  kommer  den  langsomt  op  fra  Havbun- 
-den,  og  saasnart  den  føler,  at  en  Baadkjøl  berører  dens  Eyg,  an- 
griber  den  Baaden,  som  før  fortalt.  Sandsynligvis  er  dette  dens 
Maade  at  fange  de  Fiske  paa,  af  hvilke  den  ernærer  sig.  Men 
naar  Fiskerne  paa  et  Sted  føle,  at  det  er  grundere  der,  end  det 
pleier  at  være,  og  naar  de  se,  at  Blyet  ikke  synker,  saa  tænker  de 
strax,  at  Søkraken  maa  være  tilstede  og  flygter  saa  hnrtigt  som 
muligt.  Og  det  langsomme  Udyr  kan  ikke  følge  dem.  Nogle  paa- 
staa,  at  det  i  Støirelse  overtræffer  en  Hval,  men  ingen  har  forsøgt 
at  fange  den. 

Imer  er  en  Fugl  af  Størrelse  som  en  Svane,  som  tilbringer 
hele  sit  Liv  i  Havet.  Man  tror  ikke,  at  den  nogensinde  er  bleven 
seet  paa  Land.  Opskræmt  af  Skibene  flyver  den  undertiden  et 
Stykke  indover,  men  vender  snart  tilbage  til  sit  eget  Element. 
Den  drager  heller  ikke  bort  om  Høsten,  men  bliver  her  i  alle  Aars- 
tider.  Man  ved  ikke,  hvorledes  Arten  formerer  sig,  da  den  formo- 
dentlig lægger  Æg,  men  man  finder  aldrig  saadanne  hos  de  Dyr, 
som  bhve  dræbte  og  aabnede.  Jeg  tror  derfor,  at  den  ligesom  en 
anden  mindre  Fugl  frembringes  .af  Muslinger,  hvilke  voxe  paa  de 
i  Havet  svømmende  Træer,  og  at  den  siden  bestandig  anser  Våndet 
«om  sit  egentlige  Element. 

Nu  venter  sandsynligvis  Deres  Excellence,  at  jeg  efter  det 
af  mig  tagne  Løfte  giver  en  Beretning  om  Nordens  Charybdis  eller 
Malstrømmen,  som  den  her  kaldes.  Den  Opdagelse,  jeg  gjorde  an- 
gaaende  denne,  var  for  mig  interessantere  end  alle  andre,  thi  jeg 
har  fundet,  at  den  er  ganske  forskjellig  fra,  hvad  Geograferne  med- 
dele om  den  paa  sine  Gllober  og  i  sine  lærde  Beskrivelser,  hvilke 
kun  ere  grundede  paa  utilforladelige  Vidnesbyrd,  afgivne  af  Folk, 
som  aldrig  vilde  underkaste  sig  en  ubekvem  Reise,  men  som  ned- 
skrive, hvad  de  aldrig  have  seet,  ei  heller  rigtig  forstaaet  efter 
andres  Udtalelser.  Det  heder  saaledes,  „at  Harvet  paa  dette  Sted 
gaar  i  en  stor  Hvirvel,  hvis  Lyd  man  hører  mange  Mil  borte; 
Skibe,  som  komme  ind  i  den,  knuses  i  ganske  smaa  Stykker;  Hva- 
lerne,  som  af  Hvirvelen  med  uimodstaaelig  Kraft  trækkes  ned  i 
dens  Dyb,  hyle  forfærdeligt,  som  om  de  forstode  og  beklagede  sin 
Undergang."*    Alt  dette  er  Snak.     Efter  selv   at   have  undersøgt 


*    Cfr.  Olai   Magni   Hist.   de    gentibus   Septentrionalibus,  lib.  II, 
cap.  7  (Ed.  Rom.  15r)r>,  p.  6()— 67). 


134 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


det  vel  kan  jeg  forsikre,  at  her  ikke  findes  nogen  Hvirvel,  at  man. 
ikke  hører  Drønet  af  de  sig  mødende  eg  knusende  Bølger;  hverken 
Skibe  eller  Hvaler  gaa  tilgrunde,  kort  sagt,  intet  af  det  Hele  er 
overensstemmende  med  Sandheden.  Jeg  ved  ikke,  om  Fomøielsen 
over  at  se  alle  de  store  beskrevne  Vidundere,  hvis  de  havde  exi- 
steret,  kunde  have  været  større  end  den,  jeg  nu  føler  over  at  have 
opdaget  en  Sandhed  som  denne. 

I  mit  forrige  Brev  fortalte  jeg,  hvorledes  Ræven  her  lader 
sig  fange  af  en  dum  Musling,  men  jeg  er  bleven  fortalt  noget,  som 
er  endnu  utroligere,  om  Fuglenes  Konge,  Ørnen,  nemlig  at  den 
lader  sig  fange  med  den  bare  Haand  af  enhver  Bondegut,  uden  at 
han  behøver  at  udsætte  sig  for  Fare.  Naar  han  ved,  at  der  er 
mange  store  Ørne  paa  et  Fj^ld,  saa  bygger  han  ved  Foden  af 
samme  en  liden  Hytte  af  Stene  netop  saa  stor,  at  han  kan  ligge 
udstrakt  paa  Jorden  med  Ansigtet  vendt  opad.  Oventil  lader  han 
en  liden  Aabning,  saa  stor,  at  en  Haand  kan  komme  gjennem,  og 
lægger  der  et  Stykke  Kjød.  Ørnen  kommer  nu  til,  men  idet  den 
vil  tåge  Kjødet,  griber  M anden  dens  Ben  og  trækker  den  ind  til 
sig,  idet  han  dræber  den.  Denne  Jagt  gjør  man  især  for  at  faa. 
dens  Skind,  som  tåges  af  og  sælges  for  en  halv  testone.  Ulykkelige! 
hvad  nytter  det  dig,  at  du  bringer  Jupiter  Lynet,  naar  han  i  et 
saadant  Øieblik  ikke  udslynger  det  for  at  redde  dig! 

Nu  maa  jeg  fortælle  noget,  som  jeg  har  seet  i  disse  sidste 
Uger,  medens  jeg  har  reist  omkring  heroppe,  nemlig  om  den  nye 
Stjerne,  som  har  vist  sig  paa  Himlen.  Den  Aften,  jeg  først  saa 
den,  var  jeg  paa  en  Præstegaard,  og  Præsten  og  hans  Familie  Uge- 
som  alle  andre  Folk  mente,  at  den  bebudede  store  Ulykker  for  Norge^ 
Ugesom  man  har  sagt  om  alle  andre  Kometer.  Jeg  svarede  ham,^ 
at  efter  dette  Varsel  kommer  der  sandsynligvis  til  at  ske  store  Ting^ 
i  Norge,  men  at  der  jo  hænder  meget  mærkværdigt  i  hele  Verden^ 
som  dog  ikke  er  ble  vet  forudsagt  af  Stjememe.  Det  hænder  endog 
som  allertiest,  at  store  Ulykker  komme  ganske  uventet.  Denne 
Stjerne  er  jo  ikke  blot  synlig  i  Norge,  men  ogsaa  i  mit  Fødeland  • 
Italien,  ja  i  hele  Verden.  Derfor  kommer  der  til  at  ske  vigtige 
og  maaske  ulykkelige  Begivenheder  i  de  fleste  Steder  af  Verden  i 
dette  Aar.  Jeg  mindede  ham  videre  om,  at  hans  store  Tycho  Brahe, 
Astronomernes  Konge,  er  af  den  Anskuelse,  at  Kometerne  dannes- 
af  fortættet  Æther,  at  de  saaledes  modtage  og  reflektere  tilbage 
Solens  Straaler,  hvilke  ellers  vilde  gaa  ubrudte  gjennem  den  almin- 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGBIS  REISE  I  NORGE. 


135 


delige  tynde  Æther.  Naar  Stjernen  siden  opløser  sig,  bliver  Ætheren 
igjen  tynd  og  gjennemsigtig  som  før.  Den  store  Forfatter  siger  om 
en  saadan  ny  Stjerne,  som  viste  sig  paa  hans  Tid  og  saaes  paa 
Himlen  i  over  et  Aar:  Magnitudine  sua  plus,  quam  tercenties,  molem, 
quam  Terra,  et  Maria  efjiciunty  ah  initio  exsuperavit.  Og  paa  et  andet 
Sted  siger  han:  Materia  Celestis^  sed  ad  tantam  perfectionem,  et  soli" 
dam  coagmentationem,  quanta  in  perennibus  Stellis  exaUata  non  fuit.  In 
ipso  Celo,  e  tua  propria  alvo,  et  suhstantia  haec  promit.  Og  saaledes 
blev  denne  Herre  og  hans  Familie  beroliget  og  trøstet.  Jeg  har 
endnu  seet  et  Fænomen,  som  er  meget  almindeligt  i  denne  kolde 
Zone,  men  som  jeg  aldrig  før  har  seet,  og  som  neppe  i  min  Tid  er 
ble  vet  iagttaget  i  Italien.  Det  er  i  de  lange  Vinternætter,  at  man 
nyder  dette  storartede  Syn  i  dets  forskjellige  Pragt.  Engang  saa 
jeg  ligesom  en  lang  Sky,  som  begyndte  omtrent  tre  Grader  over 
Horizonten  og  tråk  sig  lige  op  til  Zenith  og  ligesaa  langt  ned  paa 
den  anden  Side  af  Himlen.  Den  var  aldeles  klar  og  gjennemsigtig, 
saa  at  den  endog  kastede  et  svagt  Lys  paa  Jorden.  Den  vexlede  i  alle 
mulige  Former;  snart  sa^  man  en  Bue,  snart  en  umaadelig  glim- 
rende Krone,  snart  en  Slange.  Undertiden  delte  den  lysende  Masse 
sig  og  bevægede  sj^  i  modsat  Retning,  hvorpaa  den  igjen  forenedes 
for  at  danne  nye  ^traaler,  som  forlængedes  i  det  uendelige,  til  de 
blegnede  og  forsvandt.  Engang  husker  jeg,  at  jeg  saa  en  Mængde 
af  disse  Straaler  af  Mandshøide  (som  det  syntes),  den  ene  efter 
den  anden  i  en  lang  Rad,  næsten  som  Soldater,  som  defilere  i  hur- 
tigt  Tempo,  og  alle  samledes  derpaa  i  en  stor  Straalehob,  som  der- 
ved syntes  at  blive  større.  Og  saaledes  syntes  jeg  altid,  at  Figu- 
rerne  antog  kj  endte  Skikkelser  og  lod  sig  lede  af  mine  fantastiske 
Ideer.  De  forandre  sig  nemlig  i  det  uendelige  og  ere  saa  smukke 
og  straalende,  at  de  langt  fra  indgyde  Frygt,  men  byde  et  Syn, 
som  syntes  mig  noget  af  det  deiligste,  man  kan  se  i  Verden.  Dette 
Fænomen  er  meget  sjeldent  i  den  tempererede  Zone,  hvor  man  kal-' 
der  dem  capre  saltanti  (flyvende  Gjeder),  tizzoni  ardenti  (flammende 
Træer)  og  lignende.  Men  jeg  tror  ikke,  at  det  er  det  samme;  thi 
disse  komme  jo  fra  Jordens  Uddunstninger.  Kanske  kan  Fortæl- 
lingen  om  en  anden  Mærkværdighed  føre  paa  Spor  efter  Aarsagen 
til  denne.  Paa  næsten  alle  Fjelde  her  voxer  en  Slags  Torv  eller 
brændbar  Jord,  som  indeholder  Bitum  og  derfor  foraarsager  uop- 
hørlige  Exhalationer.  Om  Sommeren  kunne  disse  frit  fordele  sig  i 
Luften,  men  om  Vinteren  forhindrer  Kulden  det.     Derfor  gjennem- 


136 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


trænge  de  fortættede  Dunster  Torven  ligetil  Fjeldet,  hvor  de  tændes 
og  flyver  ud  som  en  lang  Ildstribe,  næsten  som  en  Feiekost.  De 
kaldes  flyvende  Drager  (draghi  volanii).  Hvis  de  støde  mod  et 
andet  Field,  slaaes  de  i  ganske  smaa  Stykker,  hvilke  slukkes  i  Luf- 
ten som  anden  brændbar  Materie.  Saaledes  antager  jeg,  at  disse 
Fænomener  foraarsages,  men  jeg  vil  gjeme  belæres  af  bedre  Under- 
rettede, hvis  de  kunne  give  mig  en  mere  tilfredsstillende  Forklaring 
om  Tingen. 

Langs  med  Stranden  af  Havet  har  jeg  om  Natten  ofte  seet 
Isstykker  lyse  næsten  som  Ild,  men  jeg  har  ikke  kunnet  finde  Aar- 
sagen  til  dette,  hvis  det  ikke  skulde  være  paa  Grund  af  Fiske- 
nes Fedt. 

Naar  Silden  drager  her  forbi,  kommer  den  i  umaadelige 
Sværme,  som  følges  af  et  stærkt  Lys,  der  kan  blive  ganske  klart 
og  skinnende,  naar  Sildehoben  tiltager.  Dette  Lys  følger  nøiagtig 
med  den  tilstrømmende  Sildemængde  og  kaldes  af  Nordmændene 
Leklys, 

Og  hermed  slutter  jeg  Fortællingen  om  denne  Del  af  min 
Reise  og  haaber  at  have  fyldestgjort  min  Lydighed  mod  Deres 
Excellence  angaaende  den  store  Havstrøm.  IVfedens  jeg  nærmede 
mig  denne,  mindedes  jeg  Aristoteles,  om  hvem  man  fortæller,  at 
han  kastede  sig  i  Havet  ved  Negroponte,  fordi  han  ikke  kunde  for- 
ståa dets  forunderlige  Strømninger.  Han  skal  i  sin  Fortvivlelse 
have  sagt:  Ego  non  potui  te  capere,  tu  me  capies.  Jeg  har  ondt  for 
at  tro,  at  den  store  Mand  havde  saa  lidt  Hjerne,  at  han  kunde 
begaa  en  saa  dum  Streg.  Men  hvis  han  har  gjort  det,  saa  var 
Galskaben  af  hans  eget  Kaliber,  det  vil  sige  af  første  Klasse.  Men 
hvordan  det  nu  forholdt  sig  med  denne  Oldtidens  Storhed,  saa  gik 
jeg  til  Malstrømmen  med  det  faste  Forsæt  i  ethvert  Fald  at  sige^ 
Ego  non  potui  te  capere,  nee  tu  me  capies. 


VI. 

Her  er  jeg  nu  ved  Nordkap,  hvilket  er  den  yderste 
Grændse  af  Finmarken  og  jeg  kan  gjeme  sige  af  hele 
Verden,  eftersom  der  ikke  findes  noget  Sted  længere  mod 
Nord,  som  er  beboet  af  menneskelige  Væsener.     Min  Vide- 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


137 


lyst  er  nu  tilfredsstillet,  og  jeg  er  villig  til  at  vende  til- 
T)age  til  Danmark,  og  derfra,  om  Gud  saa  vil,  til  mit 
Fødeland.  Havde  Ovid  været  forvist  til  Nordtap,  saa 
kunde  han  med  mere  Het  have  sunget: 

Orbis  in  extremi  jaceo  deaeHus  arenis. 

Men  kanske  kunde  han  have  forandret  den  hæse,  sør- 
gelig Lyd  i  Verset  til  en  klarere  og  gladere  og  da  have 
sagt: 

Orbis  in  extremi  ^maneo  contentus  arenis. 

Nu  vil  jeg  strax  oplyse  om  en  Tvivl,  som  Læseren 
af  dette  Brev  let  kan  faa  med  Hensyn  til  Spørgsmaalet, 
hvilken  egentlig  er  den  nordligste  Del  af  Verden,  Nogle 
Geografer  skrive  nemlig,  at  man  i  Grønland  træfifer  Men- 
nesker paa  den  76de  Grad,  altsaa  høiere  end  Nordkap.  Og 
hvis  dette  var  Tilfældet,  vilde  jo  ikke  det,  jeg  nys  sagde, 
være  overensstemmende  med  Sandheden.  Men  jeg  tør 
paastaa,  at  jeg  har  Ret,  og  at  hine  Geografer  tåge  Feil. 
De  beraabe  sig  nemhg  paa  Abramo  Ortelio,  som  paa  sit 
Kart  og  i  sine  Taler  nævner,  at  der  i  Nordamerika  findes 
et  Eenediktinerkloster  helliget  St.  Thomas.  De  fleste  have 
effcer  ham  tegnet  dette  Kloster  paa  sine  Karter;  men  selv 
om  dette  nu  var,  saa  ere  dog  Beboerne  af  Stranden  ved 
Nordkap,  disse  Lapper,  som  har  nedladt  sig  her,  Verdens 
nordligst  boende  Mennesker;  thi  hvert  Aar  færdes  de  paa 
Havet  langt  mod  Nord  lige  til  Spitsbergen.  Det  er,  naar 
de  drage  paa  Hvalfangst,  hvilket  er  en  af  deres  vigtigste 
Erhvervskilder.  Spitsbergen  er  en  0,  som  er  aldeles  ube- 
boelig, bedækket  med  Sne  og  Is  paa  alle  Aarstider.  Den 
passer  bedre  som  Opbevarelsessted  for  de  Døde  end  til 
Beboelse  for  de  Levende;  thi  af  de  Folk,  som  have  for- 
søgt  at  overvintre  her,  ere  samtlige  døde,  og  deres  Lege- 
mer ere  blevne  fundne  uforandrede  efter  flere  Aars  Forløb. 


138 


Dr.  LUDVIG   DAAE. 


Kulden  hindrer  Forraadnelsen  bedre  end  a^e  Krydderier 
og  kostbare  Salver  tilsammen.  Hvad  de  under  andre 
Meridianer  liggende  Steder  i  denne^  Breddegrad  angaar^ 
ved  jeg  ikke,  om  der  virkelig,  som  man  paastaar,  findes  Men- 
nesker paa  Grønland  og  Nova  Zembla  ved  76®;  men  jeg 
tvivler  stærkt  derpaa.  Thi  Abr.  Ortelio,  som  er  den,  paa 
hvem  alle,  der  dele  denne  Anskuelse,  beraabe  sig,  har 
paa  det  Sted,,  hvor  vi  nu  ved,  at  Grønland  ligger,  mær- 
ket  en  stor  0,  som  han  kalder  Friesland,  og  som  skal 
udgjøre  et  eget  Kongerige.  Men  denne  0  existerer  ikke, 
efter  hvad  man  senere  har  fundet,  og  de  moderne  Geo- 
grafer udelade  den  paa  sine  Karter.  Jeg  vilde  dog  komme 
paa  Spor  efter  Sandheden  angaaende  dette  Kloster  paa 
Grønland  og  har  derfor  søgt  Underretning  hos  Hans  Høi- 
ærværdighed  Procurator  generale  Padre  Ricci,  min  forhen- 
værende Foresatte,  og  hans  Svar  lød  saaledes: 

Høiærværdige  Herre! 

De  maa  ikke  tro,  at  jeg  har  glemt  Deres  Andragende ; 
thi  hidindtil  har  jeg  selv  søgt  og  ladet  efterforske  i  alle 
Dokumenter,  for  om  muHgt  at  finde  noget  om  dette  vort 
Kloster  paa  Grønland;  men  jeg  har  ikke  kunnet  opdage 
nogensomhelst  Hentydning  til  noget  saadant,  og  jeg  maa 
nu  opgive  Haabet  om  at  finde  det.  Men  jeg  vil  dog  ikke 
ophøre  med  at  søge,  og  skulde  jeg  finde  noget,  skal  jeg 
strax  meddele  Deres  Høiærværdighed  det. 

Jeg  anbefaler  til  Deres  Bømiey  og  Sacrificer  min 
stakkels  Sjæl,  som  lever  i  et  skrøbeligt  Legeme.  Jeg  er 
nu  en  og  sytti  Aar  gammel  og  svag  og  sygelig,  fattig  paa 
gode  Gjerninger  og  Fortjenester. 

Min  ærbødige  Hilsen. 

Devotissimo  et  obligatissimo  Servo 
F.  Giacomo  Bicci. 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


139 


Angaaeijde  Nova  Zeinbla  ved  jeg,  at  enkelte  nyere 
Forfattere  mene,  at  den  er  beboet,  medens  andre  ligeledes 
nyere  benegte  det,  Jakob  Rautenfels,  som  er  født  i  Kur- 
land ved  Østersøen,  og  som  har  opholdt  sig  i  Moskau,  hvor- 
under baade  Lapland  og  Nova  Zembla  hører,  har  skrevet 
en  Beretning  de  rebus  Mosævitids,  Den  er  tilegnet  Stor- 
hertug  Cosimus  den  tredie,  og  deri  heder  det:  Novam- 
zemblam  ferarum  potius,  quam  hmnimim  propter  asper- 
rimum  aeris  rigorein  inhospita  inhabitatio.  Jeg  ser  endnu' 
flere  naturligei  Grunde,  som  bringe  mig  til  at  tro  dette 
baade  om  Nova  Zembla  og  om  Grønland.  Jeg  vil  her  an- 
føre dem  og  tillige  bemærke,  at  jeg  er  villig  til  at  for- 
andre min  Mening,  naar  jeg  faar  en  faktisk  Underretning 
om  det  modsatte.  Aarsagen  til,  at  Lapland  her  er  be- 
boeligt,  medens  andre  Lande  under  samme  Breddegrad 
ikke  er  det,  er  blandt  andre  især  Havet,  som  omgiver 
Nordkap  paa  tre  Sider  med  sin  formildende  Indflydelse. 
Saaledes  kan  her  voxe  nogle  smaa  Buske  og  forkrøblede 
Træer,  hvorved  Folk  kan  opvarme  sine  Huse  uafladelig, 
som  her  er  Tilfældet,  og  saaledes  kunne  de  holde  ud. 
Men  Grønland  har  derimod  blot  paa  en  Side  Havet  og 
støder  til  Land  paa  de  tre  andre.  Derfor  er  der  saa 
meget  koldere,  og  jeg  tror  neppe,  at  der  kan  voxe  Træer; 
og  derfor  maa  Landet  være  ubeboet  og  kanske  ogsaa  ube- 
boeligt  for  Mennesker.  Ligeledes  har  Nova  Zembla,  som 
ligger  under  72^,  paa  den  ene  Side  Fastlandet,  med  hvil- 
ket det  hænger  sammen;  paa  den  anden  henimod  Polen 
strækker  det  sig  til  77  ^,*  overalt  bare  Is  og  Sne.  Mod 
Vest  støder  Nova  Zembla  til  Waigatch-Strædet,  og  da  dette 
er  omgivet  af  Land  paa  alle  Sider,  saa  fryser  det  om  Vin- 
teren. Jeg  tror,  at  der  paa  Nova  Zembla  paa  Grund  af 
dets  ugunstige  Beliggenhed  heller  ikke  kan  voxe  Træer, 
og  at  Landet  følgelig  er  ubeboet.      Hvad  Finmarken  an- 


140 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


gaar,  saa  er  hele  Provinsen  bjergrig,  ufrugtbar  og  vild,  og 
da  Fjeldkjeden,  som  skiller  den  fra  Sverige,  her  nærmer 
sig  meget  til  Kysten,  ere  Floderne  kun  af  ubetydelig 
Længde.  Næsten  hele  Provindsen  bestaar  af  Øer,  af 
hvilke  enkelte  af  betydelig  Størrelse,  saaledes  Sørøen  og 
Magerøen,  paa  hvilken  sidste  Nordkap  ligger.  Her  fandt 
jeg  en  Sognepræst,  som  talte  ganske  godt  Latin. 

Fjordene  heroppe  ere  en  god  Tilflugt  for  Skibene, 
da  de  høie,  steile  Klipper  danne  en  naturlig  Molo,  som 
beskytter  mod  Havet.  Om  Vinteren  fryse  de  helt  til,  og 
hele  Isdækket  hæver  og  sænker  sig  da  med  Flod-  og 
Ebbebevægelserne.  Her  voxer  meget  faa  Træer  og  blot 
ved  Bunden  af  Fjordene.  Landsbyer  eller  bebyggede 
Steder  findes  ikke;  de  enkelte  Familier  bo  hver  for  sig 
i  nogle  Miles  Frastand  langs  med  Stranden  og  paa  Øerne. 
Man  finder  i  det  høieste  tre  til  fire  Gaarde  paa  samme 
Sted,  og  heraf  kan  man  slutte,  hvor  tynd  Befolkningen  er. 
Men  alligevel  er  det  ikke  saa  slemt  at  leve  her,  som  den 
kunde  fristes  til  at  tro,  som  ikke  har  forsøgt  det.  Alle 
de  for  Livets  Ophold  nødvendige  Ting  kan  man  let  skaffe 
sig,  baade  Bolig,  Opvarmning,  Lys,  Klæder,  Mad  og  Drikke, 
alt  med  Undtagelse  af  Brød.  Husene  opfører  man  af  Stene, 
som  her  ingen  Mangel  er  paa,  af  Torv  og  Jordstykker. 
Af  disse  Materialier  bygges  Væggene,  hvorpaa  Tåget  skraa- 
ner  opad  i  Pyramideform  med  en  Aabning  øverst,  som 
tjener  baade  til  Vindue  og  som  Skorsten.  Af  disse  Huse 
eller  rettere  Hytter  ere  nogle  ganske  smaa,  andre  større. 
For  Aabningen  i  Tåget  sætter  man  en  Rude  af  Oxeblærer, 
som  beskytter  mod  Regn  og  Storm,  men  tilllige  slipper 
Lyset  ind.  Man  bruger  ogsaa  Ben  af  Hvaler  til  at  holde 
Bygningen  sammen  med,  især  naar  den  er  bygget  saaledes, 
at  Længden  er  meget  betydeligere  end  Bredden.  Ribbeme 
"^  Hvalen    bindes    sammen   i  Enderne,   og   de    anbringes 


ITAUENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


141 


saaledes,  at  de  fra  Toppen  af  Hytten  hænge  ned  til  begge 
Sider  og  naa  omtrent  til  halvveis  af  Væggene.  Enkelte 
bygge  Husvæggene  af  Planker  eller  af  sammenføiede  Tøm- 
merstokke, og  hvis  ikke  et  Værelse  er  tilstrækkeligt,  ind- 
rette  de  paa  samme  Maade  to  eller  flere.  Paa  Brænde 
er  her  ingen  Mangel,  da  der  overalt  er  store  Torvstræk- 
ninger  samt  Buske  og  Kratvæxter.  Man  henter  Brænde- 
materialet  i  Baad  fra  Bunden  af  Fjordene,  og  paa  en 
Dag  kunne  de  hugge  og  bringe  hjem  en  stor  Ladning, 
som  ikke  koster  noget,  da  Torven  og  Træerne  ere  fælles 
Eiendom.  Naar  vi  tænke  efter,  saa  se  vi,  at  Befolk- 
ningen her  blot  har  en  Fiende  at  bekjæmpe,  nemlig  Kul- 
den, medens  vi  i  den  temperer ede  Zone  har  fire,  Kulden, 
den  uhyggelige,  gjennemtrængende  Fugtighed,  og  for  de 
Fattiges  Vedkommende  Mangel  paa  Ved  og  Klæder.  Her 
nøier  man  sig  med  en  tyk  TJldklædning,  som  man  faar  af 
sine  egne  Faar  og  Gjeder,  og  som  bliver  spundet  og  vævet 
hjemme.  Linned  kjender  man  slet  ikke,  det  ansees  som 
en  unødig  Luxus,  da  der  ikke  voxer  Lin  i  Landet.  Er 
det  rigtig  koldt,  saa  trækker  man  udenpaa  Ulddragten 
endnu  en  Skindtrøie.  Folk  her  har  lært  at  berede  de 
forskjellige  Dyrs  Huder,  og  de  gjør  sig  deraf  selv  sit  Sko- 
tøi;  thi  der  findes  ingen  Haandverkere  til  dette  eller 
andre  lignende  Arbeider.  I  Havet  om  disse  Kyster  findes 
en  stor  Mængde  Fisk,  jeg  tror  større  end  paa  ethvert 
andet  Sted,  og  den  udføres  til  Europa,  idet  den  først 
bringes  til  Bergen  og  derfra  videre.  Fisk  er  den  daglige 
Næring  heroppe.  Jeg  har  lagt  Mærke  til,  at  under  hele 
min  Reise  i  det  nordlige  Norge  har  jeg  blot  en  eneste 
Dag  ikke  seet  Fisk  paa  Bordet,  nemlig  paa  Juledagen  for 
Høitidens  Skyld.  Melk,  Ost  og  Smør  faar  de  af  sine 
Kjør,  som  er  ganske  smaa  Dyr  uden  Horn,  hvilket  jeg 
ikke  har  seet  i  noget  andet  Land.     Da  Høvæxten  er  saa 


142 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


ringe,  fodrer  man  saavel  Kjøerne  som  andre  Husdyr  med 
Fiskehoveder  og  andet  Affald  fra  Fiskerierne,  med  Und- 
tagelse  af  de  tre  Sommermaaneder,  i  hvilken  Tid  denne 
fattige  Jordbund  dog  frembringer  lidt  Græs  i  de  lavere 
langs  med  Fjorden  løbende  Jordstrimler. 

Efter  Torskefangsten  hvert  Aar  blive  disse  Fiske 
aabnede  og  Hovederne  afskaame.  Derpaa  stikker  man 
dem  paa  en  Vidjegren,  saaledes  at  den  gaar  ind  ad  det 
ene  Øie  og  ud  gjennem  det  andet.  Naar  man  saaledes 
har  faaet  Stokken  fuldt  besat  med  Torskehoveder,  bøies 
den  sammen  til  en  Ring  og  ophænges  med  en  Mængde 
lignende  til  Tørring.  Tørrestederne  ere  Boder,  opførte  af 
Tømmerstokke,  der  staa  temmelig  langt  fra  hverandre,  saa 
at  Luften  trænger  ind  gjennem  Væggene  fra  alle  Sider, 
selv  fra  Gulvet.  Før  man  giyer  Fiskehovedeme  til  Krear 
turene,  blive  de  kogt  i  en  stor  Kjedel.  Til  denne  Kost 
føies  endnu  den  Slags  bøielige  Smaabuske,  som  voxe  langs 
med  Stranden  her,  og  som  ogsaa  først  maa  koges.  Da 
jeg  hørte  om  denne  Slags  Kvægfodring,  kunde  jeg  begribe. 
hvorfor  al  den  Tørfisk,  som  føres  til  vore  Lande,  altid  er 
hovedløs.  Torskefisket  drives  hvert  Aar  i  Februar  Maa- 
ned  i  Lofoten,  hvorhen  en  Masse  Baade,  hver  med  tre 
Mands  Besætning,  stimler  sammen.  Man  fisker-  ikke  med 
^et,  men  med  Snøre  en  Fisk  ad  Gangen.  Men  Krogen 
er  neppe  kastet,  før  man  kan  trække  den  op  igjen,  og 
saaledes  bliver  Baaden  snart  fuld  og  kan  tømmes  to  til 
tre  Gange  paa  en  Dag.  Om  Natten  hvile  baade  Fiskerne 
og  Torsken;  thi  hvis  den  bliver  forfulgt  om  Natten,  da 
bider  den  ikke  den  følgende  Dag. 

Salt  Kjød  samt  Vildt  og  Fugle,  saavel  Land-  som 
Søfugle,  hvilke  findes  i  stor  Mængde,  bringe  tilstrækkelig 
Forandring  i  Maaltiderne.  Som  Drikke  nøie  de,  der  ikke 
kunne  have  01,    sig  med  Melk,   som  opbevares  i  Trækar. 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE.  143 

Den  bliver  med  Tiden  meget  sur,  og  en  liden  Del  deraf 
tilsat  Drikkevande!  giver  dette  en  syrlig  Smag.  Denne 
Drik  kaldes  her  Blagne  og  i  Sverige  Vada.  Brød  er 
næsten  det  eneste,  som  mangler  her.  Derfor  udbytte  Folk 
sin  Fisk  mod  Mel.  navnlig  af  Havre  eller  Byg. 

Indbyggeme  ere  af  to  Slags.  Foruden  Præsteme 
har  her  nedsat  sig  en  Del  Nordmænd  og  Danske,  som 
ikke  kunne  tale  Finnernes  Sprog,  men  som  disse  maa  lære 
at  forståa  for  Handelens  Skyld.  De  øvrige  Indbyggere 
kaldes  alle  Finner  efter  Landet,  eller  kanske  er  det  Lan- 
det, som  efter  dem  kaldes  Finmarken.  De  bo  enten  langs 
med  Rysterne  eller  i  de  indre  Skove.  De  ere  som  deres 
Naboer  Lapperne  smaa  af  Væxt  og  lig  dem  i  Ansigts- 
form,  Klædedragt,  Sæder  og  Sprog.  Det  eneste,  hvori  de 
adskille  sig  fra  Lapperne,  er,  at  disse  ere  Nomader,  me- 
dens Finnerne  heroppe  have  faste  Bosteder.  De  besidde 
kun  faa  Rener  og  lidt  Kvæg.  Man  kalder  dem  ogsaa 
Sølapper,  medens  de  andre  omvandrende  kaldes  Fjeld- 
lapper..  Deres  Hytter  ere  som  de  nys  beskrevne,  men 
Ilden  Stenmur  og  saa  smaa,  at  man  ikke  kan  staa  opreist 
i  dem,  men  kun  sidde  eller  ligge.  Kanske  kunne  de  det 
selv,  da  de  ere  saa  smaa.  Jeg,  som  er  lang,  maatte  om 
Natten  lægge  mine  Ben  dobbelt,  for  at  de  ikke  skulde 
naa  Bden,  som  brænder  baade  Dag  og  Nat.  Heldigvis 
var  Ildstedet  lidt  høiere  end  Gulvet  paa  nogle  Stene,  saa 
jeg  stødte  mod  disse  hver  Gang  jeg  i  Søvne  strakte  Be- 
nene ud.  En  Dag  fik  jeg  en  uovervindelig  Lyst  til  at 
reise  mig  i  hele  min  Længde  under  Vinduet,  som  er  lige 
over  Ildstedet.  Hele  mit  Hoved  kom  da  til  at  staa  uden- 
for  RøghuUet,  saa  at  jeg  kunde  se  mig  om  udover  det 
lille  Tag.  Men  saa  liden  Hytten  end  er,  har  den  dog 
sine  Afdelinger  omtrent  som  smaa  Kammere  eller  Senge, 
og  enhver    kj  ender   sit.      Til   en   saadan   Hytte   hører   to 


144 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 

/ 


smaa  Boder,  et  til  Kjøkkenredskaber,  det  andet  til  Verk- 
tøi.  Man  har  ogsaa  en  Slags  Faare-  og  Gjedestald.  I  en 
Faarestald  overnattede  jeg.  Gulvet  var  belagt  med  de 
bløde  Grene  af  nogle  bitte  smaa  Træer,  som  ligner  Bir- 
ken  i  Miniatur,  og  enhver  var  her  anvist  et  Sengested. 
Der  var  ikke  mindre  end  fire  saadanne,  hvert  til  to  Per- 
soner. Om  Dagen  tjener  det  til  Stol  og  om  Natten  til 
Seng,  idet  man  breder  Eensdyrshuder  over  sig  og  lægger 
et  Uldtæppe  under,  og  hvis  det  er  Vinter,  endnu  Faare- 
skindstsépper.  Smaa  Stokke,  der  ere  sat  i  Jorden,  betegne 
Grændsen  for  de  forskjellige  Pladse  og  Enemærker. 

Hele  Lappehytten  er  en  fuldkommen  Firkant,  og  jeg 
bringer  med  til  Italien  en  Plan  af  denne  Bygningsstil, 
om  hvilken  jeg  tror,  at  den  vil  overraske  il  signore  cava- 
Uere  Bernini,  thi  han  har  vist  aldrig  seet  noget  lignende. 
Finnerne  bo  vistnok  ikke  i  storartede  Paladser,  men  saa 
behøve  de  heller  ikke  at  frygte  for,  at  disse  en  Dag  skulle 
styrte  dem  over  Hovedet.  Med  Hensyn  til  Berømthed  og 
Hæder  har  de  heller  intet  at  frygte,  da  de  intet,  har  at 
tabe.  I  alle  disse  Stykker  ere  Finnerne  større  Filosofer 
end  Diogenes,  som  vilde  have  en  Tønde  for  sig  alene; 
thi  de  nøie  sig  med  forholdsvis  endnu  mindre  Plads. 

Jeg  har  blandt  dem  ikke  blot  været  Tilskuer,  men 
ogsaa  Gjenstand  for  deres  Forundring.  De  havde  aldrig 
seet  en  Italiener  og  aldrig  hørt  et  italiensk  Ord.  Derfor 
behandlede  de  mig  paa  sin  Vis  meget  flot  med  kogt  Fisk 
og  Kjød  af  et  Dyr,  som  de  for  mine  Øine  havde  skudt 
ned  med  en  Bøsse  med  en  eneste  Kugle  i,  for  ikke  at 
beskadige  Skindet  for  meget.  Kjødet  blev  kogt  ligesom 
Fisken,  og  derefter  bød  de  mig  Rensdyrost,  som  er  meget 
tør,  altsammen  uden  Brød.  For  at  vi  kunde  drikke  gik 
en  af  Commensalerne  ud  og  hentede  en  Skuffe  fuld  af 
Sne,  som  han  satte  i  et  Trækar  nær  Ilden,   hvor  en  Del 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


145 


af  den  smeltede.  Han  fyldte  nu  et  Træbæger  med  Sne- 
vand,  dråk  selv  først  og  lod  det  derpaa  gaa  rundt,  saa  at 
enhver  kunde  slukke  sin  Tørst.  En  anden  Hytte,  jeg  be- 
søgte,  kunde  rumme  en  større  Familie  og  saa  ud  som  en 
omvæltet  Baad,  ikke  høiere  end  de  andre.  Her  findes 
ogsaa  smaa  Huse,  som  ere  stillede  paa  fire  Stolper,  der 
ere  satte  i  Jorden  under  de  fire  Hjørner  af  Huset.  I  disse 
opbevarer  man  Fisk,  tørret  Kjød  og  andre  Madvarer;  og 
for  at  Luften  skal  kunne  omgive  dem  fra  alle  Kanter, 
ere  de  saa  høit  over  Marken,  at  en  Mand  med  bøiet  Ryg 
kan  gaa  under  dem. 

Dette  er  den  almindelige  Levemaade  i  Finmarken. 
Men  saa  er  der  Præsterne  og  nogle  andre  mere  vel- 
staaende,  som  bo  i  Træhuse,  hvilke  ere  transporterede 
langveis  fra.  Disse  have  Vinduer  i  Væggene  med  ganske 
smaa  Glasruder.  Disse  Folk  klæde  sig  ogsaa  lidt  bedre, 
have  Raad  til  at  spise  Havrebrød,  røge  Tobak,  drikke  01 
og  Brænde  vin.  Især  sætte  de  stor  Pris  paa  at  have  det 
sidste;  thi,  som  man  ved,  fordriver  det  ene  Extrem  det 
andet,  og  derfor  er  det  vel,  at  Folk,  som  ere  udsatte  for 
den  strenge  Kulde,  gjeme  tåge  godt  til  sig  af  stærke 
Drikke. 

Fiskerierne  ere,  som  sagt.  Hovednæringsveien  her. 
Enten  Fangsten  har  været  stor  eUer  liden,  giver  man  dog 
altid  Fisken  efter  Vægt  for  samme  Pris  til  Kjøbmændene, 
som  komme  herop,  og  som  siden  i  Bergen  sælge  den  for 
det  dobbelte.  Men  paa  den  anden  Side  forlange  Sælgerne, 
at  Kjøbmanden  skal  være  forpligtet  til  hvert  Aar  at  give 
dem,  som  bruge  at  spise  Brød,  det  for  Familien  fornødne 
Kvantum  Mel  eUer  andre  Madvarer.  Kjøbmændene  bringe 
sine  Varer  lige  til  Huset  og  hente  selv  Fisken.  Befolk- 
ningen her  behøver  saaledes  neppe  nogensinde  at  frygte 
for  Hungersnød.     De  har  ikke  stort  at  gjøre  udenfor  sin 

ffist.  Tidsskr.   2.  R.    VI.  10 


146 


Dr.  LUDVIG  DAAÆ. 


Husholdning  og  forarbeide  isaafald  kun  Smaating,  som  de 
;sælge. 

Med  de  ringe  Udgifter,  de  have,  kunde  disse  Folk 
nok  lægge  noget  op  og  blive  velstaaende;  thi  de  have  ikke 
anden  Afgift  at  betale  end  hver  tiende  Pisk  til  Kongen. 
Men  der  er  faa,  især  blandt  Finnerne,  som  tænke  paa  at 
samle  sig  lidt  Formue.  Naar  der  har  været  en  Extra- 
fortjeneste  paa  Fisket,  saa  skynde  de  sig  at  drikke  den 
op  i  Brændevin.  Enkelte  synes  godt  om  at  besidde 
smukke  Sølvgjenstande,  som  Skeer,  Brændevinsskaaler  og 
andet.  Men  dette  er  mere  for  ved  Leilighed  at  kunne 
gi  ve  en  Gave,  end  for  selv  at  benytte  Gjenstanden.  Mel- 
lem  de  Velhavende  er  det  derimod  ganske  almindeligt  at 
besidde  Sølvtøi.  Enhver  Familie  har  nogle  Skeer,  andre 
har  ogsaa  DrikkeboUer. 

Sikkerlig  staar  Finmarken  i  Frugtbarhed  langt  til- 
bage  for  de  andre  Dele  af  Norge,  og  man  kan  om  det 
med  Eet  sige:  Semper  quodammodo  hyemat,  ligesom  man 
om  Italien  har  sagt:  Semper  quodammodo  vernat  vel 
antumnat.  Men  Havet  er  dette  Lands  Rigdom.  Jeg  har 
aldrig  nogetsteds  seet  en  saadan  Mængde  Fisk,  men  jeg 
synes  ikke,  den  er  saa  god  som  i  den  tempererede  Zone. 
Ligeledes  er  her  en  Mængde  Vildt,  Fugle  baade  i  Sko- 
vene og  paa  Søen,  af  hvilke  man,  uden  at  [behøve  at  fodre 
dem,  faar  en  Mængde  Æg  hele  Aaret  rundt.  Jeg  har 
her  et  Par  Gange  deltaget  i  en  forunderlig  og  farlig  Jagt, 
som  gjælder  en  Fugl,  kaldet  LunnL  Den  er  lidt  mindre 
end  en  And,  har  et  langt,  fladt  Neb  som  dennes,  men 
det  er  smalere  og  skarpt  som  en  Sax.  For  at  jage  denne 
Fugl  maa  man  ikke  være  bange  for  at  udsætte  sig  for 
Farer  og  heller  ikke  have  Anlæg  til  Svimmelhed  ved  at 
gaa  over  Afgrunde,  og  derfor  ere  den  Slags  Jægere  ikke 
talrige.     Fj  eldene  styrte  sig   saa   steilt  i  Havet  paa  disse 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEQRIS  REISE  I  NORGE. 


147 


Kyster,  at  naar  Nogen,  som  staar  oppe  paa  dem,  Til  se 
Havet,  som  skyller  mod  deres  Fod,  maa  han  lægge  sig 
helt  ned  paa  Jorden  og  strække  Hovedet  frem  foran  Pjeld- 
kanten.  Heroppe  langs  med  Fjeldvæggene  fly  ve  Fuglene 
i  Mai  og  bygge  sine  Reder  i  de  Hulninger  og  Rifter, 
som  findes  i  Klippen,  og  i  Juni  og  Juli  ere  Ungerne  saa 
store,  at  de  kunne  spises.  Den  dristige  Jæger  opsøger  et 
Sted,  hvor  Klippen  er  mindre  steil,  saa  at  en  Mand  med 
stor  Forsigtighed  kan  stige  ned,  og  derpaa  gaar  han  langs 
med  Fjeldets  Side  og  opsøger  Rederne.  Naar  han  har 
ianget  en  Fugl,  dreier  han  Halsen  om  paa  den  og  putter 
den  i  en  Sæk,  som  hænger  i  Beltet,  og  ligeledes  Æggene. 
Jeg  var  i  Følge  med  to  i  denne  Jagt  erfarne  og  dristige 
Mænd,  og  vi  bragte  hjem  fjorten  Unger  og  80  Æg.  Disse 
vare  større  end  Hønseæg  og  uregelmæssig  grønflekkede 
paa  hvid  Bund.  De  tilhørte  enten  Lunner  eller  Søænder, 
af  hvilke  der  ogsaa  er  mange,  som  bygge  sine  Reder  paa 
disse  utilgjængelige  Klipper.  Fuglene  kom  tæt  sammen  i 
store  Skarer  med  voldsom  Flugt  imod  os,  ikke  lige  paa, 
men  fra  Siden,  som  om  de  med  sine  forenede  Kræfter 
vilde  forhindre  vor  Gjerning.  De  fløi  os  saaledes  forbi, 
men  dreiede  efter  en  kort  Stund  om  og  kom  tilbage  fra 
den  anden  Side  og  atter  saa  nær,  at  vi  med  en  lang 
Stok  kunde  have  slaaet  dem  ihjel  i  massevis,  og  i  denne 
Fare  dreves  de  blot  af  Kjærlighed  til  sine  Smaa  og  af 
Instinktet  til  at  beskytte  dem.  Ved  Hjelp  af  en  Tolk 
fortalte  mine  Førere  mig,  at  de  undertiden  tåge  med  sig 
en  dertil  dresseret  liden  Hund,  som  de  sætte  ind  i  de 
Huler,  der  ere  for  dybe  og  krumme  til,  at  Armen  kan 
naa  helt  ind  og  tåge  Fuglene.  Hunden  bringer  den  ene 
efter  den  anden  af  dem  til  sin  Herre.  Men  hvis  de 
Gamle  ere  hjemme,  kjæmpe  de  med  sine  stærke,  spidse 
Næb  længe  med  Røveren,   som  undertiden  maa  give  efter 

10* 


148 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Og  trække  sig  tUbage.  Men  som  oftest  vinder  han,  idet 
han  faar  Tag  i  Vingen  paa  en  af  de  store  Fugle,  som 
for  at  gjøre  bedre  Modstand  igjen  bider  sig  fast  i  en  af 
sin  nærmeste  Nabos  Vinger,  denne  i  den  følgende,  indtil 
de  alle  hænge  sammen  i  en  Kjede  af  sex  til  syv  Fugle. 
Hvis  Modstanderne  ere  saa  stærke,  at  Hunden  ikke  med 
egne  Kræffcer  kan  faa  dem  frem,  saa  hjælper  Jægeren, 
idet  hau  griber  fat  i  Hundens  Bagben  og  trækker  til,  og 
naar  Hunden  er  ude  af  Hulen,  griber  man  den  første 
Fugl,  som  trækker  de  andre  effcer  sig. 

Lad  mig  nu  tilsidst  tale  om  den  største  Skabning^ 
som  er  udgaaet  af  den  Almægtiges  Haand  for  at  tjene 
Menneskene  til  Nytte,  nemlig  Hvalen,  om  hvilken  den  hel- 
lige Skrift  taler,  og  som  næVnes  baade  af  kirkelige  og 
profane  Forfattere.  Den  lader  sig  undertiden  se  i  andre 
Zoner,  men  foretrækker  dog  den  kolde  som  sit  egentlige 
Opholdssted.  Hvalens  Form  er  ikke,  som  den  undertiden 
beslocives,  og  dens  Størrelse  bliver  overdrevet,  naar  man 
saiiimenligner  den  med  store  Øer  og  Klipper.  De  største 
heroppe  er  mellem  40  og  50  romerske  Fod  i  Længde  og 
meget  tykke.  Jeg  har  seet  en,  som  var  saaret,  og  som 
blev  trukket  død  op  paa  Land.  Huden  er  glat  og  glind- 
sende  sort  som  Maroquin  og  under  Bugen  hvid.  Hovedet 
er  umaadelig  stort,  selv  i  Forhold  til  det  øvrige  Legeme. 
1  det  aabne  Gab  er  der  Plads  for  en  Hest,  men  Halsen 
er  saa  smal,  at  Dyret  ikke  kan  sluge  en  almindelig  Torsk, 
ikke  engang  en  Sild.  Det  var  sandelig  et  stort  Mirakel, 
at  Jonas  kunde  sluges  hel   og   levende  af  dette  Dyr;  thi 

efter  Naturens  Orden  kunde   det  ikke  ske.  —  — 

Hvaleme  brøle  saa  forfærdelig,  at  det  kan  høres'  i  tre 
Miles  Frastand,  og  dette  alene  kunde  være  nok  til  at 
skræmme  den  Modigste,  hvilket  dog  langt  fra  er  Tilfældet. 
Thi   en   eneste  Mand   har  Hjerte  nok  til  at  gaa  løs  paa 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGMS  REISE  I  NORGE. 


149 


det  umaadelige  Dyr  og  i  kort  Tid  at  faa  det  i  sin  Magt. 
Tiden  at  affyre  et  eneste  Skud. 

Til  Hvalfangsten  pleier  der  at  være  sex  Mands  Be- 
sætning  i  Baaden,  og  de  maa  naturligvis  alle  være  be- 
stemte og  modige  Folk.  I  Forstavnen  sidder  Harpuneren 
forsynet  med  sit  tunge  Kastevaaben  eller  Harpunen,  der 
i  den  nedre  Del  er  af  Jern  med  tre  Spidser,  der  danne 
ligesom  en  dobbelt  Fiskekrog.  Øverst  er  Jernet  hult,  saa 
at  det  store  Træskaft  kan  stikkes  ind.  Hele  Harpunen 
•er  omtrent  af  en  Mands  Høide.  Saasnart  Folkene  nu 
høre  Hvalen,  ro  de  i  den  Eetning,  hvorfra  Lyden  kom- 
mer; men  hvis  Dyret  bliver  dem  var  i  Tide  og  flygter, 
er  det  umuligt  at  indhente  den,  og  de  erfarne  Fiskere 
forsøge  det  derfor  aldrig.  Hvis  Baaden  derimod  kan 
nærme  sig,  saa  den  kommer  i  rigtig  Kastevidde,.  slynger 
Harpuneren  med  al  sin  Magt  sin  Harpun  og  træffer  i 
Almindelighed  godt,  og  derpaa  ro  Folkene  hurtig  tilbage. 
idet  de  lade  løbe  et  Taug,  som  paa  den  ene  Side  er 
fæstet  til  Harpunen  og  paa  den  anden  til  Baaden.  Naar 
Hvalen  nemlig  føler  sig  saaret,  tumler  den  sig  saa  vold- 
somt, at  et  eneste  Slag  af  dens  Hale  vilde  kaste  Baaden 
om.  Paa  sin  Kant  flygter  Hvalen  ofte  med  større  Hur- 
tighed,  end  den  flinkeste  Hest  kan  gallopere.  Men  den 
bliver  snart  træt  og  maa  standse  for  at  hvile,  og  hvis  den 
svømmer  under  Vand,  maa  den  tillige  op  for  at  aande ; 
thi  mere  end  7 — 8  Minutter  kan  den  ikke  holde  sig  under 
Tandet.  Dette  ØiebUk  taber  Harpuneren  ikke,  men  kaster 
hurtig  en  anden  Jernstang  mod  Hvalens  Sider,  hvilken 
han  med  det  samme  trækker  ud  igjen,  og  idet  han  befaler 
Folkene  at  ro  hurtig  tilbage,  lader  han  Dyret  gjøre  sine 
fortvivlede  Sprang.  Men  det  er  ikke  nok  med  et  Par 
Saar,  der  maa  mange  til  for  at  dræbe  det,  men  endelig 
svinder  dog  dets  Kræfter,  saa  det  bliver  sine  Forfølgeres 


150 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Bytte.  Det  første  Harpunstød  er  i  Almindelighed  nok 
for  at  sikre  sig  Hvalen,  saa  at  den  ikke  kan  undkomme. 
Undertiden  hænder  det,  at  den  svømmer  rundt  omkring 
en  Klippe  eller  et  Isbjerg  med  det  lange  Reb  efter  sig,^ 
og  den  river  og  slider  da  saaledes  i  dette  for  at  komme 
løs,  at  Kjødet  gaar  istykker,  Nerverne  rives  af  og  Har- 
punen saaledes  gaar  ud  af  sit  Tag.  Dog  sker  dette  yderst 
sjeldent,  naar  den  allerede  har  tre-fire  Jernkroge  i  Si- 
derne,  eller  naar  man  fra  forskjellige  Baade  sender  den 
hver  sin  Harpun.  Men  enkelte  stærke  Dyr  kjæmpe  dog 
saa  fortvivlet  mod  disse  forenede  Angreb,  at  store  Kjød- 
stykker  flyve  omkring  og  Blodet  sprøiter  over  alle  Baa- 
dene  og  tilsmudser  Fiskerne.  Naar  den  er  død,  flyder 
den  paa  Havet.  Man  skjærer  da  Halen  af,  effcersom 
dennes  Størrelse  kun  vilde  vanskeliggjøre  Transporten,  og 
fæster  Dyret  til  et  Reb,  ved  hvilket  de  sagte  trække  det 
efter  sig  til  et  Skib,  som  venter  paa  dem  i  den  næste 
Havn.  Undertiden  stiger  Harpuneren  og  nogle  andre  af 
Fiskerne  op  paa  Hvalens  Byg  som  paa  en  Triumfvogn  og 
kommer  saaledes  som  ved  et  Festtog  med  stor  Glæde  til- 
bage  til  Skibet,  hvor  man  venter  paa  ham.  Paa  dette 
kunde  man  anvende  Salomos  Ord:  Omnia  subjedsti  suh 
pedibtts  ejiis.  Og  hvem  maa  ikke  beundre  Forsynet,  som 
har  udrustet  Mennesket  med  saa  megen  Klogskab,  at  det 
kan  faa  Magt  over  et  Djrr  af  en  saadan  Størrelse  og 
Styrke  og  saa  hurtige  Bevægelser?  Hvis  Hvalen  strax 
begyndte  at  angribe  sine  Forfølgere,  som  Tigeren  og  Lø- 
ven gjør,  eller  hvis  den  øieblikkelig  tog  til  Flugten,  som 
de  frygtsomme  Dyr,  da  vilde  den  umulig  kunne  fanges  og 
dræbes.  Paa  sin  Flugt  under  Baadene  kunde  den  vælte 
dem  alle  og  lade  sine  Forfølgere  ynkelig  omkomme  i 
Havet.  I  Almindelighed  er  der  altid  tre — fire  Baade  i 
en  vis  Afstand,    for  at  de,    hvis    den   første  skulde  blive 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


151 


knust  eller  væltet,  kan  komme  til  Hjelp.  Og  dog  blive 
disse  fire  Baade  med  sin  24  Mands  Besætning  i  lang  Tid 
trukne  omkring  af  den  saarede  Hval,  den  ene  liggende 
ved  Siden  af  den  anden.  Den  første  Baad  kaster  nemlig 
Rebet  til  den  næste,  denne  til  den  følgende,  saa  at  de 
alle  trækkes  med  i  Hvalens  Bevægelser,  hvis  de  ellers  ikke 
have  kastet  hver  sin  Harpun  og  saaledes  omringe  Dyret. 
Faa  Dage,  før  jeg  kom  ombord  i  denne  Hvalfanger,  havde 
man  sendt  en  Baad  ganske  alene  ud  efter  Hvalen,  og  den 
blev  kuldkastet,  saa  en  Mand  dræbtes,  en  tabte  sin  Arm 
og  en  tredie  blev  halvdød  fisket  op  af  de  fra  Skibet  til- 
ilende  Baade. 

Naar  man  nu  vil  udvinde  OUen  af  Hvalen,  kaster 
man  fra  Hvalfangeren  to  lange  Reb,  med  hvilke  man  bin- 
der den  fast  tæt  ind  til  Skibet.  En  Mand,  som  er  helt 
klædt  i  sort  Skind  med  høie  Støvler  opover  Benene,  stiger 
nu  op  paa  Hvalens  Ryg.  Støvlerne  maa  være  forsynede 
medBraadder  under  Saalerne,  som  ved  hvert  Skridt  bore 
sig  fast;  thi  uden  dette  vilde  han  paa  det  glatte  Skind 
uophørlig  glide  og  falde  i  Våndet.  Han  har  med  sig  en 
umaadelig  stor  Kniv,  som  han  bruger  med  begge  Hænder 
til  at  skjære  store  firkantede  Stykker  ud  af  Hvalens  tykke 
Spek.  Eftersom  han  skjærer,  hægter  han  Stykkerne  paa 
en  Jernkrog,  som  hænger  i  en  Snor  fra  Skibet,  og  de 
heises  da  ombord  i  dette.  Og  saaledes  vedbliver  man,  til 
der  ikke  er  mere  Spek  igjen  paa  denne  Side,  hvorpaa  de 
vende  Dyret  om  paa  den  anden  Side  for  der  at  begynde 
den  samme  Operation. 

Kjødet  ansees  som  aldeles  ubrugbart,  og  det  over- 
lades Fiskene ;  men  jeg  tror,  at  i  rigtig  trange  Tider  vilde 
ikke  alle  vore  Fattige  forsmaa  det.  Jeg  saa  blandt  de 
Fiske,  der  svømmede  omkring  den  døde  Hval  og  spiste 
af  Kjødet,  flere,  der  vare  saa  store  som  et  bøit  Menneske. 


152 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


De  lod  sig  ikke  forstyrre,  skjønt  man  fra  Skibet  heisede 
en  Baad  ned  lige  ved  Siden,  i  hvilken  to  Mænd  stege 
ned.  De  nærmede  sig  en  af  de  graadige  Storspiseré  og 
dræbte  den  med  sine  Knive.  Kun  nær  ved  Hvalens 
Hale  er  der  et  lidet  Stykke  Kjød,  som  er  spiseligt.  Man 
skjærer  det  i  smaa  Stykker,  som  lægges  i  et  Trækar  med 
Salt  og  Eddik  over  i  nogle  Dage.  Derpaa  steges  det  paa 
et  Spid.     Jeg  syntes  ikke,  det  smagte  saa  ilde. 

Efterat  Spekket  er  opskaaret  i  smaa  Stykker,  koges 
Olien  ud  af  det  i  en  umaadelig  stor  Kobberkjedel,  der 
indtager  hele  Bredden  af  Dækket,  saa  man  knapt  kan 
gaa  omkring  den.  Den  var  saa  høi,  at  den  naaede  til 
Knæet  af  en  voxen  Mand.  I  to  til  tre  Maaneder  brsøn- 
der  Ilden  uafladelig  under  denne  Kjedel,  men  da  der  her- 
omkring  ikke  findes  Ved,  og  endnu  mindre  ved  Spits- 
bergen, hvor  de  fleste  Hvalfangere  søge  hen,  saa  maa 
Hvalen  selv  skaffe  Brænde  for  at  koge  sit  eget  Fedt. 
Hjemmefra  tåge  Folkene  lidt  Ved  med  sig,  saa  vidt,  at 
de  kunne  tænde  paa  og  faa  kogt  den  første  Gryde.  Men 
naar  dette  er  gjort,  blive  de  udkogte  Rester  kastede  paa 
Ilden,  hvor  de  brænde  foftræffeligt,  da  der  endnu  er  en 
Del  Fedt  i  dem.  Saaledes  fyres  der  paa  uafladelig,  idet 
den  følgende  Grydefald  koges  med  den  foregaaende,  og 
man  vedligeholder  paa  denne  Maade  Ilden  i  flere  Maane- 
der, nemUg  fra  April  til  August.  Jeg  saa,  at  de  tilsidst 
endnu  havde  en  hel  Del  af  dette  Brændstof  tilovers,  og 
at  det,  da  man  var  færdig,  blev  kastet  i  Havet  som  unyt- 
tigt.  Under  Kogningen  maa  Hvalfangerne  have  det  lyst 
bestandig,  da  deres  Arbeide  ellers  vilde  være  meget  far- 
ligt.  Og  man  kan  sige,  at  de  blive  færdige  med  sit 
Arbeide  paa  en  eneste  lang  Dag,  da  Solen  nemlig  i  tre 
Maaneder  aldrig  gaar  ned  heroppe.  Og  Ugeledes  ved  den 
80de  Grad,  hvor  Spitsbergen  ligger,  og  hvor  Sne  og  Is  des- 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


153 


uagtet  bliver  liggende  lige  tykt.  JHer  i  Finmarken  der- 
imod  lægger  Sneen  sig  kun  ind  i  Fjordene  og  mellem 
Øerne  og  smelter,  naar  Sommeren  kommer. 

Olien  fyldes  paa  Tønder  af  Træ.  som  maale  omtreM 
4  romerske  Barili  hver.  Af  en  almindelig  stor  Hval  faar 
man  40  saadanne  Tønder,  og  ved  Spitsbergen,  hvor  Dy- 
rene ere  større,  endnu  mere.  Man  bruger  denne  Olie  i 
England  og  Holland  til  at  berede  Klæder  med,  til  Gar- 
verierne,  til  at  lave  Sæbe  af  og  til  Lamper,  hvortil  den 
ikke  er  behagelig,  da  den  lugter  ilde.  Jeg  har  hørt,  at 
man  iaar  har  faaet  sex  Dukater  for  en  Barica  paa  Grund 
af  Krigen  mellem  England  og  Holland. 

Foruden  Olien  benytter  man  ogsaa  den  Slags  Baand, 
hvormed  jeg  sagde,  at  Munden  var  besat  istedetfor  Tæn- 
der.  Skræddeme  anvende  dem  i  Kjoler  og  Dragter.  De 
ere  ikke  af  Ben,  men  af  en  egen  Substans.  Hvalens  Ben 
ere  haarde  og  hvide  ligesom  andre  Dyrs,  men  de  have 
intet  Værd,  fordi  ere  saa  porøse  og  Udet  stærke,  og  kastes 
derfor  i  Havet. 

Jeg  sagde  før,  at  det  var  en  ren  Fabel,  at  man 
nogensinde  har  kunnet  tåge  en  stor  Hval  for  en  0,  at 
Folk  i  denne  Tro  har  besteget  den,  gjort  op  Ild,  og  at 
Hvalen  først  er  flygtet,  naar  den  følte,  at  Ilden  brændte 
den.  Dette  er  aldrig  hændt  og  kan  aldrig  hænde.  For 
det  første,  fordi  der  ikke  findes  nogen  Hval  af  saadan 
Dimension,  at  Feiltagelsen  kan  være  mulig;  for  det  andet, 
fordi  den  aldrig  Hgger  ganske  stille,  men  |gynger  sig  sagte 
med  Bølgeme;  for  det  tredie,  fordi  Hvalen  behøver  at 
hæve  Hovedet  hver  Gang  den  vil  aande;  for  det  fjerde, 
fordi  det  glindsende  sorte  Skind  slet  ikke  er  af  Farve 
som  Jord  eller  Sten;  for  det  femte,  fordi  man,  naar  man 
besteg  en  Hvalfisks  Ryg,  vilde  glide  ned,  hvis  man  ikke 
havde  Braadder  under  Saalerne. 


154 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


Jeg  har  udspurgt  disse  Fiskere  meget,  om  de  kunde 
give  mig  nogen  Underretning  om  den  Slags  Smaafisk,  som 
gaar  foran  Hvalen  og  følger  den,  for  at  det  store  Dyr 
ikke  skal  komme  i  Nød.  Man  kalder  den  mtisado  eller 
Mugil.  Men  jeg  har  intet  sikkert  kunnet  opdrive  herom. 
Dette  Hav  skyller  jo  overalt  mod  en  klippefuld  Strand, 
ved  hvilken  Våndet  ser  mørkt  ud.  Kun  nogle  faa  og 
smaa  Unghvaler  gaa  ind  i  Fjordene,  isser  i  Nærheden  af 
Bergen,  hvor  de  da  til  Almenhedens  store  Fornøielse 
fanges.  Naar  man  ser  en  saadan  forvildet  Hval  i  en 
Fjord,  skynder  man  sig  at  stænge  den  inde  med  tykke 
Garn,  som  trækkes  tvers  over  Fjorden  fra  den  ene  Side 
til  den  anden.  Derpaa  kaste  Folkene  sig  i  Baadene, 
nærme  sig  det  stakkels  Dyr,  som  intet  Ondt  aner,  og  be- 
gynde  at  skyde  efter  det  med  Pile,  der  ere  saaledes  gjorte,^ 
at  de  ikke  saare  farligt,  men  kun  irritere  det.  Hvalen 
søger  først  sin  Redning  i  at  dukke  under  Våndet,  men 
maa  snart  op  igjen  for  at  aande,  og  Legen  fortsættes  da 
og  kan  ofte  vare  i  fem,  sex  Dage  og  Nætter,  paa  hvilke 
der  jo  er  liden  Forskjel  i  denne  Tid,  da  Solen  altid  er 
paa  Himlen.  Jægerne  byttes  med  at  gaa  hjem  en  Stund 
og  hvile  ud,  men  Fomøielsen  lokker  dem  snart  tilbage 
igjen.  Hvalen  taber  tilsidst  Kræfteme,  og  naar  Folkene 
mærke  dette,  gaa  de  nærmere  ind  paa  den  og  begynde  at 
skjære  smaa  Stykker  af  dens  Kjød,  som  de  tilberede  og 
spise.  De  unge  Hvalers  Kjød  er  nemlig  anseet  for  at 
være  mørt  og  velsmagende  og  meget  forskjelligt  fra  de 
gamles.  Paa  denne  Maade  spise  de  lystige  Mennesker 
under  stor  Morro  og  Gammen  Stykke  for  Stykke  af  det 
varme  Kjød  fra  det  endnu  levende  Dyr.  Engang,  medens 
man  bedst  holdt  paa  med  et  saadant  Festmaaltid,  rev  det 
halvspiste  Dyr  i  sin  fortvivlede  Smerte  pludselig  med  et 
forfærdehgt  Ryk  Gamet  itu  og  flygtede    til   Havet  med 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


155 


alle  sine  larmende  Gjæster  efter  sig.  Men  Styrken,  som 
kun  havde  været  den  Forfulgtes  sidste  krampagtige  An- 
strængelse,  svigtede  snart,  og  Dyret  faldt  derfor  igjen  i 
sine  Fienders  Vold,  som  endelig  dræbte  det.  Man  ser 
heraf,  at  Hvalen  kan  leve  i  flere  Dage  uden  Føde  og 
med  Smerter  og  Pinsler  til  paa  Kjøbet.  Dette  har  en 
Herre  fortalt  mig,  som  jeg  har  lært  at  kjende  her,  og 
med  hvem  jeg  har  sluttet  Venskab.  Det  gjør  mig  ondt 
at  maatte  tilføie,  at  han  selv  oftere  har  været  Deltager  i 
en  saadan  Jagt. 

Jeg  maa  endnu  fortælle  en  interessant  Opdagelse, 
jeg  har  gjort  paa  min  Tilbagereise  her  i  Kjøbenhavn  med 
Hensyn  til  Hvalerne.  En  Tilsynsmand  (il  aistode)  Carl 
Vanmander^  gjorde  mig  den  Ære  at  vise  mig  omkring  i 
nogle  Samlinger,  som  henhøre  blandt  de  mærkeligste  i  Eu- 
ropa. Blandt  andet  gjorde  han  mig  opmærksom  paa  tre 
Smaastykker  af  hvidt  Ben,  som  vare  udhulede  indeni,  saa 
at  man  kunde  stikke  en  hel  Finger  igjennem  Aabningen. 
Disse  Bendannelser  vare  omtrent  en  Fod  lange  og  be- 
hængte  med  mindre  Ben  af  samme  Form,  der  saa  ud  som 
ligesaa  mange  Ringe.  Jeg  spurgte  Custoden,  hvad  dette 
var,  og  fik  til  Svar,  at  han  ikke  vidste  det,  samt  at  intet 


^  Den  Carl  van  Mandeim,  som  her  omtales,  er  den  yngre  af  de  to 
berømte  Malere  af  dette  Navn,  som  i  det  syttende  Aarhundrede 
opholdt  sig  i  Danmark.  Jeg  antager,  at  denne  Mand  har  været 
Negris  Vert  i  Kjøbenhavn,  og  at  han  paa  den  Maade  er  bleven 
bekjendt  med  ham,  thi  Carl  v.  Mandem  holdt  i  sin  store  Graard 
paa  Østergade  et  Slags  Hotel,  hvor  notable  Reisende  toge  ind 
eller  anvistes  Bolig  for  Hoffets  Regning,  skjønt  ogsaa  Gjæster 
af  ringere  Vilkaar  stundom  boede  hos  ham.  Se  herom  P.  W. 
Beckers  Samll.  til  Danmarks  Historie,  I,  S.  221  og  fl.  St.,  men 
fornemmehg  B.  B.s  (Burman-Beckers)  Oplysninger  om  „Gjest- 
givergaarde  i  Kjøbenhavn  i  ældre  Tider"  i  Danske  Samlinger, 
2.  R.,  I,  S.  360  flg. 


156 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


var  bemærket  herom  i  Museets  Optegnelser.  Jeg  fortalte 
ham  da,  at  disse  Ben  henhøre  under  de  Undtagelser,  som 
undertiden  findes  i  Naturen,  idet  blandt  mange  Hundreder 
åf  Hvaler  gives  en  enkelt,  som  virkelig  har  et  Slags  Horn 
paa  Fanden.  Dette  blev  mig  fortalt  i  Finmarken  af  en 
Mand,  som  gav  mig  nogle  Rester  eller  Brudstykker  af 
nævijte  Horn.  Jeg  viste  Hr.  Vanmander  dem,  og  da  vi 
sammenlignede  dem  med  de  nys  nævnte  Benringe  i  Mu- 
seet, fandt  vi,  at  de  vare  aldeles  lige.  Det  var  ham 
meget  kjært  at  gjøre  denne  Opdagelse,  og  han  sagde,  at 
han  strax  vilde  nedskrive  den. 

Jeg  har  medtaget  disse  Ben  tilligemed  nogle  andre 
mærkværdige  Smaagjenstande  i  en  Æske.  Kong  Frederik 
den  tredie  ønskede  at  se  dem  og  betragtede  dem  nøie  den 
ene  efter  den  anden,  idet  han  udtalte  sin  Mening  om  alt. 
Han  underholdt  sig  meget  naadig  med  mig  baade  paa 
Fransk  og  paa  Latin  og  viste  sig  at  være  baade  lærd  og . 
talentfuld.  Da  jeg  var  ^aaet,  skal  Kongen  have  sagt,  at 
alt,  hvad  jeg  havde  vist  ham,  og  hvorom  jeg  havde  talt, 
var  meget  interessant ;  men  at  det  mærkeligste  af  alt  var, 
at  en  Italiener,  som  var  vant  til  at  leve  i  et  af  de  mil- 
deste og  behageligste  Klimater  i  Verden,  havde  begivet 
sig  ud  paa  en  saadan  B/eise,  der  i  den  slemme  Aarstid 
maa  betragtes  som  et  af  de  vanskeligste  Foretagender,  en 
enkelt  Mand  kan  vove.  Hans  Majestæt  havde  hørt  om 
min  Beslutning  at  reise  fra  Kjøbenhavn  gjennem  hele 
Norge  til  Nordkap,  samt  at  jeg  virkelig  var  afreist  den 
tredie  Oktober,  og  han  havde  befrygtet,  at  jeg  maatte 
ligge  under  for  Strabadser  og  Farerne.  Det  samme  hørte 
jeg  siden  hos  M.  de  Coartin,  den  franske  Gesandt,  og  af 
D.  Yalerio  Maccioni,  som  er  en  Adelsmand  fra  San  Ma- 
rino i  Bomagna,  og  som  senere  er  blevet  Biskop  i  Anoure. 

Hans   Høihed    Storhertug   Cosimus    den  tredie    har 


ITALIENEREN  FRANCESCO  NEGRIS  REISE  I  NORGE. 


157 


ogsaa  villet  nedlade  sig  til  at  se  alle  de  interessante  Tingy 
jeg  har  medbragt  i  min  lille  Kasse.  Jeg  havde  den  Dag 
den  Lykke  at  have  Audiens  hos  ham. 

Endnu  et  maa  jeg  kortelig  fortælle  om  den  Slags. 
Hvaler,  som  have  en  Slags  Snabel  eller  Horn,  og  som 
have  foranlediget,  at  man  før  i  Verden  og  tildels  lige  til 
vort  Aarhundrede  tror  paa  Enhørningens  (Unicorno)  Til- 
værelse, hvilken  efter  hvad  man  sagde  var  et  stort  firbenet 
Landdyr.  Der  er  endnu  i  vore  Dage  dem,  som  tro  her- 
paa;  men  eftersom  Verden  nu  er  mere  kjendt  og  under- 
søgt  end  før,  kan  man  med  Sikkerhed  sige,  at  der  ikke 
paa  noget  Sted  findes  Spor  af  et  saadant  Dyr.  I  den 
kolde  Zone  findes  der  i  enkelte  Dele  af  Havet  nogle  Piske, 
som  i  Størrelse  næsten  kunne  maale  sig  med  Hvalen.  Hos 
disse  løber  der  ud  fra  det  øverste  Kjæveben  et  langt  skrue- 
dannet  Horn  af  hvidt  Ben,  hvilket  er  af  en  Mands  Længde 
og  ofte  endnu  større.  Af  disse  Horn  findes  enkelte  i  de 
store  Fyrsters  Gallerier  og  Samlinger,  hvor  de  ansees  som 
nogle  af  de  største  Mærkværdigheder.  Man  troede  som 
isagt,  at  de  voxede  ud  af  Fanden  paa  Unicorno ;  men  man 
er  nu  bedre  underrettet,  efter  at  Kong  Christian  den 
fjerde  fik  tilsendt  et  helt  Hoved  af  dette  Sødyr,  som  er 
udstyret  med  hint  lange  Bensværd.  Dette  Hoved  tillige- 
med  en  hel  Del  andre  interessante  Ting  havde  jeg  den 
Ære  og  Fornøielse  at  se  i  det  kongelige  Museum  i  Kjø- 
benhavn.  Naar  man  sammenligner  Hovedet  med  andre 
Sødyrs,  saa  kommer  man  nødvendigvis  til  det  Resultat, 
at  det  maa  tilhøre  et  saadant.  Men  det  er  jo  altid  van- 
skeligt  at  rokke  og  forandre  en  Anskuelse,  som  er  saa 
gammel  som  denne,  og  som  saaledes  har  faaet  Alderdom- 
mens og  Ærværdighedens  Præg,  at  mange  næsten  synes^ 
det  er  en  Mangel  paa  skyldig  Agtelse  at  modsige  den. 
Vi  maa  imidlertid  søge  at  overbevise   os   om,    at  Verden 


158 


Dr   LUDVIG  DAAE. 


altid  opdager  Sandheder,  som  ikke  ere  nye,  men  kun  hid- 
til  ukjendte.  Dies  diei  erudat  verbum,  et  nox  nodi  bidi- 
cot  scientiam. 


TH  Læseren! 

Det  er  Skik,  at  man  i  Begyndelsen  af  et  Verk,  som 
ndgiyes  i  Tryk,  skriver  en  Henvendelse  til  dem,  som  komme 
til  at  læse  det;  jeg  vil  ogsaa  tilføie  nogle  Ord  ved  Slut^ 
ningen;  Og  Granden  hertil  er,  at  ligesom  jeg  kanske  har 
moret  Dig  med  det  Skrevne,  saaledes  kunde  Du  drage  Nytte 
af,  hvad  jeg  nu  har  at  sige.  Jeg  beder  Dig  med  mig  at 
overveie,  at  omendskjønt  den  Reise,  jeg  har  foretaget  og 
beskrevet,  var  en  af  de  vanskeligste  og  farligste  i  Verden, 
saa  har  jeg  dog  kunnet  fuldføre  den  med  freidigtMod  og 
kunnet  medbringe  de  Aandens  Glæder,  som  vi  nyde  ved 
at  se  og  opdage  noget  nyt.  Nu  tænker  jeg,  og  jeg  beder 
Dig,  min  vonlige  Læser,  at  følge  mig  i  mine  Betragtninger, 
at  vi  under  Anskuelsen  af  Skabelsesverket  i  Skaberen  se  alt 
klarere  og  skjønnere  og  med  uendelig  større  Nydelse  end 
med  det  blot  legemlige  Øie.  Lad  os  derfor  paa  denne 
Maade,  som  er  den  eneste  rette,  betragte  ikke  blot  Skan- 
dinaviens  Mærkværdigheder,  men  hele  Verdens.  Quid  est, 
quod  nonvideantj  qui  quid  Videntem  omnia  vident?  (St.  Greg.). 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 

AP 

N.  NICOLAYSEN. 


Uet  er  allerede  over  hundrede  aar,  siden  domkirken 
første  gang^  blev  videnskabelig  beskrevet,  og  dog  har 
endnu  ikke  det  sidste  ord  været  udtalt  om  denne  merke- 
lige kirke.  Dette  hænger  vistnok  sammen  med  den  dob- 
belte omstændighed,  at  blot  en  mindre  del  af  kirken 
er  levnet  til  vor  tid,  og  at  vi  kun  har  forholdsvis  faa 
historiske  beretninger  om  dens  bygning.  Men  den  egent- 
lige grund  er  sikkert  nok,  at  man  først  lidt  efter  lidt  har 
tilegnet  sig  den  rigtige  forstaaelse  af  de  historiske  beret- 
ninger i  sin  helhed,  og  at  selve  bygningens  levninger  hid- 
til  kun  tildels  har  ladet  sig  fuldstændig  undersøge.  Der- 
til kommer   endnu    som    noget   væsentligt,   at  man  ogsaa 


Denne  artikel  var  egentlig  bestemt  for  „!Nordi8k  Tidskrift", 
udg.  af  Letterstedtska  Foreningen,  med  særligt  hensyn  til  den 
nedenfor  omtalte  afhandling  af  Jak.  Heims,  men  kunde  ej  der 
faa  plads,  fordi,  som  det  hed,  det  nævnte  tidsskrift  ikke  er 
noget  fagskrift  og  allerede  havde  havt  en  saa  lang  afhandling 
om  emnet.  Opsatsen  fremkommer  nu  her  i  en  noget  omar- 
beidet form,  men  med  samme  titel. 
af  G.  Schøning,  Throndhjem  1762. 


160  N.  NICOLAYSEN. 

kun  lidt  efter  lidt  har  faaet  den  rigtige  opfatning  af  de^ 
middelalderske  stilarter  i  de  store  kulturlande  og  af  ind- 
retningen  i  deres  kathedraler.  Først  naar  alle  disse  be- 
tingelser er  fuldt  ud  tilstede,  kan  der  afsiges  endelig  dom 
i  sagen.  Det  er  her  ikke  nok,  at  man  bestemmer  kirkens 
hovedform  og  indretning  til  forskjellige  tider  og  gangen  i 
dens  tilblivelse.  Skal  opgaven  fuldt  løses,  maa  der  paa- 
vises,  ikke  blot  hvad  og  hvorledes,  men  ogsaa  hvorfor. 
Da  først  bliver  hele  bygverkets  historie  gjennemsigtig, 
idet  der  falder  en  klarhed  over,  hvorledes  bygningen  af- 
speiler  de  kirkelige  forhold  og  kulturtilstanden  baade  hos 
os  og  i  deres  forbindelse  med  udlandet. 

Schøning  gik  som  sagt  i  spidsen.  Hans  bog  var  for 
den  tid  et  merkeUgt  arbeide  og  i  sit  slags  uden  sidestykke 
i  de  andre  nordiske  lande.  Den  havde  vistnok  sine  feil, 
men  disse  stod  dengang  ikke  til  at  undgaa,  og  trods 
mangleme  vil  hans  bog  beholde  et  blivende  værd. 

Henimod  100  aar  efter  Schøning,  skrev  P.  A.  Munch 
første  gang^  om  kirken,  og  gjorde  sig  derved  fortjent  af 
dens  historie  paa  en  dobbelt  maade.  Af  de  forskjellige 
kirker,  som  Schøning  havde  sat  i  forbindelse  med  hver- 
andre paa  samme  sted,  skillede  Munch  ud,  hvad  der  ikke 
vedkom  kristkirken,  og  hævdede  tomten  for  denne  alene. 
Dertil  kom,  at  han  stillede  sammen  i  kronologisk  orden 
alle  de  beretninger  om  kirken,  som  forefindes  i  mid- 
delalderske skrifter,  og  hvoraf  flere  var  ubekjendte  for 
Schønings  tid.  Dette  har  værél  til  stor  støtte  ved  alle 
senere  undersøgelser. 

Efter  1848  gik  det  gjennem  en  menneskealder  næsten 
slag  i  slag  med  belysninger  af  kirken  baade   fra  Munchs 


Norsk  Tidsskr.  f.  Vidensk.  og  Literatur,  1848,  s.  52  ff. 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


161 


haand  indtil  1859  og  andre,  deriblandt  endel  udlændinger.^ 
Og  ihvorvel  der  ind  imellem  gjorde  sig  flere  urigtige  me- 
ninger gjeldende,  blev  dog  fremgangen  mod  det  rette  over- 
vejende.  Af  særlig  betydning  i  denne  henseende  var  det 
saaledes,  da  der  blev  paavist,  at  kirkens  tverskib  maatte 
henføres  til  slutningen  af  det  12te  hundredaar  og  ej  til 
Olaf  kyrres  tid.  Ikke  mindre  betydning,  havde  de  re- 
sultater, som  siden  1865  fremkom  ved  undersøgelsen  af 
bygningens  over-  og  underjordiske  levninger. 

Der  indtraadte  nu  i  nogle  aar  næsten  en  fuldkom- 
men  stans  i  den  hele  sag  indtil  1885,  da  kirkens  literatur 
med  kort  mellemrum  blev  beriget  med  to,  endog  selvstæn- 
dige  skrifter,  et  større  og  et  mindre. 

Det  første,*  fra  arkitekt  H.  M.  Schirmers  haand, 
indeholdt  mestendéls  væsentlig  kun  en  gjentagelse  af  ældre 
meninger  og  en  stilopfatning,  som  ved  den  nye  behandling 
neppe  vandt  større  gyldighed  end  tilforn. 

Det  andet  skrift  var  forfattet  af  restaurationsbesty- 
relsens  ene  medlem,  brigadeintendant  O.  Kjefting,  og  havde 
til  hensigt  at  give  en  vejledning  for  kirkens  mange  be- 
søgere.  Opgaven  blev  ogsaa  klart  og  heldig  løst,  idet 
forfatteren  her  samlede  resultatet  af  de  stedfundne 
diskussioner  om  kirken,  og  satte  det  i  forbindelse  med 
udbyttet  af  de  undersøgelser,  som  foruden  ingeniør  A. 
Kielland  og  arkitekt  C.  Christie  tidligst  skyldtes  forfat- 
teren selv. 

Begge   disse   skrifter  blev   i    „  Nordisk  Tidskrift"  f. 


Saaledes  Minutoli,  Lubke,  Schnaase,   Kugler,   Fergusson,   der- 

hos  udtalelser  om  kirken  fra  Sverige,  England,  Belglen  og 
Østerrige  (se  aarsber.  fra  foren.  t.  n.  fbrtidsmindesm.  bevar, 
for  1860,  s.  37  ff.). 

'   anmeldt  og  imødegaaet  af  mig  i  Teknisk  Ugeblad  f.  1885,  no. 
19  og  20. 

Hist  Tidsekr.   2.  R.  VI.  11 


162 


N.  NICOLAYSEN. 


1886  gjorte  til  gjenstand  for  en  anmeldelse  af  den  danske 
sogneprest  Jakob  Heims,  som  derunder  igjen  fremsatte 
det  gamle  spørsmaal:  „naar  er  Throndhjems  domkirke  op- 
ført?''  Besvarelsen  af  dette  spørsmaal  maatte  for  os  have 
saameget  større  interesse  fra  den  haand,  som  der  hidtil 
ikke  havde  deltaget  nogen  dansk  mand  i  diskussionen  om 
kirken,  og  fordi  hr.  Heims  er  en  af  Danmarks  første 
auktoriteter,  hvor  det  gjelder  dette  lands  kirkelige  arki- 
tektur i  middelalderen.  Alligevel  tror  jeg  forfatteren  i 
denne  sin  afhandling  har  søgt  at  hævde  flere  nye  me- 
ninger om  domkirken,  som  neppe  kan  godkjendes.  Til 
disse  skal  jeg  senere  komme  tilbage.  Her  vil  jeg  først 
gjøre  lidt  nærmere  rede  for  den  opfatning,  hvorved  jeg 
for  kortere  eller  længere  tid  siden  er  blevet  staaende, 
hvad  gangen  i  bygningens  tilblivelse  angaar  og  indtil  kir- 
ken kunde  siges  at.  være  fuldført.  Jeg  holder  mig  dog 
her  kun  til  de  store  træk,  og  gaar  ikke  ind  i  enkeltheder, 
undtagen  hvor  det  ansees  ønskeligt. 

Den  udførligste  beretning  om  kirkens  ældste  tid  har 
vi  fra  Snorres  haand  i  hans  Olaf  den  helliges  saga. 
Snorre  havde  i  1218 — 1220  et  par  gange  besøgt  Nidaros, 
og  hver  gang  opholdt  sig  der  flere  maaneder.  Hvad  han 
fortæller  om  kirken,  har  han  saaledes  enten  seet  med 
egne  øine  eller  hørt  af  folk  i  Nidaros,  som  vidste  besked 
derom,  fordi  de  selv  havde  oplevet  eller  hørt  det  af  sine 
forfædre.     Beretningen  er  saalydende: 

„Der  paa  mælen,  hvor  kong  Olaf  havde  lig- 
get i  jorden,  opkom  en  fager  kilde,  og  fik  mange 
helsebod  af  det  vand.  Der  blev  gjort  en  inde- 
lukning,  og  har  det  vand  jevnlig  siden  været 
omhyggelig  forvaret.  Et  kapel  var  først  gjort 
der,    og    alteret    sat,    hvor    kongens    leje    havde 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


163 


været,  men  nu^  staar  paa  det  sted  kristkirken. 
Erkebiskop Eystein  lod  sætte  (lét  setja)  højalteret 
paa  samme  sted,  hvor  kongens  leje  havde  været, 
da  han  paabegyndte  (reisti)  denne  store  kirke- 
bygning (petta  hit  mikla  mvsteri),  som  nu  staar.  Paa 
det  sted  havde  højalteret  ogsaa  været  i  den 
gamle  (eller  forrige,  fomu)  kristkirke." 

Den  sidste  var,  som  udtalt  af  Snorre  selv  eller 
andre  ældre  forfattere,  en  stenbygning,  der  blev  paa- 
begyndt  af  Olaf  kyrre,  i  forbindelse  med  oprettelsen  af 
fast  biskopsstol  i  Nidaros  (ca.  1075),  og  fuldført  nogen 
tid  før  hans  død  (1093).  Til  denne  kirke  flyttedes  da 
Olaf  den  helliges  skrin  ^  og  Magnus  den  godes  legeme  fra 
den  kirke,  hvori  begge  senest  havde  havt  sin  plads.  Skri- 
net blev  sat  over  højalteret,  og  for  Magnus  den  gode  ind- 
rettedes    en   grav  „udenfor  (fyrir  idan)   koret". ^     Disse 


1 


Snorre  skrev,  som  det  med  grund  antages,  ca.  1230,  ialfald  efter 
1222.  Men  der  kan  vel  intet  være  til  hinder  for,  ja  synes  endog 
rimeligt  nok,  at  hans  udtryk  „nn"  her  og  andre  steder  egentlig 
knytter  sig  til  tiden  for  hans  ophold  i  Nidaros. 
Hermed  fulgte  ventelig  ogsaa  hans  spyd,  da  Snorre  i  den  an- 
førte saga  fortæller,  at  kong  Olaf  under  slaget  paa  Stiklestad 
i  sin  ene  haand  „havde  det  spyd,  som  nu  staar  i  kristkirken 
ved  alteret."  Dette  spyd  tilligemed  hans  øx  nævnes  ogsaa  i 
Haak.  Haakonssøns  saga  blandt  de  sager,  som  i  1239  ved  her- 
tug Skules  hylding  bragtes  ud  af  kirken  sammen  med  skrinet. 
P.  A.  Munch  har  overalt  forklaret  dette  sted  saaledes,  at  gra- 
ven blev  opkastet  paa  kirkegaarden  nær  koret.  Dette  forekom 
mig  utænkeligt,  og  jeg  har  derfor  første  gang  jeg  skrev  om 
kirken  (N.  Tidsskr.  f.  1853,  s.  35)  og  senere  et  par  gange  ud- 
talt, at  graven  var  i  korets  væg.  Men  dette  kunde  heller  ikke 
være  rigtigt,  da  jo  væggen  ogsaa  hørte  til  koret,  og  saaledes 
ikke  kunde  siges  at  være  udenfor  dette.  Den  ovenfor  i  texten 
anførte  ene  rigtige  forklaring  skyldes  professor  Sophus  Bugge, 
som  allerede  for  flere  aar  siden  gjorde  mig  opmerksom  derpaa. 

n* 


164 


N.  NIC0LAY8EN. 


ord  kan  ikke  forstaaes  anderlede^,  end  at  graven  blev 
indrettet  i  det  rum  af  kirken,  som  var  nærmest  vestenfor 
koret,  eller  med  andre  ord  i  skibet  eller  langhuset.  Det 
kan  hertil  føjes,  at  disse  navne  hos  os  er  yngre  end  re- 
formationen,  medens  der  i  voii;  gamle  sprog  kun  enkelt- 
vis og  i  senere  middelalder  træffes  et  eget  ord  for  skibet 
i  modsætning  til  koret,  nemlig  framkirkja. 

Det  fremgaar  altsaa  af  Snorres  fortælling,  at  lige- 
som  det  oprindelige  kapel  over  Olaf  den  helliges  grav 
forsvandt  ved  opførelsen  af  Olaf  kyrres  kristkirke,  saa- 
ledes  blev  denne  igjen  ombyttet  med  det  bygverk,  som 
fandtes  paa  tomten,  da  Snorre  skrev.  Dette  udtrykker 
han  endog  paa  en  dobbelt  maade,  idet  han  ikke  alene 
kalder  Olaf  kyrres  kirke  „den  forrige  kristkirke",  men 
ogsaa  siger,  at  den  store  kirkebygning,  som  han  saa,  var 
paabegyndt  af  erkebiskop  Eystein.  Og  fandtes  der  ikke 
dengang  noget  igjen  af  Olaf  kyrres  kirke,  saa  vil  det 
naturligvis  endnu  mindre  være  tilfældet  i  vor  tid.  Det 
tør  ogsaa  sikkert  paastaaes,  at  enhver,  som  med  den  rette 
stilkritik  betragter  domkirkens  levninger,  ikke  noget  øie- 
blik  kan  være  i  tvil  om,  at  alt,  hvad  der  nu  viser  sig 
over  jorden,  .  maa  tilhøre  tiden  efter  Olaf  kyrres  dage. 
At  ogsaa  Snorres  fortælling  om  alterne  har  sin  rigtighed, 
viste  sig  ved  de  undersøgelser  i  højkoret,  som  foretoges 
1873^  af  restaurationsbestyrelsen  (arkitekt  Christie  og 
intendant  Krefting).  Lidt  under  det  i  senere  tider  be- 
nyttede alter  blev  nemlig  trufifet  grundmuren  af  et  gam- 
melt alter,  altsaa  erkebiskop  Eysteins,  og  2  fod  derunder 
igjen  traf  man  fundamentet  af  et  mindre  og  endnu  ældre 
alter,  følgelig  Olaf  kyrres.     Denne  forskjel  i  højdeforhol- 


*    Se  aarsberetning  fra  foren,  til  norske  fortidsmindesm.  bevaring 
for  1872,  S.8. 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIBKE. 


165 


dene  hænger  forresten,  som  nedenfor  skal  nærmere  om- 
tales, sammen  med  de  forandringer  af  planet,  som  er 
foregaaet  i  kirkens  østende. 

Spørges  der  nu  om  hovedformen  af  Olaf  kyrres 
kristkirke,  saa  var  denne  naturligvis  for  det  første  orien- 
teret  eller  med  retning  fra  vest  til  øst.  Selvfølgelig  ind- 
befattede  kirken  ogsaa  som  sedvanlig  et  kor  for  højalteret 
samt  geistligheden,  og  vestenfor  dette  et  skib  for  lægfolket. 
Jeg  har  ogsaa  forlængst  hævdet,  at  kirken  paa  grund  af 
visse  kjendsgjerninger  maatte  have  været  en  udelt  eller 
enskibet  langkirke,  endvidere  at  koret,  som  sedvanligst  i 
alle  vore  gamle  kirker,  havde  været  noget  smalere  end  ski- 
bet,  og  endelig,  at  koret  mod  øst  var  afsluttet  i  en  halv- 
rund  nische  eller  apsis.  Første  gang  jeg  skrev  om  kir- 
ken, blev  det  ogsaa  udtalt  som  højst  sandsynligt,  at  man 
under  udførelsen  af  kirkens  restauration  vilde  komme  paa 
det  rene  med  disse  punkter;  „thi  merkeligt  vilde  det  være, 
om  man  under  de  forandringer  og  udvidelser,  som  efter 
Olaf  kyrres  tid  er  foretagne  med  kirken,  tillige  skulde 
have  udslettet  ethvert  spor  af  dens  ældre  grundvolde".* 
Dette  har  ogsaa  stadfæstet  sig  ved  de  senere  foretagne 
undersøgelser*  undtagen  i  ét  punkt.  Det  vil  saaledes  af 
de  skrafferede  linjer  paa  vedføjede  grundplan  sees,  at 
rummet  B  var  Olaf  kyrres  skib,  af  hvis  østvæg  endog  kor- 
buens  sokler  er  bevarede,  ^  og  A  dens  kor,  medens  fun- 
damentet af  dettes  søndre  væg  og  af  dets  østre  afslutning  er 
forsvundet.  Der  er  følgelig  intet  bevis  mere  tilstede  for 
en  apsis,  men  paa  den  anden  side  er  der  heller  ikke 
noget,  som  vidner  imod  tilværelsen  af  denne,  og  af  andre 


*    N.  Tidsskr.  f.  1853,  8.  43. 
«   Jfr.  anf.  aarsber.  f.  1872,  8.8. 
»   Jfr.  anf.  aarsber.  f.  1866,  s.  17. 


I 

CQ 

3 


TU 


3 


o 

> 

g 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


167 


grunde  maa  det  antages,  at  koret  virkelig  havde  saadant 
udspring.  For  det  første  var  nemlig  dette,  som  senere 
undersøgelser  har  vist,  tilfældet  i  de  af  vore  andre  dom- 
kirker, hvis  grundplan  kjendes,  saaledes  i  Aaslo  og  Hamar.^ 
Dernæst  træflfe  vi  gjennemgaaende  en  apsis  ved  de  uden- 
landske  ældste  kathedraler,  som  tradition  fra  de  gamle 
basiliker  og  et  udtryk  for  biskopens  sæde  {cathedra)  i 
enden  af  apsen. 

Kirkens  højalter  stod,  som  ovenfor  vist,  paa  samme 
sted  som  senere,  dog  saaledes,  at  planet  af  dets  funda- 
ment var  2  fod  under  den  nuværende  aattekants  gulv. 
Højalteret  havde  saaledes,  som  vi  ogsaa  træffe  i  de  uden- 
landske  ældste  kathedraler,  sin  plads  lidt  vestenfor  bisko- 
pens sæde.  Koret  var  hævet  med  ét  trin  paa  1  fod  over 
skibets  gulv. 

Som  sedvanligt  i  den  tid,  maa  kirkens  døre  og  vin- 
duer have  været  rundbuede,  og  de  sidste  anbragte  højt 
oppe  paa  væggene.  Naar  undtages  apsis,*  der  vel,  som 
ellers  i  regelen,  havde  et  halvt  kuppelhvelv,  var  de 
øvrige,  rum  sikkert  kun  dækkede  med  træloft,  da  hvel- 
ving over  andre  rum  end  de  smaa  sakristier  først  meget 
senere  træflfes  hos  os,  saaledes  endnu  ikke,  paa  sakristiet 
nær,  i  Hamars  domkirke,  der  blev  opført  efter  1150.  Dog 
var  loftet  neppe  lukket  med  flad  bedækning,  men  derimod 
sandsynligvis  som  i  flere  yngre  stenkirker  og  i  alle  vore 
stavkirker  aabent  med  synligt  sperreverk.  Da  kirken,  som 
anført,  var  uden  tverskib,  havde  den  følgelig  ikke  central- 
kvadrat,  og  saaledes  heller  ikke  noget  taam  paa  det  sted. 

*  For  Bergens  og  Stavangers  vedkommende  vides  intet  i  denne 
henseende.  Hvad  domkirken  paa  det  sidste  sted  angaar,  blev 
undersøgelsen  af  dette  punkt  desværre  undladt,  da  bygningen 
for  flere  aar  siden  stod  under  restauration. 

'  Kommer  af  det  græske  Sjjitbw  o:  at  hvelve. 


168 


N.  NICOLAYSEN. 


Men  da  vi  ej  vel  kan  tænke  os  en  domkirke  uden  taarn 
eller  kun  med  en  tagrytter  af  træ  midt  paa  skibet,  synes 
alle  omstændigheder  saaledes  at  pege  hen  til,  at  kirken  i 
vestenden  har  havt  et  firkantet  stentaarn  fra  grunden, 
dog  vistnok  af  mindre  omfang  end  det  nuværende.  Spor 
af  et  saadant  taarn  har  imidlertid  endnu  ikke  vist  sig  ved  de 
foretagne  undersøgelser  af  grundmurene,  men  vil  maaske 
fremkomme,  naar  tverskibet  skal  restaureres.  Endelig  er 
det  neppe  rimeligt,  at  kirken  har  manglet  sakristi,  da  et 
saadant  rum  ellers  uden  undtagelse  fandtes  ved  enhver 
domkirke,  paa  nordsiden  af  koret.  Det  maa  vel  derfor, 
som  O.  Krefting  ogsaa  mener,*  have  været  rester  af  et 
sakristi,  man  traf  ved  korets  nordside,  skjønt  de  hverken 
findes  afsatte  paa  grundplanen  eller  i  det  oprindelige 
rids.  ^ 

Som  det  vil  sees  af  grundplanen,  har  kirken  ikke 
havt  synderlig  størrelse  efter  vor  tids  begreber.  Den  var 
saaledes  udvendig  kun  ca.  120  fod  lang,  skibet  ca.  45 
fod  bredt  i  vestenden  og  lidt  bredere  i  den  modsatte 
ende;  koret  ca.  25  fod  bredt.  Hvad  højden  angaar,  maa 
skibets  møne  have  ligget  i  samme  plan  som  det  nuvæ- 
rende tverskibs. 

Skibets  skjævhed  kan  neppe  være  gjort  i  noget  be- 
vidst  øjemed,  men  har  vel,  som  ellers  ikke  sjelden  i  mid- 
delalderen f.  ex.  ved  Ringsakers  kirke,  sin  grund  i  unøj- 
agtigt  maal  under  murenes  opførelse.  Størrelsen  af  byg- 
ningen svarer  aldeles  til  det  fundament  (ilf  paa  grund- 
planen), der  ligger  noget  i  nordøst  for  kapitlet  og  vist- 
nok,   efter  hvad   der   forlængst   er  paavist  af  mig,^  maa 


*   Om  Throndhjems  Domkirke,  s.  7. 
«   Anf.  aarsb.  f.  1872,  s.  7. 
8   N.  Tidsskr.  f.  1853,  s.  25. 


ATTER  OM  THEONDHJEMS  DOMKIRKE. 


169 


antages  at  hidrøre  fra  Harald  haardraades  Mariekirke.^ 
/  I  saa  fald  kunde  vi  her  faa  et  begreb  om,  hvad  den  tid 
ansaa  for  en  stor  kirke.  Snorre  siger  nemlig  paa  et 
andet  sted  om  Mariekirken,  at  den  var  „en  stor  kirke- 
bygning (mikit  nmsteri).^  En  anden  sag  er  det,  hvis 
man  vil  bedømme  Olaf  kyrres  kristkirke  efker  en  rent 
vilkaarUg  maalestok,  hentet  fra  en  senere  tid,  hvad  der 
ogsaa  har  været  forsøgt,  idet  man  med  saadan  maalestok 
til  udgangspunkt  har  paastaaet,  at  kirken  som  en  kathedral 
umulig  kunde  have  været  saa  liden,  som  oven  anført. 
Herved  blev  det  dog  overseet,  for  det  første,  at  Olaf 
kyrres  kristkirke  var  den  ældste  af  dette  slags,  som  blev 
bygget  her  i  landet,  efterat  faste  biskopssæder  var  opret- 
tede.  .Demæst  antyder  Snorre  selv  ved  sin  betegnelse  af 
kristkirken  paa  hans  tid  som  „stor"  (s.  163),  at  Olaf 
kyrres  kirke  i  forhold  dertil  var  liden.  Endelig  maa  det 
lægges  vel  merke  til,  at  heller  ikke  udenfor  Norge  frem- 
viste de  ældste  biskopskirker,  før  de  ombyggedes  i  det 
12te  hundredaar,  nogen  synderlig  størrelse  fremfor  de  sed- 
vanlige sognekirker.  Herom  kan  navnlig  for  Frankriges 
vedkommende  henvises  til  Viollet-le-Duc.^ 

Efterat  Olaf  kyrres  kristkirke  var  færdig,  maa  den 
have  staaet  urørt  indtil  efter  midten  af  det  12te  hundred- 
aar.    Der  omtales    nemlig    ikke   nogen   ydre  begivenhed 


*  Som  bekjendt  flyttede  erkebiskop  Eystein  1178 — 1188  denne 
kirke  til  Elgesæter,  uden  at  det  vides,  ora  den  ikke  der  under 

.  gjenopbygningen  som  klosterkirke  blev  forøget.  Det  er  ogsaa 
ratdigt,  at  den  i  1240  brændte  sammen  med  klosterbygningen 
og  demæst  undergik  forandring.  Man  er  derfor  ikke  berettiget 
til  at  overføre  den  størrelse,  kirkens  fundamenter  viste  ved 
Schønings  undersøgelse  i  177'),  paa  Mariekirken.  lalfald  er 
det  sikrere  at  holde  sig  til  dens  gamle  grundvold. 

'  Diction.  råis.  d^arohiteot.,  II,  280. 


170  N.  NICOLAYSEN. 

f.  ex.  brand  eller  andet,  som  kunde  have  fremkaldt  kir- 
kens ombygning,  og  hvad  der  har  større  Tægt,  der  ind- 
traadte,  som  vi  ved,  heller  ikke  i  de  kirkelige  forhold  før 
den  nævnte  tid  nogen  forandring,  som  kunde  have  gjort 
det  nødvendigt  at  ombygge  kirken.  Dette  skede  som  be- 
kjendt  først  ved  den  vigtige  begivenhed,  at  styrelsen  af 
den  norske  kirke  flyttedes  over  til  vort  eget  land.  BUdtil 
havde  alle  de  norske  biskoper  været  sideordnede,  senest 
under  erkebiskopen  i  Lund.  Ved  midten  af  det  12te 
hundredaar  blev  derimod  biskopssædet  i  Nidaros  ophøjet 
til  erkestol  direkte  under  paven.  Og  medens  kristkirkerlie 
tilforn  havde  været  opført  af  kongen,  gik  nu  de  kirkelige 
byggeforetagender  over  til  den  geistlige  magt,  hvad  vi 
ogsaa  nedenfor  vil  faa  et  exempel  paa  i  erkebiskop  Ey- 
steins  fortælling  om,  at  han  ved  en  vis  leilighed  gav  kir- 
kens arkitekt  de  fornødne  bestemmelser  for  bygnings- 
arbeidets udførelse.  Det  fulgte  derfor  af  sig  selv,  at 
ligesom  Olaf  kyrres  kirke  hang  sammen  med  og  var  et 
udtryk  for  oprettelsen  af  et  fast  biskopssæde  i  Nidaros, 
saaledes  vilde  den  fra  nu  af  blive  formet  effcer  de  krav, 
som  gik  i  følge  med  de  nye  kirkelige  forhold.  Her  har 
det  nu  været  sedvanligt  at  pege  paa  den  storhed  og  glans, 
som  erkebiskopsdømmet  maatte  medføre  ogsaa  for  byg- 
ningen, og  dette  er  visselig  ogsaa  rigtigt.  Men  da  det 
ikke  med  nogen  haandgribelighed  i  det  enkelte  kan  paa- 
vises,  hvorledes  denne  indflydelse  maatte  ytre  sig  i  virke- 
ligheden, vil  jeg  her  lade  det  ud  af  betragtning.  Der- 
imod blev  der  næsten  samtidig  med  erkebiskopsdømmets 
oprettelse  eller  nøjagtigere  i  1152  overalt  ved  vore  bi- 
skopssæder  indført  en  ny  institution  af  største  betydning, 
nemlig  det  saakaldte  domkapitel,  hvis  medlemmer  som 
bekjendt,  foruden  at  de  valgte  biskopen,  dog  med  pavens 
approbation,  dannede  et  raadgivende  kollegium  for  kirkens 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


171 


styrer.  Dette  kollegium  var  selvfølgelig  ved  den  her 
omhandlede  kirke,  som  metropolitan,  talrigere  end  ved  de 
andre  underordnede  kathedraler,  uden  at  tallet  paa  dets 
medlemmer  sikkert  vides,  dog  maa  det  vel  fra  først  af 
have  været  mindst  20;  i  senere  tid  var  det  ca.  27,  Det 
kan  endvidere  ikke  betviles,  at  man  jo  søgte  at  ska£Fe 
erkebiskopen  og  domkapitlet  saadanne  pladse,  som  efter 
vedtægt  fandt  sted  i  udenlandske  kirkesamfund.  Her  var 
der  nu  i  denne  henseende  paa  mange  steder  indtraadt 
følgende  forandring.  Istedetfor  at  biskopen  oprindelig, 
som  ovenfor  berørt,  havde  sit  sæde  bag  højalteret  i  byg- 
ningens axe,  men  i  enden  af  apsis,  og  de  ringere  geist- 
lige tjenestemænd  ved  hver  side  af  ham  langs  væggens 
runding,  fik  biskopen  senere^  sin  faste  plads  et  stykke 
foran  alteret,  men  fremdeles  i  kirkens  axe  og  med  ryg- 
gen mod  øst,  medens  der  foran  ham  tvers  over  kirken 
var  et  aabent  rum.  Vestenfor  dette  igjen  fik  da  dom- 
kapitlets  medlemmer  eller  korbrødrene  sin  plads  i  de  saa- 
kaldté  kanikestole,  der  strakte  sig  fra  øst  til  vest  i  to 
eller  flere  rækker  langs  begge  sider  til  tverskibet,  under- 
tiden endog  ind  i  dette,  og  med  aabent  rum  i  midten. 
Til  denne  indretning  sluttede  sig  ogsaa  selve  bygningen, 
idet  dens  østende  fik  et  eget  højkor,  som  plads  for  høj- 
alteret og  begrænset  af  nogle  trin  nedad  til  det  egentlige 
kor,  hvori  biskopen  og  kanikerne  tog  sine  sæder  paa  den 
anførte  maade. 

Man  behøver  kun  at  kaste  et  blik  paa  det  ubetyde- 
lige kor  (se  grundplanen  A)  i  Olaf  kyrres  kirke,  for  at 
indse,  at  det  ikke  paa  langt  nær  kunde  være  tilstrække- 
ligt  baade  for  alteret  og  de  nævnte  indretninger.  Det 
gjaldt  følgelig  at  faa  tilvejebragt  et  større  kor  og  saa- 
snart  som  muligt.  Vi  træffe  nu  rundt  omkring  i  landet 
mange  kirker,    hvori   der,    om   end   senere,  har  været  en 


172 


N.  NICOLAYSEN. 


saadan  trang  tilstede,  og  vi  se  ogsaa,  hyorledes  den  blev 
tilfredsstillet.  Som  exempler  kan  her  anføres  Mariekirken 
i  Aaslo,  Grans  begge  kirker,  Ringsakers  kirke,  Mikaels- 
kirken  i  Tønsberg,  Mariekirken  i  Bergen,  endvidere  stav- 
kirker, saaledes  Urnes,  Aardal,  Stedje,  endelig  ogsaa  dom- 
kirkerne  i  Hamar,  Aaslo  og  Stavanger.  Overalt  se  vi 
her,  at  man  har  forlænget  det  oprindelige  kor  mod  øst, 
og  som  følge  deraf  ogsaa  flyttet  højalteret  henimod  kir- 
kens nye  østende.  Bar  man  sig  nu  ad  paa  samme  maade 
i  Olaf  kyrres  kristkirke?  nej,  og  hvorfor  ikke?  fordi  for- 
holdene her  var  væsentlig  forskjellige  fra  alle  andre  kir- 
ker i  landet.  I  de  øvrige  kirker  var  der  intet  til  hinder 
for  at  flytte  højalteret;  thi  hvad  der  efter  ældgammel  kir- 
kelig bestemmelse  udgjordf  en  del  af  alteret  og  navnlig 
relikvierne  kunde  følge  med.  Dette  gjaldt  jo  rigtignok 
forsaavidt  ogsaa  kristkirken  i  Nidaros,  som  Olafsskrinet 
over  alteret  ogsaa  kunde  flyttes  med  dette.  Men  her  var 
der  den  særegenhed,  at  alteret  stod  over  en  martyrs,  endog 
kirkens  og  landets  skytshelgens,  grav.  Denne  kunie  na- 
turligvis ikke  rokkes,  da  den  var  absolut  knyttet  til  et 
bestemt  sted,  og  alteret  igjen  maatte  efter  kirkelig  lov 
staa  over  graven.  At  flytte  højalteret  vilde  saaledes  være 
«t  sacrilegium  og  følgelig  umuligt.  Men  naar  en  udvidelse 
af  koret  mod  øst  ikke  lod  sig  foretage,  saa  var  der  føl- 
gelig ingen  anden  udvej  end  at  udstrække  koret  mod  vest 
eHer  saaledes,  at  det  kom  til  at  omfatte  ogsaa  den  for- 
haandenværende  kirkes  skib.  At  dette  ogsaa  virkelig 
fandt  sted,  fremgaar  af  Flatøbogen  (skrevet  ca.  1380), 
naar  den  ved  at  gjentage  det  ovennævnte  udsagn  af  Fagr- 
skinna,  at  Magnus  den  godes  lig  blev  lagt  i  en  grav  „uden- 
for  koret",  tilføjer:  „men  nu  er  det  inden  koret  foran  erke- 
biskopens plads  (rum),''  Dette  kan  nemlig  ikke,  —  lige- 
«aa  lidt  som  et  lignende  udsagn  om  Erling  skakkes  grav. 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


175 


hvilket  senere  skal  omtales  — ,  forstaaes  paa  den  maade 
og  har  heller  ikke  uf  nogen  været  saaledes  opfattet,  at 
selve  graven  blev  flyttet.  Det  kan  derimod  alene  forklares 
derhen,  at  den  del  af  kirken,  hvori  Magnus  blev  gravlagt, 
senere  fik  en  anden  bestemmelse  end  fra  først  af,  eller 
med  andre  ord,  at  skibet  i  meUemtiden  var  gaaet  over  til 
at  blive  kor,  d.  v.  s.  det  egentlige  eller  lavere  kor,  og 
dette  skede  som  følge  af  erkebispedømmets  og  domkapit- 
let» oprettelse  og  derfor  vistnok  strax  deretter.  Lægge^ 
vi  derhos  merke  til,  hvor  biskopens  senere  plads,  som 
ovenanført,  var  i  de  udenlandske  kathedraler,  og  at  der 
endnu,  som  paavist  af  Krefting,  paa  det  tilsvarende  sted 
i  domkirken  under  gulvet  forefindes  et  meget  gammelt  og^ 
usedvanligt  gravsted,  som,  efter  hvad  undersøgelserne  lige-^ 
ledes  have  vist,  maatte  have  været  der  ialfald  før  højkorets 
ombygning  paabegyndtés  eller  før  ca.  1183,  saa  kan  der 
neppe  længer  være  nogen  tvil  om,  at  dette  gravsted  er 
Magnus  den  godes,  og  at  erkebiskopen  der  havde  sin  plads^ 
endnu  ved  1380  og  fremdeles  indtil  reformationen.  ^ 

Det  var  nu  vistnok  sjelden  i  middelalderen,  at  et  af 
kirkens  hovedrum  fik  en  anden  bestemmelse  end  oprinde- 
lig,  men  dette  er  dog  ikke  uden  exempel,  hvor  det  paa- 
krævedes  af  forholdene,  og  vi  kan  vel  tænke  os,  at  geist- 
ligheden i  Nidaros  ikke  just  med  glæde  tog  plads  i  ski- 
bet, hvad  vi  ogsaa  træflFe  andensteds.  Men  hvor  der,  som 
her,  var  spørsmaal  om  et  enten  —  eller:  paa  den  ene- 
side  overhovedet  at  være  uden  plads  i  kirken  og  paa  den 
anden  side  at  maatte  tåge   tiltakke  med  det  forrige  skib,. 


1 


Rimeligvis  var  her  i  nogen  tid  anbragt  den  stol,  som  Sverre- 
havde  ladet  gjøre  for  hallen  paa  Sverresborg  i  Bergen,  men 
i  1207  ved  borgens  indtagelse  skjænkedes  til  erkebiskopen  i 
Nidaros,  hvor  den,  som  sagaen  tilføjer,  „ siden  længe  var 
i  kristkirken." 


174 


N.  NICOLAYSEN. 


blev  man  nødt  til  at  vælge  det  sidste.  Medens  saaledes 
selve  bygningen  østenfor  det  formodede  vesttaarn  eller 
det  nuværende  tverskib  forblev  urørt,  indtraadte  der  kun 
nogen  forandring  derved,  at  det  indre  fik  en  forskjellig 
anordning  mod  før,  idet  Olaf  kyrres  kor  med  sin  grænse 
mod  vest  af  ét  trin  paa  1  fods  højde,  som  undersøgelsen 
bar  vist,  gik  over  til  højkor  (grundplanen  A),  medens  det 
forrige  skib  (grundplanen  B)  fra  nu  af  blev  det  egentlige 
kor,  hvor  erkebiskopen  og  den  øvrige  geistlighed  fik  plads 
paa  den  ovennævnte  maade.  Forresten  træflfes  ikke  ordet 
Tiøjkor  for  det  tilsvarende  rum  hos  os  tidligere  end  paa 
reformationstiden  og  indført  fra  Tyskland,  medens  dette 
rum  i  sagaerne  og  i  de  faa  tilfælde,  hvor  talen  er  derom, 
kun,  som  senere  vil  sees,  betegnes  i  forhold  til  koret  med 
omskrivningen:  „længer  ind  til  alteret".  Derimoder  ordet 
kor,  naar  der  handles  om  tiden  efter  oprettelsen  af  dom- 
kapitlet, ligesom  i  udlandet,  en  fast  betegnelse  for  rum- 
jnet  mellem  højkoret  og  tverskibet. 

Vi  har  saaledes  seet,  at  der  efter  erkestolens  og 
domkapitlets  stiftelse  blev  indrettet  nye  rum  i  kirken  for 
geistligheden,  og  denne  maatte  naturligvis  først  og  fremst 
«kaflfes  plads.  Men  dette  skede  kun  paa  lægfolkets  be- 
kostning og  ved  at  l^gge  beslag  paa  deres  gamle  rum 
-eller  skibet.  Der  maatte  da  gives  dem  erstatning  for 
tabet,  og  desuden  kunde  kirken,  som  bygning  betragtet, 
ikke  fremdeles  være  uden  skib.  Denne  mangel  lod  sig 
dog  ikke,  som  dengang  talen  var  om  geistligheden,  af  hjelpe 
ved  kun  at  foretage  en  anden  indretning  af  forhaan- 
denværende  rum,  da  saadanne  overhovedet  ikke  fandtes 
vestenfor  Olaf  kyrres  kirke,  undtagen  maaske,  sojn  for- 
modet, et  taarn.  Der  var  saaledes  ingen  anden  udvej  end 
at  forlænge  kirken  mod  vest.  Under  disse  omstændig- 
heder  maa  der  ogsaa  naturlig  have  opstaaet  et  ønske  om 


ATTER  OM  THEONDHJEMS  DOMKIRKE, 


175 


at  give  den  nye  tilbygning  et  præg  af  den  storhed  og 
glans,  som  metropolitankirken  tilkom,  ved  at  anvende  saa- 
danne  former,  som  andensteds  tilhørte  kathedralkirkeme, 
navnlig  i  det  land,  der  dengang  paa  disse  felter  nærmest 
tjente  som  forbillede  hos  os,  nemlig  England.  Her  havde 
der  for  det  slags  bygninger  udviklet  sig  en  staaende  ved- 
tægt:  omtrent  paa  midten  af  kirken  blev  sat  et  tverskib 
med  langt  udspringende  arme,  mellem  dem  et  stort  fir- 
kantet taarn,  og  vestenfor  dette  igjen  et  flerdelt  langhus. 
Det  er  dette,  som  nu  gjentog  sig  i  kristkirken,  og  som 
vi  endnu  kan  se  i  tverskibet  med  dets  lange  arme  (grundpl. 
EF)  og  taarn  (C).  Dog  har  det  sidste  senere  undergaaet 
store  forandringer  i  sin  hovedform,  medens  denne,  paa 
enkelte  undtagelser  nær,  endnu  er  bevaret  i  tverskibets 
arme,  hvis  højde  har  svaret  til  det  daværende  kor  eller 
Olaf  kyrres  gamle  skib.  Som  det  kan  sees,  var  hovedrum- 
met  ikke  hvelvet,  men  dækket  med  aabent  træloft,  medens 
underste  stokverk  af  de  mod  øst  udspringende  kapeller  fik 
krydshvelv,  som  her  sandsynligvis  blev  anvendte  for  første 
gang  i  vort  land.  Som  det  tydelig  sees,  var  der  ved  tver- 
skibets grundlæggelse  ikke  paatænkt  nogen  forandring  af 
koret,  da  de  to  spidsbuede  aabninger,  som  findes  i  østvæggen 
ved  hver  side  af  taamfoden,  paa  grund  af  sin  form  vise 
sig  at  tilhøre  en  senere  tid.  Derimod  er  der  ligeoverfor 
paa  de  tilsvarende  steder  i  vestre  væg  ogsaa  to  lignende  aab- 
ninger, men  med  den  i  det  øvrige  rum  oprindelig  anvendte 
rundbuede  stil.  Heraf  fremgaar  følgelig,  at  tverskibet  fra 
først  af  var  beregnet  paa  et  tredelt  langhus  mod  vest. 
Ved  undersøgelsen  har  det  ogsaa  vist  sig,  at  fundamen- 
terne  for  et  saadant  langhus  endnu  er  til,  og  ifølge  grund- 
planen  (Z>)  har  strakt  sig  et  godt  stykke  mod  vest,  hvor 
der  som  afslutning  var  anbragt    et   lidet   firkantet  taarn 


176 


N.  NICOLAYSEN. 


ved  hvert  hjørne.  Saaledes  se  vi  her  i  forbindelse  med 
tverskibet  og  dets  taarn  de  engelske  kathedralformer  lige- 
som  i  Hamars  domkirke,  og  formodentlig  var  midtskibet, 
ligesom  i  Grans,  Ringsakers,  Hamars  og  Akers  kirker,  baaret 
af  svære  rundpiller  efter  engelsk  forbillede,  hvorhos  loftet 
ikke  var  hvelvet,  men  som  i  tverskibet  af  træ  med  synligt 
sperreverk.  Hvad  der  ogsaa  viser,  at  dette  langhus  hørte  til 
samme  byggeperiode  som  tverskibet,  er  en  egen  konstruk- 
tionsmaade  af  dets  grundmur,  hvilken  ellers  kun  træflfes  i 
tverskibet  og  kapitlet.  Sideskibene  var,  som  det  sees, 
hvelvede.  Paa  grund  heraf  og  fordi  langhuset  vistnok 
maatte  indbefattes  under  den  store  kirkebygning,  som 
ifølge  Snorre  stod,  da  han  skrev,  tør  det  antages,  at  denne 
yestfløj  virkelig  blev  fuldført.  I  saa  fald  har  dens  midt- 
skib  havt  samme  højde  som  tverskibet. 

Spørge  vi  dernæst  om  tiden,  naar  tverskibet  blev 
opført,  kan  for  det  første  aaret  for  dets  paabegyndelse 
ikke  bestemmes.  Dette  har  dog  forholdsvis  kun  liden 
interesse,  medens  det  er  væsentligt,  at  paabegyndelsen,  som 
ovenfor  antaget,  maa  være  skeet  i  anledning  af  domkapit- 
lets  oprettelse.  Fot  det  første  kan  dette  nemlig  sluttes  af 
stilen ;  thi  om  vi  ogsaa  sætte  ud  af  betragtning,  at  den 
paa  flere  steder  og  navnlig  i  de  højere  partier  af  det  indre 
viser  sig  finere  og  rigere,  ja  endog  i  enkelte  profiler  stærkt 
nærmer  sig  til  gotiken,  saa  har  den  dog  selv  i  de  ældste 
dele  en  saadan  romansk  karakter,  som  maa  tilhøre  tiden 
efter  ca.  1150.  Dernæst  findes  der  som  bekjendt  paa  et 
oprindeligt  gesimsbaand  i  tverskibets  nederste  søndre  kapel 
en  indskrift  —  som  ogsaa  Snorre  sikkert  kan  forudsættes 
at  have  kjendt  — ,  ifølge  hvilken  et  daværende  alter 
blev  indviet  af  erkebiskop  Eystein  26  novbr.  1161  eller  i 
det  første  aar,  efterat  han  som  biskop  var  konfirmeret  af 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


177 


paven.  Kan  der  nu  ogsaa  være  nogen  tviP  om,  hvorvidt 
der  til  den  tid  var  fuldført  saameget  af  bygningen,  som 
indskriftens  sted  forudsætter,  saa  vil  der  ialfald  ikke  være 
noget  til  hinder  herfor,  hvis  verket  blev  paabegyndt  alle- 
rede, efterat  han  var  valgt.  Dette  skede  som  bekjendt 
udenfor  den  fastsatte  orden  ikke  af  domkapitlet,  men  af 
kongen  i  1157,  og  saaledes  vilde  Snorres  udsagn,  at  han 
paabegyndte  den  hele  nyere  kirkebygning,  under  aUe  om- 
stændigheder  blive  aldeles  rigtigt.  Endehg  er  der  i  senere 
tid  fremkommet  en  hidtil  ubekjendt  fortælling  ^  af  Eystein 
selv,  hvoraf  det  sees,  at  et  stort  bygningsarbeide  paa  kir- 
ken var  i  gang,  under  hvis  ledning  han  styrtede  ned  af 
stilladserne  fra  murens  højeste  top  og  forslog  sig  meget 
alvorlig.  Saavidt  det  skjønnes,  maa  denne  fortælling  have 
faaet  sin  redaktion  under  erkebiskopens  ophold  i  England 
1180 — 1183  og  sigte  til  en  begivenhed  i  hans  liv,  som 
dengang  allerede  laa  noget  tilbage  i  tiden,  og  da  kunde 
de  byggearbeider,  som  nævnes,  ikke  være  andre  end  dem, 
som  knyttede  sig  enten  til  det  senere  forsvundne  langhus, 
det  endnu  staaende  tverskib  eller  det  saakaldte  kapitel 
ved  nordsiden  af  koret  (grundpl.  6?).  Disse  danne  ogsaa 
tilsammen  en  egen  periode  for  sig  i  kirkens  tilblivelse 
derved,  at  deres  fundamenter  er,  som  ovenberørt,  ander- 
ledes   konstruerede    end    kirkens    ældre    eller   yngre  dele. 


*  Jfr.  hvad  jeg  derom  har  anført  i  Ulustr,  Nyhedsbl.  f.  1859, 
8.  207,  215. 

*  Se  „Pas8io  et  miracula  beati  Olavi"  ed.  F.  Metcalfe,  Oxford,  pag. 
104,  forsaavidt  oversåt  i  anf.  aarsb.  f.  1881,  s.  164.  Dette  er 
forresten  ogsaa  ellers  interessant,  som  det  eneste  sted,  hvor  der 
nævnes  noget  om  enkeltheder  ved  opførelsen  af  en  stenbygning 
i  den  tidligere  middelalder  hos  os,  og  navnlig  hvor  der  omtales 
arkitekt  eller,  som  han  der  kaldes,  „ magister,  qvi  operariis 
ecclesiæ  præest." 

Hist.  Tidsskr.    2.  R.    VI.  12 


178 


N.  NICOLAYSEN. 


Dertil  kommer,  at  tverskibet  og  kapitlet,  hvad  deres  stil 
angaar,  i  det  ydre  oprindelig  kun  har  vist  rundbuede 
og  særlig  senromanske  former.  Naar  vi  nu  paa  den 
anden  side  i  koret  og  højkoret  allerede  ved  foden  og 
i  det  ydre  træflfe  tidlig  spidsbuestil,  maa  vistnok  de  to 
sidste  være  nogle  aar  yngre  end  de  førstnævnte.  Vi  ledes 
da  herved  til  den  antagelse,  at  kirkens  anden  byggeperiode 
har  været  afsluttet  før  1179,  hvorefter  der  er  indtraadt 
en  stans  af  flere  aar  og  mindst  3  elter  fra  1180 — 1183, 
da  Eystein  opholdt  sig  i  England. 

Inden  jeg  gaar  over  til  at  omtale  koret  og  højkoret, 
maa  her  først  gjøres  en  bemerkning  om  det  saakaldte 
kapitel.  Det  er  saaledes  ovenfor  (s.  168)  anført,  at  der 
ved  Olaf  kyrres  kristkirke  vistnok  var  et  sakristi,  men 
dette  kunde  af  hensyn  til  omstændighederne  ikke  have 
frembudt  saa  stort  rum,  at  det  blev  tilstrækkeligt,  da 
domkapitlet  oprettedes,  og '  der  var  saaledes  al  opfor- 
dring  til  at  faa  tilvejebragt  et  større.  Det  er  dette  jeg 
antager  skede  fra  erkebiskop  Eysteins  side  ved  opførelsen 
af  det  sakristi  eller  „skrudhus",  hvori  han  senere  (1188) 
blev  begravet.  Af  flere  grunde  maa  denne  bygning  vist- 
nok være  den  samme  som  det  nuværende  saakaldte  ka- 
pitel, hvilket  nedenfor  udførlig  skal  omtales  i  forbindelse 
med  den  nye  mening  om  denne  bygnings  øiemed,  som  hr. 
Heims  har  fremsat.  Her  maa  jeg  dog  foreløbig  bemerke, 
at  kapitlet  bevislig  er  opført,  inden  koret  og  højkoret 
undergik  nogen  forandring. 

Det  var  denne  forandring,  som  dernæst  blev  gjen- 
stand for  byggevirksomhedén  ved  kirken.  Muligt  var 
ogsaa  kapitlets  store  afstand  fra  hovedbygningen  bereg- 
net paa  en  udvidelse  af  denne.  Under  alle  omstændig- 
heder  maa  det  vistnok  have  staaet  klart  for  erkebiskop 
Eystein,    at   østlængden    ved   sin    tarvelighed   og    mangel 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


179 


paa  omgange  dannede  en  skrigende  modsætning  til  det 
nye  rigt  udstyrede  tverskib,  og  derfor  ikke  kunde  blive 
-staaende  i  denne  tilstand.  Det  gjaldt  jo  her  ogsaa  de 
Tigtigste  rum  i  kirken,  hvor  geistligheden,  højalteret  og 
skrinet  med  dets  nationalhelligdom  havde  sin  plads. 
Har  saaledes  ønsket  om  at  tilfredsstille  den  forhaanden- 
Tærende  trang  end  været  levende  hos  erkebiskopen,  maa 
dog  opfyldelsen  være  bleven  forhindret  ved  hans  ufrivil- 
lige exil,  hvorunder  han  tilbragte  3  aar  (1180 — 1183)  i  Eng- 
land. Han  har  da  vistnok  kort  efter  hjemkomsten  søgt  at 
bringe  sin  plan  til  udførelse.  Ved  denne  var  der  imidler- 
tid flere  hensyn  at  tåge.  For  det  første  gik  det  ikke  vel 
an  at  rive  hele  østlængden  ned  paa  engang  og  demæst 
bygge  den  op  paa  nyt,  da  dette  vilde  medtage  lang  tid 
og  det  samtidige  savn  af  begge  rum  derved  blive  altfor 
føleligt.  Det  maatte  derfor  være  rimeligst  at  indrette  sig 
saaledes,  at  de  gamle  rum  kunde  benyttes  saalænge,  som 
•det  lod  sig  gjøre,  og  de  nye  tåges  i  brug  snarest  muligt, 
«Uer  at  den  tid,  hvori  det  ikke  lod  sig  undgaa  at  være 
uden  kor  eller  højkor  eller  begge  dele,  indskrænkedes  til 
-den  mindst  mulige.  Af  disse  grunde  maatte  det  derfor 
Tære  mest  praktisk  først  at  ombygge  højkoret  og  dernæst 
koret.  Dertil  kom,  at  dette  af  konstruktive  hensyn  vilde 
have  mest  for  sig,  da  derved  blev  tilvejebragt  den  for- 
nødne støtte  mod  øst  for  det  fremtidige  kor  med  dets 
hvelvinger,  ligesom  tverskibet  allerede  stod  færdigt  for  at 
gjøre  samme  tjeneste  mod  vest.  Med  andre  ord,  vi  maa 
tænke  os,  at  man  dengang  har  baaret  sig  ad  paa  lignende 
maade  som  i  vor  tid  ved  restaurationen  af  de  samme  rum, 
idet  man  har  gaaet  fra  øst  mod  vest.  Først  er  da  koret 
bleven  afstængt  ved  en  væg  henimod  sin  østre  ende  og 
forsynet  med  et  midlertidigt  alter,  hvoretter  højkorets  om- 
bygning  sattes   i   gang,    og   da    denne   var   færdig,   toges 

12* 


180 


JI.  NICOLAYSEN. 


koret  under  behandling,  idet  man  rimeligvis  flyttede  til 
tverskibet,  hvorfra  man  igjen  foretog  en  endelig  flytning 
tilbage  til  højkoret  og  koret,  da  det  sidste  var  fnldført. 
Dog  kan  det,  naar  vi  tåge  hensyn  til,  hvorledes  bygnings- 
arbeider gik  for  sig  i  middelalderen,  vel  tænkes,  at  man 
ikke  begyndte  med  at  nedrive  højkoret  og  østre  gavl,  men^ 
medens  rummet  endnu  benyttedes,  først  opførte  omgangen, 
saa  vidt  det  lod  sig  gjøre,  ja  mulig  endog,  at  man  bar 
sig  ad  paa  samme  maade  ved  koret.  Hvorledes  imidler- 
tid end  arbeidet  er  foregaaet  i  de  nævnte  henseender,  saa 
er  det  sikkert,  at  højkoret  er  bygget  før  koret.  Dette 
kan  allerede  sluttes  deraf,  at  stilen  i  det  sidste,  skjønt 
endnu  tidlig  gotisk,  alligevel  viser  en  noget  større  udvik- 
ling  end  i  højkoret;  thi  naar  hr.  Heims  (s.  422)  frem- 
holder, at  meandergesimsen  paa  søndre  sideskib  er  aldeles 
romansk,  tager  han  feil,  da  de  blade,  som  ligge  mellem 
slyngningerne,  i  sin  stilisering  vise  ligefrem  tidlig  gotik, 
Naar  man  .paa  den  anden  side  har  villet  gjøre  den  saa- 
kaldte  kongeindgang  ved  søndre  sideskib  yngre  end  lang- 
huset (fra  1248  og  senere),  da  er  heller  ikke  denne  kro- 
nologiske bestemmelse  rigtig;  ogsaa  dette  portal  er  tidUg 
gotisk,  og  giver  ligesom  korbuens  hjørnepillarer  exempel 
paa  den  tids  leg  med  søiler;  vi  træffie  ogsaa  lignende  for- 
mer i  koret  (1186—1200)  i  Lincolns  kathedral  og  en 
meget  lig  anordning  i  levningerne  af  et  af  vestportalerne 
(1195—1214)  i  St.  Albans  abbedikirke.  Hvad  der  dog 
haandgribelig  viser,  at  højkoret  blev  bygget  før  koret  og 
ikke  omvendt,  er  konstruktionen  paa  flere  steder.  Herom 
siger  Krefting  i  sin  bog  s.  14,  at  derpaa  er  fundet  „mange 
merker",  uden  at  dog  disse  nævnes  som  rimeligt  for 
kortheds  skyld  af  hensyn  til  bogens  øjemed.  Men  uden- 
tvil  sigter  forf.  her  fornemmelig  til  to  kjendsgjerninger. 
Den  ene  er,  at  østre  ende  af  korets  nordre  sideskibs  mur 


ATTEE  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


181 


er  bygget  ind  i  den  ældre  aabning,  som  findes  i  højkorets 
gang^  (se  grundplanen,  hvor  det  hele  dog  ikke  er  rigtig 
tydeligt).  Den  anden  viser  sig  i  højkorets  hjørnetrappe, 
hvor  man  dels  ved  hovedpillarerne,.  dels  oppe  ved  klere- 
storiets  gang  og  hvelvansatser,  for  korets  tilslutning  har 
gjort  indhug  i  højkorets  mur. 

Det  tør  saaledes  ansees  aldeles  sikkert,  at  ombyg- 
ningen tog  sin  begyndelse  med  aattekanten  eller  højkoret, 
og  tildels,  som  foran  bemerket,  med  anvendelse  af  de 
gamle  fundamenter  fra  Olaf  kyrres  kor.  Naar  arbeidet 
derimod  blev  paabegyndt,  kan  ikke  bestemmes  anderledes, 
end  at  det  maa  være  skeet  senere  end  1183.  Men  selv 
om  det  skede  strax  derefter,  er  det  dog  ikke  muligt,  at 
baade  højkoret  og  koret  kunde  være  færdige  ved  erkebiskop 
Eysteins  død  26  januar  1188.  Naar  det  derfor  omtales  i 
Sverres  saga,  at  han  kort  efter  holdt  en  tale  over  Eystein 
„i  koret",  og  at  den  nye  erkebiskop  Erik  i  1189  lige- 
ledes  holdt  sin  indtrædelsestale  „i  koret",  saa  kan  der- 
med ikke  menes  det  omhyggede,  men  det  gamle  kor.  Og 
naar  det •  endvidere  siges,  at. kong  Sverre  under  thinget  i 
Nidaros  1190  lagde  erkebiskop  Erik  paa  hjerte  at  anvende 
«rkestolens  midler  til  at  fremme  det  arbeide  ved  kirken, 
«om  var  tilemnet,  saa  maatte  dermed  sigtes  til  højkoret. 
Dette  var  altsaa  dengang  endnu  ikke  fuldført,  og  heller 
ikke  kan  det  paavises,  naar  det  skede. 

Derimod  er  der  flere  beretninger,  hvoraf  man  tem- 
melig sikkert  kan  bestemme  den  tid,  inden  hvilken  koret 
og  følgelig  hele  kirken  østenfor  taarnet  blev  færdig.  For 
det  første  har  vi  her  det  offcnævnte  udsagn  af  Snorre,  at 
erkebiskop  Eystein  havde  paabegyndt  den  store  kirke- 
bygning, som   da   stod,    og   dertil  hørte  selvfølgelig  ogsaa 


*   Anf.  aarsb.  1876,  s.  200. 


182 


N.  NICOLAYSEN. 


hele  østlængden.  Henføres  nu  dette  udsagn,  som  oven- 
berørt,  til  den  tid,  da  forfatteren  opholdt  sig  i  Nidaros,, 
saa  var  den  her  omhandlede  del  af  bygningen  færdig  før 
1218.  Noget  nær  til  samme  slutning  kan  vi  komme  ved 
det,  som  ^iges  angaaende  Erling  skakkes  grav.  Herom- 
heder  det  i  Sverres  saga,  at  graven  i  1179  blev  opkastet 
ved  sydsiden  af  kirken,  men  ,„nu  er  den  i  kil:ken'',  og  tør 
det  med  grund  antages,  at  det  er  den  samme  grav,  som 
ifølge  Kreftings  paavisning  nu  forefindes  i  korets  søndre^ 
sideskib,  saa  kunde  deraf  sluttes,  at  koret,  da  denne  del 
af  sagaen  forfattedes  eller,  som  det  med  grund  antages,. 
senest  1215,  stod  færdigt.  Denne  slutning  er  dog  ikke^ 
aldeles  sikker,  da  jo  det  samme  kunde  siges,  selv  om  alene 
sideskibet  var  fuldført.  Større  sikkerhed  faa  vi  derimod 
af  et  sted  i  Haakon  Haakonssøns  saga,  hvor  der  fortælles 
om  et  optrin,  som  foregik  i  kirken  1218.  Palmesøndag: 
var,  som  det  der  heder,  „  kongen  og  hertug  Skule  begge 
i  kirken  og  sad  i  højsæde,  og  da  de  lededes  til  alteret 
for  at  ofre,  vilde  erkebiskopen  ikke  vende  sig  imod  kongen 
eller  modtage  hans  offer;  koggen  lagde  da  offeret  paa  al- 
teret, og  gik  siden  ud  igjen  til  sit  sæde."  Da  det  ikke 
vel  kan  tænkes,  at  kirkens  østlængde  dengang  endnu  hen- 
stod  urørt  i  sin  gamle  tilstand,  saa  maatte  baade  koret 
og  højkoret  have  været  omhyggede  før  den  tid.  Det  en- 
delige resultat  vilde  saaledes  blive,  at  hele  østlængden  i 
sin  nye  stand  var  færdig  før  1218  og  paa  grund  af  det 
ovenanførte  udsagn  i  Sverres  saga  sandsynligvis  endog  før 
1215.  Naar  det  forresten  af  ofringsscenen  sluttes,  at  og- 
saa  højkoret  da  var  færdigt,  saa  er  det  paa  grund  af  dea 
omstændighed,  at  de  ofrende  gik  et  stykke  indad  til  høj- 
alteret  fra  koret,  hvor  højsæderne  rimeligvis  var.  ^    Derved 

^   som  det  nærmest  maa  antages,  ved  hver  side  af  det  aabne  runa 
(jfr.  s.  171)  mellem  erkebiskopens  plads  og  kanikestolene.   For- 


^  ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE.  183 

faa  vi  ogsaa  en  bestyrkelse  paa,  at  den  indretning  af 
koret  og  højkoret,  som  efter  hvad  ovenfor  s.  174  er  an- 
taget  var  tilvejebragt  i  anledning  af  domkapitlets  opret- 
telse,  ogsaa  blev  gjennemført  ved  ombygningen.  Dog  er 
det  endnu  ikke  ganske  klart  paa  dette  sted.  Derimod 
viser  det  sig  tydeligt  i  fortællingen  om  hertug  Skules  hyl- 
ding  i  1239.  Efterat  hertugen  i  koret  forgjæves  havde 
bedet  korbrødrene  om  lov  til  at  lade  flytte  Olafsskrinet 
til  hyldingsstedet,  og  senere  havde  forladt  kirken,  gik  kor- 
brødrene „af  koret''  og  op  i  højkoret  eller,  som  det  ud- 
trykkes,  „længer  ind  til  alteret".  Men  da  Skules  søn 
Peter  og  hans  følge  gjorde  mine  til  at  tåge  skrinet  ned, 
stillede  korbrødrenes  formand  sig  foran  højalteret-  og  for- 
bød det.  Ikke  desto  mindre  sprang  Peter  op  paa  alteret 
og  skjød  til  med  knæerne  for  at  faa  skrinet  løst,  hvilket 
endelig  lykkedes,  hvoretter  det  blev  baaret  ud. 

Som  vi  ovenfor  har  seet,  heder  det  hos  Snorre  an- 
gaaende  ombygningen  af  højkoret  eller  Olaf  kyrres  op- 
rindélige  kor,  at  erkebiskop  Eystein  „lod  sætte"  højalteret 
paa  samme  sted,  hvor  det  havde  staaet  i  den  sidste  kirke. 
Dette  har  ogsaa,  som  anført,  bestyrket  sig,  forsaavidt  det 
stod  lige  over  hint  alter.  Derimod  kom  det  ikke  til  at 
indtage  just  samme  plan,  da  dette  er  bleven  forhøjet  2 
fod,  og  for  at  opnaa  dette,  er  altsaa  det  gamle  alter  først 
borttaget.  Det  vilde  derfor  været  urigtigt,  hvis  det  var 
bleven  sagt,  at  Eystein'  bibeholdt  det  gamle  alter,  medens 
Snorres  udtryk  netop    svarer    til,    hvad   der  foregik,  idet 


modentlig  var  kongens  sæde  ved  nordre  side,  som  den  fra 
gammel  tid  hæderligste.  Paa  de  eneste  to  andre  steder,  hvor 
kongesæde  omtales  i  kirker,  nemlig  i  Tønsberg  (»Snorres  Olaf 
den  helliges  saga  kap,  85)  og  i  Throndenes  kirke  (N.  Fonil. 
s,  698  og  anf.  aarsb.  f.  1869,  s.  166)  siges  udtrykkelig,  at  det 
var  ved  nordre  væg. 


184 


N.  NICOLAYSEN, 


det  nye  alter  blev  tilsat,  efterat  det  gamle  var  borttaget 
og  den  omtalte  forhøjelse  af  planet  tilvejebragt.  Det  er 
dog  neppe  rimeligt,  at  Snorre  sigter  paa  disse  tilstelninger, 
selv  om  han  har  kjendt  dem,  hvorimod  han  med  sine  ord 
har  villet  indprænte  den  sandhed,  at  højalteret  under  alle 
forandringer  i  dets  omgivelser  dog  altid  selv  bibeholdt  sin 
plads.  Jeg  indser  derfor  ikke,  hvorledes  det,  som  hr. 
Heims  mener  (s.  389),  indirekte  kan  udledes  af  Snorres 
beretning,  at  Eystein  ^Jamde  have  •  sat  alteret  paa  et 
andet  sted";  heller  ikke  vilde  dette  ladet  sig  gjøre,  da  det 
kom  i  strid  med  den  gamle  kirkelige  lov,  som  bød,  at  høj- 
alteret skulde  sættes  over  martyrens  grav.  I  hvert  fald 
er  budet  her  efterlévet,  dog  saaledes  at  Eysteins  alter, 
som  før  bemerket,  kom  til  at  staa  2  fod  højere  end  Olaf 
kyrres  paa  grund  a  f  selve  planets  forhøjelse.  •  Som  følge 
af  denne  maatte  der  ogsaa  tilveiebringes  3  trin  fra  koret 
til  højkoret,  medens  man  her  i  Olaf  kyrres  kirke  kun 
havde  1  trin.  Det  sidste  blev  saaledes  dækket  af  det 
mellemste  af  de  trende  trin,  og  vestenfor  dette  tilføjedes 
et  nyt,  der,  som  vi  endnu  kan  se,  kom  til.  at  ligge  tvers 
over  den  østligste  del  af  det  gravsted,  der  maa  antages 
for  Magnus  den  godes. 

Aattekantens  eller  højkorets  grundplan  viser,  som 
det  vil  sees  {A\  mange  skjævheder.  Disse  er  dog  ikke 
ligesom  i  Olaf  kyrres  skib  tilfældige  eller  alene  fremkomne 
ved  unøjagtigt  maal.  Tildels  er  (fe  vel  en  Hgefrem  følge 
af  det  gamle  skibs  uregelmæssigheder,  men  forresten  kan 
de  kun  hidrøre  fra  en  bevidst  hensigt.  Først  og  fremst 
maatte  højalteret  beholde  sin  plads,  og  det  gjaldt  da  til- 
lige  at  faa  denne  til  at  indtage  midten.  Dernæst  har 
man  villet  have  den  omtalte  brønd  ind  i  kirkens  mur  ved 
omgangens  sydøstre  hjørne,  medens  brønden  tilforn  var 
udenfor  muren.     Endvidere  har  man  søgt  paa  den  lempe- 


ATTER  OM  THBONDHJEMS  DOMKIRKE. 


185 


ligste  maade  at  faa  tilvejebragt  en  forening  af  højkoret  og 
„kapitlet"  (O).  Til  at  opnaa  alt  dette  har  nu  den  kan- 
tede fonn  i  forbindelse  med  de  tre  smaa  kapeller  været 
meget  beleilig,  og  denne  form  frembød  sig  ogsaa  selv  som 
noget,  der  fulgte  med  den  nye  gotiske  stil,  der  vistnok 
her  for  første  gang  kom  til  anvendelse  i  vort  land.  Hvad 
man  endelig  vistnok  har  tilstræbt,  var,  at  det  rum,  der 
indeholdt  kirkens  helligdom,  martyrens  skrin,  skulde  baade 
i  det  ydre  og  indre  fremtræde  paa  en  mere  iøinefaldende 
maade  end  ellers.  Herved  har  da  kirkens  østende  faaet 
denne  ejendommelige  hovedform,  der  mest  minder  om 
nogle  af  vore  stavkirker,  hvis  apsis  endnu  findes  bevaret 
(Hiterdal,  Lom,  Borgund).  Dog  kan  denne  lighed  ikke 
forklares  som  et  laan  fra  nogen  af  siderne,  hvorimod  den 
vistnok  er  fremkommet  alene  ved  lignende  hovedtræk  i 
grundplanen  paa  begge  steder.  Forresten  kan  der  ogsaa 
som  en  egenhed  ved  korbuen  peges  paa  den  bro,  som  gaar 
tvers  over  buen.  Hensigten  dermed  er  utvilsomt  kun  at 
tilvejebringe  en  forbindelse  mellem  aattekantens  begge  sider, 
og  det  navn  af  „banlysningsaltanen",  som  undertiden  høres 
paa  denne  bro,  har  neppe  nogen  gammel  tradition  at  støtte 
sig  til.  Formodentlig  er  det  opstaaet  først  i  forrige  hun- 
dredaar  ved  en  misforstaaelse  af  beretninger  om,  hvor- 
ledes banlysningsakten  gik  for  sig.  Paa  det  eneste  sted, 
hvor  udførelsen  af  en  saadan  akt  omtales  i  kirken,  nemlig 
i  Laurentii  saga  ved  aaret  1300,  heder  det,  at  hånsordet 
blev  udraabt  d  kor  d.  v.  s.  i  koret,  ikke  ovenover  dette. 

Hvad  højkorets  stil  angaar,  skal  jeg  senere  komme 
tilbage  dertil.  Dog  kan  det  allerede  her  bemerkes,  at  en 
sammenligning  mellem  stilen  i  højkoret  og  kapitlet  peger 
hen  paa  det  sidste  som  noget  ældre  end  hint.  Thi  me- 
dens kapitlet  i  sit  ydre  endnu  er  senromansk  og  udeluk- 
kende  har  rundbuede  aabninger,  fremviser  højkoret  allerede 


186 


N.  NICOLAYSEN. 


fra  foden  af,  om  end  enkelte  rundbuede  former,  dog  over- 
veiende gotisk  stil,  skjønt  af  den  tidligste  slags,  og  særlig 
med  engelsk  præg.  .  Denne  stil  sees  ogsaa,  som  oven 
bemerket,  i  koret,  men  her  noget  mere  udviklet,  ihvorvel 
endnu  kun  med  *  lidet  fremtrædende  stræbepiller.  Trods 
svagheden  i  disse  murforstærkninger  maa  det  dog  antages, 
at  koret  ligesom  højkoret  fra  først  af  var  dækket  med 
krydshvelv,  og  dette  var  saaledes  vistnok  første  gang  i 
vort  land,  at  der  blev  slaaet  hvelv  over  en  kirkes  mellem- 
skib.  Forresten  træflfes  en  egenhed  i  korets  kleristoriums- 
mur,  idet  der  ved  dens  sammenstød  med  taamet  sees,  dog 
tydelig  kun  paa  søndre  side,  et  udspring  med  fortanding 
mod  tverskibet.  Heraf  fremgaar,  at  man  dengang  har 
tænkt  paa  og  gjort  et  anlæg  til,  at  tverskibets  arme  i 
overensstemmelse  med  de  sedvanlige  former  skulde  hæves 
til  sanmie  højde  som  koret,  uden  at  dette  siden  er  kom- 
met til  udførelse.  Hvad  endelig  inddelingen  af  kleristo- 
riets  ydre  vægge  angaar,  har  jeg  tilforn^  ud^alt  mig  derom 
i  modsætning  til  den  af  H.  Schirmer  sen.  udkastede  re- 
konstruktionsplan,  og  kan  her  henholde  mig  dertil. 

Efterat  hele  kirkens  østfløj  eller  dens  kor  og  højkor, 
som  oven  paavist,  maa  antages  efter  ombygningen  at  have 
været  færdig  før  1218  eller  ved  ca.  1215,  er  der  intet, 
hvoraf  det  kan  sluttes,  at  kirken  ikke  senere  blev  staaende 
urørt  indtil  1248.  Men  i  dette  aar  lod  erkebiskop  Sigurd 
Eindridssøn,  som  det  fortælles  i  Haakon  Haakonssøns  saga, 
lægge  kirkens  grundvold  saa  langt  vest,  som  den  senere 
har  været.  Dette  vil  da  sige,  at  han,  efterat  det  af  erke- 
biskop Eystein  grundlagte  langhus  var  nedbrudt,  paa- 
begyndte  det  nye,  hvoraf  levninger  endnu  sees  (D).  Dette 
fik    nok   samme   hovedformer  som   hint,  men  alle  forhold 


»    lUustr.  Nyhedsbl.  f.  1859,  s.  219. 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


187 


blev  nu  større:  sideskibene  bredere,  længden  mere  ud- 
strakt,  hjørnetaarnene  videre  og  højden  i  det  indre  og 
ydre  svarende  til  koret.  Stilen  var  endnu  den  samme 
som  i  den  sidste  del,  men  langt  mere  udpræget  og  med 
kraftige  stræbepiller.  Dertil  kom,  at  ogsaa  det  store 
midttaarn  fik  hvelving  og  det  rige  udstyr  i  spidsbuet  stily 
som  det  endnu  viser.  Hvorledes  taarnets  afslutning  i  det 
ydre  var  formet,  har  jeg  udtalt  mig  om  blandt  andet  i 
det  nys  citerede  blad,  ligesom  ogsaa  om  vestfagadens 
inddeling  i  dens  øvre  del.  Naar  hele  dette  nye  langhus 
blev  færdigt,  vides  ikke,  men  'sandsynlig vis  skede-  det^ 
inden  det  13de  hundredaar  gik  til  ende. 


Førend  jeg  gaar  over  til  særlig  at  omtale  de  nye 
anskuelser,  hr.  Heims  har  fremsat,  maa  det  af  visse  hen- 
syn og  som  indledning  dertil  være  mig  tilladt  at  gjøre 
endel  bemerkninger  angaaende  den  stilling,  jeg  i  mine 
meninger  har  indtaget  ligeoverfor  domkirkens  historie. 

Da  Munch  i  1859  i  det  store  af  regjeringen  udgivne 
verk  gjorde  den  anskuelse  gjeldende,  at  kirkens  tverskib 
paa  grund  af  sin  stil  maatte  henføres  til  tiden  efter  mid- 
ten af  12te  hundredaar  og  ej,  som  tilforn  hos  os  an- 
taget,  til  Olaf  kyrres  dage  (1067 — 1093),  var  d^nne  op- 
fatning  ikke  noget  nyt.  Allerede  i  1853  havde  W.  Ltibke 
udtalt  dette  gjennem  sin  anmeldelse*  af  Minutolis  verky 
ligeledes  Schnaase^  i  1854,    og   skjønt  jeg   havde  søgt  at 


1  Deutsch.  Kunstbl.  f.  1853,  no.  26. 

2  Gesch.  der  "bild.  Kiinste,  IV,  2,  s.  440. 


188 


N.  NIOOLAYSEN. 


imødegaa^  den  sidste  og  gjort  Kugler  opmerksom  derpaa, 
gjentog  dog  denne  i  1858,^  som  jeg  senere  fandt  meget 
rimeligt,  i  dette  punkt  den  samme  opfatning.  ^Desuden 
havde  Munch  selv  i  et  brev  fra  Kjøbenhavn  af  22  juni 
1858,  som  nu  ligger  for  mig,  og  hvori  han,  foruden  at 
bede  mig  om  sammen  med  professor  Unger  at  overtage 
bogens  korrektur  —  hvad  vi  ogsaa  gjorde  —  tillige  for- 
beredte mig  paa  det  nye  resultat,  hvortil  han  var  kommet 
i  Kjøbenhavn  ved  at  tale  med  professor  Høyen  og  kam- 
merraad  Lassen  om  kirken.  Alt  dette  gjorde  mig  mere 
og  mere  tvilsom,  og  efterat  jeg  senere  paanyt  havde  sam- 
menlignet domkirkens  tverskib  med  nordmanniske  kirker, 
som  kunde  sikrere  dateres,  blev  det  mig  klart,  at  den 
gamle  mening  ikke  paa  nogen  maade  lod  sig  opretholde. 
Derimod  fremsatte  Munch  i  samme  bog  flere  andre  me- 
ninger, som  jeg  saa  langt  fra  kunde  tiltræde,  at  jeg  i  min 
anmeldelse^  af  bogen  bestemt  udtalte  mig  derimod.  Blandt 
disse  meninger  var  følgende:  1)  at  Olaf  kyrres  kristkirke 
kun  havde  strakt  sig  fra  taarnet  til  aattekanten  og  havt 
formen  af  en  aflang  firkant;  2)  at  de  raa  mure,  som  dan- 
nede mellemvæggene  i  østlængden  og  for  et  par  aar  siden 
nedtoges,  skulde  være  levninger  af  Olaf  kyrres  kirke; 
3)  at  koret,  naar  undtages  nysnævnte  mure,  først  skulde 
være  opført  i  tiden  1230 — 1248;  4)  at  det  saakaldte  Ka- 
pitel ved  nordsiden  af  koret  ikke  havde  været  sakristi, 
men  først  et  Mariekapel  og  senere  et  kapitelhus;  endelig 
3)  at  aattekanten^  først  blev  opført  i  det  14de  hundredaar. 


*   Nord.  Universitets-Tidskr.  Upsala  1856,  4de  hefte,  8.188,  note  1. 

«   aesch.  d.  Bauk.  II,  s.  582. 

8   niustr.  Nyhedsbl.  f.  1859,  no.  47— 52. 

^  Herom  siger  hr.  Heims  (s.  387) :  „  Siden  det  Munch-Schirmerske 
verk  udkom,  har  det  været  almindeligt  i  den  (aattekanten)  at 
se  et  Mariekapel  i  lighed  med  det  Lady-chapel,  som  ved  mange 


ATTER  OM  THRONDtiJEMS  DOMKIRKE. 


18& 


dog  ikke  for  at  tjene  som  højkor,  men  som  Mariekapel^ 
efterat  kapitlet  var  ophørt  som  saadant.  De  3  første 
punkter  ansees  det  overflødigt  at  dvæle  ved,  da  min  me- 
ning derom  senere  har  stadfæstet  sig.  Dette  kan  tildels- 
ogsaa  gjelde  om  de  to  sidste  punkter,  som  desuden^  neden- 
for komme  til  nærmere  at  berøres.  Her  vil  jeg  derimod, 
hvad  hypothesen  om  det,  jeg  kunde  fristes  til  at  sige  ulyk- 
salige  Lady-chapél  angaar,  og  som  vistnok  ogsaa  skyldtes 
paavirkning  af  Høyen  og  Lassen,  for  det  første  bemerke, 
at  saavidt  det  kan  sees,  er  i  det  mindste  ordet  tidligst 
indført  af  mig,*  idet  jeg  pegede  paa  en  vis  lighed  mel- 
lem  det  slags  engelske  kapeller  og  aattekanten  i  henseende 
til  dennes  mere  selvstændige  fremtræden,  uden  at  jeg  dog 
hverken  paa  det  anførte  sted,  som  det  vil  sees,  eller  før 
eller  senere  har  antaget,  at  aattekanten  i  virkeligheden 
havde  været  noget  andet  end  højkor.  Herom  har  jeg 
ogsaa  noget  udførligere  udtalt  mig  i  den  nævnte  anmel- 
delse, og  finder  det  derfor  unødigt  her  at  opholde  mig  der- 
ved. Kun  vil  jeg  sige,  at  der  vistnok  i  domkirken,  som 
ellers  i  vore  arkitekturforhold,  ytrer  sig  en  stærk  paavirk- 
ning fra  England,  og  dette  er  ikke  mindst  fremholdt  af 
mig  selv.  Men  denne  paavirkning  kan  ogsaa  tillægges  for 
stor  betydning,  og  deraf  viser  der  sig,  som  jeg  tror,  paa 
flere  punkter  spor  i  Munchs  opfatning.  Man  kunde  saa- 
ledes  her  næsten  fristes  til  at  spørge,  hvorfor  Throndhjems 
domkirke  ikke  skulde  faa  lov  til  at  have  et  højkor^  som 


^f  Englands  kathedraler  slutter  sig  til  korets  østende."  Dette 
referat  tør  dog  ikke  ansees  korrekt,  da  det  er  mig  ubekjendt, 
at  nogen  ialfald  hos  os  har  optaget  Munchs  hypothes,  førend 
det  skede  af  arkitekt  H.  M.  Schirmer  i  hans  forannævnte  bog. 
Arkæol.  histor.  Fortegn,  over  Norg.  Levn.  af  Kunst  og  Haandv. 
1855,  s.  i:i0. 
At  et   saadant    fandtes    ogsaa  i  Halvardskirken  i  Aaslo   og  i 


190  N.  NICOLÅYSEN. 

saamange  andre  kathedraler.  Munchs  udgangspunkt  er  som 
bekjendt,  at  der  i  diplomer  fra  1293—1343  omtales  en 
Mariustuka  eller  et  Mariekapel  i  domkirken,  og  at  dette 
med  hensyn  til  forbrug  af  voxkjærter  stilles  højere  end 
andre  kapeller  og  i  lighed  med  byens  sognekirker.  Men 
dette  kan  jo  vel  forklares  paa  en  anden  og  rimeligere 
maade  end  just  saaledes,  som  Munch  gjør,  at  kapellet  i 
størrelse  og  rigt  udstyr  maatte  have  svaret  til  et  engelsk 
Lady-chapél  og  derfor  ikke  kunde  være  noget  andet  end 
aattekanten.  Dertil  kommer,  at  dennes  indretning  staari 
strid  med,  hvad  der  paa  den  ene  side  er  væsentligt  for 
de  omtalte  engelske  kapeller  og  paa  den  anden  side  an- 
tagelig for  en  stuka.  Der  vil  saaledes  neppe  kunne  paa- 
vises  i  England  eller  Frankrige  et  Mariekapel  af  det  om- 
handlede slags,  der  ligesom  domkirkens  aattekant  danner 
en  gjennomgang  til  andre  kapeller,  og  dette  har  vistnok 
heller  ikke  været  tilfældet  i  en  stuka.  Som  bekjendt  be- 
tyder dette  ord,  naar  det  anvendes  om  en  bygning,  et 
større  eller  mindre  udspring  fra  en  væg,  hvad  enten  dette 
udskud  viser  sig  i  det  ydre  eller  kun  danner  en  reces 
eller  fordybning  i  muren  som  en  alkove,  dog  i  begge  til- 
fælde  med  adgang  indenfra,  og  naar  der,  som  oftest  til- 
fældet i  kirker,  blev  sat  et  alter  i  saadant  udspring,  kom 
dette  med  hensyn  til  rummets  brug  at  svare  til  et  kapel. 
Men  da  dett  første  betydning  af  stuka  er  et  ærme,  saa 
har  i  lighed  dermed  et  rum  af  det  heromhandlede  slags 
vistnok  været  saaledes  indrettet,  at  man  ikke  kunde  komme 
ud  af  et  saadant  rum  ad  anden  vej,  end  man  kom  ind,  eller 
med  andre  ord,  at  en  stuke  ikke  var  noget  gjennemgangs- 
rum.     Aattekanten  er  saaledes  nok  omringet  af  3  stuker, 


Hamars  domkirke,  kan  formentlig  sluttes  af  de  resultater,  som 
senere  tids  undersøgelser  har  bragt  for  dagen. 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE.' 


191 


hvoraf  den  østligste  efter  sin  beliggenhed  kan  have  været 
den  omtalte  Maritistuka,  men  selv  er  den  ikke  nogen  stuke. 
Heraf  følger  ogsaa,  at  den  heller  ikke  kan,  som  hr.  Heims 
(s.  392)  mener,  have  været  den  6lafsstuka,  der  første 
gang  nævnes  i  et  diplom  af  1349. 

Jeg  kommer  dernæst  til  aattekantens  stil  og  hr. 
Helms's  opfatning  af  denne.  Skjønt  ogsaa  hr.  Heims 
mener,  at  kirkens  østende  i  førstningen  var  optaget  af 
Olaf  kyrres  kor  og  senere  af  erkebiskop  Eysteins  højkor, 
værger  han  sig  dog  imod,  at  det  sidste  er  bevaret  i  den 
nuværende  aattekant.  Han  vil  forøvrigt  ikke  udtale  sin 
mening  om,  hvorledes  det  nævnte  højkor  har  seet  ud, 
men  finder  (s.  382—393)  i  lighed  med  Munch,  Høyen  og 
Lassen,  at  4en  nuværende  aattekant  paa  grund  af  sin  stil 
maa  tilhøre  det  14de  hundredaar,  ja  muligens  er  yngre 
end  1328.  Var  det  nu  tilfældet,  at  det  slags  stil  i  aatte- 
kanten,  som  han  sigter  paa,  fandtes  der  overalt,  da  maatte 
man  vistnok  give  ham  ret,  men  dette  er  ingenlunde  saa. 
Tvertimod  viser  der  sig  en  større  eUer  mindre  stilforskjel 
mellem  rummets  enkeltheder.  Naar  det  nu  gjelder  at 
bestemme  aattekantens  opførelsestid,  kan  man  efter  almin- 
delig  logik  ikke  støtte  sig  til  enkeltheder,  som  vise  nyere 
stil;  thi  da  kunde  man  komme  til  det  resultat,  at  aatte- 
kanten  er  opført  i  erkebiskop  Valkendorfs  tid,  ja  endog 
senere.  Man  maa  derimod  selvfølgelig  holde  sig  til  den 
ældste  stil.  Dette  blev  paapeget  allerede  i  1855,  ^  efterat 
jeg  første  gang  havde  seet  domkirken  med  egne  øine,  og 
senere^  ved  anmeldelsen  af  Munchs  bog.  Hvad  der  i 
saa  henseende  blev  sagt  paa  det  sidste  sted,  kan  her 
gjentages. 


^   Anf.  aarsber.  f.  1856,  s.  37  if. 
•   lUustr.  Nyhedsbl.  f.  1859,  s.  210. 


192 


N.  NICOLAYSEN. 


„StUler  man  sig  inde  i  aattekanten,  og  lader  øiet 
løbe  opad  væggene  fra  foden  til  toppen,  vil  man  nok  se 
den  samme  stil  overalt,  om  end  paa  meget  forskjellige 
udviklingstrin,  men  arbeidet  bliver  ikke  rigere  og  finere 
efter  hvert  som  væggene  stige  i  højden,  tvertimod,  forhol- 
det er  her  tildels  modsat.  Øverst  oppe  træflfe  vi  den  tid- 
lige spidsbuestils  simple  og  lancetformede  buer,  dog  ved 
venstre  side  allerede  med  aabenbare  tilsætninger  af  rigere 
listverk,  hvad  der  helt  igjennem  viser  sig  i  den  følgende 
afdeling  i  forbindelse  med  rige  profiler;  i  den  nederste 
del  sees  endnu  yngre  sager,  der  fremvise  den  seneste 
gotiks  profileringer.  Denne  blanding  træffes  ogsaa  paa 
rodeloftet  eller  triumfbuen.  Enhver  vil  nu  her  strax  være 
paa  det  rene  med^  at  alt  dette  ikke  kan  have  staaet  saa- 
ledes  fra  først  af,  men  at  der,  efterat  de  øverste  mindst 
udviklede  dele  og  saaledes  hele  aattekanten  var  færdig, 
til  forskjellige  tider  maa  være  indtruflfet  noget,  som  har 
ødelagt  større  partier,  der  igjen  er  blevne  erstattede  med 
nye  arbeider  i  den  tids  stil.  Forklaringen  ligger  ogsaa 
meget  nær,  naar  vi  ved,  at  kirken  brændte  1328,  1432 
og  1531.  Flere  piller  og  buestykker  med  tilbehør  i  den 
nederste  afdeling  kan  endog  med  sikkerhed  dateres,  idet 
vi  træflfe  Erik  Valkendorfs  vaaben  indhugget  derpaa,  og 
vi  saaledes  henvises  til  aarene  1513 — 1521.  Spørges  der 
nu  om  tiden*  for  aattekantens  første  opførelse,  maa  natur- 
ligvis alle  de  yngre  dele  sættes  aldeles  ud  af  betragtning, 
og  vi  kan  kun  holde"  os  til  den  øverste  afdeling  med  tidlig 
spidsbuestil,  og  endda  maa  det  betænkes,  at  der  inden 
bygningen  kom  saa  højt  op,  var  hengaaet  nogen  tid,  saa- 
ledes at  stilen  imidlertid  havde  gjort  fremskridt.  Hertil 
kommer  nu,  at  der  dels  ved  den  omtalte  dør,  som  allerede 
berørt  af  Munch,  dels  i  kapellerne  og  paa  selve  triumf- 
buen viser  sig  flere  enkeltheder,  der  kun  staa  paa  over- 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


193 


gangen  til  den  spidsbuede  stil,  tildels  endog  med  runde 
eller  kløverbladformede  buer." 

Det  &ar  saaledes  vistnok  staa  fast,  hvad .  jeg  foran 
har  paavist,  at  den  nuværende  aattekant  er  paabegyndt  i 
erkebiskop  Eysteins  tid,  men  først  fuldført  efter  hans  død 
(1188),  og  senere  paa  grund  af  de  omtalte  brande  har 
undergaaet  forandringer  i  flere  enkeltheder. 

Hr.  Heims  har  endvidere  fremeat  en  anden  ny  me- 
ning, som  neppe  heller  kan  opretholdes.  Denne  mening 
staar  i  forbindelse  med,  at  han,  som  nys  bemerket,  an- 
tager,  at  erkebiskop  Eysteins  højkor  er  forsvundet,  og  at 
kirkens  nuværende  aattekant  først  blev  opsat  i  det  14de 
hundredaar  for  at  tjene  som  den  omtalte  „01afsstuka". 
I  midten  af  denne  skulde  da  kirkens  højalter  have  bibe- 
holdt sin  gamle  plads,  medens  der  samtidig  blev  indrettet 
et  andet  højalter  henimod  østenden  af  det  egentlige  kor 
eller  omtrent  paa  samme  sted,  hvor  Munch  satte  det  op- 
rindelige  højalter  ligetil  reformationen.  Som  støtte  for 
denne  sin  paastand,  eller  rettere  sagt  som  udgangspunkt 
derfor,  anfører  hr.  Heims,  at  der  i  flere  udenlandske  kathe- 
draler,  særlig  i  England,  fra  den  nævnte  tid  af  træffes  et 
saadant  alter,  fordi  man  fandt,  at  det  gamle  højalter  med 
skrinet  vilde  tabe  noget  af  sin  helligdomsglans  ved  at  be- 
nyttes til  den  daglige  gudstjeneste.  Her  kan  nu  strax 
indvendes,  at  om  man  ogsaa  i  England  ved  særegne  for- 
hold fandt  sig  opfordret  til  at  indrette  et  saadant  alter, 
saa  er  det  ikke  derfor  sagt,  at  man  her  i  Norge  fulgte 
dette  exempel  og  saaledes  afveg  fra,  hvad  der  var  sed- 
vanligt.  Der  maatte  ialfald  efter  «tlmindelig  logik  da  paa- 
vises  noget  i  domkirken,  hvoraf  tilværelsen  af  et  saadant 
alter  sikkert  kunde  sluttes,  f.  ex.  at  det  var  omtalt  i  en 
historisk  beretning  eller  at  levninger  af  alterets  fundament 
endnu   var  tilstede.      Men   ingen   af  disse   støtter   findes. 

Hist.  Tidsskr.    2.  R.  VI.  13 


194 


N.  NICOLAYSEN. 


Det  eneste,  forf.  her  kan  paaberaabe  sig.  er,  at  der,  som 
Kreftings  undersøgelser  har  vist,*  paa  det  anførte  sted  i 
domkirkeij  under  gulvet  mellem  gravsteder  fra  middel- 
alderen forefindes  en  firkantet  plads,  som  nu  indtages  af 
to  gravsteder  yngre  end  reformationen.  Da  nu  disse  selv- 
følgelig ej  fandtes  der  i  middelalderen,  saa  slutter  hr. 
Heims  heraf,  at  pladsen  dengang  var  fri  og  saaledes  kunde 
have  været  optaget  af  det  projekterede  alter.  Men  der- 
ved er  dog  endnu  kun  tilvejebragt  en  mulighed,  og  sæt 
endog,  at  pladsen  under  den  tilsigtede  del  af  middelalde- 
ren bevislig  havde  været  fri  for  gravsteder,  saa  følger  ikke 
deraf,  at  der  ej  kunde  have  staaet  noget  andet  end  just 
et  alter,  hvad  det  her  egentlig  kommer  an  paa  at  gjøre 
indlysende.  Men  tingen  er,  at  det  overhovedet  stiller  sig 
mere  end  tvilsomt,  om  pladsen  virkelig  var  fri  for  grav- 
steder, før  de  omtalte  nuværende  der  blev  anbragt.  Øien- 
vidnet  O.  Kreffcing,  der  selv  ledede  den  hele  undersøgelse 
af  begravelserne,  udtaler  nemlig,  at  de  nysnævnte  to  grav- 
steder „har  rimeligvis  fortrængt  ældre  grave",  og  dette 
udsagn  faar  en  støtte  derved,  at  man  ikke  blot  andensteds 
i  rummet  ser  spor  af  saadanne  graves  ødelæggelse,  men 
ogsaa,  at  der  paa  selve  det  her  omhandlede  sted  og  lidt 
søndenfor  den  sydligste  af  de  oftnævnte  to  grave  „fandtes 
en  grøtsten,  der  formodenthg  har  dannet  hovedenden  af 
et  gravsted  [altsaa  fra  middelalderen],  der  ogsaa  var  ble- 
ven  ødelagt  ved  en  her  forefunden  jordbegravelse."  Vi 
kan  saaledes  ikke  finde  nogen  sandsynlighed,  ja  neppe 
endog  en  mulighed  ibr  et  alter  paa  dette  sted.  Dertil 
kommer,  at  der  paa  den  anden  side  er  noget,  som  lige- 
frem  taler  imod  tilværelsen  af  et  saadant  alter.  For  det 
første  vilde  erkebiskopen  da,    naar   vi   erindre  hans  oven 

*    Anf.  aarsbcr.  f.   ISOO,  s.   If). 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


195 


omtalte  plads  i  domkirkens  kor,  komme  til  at  sidde 
bag  det  projekterede  alter  og  saaledes  blive  skilt  fra 
det  kollegium,  hvori  han  var  præses,  og  noget  saadant 
lader  sig  ikke  vel  tænke.  Dernæst  omtaler  den  tyskvi 
forfatter  Ziegler,  som  besøgte  kirken  kort  efter  dens  brand 
i  1531,  i  sin  bog  den  store  skade,  kirken  havde  lidt,  og  som 
var  størst  „omkring  alteret"  (drcum  aUare).  Her  menes 
selvfølgelig  aattekanten  og  højalteret,  og  der  fandtes  saa- 
ledes endnu  ved  slutningen  af  middelalderen  ikke  mere  end 
ét  saadant  alter,  hvis  plads  var  i  højkoret.  Efter  alt  dette 
tror  jeg  denne  hr.  Heims  hypothes  maa  ansees  ubevist  og 
ubevislig. 

Endelig  har  hr.  Heims  (s.  427—432)  ogsaa  sin  egen 
mening  om  den  bygning,  som  ligger  ved  nordsiden  af 
domkirkens  østre  ende  og  i  løbet  af  noget  over  300  aar 
er  kaldt  Kapitlet.  Ovenfor  (s.  178)  har  jeg  kun  ganske 
kort  berørt  denne  bygning,  for  her  at  omtale  den  udfør- 
ligere.  I  1871^  ytrede  jeg  blandt  andet  følgende:  „Det 
maa  nemlig,  som  forlængst  paavist  (senest  i  N.  Fornl.  s. 
597),  antages,  at  kapitlet  er  den  samme  bygning,  som  det 
skrudhus  (sakristi),  hvori  erkebiskop  Eystein  blev  begravet 
1188."  Herom  i  forbindelse  med  en  ytring  af  P.  A. 
Munch  finder  hr.  Heims  sig  opfordret  til  først  at  gjøre 
den  almindelige  bemerkning,  at  „vor  tids  forskning  kan 
imidlertid  ikke  længer  lade  sig  nøje  med  shge  grunde." 
Det  maa  derfor  oplyses,  at  forf.,  ved  at  gjengive  mine 
nys  citerede  ord,  efter  „ paavist-'  har  udeladt  den  der  ind- 
skudte  parenthes,  skjønt  denne,  naar  jeg  paa  det  sted  ikke 
fandt  mig  tilbøjelig  til  at  trætte  med  en  lang  gjentagelse, 
netop  skulde   henvise  til  grundlaget  for  mit  udsagn.     Jeg 


Anf.  aarsb.  f.  1871,  s.   159. 

13* 


196 


N.  NICOLAYSEN. 


faar  da  her  lidt  udførligere  gjøre  rede  for  dette  grund- 
lag^  og  dertil  føje,  hvad  der  yderligere  kan  støttte  det. 

Hvad  først  navnet  Kapitlet  angaar,  har  jeg  doku- 
menterét,  at  det  er  yngre  end  1577,  medens  bygningen  i 
dette  aar  og  i  1554  kaldtes  Sakristiet.^  Naar  nu  det 
sidste  eller  de  ensbetydende  ord  sacristia^  vestiarium  og 
skrudhm  træflfes  anvendte  i  1358,  1293,  1276  og  1188 
som  navne  paa  et  rum  i  kirken,  bliver  det  rimeligt,  at 
disse  navne  knytte  sig  til  samme  bygning  eller  det  nuvæ- 
rende kapitel. 

Dertil  kommer,  at  man  ikke  med  Munch  tør  antage, 
hverken  at  bygningen  af  de  ovennævnte  (s.  190)  hensyn 
først  var  en  Mariustuka  eller  siden  et  kapitelhus  i  lighed 
med  de  engelske  chapter-houses,  Hvad  det  sidste  angaar, 
har  jeg  nemlig  før^  paavist,  at  der  ved  alle  vore  dom- 
kirker var  et  sakristi,  hvorimod  der  ikke  nogensteds  hos 
os  omtales  et  særskilt  lokale  for  domkapitlet  eller  et  eget 
navn  derfor.  At  ogsaa  et  saadant  rum  virkehg  var 
ukjendt,  kan  sluttes  af,  at  „sakristiet"  i  Hamars  dom- 
kirke i  1380,  „skrudhuset"  i  Stavangers  domkirke  i  1517 
og  „sakristiet"  i  Bergens  kristkirke  i  1525  benyttes  til 
sammenkomster  for  vedkommende  domkapitel ;  det  er  heller 
ikke  uden  betydning,  skjønt  knyttende  sig  til  tiden  effcer 
reformationen,  at  Throndhjems  biskop  i  1554  havde  møde 
med  kapitlet  i  domkirkens  „sakristi".  Det  maa  derfor 
vistnok  antages,  at  det  nuværende  kapitel  allerede  i  mid- 
delalderen  nok  har  været  benyttet  som  lokale  for  dom- 
kapitlet,  men  at   dets   egentlige  bestemmelse  var  at  tjene 


1  Se  især  N.  Tidsskr.  f.  1853,  8.33,  anf.  aarsber.  f.  1856,  s.  30— 
32,  Illustr.  Nyhedsbl.  f.  1859,  s.  214,  N.  Foml.,  s.  599. 

^  Saaledes  blev  ogsaa  „sakri8tiet"  i  Bergens  nuværende  domkirke 
paa  reformationstiden  af  Geble  Pederssøn  indrettet  til  „kapitel". 

3  Norske  Foml.,  s.  70,  319,  417. 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


197 


som  sakristi,  saaledes  at  det  maa  være  det  samme  som 
det  „skrudhus",  hvori  erkebiskop  Ey stein  blev  begravet. 
Af  hvilken  grund  man  forresten  valgte  dette  rum  der- 
til og  ikke,  som  sedvanlig  for  en  biskop,  koret,  siges 
intetsteds.  Dog  er  det  jo  muligt,  at  det  skede  paa 
grund  af  hans  egen  bestemmelse  eller,  hvad  der  anden- 
steds  ogsaa  træffes,  som  en  særegen  udmerkelse  og  fordi 
han  selv,  som  jeg  antager,  havde  opført  bygningen. 

Det  er  ligeledes  paavist  af  mig,  at  kapitlet  maatte 
være  bygget,  førend  højkoret  eller  den  nuværende  aatte- 
kant  blev  grundlagt,  og  før  koret  fik  sideskibe.  Det  er 
nemlig  aabenbart,  at  aattekantens  skjævheder  og  anord- 
ningen af  det  nordre  kapel  samt  af  gangen,  som  omtalt 
ovenfor  (s.  185),  tildels  er  fremkomne  derved,  at  man 
vilde  tilvejebringe  en  saa  nær  forbindelse  som  muligt  med 
kapitlet.  Dette  vidner  ogsaa  selv  derom,  idet  man  har 
tilmuret  tverskibets  søndre  vindu  og  nede  ved  foden  gjen. 
nembrudt  væggen  for  at  faa  adgang  til  højkoret.  Den 
oprindelige  dør,  som  bygningen  havde  paa  sydsiden  noget 
vestenfor  tverskibet,  er  ogsaa  bleven  tilmuret.^  Denne 
dør  har  aabenbart  været  beregnet  paa  en  forbindelse  med 
kirkens  oprindelige  skib,  efterat  dette,  som  foran  paavist, 
var  gaaet  over  til  kor.  Der  var  ogsaa  endnu  i  1855,  da 
jeg  første  gang  besøgte  domkirken,  spor  —  om  disse  se- 
nere er  udslettede  ved  kapitlets  restauration  i  sextiaarene, 
vides  ikke  —  af  en  forbindelsesgang  mellem  begge  byg- 
ninger. Gangen  havde,  som  det  tydelig  kunde  sees,  ^  været 
dækket  „af  et  tøndehvelv  med  axe  i  øst  og  vest  og  oventil 


Derimod  har  bygningen  ikke  havt  noget  vindu  vestenfor  døren, 
saaledes  som  hr.  Heims  antager,  idet  han  støtter  sig  til  grund- 
planen  i  det  store  plancheverk,  der  forsaavidt  er  urigtigt. 
Anf.  aarsber.  f.  1856,  s.  33. 


198 


N.  NICOLAYSEN. 


beskyttet  af  et  skraatag,  der  har  strakt  sig  hen  til  tag- 
bedækningen  over  det  nordre  kapel  i  højkoret.  Det  om- 
talte hvelv  har  derhos  været  sænket  saa  lavt  ned,  at  dets 
nederste  linje  har  gaaet  i  flugt  med  kapitællisterne  ved 
buen  over  kapitlets  sydlige  døraabning,  og  fra  den  sidstes 
arkivolte  og  følgende  dennes  linje  har  et  mindre  tønde- 
hvelv  overskaaret  det  første.  Endelig  kan  hertil  føjes,  at 
begge  kapitlets  døraabninger  oprindelig  har  havt  buefelter, 
saa  at  selve  dørene  var  retvinklede.  Dette  træffes  ikke 
ellers  i  kirken,  hvorimod  jeg  fandt  et  sidestykke  dertil  i 
Selje  klosters  kirke.  I  udlandet  er,  som  bekjendt,  denne 
form  ganske  sedvanHg,  men  her  i  Norge  ved  jeg  for  tiden 
ikke  flere  end  disse  to  exempler  derpaa.**^  Efter  alt  dette 
maa  kapitlet  følgelig  have  været  til,  førend  hele  domkirken 
østenfor  taarnet  blev  ombygget,  og  da  det  efter  sin  beskaf- 
fenhed,  som  anført,  knyttede  sig  til  koret,  kan  det  ikke 
være  bygget,  før  efterat  Olaf  kyrres  skib  var  gaaet  over 
til  kor.  Kapitlet  stod  saaledes  fra  først  af  isoleret,  naar 
undtages  den  nævnte  forbindelse  med  koret.  Da  dette  fik 
sideskib,  og  efterat  en  ny  forbindelse  var  tilvejebragt  med 
højkoret,  faldt  gangen  til  koret  bort,  ligesom  den  der- 
værende dør  tilmuredes,  da  den  paa  grund  af  sideskibets 
store  nærhed  blev  unyttig.  Paa  grund  af  det  anførte^ 
maatte  kapitlet  saaledes  være  opført  efter  1150,  men  før 
højkoret  blev  grundlagt,  og  følgelig,  efter  hvad  foran  er 
antaget,  inden  1179,  da  erkebiskop  Eystein  drog  til  Eng- 
land. Bygningen  skulde  saaledes  høre  til  samme  bygge- 
periode som  kirkens  tverskib  og  Eysteins  langhus.  Dette 
faar  ogsaa  nogen  bestyrkelse  derved,  at  kapitlets  grundmur. 


*  Senere  har  det  vist  sig,  at  saadant  bucfelt  ogsaa  træffes  i 
Sagshaugs  kirke  (ifølge  en  nu  forsvunden  indskrift  bygget  11 84 
af  erkebiskop  Eystein),  Selbo  kirke,  Stavangers  domkirke, 
Bamble  fomge  k.  og  Raado  k. 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


199 


ifølge  Krefting,  i  sin  konstruktion  viser  den  samme  sær- 
egenhed,  som  de  to  nævnte  hoveddele  af  selve  kirken. 
Endelig  bliver  det  tildels  bestyrket  ved  kapitlets  stil, 
hvorom  mere  nedenfor. 

En  helt  anden  opfatning  af  kapitlets  alder  og  op- 
rindehge  bestemmelse  gjøres  gjeldende  af  hr.  Heims,  idet 
han  fremholder,  at  bygningen  er  opført  som  et  kapel  til 
ære  for  erkebiskop  Eystein  samtidig  med  eller  i  anledning 
af,  at  han  i  1229  blev  erklæret  hellig.  Dette  skede,  som 
bekjendt,  paa  det  dengang  i  Nidaros  afholdte  provincial- 
koncilium.  -  At  han  ogsaa  virkelig  er  bleven  dyrket  som 
helgen  i  Nidaros,  sees  deraf,  at  der  endnu  paa  reforma- 
tionstiden  ved  kirken  fandtes  rester  af  hans  skrin,  som 
blev  førte  til  Kjøbenhavn  og  i  1540  indleveredes  i  kongens 
skatkammer,^  uden  at  det  vides,  om  skrinet  havde  havt 
sin  plads  i  selve  kirken  eller  i  sakristiet  over  hans  grav. 
Der  var  ogsaa  i  højkorets  nordre  kapel  i  1757  en  skrifte- 
stol  fra  senere  middelalder,^  hvorpaa  var  malet  „St.  Augu- 
stinus"  (Eystein),  staaende  mellem  de  to  helgener  St.  Olaf 
og  St.  Halvard.^  Men  der  nævnes  ikke  noget  alter  i 
kirken,  som  var  indviet  til  ham,  og  oiji  konciliets  oven- 
nævnte  beslutning  nogensinde  blev  stadfæstet  af  paven, 
vides  ikke;  ialfald  var  det,  som  Keyser  og  Munch  har 
paavist,  endnu  ikke  skeet  i  1268.  Under  disse  omstæn- 
digheder  kan  det  vel  ansees  tvilsomt,  om  man  uden  pavens 
samtykke  har  opført  et  eget  kapel  til  erkebiskopens  ære. 
Men  om  dette  lades  aldeles  ud  af  betragtning,  saa  vil  den 
anførte  mening  dog  komme  i  strid  med,  at  kapitlet,  som 
ovenfor  vist,  er  opført,  inden  aattekanten  og  koret  blev  om- 
hyggede.   Ja  selv  hvis  man  med  hr.  Heims  gaar  ud  fra  den 


*    Se  Anhang  til  Schønings  Beskriv,  af  domkirken,  s.  Hf). 
'^   Anf.  aarsber.  f.   1879,  s.  7. 


200 


N.  NICOLAYSEN. 


omvendte  orden  i  disse  rums  tilblivelse,  saa  vil  hans 
mening  om  kapitlet  ikke  vel  lade  sig  forene  med  dets  stil. 
Vistnok  sees  der  i  dets  indre  flere  spidsbuede  dele,  som 
kunde  stemme  med  tiden  omkring  1229,  men  hele  byg- 
ningens ydre  viser  en  senromansk  karakter^  i  lighed  med 
tverskibet.  Der  gjelder  da  her  det  samme,  som  tidligere 
berørt  ved  højkoret,  at  vi  maa  holde  os  til  den  ældste  stil, 
naar  tiden  for  bygningens  grundlæggelse  skal  fastsættes. 
Men  at  der  endnu  i  1229  skulde  bygges  romansk,  efterat 
den  gotiske  stil  med  dens  spidsbuede  aabninger  allerede 
forlængst  var  kommet  til  gjennembrud  i  højkorets  ydre,  har 
alt  imod  sig.  Hvad  enten  derfor  de  spidsbuede  former, 
som  vise  sig  i  kapitlets  indre,  virkelig,  som  før  antaget,^ 
er  samtidige  med  den  øvrige  bygning,  eller  de  først  hid- 
røre  fra  en  senere  tilsætning,  saa  maa  kapitlets  ydre  arki- 
tektur være  mindst  ca.  50  aar  ældre  end  1229,  og  derved 
vil  hr.  Helms's  hypothes  selvfølgelig  tabe  sin  egentlige  støtte. 
Dette  bliver  allerede  tilfældet,  hvis  kapitlet,  som  rimeligt 
nok,  udgjorde  en  del  af  „den  store  kirkebygning",  der 
stod,  før  Snorre  skrev,  og  ifølge  hans  udsagn  var  paa- 
begyndt  af  erkebiskop  Eystein. 


Hvad  jeg  ovenfor  har  sagt  om  kronologien  i  dom- 
kirkens tilblivelse,  er  ikke  noget  nyt.  For  omtrent 
en  menneskealder  siden  har  jeg  udtalt  væsentlig  det 
samme,^  dog  saaledes,  at  tiden  for  østlængdens  fuldførelse 

*  Samme  mening  iidtales  ogsaa  af  F.  Kugler  (Gesch.  d.  Bank. 
1858,  II,  s.  r)82),  jfr.  Sclinaase's  Gesch.  d.  bild.  Kiinste,  18r)4, 
IV,  2te  abtheil.,  s.  4:59. 

*  Anf.  aarsber.  f.  1871,  s.  159,  og  f.  1872,  s.  10. 

»   Illustr.  Nyhedsbl.  f.   1859,  no.  48—50,  og  N.  Foml.,  s.  596  ff. 


ATTER  OM  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


201 


nu  er  nærmere  fastsat.  Kan  denne  kronologi  staa  sin 
prøve,  vil  kirken  i  teknisk  henseende  fremvise  flere  inter- 
essante kjendsgjerninger.  Den  vil  nemlig  da  være  den 
ældste  bygning  her  i  landet,  hvori  man,  som  tildels  oven- 
for paa  sine  steder  berørt,  træifer  et  krydshvelv  i  rund- 
buet  stil  endog  med  gurter  (1157 — 1161,  i  tverskibets 
søndre  kapel),  jendvidere  gotisk  stil  (ca.  1185,  i  aattekan- 
ten),  og  endelig  spidsbuet  krydshvelv  med  grader  og 
gurter  (ca,  1215,  i  aattekanten  og  koret).  Muligens  staar 
i  disse  punkter  ogsaa  Sverige  og  Danmark  noget  tilbage, 
dog  kan  jeg  herom  ikke  have  nogen  begrundet  mening, 
da  deres  middelalderske  arkitekturforhold  neppe  har  faaet 
den  for  saadant  øjemed  tilstrækkelige  belysning.  Derimod 
viser  det  sig  af  en  sammenligning  mellem  de  nordenfjeldske 
kirker,  navnlig  omkring  Throndhjemsfjorden,  og  domkirken, 
at  denne  har  dannet  et  centrum,  hvorfra  den  tekniske  og 
kunstneriske  kultur  spredte  sine  straaler  rundt  om  baade 
i  erkebiskop  Eysteins  tid  og  senere. 

Det  merkeligste  resultat  af  den  ovenfor  givne  frem- 
stilling er  dog  det  nære  forhold,  hvori  domkirken  stod  til 
helgenens  grav.  Engang  før  har  jeg  været  inde  herpaa, 
idet  følgende  blev  bemerket  om  højkoret:^  „Det  sidste 
er  endog  ved  sin  plads  og  sine  foran  omtalte  skjævhedér 
paa  det  nøjeste  forbundet  med  Olaf  den  helliges  historie. 
Og  saaledes  kan  domkirken  i  dobbelt  henseende  siges  at' 
være  et  monument  over  vor  nationalhelgen,  at  den  ikke 
alene  ved  sin  størrelse  og  rigdommen  af  sine  detaljer  staar 
som  vidne  om  de  uhyre  midler,  som  "strømmede  ind  paa 
grund  af  hans  anseelse,  men  endog  i  sine  former  frem- 
viser synlige  tegn  paa  den  pietet,  man  havde  for  alt,  hvad 
der   var   kommet   i   berørelse   med   ham.      Hvor   der   var 


N.  Tidsskr.  f.  1853,  s.  45. 
Hist  Tidsskr.    2.  R.  VI.  14 


202 


N.  NICOLAYSEN. 


strid  mellem  æsthetiske  og  pietets  hensyn,  lod  man  hine 
træde  tilbage  og  disse  først  og  fremst  være  raadende." 
Hertil  kan  nu  føies,  at  ikke  alene  bygningens  plads,  men 
ogsaa  ordningen  af  dens  hovedrum  viser  sig  væsentlig  be- 
stemt af  hensyn  til  helgenens  grav.  Ingen  kan  sige,  hvor 
kirken  med  de  mange  omliggende,  dertil  mere  eller  mindre 
knyttede  bygninger  vilde  have  faaet  sin  plads,  hvis  valget 
af  denne  som  ved  de  andre  kathedraler  kiin  havde  beroet 
paa  de  sedvanlige  hensyn.  Selve  bygningen  vilde  nok,  om 
graven  ej  havde  existeret,  have  faaet  de  samme  engelske 
hovedformer,  som  vi  nu  se,  men  der  vilde  rimeligvis  have 
vist  sig  en  forskjel  i  formerne  paa  visse  steder  og  ialfald 
en  helt  anden  orden  i  fremgangsmaaden.  Olaf  kyrres  skib 
vilde  vistnok  ogsaa  da  være  bleven  ombygget,  men  først 
som  det  sidste  arbeide;  tverskibét  og  taarnet  vilde  have 
faaet  sin  plads,  hvor  nu  aattekanten  er,  og  østenfor  dem 
vilde  man  have  opført  et  langt  nyt  kor,  ikke  usandsynlig 
med  ret  afskaaren  østende  efter  engelsk  forbillede.  Men 
alt  dette  blev,  som  foran  paavist,  helt  anderledes  og  væ- 
sentlig paa  grund  af  martyrens  grav. 

Graven  er  saaledes  den  røde  traad,  som  gaar  igjen- 
nem  domkirkens  hele  historie.  Først  naar  graven  og  dens 
absolute  betydning  for  en  katholsk  tid  •  er  bragt  frem  i 
lyset,  kan  opgaven  siges  tilfredsstillende  løst.  Sættes  der- 
imod  graven  ud  af  betragtning,  vil  tirken  fremdeles  i  flere 
væsentlige  punkter  blive  staaende  som  en  uløst  og  en 
uløselig  gaade. 

I  januar  1887. 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN 
FROST  AHNGSLOG.* 


JUurch  die  „Tubinger  Bruchstiicke  der  ålteren  Frosta- 
pingslog",  welche  Ed.  Sievers  kiirzlich  in  einem  Programme 
herausgegeben  hat,  ^  ist  die  Frage  nach  der  urspriinglichen 
Eintheilung  der  Frostapingslog  und  den  Verander  ungen , 
welche  sie  mit  der  Zeit  erlitten  hat,  neuerdings  angeregt 
worden.  Als  einziger  Stutzpunkt  fur  alle  einschlågigen 
Untersuchungen  hatte  bis  zur  Veroffentlichung  jener  Bruch- 
stiicke, neben  dem  Inhalte  des  Rechtsbuches  selbst,  eine 
kurze  Notiz  gedient,  welche  sich  im  Cod.  Resen.  am 
Schlusse  der  sogenannten  Einleitung  noch  vor  dem  Rechts- 
buche  selbst  eingeschoben  findet.  Von  ihr  ausgehend,  hatte 
man  bisher,^  und  hatte  insbesondere  auch   ich   in  meiner 


Tidsskriftets  Redaktion  har  ikke  tåget  i  Betænkning  at  med- 
dele dette  Bidrag  fra  dets  høitagtede  Æresmedlem  i  Origiiial- 
sproget,  saaledes  som  det  er  flydt  fra  hans  Pen,  uagtet  Redak- 
tionen  i  Almindelighed  af  Hensyn  til  Tidsskriftets  udstrakte 
Læsekréds  ikke  anser  det  tilraadeligt  at  optage  Afhaiidlinger, 
affattede  i  fremmede  Sprog. 
Tiibingen,  1886. 

z.  B.  Fred.  Brandt,  Forelæsninger  over  den  norske  Retshistone, 
I,   S.  26;  vgl.  S.  23,  24. 

14* 


204 


KONRAD  MAURER, 


Abhandlung  iiber  „die  Entstehung  der  ålteren  Frostapings- 
log",^  S.  21  u.  fg.,  dann  in  meinem  Artikel  „GulapingsJpg"'^ 
S.  10  u.  19 — 20  angenommen,  dass  das  Rechtsbuch  ur- 
spriinglich  gleich  den  Gulapingslog  sich  in  grossere  Ab- 
schnitte  getheilt  habe,  welche  als  belkir  bezeichnet  wurden 
und  je  ein  bestimmtes  Rechtsgebiet  behandelten,  wogegen 
dann  spåter,  etwa  im  Jahre  1244,  die  uns  vorliegende 
Abtheilung  in  16  Theile  jene  altere  verdrångt  habe.  Jetzt 
dagegen  tritt  zu  jenem  ersteren  noch  ein  zweiter  Anhalts- 
punkt  in  der  eigenthiimlichen  Eintheilung  der  Ttibinger 
Fragmente,  welche  sich  allenfals  mit  jener  Notiz  des  Resen. 
in  Verbindung  bringen  låsst,  wie  dies  ihr  Herausgeber 
wircklich  gethan  hat,  indem  er  die  Vermuthung  aufstellt, 
dass  diese  eigenthiimUche  Eintheilung  geråde  diejenige  sei, 
welche  durch  die  spåtere  Zerlegung  in  16  Theile  beseitigt 
wurde.  Die  Prufung  dieser  neuen,  von  ihrem  Urheber  in 
sehr  scharfsinniger  Weise  begrundeten  Ansicht  erfordert 
aber  eine  gesonderte  und  eingehende  Betrachtung  der 
beiden  zur  Verfligung  stehenden  Behelfe. 

Der  CodexResenianus,  auf  welchem  alleinn  alles 
beruht,  was  in  der  Ausgabe  der  FrpL.^  ihrem  Christen- 
rechte  vorangeht,  ist  bekanntlich  im  Jahre  1728  verbrannt, 
und  kennen  wir  dessen  Text  nur  aus  spåteren  Papierab- 
schriften;  aber  zum  Gluck  liegt  geråde  fur  den  hier  frag- 
lichen  Theil  desselben  eine  eigenhåndige  Abschrift  Arni 
Magntisson's  vor,  welche  bis  zu  FrpL.  II,  7  reichend,  jetzt 
durch  G.  Storm's  Verdienst  allgemein  zugånglich  geworden 


*  in  den  Abhandlungen  der  Miinchener  Akademie  d.  AV.,  I.  Olasse, 
XIII.  Bd.  (1875). 

*  in  der  AUgemeinen  Encyklopadie  der  Wissenschaften  u.  Kiinste, 
I.  Sec,  Bd.  97  (1878). 

»   Norges  gamle  Love,  I,  S.  121—258. 


DIE  BINTHEILUNG  DER  ALTEREN  FROST A^INGSLOO.  205 

ist^  und  welche,  sogar  die  Schriftziige  ihres  Originales 
nachahmend,  2  sicherlich  als  ein  getreues  Abbild  des  letz- 
teren  geiten  darf.  In  dieser  Handschrift  nun  lautet  die 
hieher  gehorige  Stelle  folgendermassen :  ^  j^H^i'  hefr  upp 
ok  seggerr  i  hverso  marga  stade  Frostopings  bok  err 
skift.  Boe  pesse  er  a  ero  scyrd  Frosta  pings  log 
hofam  ver  skift  i  16  sta8e  ok  hefer  huerr  lutr  pa  bolku 
i  sér  er  nokkor  likendi  hefer  hverr  vi9  annan^efter  pui 
er  ver  mattum  næst  pessom  h^tti  gætta.  sua  at  ^igi  bryg9i 
hinni  forno  skipan  er  a  Frostapingsbok  heferr  verit.  En 
fyrr  hofum  vær  bokinne  skift  i  fleiri  stade,  ok  greint  pat 
lutanna  a  medal  s^m  ver  mattum  af  huerio  ^mni  huerr  er. 
at  peim  vere  auduelldra  at  finna  pa  sem  p^ir  villdi  er 
a9r  er  skipan  okunnig  a  bok  ok  eigi  vittu  huar  huærkis 
skulo  læitta  ok  skyrer  nu  i  anndværdu  af  huærio  æmni 
huerr  lutrinn  err.  En  sipan  grænir  in  capitulis  huærn 
bolk  efter  annan.  bæ3i  æmni  ok  skipan  er  i  hueriom  lut 
er.  ok  finnz  sua  i  bokinne  fræmme.  s^m  her  er  skipa9  in 
capitul."  Damit  bricht  die  Handschrift  ab,  und  bemerkt 
Årni:  „her  vantar  j  blad  i  pergamentzb:",  worauf  dann  die 
Handschrift  mitten  in  der  Dingordnung  wider  beginnt. 

Wir  ersehen  aber  aus  dieser  Angabe  zunåchst,  dass 
die  Zerlegung  des  Rechtsbuches  in  16  Theile,  wie  sie 
dessen  sofort  folgende  Text  wirklich  zeigt,  eine  Neuerung 
war,  welche  eine  friihere,  andere  Eintheilung  desselben 
verdrångte.  Fiir  die  neuen  Abtheilungen  gebraucht  dabei 
die  Stelle  die  Bezeichnungen  .,sta8ir"  oder  „hlutir",  und 
die  letztere  Bezeichnung  wird    auch   sonst   fiir    dieselben 


*    Norges  gamle  Love,  IV,  S.  10—30. 
«   vgl.  ebenda,   S.  489—90. 
8   ebenda,  S.  25. 


206 


KONRAD  MAURER. 


gebraucht,  sowohl  in  Resen.  selbst,  ^  als  auch  in  AM.  60 
in  4to  in  der  Uberschrift  zu  FrpL.  III  und  den  Seiten- 
iibersctriften  dieses  Buches,  ^  dann  inFragm.  II  fur  Theil 
4,  5,  7,  8,  9,  10  u.  14,  3  in  Fragm.  III  fur  den  4ten*  und 
in  Fragm.  IV  flir  den  6ten  Theil.  ^  Fur  die  ålteren  Ab- 
schnitte  dagegen,  in  welche  das  Rechtsbuch  vor  der  Durch- 
fiihrung  der  Neuerung  zerfallen  war,  gebraucht  unsere  Stelle 
die  Bezeichnung  „belkir",  und  zwar  verwendet  sie  diese 
Bezeichnung  zweimal  sehr  bestimmt  im  Gegensatz  zu  jenen 
ånderen  Bezeichnungen  fur  die  altere  Eintheilung  gegen- 
iiber  der  neueren.  Sodann  wird  aber  auch  angegeben,  in 
welcher  Weise  hei  der  Ersetzung  der  ålteren  Eintheilung 
durch  die  neuere  verfahren  worden  sei,  und  werden  die 
(iriinde  mitgetheilt,  welche  fiir  die  Neuerung  bestimmend 
gewesen  waren.  In  der  ersteren  Bezijshung  wird  uns  ge- 
sagt,  dass  man,  um  die  friihere  Anordnung  des  Rechts- 
buches  moglichst  wenig  zu  verandem,  jedem  hlutr  nach 
Thunlichkeit  diejenigen  belkir  zugewiesen  habe,  welche 
unter  einander  einige  Aenlichkeit  zeigten.  In  der  zweiten 
Richtung  dagegen  wird  erklårt,  dass,  damit  der  XJnkundige 
im  Rechtsbuche  sich  um  so  leichter  zurecht  finden  konne, 
dieses  in  zahlreichere  hlutir  getheilt,  und  am  Anfange  an- 
gegeben worden  sei,  welchen  Inhaltes  jeder  einzelne  hlutr 
sei,  wåhrend  sodann  innerhalb  jedes  hlutr  eine  Eintheil- 
ung eines  bolks  hinter  dem  andern  in  Capitel  durch- 
gefiihrt,  und  am  Anfange  des  Buches  verzeichnet  sei, 
wie   es   sich  mit    den  Capiteln    eines   jeden   Theiles   ver- 


1    siehe  die  Uberschrift  zu  FrJ)L.  VII,  IX,  X  und  XIII. 

'  Norges  gl.  Love,  I,  S.  146,  Anm.  9. 

3   ebenda  II,  S.  501,  r)04  n.  o05,    506,   .o07  u.  509,  510,  511,  513 

11.514;  dass  dabei  die  Ziffern  theilweise  nicht  klappen,  ist  hier 

gleichgiiltig. 
*   obenrla,  II,  S.  517. 
''   ebenda,  S.  520. 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FR0STA1)INGSL0G.  207 

halte.  Ob  man,  wie  ich  friiher  vorgeschlagen  hatte,  fiir 
„en  fyn*  hofum  vær  bokinne  skift  i  fleiri  stade"  emendiren 
will  „fyrir  pvi",  um  dadurch  eineii  bestimmteren  Hinweis 
auf  das  Motiv  bei  der  Neuerung  zu  gewinnen,  oder  ob 
man,  an  der  handschriftlichen  Lesart  festhaltend,  das 
„fyrr"  mit  dem  spåter  folgénden  „en  siSan"  zusammen- 
bringen,  und  damit  einen  schårferen  Gegensatz  des  zunåchst 
gegebenenVerzeichnisses  derhlutir  und  des  spåter  nachfol- 
genden  Verzeichnisses  der  Capitel  der  einzelnen  hlutir  erhal- 
ten  will,  ist  flir  den  Sinn  der  Stelle  gleichgliltig,  da  so  wie 
so  jene  Motivirung  sowohl  als  dieser  Gegensatz  klar  genug 
ausgesprochen  bleibt;  im  einen  wie  im  ånderen  Falle  wird 
man,  was  iibrigens  auch  Sievers  anerkennt,  ^  von  dieser 
Stelle  alleinn  ausgehend  kaum  zu  einer  ånderen  als  der 
bisher  angenommenen  Auslegung  gelangen  konnen.  Wah- 
rend  nåmlich  die  Ausdriicke  ,,sta8r"  und  „hlutr",  beide  ganz 
gleichmåssig  „Theil"  bedeutend,  sonst  nirgends  als  tecli- 
nische  Bezeichnung  bestimmter  Abschnitte  von  Rechts- 
biiehern  vorkommen,^  und  auch  an  unserer  Stelle  selbst 
durch  ihren  wechselnden  Gebrauch  die  Neuheit  ihrer  An- 
wendung  zu  erkennen  geben,  steht  die  Sache  ånders  bei 
dem  Ausdrucke  „bålkr"  oder  „bolkr".  Von  manchen 
ånderen  nachweisbaren  Bedeutungen  desselben  abgesehen, 
kommt  derselbe  vor  als  Bezeichnung  von  Gedichten,  wie 
deren  ein  SigurSarbålkr  des  Ivarr  Ingimundarson, »  dann 
ein  Vikarsbålkr  des  Starka9r  erwåhnt  wird;^  noch  haiifiger 


ang.  O.,  S.  3."). 

Eine    gleich  zu  besprechende  Stelle    im  Prolog    des    gemeinen 

Landrechts,  S.  8,    kommt   nicht   in  Betracht   und   ist  iiberdies 

doch  wohl  den  PrJ)L.  entlehnt. 

Heimskr,,    Haralds    s.  gilla,  ^Vtiø   und  FM S  VII,  "AooJ  iJi   der 

Morkinskinna,  S.  201,  steht  dafiir  „kvædi". 

Gautreks  kgs  s.,  Vs»:    „l>a    orti   Starkadr   kvædi    fat,    er  heitir 

Vikarsbålkr". 


208 


KONRAD  MAURER. 


aber,  was  uns  hier  nåher  beriihrt,  als  Bezeichnung  ein- 
zelner  Stiicke  eines  Rechts-  oder  Gesetzbuches.  In  diesem 
Sinne  bieten  bereits  die  GrpL.  die  Uberschriften :  ^  „hinn 
fysti  bolkr  bokar  pessarar  er  um  kristinsdoms  halld  vårt", 
„hér  hefr  Kaupabolk",  „Landsleigubolkr",  „hér  hefr  upp 
ErfSabolk",  „hér  hefr  upp  I*j6fabolk",  „hér  hefr  upp 
IJtger9arbolk",  woneben  freilich  auch  wider  ganz  ånders 
gebildete  Uberschriften  auftreten,  wie  z.  B.  „Kvennagiftir", 
„Leysingslog",  ,,hér  hefr  upp  08alsbrig8i"  ^  u.  dgl.  m. 
Ebenso  bezeichnet  sich  das  Christenrecht  der  BpL.  in 
der  Uberschrift  seiner  ersten  und  dritten  Recension  als 
„  Kristinnbolk  "  oder  „  Kristinsdomsbolk  ". ,  wåhrend  die 
zweite  am  Anfange  defect  ist,  ^  gleich  wie  auch  in  den 
EpL.  jede  Uberschrift  fehlt.  XJnter  den  spåteren  Quellen 
trågt  zwar  das  sog.  Christenrecht  K.  Sverrirs,  oder  viel- 
mehr  der  ihm  in  der  Hs.  voranstehende  Erlass  dieses 
Konigs  und  seiner  Bischofe,  eine  Uberschrift,  welche  das- 
selbe  als  ,.Kristinsd6msbolk"  bezeichnet;  aber  diese  Uber- 
schrift beruht,  wie  ich  anderwårts  nachgewiesen  habe,^ 
lediglich  auf  einer  voUig  unbegriindeten  Oonjectur  eines 
Abschreibers,  und  macht  demnach  moglicherweise  nur  fiir 
den  Sprachgebrauch  zu  Anfang  des  14.  Jahrhunderts  Be- 
weis,  aus  welchem  die  Handschrift  stammt,^  Die  beiden 
Christenrechte  des  K.  Magnus  Lagabæter  geben  keine 
Ausbeute;  dagegen  theilt  sich  das  gemeine  Landrecht 
dieses  Konigs  wider  in  „belkir",  und  zwar  geht  in  diesem 
ein  I^ingfarabolkr  voran,  welcher  jedoch  als  noch  nicht 
eigentlich  zum  Gesetzbuch  gehorig   bezeichnet  wird,  dann 


'   GJ)L.  1,  34,  72,  103,  253,  29,-). 

'^   ebenda,  51,  57,  2G5. 

^   Am  Schiusse   steht  in   gleichem  Sinne  nur  „Kristinréttr"  oder 

„Kristind6mr",  BJjL.  I,  18;  II,  26. 
■*   in  K.  Bartsch'8  Germanistischen  Studien,  I,  S.  58  u.  09—70. 
^  vgl.  Norges  gamle  Love,  IV,  S.  569. 


DIE  KINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROST Al)INGSLOG.  209 

aber  folgt,  als  „fyr3ti  hlutr  bokarinnar"  bezeichnet/  der 
Kristinsdomsbolkr,  der  Utfarabolkr  oder  Landvarnarbolkr, 
Mannhelgi  oder  der  Mannhelgarbolkr,  ErfBatal  und  Kven- 
nagiptingar ,  LandabrigSi ,  der  Landsleigubolkr ,  K  aupa- 
bolkr  und  tjofabolkr,  worauf  dann  mit  den  Réttar- 
bætr  •  geschlossen  wird.  Wesentlich  dieselbe  Eintheilung, 
wenn  aucli  mit  einzelnen  Abweichungen,  kehrt  auch  im 
gemeinen  Stadtrechte  und  in  der  Jonsbék  wider,  wåhrend 
in  der  Jårnslda  eine  åhnliche  Eintheilung  zwar  durch- 
gefiihrt,  aber  durch  keine  Uberschriften  bezeichnet  ist;^ 
ja  sogar  das  Ohristenreoht  Erzb.  Jons  bezeichnet  sich 
wenigstens  in  der  Uberschrift  einer  Handschrift  als 
„Kristinsd6msbolk".  Ich  fuge  noch  bei,  dass  in  den 
Rechtsbiichern  des  islåndischen  Freistaates  zwar  die  Be- 
zeichnung  „påttr"  die  ungleich  hatifigere  ist,  aber  doch  das 
Armenrecht  sowohl  in  der  Koniingsbok  und  Stadarholsbok, 
als  in  AM.  125  in  4to^  die  Uberschrift  ,,6magabålkr"  trågt; 
wenn  nicht  nur  in  der  letztgenannten  Handschrift  auch  noch 
ein  Kaupabålkr,  Biina8arbålkr,  Rekabålkr  und  Kristins- 
domsbålkr  erwåhnt  wird,  *  sondern  auch  die  Uberschrift  in 
AM.  158  B  in  4to  neben  einander  Kristinnrétt  und  Kri- 
stinsdomsbålk  nennt,  ^  so  ist  freilich  darauf  nicht  viel  Werth 
zu  legen,  weil  auf  diese  Handschrift  moglicherweise  der 
Sprachgebrauch  der  spåteren  Gesetzgebung  Einfluss  geiibt 
hat.  Nicht  minder  ist  aber  auch  zu  beachten,  dass,  mit 
Ausnahme  nur  von  Gotlandslagen,  dem  ålteren  Stadtrechte 
und  dem  Stadtrechte  von  Wisby,  die  såmmtlichen  ålteren 
schwedischen  Rechtsbiicher,  und  ebenso  noch  die  gemeinen 


'  vg].  oben  S.  207,  Anm.  2. 

2  Auch  nicht  in  AM.  125  in  4to;  Finsen,  III,  S.  407—73. 

^  Finsen,  III,  S.  416. 

*  ebenda,   S.  424,  43f),  440  u.  442. 

^  ebenda,  S.   103. 


210 


KONRAD  MAURER. 


Landrechte  der  Konige  Magnus  Erik^son  und  Kristofifer, 
sammt  dem  gemeinen  Stadtrechte  des  erSteren,  ja  noch 
das  allgemeine  Gesetzbuch  von  1734,  die  Eintheilung  in 
„balker^'  oder  „ bolker"  kennen,  und  dass  dieselbe  Bezeich- 
nung  in  der  ålteren  schwedischen  Literatur  auch  fur  die 
Abschnitte  nicht  juristischer  Werke,  wie  z.  B.  „Konnunga 
Styrilse"  gebraucht  wird.  ^  Aus  allen  diesen  Behelfen  wird 
man  den  Schluss  ziehen  diirfen,  dass  die  Bezeichnung 
bålkr  fur  die  Abschnitte  grosserer  Werke  iiberhaupt,  und 
insbesondere  fur  die  Abschnitte  von  Rechts-  und  Gesetz- 
biichern  im  Norden  schon  friihzeitig  weit  verbreitet  gewe- 
sen  sei.  Dabei  hat  aber  Schlyter  bereits  die  feine  Be- 
merkung  gemacht,^  dass  der  Ausdruck,  obwohl  fur  die 
Abschnitte  eines  B;echtsbuches  gebraucht,  doch  ursprting- 
lich  nicht  den  Theil  eines  grosseren  Ganzen,  sondern 
vielmehr  ein  Ganzes  bezeichne,  welches,  aus  verschiedenen 
Theilen  bestehend,  diese  zu  einer  hoheren  Einheit  zusam- 
menfasse.  Hiefur  spricht  denn  auch  der  bereits  erwåhnte 
und  belegte  Gebrauch  des  Wortes  zur  Bezeichnung  von 
Gedichten,  welche  doch  nicht  als  Theil  eines  grosseren 
Ganzen  den  Nåmen  tragen  konnen,  sondern  nur  als  eine 
aus  mehreren  Strophen  bestehende  Einheit,  wie  denn  Mo- 
bius  ganz  richtig  an  einen  „visnabålk"  denkt;^  nicht  min- 
der  aber  auch  der  Gebrauch  des  Wortes  fur  eine  Schaar 
von  Menschen,^  wie  er  zumal  in  Zusammensetzungen  wie 
ættbålkr,  frændbålkr,  herbålkr  zu  Tage  tritt.  Da  werden 
wir  uns  nun  daran  erinnern  diirfen,  dass  auf  Island  dem 
Gesetzsprecher  die  Pflicht  oblag,  alljåhrlich  am  ersten 
Ereitage  der  Dingzeit  am  AUdinge  die  Dingordnung  vor- 


*  siehe  K.  F.  Sod^rwall,  Ordbok,  S.  76,  h.  v. 
^   Grlossarium,  S.  r)8,  h.  v. 

3   Glossar.,  h.  v.,  S.  28. 

*  Hrafns  s.  Sveinbjarnarsonar,  "/ee?* 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROSTA|)INGSLOG.  211 

zutragen,  alle  librigen  Rechtsabschnitte  dagegen  einmal 
wåhrend  je  drei  Jahren,  wobei  ihm  tiberlassen  blieb  zu  be- 
stimmen,  welche  Abschnitte  er  in  jedem  einzelnen  Jahre,  und 
an  welchem  Tage  der  Dingzeit  er  sie  zum  Vortrage  bringen 
woUte ;  ^  dass  ferner  der  schwedische  Lagmann  seinen  Rechts- 
vortrag  aller  Wahrscheinlichkeit  nach  ebenfalls  zumeist  auf 
mehrere  Jahre  zu  vertheilen  pflegte,  da  es  als  etwas  XJnge- 
wohnliches  bezeichnet  wird,  dass  in  einem  einzelnen  Falle 
das  gesammte  Recht  an  einem  einzigen  Tage  zum  Vortrage 
gelangte.2  Auf  Island  sowohl  als  in  Schweden  wurden 
somit  die  Rechtsvortråge  stiickweise  gehalten,  und  inNor- 
wegen  wird  doch  wohl  dasselbe  gegolten  haben,  da  auch 
hier  ziemlich  deutliche  Spuren  auf  die  Haltung  von  Rechts- 
vortrågen  durch  die  Logmånner  hindeuten  ;^  als  dann  spåter 
im  Anschlusse  an  diese  Vortrage  das  geltende  Recht  auf- 
gezeichnet  wurde,  verstand  sich  von  selbst,  dass  die  bisher 
einzeln  vorgetragenen  Rechtsmaterien  nunmehr  ebenso  viele 
Abschnitte  des  neuen  Rechtsbuches  wurden.  So  nennt 
uns  die  Vorrede  zu  ULL.  als  den  ersten  Meister  des  ober- 
schwedischen  Rechts  den  Viger  spa  und  seine  laghsaga*/ 
dieselbe  Vorrede  aber  zeigt,  indem  sie  „Vigers  flokkar" 
als  eine  der  Quellen  des  Rechtsbuches  nennt,  ^  dass  sein 
Recht  in  mehreren  getrennten  Abschnitten  umlief,  und 
wenn  K.  Birgir  in  seinem  Promulgationspatente  zu  dem- 
selben  Rechtsbuche  von  „]egibus  per  plura  dispersis  volu- 
mina",®  oder  im  schwedischen  Texte  von  Gesetzen,  „sum 


*  vgl.  meine  Schrift  uber  „das  Alter  des  Gresetzsprecheramtes  in 
Norwegen",  S.  6. 

2  ebenda,  S.  12—13. 

^  ebenda,  S.  30—31. 

*  ULL.  Præfatio,  S.  6—7. 
^  ebenda,  S.  6. 

®  ebenda,  S.  1;  die  Wortfassung  ist  freilich  aus  P.  Gregors    IX. 


212 


KONRAD  MAURER. 


stroningium  haffpus  i  flerum  flokkum",  spricht,  ^  so  wird 
man  unbedenklich  diese  stiickweise  Aufzeichnung  mit  jener 
stuckweisen  Entstehung  in  Verbindung  bringen  diirfen. 
Wann  femer  Ari  frodi,  von  der  ersten  Aufzeichnung  des 
islåndischen  Rechtes  sprechend,  den  Ausdruck  braucht:^ 
„på  vas  scrifapr  Vigslopi  oe  margt  annat  i  logom",  so 
wird  auch  damit  auf  die  abschnittsweise  AuÉzeichnung  der 
Hafli8askrå  recht  unzweideutig  hingewiesen.  In  Schweden 
und  auf  Island  wenigstens  hielt  also  der  Gesetzsprecher 
gesonderte  Vortråge  tiber  die  einzelnen  wichtigeren  itechts- 
materien,  welche  je  ein  abgeschlossenes  Ganzes  bildeten, 
und  in  dieser  Gestalt  wurden  mit  der  Zeit  diese  einzelnen 
Rechtsmaterien  auch  aufgezeichnet;  als  ^belkir"  konnten 
sie  eben  darum  bezeichnet  werden,  und  dieser  Name  kopnte 
ihnen  auch  dann  noch  bleiben,  als  sie  zu  einem  Gesammt- 
buche  zusammengestellt  wurden,  und  fortau  nur  noch  des- 
sen Theik  bildeten.  Wir  werden  nun  von  Vornherein  ver- 
muthen  diirfen,  dass  eine  Gliederung  des  Rechtsstofifes, 
welche  in  Schweden  und  auf  Island  aus  bestimmten  ge- 
schichtlichen  Griinden  hergebracht,  und  auch  in  Norwegen 
fur  das  Gulaping  und  Borgarping  fruhzeitig  nachweisbar. 
spåter  aber  in  ganz  Norwegen  iiblich  war,  auch  dem 
Drontheimer  Rechte  von  Anfang  an  nicht  fremd  gewesen 
sein  werde,  und  wir  werden  somit  die  friihere  Eintheilung 
der  FrpL.  in  „belkir",  von  welcher  unsere  Notiz  spricht, 
unbedenklich  als  mit  jener  Gliederung  grundsåtzlich  zu- 
sammenfallend  ansehen  konnen;  Beides  um  so  mehr,  als 
wir  in  unserem  Haupttexte  der  FrpL.  die  Spuren  einer 
solchen   fruheren  Eintheilung   noch    deutlich   genug  nach- 


Promulgationspatent  zu  seiner  Decretalensammliing,  vom  f»  Sep- 
tember 1234,  entlehnt. 
ebenda,  S.  3. 
Islendingabok,  ^7i7- 


DIE  EINTHEILUNa  DER  ÅLTEREN  FROSTAl)INGSIX)G.  21iJ 

zuweisen  vermogen.  Von  den  16  Theilen  unserer  FrpL. 
entspricht  nåmlich  der  erste  unzweifelhaft  dem  tingfarar- 
bolkr  der  Landslog,  und  er  gilt  auch  hier  wie  dort  als 
eigentKch  noch  nicht  zum  Rechtsbuche  gehorig,  weshalb 
denn  auch  erst  vor  dessen  zweitem  Theile  die  gewohnliche 
Eingangsformel  „pat  er  upphaf  laga  vårra"  stand.  ^  Der 
zweite  und  dritte  Theil  zusammen  enthalten  den  Kristinn- 
domsbålk  der  GpL.,  BpL.  'und  Landslog.  Der  vierte, 
fiinfte  und  sechste  Theil  entsprechen  der  Mannhelgi  oder 
dem  Mannhelgarbolkr  der  Landslog,  und  war  die  erstere 
Uberschrift  sicherlich  auch  den  FrpL.  bekannt,  da  die  erste 
Satzung  dieses  Stuckes  hier  mit  den  Worten  beginnt:  *  „I*at 
er  fyrst  i  mannhelgi  vårre'*,  und  dieselbe  Bezeichnung  noch 
ein  zweitesmal  in  demselben  vorkommt.^  Der  siebente  Theil 
enthålt  den  Utfararbålk  oder  UtgerSarbålk  der  GpL.  und 
der  Landslog,  und  die  erstere  Bezeichnung  bietet  wirck- 
lich  der  §  1  des  ihm  vorangehenden  Inhaltsverzeichnisses. 
Der  achte  und  neunte  Theil  enthålt  den  Erf8abolk  der 
GpL.  oder  das  ErfBatal  der  Landslog;  wenn  in  diesen 
Abschnitt  aber  nicht  nur,  wie  anderwårts,  die  Lehre  von 
der  Legitimation  und  von  der  Vormundschaft,  sondern 
auch  das  Recht  der  Freigelassenen  mit  eingestellt  wird^ 
welches  die  GpL.  im  Vertragsrechte  behandeln,  so  mag 
dabei  die  Riicksicht  auf  die  Erbrechte  bestimmend  gewor- 
den    sein,    welche   dem  Freilasser   seinem  Freigelassenen 


^  vgl.  meine  Abhandlung  iiber  „die  Eingangsformel  der  alt- 
nordischen  Rechts-  mid  Gesetzbiicher"  in  den  Sitzungsberichten 
der  Miinchener  Akademie,  Philos.,  philol,  und  hist.  01.  1886^ 
S.  331—45.    . 

2  Er^L.  IV,  1. 

^  In  Fr^L.  IV,  7  ist  uamlich  fiir  „innan  helgi^'  zu  lesen  „i  mann- 
helgi" wie  in  den  Landslog,  Mannh.  11  wircklich  geschrieben 
steht.  In  den  Gpli.  kann  die  gleiche  tJberschrift  nicht  vorkom- 
men,  weil  der  betr.  Abschnitt  an  seinem  Anfange  defect  ist. 


214 


KONRAD  MAURER. 


gegenuber  zukamen.  Der  zehnte  und  elfte  Theil  enthålt 
den  Kaupabålk  der  GpL.  und  der  Landslog;  wenn  dabei 
zugleich  auch  das  Eherecht  mit  abgehandelt  wird,  so 
kommt  zu  bedenken,  dass  dieses  auch  in  den  GpL.  sich 
an  das  Vertragsrecht  anschliesst,  wogegen  die  Landslog 
dasselbe  allerdings  dem  Erbrechte  zutheilen.  Der  zwolfte 
Theil  behandelt  die  09alsbrig8  der  GpL.  oder  Landabrigdi 
der  Landslog;  der  dreizehnte  Theil  aber  und  der  Ånfang 
des  vierzehnten  entsprechen  dem  Landsleigubålkr  der  GpL. 
und  Landslog,  wogegen  mit  §  12  des  vierzehnten  Theiles 
der  I^jofabålkr  der  GpL.  und  Landslog  beginnt,  welcher 
wie  in  den  letzteren  zugleich  auch  die  Lehre  von  den 
Reinigungseiden  umfasst,  und  bis  zum  Ende  des  fiinf- 
zehnten  Theiles  reicht.  Der  sechzehnte  Theil  endlich 
enthålt  die  Rettarbætr,  mit  welchen  ja  auch  die  Landslog 
als  mit  einem  besonderen  Abschnitte  schliessen.  Es  ist 
hiernach  voUkommen  richtig,  was  die  unseren  FrpL.  vor- 
angehende  Notiz  ausspricht,  dass  man  sich  nåmlich  bei 
Einfuhrung  der  neuen  Eintheilung  bemiiht  habe  die  fruhere 
moglichst  wenig  zu  veråndern,  und  zumal  die  alten  ,.bel- 
kir"  so  aneinander  zureihen,  dass  die  inhaltlich  verwandten 
Abschnitte  moglichst  auf  einander  folgten ;  dass  man  ferner 
zwar  die  Zahl  der  Abschnitte  vermehrt,  aber  die  Eintheil- 
ung der  belkir  in  Capitel  unveråndert  gelassen  habe,  womit 
natiirlich  ganz  wohl  vereinbar  ist,  dass  die  Bezififerung 
dieser  Capitel  fortau  nicht  mehr  nach  den  alten  belkir, 
sondern  nach  den  neuen  hlutir  sich  richtete.  Das  ange- 
kiindigte  Verzeichniss  der  16  Theile  je  mit  Angabe  ihres 
Inhaltes  ist  zufolge  des  Defectes  am  Anfange  des  ersten 
Theiles  des  Resenianus  in  diesem  nicht  zu  finden;  Ver- 
zeichnisse  der  in  jedem  einzelnen  Theile  enthaltenen  Capitel 
sind  dagegen  fur  sie  alle  in  diesem  vorhanden,  mit  Aus- 
nahme  nur  des   ersten  Theiles   in  Folge   seines  Defectes, 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROST Al)INaSLOG.  215 

und  des  sechsten,  der  nur  in  einer  spåteren  tiberarbeitung 
vorzuliegen  scheint.  ^ 

Wie  steht  es  nun  aber  mit  der  Eintheilung  der 
Til  binger  Fragmente,  und  welche  Schliisse  gestattet 
sie  auf  die  ursprungliche  Eintheilung  derFrpL.  zu  ziehen? 
In  seiner  Ausgabe  dieser  Bruchstucke  bringt  Sievers  deren 
handschriftliche  Eintheilung  allerdings  nicht  zu  einem  klaren 
Ausdrucke;  indessen  kan  man  mit  Hiilfe  seiner  Vorbe- 
merkungen  sich  immerhin  klar  machen,  wie  weit  die  im 
Abdrucke  durchgefuhrte  Eintheilung  und  Bezifferung  der 
Handschrift  entnommen,  und  wie  weit  sie  vom  Heraus- 
geber  im  Hinblicke  auf  den  im  ersten  Bande  von  Norges 
gamle  Love  abgedruckten  Haupttext  beigefugt  worden  ist, 
welcher  letztere/  was  das  Christenrecht  betrifft,  auf  AM. 
60  in  4to  beruht.  „Capiteluberschriften,  Columnentitel 
und  Capitelnummern  am  Rande  sind  mit  roter  Tinte  von 
der  Hand  des  Schreibers  eingetragen",  wird  uns  gesagt;^ 
hinterher  erfahren  wir  indessen,  dass  die  Capitelnummern, 
mit  einer  gleich  zu  erwåhnenden  Ausnahme,  nur  am  Rande 
des  ersten  der  drei  erhaltenen  Blåtter  angegeben  sind, 
dagegen  nicht  mehr  auf  den  beiden  andern,  und  dass 
diesen  letzteren  beiden  Blåttern,  widerum  mit  einer  ein- 
zigen  Ausnahme,  auch  die  Columnentitel  fehlen.^  Nun  ist 
zwar  allerdings  richtig,  dass  der  letztere  Mangel  lediglich 
eine  Folge  des  sehr  defecten  Zustandes  zu  sein  scheint, 
in  welchem  uns  diese  letzteren  beiden  Blåtter  ilberliefert 
sind,  und  dass  der  erstére,  wie  der  Herausgeber  annimmt, 
sich  mit  der  Thatsache  zusammenbringen  låsst,  dass  auch 


^  vgl.  meine  Abhandluiig  iiber  ,.die  Entsteliuiigszeit  der  ålteren 

Frostapingslog",  S.  37 — 42. 
^   Vorbemerkungen,   S.  b. 
8   ebenda,  S.  32. 


216 


KONRAD  MAURER. 


die  Initialen  der  ein^elnen  Capitel  noch  nicht  eingemalt 
sind,  und  somit  angenommen  werden  mag,  dass  die  Hand- 
schrift  nicht  ganz  voUendet  worden  sei;  immerhin  aber 
vermindert  sich  dadurch  das  zur  Feststellung  der  in  dieser 
herrschenden  Éintheilung  verfiigbare  Material.  Die  Vorder- 
seite  von  Blott  i,  von  welcher  mir  durch  die  Giite  des 
Herausgebers  neben  seinem  Abdrucke  auch  noch  eine  Pho- 
tographie  zu  Gebote  steht,  trågt  den  Columnentitel :  „1. 
Boc-^;  die  erste  Zeile  aber  beginnt  mit  den  Worten: 
„hværr  maSr  scal  cristin  vera  i  conongs  vælldi  pesso", 
und  ist  das  betr.  Capitel  am  Rande  als  „V"  bezeichnet. 
Eine  Capiteliiberschrift  fehlt,  und  wird  dieselbe  wohl  auf 
der,  nicht  erhaltenen,  vorhergehenden  Seite  gestanden  sein; 
dagegen  zeigt  das  Leerlassen  des  Raumes  fur  die,  erst  von 
spåterer  Hand  nachgetragene  Initiale  „H",  dass  am  An- 
fange  des  Capitels  Nichts  fehlt,  und  dass  dieses  somit  in 
der  Handschrift  nicht  wie  in  unserem  Haupttexte  und  im 
Resenianus  mit  den  Worten  begonnen  haben  kann:  „En 
pat  er  par  næst,  at  hverr  madr"  u.  s.  w.  Es  folgen 
sodann,  am  Rande  mit  VI — IX  bezeichnet,  noch  einige 
weitere  Capitel,  deren  letztes  indessen  kurz  nach  seinem 
Anfange  schon  zufolge  des  Schlusses  der  Seite  abbricht. 
Dabei  fallt  die  Capiteleintheilung  der  Bruchstucke  durch- 
aus  mit  der  unseres  Haupttextes  zusammen,  wenn  auch 
die  Wortfassung  der  Uberschriften  sowohl  als  des  Textes 
selbst  mehrfach  eigens  gestaltet  ist;  in  der  Zahlung  der 
Capitel  dagegen  sind  sie  dem  letzteren  um  ein  Ziffer  voraus, 
so  dassCap.  5 — 9  der  Fragmente  den  §§  4 — 8- des  Haupt- 
textes entsprechen.  ^    Diese  letztere  Abweichung  hat  Slevers 


1  Ich  citire  im  Folgenden,  um  jedem  Missverståndnisse  vorzu- 
beugen,  die  Tiibinger  BruchstUcke  als  Fragm.  und  nach  Capiteln, 
den  Haupttext  in  Norges  gamle  Love,  I,  S.  129  u.  flg.  als  Prf^L. 


DIE  EINTHEILUNa  DER  ÅLTEREN  FROST Al)INGSLOG.  217 

bereits  ganz  richtig  mit  der  Thatsache  in  Verbindung  ge- 
bracht,^  dass  das  Capitel  „um  konungs  kosning",  welches 
im  Inhaltsverzeichnisse  des  Resenianus  als  das  erste  im 
Christenrechte  angefiihrt  und  gezåhlt  wird,  bei  der  gewohn- 
lichen  Bezifferung  ausser  Ansatz  gelassen  wird;  offenbar  war 
dasselbe  in  der  Handschrift,  von  welcher  unsere  Bruch- 
stucke  stammen,  ganz  ebenso  enthalten  gewesen  und  mit- 
gezåhlt  worden,  wie  diess  audh  in  der  Ubersetzung  des 
Christenrechtes  vom  Jahre  1594  der  Fall  ist.^  Insoweit 
bietet  also  die  Eintheilung  der  Pragmente  noch  keinerlei 
Schwierigkeit;  wohl  .aber  macht  eine  solche  der  Columnen- 
titel  ihrer  ersten  Seite:  „I.  Boe".  Er  passt  nicht  zur 
neueren  Eintheilung  des  Rechtsbuches,  da  diese  keine 
Biicher  kennt,  und  selbst  wenn  man  bok  gleich  hlutr 
nemen  woUte,  die  Bezifferung  nicht  stimmen  wurde;  er 
låsst  sich  aber  auch  mit  der  alteren  Eintheilung,  so  wie 
diese  oben  aufgefasst  wurde,  nicht  vereinigen,  da  auch  diese 
nur  von  belkir,  nicht  von  bækr  spricht,  und  iiberdiess  doch 
wohl  auch  schon  in  ihr  dem  Christenrechte  die  Dingord- 
nung  vorangegangen  sein  wird.  Weitere  und  ungleich 
erheblichere  Schwierigkeiten  bereitet  aber  die  Riickseite 
des  ersten  Blattes.  Sie  trågt  zunachst  den  Columnentitel: 
„III.  lutr",  worauf  sich  der  Text  des  am  Schlusse  der 
Vorderseite  begonnenen  Capitels  ohne  Unterbrechung  fort- 
setzt.  Weiterhin  folgt  mit  der  Uberschrift  „hvat  kirkiu 
vixlu  rascar"  und  der  Nummer  „III"  bezeichnet  die  auch 
im  Haupttexte  siqh  anschliessende  Stelle,^  und  sodann, 
mit  der  Uberschrift    „um    kirkiu    gri8   ok   gri9   um  6lafs 


II  oder  III  und  nach  §§,  den  Resenianus  nach  Arnis  Abschrift, 

soweit  sie  reicht,  als  solchen  und  nach  §§. 
1  Vorbemerkungen,  S.  33. 
*  Norges  gamle  Love,  IV,  S.  31. 
«  Fr^L.  II,  §  9. 

Hist.  TidBskr.    2.  R.   VI.  15 


218 


KONKAD  MAURER. 


messo"  u.  s.  w.,  und  mit  der  Nummer  ,.II"  versehen,  die 
auch  im  Haupttexte  folgende  Stelle.^  deren  Ende  jedoch 
auf  der  Blattseite  beinen  Raum  mehr  gefunden  hat.  Sievers 
deutet,  sehr  scharfsinnig,  und  meines  Erachtens  auch  voll- 
kommen  richtig,  diesen  Befund  dahin.^  dass  die  Rand- 
nummer  III  nicht  dass  Capitel  bezeichnen  soUe,  sondem  den 
hlut,  wie  ihn  der  Columnentitel  angebe;  dass  mit  diesem 
dritten  hlutr  eine  neue  Capitelzåhlung  beginne,  so  dass 
eigentlich  anstått  III  stehen  soUte  III,  1 ;  dass  endlich 
die  Nummer  II  sich  wider  auf  die  Zåhlung  der  Capitel. 
nicht  der  hlutir,  beziehe.  XJnter  dieser  Voraussetzung 
wiirde  also  neben  der  Eintheilung  in  Biicher  noch  eine 
Eintheilung  in  hlutir  herlaufen,  und  jedes  Blått  der  Hand- 
schrift  auf  seiner  Vorderseite  die  Bezeichnung  des  Buches, 
auf  seiner  Ruckseite  aber  die  Bezeichnung  des  hlufs  als 
Columnentitel  getragen  haben,  wåhrend  die  Bezififerung 
der  Capitel  den  hlutir  und  nicht  den  Biichern  folgte. 
Das  zweite  Blott  bietet  keine  fur  die  Untersuchung  un- 
mittelbar  verwendbare  Anhaltspunkte.  da  ihm,  wie  bereits 
bemerkt,  sowohl  die  Columnentitel  als  die  Bezifferung  der 
Capitel  fehlen;  es  enthålt  aber  auf  seiner  Vorderseite  den 
Schluss  von  FrpL.  II,  §  32,  dann  II,  §  34  sowie  den 
grossten  Theil  von  II,  §  35,  gegen  dessen  Ende  hin  die 
iSeite  abbricht,  wogegen  II,  §  33  fehlt,  —  die  Riickseite 
aber  beginnt  mitten  in  einem  Satze,  welcher  zu  Ende  von 
FrpL.  II,  §  37  steht,  worauf  dann  noch  II,  §  38—41  und  der 
Anfang  von  II,  §  42  folgen,  mit  welchen  das  Stiick  abbricht. 
Einige,  wiewohl  minder  deutliche  Behelfe  bietet  dagegen 
wider  das  dritte  Blått.  Dessen  Vorderseite,  welcher  wider 
der  Columnentitel  fehlt,  beginnt  in  FrpL.  II,  §  42,  da  wo 


»  FrJ)L.  II,  §  10. 

*  Vorbemerkungen,   S.  !V2. 


DIE  EIKTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  PR0STAJINGSL5G.  219 

das  zweite  Blått  geendigt  hatte,  und  låsst  sodann  II,  §  43 
und  den  Anfang  von  II.  §  44  folgen.  dessen  Schluss  in- 
dessen  auf  der  Seite  keinen  Platz  mehr  findet;  dabei  ist 
jedoch  zu  bemerken,  dass,  wåhrend  im  TJbrigen  diesem 
Blatte  wie  dem  zweiten  die  Bezififerung  der  Capitel  fehlt, 
am  Rande  von  II,  §  44  ausnahmsweise  die  Nummer  „I" 
steht.  Die  Riickseite  dagegen  zeigt  zunåchst  vom  Columnen- 
titel  die  Ziffer  „VII" ;  da  jedoch  der  aiissere  Rand  dicht 
hinter  derselben  abgeschnitten  ist,  låsst  sich  nicht  mit 
gicherheit  sagen,  ob  nicht  etwa  vielmehr  VIII  geschrieben, 
und  ob  auch  noch  das  Wort  lutr  beigesetzt  gewesen  war  oder 
nicht.  Weiterhin  setzt  sich  aber  zunåchst  der  auf  der  Vor- 
derseite  des  Blattes  abgebrochene  Text  von  FrpL.  II,  §  44 
fort,  und  folgt  sodann  II,  §  45 — 46  sowie  der  Anfang  von 
III,  §  1,  welcher  mitten  im  Satze  endigt;  dabei  fehlen 
aber  widerum  die  Capitelnummern,  und  auch  der  Uber- 
gang  vom  zweiten  zum  dritten  Theile  unseres  Haupttextes 
bleibt  unangedeutet.  Sievers  hat  nun  daraus,  dass  der 
dritte  hlutr  der  Bruchstiicke  mit  FrpL.  II,  §  9  der  gewohn- 
lichen  Zåhlung  beginnt,  den  Schluss  gezogen,  dass  deren 
zweiter  hlutr  mit  dem  Christenrechte  begann,  dessen  erste 
9  Capitel  nach  der  Zåhlung  unserer  Bruchstiicke,  und  der 
mit  ihnen  iibereinsstimmenden  Zåhlung  des  Inhaltsverzeich- 
nisses  des  Resenianus^  durch  Einrechnung  des  §  „um 
konungs  kosning"  der  gewohnlichen  Zåhlung  um  eine  Zif- 
fer voraus  sind;  dass  ferner  der  "^ste  hlutr  die  Dingord- 
nung  enthalten  haben  miisse,  von  welcher  uns  der  Rese- 
nianus  nur  die  6  letzten  §§  aufbewahrt  hat,  ohne  dass 
wir  die  Zahl  der  fehlenden  zu  bestimmen  vermochten ;  dass 
endlich,  weil  der  dritte  hlutr  mit  FrpL.  II,  §  9  beginnt. 


Die  Bezifferung  der  55§  iin  Texte  selbst  stimmt  nicht.    ist   aber 
docli  wohl  von  Ami  selbst  beigefiigt. 


220 


KONRAD  MAURER. 


und  der  siebente  mit  PrpL.  II,  §  44  anfångt,  also  36 
(soll  heissen  35)  Capitel  auf  den  dritten  bis  sechsten  hlut 
fallen,  sofern  nåmlich  dasFehlen  von  II,  §  36  durch  die 
Spaltung  von  II,  §  41  in  zwei  Capitel  ausgeglichen  werde, 
auf  den  hlut  ziemlich  genau  dieselbe  Zahl  von  9  Capiteln 
treffen  mlisse,  welche  fur  den  zweiten  hlut  wirklich  fest- 
stehe.  Vollkommen  einverstanden  mit  den  beiden  ersteren 
Folgerungen,  mochte  ich  auch  der  dritten  nicht  bestimmt 
entgegentreten,  aber  immerhin  darauf  aufmerksam  machen, 
dass  sie  auf  weit  schwåcheren  Fiissen  steht  als  jene.  In 
unseren  Bruchstiicken  fehlt  nicht  nur  FrpL.  II,  §  36,  wie 
diess  Sievers  angiebt,^  sondern  auch  §  33,  von  welchem 
er  annimmt,  dass  er  nur  versetzt  gewesen  und  demzufolge 
in  den  nicht  erhaltenen  Theil  der  Handschrift  gefallen 
sei,^  und  wenn  zwar  die  gleiche  Versetzung  im  Resenianus 
hiefur  geltend  gemacht  wird,  neben  welcher  auch  die  im 
Resenianus  wie  in  unseren  Bruchstiicken  widerkehrende 
Spaltung  von  II,  §  41  in  zwei  Capitel,  und  die  hier  wie 
dort  erfolgte  Aufnahme  des  §  „um  konungs  kosning"  fyr 
einen  engeren  Zusammenhang  beider  Uberlieferungen 
spricht,  so  erheben  sich  doch  sofort  andere  Bedenken.  Das 
in  unseren  Bruchstiicken  fehlende  Stiick  II,  §  36  ist  im  In- 
haltsverzeichniss  des  Resenianus  als  §  35  aufgefiihrt,  und 
steht  hier  sowohl  als  in  dessen  Text  ganz  an  derselben 
Stelle  wie  im  Haupttexte.  Wåhrend  ferner  der  Reseni- 
anus, eben  in  Folge  de»  Einstellung  des  §  iiber  die  Konigs- 
wahl,  Anfangs  der  Zåhlung  unseres  Haupttextes  um  eine 
Nummer  voran  ist,  und  demgemåss  nochll,  §  12  als  §  13 
bezeichnet,  låsst  derselbe  II,  §  13  unbeziflfert,  und  hat 
demgemåss  von  hier  ab  dieselben  Capitelnummern  wie  der 


*   Vorbemerkungen,  S.  33,  Anm.  2,  vgl.  S.  30. 
2   ebenda,  S.  26. 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROSTAflNGSLOG.^  221 

Haupttext  bis  II,  §  24;  da  er  aber  II,  §  25  unbezififert 
låsst,  bleibt  er  von  hier  ab  hinter  dem  Haupttexte  um 
eine  Nummer  zuriick.  Weiterhin  fiihrt  zwar  das  Inhalts- 
verzeichniss  des  Resenianus  II,  §  27  als  §  26,  und  II,  §  33 
an  der  gewohnlichen  Stelle  als  §  32  auf;  aber  im  Texte 
desselben  fehlt  dem  ersteren  §  jede  IJberschrift  und  Capitel- 
abtheilung,  und  der  letztere  ist,  wie  bereits  bemerkt,  an 
ganz  anderer  Stelle  eingeschoben,  namhch  zwisehen  II,  §  29 
und  30.  Im  Inhaltsverzeichnisse  des  Resenianus  setzt 
sich  sodann  das  Zuriickbleiben  um.  eine  Zififer  bis  §  37, 
d.  h.  II,  §  38  fort,  mit  welchem  das  Verzeichniss  abbricht ; 
im  Texte  selbst  ist  dagegen  sowohl  II,  §  41  als  II,  §  46 
in  zwei  §§  zerlegt,  wodurch  die  Gesammtzififer  von  46  §§ 
wie  im  Haupttexte  wider  erreicht  wird.  Wider  ånders 
scheint  die  Eintheilung  im  God.  Holm.  .22  in  4to  zu  sein, 
da  uns  nicht  nur  hei  II,  §  34  bemerkt  wird,  ^  dass  er  hier 
keine  Capitelabtheilung  habe,  sondern  auch  bei  II,  §  18,  23, 
25,  26,  27,  29,  30,  31,  32,  33,  35,  37,  38  und  45  das 
Fehlen  der  Uberschrift,  ^  und  bei  II,  §§  36,  39,  40,  41,  42, 
43  und  44  ein  Fehlen  schlechtweg  verzeichnet  wird,  ^  wel- 
ches  sich  doch  auch  nur  auf  die  Uberschrift  oder  Capitel- 
theilung  beziehen  kann,  da  zum  Texte  Varianten  aus  der 
Handschrift  mitgetheilt  werden.  Wider  eine  andere  Hand- 
schrift.  AM.  322  fol.,  steilt  PrpL.  II,  §  19  und  20  um^ 
u.  dgl.  m.  Man  sieht,  die  Eintheilung  ist  in  den  ver- 
schiedenen  Handschriften   des  Rechtsbuches   eine   so  ver- 


^  Norges  gamle  Love,  I,  S.  142,  Anm.  If). 

2  ebenda  S.  136,  Anm.  22,  S.  138,  Anm.  8,  S.  139,  Anm.  3  und 
10,  S.  140,  Anm.  1  und  19,  S.  141,  Anm.  4,  12  und  20,  S.  142, 
Anm.  6  und  21,  S.  143,  Anm.  20  und  25,  S.  145,  Anm.  19. 

^  ebenda,  S.  143,  Anm.  9,  S.  144,  Anm.  1,  4,  15  und  18,  dann 
S.  145,  Anm..  5  und  14. 

*   ebenda,  S.  137.  Anm.  5: 


222 


KONRAD  MAURER. 


schiedene,  dass  man  mit  den  Capitelnummern  unser  es  Haupt- 
textes  nicht  jals  mit  einem  feststehenden  Ansatze  rechnen 
darf;  indessen  wiil  ich  doch,  wie  bereits  bemerkt,  diesem 
Umstande  kein  entscheidendes  Gewicht  beimessen,  da  jene 
Abweichungen  immerhin  geringen  TJmfanges  sind,  ujid  sich 
iiberdiess  gutentheils  wider  ausgleichen.  Aber  auch  dann, 
wenn  man  die  obigen  drei  Schiiisse  von  Sievers  såmmtlich . 
als  stichhaltig  hinnimmt,  fra  gt  sich  immer  noch,  was  damit 
fur  dessen  weitere  Folgerungen  gewonnen  sei?  Zugegeben, 
dass  der  erste  Mutr  die  Dingordnung  enthielt,  und  dass 
mit  dem  zweiten  das  Christenrecht  begann,  dass  ferner 
der  siebente  hlutr,  der  erst  mit  FrpL.  II,  §  44  beginnt 
und  doch  nicht  wohl  bloss  drei  Capitel  umfassen  konnte^ 
noch  in  den  dritten  Theil  unseres  Haupttextes  hertiber- 
greift,  ohne  bei  PrpL.  III,  §  1  irgendwie  den  Beginn  einer 
neuen  Abtheilung  anzudeuten,  so  folgt  daraus  doch  noch 
nicht  ohne  weiteres,  wie  Sievers  annemmt,^  dass  das  erste. 
Buch  unserer  Handschrift  neben  der  Dingordnung  und 
dem  ersten  Theile  des  Christenrechtes  auch  noch  dessen 
zweiten  Theil  ganz  oder  theilweise,  ja  vielleicht  sogar  noch 
mehr  enthalten  haben  mtisse,  und  dass  die  hlutir,  durch- 
schnittlich  etwa  9.  Capitel  umfassend,  eine  Unterabtheilung 
der  Biicher  gebildet  haben.  Alles  was  wir  iiber  die  Ein- 
theilung  unserer  Handschrift  in  Biicher  wissen,  beschrånkt 
sich  auf  die  Thatsache,  dass  das  erste  der  uns  von  ihr 
erhaltenen  Blåtter  den  Columnentitel  ,,I.  Bok"  trågt;  von 
hier  aus  liegt  der  Schluss  nahe  genug,  dass  das  erste  Buch 
das  ganze  Christenrecht  umfasste,  aber  Nichts  berechtigt 
uns  zu  der  Annahme,  dass  auch  die  Dingordnung  dem- 
selben  angehort  habe,  soferne  diese  ja  recht  wohl,  wie  in 
dem  Haupttexte  unserer  FrpL.  und  in  den  Rechtsbiichern 

^  Vorbemerkungen,  S.  34. 


DIE  EINTHKILUNG  DER  ALTEREN  FROSTAt>INGSL0G.  ^23 

des  Konigs  Magnus,  ain  Anfange  des  Rechtsbuches  gestanden 
sein  konnte,  ohne  doch  zu  diesem  selbst  gerechnet  werden 
zii  sein.  Dass  die  Zåhlung  der  hlutir  bereits  mit  der  Ding- 
ordnung,  und  nicbt  erst  mit  dem  Christenreehte  begonnen 
zu  haben  scheint,  darf  man  fiir  jene  Vermuthung  jedenfalls 
nicht  geltend  machen;  wer  sagt  uns  denn,  dass  die  Ein- 
theilung  in  hlutir  eine  Unterabtheilung  der  Biicher  gebildet 
habe,  und  nicht  vielmehr  mit  fortlaufender  Beziflferung 
durch  das  ganze  Rechtsbuch  durchgegangen  sei?  Die  16 
Theile  der  Vulgata  umfassen  zusammen  450  §§,  was  bei 
der  Durchschnittsziffer  9  geråde  ein  halbes  Htindert  hlutir 
ergiebt;  warum  soUte  diese  Ziffer  nicht  als  eine  fiir  eine 
durchgehende  Zåhlung  passende  erschienen  sein  konnen? 
Sievers  bemerkt  ferner  sehr  richtig,  dass  die  Eintheikmg  der 
Tubinger  Handschrift  eine  durchaus  willkiihrliche  und  ir- 
rationelle  ist;  wie  sich  die  Zusammenfassung  der  Dingord- 
nung  und  des  Christenrechtes  zu  einem  Buche  sinnlos 
erweise,  so  erscheine  auch  die  Abtrennung  von  FrpL.  II, 
§  8  von  II,  §  9,  ^  oder  die  Zusammenfassung  von  II,  §  44 
—  46  und  III,  §  1^  zu  einem  hlut  ganz  unmotivirt.  Hier- 
aus  soll  dann  aber  sofort  folgen,  dass  Niemand,  der 
die  zweckmåssigere  Eintheilung  in  16  Theile  mit  ihrer 
einfachen  Unterabtheilung  in  Capitel  schon  vor  sich 
hatte,  auf  jene  Eintheilung  håtte  verfallen  konnen,  und 
dass  somit  jene  Eintheilung  in  Biicher  und  in  hlutir 
von  etwa  9  Capiteln  die  altere,  und  darum  auch  mit  der 
in  den  Eingangsworten  des  Resenianus  als  die  altere 
bezeichneten  Eintheilung  identisch  sein  miisse.  In  den 
hlutir  unserer  Bruchstiicke  seien  somit  die  belkir  jener 
Notiz  wider  zuerkennen,  und  die  Neuordnung,  auf  welche 


^   „Um  kirkiu  vigslu"  und  „Hvat  kirkju  \igslu  rascar-'. 
*   „Um  farlengd  erkibiskups",  „Um  jårnburd",  „Um  meineid"  nnd 
„At  engi  take  kono  i  ætt  sina". 


224 


KONRAD  MAURER. 


diese  hindeutet,  habe  zunåchst  darin  bestanden,  dass  aus 
praktischen  Griinden  die  ungeschickt  grossen  Biicher 
unserer  Bruchstucke  in  zahlreichere  Abschnitte  zerlegt 
worden  seien,  wobei  man  Nichtzusamnienhoriges,  wie  z.  B. 
Dingordnung  und  Christenrecht,  von  einander  getrennt, 
und  nur  Gleichartiges  innerhalb  eines  jeden  Abschnittes 
zusammengestellt  habe;  weiterhin  seien  aber  nunmehr  die 
alten  hlutir  in  den  neuen  aufgegangen,  und  sei  die  fort- 
laufende  Capitelzåhlung  in  jedem  grosseren  Abschnitte  an 
die  Stelle  der  friiheren  gebrochenen  Zåhlung,  erst  nach 
hlutir  und  dann  nach  Capiteln  getreten.  Aber  warum 
soll  aus  der  Sinnlosigkeit  der  von  der  Ttibinger  Hånd- 
schrift  befolgten  Eintheilung  deren  hoheres  Alter  folgen? 
Ist  es  denkbar,  dass  eine  so  irrationelle  Eintheiluug  die 
ursprtingliche  war,  oder  soll  man  annemen,  dass  sie  be- 
reits  eine  ursprlinglichere  Eintheilung  verdrångt  habe,  um 
dann  nach  kurzer  Zeit  selbst  wider  durch  eine  neue  ver- 
drångt zu  werden?  Zu  diesen  Bedenken,  welche  sich 
zunåchst  nur  gegen  die  Stringenz  der  von  Sievers  unter- 
nommenen  Beweisfiihrung  kehren,  kommen  andere  be- 
stimmteren  und  mehr  positiven  Charakters.  Nach  der 
von  Sievers  vertretenen  Ansicht  sollen  die  (ungefåhr  50) 
hlutir  der  Tiibinger  Handschrift  jene  belkir  sein,  welche 
die  Notiz  des  Resenianus  nennt,  wogegen  diese  Notiz  so- 
wohl  als  das  Rechtsbuch  selbst  im  Resenianus  und  zahl- 
reichen  ånderen  Handschriften  die  Bezeichnung  hlutir  fiir 
jene  weit  umfangreicheren  (16)  Abschnitte  braucht,  welche 
sich  weit  eher  den  bækr  der  Tiibinger  Handschrift  ver- 
gleichen  liessen;  dagegen  wiirde  nach  jener  Ansicht  jene 
Notiz  nicht  nur  den  Nåmen  der  ,,b6k"  ungenannt,  sondern 
diese  hohere  Abtheilung  auch  sachlich  bei  Besprechung 
der  ålteren  Texteseintheilungen  unerwåhnt  lassen,  wåhrend 
doch  umgekehrt  die   von  ihr   angekiindigte  Neuerung  nui: 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTERLN  FROSTAflNGSLOG.  22p 

insoweit  motivirt  wurde,  als  es  sich  um  dielErsetzung  der 
wenigen,  grossen  boekr  durch  zahlreichere  (16)  kleinere 
hlutir  handelte,  wogegen  das  Wegfallen  der  ålteren  Unter- 
theilung  der  bækr  in  (50)  hlutir  ganz  unmotivirt  bliebe. 
Mit  ånderen  Worten:  es  wåre  zunåchst  von  der  Ersetzung 
der  belkir  =  hlutir  im  ålteren  Sinne  durch  die  hbitir  im 
neueren  Sinne  gesprochen,  ohne  der  bækr  zu  erwåhnen. 
und  diese  Ersetzung  doch  dahin  motivirt,  dass  die  (50) 
ålteren  hlutir  mit  noch  zahlreicheren  Abschnitten  ver- 
tauscht  werden  woUten,  was  doch  nur  auf  die  bækr,  nicht 
die  ålteren  hlutir  passt;  sodann  aber  wåre  auch  hei  der 
Besprechung  der  Eintheilung  in  Capitel  in  keiner  Weise 
des  Umstandes  gedacht,  dass  an  die  Stelle  der  friiheren 
dreifachen  Abtheilung  jetzt  eine  nur  zweifache  getreten 
sei.  Eine  so  verwirrte  Bespi^echung  der  Neuerung  und 
ihres  Verhåltnisses  zur  friiheren  Gestaltung  der  FrpL.  ist 
von  Vornherein  kaum  anzunemen;  insbesondere  ist  nicht 
anzunemen,  dass  der  Verfasser  unserer  Notiz  fiir  die  neuen 
16  Abschnitte  dieselbe  Bezeichnung  gewåhlt  haben  sollte, 
welche  bisher  flir  die  ganz  ånders  gearteten  50  hlutir 
gegolten  hatte,  und  dass  er  zugleich  flir  diese  letzteren  eine 
andere  Benennung  verwendet  haben  sollte,  als  diejenige, 
mit  welcher  sie  bisher  bezeichnet  worden  waren,  und  vol- 
lends  unv^^ahrscheinlich  ist,  dass  er  dabei  auf  einen  Nåmen 
verfallen  sein  sollte,  welcher  im  norwegischen  Rechte  so- 
wohl  als  im  schwedischen  und  islåndischen  fiir  ganz  andere 
und  weit  umfangreichere  Rechtsabschnitte  iiblich  gewesen 
war  als  jene  ålteren  hlutir  zu  9  Capiteln.  Endlich  ist 
auch  nicht  zu  iibersehen,  dass  die  Bezeichnung  bålkr  nach 
der  Grundbedeutung  des  Wortes  schlechterdings  nicht  auf 
die  hlutir  unserer  Bruchstiicke  anwendbar  ist,  die  ja  ganz 
willkiirlich  aus  einem  grosseren  Ganzen  herausgeschnit- 
tene  Stiicke  ohne  alle  innere  Einheit  sind.      Allen  diesen 


2'2^i 


ROXRAD  MAURER. 


Schwierigkeiten  lasst  sich  aber  meines  Erachtens  dnrch 
die  Annahme  entgeben,  dass  nicbt  die  hlatir.  sondem  die 
b<ekr  der  Tubinger  Handscbrift  unter  den  belkir  der  Xotiz 
des  Kesenianns  zu  verstehen  sind.  Xichts  stebt  nntør  dieser 
Voraassetznng  der  weiteren  Annahme  imWege,  dass,  \ne 
das  Cliris-tenrecht  das  erste  Bacb  der  ålteren  FrpL.  ge- 
bildet  hatte,  so  Mannbelgi,  die  Heeresordnung.  das  Erb- 
recbt.  Vertragsrecht.  Stammguterrecbt  und  Kecfat  der 
Landleihe.  endlich  das  Diebsrecht  und  allenfaUs  ein  An- 
hang von  Novellen  dessen  iibrige  Biicber  bildeten.  wahrend 
die  Dingordnung,  wie  spåter,  als  eine  ausserhalb  des  Gan- 
zen  stehende  Einleitung  bebandelt  wnrde.  Flir  diese  An- 
nahme spricht,  dass  sie  die  altere  Eintbeilung  der  FrpL. 
in  grundsåtzliche  trbereinstimmung  bringt  mit  der  in  den 
iibrigen  norwegiscben  sowohl  als  islåndischen  und  schwe- 
discben  Kechtsbiicbem  herrschenden,  und  dass  sie  iiber- 
(liess  erklårt,  warum  das  gemeine  Landrecbt  sammt  den 
ihm  folgenden  Gesetzbiichem  sofort  wider  auf  diese  altere 
Eintbeilung  zuriickgreifen  konnte,  obwohl  es  doch  sicht- 
lich  zunåchst  fur  das  Frostuping  bestimmt  war  und  an 
dessen  altere  Gesetzgebung  sich  anschloss.  Die  einzige 
Schwierigkeit  macht  dem  gegeniiber  die  Eintbeilung  unserer 
Bruchstucke  in  hlutir;  aber  geråde  von  ihr  findet  sich  weder 
in  ålteren  noch  in  jiingeren  Rechtsaufzeichnungen  eine  Spur, 
und  auf  sie  nimmt  insbesondere  auch  die  Notiz  des  Rese- 
nianus  keinerlei  Bezug,  —  keine  zweite  Handschrift  kennt 
diese  oder  irgend  eine  åhnliche  Eintbeilung,  und  ihre  ir- 
rationelle,  rein  raechanische  Beschaffenheit  låsst  iiberdiess 
auf  spåte  und  rein  willkiirliche  Entstehung,  und  darum 
wohl  auch  nur  vorlibergehende  Dauer  derselben  schliessen. 
Mag  sein,  dass  sie  nur  dem  Belieben  eines  einzelnen  Schrei- 
bers  ihr  Dasein  verdankt,  welcher  sich  das  Aufsuchen  und 
Anftthren    einzelner   Steilen    des   Rechtsbuches    bequemer 


DIE  EIXTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROSTAJINGSLOG.  ^^7 

machen  woUte ;  zu  anerkannter  Geltung  scheint  sie  jeden- 
falls  nicht  gelangt  zu  sein,  wesshalb  sie  denn  auch  sowohl 
in  der  Eingangsnotiz.  des  Resenianus  als  im  Prologe  der 
Landslog  unbeachtet  gelassen  werden  konnte. 

Auch  ich  erkenne  demnach  in  den  Tiibinger  Frag- 
menten  die  Spuren  jener  ålteren  Recension  der  FrpL.» 
auf  deren  Eintheilung  jene  Notiz  des  Resenianus  hin- 
deutet;  aber,  ånders  als  Sie  vers,  erblicke  ich  diese  Spuren 
in  deren  Eintheilung  in  Biicher  oder  belkir  im  Sinne  der 
GpL.,  Bj)L.  und  Landslog,  nicht  aber  in  jenen  hlutir  zu 
etwa  9  Capitel,  welche  ich  vielmehr  als  eine  Zufålligkeit 
jener  einzelnen  Handschrift,  nicht  aber  als  einen  wesent- 
lichen  Bestandtheil  der  ålteren  Eintheilung  als  solcher  be- 
trachte.  Auf  den  Theil  der  Untersuchung,  mittelst  des- 
sen Sievers  das  hohere  Alter  der  materiellen  Textes- 
gestaltung  in  unseren  Fragmenten  gegeniiber  der  Vulgata 
darzuthun  sucht,^  brauche  ich  somit  hier  nicht  einzugehen, 
soferne  das  von  ihm  gewonnene  Ergebniss  mit  meiner 
eigenen  Ansicht  iiber  die  Eintheilung  der  Handschrift 
und  deren  Verhåltniss  zu  der  Eintheilung  unseres  Haupt- 
textes  sehr  wohl  vereinbar  ist.  Auch  dariiber  bin  ich  mit 
Sievers  einverstanden,  dass  die  Tiibinger  Handschrift  kei- 
nenfalls  jene  Eingangsnotiz  des  Resenianus  enthalten  haben 
kann ;  dagegen  glaube  ich  auf  die  von  ihm  erorterte  Frage,  ^ 
was  wohl  in  jener  Handschrift  abgesehen  von  der  Ding- 
ordnung  dem  Christenrechte  nach  vorangegangen  sein  moge. 
mich  hier  nicht  einlassen  zu  sollen,  da  man  sich  in  dieser 
Richtung,  weil  mit  unbestimmbaren  Grossen  rechnend, 
eben  doch  nur  in  unsicheren  Vermuthungen  ergehen  kann. 
Einer  Erorterung  scheint  mir  indessen  noch  eine  Schluss- 


^   Vorbemerkungen,  S.   H) — 3'2. 
^   ebenda,  S.  3() — 37. 


228 


KONRAD  MAC  RER. 


bemerkiing  von  Sievers  zu  bedurfen,  welche  das  Verhålt- 
niss  betrifft,  in  dem  die  beiden  im  Resenianus  dem 
Hechtsbuche  Torangehenden  Novellen  zu  diesem 
und  zu  der  dasselbe  einleitenden  Xotiz  stehen.*  Was 
man  der  Kiirze  halber  als  j.Einleitung^  zu  den  FrpL.  zu 
bezeichnen  pflegt,  besteht  bekanntUch  im  Resenianus.  wel- 
cher  dieselbe  alleinn  enthalt.  aus  zwei  durch  ein  in  der 
Originalhandschrift  fehlendes  Membranblatt  getrennten  Stu- 
cken.  Das  erste  von  diesen  bezeichnet  sich  durch  seine 
XJberschrift  selbst  als  ein  Gesetz  K.  Håkons  des  Alten; 
das  zweite  dagegen  erscheint  zwar  seinem  iibrigen  Inhalte 
nach  zweifellos  aucb  als  ein  Konigsgesetz,  ist  aber  an 
seinem  Anfange  zufolge  der  erwåhnten  Lucke  in  der  Hand- 
schrift  defect,  und  schliesst  mit  eben  jener  Notiz  uber  die 
neue  Eintheilung  des  folgenden  Rechtsbuches,  welche  an 
ihrem  Ende  auch  wider  defect,  oben  bereits  ihrem  Wort- 
laute  nach  mitgetheilt  wurde.  In  Folge  seines  defecten 
Zustandes  zeigt  dieses  zweite  Stiick  weder  eine  XJberschrift 
oder  Eingangsbemerkung,  noch  eine  Schlussbemerkung ; 
nur  aus  inneren  Grunden  hat  man  bisher  entnemen  zu 
konnen  geglaubt,  dass  auch  in  ihm  wider  ein,  nur  freilich 
von  jenem  ersteren  zu  Unterscheidendes,  Gesetz  desselben 
K5nigs  Håkon  vorliege.  Ich  lasse  diese  Frage,  als  fiir 
die  gegenwårtige  XJntersuchung  ohne  Belang,  hier  ausser 
Betracht,  und  beschrånke  mich  auf  die  Erorterung  des 
Verhåltnisses,  in  welchem  die  auf  die  Eintheilung  des 
Rechtsbuches  beziigliche  Notiz  zu  den  beiden  ihr  voran- 
gehenden  Gesetzen  steht.  Wåhrend  man  bisher  angenom- 
nien  hatte,  dass  diese  Notiz  den  Schlussparagraphen  des 
zunåchst  vorhergehenden  Gesetzes  bilde,  und  dass  die  bei- 
den voranstehenden  Gesetze   als  eine  Art  von  Einleitung 

*    Vorbemerkungen^  S.  87 — ;U). 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROSTAJINGSLOG.  ^^^ 

zii  dem  folgenden  Rechtsbuche  aufzufassen  seien,  hat  Sle- 
vers das  Bestehen  eines  solchen  Zusammenhanges  bestritten» 
uud  die  Behauptung  aufgestellt,  dass  jene  Notiz  nicht  zum 
Vorhergehenden,  sondern  vielmehr  zuin  Nachfolgenden  ge- 
hore,  und  lediglich  als  eine  redactionelle  Bemerkung  des 
Bearbeiters  der  Vulgata  anzusehen  sei;  dass  ferner  die 
vorangehenden  Novellen  mit  dem  folgenden  Rechtsbuclie 
iiberhaupt,  und  insbesondere  mit  dessen  im  Resenianus 
vorliegender  Umgestaltung  in  gar  keiner  Verbindung  stehen. 
Die  flir  diese  Behauptung  angefiihrten  Griinde  vermogen 
mich  indessen  nicht  zu  liberzeugen.  Sievers  beruft  sich 
lediglich  auf  die  Eingangsworte  der  fraglichen  Notiz, 
welche  „ganz  die  flir  Titel  oder  Ueberschrift;en  neuer 
Biicher  oder  selbståndiger  Abschnitte  iibliche  Eingangs- 
formel"  sei;  aber  damit  ist  denn  doch  die  vorliegende 
Frage  in  keiner  Weise  erledigt.  Niemand  hat  jemals  be- 
stritten,  dass  die  hier  in  Frage  stehenden  Worte  das  so- 
fort  folgende  Rechtsbuch  einzuflihren  bestimmt  sind,  und 
insoferne  ganz  unzweifelhaft;  zu  diesem  gehoren;  was  von 
so  Manchen,  und  darunter  auch  von  mir  behsfuptet  wurde, 
ist  vielmehr  nur,  dass  sie  zugleich  aueh  zum  Vorher- 
gehenden gehoren,  indem  sie  als  Schlussatz  der  vorher- 
gehenden Novelle  K.  Håkons  dessen  Ausserung  iiber  die 
von  i  hm  angeordnete  Neugestaltung  des  Rechtsbuches 
enthalten,  und  einer  derartigen  Aufifassung  steht  denn 
doch  keineswegs  entgegen,  dass  die  Eingangsworte  der 
betreffenden  Notiz  das  Folgende  als  etwas  von  der  No- 
velle selbst  Unterschiedenes  einflihren.  Man  hat  angenom- 
raen,  dass  K.  Håkon  eine  neue  Recension  des  Rechtsbuches 
mit  geånderter  Eintheilung  veranstaltet,  i  hr  seine  Novelle 
gewissermassen  als  Promulgationspatent  vorangestellt,  und 
Beides  zugleich  am  Eyrapinge  zur  Annahme  gebracht  habe ; 
die   Richtigkeit    dieser   Auffassung    vorausgesetzt,    konnte 


230 


KONRAD  MAURER. 


denu  doch  ganz  wohl  der  Schluss  der  Novelle  zugleich 
die  einfiihrende  Vorbemerkung  zum  Rechtsbuche  enthalten. 
Aber  richtig  ist  allerdings,  dass  zunåchst  eben  doch  niir 
die  Moglichkeit  eines  derartigen  Zusammenhanges  besteht, 
wåhrend  andererseits  auch  der  von  Sievers  angenommene 
Sachverhalt  ganz  ebensogut  moglich  bleibt;  richtig  ist  ferner, 
dass  die  Bezeichnung  unserer  Notiz  als  §  25  der  Einlei- 
tung  in  unseren  Drucken^  nur  von  den  Herausgebern 
beigefugt,  uhd  somit  ohne  Beweiskraft  ist.  Eine  Moglich- 
keit steht  demnach  der  ånderen  gegeniiber,  und  kann  sich 
nur  fragen,  fiir  welche  von  beiden  die  grossere  Wahr- 
scheinlichkeit  spricht.  Da  låsst  sich  nun  nicht  verkennen, 
dass  sich  gewichtige  Grtinde  fur  die  Sievers'sche  Ansicht 
anfuhren  lassen.  Wir  wissen,  dass  K.  Magnus  lagabætir 
in  seinem  gemeinen  Landrechte  wider  einfach  zu  der  Ein- 
theilung  in  belkir  zurtickkehrt,  ohne  atch  nur  mit  einem 
Worte  anzudeuten,  dass  inzwischen  eine  ganz  andere  Ein- 
theilung  in  16  Theile  gegolten  habe,  obwohl  jenes  Land- 
recht  zweifellos  zunåchst  geråde  fiir  das  Frostaping  erlas- 
sen  wurde,  auf  welches  denn  auch  sein  Prolog  alleinn  passt; 
befremdend  genug,  wenn  diese  letztere  Eintheilung  von  des 
Konigs  Vater  gesetrfich  eingefuhrt  worden  war,  erklårt 
sich  diese  Thatsache  doch  sehr  einfach  unter  der  Voraus- 
setzung,  dass  jene  neue  Eintheilung  nicht  officiellen  Ur- 
sprunges,  sondern  nur  ein  Erzeugniss  der  willktirlichen 
Thåtigkeit  eines  Privatmannes  gewesen  sei.  Wenn  ferner, 
wie  oben  angenommen  wurde,  die  Eintheilung  der  Tii- 
binger  Handschrift  in  hlutir  von  etwa  9  Capiteln  ihrer- 
seits  nur  aus  dem  Belieben  eines  einzelnen  Bearbeiters 
oder  Schreibers  hervorgegangen  ist,  so  liegt  es  nur  um 
so  nåher,    dasselbe  auch  von  der  Zerlegung  in   16  Theile 

*    Norges  gamle  Love,  I,  S.  12()  und  IV,  8.  2'). 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROSTA^INGSLOG.  ^31 

anzunemen;  wir  håtten  solchenfalls  eben  einfacli  anzu- 
nemen,  dass  man  an  der  grossen  Ungleichkeit  der  alten 
belkir  sehr  allgemeinen  Anstoss  genommen,  und  darum 
verschiedentliche  Versuche  zur  Abhiilfe  gemacht  habe.  von 
welcben  Versuchen  freilich  keiner  dauernden  Bestand  hatte. 
Indessen  stehen  diesen  Griinden  meines  Brachtens  doch 
Gegengriinde  von  uberwiegender  Bedeutung  gegeniiber. 
Oben  war  bereits  zu  bemerken  Anlass,  dass  die  Zerlegung 
in  1 6  Theile  nicht  eine  Eigenthiimlichkeit  des  B,esenianus, 
sondern  auch  in  Fragm.  II,  III  und  IV,  dann  in  AM.  60 
in  4to,  und  doch  wohl  auch  in  AM,  322  fol.,  zu  Grunde 
gelegt  sei;  da  der  geringe  Umfang  von  Fragm.  I  und  V 
nicht  erkennen  låsst,  wie  weit  auch  hier  die  gleiche  Ein- 
theilung  widerkehrte  oder  nicht,  und  da  deren  Fehlen  in 
Handschriften,  welche  nur  das  Christenrecht  enthalten, 
Nichts  beweist,  ist  somit  die  Tiibinger  Handschrift  die 
einzige,  von  welcher  sich  mit  Bestimmtheit  sagen  låsst. 
dass  ihr  jene  Eintheilung  fremd  war.  Wie  soll  sich  nun 
diese  weite  Verbreitung  der  Eintheilung  in  16  Theile  er- 
klåren,  wenn  dieselbe  nicht  officiellen  Ursprunges  war, 
und  wie  insbesondere  deren  Vorkommen  in  Fragm.  IV, 
welches  doch  einen  ålteren  Text  enthålt  als  Resenianus 
und  die  ihm  folgenden  Codices?  Nicht  zu  iibersehen  ist 
ferner,  dass  die  Landslog  auch  sonst  von  der  uns  vorlie- 
gender  Anordnung  der  FrpL.  mehrfach  abweichen,  wie 
denn  dort  der  Utfararbålkr  der  Mannhelgi  vorangeht,  der 
er  hier  folgt.  und  dort  Lahdabrig8i  und  Landsleigubålkr 
zwischen  Erf  8atal  und  Kaupabålk  eingeschoben  sind.  wåh- 
rend  der  Kaupabålkr  hier  jenen  beiden  Abschnitten  voran- 
geht; dass  ferner  geråde  diejenigen  Abschnitte.  welche 
durch  ihren  unverhåltnissmåssigen  Umfang  die  Zerlegung 
in  eine  grossere  Zahl  von  Theilen  vor  Allem  veranlassen 
mussten,  in  den  Landslog  sehr  betråchtlich  kleiner  geworden 


232 


KONKAD  MAURER. 


sind.  Das  Christenrecht  zunåchst,  welches  in  unserem 
Haupttexte  der  FrpL.  zwei  Theile  mit  zusammen  70  Ca- 
piteln  fullt,  zåhlt  in  den  Landslog,  in  denen  es  allerdings 
nur  dem  Nåmen  nach  vertreten  ist,  nur  12  Capitel;  der 
Mannhelgibålkr  aber,  welcher  dort  drei  Theile  mit  155 
Capiteln  iimfasst,  enthålt  hier  nur  29  Capitel,  und  sind 
demnach  im  gemeinen  Landrechte  die  belkir  selbst  an 
Umfang  hinreichend  verkleinert  und  annåhernd  gleich  ge- 
macht,  um  die  Beibehaltung  der  neuen  Eintheilung  uber- 
flussig  erscheinen  zu  lassen.  Endlich  ist  denn  doch  auch 
zu  beachten,  dass  die  Landslog,  wenn  schon  ihrem  Pro- 
loge  nach  zunåchst  zur  Einfiihrung  im  Drontheimischen 
bestimmt,  doch  zugleich  auch  auf  das  ganze  iibrige  Reich 
berechnet  waren,  und  dass  demgemåss  auch  ihr  Inhalt 
keineswegs  blos  den  FrpL.,  sondern  gutentheils  auch  den 
GpL.  entlehnt  ist,  so  dass  es  nicht  Wunder  nemen  kann, 
wenn  man  auch  beziiglich  ilirer  Eintheilung  sich  lieber  an 
die  altere,  allen  Provincialrechten  gemeinsame  Zerlegung 
in  belkir,  als  an  die  erst  ktirzlich  flir  die  FrpL.  allein 
beliebte  Zerfållung  in  16  Theile  hielt.  Dazu  kommt  aber 
noch,  dass  einerseits  die  an  der  Spitze  unserer  FrpL.  ste- 
hende  Notiz  die  neue  Eintheilung  in  einer  so  autoritativen 
Weise  bespricht,  wie  diess  kaum  ein  Privatmann  gethan 
håtte,  der  auf  eigene  Faust  die  iiberlieferte  Gestalt  des 
Rechtsbuches  umgearbeitet  håtte,  und  dass  andererseits 
die  dem  Rechtsbuche  vorangehenden  Novellen  dieses  in 
einer  Weise  besprechen,  welche  denn  doch  auf  eine  engere 
Beziehung  derselben  zu  ihm  schliessen  lassen.  Ich  sehe 
natiirlich  ab  von  der  in  beiden  Stiicken  der  Einleitung 
widerkehrenden  Bezugnahme  auf  die  Gesetzgebung  des 
heiligen  Olafs,  ^  oder  auf  „logbækr  allar  oe  landzlog",  dann 


1   FrJ)L.  Einleitung,  T,  §  1  und   II,  §  10. 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROSTAJ^INGSLOG.  233 

„logbækr",  oder  genauer  ,.allar  logbækr  ilandeno",^  wor- 
unter  doch  nur  eine  Verweisung  auf  den  tibereinstimmen- 
den  Inhalt  aller  und  jeder  Provincialrechtsbiicher  im  Lande 
verstanden  werden  kann.  Aber  bedeutsam  scheint  mir, 
dass  die  erste  Hålfte  der  Einleitung  einmal  speciell  auf 
die  „Prostapingsboc"  Bezug  nimmt,  ^  und  dass  in  derselben 
ein  andermal  auf  die  7  Weiber  hingewiesen  wird,  beziig- 
lich  deren  „i  logom  er  skilt",  dass  man  wegen  ihrer  ge- 
schlechtlichen  Krånkung  blutige  Rache  nemen  diirfe,  wobei 
zugleich  bemerkt  wird,  es  soUe  so  gehalten  werden,  „sem 
boc  scyrer";^  wenn  nåmlich  zwar  die  gemeinte  Bestimmung 
in  den  GpL.  ebensowohl  als  in  den  FrpL.  sich  findet,* 
so  kann  doch  auch  hier  wider  nur  auf  die  letzteren  ver- 
wiesen  werden  wollen,  da  nur  von  einer  bok  und  nicht 
von  bækr  gesprochen  wird,  und  da  tiberdiess  in  den  BpL. 
der  privilegirten  Weiber  13  stått  7  genannt  werden.^ 
Man  wird  hiernach  doch  wohl  annemen  diirfen,  dass  auch 
an  zwei  weiteren  Steilen,  an  welchen  das  erste  Sttick  der 
Einleitung  auf  das  hinweist,  „sem  a8r  er  i  laugum  mælt",® 
oder  von  Leuten  spricht,  „er  a8r  ero  i  logom  skillder",' 
nur  auf  die  FrpL.  Bezug  genommen  werden  wolle,  und 
auch  zu  der  weiteren  Annahme  berechtigt  sein,  dass  auch 
im  zweiten  Stiicke  der  Einleitung  sowohl  die  Worte:  „en 
a8rar  fyrndir  standi  eptir  pvi  sem  bok  våttar",**  als  auch 
die    unbegtimmtere   Verweisung:    „sem    adr   var    i    logom 


FrJiL.  Einleitung,  I,  §  9  und  II,  §  21. 

'•  ebenda,  I,  §  2;  vgl.  Frl)L.  IV,  §  1. 

*  ebenda,  I,  §  7. 

'  OJiL.  §  160;  Frl)L.  IV,  §  39. 

'  B{)L.  II,  §  lo. 

»  Einleitung,  I,  §  6;  vgl.  Fr{)L.  IV,  §  30. 

'  ebenda.  I,  §  12;  vgl.  Fr{)L.  IV,  §  13  und  41. 

»  ebenda,  II,  §  14;  vgl.  Fr{)L.  IX,  §  29. 

Hist.  Tidsskr.    2.  R.   VI.  16 


234 


KONRAD  MAURER. 


melt",^  auf  die  FrpL.  zu  beziehen  sind;  ungleich  erheb- 
licher  ist  aber,  dass  dieses  zweite  Stiick  ausdriicklich  sagt,* 
die  in  ihm  enthaltene  Novelle  (pessor  skipan)  enthalte  fiir 
Drontheim  bestimmte  Eechtssåtze,  und  sei  am  Eyrapinge 
verlesen  und  durch  Handmehr  angenommen  worden. 
Es  kann  hiernach  kaum  einem  Zweifel  unterliegen,  dass 
das  zweite  Stiick  der  Einleitung  eine  speciell.  fiir  die 
Landschaft  Drontheim  bestimmte  und  darum  auch  ara 
drontheimer  Landsdinge  zur  Vorlage  und  Annahme  ge- 
brachte  Novelle  enthålt,  ^  wåhrend  deren  erstes  Stiick  zwar 
nach  seinen  Eingangsworten  fiir  das  ganze  Land  bestimmt, 
aber  doch  hinterher  ebenfalls  speciell  fiir  den  Gebrauch 
im  Drontheimischen  hergerichtet  worden  zu  sein  scheint. 
Hiernach  kann  kaum  auffallen,  wenn  am  Schlusse  des 
zweiten  Stiickes  eine  officielle  Umarbeitung  der  Frosta- 
pingsbok  als  solche  durch  einige  einleitende  Worte  einge- 
fiihrt  wird,  welche  iiber  die  Umgestaltung  ihrer  Eintheil- 
ung  ganz  in  derselben  Weise  sich  aussprechen,  wie  spåter 
der  Prolog  der  Landslog  diess  beziiglich  dieses  letzteren 
Gesetzbuches  thut,  und  scheint  mir  nach  allem  Dem  doch 
immer  noch  die  grossere  Wahrscheinlichkeit  fiir  die  altere 
Anzicht  zu  sprechen,  welche  in  den  beiden  den  FrpL.  im 
Kesenianus  vorangehenden  Stiicken  zwei  diesen  wirklich 
einleitungsweise  vorangéstellte,  fiir  das  Frostaping  bestimmte 
Novellen  K,  Håkons,  und  im  §  25  dieser  Einleitung  eine 
wirklich  zu  der  zweiten  Novelle  ebensogut  wie  zu  dem 
Rechtsbuche  selbst  gehorige  Bemerkung  sieht,  durch  welche 

1    Einleitung,  II,  §  23;  vgl.  Fr{)L.  X,  §  24. 

'   ebenda,  II,  §  22. 

^  vgl.  beziiglich  des  Eyrafinges  meinen  Artikel  „ Gulating"  in 
der  Allgemeinen  Encyklopådie  der  Wissenschaften  iind  Kiinste, 
I.  Section,  96.  Bd.,  S.  399—403;  anderer  Ansicht  ist  freilich 
"Fr.  Brandt,  ang.  O.,  II,   S.  175. 


DIE  EINTHEILUNG  DER  ÅLTEREN  FROSTAf»INGSLOG.  235 

die  neue  officielle  Recension  dieses  letzteren  promulgirt 
werden  woUte.  Welcher  Meinung  man  iibrigens  auch  tiber 
diesen  Punkt  sein  moge:  fur  die  Hauptfrage,  die  Frage 
nåmlich  nach  der  Beschaffenheit  jener  ålteren  Eintheilung 
der  FrpL.,  auf  welche  jener  §  25  sich  bezielit,  bleibt  diese 
Meinungsverschiedenheit  ohne  alle  Bedeutung,  und  noch  weit 
weniger  konnen  Meinungsverschiedenheiten  in  der  einen 
oder  in  der  ånderen  Richtung  der  dankbaren  Anerken- 
nung  des  hoben  Verdienstes  irgendwelchen  Abbruch  thun, 
welchen  unser  beriihmter  Linguist  durch  die  Herausgabo 
der  Tiibinger  Bruchstiicke  sowolil  als  durch  seine  scharf- 
sinnigen  Vorbemerkungen  zu  denselben  sich  um  die  nor- 
wegische  Rechtsgeschichte  erworben  hat! 

Milnchen,   den  29.  December  1886. 

Konrad  Maurer. 


OM  NOliDlSKE  STEDSNAVNE  1  NORMANDIE.^ 

AF 

GUSTAV  STORM. 


JJet  Thema,  jeg  her  skal  behandle,  har  oftere  været 
drøftet  af  nordiske  Filologer  og  Historikere,  ligeledes  hyp- 
pigt  i  Frankrige,  efterat  først  den  danske  Historiker  Estrup 
(1821)  havde  gjort  opmærksom  paa  Ligheder  mellem  nor- 
diske og  normanniske  Stedsnavne.  Det  har  saaledes  faaet 
sin  Plads  hos  N.  M.  Petersen  og  P.  A.  Munch,  ligeledes 
hos  Worsaae  og  Joh.  Steenstrup  samt  Undertegnede ;  det 
samme  gjælder  de  normanniske  Historikere  Depping,  Plu- 
quet.  Le  Prévost  samt  flere  nyere  Forfattere  i  Mémoires 
de  la  Societé  des  antiquaires  de  Normandie.  Sagen  er  paa 
ny  optaget  af  en  fransk  Romanist  Jo  r  et,  Professor  i  Aix,  ^ 
og  dennes  Verk  har  spillet  en  Rolle  i  den  nyeste  viden- 
skabelige  Diskussion,  idet  Prof.  Esaias  Tegner  ud  af  dette 
Verk  har  troet  at  kunne  udlede  visse  Slutninger  om  de 
franske  Normanners  Nationalitet,  d.  v.  s.  om  de  var  Danske 
eller  Nordmænd.^  Medens  tidligere  Forfattere  nok  har 
fundet  Vidnesbyrd  om  de  nordiske  Folk  i  de  normanniske 
Stedsnavne,  har  Joret  udvidet  disses  Antal  til  det  mange- 
dobbelte og  saaledes   lagt  den  Fristelse   nær  for  nordiske 

*    Foredrag  ved  Filologmødet  i  Stockholm  Ilte  Aug.   188(5. 

'^  Des  caractéres  et  de  Textension  du  patois  Normand,  par  Char- 
les Joret.     Paris  1883. 

•*  „Norrmåii  eller  Danskar  i  Normandie"  i  Nordisk  Tidskrift,  udg. 
af  Letterstcdtska  Foreningen,  1884,  S.  183—214. 


OM  NORDISKE  STEDSNAVNE  I  NORMANDIE. 


237 


Forskere  at  foretage  en  Sammenstilling  med  nordiske 
Stedsnavne  for  deraf  at  uddrage  mulige  Slutninger  om 
de  franske  Normanners  Hjemstavne  i  Norden.  Es.  Teg- 
ners Theori  har  ikke  staaet  uimodsagt,  9g  under  den 
Diskussion ,  som  er  opstaaet  mellem  Tegner  og  Joh. 
Vibe,^  har  det  mærkelige  Fænomen  vist  sig,  at  begge  de 
stridende  Parter  har  begyndt  at  tvivle.  om  enkelte  af  de 
Stedsnavne  virkelig  var  nordiske,  som  den  ene  paastod 
var  norske,  den  anden  danske.  Dette  faar  jo  unægtelig 
nogen  Lighed  med  Historien  om  de  Jægere,  som  stredes 
om  Bjørnens  Skind,  førend  de  havde  skudt  Bjørnen. 
Førend  man  strides,  om  normanniske  Stedsnavne  er  laant 
fra  Danmark  eller  fra  Norge,  turde  det  have  været  for- 
sigtigst  først  at  bringe  paa  det  rene,  om  de  overhovedet 
var  nordiske.  Dette  er  netop,  hvad  begge  Forfatteres 
Kilde  og  Grundlag^  Prof.  Joret,  ikke  har  gjort,  hvilket 
har  havt  en,  som  det  forekommer  mig,  uheldig  In  dfly deise 
paa  de  to  nordiske  Forfattere.  Joret  har  under  sit  Ar- 
beide med  den  nuværende  Dialekt  af  det  franske  Sprog  i 
Normandie  streifet  ud  fr^,  sit  Emne  til  det  tildels  ufranske 
Ordforraad  i  denne  Dialekt,  har  gjort  Undersøgelser  om 
dette  Ordforraads  Oprindelse  og  har  under  Arbeidet  for- 
dybet  sig  mere  og  mere  i  dette  Sideemne.  Han  viser  sig 
her  at  have  fin  Følelse  for  at  bestemme  de  u-romanske 
—  d.  e.  germaniske  —  Bestanddele  i  det  normanniske 
Ordforraad,  men  derimod  ikke  Kjendskab  nok  til  de  en- 
kelte germaniske  Sprog  til  at  distingvere  mellem  frankiske 
og  nordiske  Laan.     Han  synes   nærmest  at  have  forudsat 

*  „ Normanniske  og  andre  skandinaviske  Stedsnavne"  (af  Joh.  Vibe) 
i  Nordisk  Tidskrift,  udg.  af  Letterstedtska  Foreningen,  1884, 
S.  535 — 554,  „Ytterligare  om  de  nordiska  ortnamnen  i  Normandie", 
S.  652 — 665  (af  Es.  Tegner)  samt  „0m  normaniiiske  Stedsnavne" 
(af  Joh.  Vibe)  i  dette  Tidsskrift,  2den  Række,  5te  Bind,  S.  51—80. 


238 


GUSTAV  STORM. 


som  givet,  at  de  germaniske  Bestanddele  i  Normandiets 
Dialekt  maatte  antages  for  nordiske,  og  kun  hvor  dette 
viste  sig  umuligt,  har  han  søgt  til  Engelsk  eller  Flamsk 
for  at  finde  Forklaring.  Af  hans  nordiske  Dialektord  i 
Normannisk  maa  man  opgive  de  fleste  —  han  har  tildels 
gjort  dette  selv  i  Tillæggene  — ,  kun  nogle  faa  bliver  til- 
bage.  Og  paa  samme  Maade  er  han  gaaet  frem  med 
Stedsnavne;  dog  har  han  under  Arbeidet  opdaget.  at 
mange  af  hans  nordiske  Stedsnavne  har  Paralleler  i  Frank- 
rige selv  udenfor  Normandie,  og  har  derfor  i  Tillæg  og 
Fortale  reserveret  sig  mod  sine  egne  Resultater.  Hans 
Hovedmangler  er  paa  den  ene  Side,  at  han  ikke  har  søgt 
at  fastsætte  Stedsnavnenes  geografiske  Udbredelse,  paa  den 
anden,  at  han  ikke  har  undersøgt  deres  Alder  i  Normandie 
eller  udenfor.  Jeg  skal  søge  i  det  følgende  at  vise  dette, 
idet  jeg  dog  først  maa  gjøre  nogle  almindelige  Bemærk- 
ninger  om  Stedsnavnes  Sprog  i  Nordfrankrige  overhovedet, 
skjønt  disse  for  Fagmænd  vil  være  temmeUg  overflødige. 
De  Hovedfolk,  som  har  hersket  i  Frankrige,  har  selv- 
følgelig ogsaa  afsat  sine  Mærker  i  Frankriges  Jordbund, 
saa  denne  bærer  Navn  efter  de  forskjellige  Folk,  altsaa 
Galler,  Romere,  Franker  og  andre  germaniske  Folk  (Ale- 
manner,  Burgunder,  Goter  samt  Normanner).  Hoved- 
stokken  i  Frankriges  Stedsnavne  gaar  tilbage  til  Gallo- 
romaneme  o :  Gallerne  med  latinsk  Sprog,  thi  selv  de  gamle 
galliske  Navne  kjende  vi  oftest  kun  i  romersk  Klædedragt. 
De  gallo-romanske  Stedsnavne  findes  udbredt  over  hele 
Gallien,  selv  i  de  germanisk-talende  Dele^—  altsaa  ogsaa 
i  det  nordvestlige  Tyskland  — ,  men  mest  og  talrigst  har  de 
holdt  sig  i  det  sydlige  Gallien,  omformede  efter  det  nyere 
Sprog.  Det  andet  Lag  af  Navne  er  af  frankisk  (aleman- 
nisk,  burgundisk,  gotisk)  Oprindelse;  ogsaa  disse  Navne 
har  udbredt  sig  over  store  Dele  af  Landet  med  den  her- 


OM  NORDISKE  STEDSNAVNE  I  NORMANDIE. 


239 


skende  Befolkning,  men  har  naturligvis  kun  forraaaet  at 
holde  sig  i  større  Mængder  i  det  nordlige  Gallien,  hvor 
Befolkningen  bevarede  sit  frankiske  eller  alemanniske 
Sprog  i  flere  Hundreder  af  Aar.  Men  efterhaanden  som 
det  romanske  Sprog  —  omtrent  i  9de  og  10de  Aarhun- 
drede  —  trængte  seirrigt  frem  mod  Nord  eller  rettere 
gjennemtrængte  hele  Befolkningen  i  Nordfrankrige,  blev 
baade  de  gallo-romanske  og  de  germaniske  Stedsnavne  for- 
franskede  (o :  undergaves  den  samme  Behandling  som  rent 
romanske  Ord:  Udskydning  af  Konsonanter,  Blødgjørelse 
af  Vokaler,  Forkortning  i  Endelserne)  for  at  komme  til 
sin  moderne  Form.  I  det  hele  og  store  tåget  maa  man 
saaledes  i  Nordfrankrige  distingvere  3  Sprogperioder :  den 
gallo- romanske  indtil  5te — 6te  Aarhundrede,  den  germa- 
niske (fi;ankiske  o.  1.)  indtil  I  Ode  Aarhundrede  og  senere 
den  romansk-franske. 

Disse  Hovedtræk  gjentindes  ogsaa  i  Normandies  Steds- 
navne. Det  sproglige  Grundlag  for  Normandies  Stedsnavne 
er  gallisk  eller  gallo -romansk.  Til  denne  Sprogperiode 
henføres  —  som  overalt  i  Frankrige  —  Landskabs- 
navnene:  pagus  Constantinensis  (Cotentin),  AhrincaJtensis 
(Avrenches),  Baiocassensis  (Bessin),  Oxismiensis  (rHyemois), 
Luxoviensis  {Lietwain),  Ebroicensis  (Evreux)  og  Madri- 
acetisis  (Madin),  og  nordenfor  Seinen  Caletensis  ((Jaux), 
Tellaus  (Talou),  Rotomagensis  (Rouen)  og  Vilcassinus 
(Vexin);  dernæst  alle  Bynavne  —  med  faa  Undtagelser 
endog  Smaabyer.  Exempler  er  Cadomum  (Caen),  Luxmmim 
(Luxeuil),  JwKafeowa  (LilleboBne),  Oemdicum  ( Jumiéges)  osv. ; 
alle  Elvenavne:  Vira  {Yire\  Oldna  (Orne),  Diva(Dive), 
Tolea  (Touques),  Risela  (Rille),  Carerdona  (Charenton), 
Auhira  (Eure),  At^va  (Avre);  Epta,  Andella,  Deppa  TDieppe, 
nu  Bethune)  og  Auga  (Eu,  nu  Bresle).  Altsaa  alle 
de  mere  constitutive  Navne  i  Landet  hører  til  dette  ældste 


240 


GUSTAV  STORM. 


Lag,  —  hvad  der  er  naturligt  nok,  da  jo  det  gallo- 
romanske  Sprog  repræsenterer  det  gamle  galliske  Folk, 
som  har  boet  i  Landet  fra  Oldtiden  af,  maaske  i  Aar- 
tusinder.  Ved  Siden  heraf  er  det  naturligt,  at  det  fran- 
kiske  Sprog,  som  vistnok  har  hersket  i  disse  Egne  i  5  å  (3 
Hundrede  Aar,  har  afsat  stærke  Spor,  men  da  Frankerne 
ikke  helt  fortrængte  den  fastboende  Befolkning,  har  det 
frankiske  Sprog  heller  ikke  trængt  helt  igjennem.  Det  siger 
sig  saaledes,  at  enkelte  Bynavne  er  opstaaet  i  frankisk  Tid, 
som  Fiscamnum  (Fécamp),  efter  et  Kloster  anlagt  i  Midten  af 
7de  Aarhundrede,  ^  eller  Byer  har  antaget  germaniske  eller 
germaniserede  Navne,  som  Cesarisbwgus,  Carisburga  (Cher- 
bourg),  Pons  Aldemari  (Pont  Audemer),  Mons  Oomerici^ 
Burgus  Turoldi  (Bourg  Teroulde)  osv.  Men  istedenfor  at 
i  det  øvrige  Nordfrankrige  det  romansk-franske  hyggede 
sig  over  det  frankiske,  blev  dette  i  Normandie  i  Begyn- 
delsen  af  10de  Aarhundrede  —  vi  tør  ikke  sige  fortrængt. 
men  skudt  tilside  af  et  nyt  germanisk  Sprog,  de  nordiske 
Erobreres.  Det  er  dog  bekjendt  nok,  at  Erobrernes  Sprog 
allerede  efter  en  Generation  begyndte  at  svinde,  at  man 
allerede  under  Eollos  Søn  Vilhelm  begyndte  at  opgive  sit 
eget  Sprog  og  tog  paa  at  tale  Romansk  („latine  loqui")  og 
at  denne  Bevægelse  allerede  under  Aarhundredets  Slutning 
var  i  den  Grad  fuldendt.  at  der  ved  Siden  af  nordiske 
Stedsnavne  af  nordisk  Sprog  kun  staar  tilbage-  endel 
nordiske  Personnavne  og  nogle  faa  Gloser,  som  længe 
holdt  sig  i  Normandie.  Den  nordiske  Erobring  har  saa- 
ledes ikke  forhindi-et  Landets  Romanisering,  maaske  i 
Høiden  stanset  .den  i  ét  Aarhundrede. 

Naar   man   blot   stiller  ved  Siden   af  hinanden  den 


.Foret,  der  ikke   kjender  dette  Klosters  Historie,    antagrer  Fisc- 
amnum for  nordisk! 


OM  NORDISKE  STEDSNAVN  K  I  NORMANDIE. 


241 


korte  Tid  af  luaaske  1  å  2  Generationer,  30 — 60  Aar, 
da  Nordens  Sprog  herskede  i  Normandie,  med  Frankernes 
4 — 500  Aar  og  Gallororaanernes  Aartusinder,  bliver  man  vist 
allerede  betænkelig  ved  det  af  Proi  Joret  vundne  Resul- 
tat, at  over  1000  Stedsnavne  i  Normandie  skulde  skyldes 
Normannerne.  Betænkeligere  bliver  Resultatet,  naar  der  af 
hans  egne  Oplysninger  kan  fremdrages  Beviser  derimod. 
Naar  han  saaledes  antager,  at  Stedsnavne  paa  -bec  — 
Houlbec,  Trottebec,  Visebec,  Filbec,  Mobec,  Rolbec,  Anno- 
bec  osv.  —  kommer  af  oldn.  bekkr,  oplyser  han  selv,  at 
et  af  disse  Stedsnavne  Caudebec,  Calidics  beccus  (eller  Ca- 
lidum  beccus?)  nævnes  i  et  Kongebrev  af  853,^  altsaa  58 
Aar  før  Normannernes  Nedsættelse.  Men  Forfatteren  kom- 
mer let  over  denne  Vanskelighed:  naar  Normannerne,  siger 
han,  i  857  kunde  slaa  sig  ned  paa  Øen  Oissel,  kunde  de 
vel  4  Aar  tidhgere  grunde  enkelte  Etablissementer  ved 
Seinens  Bred!  Men  nærmere  Kjendskab  til  Vikingetidens 
Historie  gjør  denne  Betragtning  umulig.  Vikingernes 
Nedsættelse  paa  Øen  Oissel  i  Seinen  var  ikke  en  Bo- 
sættelse,  men  de  oprettede  her  en  befæstet  Leir  for  at 
have  et  fast  Udgangspunkt  for  sine  Plyndringer  i  fiendt- 
ligt  Land,  ikke  for  at  støtte  noget  Kolon isationsforsøg,  som 
Prof.  Joret  synes  at  tænke  sig.  Endelig  viser  selve  Konge- 
brevet Sammenhængen  at  være  en  ganske  anden.  Høsten 
852  kom  Vikingerne  under  Anførsel  af  de  to  Hærkonger 
Godfred  og  Sigtrygg  til  Seinens  Munding,  seilede  opad 
denne  og  satte  sig  fast  ved  „Ghivolds  Grav"  (Ghivoldi 
fossa),  hvor  de  om  Vinteren  (852 — 53)  blev  beleirede  a  f 
Kong  Karl  den  skåldede,  som  om  Vaaren  kjøbte  dem  til 
at  forlade  Seineegnen;  derefter  giver  Kong  Karl  senere 
ud  paa  Vaaren  Klostret  Jumiéges,  som  har  lidt  meget  ved 

*  Dom  Bouquet,  Recucil  des  historiens  VIII,  r>."»-2. 


242 


GUSTAV  STORM. 


Plyndringen  („propter  incursiones  Normannorum"  staar 
der  i  Brevet)  til  Erstatning  flere  Gaarde  i  disse  Egne, 
deriblandt  Calidits  hecais  (Caudebec)  og  Bosbadum  (Robec). 
Disse  Navne  er  altsaa  kj  endte  og  gamle  i  Egnen,  ikke 
paasatte  af  de  plyndrende  Normanner.  Men  er  det  saa 
—  og  mig  synes,  at  det  ikke  godt  kan  nægtes  — ,  maa 
man  erkjende  Eimeligheden  af,  at  -bec-Navnene  i  Nor- 
mandie alle  er  frankiske,  ikke  nordiske,  og  denne  Rime- 
lighed  stiger  til  Vished,  naar  man  ser,  dels  at  Iste  Sam- 
niensætningsled  ikke  peger  paa  nogen  særegen  nordisk  Rod, 
dels  at  Endelsen  -bec  som  2det  Sammensætningsled  er  ud- 
bredt  over  hele  det  nordvestlige  Frankrige  —  Normandie, 
Artois,  Picardie,  Flandern  — ,  hvor  den  altsaa  stammer 
Ira  de  saliske  Franker  (lavtysktalende),  —  for  ikke  at  tale 
om  det  nordøstlige  Frankrige,  hvor  den  vel  stammer  fra 
de  ripvariske  (høitysktalende)  Franker  og  Alemanner.  Prof. 
Joret  gjør  selv  i  en  Note  S.  172—73  opmærksom  paa 
dette  Forhold;  han  nævner  her  ogsaa  det  Forhold,  at 
Navne  paa  -bec  i  Flandern  og  Dep.  du  Nord  som  oftest  er 
feminine,  men  i  Normandie  maseuline.  I  det  forskjel- 
lige Kjøn  har  Prof.  Tegner  villet  se  et  Bevis  for,  at  det 
normanniske  maseuline  -bec  stammer  fra  Norden,  men  det 
flamske  feminine  -becque  fra  Frankerne.  Han  har  da  ikke 
lagtMærke  til,  hvad  Joret  bemærker  i  Tillæg,  at  masku- 
line bec-Navne  ogsaa  findes  i  Artois  og  Picardie  som  le 
Robec  nær  St.  Omer,  og  at  Calidusbeccus  i  853  er  mascu- 
lint.  Forskjellen  bestaar  simpelthen  i,  at  bec  i  flamske 
Ord  allerede  i  tidlig  Tid  hyppigt  blev  feminint,  som  det 
tildels  endnu  er,  medens  det  blandt  Frankerne  beholdt 
sit  maseuline  Kjøn  (le  bac  er  vel  østfrankisk  o:  høitysk). 
Jeg  har  her  gi  vet  Exempel  paa  Prof.  Jorets  Ho  ved- 
mangel: han  har  dels  ikke  undersøgt  nøie,  om  de  „nor- 
diske-*  Navne  findes  i  Normandie   før  Normannerne,    dels 


OM  NORDISKE  STEDSNAVNE  I  NORMANDIE. 


24a 


ikke  for  sig  selv  gjort  klart  Grunden  til,  at  disse  Steds- 
navne er  udbredte  udenfor  Normandie.  I  begge  Tilfælde 
er  det  jo  aabenbart.  at  Stedsnavnene  er  frankiske,  ikke 
nordiske.  Jeg  skal  i  det  følgende  gjennemgaa  de  vig- 
tigste  af  de  Endelser,  hvori  Joret  og  andr^  Forfattere  har 
fundet  nordiske  Ord,  og  vise,  at  som  oftest  er  dette  urig- 
tigt.  Jeg  maa  beklage  ikke  at  have  havtLeihghed  til  at 
udstrække  mine  ITndersøgelser  saa  langt,  som  jeg  har  havt 
Lyst  til.  idet  jeg  ikke  bar  havt  Adgang  til  mange  af  de 
Undersøgelser,  som  har  været  gjort  i  det  nordlige  Frankrige^ 
og  som  ikke  findes  i  vore  Bibliotheker.  Foruden  endel  Aar- 
gange  af  Mémoires.  de  la  Societé  des  antiquaires  i  Picar- 
die,  i  Morinie  og  i  Normandie,  to  Afhandlinger  af  J.  J.  de 
Smeet  om  By-  og  Landsby-Navne  i  Flandern  i  Mémoires 
de  FAcademie  royale  de  Belgique  (vol.  24  og  26),  samt 
end  videre  Quicherafs  ,,De  la  formation  frangaise  des  an- 
dens noms  de  lieu"  (Paris  1867)  og  Le  Prévosfs  „Dic- 
tionnaire  des  anciens  noms  de  lieu  du  départ.  de  VEure" 
har  jeg  hentet  mine  Exempler  dels  fra  Abbed  Irmino's 
Jordebog  for  St.  Germain  fra  Karl  den  stores  Tid,  ca. 
800,  dels  fra  de  i  Recueil  des  historiens  udgivne  Konge- 
breve  fra  9de  og  10de  Aarhundrede. 

1.  land  dels  som  2detLed:  Heuland,  Foland,  Friland, 
dels  som  1  ste :  Land-igou,  Land-isacq.  I  sidste  Til- 
fælde findes  den  ældre  Form  Landa  Ingulfi^  Landa 
Isac  fra  12te  Aarhundrede.  Men  allerede  hos  Ir- 
mino  findes  Landas  i  Dept.  Seine-Inferieure,  altsaa 
har  vi  her  det  franske  lande  (udyrket  Land),  ikke 
det  nordiske  Land.  Navnet  „Ingulf"  beviser  intet, 
tbi  Ingulf  var  ogsaa  et  frankisk  Navn  og  findes  brugt 
i  disse  Distrikter  før  Normannerne. 

2.  gate  dels  2det  Led,,  som  Houle^^a^e,  ^oigate^  Hiégate^ 
dels  Iste,  som  6ra^eville.      Findes  i  Artois  Sangafe 


244 


GUSTAV  STORM. 


Og   i   fransk  Flandern   nær  Calais  SangcUe.   nær   St. 
Ojiier  Stengate,  Ouinegate. 

3.  -hosq  eller  -bos,  -bois,  -buis  med  Diminutiv  Bosqud, 
c.  50  Steder  rundt  om  i  Normandie,  brages  dels  som 
2det  Led:  Bricque-bosc ,  Grim-bosc,  Bonne-bosc, 
Ecambosc,  Eébosc  osv.,  dels  som  Iste  Led:  Bosc- 
André.  Bosc-Renard,  altsaa  baade  fra  den  „fran- 
kiske"  og  den  ^franske ^  Periode.  Men  Ordet  viser 
jo  kun  den  gammelfrankiske  Form  for  nyere  bois  og 
er  i  forskjellige  Former  udbredt  i  Stedsnavne  over 
hele  Nordfrankrige  og  Nederlandene,  medens  Ordet 
ikke  er  nordisk,  allermindst  i  Stedsnavne. 

4.  ham  med  Diminutiv  hamel,  hameau,  hamelet  antager 
Joret  selv  snarere  for  frankisk  („bas-allemand")  end 
nordisk,  og  heri  har  han  visselig  Ret. 

h.  dale,  dels  usammensat,  dels  som  2det  Led:  Becdal, 
Verdal,  Bruquedale,  Dieppedale.  Forf.  oplyser  selv 
senere,  at  lignende  Navne  tindes  i  Artois  og  Flan- 
dern (Dippendal,  Vmdal  osv.). 

<).  hague  i  det  berømte  Haguedike,  Bihague,  Etohague: 
fr.  hage  forudsætter  samme  ældre  Form  haga  og 
•tindes  i  nærliggende  Provinser,  f.  Ex.  Hagiæ  (Les 
ayeux)  ved  Verberie  nær  Oise;  i  Holland  Zutherdes 
Hage  922  (Bouquet  IX,  558). 

7.  fleu{r\  fleu,  flue:  Honnetlu,  Hareflu,  Barfleu  (Barba- 
tluctus.  men  ogsaa  Barbetlet,  -flot)  atleder  Joret  af 
oldn.  tloi,  men  dette  betyder  jo  en  bredHavbugt, 
ikke  Flod  eller  Elv.  -tlet  eller  -tlot  er  vistnok  gam- 
melfrankisk  Form  (hoU.  vliet),  forsaavidt  man  tør 
stole  derpaa,  li  vis  det  ikke  —  som  jeg  tidligere  har 
ment  —  simpelthen  er  det  romaniserede  -fluctus. 
Dette  passer  ogsaa  mest  til  første  Sammensætnings- 


OM  NORDISKE   STEDSNAVNE  1  NORMANDIE. 


24& 


led,  som  er  gamle  romanske  Elvenavne  (Barba^ 
Honne,  Hare). 
8.  beu(f),  btiet,  bot,  bos,  hie,  boue  samt  btd,  bye  aflede 
Nogle  af  oldn.  bær,  byr,  andre  af  svensk-dansk  bod 
(boda) :  Bolbeu(f),  Criquebeu(fj,  Daubeu(f),  Elbeu(i), 
Lindebeu(f)  o.  s.  v.  De  ældste  Former  er  paa 
-bod  eller  -both.  Ex.  Dalbod  ca.  1050  (kjendes  ikke 
af  Joret,  men  citeres  af  Delisle)^  Limboth^  (Lim- 
beuf),  Marftotium.  Men  denne  Endelse  findes  over 
næsten  hele  Frankrige,  og  den  synes  at  være  opstaaet 
dels  af  den  gallo-romanske  Endelse  -bovium,  dels  af 
det  frankiske  -bod(ium),  f.  Ex.  Bova,  Bovella  nær 
Amiens,  Malbodium  (Maubeuge)  i  fransk  Flandern, 
Salebouf  (lat.  Saleboes)  iPoitou,^  Segofcodiwm  (Seveux) 
i  Haute-Saone,  Bodium,  Bué  (Cher).  Endelsen  beu(  f) 
lindes,  som  Joret  i  et  Tillæg  gjør  opmærksom  paa. 
ogsaa  udenfor  Normandie,  som  Estrebeuf  ved  Somme. 
Paimbeuf  ved  Loire,  —  hvilke  Navne  han  altsaa 
ogsaa  tilskriver  Normannerne!  Han  antager,  at 
Normannerne  ogsaa  her  havde  Kolonier,  og  henviser 
til  deres  Plyndringer  ved  Loire  og  Somme.  Nor- 
mannernes Virksomhed  her  som  Vikinger  var  nok 
nedrivende,  ikke  byggende. 

Af  bod-  afledes  Diminutiv  bodellus,  i  Normandie 
boel,  f.  Ex.  long-boél,  longus  buellus.  Dette  blev  af 
N.  M.  Petersen  urigtigt  opfattet  som  nordisk  (dansk) 
b6l;  den  fuldstændigere  Form  findes  i  normanniske 
Breve  fra  Ilte  og  12te  Aarhundrede. 

Jeg  kunde  holde  saaledes  paa  længe.     Jeg  nøies 


^    Delisle,  Étude  sur  la  vie  agricole  en  Normandie,  S.  .'). 

'^   Orderic  Vitalis,  II,  34. 

^   Bibl.  de  Tecolo  des  chartes  188:5,  p.  291. 


246 


GUSTAV  STORM. 


med  at  nævne,  at  paa  samme  Maade  Navne  ^slsl  -gard. 
-huSj  -querque,  -mc,  -hoiirg^  -hout  (holt),  -nesse,  -tun  kan  gjen- 
iindes  i  andre  nordfranske  Kystprovinser :  Artois,  Picardie 
og  fr.  Flandern,  saa  at  der  ingen  som  helst  Grund  er  til 
at  gjøre  dermed  sammensatte  Navne  til  nordiske.  Man  vil 
linde  Paralleler  paa  ethvert  større  Kart  over  Nordfrank- 
rige  eller  Belgien.  Jeg  skal  heller  ikke  opholde  mig  ved 
Endelser,  som  ikke  kan  være  nordiske,  skjønt  Joret  hæl- 
der  til  at  antage  dem  derfor,  f.  Ex.  -crott,  -quette,  -hoc. 
-crique,  -mare  (maresc)  o.  s.  v.  Kun  et  af  dem  skal  jeg 
nærmere  dvæle  ved :  -ville.  Dette  anser  Joret  for  specielt 
normannisk,  fordi  det  er  det  mest  udbredte  Suffix  i 
normanniske  Stedsnavne.  Heri  har  han  mærkelig  nok 
faaet  en  Støtte  i  Es.  Tegnérj  som  herfor  gjør  opmærksom 
paa,  at  -ville  har  det  dermed  sammensatte  Personnavn /or  an; 
Norman-ville,  medens  det  i  Fransk  staar  bagefter:  Ville- 
Norman;  han  formoder  derhos,  at  ville  er  Oversættelse  af 
det  nordiske  (danske)  p  o  r  p.  Denne  Hypothese  kan  man 
kun  komme  til  at  opstille,  naar  man  ikke  kjender  Navne  paa 
-villens  Udbredelsesfelt  over  Frankrige,  -ville  er  vel  om- 
trent den  mest  udbredte  Endelse  for  mindre  Byer  og 
Landsbyer  i  Frankrige,  og  jo  længer  "man  gaar  tilbage  i 
Middelalderen,  des  mere  udbredt  er  Sammensætninger  med 
-ville  med  Navnet  foran  o:  Frankerne  har  beholdt  den 
latinsk-galliske  Endelse,  men  sammensat  det  paa  frankisk 
Maade,  og  i  denne  Form  har  det  sammensatte  Navn  siden 
holdt  sig  (Theodonisvilla  =  Thionville).  Man  vil  nemlig 
allerede  i  frankisk  Tid  finde  Navne,  som  —  jeg  tager  dem 
ud  af  Irmino's  Jordebog  fra  ca.  800  —  Oomarivilla,  nu 
Gommerville  (nær  Chartres),  Badulfivilla,  nu  Eouville  (nær 
Etampes),  Wadricivilla,  nu  Gaudreville  (nær  Chartres), 
Disbothvilla  (Bouville),  Hainridvilla  (Richeville),  Dodane- 
villa  (Dodainville),  Flocilvilla  (Floville),  Mamilfivilla  (Mar- 


OM  NORDISKK   STEDSNAVNE  I  NORMANDIE. 


247 


^ille).  Endog  i  selve  Normandie  har  jeg  i  849  fundet 
Genestivilla  i  Vexin/  i  853  Cimunevilla  i  Caux  (i  det 
samme  Kongebrev,  hvori  Caudebec),  ca.  900  Gerardivilla, 
hvorfra  bortførtes  for  Normannerne  Honorinas  Legeme, 
nu  OravilleStSonoTme,  o.  s,  v.  —  Bevis  nok  paa,  at 
Navnene  paa  -ville  er  ældre  end  Normannernes  Indvan- 
dring.  Jeg  nægter  naturligvis  ikke.  at  -villa  har  været 
brugt  ogsaa  efter  denne,  og  at  Gaarde  eller  Byer  er  op- 
kaldt  efter  Normanner  med  nordiske  Navne,  f.  Ex.  Haraldi- 
villa,  Normannivilla,  Osmundivilla,  ^  men  de  frankiske  Navne 
er  aabenbart  hyppigere,  f.  Ex.  Grimbodivilla,  Ansfredi- 
villa,  Flemencvilla,  Golbertivilla,  Ingulfivilla,  Flotomanvilla, 
Otgeri villa,  Bosonisvilla.  (Otger  og  Boso  er  frankiske 
Navne  og  kan  ikke  som  af  Tegner  benyttes  til  Exempel 
paa  danske). 

Hvad  jeg  hidtil  har  dvælet  ved.  har  jo  kun  givet 
det  negative  Resultat,  at  hvad  hidtil  har  været  antaget 
for  nordiske  Minder  i  Stedsnavne  er  Vidner  om  Franker- 
nes Fastholden  ved  sine  Navne.  Jeg  har  dog  beholdt 
nogle  Endelser  til  Slut,  hvor  jeg  dels  anser  den  nordiske 
Oprindelse  bevislig,  dels  ikke  umulig.  Jeg  sigter  med  de 
første  til  Navne  paa  holm.  lund,  med  de  sidste  til  Endel- 
serne  -torp,  -tot  .og  -tuit. 

1.  holm,  senere  Form  honime  (optaget  i  normannisk 
Dialekt),  Diminutiv  homme/,  hommef.  synes  i  Steds- 
navne at  betegne  enten  ..Holme"  eller  „ mindre  Halvø" 
eller  ,.afskaaret  Stykke  Land",  ganske  som  tilsva- 
rende nordiske  Stedsnavne  i  alle  nordiske  Lande. 
Det  findes   hyppigst    usammensat,    men   ogsaa   sam- 

*    Bouquet,  Recueil  des  historiens,  VIII,  49VI, 

^   Derimod  ikke  Toke-,    thi  Tocqueville.    som    anføres    af  1\'oriu'r, 

hed  tidligere   7'amvilla.     Delisle.  Etudes   sur  la  condition  do  la 

olasso  agricole  en  Normandie,  p.  ."». 


248 


GUSTAV  STORM. 


mensat,  Ex.  Turholm  (1080),  det  nordiske,  siden 
tabte  Navn  paa  Seineøen  Oscellus  (Oissel),  Cort- 
holmin  (1030),  senere  Coroma,  nu  Couronne;  Raim- 
bert-homme  (1250),  nu  Robe-homme. 

2.  Lund.,  Lunda,  nu  Londe  (med  Diminutiv  londelle, 
londette,  londin),  bruges  om  Skovegne,  f.  Ex.  i  det 
af  Joret  citerede  Sted  af  Magni  rotuli  Scaccarii: 
Ballivus  de  Lunda  et  de  forestå;  mærk  ogsaa  et 
Stedsnavn  i  Dept.  Eure:  S.  Nicolaus  de  Grossa- 
lunda,  nu  S.  Nicolas  du  Bosc.  Sædvanligt  findes 
det  usammensat,  dog  ogsaa  Estenelunda  (1139), 
Stenelunda  (1180),  nu  Etalonde,  som  vel  bør  opfat- 
tes  som  Steins-lund  (af  Mandsnavnet  Stein). 

3.  -trnp,  senere  tourp,  torpt;  findes  ikke  saa  sjelden  i 
Stedsnavne,  i  Regelen  usammensat;  enestaaende  er 
Torgistorp  (J^orgilsporp).  Dog  er  jeg  ikke  saa  sik- 
ker paa  dette  Ords  nordiske  Oprindelse,  som  paa 
de  to  forrige,  thi  porp  kan  jo  være  gammelfrankisk. 
Vistnok  har  jeg  ikke  fundet  porp-Navne  i  de  nær- 
meste nordfranske  Provinser,  derimod  nok  i  Flan- 
dern og  Nederlandene. 

Endnu  usikrere  er  jeg  om  -tot  og  -tuit.  Ved  -tot 
tænker  Joret  paa  nordisk  to  pt  og  ved  -tuit  paa  nordisk 
pveit.  Begge  forekommer  dels  alene,  dels  sammensat  og 
maa  betyde  Gaard  eller  Landsby.  Af  -tot  findes  saa 
gamle  Former  som  i  Ilte  Aarhundrede,  men  uden  Spor 
til  udeladt  Konsonant,  og  ved  Iste  Sammensætningsled 
tyder  intet  paa  specielt  nordisk  Rod,  f.  Ex.  i  1 1te  Aarh. 
Eske-tot,  Aple-tot,  Brei-tot,  Forme-tot,  Mare-tot,  Lictel- 
tot,  Watte-tot,  Halbe-tot,  Rave-tot,  Ruve-tot,  Crique-tot, 
BiUe-iot  (1027),  Brame-tot  (1027),  Hulde-tot  (1027);  tuit 
kj endes  kun  fra  12te  og  13de  Aarh.,  f.  Ex.  Escrake-tuit, 
nu  Ecrique-tuit  (1207),   Long-tuit,   Gonne-tuit,  hyppigst  i 


OM  NORDISKE    STEDSNAVNE  1  NORMANDIE. 


249 


fransk  Form  Tuit  Bernard  (1195),  Tuit  Ansger  (1180), 
Tuit  Herbert  (1216)  o.  s.  v.  Ligesoni  bosc  bliver  til  bos, 
bois,  buis,  kunde  man  antage  baade  -tot  og  -tuit  for  at 
stamme  fra  samme  Ord,  hvoraf  -tuit  er  den  yngre  Form. 
I  Picardie  nær  Amiens  har  jeg  fundet  det  igjen  i  Formen 
Thoys;^  hvis  Sammenstillingen  errigtig,  synes  det  gi  vet,  at 
Navnet  er  frankisk  eller  romansk  (=  lat.  tectum?),  ikke 
nordisk.     Dog  er  jeg  ikke  sikker  herpaa. 

Jeg  tror  saaledes,  at  ikke  andre  end  -holm  og  Aund 
kan  garanteres  som  nordiske  Stedsnavne,  og  er  ikke  util- 
bøielig  til  ogsaa  at  regne  porp  med;  alt  det  øvrige  er 
enten  usandsynligt  eller  helt  umuligt.  Man  vil  kanske  finde 
dette  Resultat  mistrøstende,  men  efter  hvad  jeg  før  har 
gjort  opmærksom  paa,  livor  kort  Tid  Normannerne  beholdt 
sit  Sprog  —  ialfald  i  Sammenligning  med  Galloromaner 
og  Franker  — ,  vil  man  vist  finde  Resultatet  historisk  ri- 
mehgt.  Jeg  skal  efter  dette  et  Øieblik  vende  tilbage  til 
Striden  mellem  DHr.  Tegner  og  Vibe,  om  de  nordiske 
Stedsnavne  hentyder  til  norsk  eller  dansk  Indvandring. 
Tegner  har  hævdet  den  danske  Indvandring  ved  at  hen- 
vise til  Endelserne  -bec,  -dale,  -holm,  -tvet,  -by,  -toft, 
-thorp  og  -ville  (som  han  antager  for  Oversættelse  af 
-thorp).  Tegners  Paastand  om  disse  nordiske  Endelsers 
Udbredelse  i  nordiske  Stedsnavne  har  dels  han  selv  senere 
berigtiget,  dels  er  de  korrigerede  af  andre;  de  vedkommer 
lidet  mit  Emne,  da  jeg  anser  de  fleste  af  disse  Endelser 
i  normanniske  Stedsnavne  for  frankiske.  Hvis  man  som 
jeg  kun  beholder  Navne  paa  -holm^  -lund  som  sikre  nor- 
diske og  dertil  —  med  nogen  Tvivl  —7  føier  -torp,  vil 
man  vistnok  være  enig  med  mig  om,  at  dette  bhver  et 
noget   fattigt  Fundament   til    derpaa  at  drage  Slutninger, 


^   Mémoires  de  la  societé  de  Picardie,  VII,  103. 

Hist.  Tidsskr,    2.  R.    VI.  17 


250 


GUSTAV  STORM. 


om  Normannerne  v<ar  danske  eller  næ'ske.  For  det  ene 
Ords  (holm's)  Vedkommende  skal  jeg  yderligere  gjøre  op- 
mærksom  paa,  at  Tegners  Ytringer  om  dette  Ords  Betyd- 
ning er  unøiagtig.  Den  Betydning,  som  dette  Ord  har  i 
danske  og  svenske  Stedsnavne  af  Halvø  eller  „afgrændset 
Sted",  og  som  Prof.  Tegner  har  troet  at  kunne  hævde 
som  ikke-norsk,  er  meget  almindelig  ogsaa  i  Norge;  jeg 
kan  henvise  til  Navnet  ,.H6lmrinn"  for  den  Plads,  hvor- 
paa  senere  Bergenhus  Pæstning  er  anlagt,  eller  til  et 
Brev  fra  Hardanger  af  1312  (DN.  II  No.  112),  hvor  paa 
Gaarden  Leikvin  (Lekve  i  Ulvik)  omtales  forskjellige 
„Holmer"  eller  særskilte  Teiger  i  Ågeren  („grasholma 
halfum  ok  saudarholm  j  akrenom""). 

Skjønt  det  ikke  direkte  vedkommer  Stedsnavne,  skal 
jeg  dog  som  Tegner  ogsaa  med  nogle  Ord  omtale  nor- 
manniske  Personnavne,  forsaavidt  de  forekommer  i  Steds- 
navne. Naar  Tegner  finder  normanniske  Personnavne  af 
Former  som  Ansgot  og  Ansger  ved  Siden  af  Osbern,  søger 
han  i  dem  de  første  Spor  til  den  Naj»alering,  hvorom  ogsaa  den 
irske  Skrivemaade  Tomrair  (torr  zz  I*onar)  vidner ;  derimod 
finder  han  i  de  normanniske  Navne  kun  Formen  Tur,  Tor 
(Turketillus  o.  1.).  Men  her  tror  jeg  der  stikker  en  dobhelt 
Feil:  1)  Navne  som  Ansger,  Ansgot  o.  s.  v.  er  i  Rege- 
len frankiske  og  fandtes  i  Normandie  før  Normannernes 
Ankomst,  hvorfor  selv  nordiske  Navne  som  Åsketill  kunde 
blive  til  ^Anskatillus''.  2)  Tomrair,  som  fin  des  i  gamle 
ir§ke  Haandskrifter  dels  som  Navn  paa  Guden  Thor,  dels 
som  Mandsnavnet  Thore  f I*6rir),  betegner  vistnok  den  irske 
Udtale  af  I*6rr  (med  lang  Vokal)  og  maaske  dennes  ældre 
nasale  Form;  men  ved  Siden  af  denne  længere  Form 
findes  ogsaa  Formen  Tur  (f.  Ex.  i  Turges  =  porgils\  altsaa 
den  forkortede  Form,  som  brugtes  i  Sammensætninger 
(^rsteinn,    ikke  ^rsteinn  o.  s.  v.).      At   denne   kortere 


OM   NORDISKE  STEDSNAVNE  I  NORMANDIE. 


251 


Porm  gjenfindes  i  Normandie  som  Turstin  o.  s.  v.,  er 
•derfor  fuldkommen  i  sin  Orden;  baade  Nordmænd  og 
Danske  maatte  gjengive  sit  Navn  saaledes.  Hr.  Tegner 
liar  ved  Undersøgelsen  af  de  normanniske  Personnavne 
holdt  sig  for  udelukkende  til  dem,  som  kan  uddrages  af 
Stedsnavne;  hvis  man  vilde  gjennemgaa  f.  Ex.  Listerne 
over  de  Normanners  Navne,  som  kom  med  Wilhelm  til 
England  1066  og  findes  i  Domesday,  vilde  man  vist  have 
fundet  Navne,  der  henviste  til  Norge  ligesaavel  som  til 
Danmark,  eller  med  andre  Ord :  man  vilde  finde  det  For- 
Tiold  bestyrket,  som  de  historiske  Kilder,  kritisk  benyttede, 
fører  tiU  at  baade  Danske  og  Nordmænd  deltog  i  Bosæt- 
telsen  i  Normandie. 


17* 


OM  INDSKRIFTEN  1  DET  SAAKALDTE 

THOMAS  ANGELLS  KAPEL  I  THR0NDHJEM8 

DOMKIRKE. 

AF 
Dr.   A,  CHR.   BANO. 


Jølgende  Undersøgelser  er  nærmest  fremkaldte  for 
at  faa  bra  gt  det  paa  det  rene,  hvorvidt  den  af  min  Ven 
Prof.  Dr.  L.  Dietrichson  forsøgte  nye  Tolkning  af  den 
bekjendte  Indskrift  i  det  saakaldte  „Thomas  Angells  Ka- 
pel"  i  Throndhjems  Domkirke  maatte  holde  Stik,  en  Tolk- 
ning, der  af  flere  Grunde  var  mig  meget  tiltalende.  1  en 
Marginalnote  til  sit  Foredrag  om  Domkirken  i  Thrond- 
hjem^  har  Dietrichson  fremsat  den  Anskuelse,  som  jeg  har 
hørt  ham  ilærmere  udvikle  i  en  Forelæsning  paa  Univer- 
sitetet, at  Indskriften  angiver  den  Dag,  da  Erkebiskop 
Eystein  lagde  Grundvolden  til  Alteret  i  oftere  nævnte 
Kapel,  idet  han  lod  Helgenrelikvierne  nedlægge  i  Bunden 
af  samme.  Efter  dette  vilde  vi  altsaa  i  samme  Indskrift 
have  en  Angivelse  af  den  Tid,  daOpførelsen  af  søndre 
Tværskib  tog  sin  Begyndelse. 

Indskriften  lyder  saaledes: 

Altare  hoc  dedicatum  est  ab  Augustino  archiepiscopo 


Trykt  i  hans  Skrift:    Fra  Kunstens  Verden,  Pag.  1  fg.,  Noten 
Pag.  (). 


EN  INDSKRIFT  T  THRONDHJEMS  DOMKIRKE. 


253 


anno  primo  episcopatus  eius  ad  laudem  domini  nostri  Jesu 
Christi  in  honorem  sancti  Johannis  Baptiste  et  sancti 
VinceAtii  martyris  et  sancti  Silvestri  anno  ab  incarna- 
tione  domini  millesimo  et  centesimo  LXI  sexto  Kalendas 
Decembrium. 

Ved  Fortolkningen  af  denne  Indskrift  kommer  det 
først  og  fremst  an  paa  at  bestemme  Betydningen  af  dedi- 
care.  Jeg  skal  i  det  følgende  sammenstille,  hvad  jeg  i 
ældre  Kilder  har  kunnet  finde  til  Belysning  af  dette  Ords 
Betydning  i  Middelalderens  Kirkesprog. 

En  gammel  kirkelig  Skribent*  fortolker  dette  Ord 
saaledes:  dedicare  est  locum  Deo  oflFerre,  benedicere  et 
sanctificare.  Denne  i  sin  Almindelighed  holdte  Forklaring 
giver  os  imidlertid  ingen  Oplysning  om,  hvorvidt  den  Kirke 
eller  det  Alter,  der  reises  paa  et  saadant  Sted,  er  fær- 
digt  ved  Dedicationen  eller  netop  begynder  at  opføres. 
Dette  Spørgsmaal  kan  først  afgjøres  ved  en  nærmere  Be- 
tragtning  af  de  mange  Steder,  hvor  man  finder  dedicare 
brugt  med  Kirke  eller  Alter  som  Objekt. 

Den  første  Gang,  jeg  har  fundet  dedicare  brugt  i 
et  kristeligt  Skrift,  er  i  Aaret  250,  da  det  i  en  Martyr- 
akt  fra  dette  Aar  hedder,  at  de  Kristne  efter  2  Marty- 
rers Død  convenerunt  et  dedicaverunt  martyrium  illorum ;  ^ 
men  enten  dette  Kapel  da  var  færdigt  eller  ikke,  det  kan 
ikke  sees  af  dette  Sted.  I  den  følgende  Tid  derimod 
bruges  Ordet  paa  en  Mængde  Steder  hos  de  kirkelige 
Forfattere  samt  i  Indskrifter,  og  altid  viser  Sammenhængen, 
at  vedkommende  Alter  eller  Kirke  er  færdig,  naar  Dedi- 
cationen foregaar.  Dette  fremgaar  med  absolut  Vished  af 
følgende. 


^    Gillebert,  hos  Du  Gange,  sub  voce  dedicare. 
*   Ruinart,  acta,  Pag.  210. 


254 


Dr.  A.  CHR.  BANG. 


Ambrosius  siger  om  en  Kirke,  som  en  kristen; 
Enke  har  opført  (paravit):  hodie  dedicavimus. ^ 

I  en  Spansk  Indskrilt  fra  64  8  hedder  det  om  en 
Kirke,  der  var  bekostet  af  en  navngiven  Mand  og  helliget 
Jomfru  Maria:  dedicavit  -  hane  ædem  Bacando  episcopus.^ 

I  en  Indskrift  paa  en  Altersøile  i  Rom  læser  man :  ^ 
Hildegardis  fundavit  773, 
Adrianus  dedicavit  777. 

Efter  at  Pave  Gelasius  (492 — 96)  havde  talt  om  at 
dedicare  basilicas  noviter  instructas,^  siger  Valafrid 
Strabo,  at  den  hellige  Columban  besprængte  en  Kirke- 
bygning med  Vievand,  og  medens  Presterne  gik  rundt 
samme  og  sang  Psalmer,  saa  dedicavit  ecclesiam.^ 

I  en  Indskrift  fra  Ravenna,  tilhørende  det  10de 
Aarh undrede,  læser  man:  e  fundamentis  fecerunt  et 
dedicaverunt.  ^ 

Om  St.  Michaels  Klosterkirke  hedder  det  i  102  8: 
dedicatur,  cum  absolutum  esset.  ^ 

I  en  Krønike  fra  Angers  fortælles  der  i  10  62  om^ 
en  Dedicatio  i  Forbindelse  med  den  rituelle  Oplysning, 
at  naar  flere  Bisper  var  tilstede  ved  en  saadan  Anledning, 
saa  skulde  hver  Biskop  vie  sit  Alter,  men  Erkebiskopen 
Hovedalteret.  ^ 

Det  viser  sig  af  alle  disse  Citater,  at  vedkommende 
Alter   eller   Kirke   altid    er   f  ær  di  g,    naar   Dedicationen^ 


^  Ruinart,  Pag.  494. 

*  A.  Mai,  Scriptorum  veterum  nova  collectio,  V,   126. 
8  Ibid.  Pag.  193. 

*  Epistola  9. 

^  Vita  Scti  Galli,  c.  0. 

«  A.  Mai,  V,  99. 

^  Marteiie,  De  ritibus  antiqvis,  II,  241. 

s  Ibid.  1.  c. 


KN  INDSKRIFT  I  TUIUJXDHJEMS  DOMKIKKE.  255 

foregaar.      Dette   bliver   til  Overtlod  eudnu  mere  sikkert, 
naar  vi  lægge  Mærke  til  følgende  Kjendsgjerning. 

Spørger  man  nemlig,  hvorvidt  der  haves  nogen  Etter- 
retning fra  Middelalderen  om,  hvorledes  det  gik  til  ved  en 
dedicatio  altaris  i  hin  Tid.  da  maa  der  svares  be- 
kræftende.  Den  bekjendte  franske  Prælat  Abbed  Suger 
(f  1151)  har  i  sit  Skrift:  ,.De  consecratione  ecclesiæ" 
gi  vet  os  god  Besked  herom.  Og  der  er  baade  fra  Eng- 
land og  andre  Lande  be  varet  flere  Liturgier,  der  er 
ældre  end  1161,  og  som  indeholder  detaillerede  Forskrifter 
om  Fremgangsmaaden  med  Hensyn  til  Dedicationer  af 
Altere.^  .  I  denne  Henseende  bør  oplyses.  at  d(m  gamle 
Skik  at  lægge  Helgenrelikvierne  i  Bunden  af  Alteret, 
blev  afskaffet  i  10de  Aarhundrede.  De  gamle  Liturgier 
foreskriver  derfor  en  Fremgå ngsmaade  ved  Altervielse,  der 
i  alt  Væsentligt  er  den  samme  som  Katholikerne  bruge 
den  Dag  idag.  Relikvierne  nedlægges  under  for- 
skjellige Ceremonier  i  Sepulcrum  oppe  i  Alterets 
øverste  Kant,  enten  foran  eller  bag  eller  oppe 
paa  selve  Alterfladen,  og  samtidig  gives  Alteret 
Navn  efter  en  eller  flere  Helgener.^  Denne Frem- 
gangsmaade,  fælles  for  hele  Datidens  Kristenhed,  har  da 
ogsaa  Erkebiskop  Ey stein  fulgt,  da  han  den  26de  Nov. 
1161  indviede  Alteret  i  Kapellets  søndre  Tværskib  i  Dom- 
kirken. Alteret  var  da  altsaa  fuldt  færdigt  til  at  bruges 
fra  Indvielsesdagen  af.  Det  lille  Kapel,  hvori  Alteret 
stod,  maatte  da  ogsaa  være  færdigt,  hvad  den  ne- 
derste Etage  angaar.  Thi  medens  Kapellet  endnu  var 
under  Bygning,  var  der  selvfølgelig  ikke  Rum  til  Afhol- 
holdelse  af  Messe  deri. 

^    Rigt  Udcirag  af  disse  Liturgier  tindes  i  "Jdet  Bind  af  i*Iartoiie, 

De  ritibus  antitivis. 
'^    M artene,  De  ritibus  antiqvis,  II,  *244  i'^. 


256 


Dr.  A.  CHK.  BANG. 


I  Forbindelse  hermed  reiser  der  sig  et  andet 
Spørgsmaal. 

Alle  baade  ældre  og  nyere  katholske  Liturgier 
kjender  kun  to  Tilfælde,  da  et  Alter  i  en  Kirke  indvies. 
Det  ene  Tilfælde  er,  at  Alterets  Indvielse  foregaar  sam- 
tidig med  selve  Kirkens;  det  andet  er,  at  et  nyt  Alter 
vies  i  en  før  indviet  Kirke.  Andre  Tilfælde  omtales  ikke 
i  ndgen  af  alle  de  mange  Liturgier,  der  er  levnet  os  fra 
Middelalderen.  Efter  dette  skulde  altsaa  hele  det  søndre 
Tverskib  staa  der  fuldt  færdig  til  gudstjenstlig  Brug  alle- 
rede i  1161.  Men  dette  Resultat  bliver  øieblikkelig  rok- 
ket ved  den  historiske  Kjendsgjerning,  at  man  oftere  i 
Middelalderen  saavel  under  en  Kirkes  Opførelse  som  Ud- 
videlse  efterhaanden  indviede  Altere,  førend  endnu 
hele  Bygningen  var  færdig.  Jeg  har  i  denne  Hen- 
seende anstillet  nærmere  Undersøgelser  angaaende  to  saa- 
danne  karakteristiske  Tilfælde  i  England.  Det*  ene  er  det 
i  Wilkins,  Concilia  Magnæ  Brittaniæ  omtalte,  da 
man  i  Aaret  i22o  efter  at  have  bygget  i  5  Aar  paa 
Domkirken  i  Salisbury,  indviede  de  da  færdige 
Partier  af  Koret  i  Forbindelse  med  3  Altere.^  Det 
andet  Tilfælde  er  den  af  Gervasius'^  omtalte  Indvielse 
af  de  færdige  Dele  af  Koret  i  Domkirken  i  Canter- 
bury, efter  at  man  ligeledes  havde  bygget  paa  samme  i 
o  Aar.  Hvad  man  den  Gang  indviede  af  Koret,  det  var 
efter  Gervasius's  detaillerede  Beskrivelse  fuldt  færdigt  til 
og  med  Hvælvet ;  kun  var  Bagsiden  (Østsiden)  endnu  ufuld- 
ført,  midlertidig  dækket  ved  en  Bordvæg. 

Men  nu  opstaar  Spørgsraaalet :  naar  nu  engang  en 
Kirke  var  indviet,  idet  Høialteret  havde  faaet  sin  Indvielse, 


^    Concilia  Majrnæ  Britt.,  I,  Pag.  .').')(). 

'^    Opera,  ed.  Stubbs,  London   1871,  Bd,  I,  Pag.  22  fg. 


EX  IXDSKRIFT  1  THR0Xl)HJEM8  UOMKIRKK.  -«^^ 

hvorledes  gik  man  da  frem  med  Hensyn  til  Vielsen  af 
de  ø\Tige  Partier  af  Kirken  og  af  de  oviige  Altere? 
Skulde  disse  nye  Dele  af  Kirken  forst  indvies  med  alle 
Hoitideliglieder,  for  et  Alter  kunde  vies  deri?  Dette 
Sporgsmaal  er  af.  stor  Vigtighed  for  XJndersogelsen  af 
Throndhjems  Domkirkes  Bygningshistorie,  specielt  for 
Tværskibenes  Vedkommende.  Gaai*  man  nemlig  ud  fra, 
at  disse  er  senere  Tilbygninger,  og  ikke  Levninger  af 
Olaf  Kyrres  Kristkirke,  saa  maa  maji  sti-ax  spørge,  om 
disse  nye  Tilbygninger  skulde  indvies  med  alle  brugelige 
Ceremonier.  for  Altere  kunde  vies  i  disse.  Hvis  dette 
var  Tilfældet.  maatte  Tværskibene  ialfald  i  det  væsentlige, 
for  den  største  Del,  være  færdigbyggede.  Paa  dette 
Spørgsmaal,  som  jeg  længe  forgjæves  sogte  at  linde  op- 
klaret  i  kirkelige  Kilder,  fandt  jeg  endelig  et  Svar  og  det 
af  ingen  ringere  Mand  end  Auselm  af  Canterbury, 
der  atter  refererer  den  Besked,  han  med  Hensyn  til  dette 
Spørgsmaal  havde  faaet  under  sit  Ophold  i  B,oni  af  Paven 
og  Kardinalerne,  Han  siger  nemlig/  at  naar  en  ny  Del 
tilbygges  en  allerede  viet  Kirke,  da  skal  denne  nye  Del 
ikke  indvies,  men  kun  besprænges  med  Vie-Vand, 
saafremt Hovedalteret  staar  uskadtpaa  sin  Plads 
(Item  si  aliqva  pars  ecclesiæ  .  .  .  nova  fit,  altari  immoto. 
aqvam  tantum  ab  episcopo  adspergendam  dicunt).  Denne 
Eegel  staar  da  i'  fuld  Harmoni  med  Bestemmelserne  baade 
i  Norges  gamle  Love-  og  paa  andre  Steder  om,  at  en 
Kirke  skal  selv  efter  en  betydelig  Restauration  ikke  paa- 
nyt  indvies.  men  kun  besprænges  med  Vie-Vand,  saa- 
fremt Hovedalteret  er  uskadt.  Det  er  den  organiske 
Forbindelse  med  Hovedalteret,  hvorpaa  alt  kommer  an. 

^    Martene,  De  ritibus  aiitiqvis.  II.  '204.     Cfr.  ojysaa  Corpus  juria 

canonici,  ed.  Boohmer,  I.  2:)S  o_o-  II,  r>95. 
2    I,  133. 


258 


Dr.  A.  (HR.  BAX(;. 


Disse  kirkelige  Bestemmelser  er.  som  det  synes  mig^ 
af  ikke  ringe  Vigtighed  for  det  Spørgsmaal.  hvormed  vi 
her  beskjæftige  os. 

For  det  første  kan  vi  slaa  fast,  at  Kapellet  i  det 
søndre  Tværskib  ikke  har  faaet  sit  Alter  indviet  under 
den  Situation,  at  det  skulde  have  staaet  der  for  sig  selv^ 
opført,  førend  endnu  selve  Tværskibets  Østmur  var  paa- 
begyndt.  Thi  i  dette  Tilfælde  var  det  jo  ogsaa  uden  For- 
bindelse med  Koret,  altsaa  ogsaa  uden  Forbindelse  med 
Hovedalteret.  Et  Alter  i  Kapellet  kunde  under  en  saa- 
dan  Omstændighed  først  da  indvies,  naar  der  var  fore- 
tagen  en  egen  Dedikation  af  Kapellet  selv,  der  i  dette  Til- 
fælde jo  vilde  være  en  egen,  selvstændig  Bygning.  Men  det 
er  umuligt  at  antage,  at  man  skulde  have  villet  foretage 
de  mange  til  en  Kirkeind vielse  hørende  vidløftige  Cere- 
monier  blot  for  at  faa  Alteret  der  i  viet  Stand. 

For  det  andet  kan  vi  altsaa  gaa  ud  ira,  at  søndre 
Tværskib  var  i  Murforband,  i  organisk  Forbindelse  med 
Koret,  paa  den  Tid,  da  vort  Alter  blev  indviet  af  Ey stein, 
eftersom  jo  Kapellet  ikke  er  andet  end  en  Udbygning  paa 
dette  Tværskibs  østre  Væg.  Men,  om  Tværskibets  Vægge 
da  var  færdige  i  hele  sin  Høide  eller  ikke,  eller  om  maaske 
endnu  nogle  Vægge  manglede,  derom  kan  intet  sluttes  af 
vor  Indskrift. 

Men  for  det  tredie  kommer  nu  hertil  en  Kjends- 
gjerning,  der  kaster  et  temmelig  klart  Lys  over  dette  sidste 
Spørgsmaal  Der  haves  nemlig  et  Par  andre  Indskrifter, 
der  befinde  sig  i  Tværskibskapellernes  øverste  Etager; 
af  disse  beretter  den  ene,  at  et  Alter  er  viet  den  2  7de 
Juli,  og  den  anden,  at  et  Alter  er  viet  den  5te  Januar. 
Enten  man  nu  antager,  at  Kapellernes  anden  Etage  er 
senere  Tilbygninger,  eller  at  de  er  opførte  umiddelbart 
^fter   første,    saa    staar   man  i  ethvert  Tilfælde  foran  den 


EN  INDSKRIFT  I  THROSDHJEMS  DOMKIRKE. 


259 


sikkre  Kistoriske  Kjendsgjerning,  at  man  under  Opfo- 
relsen  af  Tværskibene  i  Domkirken  indviede 
Altere,  efterhaanden  som  Pladsen  for  dem  blev 
færdig.  Dette  var  selvfølgelig  begrundet  i  den  Om- 
stændighed,  at  ethveii;  nyt  Alter  var  saa  at  sige  en  ny 
Driftskapital,  en  ny  Indtægtskilde,  der  bidrog  til  at  mulig- 
gjøre Portsættelsen  af  Byggeforetagendet.  Jo  flere  Altere, 
desto  mere  Offer.  Og  da  der  jo  stadig  var  en  stor  Til- 
strømning af  Pilegrime  til  Helligdommen  i  Nidaros,  var 
det  en  paatrængende  Nødvendighed  at  skaffe  tilveie  saa- 
mange  Altere  som  muligt  og  saa  hurtigt  som  muligt.  Men 
heraf  følger  nu  atter,  at  man  ogsaa  i  den  nederste  Etage 
af  Kapellet  i  søndre  Tværskib  maatte  indvie  x\lteret  der 
saa  snart,  som  det  overhoved  lod  sig  gjøre,  eller  med  andre 
Ord,  efterat  man  havde  faaet  Tværskibets  ostre 
Mur  ført  op  over  Kapelindgangens  Høide.  At 
man  ved  Udgangen  af  November  1161  var  korn- 
mon saa  langt  og  neppe  længere  med  Opførelsen 
af  søndre  Tverskib,  det  er  altsaa  Resultaterne  af  denne 
Undersøgelse. 


Efter  at  ovenstaaende  .var  nedskrevet,  har  jeg  gjen- 
nom Hr.  Dr.  Undset  faaet  den  Oplysning  fra  Architekt 
Christie,  at,  som  man  i  Tværskibet  stadig  kan  iagttage, 
„hvorledes  Formerne  og  Detaljerne  viser  senere  Stilkarak- 
ter, jo  høiere  man  kommer  i  Veiret",  saa  kan  man  ogsaa 
«bestemt  se,  at  Østvæggen  er  opført  før  den 
vestre".  Ved  denne  Oplysning  er  da  det  Resultat,  hvor- 
til jeg  er  kommen  ad  ren  liturgisk  Vei,  bleven  støttet  i 
den  Grad,  at  jeg  tror,  man  kan  betragte  samme  som  en 
fastslaaet  historisk  Kjendsgjerning. 


NOKGES  UDFØliSEL  AF  TRÆLAST 
I  ÆLDRE  TIDER. 

(EFTERSKRIFT   TIL  AFHANDLINGEN  I    BIND   V.) 

VED 

TOLDINSPECTEUR  L.  J.  VOGT. 


1  Forbindelse  med  Undersøgelsen  ora  Tidspunktet 
for  de  første  Sagbrugs  Anlæg  i  Norge  er  i  ovennævnte 
Afhandling  fSide  110)  udtalt  følgende:  „For  at  føre  et 
saa  plumpt  Redskab  (som  de  oprindelige  Sagblad)  gjen- 
nem  en  Sagstok  krævedes  en  mægtig  Motor,  der  i  en 
Tid,  da  man  ikke  kjendte  Dampkraften,  ene  kunde  hen- 
tes fra  Våndet  eller  fra  Vinden,  og  Forbilledet  for  Me- 
dianismen  maatte  saaledes  efter  de  forskjellige  Landes 
Forholde  blive  enten  VandmøUen  eller  VeirmøUen;  paa 
den  scandinaviske  Halvø  blev  det  den  første,  medens  det 
i  Holland  blev  den  sidste,  og  beggesteds  er  den  nye 
Opfindelse  vistnok  ogsaa  bragt  i  Anvendelse 
nogenlunde  samtidigt".  Dette  sidste  er,  efter  hvad 
jeg  ved  senere  Undersøgelser  har  bragt  i  Erfaring,  urig- 
tigt.  Den  første  hollandske  Vindsag  skal  først  være  byg- 
get saa  sent  som  i  Aaret  1591  af  en  Bondemand  ved 
Navn  Cornelis  Cornelissen    i   Landsbyen  Uitgeest  i  Nær- 


NORGES  UDFØRSEL  AF  TRÆL  AST  1  ÆLDRE  TH3ER. 


261 


heden  af  Zaandam  (Sardam).  Opfindelseu  synes  at  have 
vakt  ikke  ringe  Opsigt,  og  den  nye  Vindsag  blev  kort 
efter  flyttet  ind  til  Zaandam.  Den  fik  Navnet  „Het  Juf- 
fertje"  (den  lille  Jomfru)  og  stod,  efter  hvad  vor  Vice- 
konsul  i  Zaandam,  Hr.  Jan  Zwaarderaaker,  skriver  mig 
til,  indtil  for  nogle  Aar  tilbage  paa  sin  gamle  Plads, 
men  er  senere  bleven  nedrevet.  Dens  Skikkelse  vil  sees 
af  det  hermed  følgende  lithographerede  Billede,  hvorunder 
et  gammelt  Rim  indfører  Sagen  selv  talende  om  sin  første 
Fremtræden : 

„Et  stort  Under  og  et  Under,  soin  vel  behaor'do.-' 

Den  samme  Beretning  om  Vindsagens  første  Anven- 
delse i  Zaandam  findes  ogsaa  i  et  Verk  fra  1734,  betitlet: 
Theatrum  Machinarum  Universale,  af  Johannes  van  Zyl,  ^ 
hvori  tillige  er  indtaget  et  længere  Æredigt  til  Opfinderen 
Cornelis  Cornelissen  Uitgeest.  Den  næste  Vindsag  berettes 
at  være  anlagt  om  Sommeren  1604  af  en  Dirk  Sybrandz 
og  blev  kaldet  ,,Den  graa  Bjørn".  Det  synes  saaledes,  som 
om  Vindsagenes  første  Anlæg  i  Holland  baade  har  vakt 
saa  megen  Opmærksomhed  og  tillige  knytter  sig  til  saa  be- 
stemte Facta,  at  der  neppe  kan  være  Grund  til  at  tvi  vie 
om,  at  den  rette  Sammenhæng  med  Opfindelsen  er  bevaret» 
For  vor  Handelshistorie  er  selvfølgelig  Spørgsmaalet  om^ 
naar  den  hollandske  Concurrence  med  vor  egen  Sag- 
brugs  Virksomhed  fra  først  af  begyndte,  ikke  uden  Betyd- 
ning, og  den  feilagtige  Forudsætning  omSamtidigheden 
af  de  norske  og  hollandske  SagmøUers  Fremstaaen,  'hvor- 
fra jeg  i  min  Afhandling  er  gaaet  ud,  har  der/or  ogsaa 
efterladt  sig  forskjeUige  Spor  i  Opfatningen  af  de  herhen 

^    Ved    Hr.    Overbibliothekar,    Justitsraad    Chr.    Bruun s   Velvillie 
udlaant  mig  fra  det  store  kongl.  Bibliothek  i  Kjøbenhavn. 


262 


L.  J.  VOGT. 


hørende  Forholde,  hvorover  det  imidlertid  her  vilde  blive 
for  vidtløftigt  at  udbrede  sig.  En  af  de  Omstændigheder, 
der  har  bidraget  til  nøiagtigt  at  bevare  Mindet  om  de 
første  hollandske  Vindsagers  Opkomst,  er  vistnok  at  søge 
deri,  at  det  allerede  fra  først  af  skal  have  været  fornø- 
dent at  erhverve  speciel  BeviUing  eller  Licence  til  at 
drive  Sagbrugs-Yirksomlied. 


SMAASTYKKER. 

1. 
Om  det  i  1285  fra  Island  fundne  ,,Nye  Land'. 

1  flere  islandske  Annalhaandskrifter  tindes  ved  Aar  128')  en 
clesværre  meget  kortfattet  Notits  om  Opdagelsen  af  et  Land  vesten- 
foj*  Island.  Skjønt  selve  IJdtrykkene  nærmest  maatte  her  henvise 
til  Dele  af  Grønland,  har  imidlertid  Kafn  og  efter  ham  Finn 
Magnussen  foretrukket  en  mere  fantastisk  Forklaring;  Navnet 
..Nyland"  havde  jo  en  umiskjendelig  Lighed  med  ,. Newfoundland", 
—  det  laa  altsaa  nær  at  sammenstille  de  to  Navne,  og  da  Cabot  i 
1497  opdagede  ,. Newfoundland",  kunde  der  endvidere  opstilles  en 
Formodning  om,  at  de  to  Opdagelser  hørte  sammen,  eller  med 
andre  Ord,  at  Cabot  paa  Island  havde  hørt  om  det  ,,nye  Land"  og 
kun  fulgte  en  islandsk  Kursforskrift  (!).  Jeg  skal  her  ikke  opholde 
mig  ved  den  sidste  Hypothese,  som  yderligere  støttedes  ved,  at  Be- 
retningens „fundu  n^ia  laud"  r,, de  fandt  det  nye  Land"j  har  Ord- 
Lighed  med  Navnet  ,, Newfoundland"  (hvilket  Navn  forresten  er 
meget  senere  end  Cabot),  men  søge  af  de  ordfattige  Kilder  at  ud- 
drage  det  sikrest  mulige  Resultat  om  det  nye  Land. 

De  hidtil  bekj endte  Annalhaandskrifter  har  om  Opdagelsen 
kun  følgende  Notitser: 

BI  fannz  land  vestr  undan  Islande. 

D  funduz  Duneyiar. 

C  fundu  Helga  synir  nyia  land  Adalbrandr  ok  |>orvalldr. 

Heraf  kan  kun  sees  det  nye  Lands  Beliggenhed  vest  for 
Island,  hvilket  allerede  gjør  det  temmelig  umuligt  at  søge  Landet 
i  Newfoundland,  som  dog  snarere  maatte  betegnes  at  ligge  Syd  for 
Island  end  Vest.  Endvidere  tør  Oplysningen  om  Navnene  paa  de 
to  Prester,  som  „fandt"  Landet,  kanske  føre  videre,  da  de  er  kjendte 
andenstedsfra.  I  Arne  Biskops  Saga  se  vi,  at  Thorvald  Helgessøn 
Vaaren  128.')  var  tilstede  paa  Island,  at  han  var  Præst  i  Holt  i 
Onundarfjord,  og  •  „havde  Provstedømme  over  Vestfjordene"  (Bp. 
sogur  I  749),  men  ud  paa  Høsten  samme  Aar  hedder  det,  at  Biskop 
Ame  „gav  Thorvald  Præst  Holtstad  i  Onundarfjord  og  overdrog 
ham  atterProvstedømmet"  der  (o:  i  Vestfjordene).  Sammenhængen 
hermed  maa  vistnok  være,  at  Thorvald  har  været  borte  i  Mellem- 
tiden  og  efter  Hjemkomsten  atter  indsættes  i  sin  forrige  Værdighed 


2t)4  OM  DET  I   J2H5  FUNDNE  ,NYE  LAND". 

(Sagaeus  Forfatter  fortier  aabenbart  med  Vilje  Thorvalds  Opdagelses- 
reise,  fordi  den  kun  vil  omtale  Forholdet  til  Biskopen).  Men  heraf 
følger,  at  Helgessønnemes  Opdagelsesreise  ikke  kan  være  foregaaet 
til  et  fjernt  bortliggende  amerikansk  Land,  men  maa  forstaaes  efter 
Ordene  om  en  kort  Reise  til  det  Land,  som  virkelig  ligger  lige 
vest  for  Island,  d.  e.  Østgi-ønland.  Sikkerhed  herfor  faar  man  i  et 
hidtil  ubeijyttet  Haandskrift  af  de  islandske  Annaler  (O),  *  som  om- 
taler Oprlagelsesreisen  i  følgende  ITdtryk: 

Helga  synir  sigldu  i  Gronlands  obygdir; 
thi  „  Grønlands  Ubygder"  er  overalt  i  den  gamle  islandske  Literatur 
den  faste  geografiske  Betegnelse   for   den    ubeboede   og   ubeboelige  , 
(yrønlands  Østkyst. 

Der  findes  i  et  Haandskrift  fra  det  16de  Aarhundrede,  nemlig 
Biskop  (rissur  Einarssøns  Kopibog  (AM.  260  fol.),  i  Forbindelse  med 
Kursforskrifterne  til  Grønland  en  liden  geografisk  Notits,  som  kunde 
synes  at  stride  mod  det  foregaaende;  der  staar  nemlig:  „hafa  vitinr 
menn  sagt  ad  sudvestur  skal  sigla  tilNyalandz  inidirKrysuvikur  bergi*'. 
Ki-isuvik  ligger  i^aa  Reykjanes-Halvøen,  hvor  Adalbrand  Helgess<')n 
havd(^  sin  Præsteresidens;  det  er  altsaa  rimeligt,  at  her  har  holdt 
sig  en  Tradition  om  Opdagelsesreisen;  dog  kan  man  ikke  være 
sikker  paa,  om  ikke  Traditionen  er  forbedret  under  Indtrykket  af, 
at  man  for  at  komme  til  „ Nyland"  maatte  drage  søndenom  Grøn- 
land. Men  selv  paa  en  Reise  fra  Krisuvik  mod  Sydvest  vil  de  inan 
kun  komme  til  det  sydøstlige  Grønland,  og  her  var  nok  af  Steder, 
som  kunde  passe  til  de  af  Annalerne  nævnte  Dunøer.  Man  kan 
altsaa  forud sætte,  at  de  to  Præster  —  maaske  paa  en  Reise  til 
Norge  —  er  komne  ind  mod  Grønlands  Østkyst,  at  her  Sommeren 
r28.')  har  været  usædvanligt  gunstige  Isforhold,  at  de  har  havt  An- 
ledning til  at  lande  i  en  Fjord  ved  Østgrønland  og  at  de  har  lyk- 
keligt  sluppet  hjem  til  Island  samme  Sommer.  Præsten  Adelbrand 
døde  allerede  følgende  Aar,  men  Broderen  Thorvald  sluttede  sig  i 
don  følgende  Tid  til  Biskop  Arnes  Fiender,  navnlig  Ravn  Oddssøn, 
og  det  var  vistnok  denne,  som  under  sit  Ophold  i  Norge  (1288) 
foranledigede  Kongen  til  at  prøve  paa  en  Expedition  (under  Landa- 
Kolv)  for  at  undersøge  det  „nye  Land"  nærmere,  men  denne  plan- 
lagte Expedition  synes  ikke  at  være  kommen  til  Udførelso. 

^    Nærmere  om  disse  Annaler  i  den  snart  foreliggende  Udgave  af . 
do  islandske  Annaler  for  det  norske    historiske  Kildeskriftfond. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 

AF 

N.  NICOLAYSEN. 

Ulandt  (le  forfattere,  som  har  fremstillet  hovbyg- 
ningen  og  dens  indretning,  maa  R.  Keyser^  vistnok  an- 
tages  at  have  løst  opgaven  bedst.  Baade  behandler  han 
gjennemgaaende  emnet  med  saadan  udførlighed,  som  kil- 
derne  tillade,  og  næsten  overalt  gjør  han  de  rette  syns- 
maader  gjeldende.  Imidlertid  tror  jeg,  at  bygningen  vil 
faa  et  mere  individuelt  præg  ved  en  dybere  granskning 
af  kilderne  og  ved  de  slutninger  i  teknisk  retning,  som 
deraf  kan  uddrages.  Det  vil  da  formentlig  ogsaa  vise  sig, 
at  der  savnes  tilstrækkelig  grund  for  flere  af  de  anskuelser, 
som  i  senere  aar  har  været  fremsatte  paa  dette  felt,  og 
for  de  derpaa  hyggede  hypotheser. 

.Angåaende  kilderne  kan  det  i  almindelighed  bemær- 
kes,  at  næsten  alle  de  beretninger,  vi  har  om  hovene, 
først  er  forfattede  længe  efter  hedendommens  ophør  og 
derfor  maa  behandles  med  forsigtighed.  De  udførligste 
forefindes  i  Eyrbyggja  og  Kjalnesinga  saga. 

I  den  første  saga  fortælles  (kap.  4),  at  høvdingen 
Thorolf  Mostrarskegg,  inden  han  flyttede  over  til  Island, 
rev  ned  det  Thorshov  paa  Moster,  som  han  havde  fore- 
staaet.      Han    tog   med    sig    det   meste   af  tømmeret,   de 

1    Samlede  Af  handl.  s.  324—381. 
Hist.  Tidsskr.    2.  R.  VI.  18 


266 


N.  nicolaysp:n. 


saakaldte  ondvegessukr  eller  de  to  støtter,  som  stod  ved 
hver  sin  side  af  det  fornemste  høisæde  (andvegi),  og  mul- 
den under  den  stall  eller  forhøining.  hvorpaa  Thors  bil- 
lede havde  staaet.  Da  han  fik  Island  i  sigte,  kastede  han 
efter  vanlig  skik  ondvegessulerne  overbord,  og  hvor  disse 
drev  i  land,  reiste  han  med  det  medbragte  tømmer,  og 
rimeligvis  i  samme  form  som  det  forrige,  et  nyt  hov. 
Dette  „var  et  stort  hus.  Der  var  dør  paa  sidevæggen^ 
nær  den  ene  ende;  der  indenibr  (d.  v.  s.  længer  inde  i 
rummet  end  der,  hvor  døren  var)  stod  ondvegessulerne,  og 
i  disse  var  nagler,  som  kaldtes  gudenagler  (reginnaglar). 
Inderst  i  hovet  var  et  rum  (Mis)  med  den  lignelse,  som 
sanghuset  nu  har  i  kirker,  og  i  dette  stod  en  stall  midt 
paa  gulvet  som  et  alter.  Paa  detten  laa  en  ring  uden 
sammenføining  (motlaus)  af  to  øres  vægt ;  ved  denne  skulde 
alle  eder  aflægges,  og  den  skulde  hovgoden  eller  hovsty- 
reren  have  paa  sin  haand  (eller  arm)  ved  alle  sammen- 
komster. Paa  stallen  skulde  ogsaa  staa  en  offerblodsboUe 
(hlautbolli).  Rundt  om  stallen  var  gudebillederne  ordnede 
i  af  huset  (det  inderste  rum)."  Hvad  der  skal  forstaaes 
ved  de  ovennævnte  „gudenagler",  der  kun  omtales  paa 
dette  ene  sted,  bliver  vel  fremdeles  en  gaade. 

I  Kjalnesinga  saga  (kap.  2)  siges,  at  den  islandske 
høvding  Thorgrim,  søn  af  nordmanden  Helge  Bjola,  var 
en  stor  blotmand  (hedning),    og    at   han   i   tunet  paa  sin 

*  Saaledes  ogsaa  Keyser  (anf.  st.  s.  32.'))  og  Sigurdr  Vigfusson 
(Årbok  hins  islenzka  fornleifaf.  1880—1881,  8.83),  medens  P.  A. 
Munch  (Nordm.  ældste  Grude-  og  Heltesagn,  s.  160),  idet  han 
støtter  sig  til  en  læsemaade,  som  ikke  er  optaget  i  nogen  af  de 
forhaandenværende  udgavers  text,  gjengiver  stedet  med  „der 
var  døre  paa  begge  sidevægge",  hvilket  ogsaa  følges  af  Henr. 
Petersen  (Om  Nordb.  Grudedyrk.  og  Grudetro  i  Hedenold,  s.  22) 
og  L.  Dietrichson  (Kristiania  Videnskabsselskabs  forhandl,  f. 
1884,  oversigt  s.  7  og  „Yårt  Land"  f.  febr.  1887). 


OM  HOV  oa  STAVKIRKER. 


267 


^aard  Kjalarnes  lcd  reise  et  „stort"  hov.  „Det  var  100 
fod  langt  og  60  fod  bredt,  og  Thor  blev  der  mest  hædret. 
Det  var  i  sit  inderste  rum  (par  var  gjort  af  innar)  ^  rundt 
{hringlbttp  som  en  hue,  og  var  overalt  behængt  med  tæp- 
per  (alpjaldad)  og  glugget  (forsynet  med  lysaabninger). 
I  det  indre  rum  stod  Thor  i  midten,  og  andre  guder  ved 
hver  side  af  ham.  Lige  fremmenfor  Thor  stod  en  stall, 
gjort  med  megen  kunstfærdighed  og  ovenpaa  dækket  (pil- 
jaår)  med  jern;  derpaa  skulde  være  en  ild,  som  aldrig 
maatte  slukne,  og  som  de  kaldte  viet  ild.  Paa  stallen 
skulde  ogsaa  ligge  en  stor  ring  af  sølv,  som  hovgoden 
«kulde  have  paa  haanden  (eller  armen)  ved  alle  sammen- 
komster, og  ved  hvilken  alle  eder  skulde  sværges.  Paa 
stallen  skulde  ogsaa  staa  en  stor  kobberboUe",  hvori  offer- 
blodet optoges.  Bygningen  var,  som  det  sees,  af  træ,  idet 
der,  da  den  var  stukket  i  brand  og  eieren  kom  for  at 
redde  den,  „blev   gjort  stænger   med  hager  paa,  hvormed 


1 


Saaledes  i  den  nyeste  udgave,  medens  den  ældre  istedenfor  de 
to  sidste  ord  har  „at  innan^.  Dette  gjengiver  Keyser  (anf.  st. 
s.  32H),  som  kun  havde  den  første  udgave,  med  „indeni",  hvilket 
dog  vistnok  ikke  vel  kunde  forklares  anderledes  end  den  nye 
udgave,  da  det  forstaaet  i  betydning  af  indvendig  vilde 
være  tautologisk,  siden  ingen  ved  en  hvelving  kunde  som  mod- 
sætuing  tænke  paa  bygningens  ydre.  Modsætningen  er  der- 
imod  her  tj  delig  imellem  det  indre  rum  („afhuset")  og  det  ydre 
større. 

Dette  kan  neppe,  som  H.Petersen  (anf.  st.  s.  21)  ogL.  Dietrich- 
son  (anf.  st.)  antage,  henføres  til  grundplanen  og  forklares  om 
en  apsis.  Porøvrigt  træffes  ordet  „huve"  endnu  i  kirkebesigti- 
gelser  fra  slutningen  af  det  17de  hundredaar  om  taarnbedæk- 
ningen,  f.  ex.  paa  Borgunds  kirke  i  Lærdal,  altsaa  med  samme 
betydning  som  hætte.  Men  selv  om  der,  som  ordene  tilsige, 
menes  en  hvelving,  følgelig  sammensat  af  tynde  bord,  forekom- 
mer det  hele  mig  yderst  mistænkeligt,  da  saadant  ikke  synes 
rimeligt  i  den  tid.  Det  er  vel  noget,  sagaskriveren  har  over- 
ført fra  sin  tids  kirker. 

18* 


268 


N.  NICOLAYSEN, 


hovet  blev  revet  fra  hinanden  (dregit  i  sundr),  saa  at 
man  fik  fat  paa  noget  af  tømmeret".  Dens  „tvertræer" 
var  siden  i  den  skaale,  Olaf  Jonssøn  lod  bygge  paa  Hov. 

Foruden  disse  samlede  beretninger  findes  der  hist 
og  her  omspredt  i  forskjellige  sagaer  enkelte  træk,  som 
enten  kan  styrke,  hvad  ovenfor  tildels  er  sagt,  eller  tjene 
til  at  udfylde  nogle  af  de  der  forekommende  huller. 

I  første  klasse  staar  saaledes  den  bemærkning,  at 
„kor  eller  gudestuke  (go6astuka)  var  der  ved  hvert  hov; 
deri  var  gudebilleder",^  og  at- vedkommende  hov  var  tjæl- 
det  og  glugget,  ^  hvilket  sidste  dog  har  faaet  det  urimelige 
tillæg,  at  der  i  det  indre  ikke  nogensteds  var  skygge,, 
hvad  der  ogsaa  siges  ^  om  Haakon  jarls  tempel  for  Thor- 
gerd  horgabrud  paa  grund  af  dets  mange  „glasglugger"  (?). 
End  videre  omtales  et  andet  hov  paa  Island  med  100  fods 
længde,^  ligeledes  høisæder  i  hovene  paa  Lade  og  Syr- 
strand,^  tvertræer  i  vedkommende  hov  paa  Island^  og 
kun  én  dør  i  hovet  paa  Mære.^ 

Af  nye  træk,  som  vise  hovets  indretning,  kan 
mærkes,  at  der  flere  steder®  i  hovets  største  eller  ydre 
rum  omtales  ild  midt  efter  gulvet  og  derover  kjedler,  hvori 
offerkjødet  kogtes.  Endelig  nævnes  i  hovet  paa  Lade  en 
dørring,^  der  antoges  for  at  være  helt  af  guid,  medens 
det  senere  viste   sig,    at   den   inderst   kun  var  af  kobber. 


*  Landn.,  vidb.  II  s.  33(h 

'^  DropL  sag.  s.  26. 

^  Færeyinga  sag.  s.  23. 

^  Vatnsd.  sag.,  Laiidn.  II,  2. 

^  Heimskr.,  udg.  af  Unger,  s.  9.'),  Fornald.  sog.  II,  iSX 

''  Landn.  V,   12. 

^  Heimskr.  s.  184. 

«  Heimskr.  s.  92  f.,  Fornald.  s.  II,  (33. 

®  Heimskr.  s.  177. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


269 


Saadanne  dørringe  tjente  dog  ikke  alene  til  prydelse,  og  do 
fandtes  derfor  utvilsomt  ved  alle  hov,  siden  de,  som  ogsaa 
Keyser  antyder,  var  nødvendige  for  at  trække  døren  efter 
sig  eller  lukke  den,  naar  man  gik  ud,  da  døren  selvfølge- 
lig var  til  at  slaa  op  indad  og  der  dengang  ligesom  gjen- 
nem  hele  middelalderen  og  i  mange  tilfælde  hos  os  næsten 
til  nutiden  ikke  kjendtes  dørklinker. 

Sættes  dernæst  de  anførte  enkeltheder  i  forbindelse 
med  hverandre  for  at  opnaa  en  forestilling  om  hovet  i 
sin  helhed,  vil  følgende  resultat  fremkomme'. 

Bygningen  var,  som  det  sees,  af  træ,  hvad  der 
ogsaa  fremgaar  af  de  nedenfor  gjengivne  beretninger  om, 
at  man  „brændte"  hov  og  undertiden  brugte  ,,tømmeret" 
til  opførelse  af  kirker.  Men  selv  om  intet  derom  var  sagtj^ 
vilde  det  dog  følge  af  den  ubestridelige  sætning,  at  opfø- 
relsen  af  bygninger  af  sten  og  kalk  her  i  landet  var 
ukjendt  før  kristendommen.' 

Efter  sin  form  bestod  hovet  af  to  udelte  rum,  et 
mindre  og  et  større,  der  gik  i  flugt  med  hinanden.  Det 
første  dannede  et  smalere,  kortere  og  følgelig  lavere  ud- 
skud  fra  det  andet,  og  naar  sagaerne  for  at  give  læseren 
en  forestilling  om  dette  „afhus",  betegne  det  med  navne, 
hentede  fra  kirker  (sanghus,  kor,  gudestuke),  saa  kan  deraf 
vistnok  sluttes,  hvad  der  heller  ikke  modsiges  af  andre 
omstændigheder,  at  saadant  udspring  endnu  paa  sagaernes 
tid  ikke  fandtes  ved  andre  bygninger,  men  kun  ved  kirker. 
Dog  var  denne  udbygning  i  hovet  ikke  afstængt  fra  den 
større  del,  men  aabnede  sig  mod  denne.  Dette  viser  sig 
i  flere  tilfælde,  hvor  vedkommende  person  strax  ved  ind- 
trædelsen  i  hovet  faar  synet  af,  hvad  der  forefindes  i 
det  omhandlede  rum.  I  dette  var  da  stallen  eller  for- 
høiningen  med  den  viede  ild  og  gudebillederne  anbragte  i 
^en  orden,  som  ovenfor  paavist. 


270 


N.  NICOLAYSEN. 


Bygningens  større  del  eller  det  egentlige  hov  var 
saaledes  indrettet,  at  det  havde  aarer  eller  ildsteder  midt 
efter  gulvet  og  faste  bænke  langs  væggene,  følgelig  med 
fodpal.  Paa  midten  af  hver  langbænk  var  et  høisæde, 
og  ved  hver  side  af  det  fornemste  høisæde  stod  en  støtte 
med  ,.giidenagler".  Foden  af  disse  støtter  eller  ondveges- 
suler  var  drevet  ned  i  jorden,  medens  der  paa  toppen  af 
dem  stod  et  gudebillede.  ^  Heraf  følger  altsaa,  at  støt- 
terne ikke,  som  undertiden  antaget,  havde  nogen  kon- 
struktiv betydning,  som  bærere  af  tagverket,  men  at  de 
stode  frit. 

Det  fornemste  høissede  maa  etter  den  faste  regel 
have  indtaget  midten  af  nordre  langbænk,*  og  da  døren 
var  længer  ude  paa  den  modsatte  langside,- havde  byg- 
ningen følgelig  retning  fra  vest  til  øst,  saaledes  at  af- 
huset  eller  det  inderste  mm  dannede  bygningens  østre  ende. 

Længden  af  bygningen  angives,  som  vi  har  seet,  til 
100  fod,  saaledes  at  dermed  betegnes  et  stort  hov.^  Naar 
derimod  bredden  anføres  med  60  fod,  maa  deri  enten  være 
en  talfeil  eller  en  vitterlig  stor  overdrivelse.  Vel  kan  det 
være  rimeligt  nok,  at  der  ved  hver  langside  var  et  skot 
eller  en  sval,  skjønt  saadant  ikke  nævnes.  Men  selv  om 
vi  tænke  os  disse  svaler  bredere  end  ellers  ved  andre^ 
bygninger,  og  deres  samlede  bredde  fradrages  de  angivne 
60  fod,  vil  det  mellemliggende  rum  dog  bUve  alt  for  bredt. 
Det  maa  nemlig   lægges  mærke  til,  at  dette  rum,  som  vi 


*  Vatnsd.  saga,  s.  15. 

'   Jfr.  nærvær,  tidsskr.  2.  række,  IV,  s.  3r)2,  jfr.  1.  række^  I,  s.  ir>2. 

*  Som  antydning'  af  hovenes  størrelse  peger  Keyser  (anf.  st.  s.  327) 
paa  beretningen  i  Heimskr.  (s.  28)  om,  at  kong  Adils  i  Upsala 
red  „um"  disarsalen,  hvilket  dog  ikke  frembyder  nogen  støtte 
i  saa  henseende,  da  det  ei  kan  forklares  om  et  ridt  inde  i  byg- 
ningen, men  omkring  den,  hvad  ogsaa  de  øvrige  i  sagaen  an- 
førte omstændigheder  vise. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKKR. 


271 


har  seet,  og  hvad  der  forresten  fulgte  af  sig  selv,  altid 
var  forsynet  med  biter  eller  tvertræer,  og  disse  kunde 
ikke  overskride  en  vis  længde,  naar  de  skulde  opfylde  sin 
hensigt.  Denne  er  som  bekjendt  at  holde  langvæggene 
ud  fra  hinanden,  saa  at  de  ikke  tabe  sin  lodrette  stilling 
under  trykket  af  tågets  vægt.  Men  for  at  dette  skal  op- 
naaes,  maa  tvertræet  være  vandret,  og  hvor  mægtigt  det 
end  er,  vil  det  dog  svigte,  naar  længden  overskrider  et 
vist  maal,  hvis  raaximum  vel  kan  sættes  til  25  fod.^ 

Som  det  sees,  var  begge  hovets  afdelinger  behængte 
med  tæpper  og  havde  glugger.  Disse  kan  dog  ei,  som 
nævnt  i  en  saga,  have  været  u^fyldte  med  glas,  da  dette 
dengang  var  ukjendt  hos  os  til  saadant  brug.  Heller  ikke 
.tror  jeg,  at  disse  lysaabninger  kan  opfattes  som  anbragte 
paa  væggen.  men  maa  —  hvad  heller  ikke  betydningen  af 
ordet  glug  modsiger  —  være  at  forståa  om  aabninger  i  tåget 
eller  ljorer.^  lalfald  kan  saadanne,  skjønt  de,  som  vi 
har  seet,  ikke  nævnes  i  kilderne  ved  noget  hov,  dog  ei 
tænkes  borte,  saalænge  der  i  bygningen  brændte  ild  paa 
stallen  eller  forhøiningen  og  i  det  store  ydre  rum  var 
aarer.  Med  Ijoreme  fulgte  igjen,  at  tåget  ikke  vel  kunde 
belægges  med  træspaan,  —  som  man  desuden  dengang  sik- 
kert ei  kjendte,  fordi  man  ikke  havde  brug  derfor,  —  men 

*  Ogsaa  SigurOr  Vigfusson  (anf.  Arb.  f.  1882,  s.  7)  berører  dette 
spørsmaal,  men  har  en  opfatning  af  hovets  form,  som  jeg 
ikke  kan  dele. 

'  Til  hvad  der  foran  i  dette  tidsskrift  (2.  række,  IV,  s.  ^')0)  er  udtalt 
imod  antagelsen  af  vægglugger  i  rum  med  aabent  ildsted  og 
ljorer,  kan  føies  det  spørsmaal,  om  der  er  nogensomhelst  rime- 
lighed  for,  at  man  endog  i  kongelige  rum  langt  ned  i  middel- 
alderen, for  ikke  at  tale  om  røgstuerne  lige  til  vor  tid,  vilde 
have  undværet  de  omtalte  glugger,  dersom  de  havde  været 
kjeiidt  allerede  i  den  hedenske  tid  og  saaledes  vist  sig  praktisk 
forenlige  med  ildsteder  uden  skorstenspiber. 


272 


N.  NICOLAYSEN. 


som  sedvanlig  med  torv.  Denne  krævede  et  lavt  tag,  og 
paa  grund  heraf  kan  der  ei  være  tale  om  saadan  kon- 
struktion  som  i  stavkirkernes  tagverk,  der  er  beregnet  paa 
en  høi  reisning.  Hovets  tag  maa  derfor  sikkert  nok  have 
været  indrettet  paa  den  maade,  som  hos  os  viser  sig  ned- 
arvet gjennem  tiden  lige  tij  de  yngste  røgstuer.  Denne 
tagkonstriiktion  bestaar  af  parvis  stillede  sperrer,  som  ikke 
forbindes  med  hanebjelker,  men  kun  sammennagles  i  top- 
pen og  derhos  i  sine  nederste  ender  ved  hjelp  af  det  saa- 
kaldte  naamtrod.^  ligesom  et  la  as,  fæstes  til  langvæggenes 
øverste  stok  eller  den  i  folkesproget  saakaldte  raftestok, 
aalestok  eller  stavlægje.      ^ 

Det  staar  endnu  lilbage  at  bestemme,  hvorledes  hov- 
bygningens  vægge  var  sammensatte.     Men  forinden  dette, 
paavises,  vil  det  være  af  interesse   at   se   hen    til  de  for- 
skjellige forekommende  trækonstruktioner. 

G.  Semper  siger  ^  med  hensyn  til  sammensætningen 
af  vore  stavkirkers  vægge,  saaledes  som  den  sees  i  Dahls 
bekjendte  verk,  „at  denne  maade  (assetnblage  å  grain 
d'orge),  som  brugtes  paa  møbler  langt  ned  i  middelalde- 
ren,'* er  nær  beslægtet  med  den  kinesisk-mongolske".  Paa 
et  andet  sted  (s.  299 — 300)  ytrer  han  ligeledes,  at  denne 
konstr  aktion  ,.er  den  asiatisk -kinesiske  og  vel  ogsaa  den, 
der  efter  indogermanske  bygningstraditioner  or  at  anse 
som  den  ældste.  Reminiscenser  deraf  er  kjendelige  paa 
stenfasaderne  i  Ægyptens  ældste  grave  og  paa  de  kal- 
dæiske  og  assyriske  borges  mosaikklædte  jordvægge"  .... 
,,Foriulen    stavkonstruktionen    gives   der   egentlig   kun    to 

*    Se   Kunst  og  Haandv.  fra  Norjjes  Fortid,  s.  (i. 

-•    Der  Stil  (ISiili),  II,  s.  2^.). 

^  sees  allerede  paa  de  i  Lupfen  ved  Oberflacht  i  Schwaben  fundne 
irruvkister  (Jahresber.  des  wiirtemberg.  Alterthumsverein  1847 
og  derefter    i    Weiss  Kostiimkunde  im  Mittelalt.   18()4,  s.  TM^). 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


273 


andre  trækonstruktioner,  nemlig  blokhusbygning  (laft)  og 
fagverk  (standerverk).  Ligesom  laftning  tilligemed  reis- 
verk var  egne  for  skandinaverne,  saaledes  er  i  hele  vest- 
Tyskland,  det  nordlige  Frankrige,  Belglen,  Holland  og 
England  fag  verket  fremherskende  og  desuden,  men  paa  en 
noget  forskjellig  maade,  i  Tyrol  og  Kårnthen  og  over- 
hovedet  i  de  nedre  Donauegne"  ....  ^Laftverket  synes 
i  henseepde  til  ælde  at  gjøre  selv  reisverket  rangen  stri- 
dig, men  er  dog  mere  en  teknisk  opfindelse  af  beboerne 
i  de  paa  naaletræer  rige  fjeldegne." 

Hos  os  blev  standerverket,  som  det  synes,  ikke  kjendt 
før  ca.  1590,  og  vi  havde  saaledes  tidlig^ere  kun  to  slags  træ- 
konstruktioner, nemlig  laftverk  og  reisverk.  Laftning  træf- 
fes  første  gang  ca.  900  efter  Kristus  i  Gokstadskibets 
gravkammer;^  dette  er  ogsaa  tilfældet  med  stavverket, 
forsaavidt  der  i  det  nævnte  rum  anvendes  lodrette  planker 
eller  kløvede  stokke,  nedsatte  i  en  sville  med  fals.  Der- 
imod  er  plankerne  her  ikke  indfældte  i  hverandre  ved  pløi- 
ning,  og  heller  ikke  anvendes  hjørnestolper,  hvorfor  der 
dog  paa  grund  af  omstændighederne  ikke  kunde  være 
nogen  anvendelse.  Det  kan  derfor  ikke  afgjøres,  hvorvidt 
man  allerede  dengang  kjendte  den  fuldt  udviklede  stav- 
konstruktion,  saaledes  som  den  træffes  i  vore  kirker  med 
en  sammenhængende ,  opretstaaende  plankevæg,  indsat 
mellem  hjørnestolper  samt  snile  nederst  og  stavlægje 
oventil. 

Som  det  ovenfor  vil  sees,  indeholdes  der  i  kilderne 
ikke  noget  om  hovbygningens  konstruktionsmaade.  Men 
muligens  kunde  man  i  denne  henseende  støtte  sig  til  et 
udtryk*  i  de  ældre  eddadigte.      Her   bruges    nemlig   ordet 


*    Sc  ^Langskibet   fra  Grokstad"    pl.  III,    fig.  1,  2,  3,  jfr.    texten 
s.  04  f. 


274 


N.  NICOLAYSEN. 


tømre  særlig  om  hov^  og  husebygninger,^  og  da  de  sidste 
utvilsomt  blev  laftede  og  ordet  aldrig  anvendes  om  stav- 
kirker, kunde  man  deraf  ville  slutte,  at  Umbra  maatte 
forstaaes  om  laftverk,  og  at  hovbygningen  saaledes  var 
sammensat  paa  denne  maade.  Herpaa  kan  der  dog  neppe 
lægges  nogen  vegt,  da  ordet  paa  de  anførte  steder  vel  kan 
tåges  i  betydningen  af  at  opføre  bygninger  af  træ  eller 
vel  endog  mulig  slet  hen  kun  betyder  at  bygge.  Derimod 
tror  jeg,  at  hvis'  hovets  tagverk  var  saaledes,  som  ovenfor 
antaget,  vilde  man  deraf  være  berettiget  til  at  slutte,  at 
bygningen  var  af  laft.  Størst  grund  til  denne  antagelse 
er  der  dog  i  den  omstændighed,  at  hovet  havde  aabne 
ildsteder.  Thi  neppe  vil  man  i  saadant  tilfælde  blandt 
ordentlige  bygninger  op  igjennem  tiderne  kunne  opdage 
et  eneste  exempel  paa,  at  reisverk  har  været  anvendt. 
Var  hovet  derimod  omgivet  af  svaler,  kan  disse  meget 
vel  have  fremvist  den  mindre  fuldkomne  stavkonstruktion, 
ligesom  vi  se  det  nedigjennem  tiden  ved  skaaler,  stuebyg- 
ninger og  stabure. 

Hvad  selve  arbeidet  ved  hovbygningen  angaar,  har  det 
vistnok  ofte  været  omhyggelig  gjort,  siden  sagaerne^  bruge 
saadanne  ord  om  enkelte  hov  som  „fager",  „anselig",  „ud- 
styret  med  stor  bekostning".  Dog  indeholdes  ikke  heri 
noget,  hvoraf  der  kan  fremgaa  en  forestilling  om  indivi- 
duelle enkeltheder.  At  man  hos  os  allerede  ved  aaret 
900  var  udmærket  dygtig  i  træskjæring,  derom  vidner 
Gokstadskibet.  Men  alligevel  kan  sagaernes  anførte  epi- 
theta  neppe  gi  ve  anledning  til  at  tænke  paa  „udskjæringer 
og  prydelser,  hvorom  endnu  nogle  af  de  norske  trækirker 
fra  12te — 13de  aarhundrede  kunne  tjene  til  at  give  os  en 


^  Volusp.  T. 
'-'  Rigsm.  10. 
»   Flateyarb.  I,  1587,  31)0,  440. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


275 


forestilling-'.»  Som  det  maa  antages,  var  dragefiguren 
dengang  ukjendt  hos  os,  ligeledes  det  vegetabile  ornament, 
og  det  samme  gjelder  selvfølgelig  om  kirkernes  romanske 
buer  med  staver  og  kapitæler,  ja  endog  hovets  dør  har 
mulig  i  lighed  med  meget  yngre  stuebygninger  været  for- 
holdsvis lav.  Til  overdrivelser  eller  rene  fabler  maa  det 
henregnes,  naar  en  saga^  fortæller  om  Haakon  jarls  hov 
for  Thorgerd  horgabrud,  at  det  indvendig  var  prydet  med 
indlægninger  af  guid  og  sølv,  eller  naar  Adam  af  Bremen 
siger,  at  templet  i  Upsala  „overalt  var  siret  med  guid". 
Dog  kan  det  mærkes,  at  trævæggene  i  Glastonbury's  ab- 
bedi i  England  ved  begyndelsen  af  I  Ite  hundredaar  ifølge 
J.  Parker^  indvendig  var  dækkede  med  plader  af  guid  og 
sølv  og  udvendig  af  bly. 

Som  ovenfor  antydet,  har  professor  Dietrichson  ved 
sin  forstaaelse  af  visse  udtryk  i  sagaerne  fundet  flere  lig- 
heder  mellem  hovbygningen  og  den  kristelige  kirke,  hvad 
form  og  indretning  angaar,  og  dette  mener  han  ogsaa  har 
været  tilfældet  med  hensyn  til  konstruktion  og  tagverk, 
idet  han  her  særlig  tænker  paa  de  enskibede  stavkirker. 
Som  følge  heraf  an  tager  han,  at  det  hedenske  hov  har 
faaet  sin  hovedform  ved  paavirkning  fra  udenlandske  kirke- 
bygninger. Efter  min  fremstilling  findes  derimod,  som  det 
vil  sees,  ingen  saadan  indbyrdes  lighed  mellem  begge  byg- 
ninger undtagen  i  ét  punkt,  nemlig  hvad  tilføielsen  af 
hovets  smalere  og  lavere  østligste  del  angaar.  Men  heraf 
tør  man  dog  neppe  være  berettiget  til  at  tænke  sig  en 
saadan  paavirkning  som  den  anførte,  hvorimod  denne  form 
naturlig  kan  forklares  af,  at  de  samme  hensyn  til  indret- 
ningen    fremstillede    sig    paa    begge   steder.      Naar  denne 


*   H.  Petersen  (auf.  st.  s.  23),  jfr.  og  L.  Dietrichson  (anf.  st.). 

^    Færeying.  sag.  s.  23. 

®   Introduction  to  the  study  of  goth.  architect.  7de  udg.  18*^4,  s.  11. 


276 


N.  NICOLAYSEN. 


del  derimod  undtages,  viser  det  sig,  at  hovet  efter  min 
fremstilling  ellers  overalt,  fraregnet  dets  mangel  af  for- 
stue og  mulig  af  svalegang,  har  den  største  lighed  med 
den  verdslige  skaalebygning,  saaledes  som  jeg  tilforn  *  har 
søgt  at  bestemme  dens  udseende  i  modsætning  til  en  vis 
traditionel  dansk  og  islandsk  opfatning.  Hvad  der  hos 
Dietrichson  tildels  har  fremkaldt  tanken  om  saadan  paa- 
virkning,  er,  som  han  selv  bemærker,^  den  indflydelse  af 
kristelige  forestillinger,  professor  S.  Bugge  i  den  nyere  tid 
har  paavist  ved  enkelte  af  eddadigtene.  Men  forholdet 
er  dog  her,  som  jeg  synes,  meget  forskjelligt  fra,  hvad 
der  fandt  sted  ved  hovene.  Forfatterne  af  de  vedkom- 
mende digle  havde  forladt  moderlandet  og  opholdt  sig 
paa  de  britiske  vestlige  øer,  omringede  af  kristelige  fore- 
stillinger, medens  det  vanskeligere  kan  tænkes,  at  de,  der 
opførte  hovbygninger  her  i  landet,  kunde  hente  forbilledet 
fra  kristelige  kirker,  som  de  neppe  havde  havt  anledning 
til  at  se.  Det  kan  vel  nemlig  ikke  godt  antages,  at  man 
havde  været  uden  hov  lige  til  forbindelsen  med  udlandet 
begyndte  gjennem  vikingetogene  eller  henimod  slutningen 
af  det  8de  hundredaar,  og  vedtagelsen  af  hovets  senere 
traditionelle  form  maa  saaledes  vistnok  have  gaaet  for  sig 
allerede  før  den  nævnte  tid. 

Heller  ikke  tror  jeg,  at  noget  hov,  saaledes  som 
Keyser,  Munch  og  Dietrichson^  an  tåge,  efter  den  for- 
nødne kristelige  indvielse  er  gaaet  over  til  en  kirke. 
Keyser^  bemærker  herom,  at  „  kristen  dommens  første  ud- 
bredere  var  omhyggelige  for  at  faa  enhver  saadan  byg- 
ning ødelagt  eller  i  det  mindste   omdannet   til  en  kristen 


*  Se  nærv.  tidsskr.  2.  række,  IV,  s.  ^V)\  f. 

*  Ånf.  st. 

«   Anf.  st.  s.  'A'2'k 


OM  HOV  OG  STAVKIRKKR. 


277 


kirke".  Munch  ^  linder  endog  „ intet  rimeligere.,  end  at 
kirkerne  som  oftest  hyggedes  lige  paa  det  sted,  templet 
havde  staaet;  ja  at  man  vel  endog,  som  i  England,  benyt- 
tede tempelbygningen,  renset  og  indviet,  til  kirkebygning, 
synes  grundet  i  sagens  natur".  Herimod  kan  dog  strax 
indvendes,  at  det  tør  være  meget  tvilsomt,  om  for- 
holdet i  England  var  saaledes  som  antaget  paa  grund  af 
Gregor  den  stores  instrux  af  601  for  den  blandt  Angel- 
saxerne  udsendte  missionær  Augustin.  I  denne  instrux 
heder  det,^  „at  hvis  afgudstemplerne  er  vel  hyggede  (bene 
construda),  bør  de  omdannes  fra  djævlenes  til  den  sande 
glids  tjeneste".  Men  Parker  udtaler^  herom  vistnok  meget 
rigtig,  at  det  ikke  deraf  kan  sluttes,  at  saadanne  byg- 
ninger virkelig  fandtes.  Hvorledes  imidlertid  forholdet 
end  var  i  England,  kan  det  dog  ikke  benyttes  som  bevis 
for,  hvad  der  foregik  i  Norge,  og  det  saameget  mindre  som 
hele  aanden  i  de  norske  kongers  missionsvirksomhed  viste 
sig  meget  forskjellig  fra,  hvad  tilfældet  var  paa  hin  side 
af  nordsøen.  Keyser  og  Munch  har  derhos  ikke  anført 
noget  exempel  paa,  at  et  hov  er  bleven  omgjort  til  kirke, 
og  heller  ikke  har  det  været  mig  muligt  at  opdage  noget 
saadant.  Derimod  træffes  overalt  kun  vidner  om  det 
modsatte.  Saaledes  heder  det*  om  Erik  blodøxes  sønner, 
der  var  døbte  i  England,  „at  da  de  fik  raadighed  over 
Norge  (961 — 965),  kunde  de  ikke  faa  kristnet  folk  der  i 
landet,  men  overalt,  hvor  de  kunde  komme  til,  brød  de 
hovene  ned  og   spildte   blotene".      Olaf  Trygvessøn  lader 


»   Anf.  st.  s.  164. 

*  Beda,  Hist.  eccles.  lib.  I  k.  30,  jfr.  Gregorii  magni  opera  ed. 
Bened.  II,  1176. 

^  Anf.  st.  s.  7,  hvor  han  om  instruxen  siger,  at  den  „appears  to 
be  intended  rather  as  å  general  instruction  on  abstract  principles, 
than  to  be  dictated  by  local  knowledge,  that  such  was  the  case". 

*  Heimskringla  s.  112. 


278 


N.  NICOLAYSEN. 


hovet  paa  Lade  (996)  bryde  ned  og  brænde.  ^  Vi  har 
Ogsaa  en,  om  end  vistnok  tildels  fabelagtig,  dog  adskillig 
oply sende  fortælling  om  Olafs  forhold  ligeover  for  bonden 
Svein  i  det  throndhjeraske.  Efterat  kongen  forgjæves 
havde  opfordret  ham  til  at  lade  sig  kristne,  forklarede 
hans  søn,  at  granden  til  faderens  modstand  var  frygten 
for,  at  han,  hvis  han  gik  over  til  kristendommen,  vilde 
blive  tvungen  til  at  nedtage  det  anselige  og  fagert  ud- 
styrede  hov,  som  stod  paa  hans  gaard.  Kongen  til- 
sagde da  Svein  og  sønnen,  at  hovet  skulde  blive  staa- 
ende,  hvis  de  lode  sig  døbe,  hvilket  ogsaa  skede,  uden  at 
der  er  tale  om  at  indrette  hovet  til  kirke.  ^  Det  berettes 
endvidere,  at  kong  Olaf  i  Nidaros  havde  ladet  tiløxe  tøm- 
mer, som  han  i  1000  gav  islændingerne  Gizur  hvite  og 
Hjalte  Skeggessøn,  der  førte  det  med  sig  til  Island  og 
dermed  reiste  en  kirke  paa  et  sted,  i  hvis  nærhed  stod 
et  hov,  men  som  da  blev  nedbrudt.^  I  samme  aar  for- 
tælles  om  en  drøm,  som  den  helseløse  bonde  Thorhall 
paa  Knapstad  paa  Island  havde.  Han  saa  kong  Olaf 
komme  til  sig  og  love  ham  bedring,  hvis  han  vilde  ned- 
tage gaardens  store  hov  og  med  tømmeret  paa  et  nærmere 
angi  vet  sted  reise  en  kirke  af  saadan  størrelse  og  form, 
som  kongen  ridsede  op  for  ham  med  dopskoen  paa  sit 
spyd.  Thorhall  gik  morgenen  efter  strax  i  vei  med  at 
nedbryde  hovet,  blev  siden  døbt  og  frisknede  til,  efterat 
han  havde  opført  kirken,  saaledes  som  foreskrevet,  i  fa- 
derens, sønnens  og  den  hellige  aands  navn,*  I  samme 
aar  var  det  og,  at  kristendommen  blev  indført  paa  Island 
ved  forhandlinger  paa  lovbjerget,   og  en  af  de  fordringer, 


»  Anf.  st.  170. 

«  Flateyarb.  I,  387,  389— :J92. 

*  Sammest.  442. 

*  Sammest.  440. 


OM  HOV  Oii  STAVKIRKEll. 


279 


som  der  blev  opstillet  og  vedlaget,  var,  at  „hov  og  gude- 
billeder  skal  være  uhellige  og  nedbrydes".^  Endelig  kan 
hertil  føies,  at  blandt  de  fortjenester,  som  i  en  prædiken 
fra  tiden  før  slutningen  af  det  12te  hundredaar  tillægges 
Olaf  den  hellige,  er  ogsaa  den,  at  han  „brød  ned  og 
brændte  hedenske  hov  og  reiste  kirker  isteden".^ 

Af  disse  exempler,  som  mulig  kan  forøges  med  flere 
lignende,  fremgaar  altsaa,  at  hovene  enten  blev  brændte 
eller  nedrevne  og  deres  tømmer  i  sidste  fald  undertiden 
brugt  til  opførelsen  af  kirker,  dog  ikke  pa^  samme,  men 
en  anden,  om  end  nærliggende  tomt.  Ved  valget  af  denne 
er  det  da  heller  ikke  sagt,  at  just  det  hensyn  ubetinget 
gjorde  sig  gjeldende,  at  der  i  nærheden  havde  staaet  et 
hov,  som  bygdens  folk  var  vant  til  at  søge,  hvorimod 
man  ligesaa  gjerne  kan  have  bestemt  sig  for  denne  tomt 
af  samme  grund,  som  havde  været  raadende  ved  hovet, 
nemlig  at  tomten  havde  den  bekvemmeste  beliggenhed  for 
bygdelagets  folk. 

Er  min  opfattelse  af  hovets  form  væsentlig  rigtig, 
kan  dei*,  som  allerede  berørt,  ikke  være  nogen  støtte  for 
den  af  professor  Dietrichson  antagne  paavirkning  af  uden- 
landsk  kirkebygning,^  og  da  heller  ikke  for  hans  mening 
om,  at  man  her  ved  opførelsen  af  de  første  kirker  igjen 
benyttede  hovbygningen  som  forbillede.  Derimod  synes 
jeg  alt  taler  for,  at  man  hos  os  fik  mønsteret  for  kirke- 
bygningen sammen  med  kristendommen  og  fra  den  samme 
kant,  hvorfra  denne  nærmest  blev  indført  til  Norge. 


^    Anf.  st;  440. 

*   Gammel  norsk  Homiliebog,  udgf.  af  R.  Unger,  s.  147. 

^  I  den  ovenfor  gjengivne  fortælling  om  Thorhall  paa  Knapstad 
kunde  der  spores  en  antydning  til,  at  kirken  fik  en  anden  form 
end  hovet,  siden  Olaf  ellers  ikke  havde  behøvet  at  give  noget 
rids  deraf. 


280 


N.  NICOLAYSEN. 


Inden  jeg  gaar  over  til  dette  spørsmaal,  kan  det 
omtales,  hvorledes  ældre  trækirker  udenfor  Norge  vise  sig 
at  være  beskafne. 


Hvad  for  det  første  de  nuværende  ældre  trækirker 
i  Rusland  og  Tyskland  angaar,  har  jeg  tilforn^  udtalt, 
at  de  vise  sig  saa  forskjellige  fra  vore  stavkirker,  at  der 
ikke  vel  kan  tænkes  nogen  indbyrdes  forbindelse  mellem 
dem.  Dette  er  ogsaa  senere  styrket  ved  de  iagttagelser, 
som  professor  Dietrichson  havde  anledning  til  at  gjøre 
paa  sin  reise  i  1884  ved  undersøgelse  baade  af  russiske, 
ungarske,  vestslaviske  og  tyske  kirker.^ 

I  Danmark  omtales  St.  Albani  kirke  i  Odense  1086* 
med  „mange  store  glasglugger",  der  synes  noget  mistæn- 
keligt.  Bygningen  var  af  træ,  hvorimod  det  ikke  kan 
sees,  hvorledes  den  var  konstrueret,  og  dette  gjelder  ogsaa 
de  øvrige  gamle  trækirker,  som  vides  at  have  været  i 
Jylland  eller  Slesvig.  I  Trapes  Danmarks  beskrivelse 
udtales  den  mening,  at  disse  kirker  har  lignet  vore  stav- 
kirker, men  hvad  man  i  saa  henseende  støtter  sig  til,  kan 
neppe  begrunde  denne  mening.  Derimod  tør  det  være 
rimeligt  nok,  at  de,  saaledes  som  J.  Kornerup  antager,^ 
stod  nærmere  de  gamle  laftkirker  i  Sverige. 

Af  saadanne  kjendes  kun  nogle  faa:^  paa  Amneherads 

*  Nord.  Universitetstidskr.,  Upsala  ISoO,  s.  107  ff. 

•-'   Se  Nord.  Tidskr.  udg.  af  Letterstedtska  Foren.  f.  188.^,  s.  80  ff. 

og  107  ff. 
^   Knytlinga  saga,  kap.  ')4. 

*  Aarbøger  f.  nord.  Oldkynd.  og  Hist.  f.  1860,  s.  180—200. 

*  Brunius,    Konstanteckninger,    18r)l,    s.    22,   643;    Mandelgren's 
Monuments  Scandinav. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


281 


Råda^  i  Vermeland,  Edshult  i  Linkoping  stift,  Kalfsvik 
nær  Vexiø.  Dog  kjendes  der  i  Sverige  ogsaa  enkelte 
kirker  med  umiskjendelig  stavkonstruktion,  men  forresten 
meget  simple.  Saaledes  var  det  i  1825  nedre vne  Skagens 
kapel  i  Undenås  sogn  paa  Tiveden  i  Vestergotland  opført 
af  svær  malmfuru  og  bestod  af  4  „klostolpar"  i  hjørnerne, 
flere  korsbjelker  mellem  dem  og  4  „fodtråd"  eller  sviller 
nedentil.  Væggene  dannedes  af  opretstaaende  planker  og 
havde  øverst  nogle  tvertræer,  og  det  spaanlagte  tag  var 
indvendig  aabent  ligetil  „kroppåsen"  eller  mønsaasen. 
Kun  3  vinduer  fandtes,  det  ene  paa  østvæggen,  16" 
langt,  b"  høit,  de  andre  ogsaa  ganske  smaa  paa  søndre 
væg  længst  mod  øst.  Paa  kirkegaarden  var  en  høi  klokke- 
stabel  med  en  liden  klokke.  ^  Ogsaa  ved  Pjetteryd  i  Smaa- 
land  var  en  reisverkskirke  og  omgivet,  som  det  synes,  af 
svalgang.^  Endvidere  beskriver  C.  Ljungstrom^  Hedaredes 
kapellags  kirke  i  Elfsborg  len,  hvilken  bevislig  i  det 
mindste  er  ældre  end  1506,  som  „bygget  af  opretstaaende 
grove  og  brede  ekeplanker'^  med  et  lidt  langagtig  firkan- 
tet skib  og  et  kvadratformet  mindre  kor.  Endelig  var 
Boddsjo  kirke  i  Jemteland  i  1775  en  „  særdeles  reisverks- 
bygning  med  stolper  i  hjørnerne  og  midt  paa  væggen 
samt  iøvrigt  bestaaende  ef  planke  verke  ".^  Ifølge  en  ind- 
skrift  var  den  sandsynlig  vis  opført  1469.  Men  som  be- 
kjendt  udgjorde  Jemteland  en  del  af  Norge  ligetil  1645. 
Ogsaa  de  øvrige  svenske  kirker   af  samme  slags  er  vist- 


»   indkjøbt  af  staten,  Ny  illustr.  Tidii.  f.  1886,  no.  1. 

2   Antikvar.    Tidskr.  f.  Sverige,  II,  s.   139  f..  Ny   illustr.   Tidn.  f. 

1886,  no.  2. 
^    Se  det  anf.  universitetstidskr.  s.  198. 
'*   Abs  och  Wedens  hårader  186f>,  s.  106. 
*  Hiilphers  Beakrifn.  ofver  Jåmtland,  s.  36. 

Hist.  Tideskr.   2.  R.   VI.  19 


282 


N.  NIOOLAYSEN. 


nok  fremkomne  ved  en  paavirkning  fra  nabolandet  og  ikke 
omvendt.  ^ 

I  den  nordligste  del  af  Tyskland  omtales  et  par 
trækirker  i  middelalderen.  Saaledes  blev  en  Mariekirke 
i  Lubeck  af  dette  materiale  indviet  1163,*  og  ligeledes 
maa  den  i  Hamburg  af  erkebiskop  Ansgar  ^^rniro  opere^^ 
hyggede  kirke  have  været  af  træ,  da  den,  efterat  være 
ødelagt,  opførtes  paa  ny  i  1024  af  saadant  materiale.^ 
Men  hvorledes  disse  kirkers  konstruktion  var  beskaflfen, 
vides  ikke. 

Mere  faa  vi  høre  om  den  første  kirke,  Frankernes 
konge  Chlodevig  hyggede  i  496,  efterat  han  var  kristnet. 
Denne  blev  opført  i  Strasburg,  og  derom  anfører  Pierre 
Victor*  følgende  med  paaberaab  af  de  elsasske  annaler. 
,,Man  drev  ned  i  jorden  tykke  træstammer,  kløvede  (sciés)^ 
i  midten,  paa  den  maade,  at  den  raa  side  vendte  udåd. 
Disse  stammer  var  af  lige  høide  og  stillede  tæt  ved  siden 
af  hverandre  og  forbundne  (lies)  sammen;  et  uhyre  tag 
af  stråa  (chaunie)  dækkede  det  hele.  Det  indre  var  meget 
simpelt  og  bestod  af  et  skib  eller  en  midtgang,  to  side- 
skibe  og  et  kor  i  enden  mod  øst.     Mørk,  som  alle  kirker 


Naar  Liibke  (Gesch.  d.  Arkitektur,  6te  opl..  II.  s.  197)  som  grund 
for,  at  kirkebyg-ning-er  af  samme  slags  som  vore  stavkirker  har 
været  iidbredt  i  flere  svenske  landskaber,  blandt  andet  peger 
paa  den-ærende  røgelsekar  med  tildels  lignende  former  (jfr. 
Svenska  Fornminnesforen.  Tidskr.,  I,  s.  H)9  f.),  har  dette  liden 
vegt.  Næsten  med  samme  grund  kunde  det  da  paastaaes,  at 
ogsaa  Danmark  har  havt  lignende  kirker,  da  saadanne  røgelse- 
kar findes  ogsaa  der. 
Otte's  Handb.,   18:)4,  s.  7. 

Adam  af  Bremens  Kirkehist.,  overs,  af  Christensen,  s.  97. 
i  hans  rapport  s.  10  til  La  Societé  libre   des   beaux   arts  i  40- 
aarene  ved  forelæggelsen  af  professor  Dahls  bekjendte  verk. 
Meningen  maa  være  som  oversåt,  da  man  dengang  vistnok  ikke 
kjendte  stokkens  gjennemsagning  paa  langs. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


283 


i  hine  gamle  tider,    syntes    den   at  vække  andagt  og  ind- 
byde  til  bøn." 

Endelig  komme  vi  til  Britannien,  hvor  der  nu.  findes 
kun  én  trækirke,^  i  Greenstead  i  Essex,  Den  ligger  mel- 
lem  jernbanestationerne  Chelmsford  og  Epping,  dog  nær- 
mest den  sidste  og  ca.  2,5  km.  derfra.  Da  jeg  saa  den 
i  1867,  havde  den  forlængst  undergaaet  saa  stor  foran- 
dring, at  der  af  den  oi)rindelige  bygning  ikke  fandtes 
mere  tilbage  end  skibets  langvægge,  som  stod  umiddelbart 
paa  et  nyere  underlag  af  teglsten;  desuden  var  væggene 
indvendig  dækkede  med  et  nyere  panel  og  en  forhal  til- 
føiet  paa  sydsiden.^  Disse  forandringer  var  gjort  før 
Moranfs  korte  beskrivelse,^  som  af  nyt  kun  indeholder  den 
oplysende  notis,  at  kirken  var  indviet  til  St.  Andrew, 
men  forresten  gjentager  den  ældre  beskrivelse  af  1748.* 
I  denne  siges  følgende:  „Skibet  eller  hoveddelen  (body) 
af  denne  kirke,  som  gjør  den  saa  mærkelig,  er  helt  igjen- 
nem  sammensat  af  tykke  ekestammer,  kløvede  og  raat  til- 
huggede  paa  begge  sider.  De  er  stillede  lodret  og  tæt 
til  hverandre,  idet  de  er  indsluttede  i  en  sville  ved  foden 
og  i  en  stavlægje  (plate)  ved  toppen,  hvor  de  fæstes  med 
trænagler.  Dette  var  alt,  som  nu  er  levnet  af  det  op- 
rindelige  bygverk,  dog  meget  fortæret  og  slidt  ved  tidens 
længde.  Det  er  29  fod  og  9  tommer  langt,  14  fod  bredt 
og  5  fod  og  6  tommer  høit  i  siderne,  som  bar  det  oprin- 


Som  det  synes,    er  den   ikke  synderlig  paaagtet  i  England,  da 

den  ikke  engang  nævnes  i  Parkers  ovenanførte  bog. 

Professor  Dietrichson,    som   besøgte    kirken   i    1884,   har  i  det 

anf.  Nord.  Tidskr.   f.  188.'»   foruden   en   beskrivelse    leveret   en 

tegning  deraf  s.  280. 

Hist.  of  Essex- County  by  Morant,  I,  s.  152. 

Vetusta    monumenta    etc.   edit.    by    the   society   of   antiquariea 

vol.  II  (1748)  med  en  tegning  (plate  7). 

19* 


284 


N.  NICOLAYSKN. 


delige  tag".^  Hvorvidt  plankerne  er  falsede  ind  i  hinan- 
den,  lader  sig  ikke  afgjøre  paa  grund  af  den  anførte  nye 
indre  paneling;  det  tør  ogsaa  være  tvil  underkastet,  om 
den  ler  eller  cement,  som  nu  sees  mellem  plankerne,  er 
oprindelig.  Derimod  har  hjømerne  fra  først  af  vistnok 
havt  runde  stave  eller  stolper,  saaledes  som  Dietrichson 
nærmere  begrunder.  ^  Naar  undtages  plankernes  manglende 
indfalsning  og  fæstningen  med  trænagler,  hvilken  mulig  er 
tilkommet  senere,  vilde  den  oprindelige  konstruktion  følgelig 
staa  ganske  ved  siden  af  vore  stavkirkers.  Desværre 
mangler  oplysninger  om  kirkens  alder,  hvilken  dog  vist- 
nok gaar  op  til  tiden  før  Nordmannernes  erobring  af 
England  (1066).  Det  er  ialfald  sikkert  nok,^  at  Angel- 
saxerne  overhovedet  hyggede  mest  af  træ  og  rimeligvis 
endnu  ved  indførelsen  af  kristendommen  (597)  udelukkende 
benyttede  saadant  materiale,  hvilket  tildels  kan  sluttes  af,. 
at  der  viser  sig  aabenbar  efterligning  af  trækonstruktion 
paa  endnu  tilværende  gamle  angeLsaxiske  stenbygninger  og 
navnlig  Earl  Barton's  taarn  i  Northamptonshire.  Vi  har 
ogsaa  den  bekjendte  ytring  i  et  diplom  af  974  fra  kong: 
Edgar,  at  kirkerne  ,.var  synlig  ruinerede  med  skimlede 
træspaan  og  ormædte  bord  ligetil  rafteme."  Derimod 
vides  intet  andet  om  formerne  af  de  angelsaxiske  trækir- 
ker  end  Greensteadkirken  viser,  men  rimeligvis  stod  de  i 
saa  henseende  ved  siden  af  stenkirkerne.  Disse  var  ial- 
fald i  den  ældre  tid  vistnok  mindre  bygninger  og  havde 
et  aflang  firkantet  skib  og  et  smalere  omtrent  kvadratisk 
kor  uden  halvrund  apsis,    eller   saaledes   som   den   endnu 


*   Jfr.  Dugdal,  Monastic.  Anglican.,  VI,  293. 

«    Anf.  st.  8.  23.'). 

3   .Jfr.  Parker,  s.  9,  11. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER, 


285 


tilværende   kirke   ved   Bradford-on-Avon,   der   skal   skrive 
«ig  fra  705.1 

Alt  tyder  hen  paa,  at  Angelsaxerne  i  den  her  om- 
handlede retning  ligesom  i  flere  andre  var  paavirkede  fra 
Irland,  hvor  kristendommen  blev  indført  allerede  422. 
Der  har  været  uenighed  raellem  forfatterne  om,  hvorvidt 
ogsaa  her  kirkerne  først  blev  opført  af  træ,  men  dette 
tør  vistnok  ansees  rimeligst,  og  ialfald  kan  det  ikke  mod- 
bevises  af  dem,  som  hylde  den  raodsatte  mening.^  Alle 
er  ialfald  enige  om,  at  ogsaa  Irerne  for  det  meste  hyg- 
gede kirker  af  træ,  hvad  der  i  modsætning  til  romersk 
4skik  (mos  ronianum)  eller  stenbygning  gik  under  navnet 
mos  Scotorum  eller  scoticum.  Saaledes  fortæller  Beda,^ 
At  St.  Finian  i  652  paa  den  engelske  ø  Lindisfarne  hyg- 
gede en  kirke,  „dog  efter  Skoternes  (d.  e.  Irernes)  maade 
gjorde  han  den  ikke  af  sten,  men  af  kløvet  ek  (de  robore 
^edo)  og  dækket  med  rør  eller  siv  (harundine)'^ .  Lige- 
ledes  fortælles,^  at  den  hellige  Monena  hyggede  en  kirke 
„  efter  de  skotske  (irske)  folks  skik  af  tiløxede  planker 
(tabulis  dedolcdis)^,  Irerne  havde  ogsaa  et  eget  ord  „Æ^*^V- 
theach^  for  en  trækirke,  hvilket  efter  Petrie  oprindelig  be- 
tyder et  hus  af  ek.  Som  støtte  herfor  paaberaaber  han  sig 
blandt  andet  en  legende,  der  indeholdes  i  et  manuskript 
om  St.  Molings  liv.  Da  nemlig  den  i  Irland  berømte  byg- 
mester  Goban  forlangte  af  Moling  som  løn  for  opførelsen  af 
-en  duirtheach  at  faa  denne  fyldt  med  rug,  bad  den  hellige 
ham  om  at  vende  kirkens  aabning  op,  saa  skulde  den  fyldes. 
Dernæst  heder  der  i  det  irske  manuskript  ifølge  Petrie's 


^   Parker  anf.  st.  s.  15. 

*   Marg.  Stokes,  early  Christian  architect.  in  Ireland,  1878. 
^   Hist.  eccles.  lib.  III,  kap.  25. 

^  Petrie,  the  eccles.  architect  of  Ireland   anterior  to   the   anglo- 
norman  invasion.  2.  edit  Dublin  1845,  s.  125. 


286 


N.  NICOLAYSEN. 


oversættelse  „Gobg,n  laid  hold  of  it  by  both  post  and 
ridge,  so  that  he  turned  the  duirtheach  upside  down,  and 
not  a  plank  of  it  started  from  its  place,  nor  did  a  joint 
of  any  of  the  boards  move  from  the  other.-'^  Hertil  føier 
Petrie^  et  irsk  vers,  hvori  den  hellige  Tighernach  beder 
sin  moder  om  „at  hjelpe  til  og  ei  være  sen  med  at  kløve 
tømmer  med  tømmermanden"  for  bygningen  af  en  duir- 
theach, Ihvorvel  der  nu  ved  disse  træbygninger  ikke 
anføres  noget  om  plankernes  indfalsning  i  hverandre^ 
eller  om  sviller  og  stavlægjer,  maa  dog  dette  vistnok  an- 
tåges  at  have  været  anvendt,  og  som  bestyrkelse  paa  de 
omtalte  poster  eller  hjørnestolper  kan  ogsaa  nævne» 
et  andet  sted.  Det  berettes  saaledes,  at  da  Ørlyg  Hraps- 
søn  i  slutningen  af  det  9de  hundredaar  drog  til  Island 
fra  Sudurøerne,  hvor  han  havde  været  opfostret  hos  biskop 
Patrik,  medgav  denne  ham  blandt  andet  kirketømmer  og 
viet  jord,  som  han  skulde  lægge  under  den  kirkes  „  hjørne- 
stav*^,  som  han  blev  paalagt  at  bygge  og  hellige  til  St. 
Columba,  hvilket  ogsaa  skede.^ 

Hvad  formen  af  de  irske  trækirker  angaar,  nævnes 
der  intet  om  svalgang  og  heller  ikke  noget  andet,  som 
kunde  vise  deres  udseende,  men  rimeligvis  har  de  lignet 
stenkirkerne.  Disse  var  ifølge  Petrie  af  liden  udstræk- 
ning,  sjelden  over  80  fod  lang,  sedvanlig  ikke  mere  end 
60  fod.  De  uiindste  havde  form  af  en  aflang  firkant^ 
de  større  tillige  et  smalere  og  kortere  kvadratisk  kor^ 
men  uden  halvrundt  udspring  eller  apsis.     De   var  uden 


*  Anf.  st.  s.  i 548.  Det  maa  vel  være  paa  griind  heraf,  at  Otte  i 
sin  archåol.  Worter^.,  2det  oplag,  s.  433,  gjengiver  det  omtalte 
ord,  som  han  dog  skriver  dairtheach^  med  „Stawkirche". 

»    Anf.  st.  s.  348. 

^   Sammest.  349. 

^   Landnåma  I,  12,  Kjalnes.  sag.  kap.   1. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


287 


himling,  dog  kan  det  ikke  sees,  hvorledes  tag verket  blev 
konstrueret,  naai»  det  var  af  træ. 

Efter  dette  rundsyn  i  udlandet  vende  vi  tilbage  til 
Norge  for  at  se  lidt  nærmere  paa  de  kirker,  som  hyggedes 
her  i  førstningen  og  indtil  den  nye  religion  var  fuldstæn- 
dig  grundlagt. 

Ifølge  Snorres  beretning^  blev  de  første  kirker  i 
Norge  opført  ca.  950  af  Haakon  den  gode  paa  Møre,  og 
som  det  synes  var  de  kun  3  i  tallet.  Det  siges  ikke, 
hvorledes  de  var  beskafne,  men  da  de  aaret  efter  blev 
„brændt",  maa  det  antages,  at  de  var  træbygninger.  Som 
bekjendt  havde  Haakon  i  ca.  8  aar  (926-  934)  været  op- 
fostret  hos  den  angelsaxiske  kong  Adelsten,  og  det  bliver 
derfor  rimeligt,  at  ligesom  de  ved  kirkerne  omtalte  pre- 
ster vistnok  var  Engelsmænd,  saaledes  havde  man  som  for- 
billede ved  selve  bygningerne  ogsaa  anvendt  den  angel- 
saxiske skik  eller  stavkonstruktion. 

De  næste  kirker,  vi  finde  omtalt,  tilhøre  Olaf  Tryg- 
vessøns  tid.  Ifølge  sagaernes  udsagn  hyggede  han  flere 
kirker,  men  der  nævnes  særlig  kun  tre.  Den  ene  var 
kirken  paa  Moster.  Herom  beretter  Thjodrek  munk^  — 
som  her  er  den  ældste  kilde,  da  han  skrev  ca.  1178  — , 
at  Olaf  under  sin  reise  fra  Irland  til  Nidaros  i  995  først 
landede  paa  Moster,  „hvor  han  ogsaa  siden  [følgelig  inden 
1000]  hyggede  en  kirke,  som  var  den  første  af  alle  i 
Norge.**  Den  anden  kirke  var  St.  Sunnivas  paa  Selje, 
og  om  denne  fortæller  Odd  munk,^  —  der  skrev  ca.  1190 
og  her  er  den  ældste  kilde  — ,  at  efter  mødet  paa  Drags- 
eid  (996)  „blev  der  opført  kirke  siden  ifølge  kongens  be- 
slutning (at  råde  kommgs)'^,     Spørsmaalet  er  nu  her,  om 

*  Heimskr.  s.  02,  9(). 

*  Se  hans  skrift  kap.  X  (Monum.  hist.  Norv.  ed.  G.  Storm,  pag.  17). 

*  Sag.  Olafs  Trygvas.  udg.  af  P.  A.  Munch,  s.  25  . 


288 


N.  NICOLÅYSEN. 


de  kirkebygninger  eller  levninger  deraf,  som  endnu  findes 
paa  de  nævnte  steder,  først  er  opførte  senere  eller  hidrøre 
fra  de  samme,  som  ovenfor  nævnes.  Det  sidste  lader  sig 
vistnok  ikke  bevise,  men  alligevel  kan  saameget  siges,  at 
der  fra  selve  levningernes  side  ei  er  noget  til  hinder  for, 
at  saa  kan  være  tilfældet.^  Af  den  første  er  murene 
levnede,  medens  tagverket  hidrører  fra  nyere  tid.  Af 
Sunnivakirken^  findes  kun  grundvoldsmuren,  derunder  ind- 
befattet  sokkelen,  der  viser  en  simpel  afskraaning  ligesom 
paa  Moster.  Begge  er  uden  taarn,  ganske  smaå,  kun  ca. 
48  fod  lange  og  ca.  18  fod  brede  paa  det  bredeste,  og  frem- 
vise den  sedvanligste  irske  form :  et  aflang  firkantet  skib.  og 
et  smalere  og  kortere  kor  uden  halvrund  apsis.  Porøvrigt 
kan  det  særlig  bemærkes  ved  Moster  kirke,  at  den  fra 
først  af  sandsynligvis  havde  aaben  tagstol,  hvad  den  ogsaa 
endnu  fremviser  i  koret,  og  ved  Sunniva  kirken,  at  der, 
som  hidrørende  fra  denne,  er  fundet  et  stykke,^  rimelig- 
vis af  en  lysglug  for  gavlen  ligesom  i  Moster  kirke,  men 
som  har  den  egenhed,  at  gluggens  rundbue  er  udhugget  i 
selve  stenen  ligesom  i  irske  kirker.* 

Den  tredje  kirke,  kong  Olaf  opførte,  var  Klemens- 
kirken  i  Nidaros,  der  ifølge  sagaen^  grundlagdes  høsten 
996  og  allerede  blev  færdig  med  al  indredning  til  jul 
samme  aar.  Da  den  „brændte"  1015,  maa  den  have 
været  en  trækirke,  og  at  den  var  opført  af  stavverk, 
synes  der  god  grund  til  at  antage,  naar   vi   se,  hvad  der 


*  Jfr.  aarsber.  fra  ovennævnte  foren.    f.  1872,   s.  187  o^  f.  18R4, 
s.  114. 

*  Se  0.  Kreftiiio:,  Selje  Klosterlevn.,  s.  11  og  pl.  III. 

*  Se  sammest.  s.   12  og  pl.  IV  fig.  11. 

*  Se  Petrie  anf.  st.  s.  181  ff.,  jfr.  Schnaase,  Gesch.  d.  bild.  Kunste, 
Iste  udg.,  IV,  2den  afd.,  s.  419. 

^    Fornm.  sog.  kap.  100,  103. 


OM  HOV  0&  STAVKIRKER. 


289 


fortælles  om  den  ovenhævnte  samtidige  kirke,  hvortil 
kongen  havde  givet  tømmer,  og  som  blev  opsat  paa  Island. 
Om  denne  heder  det  nemlig,^  at  de  omtalte  islændinger, 
efter  et  ophold  paa  stedet  af  5^  dage.  havde  „reist  kir- 
kens rammeverk  (laup)^j  hvad  der  kun  passer  paa  en 
bygning  med  stavkonstruktion  og  sigter  til  dens  sviller, 
hjørnestolper  og  stavlægjer.  Dette  sted  er  iøvrigt  af 
særlig  interesse,  som  det  eneste,  der,  viser,  hvorledes  man 
bar  sig  ad  med  opførelsen  af  det  slags  bygninger.  Thi 
er  den  nævnte  opfatning  af  laup  rigtig,  saa  har  man  først 
som  det  sidste  arbeide  indsat  væggenes  planker  eller  pili. 
Da  disse  som  bekjendt  gaa  et  stykke  baade  ned  i  svillen 
og  op  i  stavlægjen,  kunde  de  selvfølgelig  ei  indsættes, 
hvis  stavlægjen  havde  faaet  sin  endelige  fæstning,  og  denne 
maa  derfor  i  nærværende  tilfælde  kun  have  været  midler- 
tidig paalagt,  saaledes  at  den,  naar  arbeidet  skulde  fort- 
sættes, først  blev  fjernet,  og  efterat  vægplankerne  var  ind- 
satte,  igjen  lagt  over  alle  plankerne  og  i  begge  sine  ender 
drevet  ned  i  den  fals,  som  var  beredt  i  hjørnestolper- 
nes  top. 

Ogsaa  Olaf  den  hellige  hyggede  flere  kirker  og,  som . 
det  heder,  ^  endog  1  kirke  i  hvert  fylke,  men  udtrykkelig 
nævnes  i  hans  saga  som  opført  af  ham  kun  Mariekirken 
i  Sarpsborg  og  Klemenskirken  i  Nidaros.  En  af  disse 
maa  der  saaledes  vistnok  sigtes  til,  maaske  snarest  den 
sidste,  medens  Munch*  holder  paa  den  første,  naar  der  i 
vedkommende  saga^  fortælles  om  en  kirke,  som  kongen  lod 


*  Flateyarb.  I,  442. 

^  En  anden  læsemaade  har,  vistnok  mindre  rioftig,  2. 

^  Den  anf.  Homiliebog,  s.  47. 

*  Norg.  Hist.,  I,  2den  del,  s.  «62. 

*  Laxd.  sag.  kap.  74,  76. 


290 


N.  NICOLA YSEN. 


opføre.  Da  denne  fortælling,  om  end  maaske  noget  ud- 
smykket,  ikke  alene  er  fornøielig,  men  ogsaa  giver  et  sjel- 
dent bidrag  til  den  her  omhandlede  konstruktions  historie- 
kan  den  fortjene  at  gjengives  i  sin  helhed.  „Den  vinter 
(1026?),  heder  det,  lod  kong  Olaf  gjøre  kirke  i  byen  af  træ; 
det  Hele  var  anlagt  paa  en  meget  stor  bygning  og  omhyg- 
gelig gjort.  Om  vaaren  blev  det  tømmer  bragt  ombord,  som 
kongen  gav  Thorkell  Eyolfssøn  [fra  Island],  og  var  det 
baade  stort  og  godt.  En  morgen  tidlig  gik  kongen  ud 
med  et  lidet  følge,  og  han  saa  da  en  mand  oppe  paa  den 
kirke,  som  stod  under  arbeide.  Kongen  kj  endte  manden; 
det  var  Thorkell  Eyolfssøn,  som  tog  maal  af  de  største 
træer,  baade  biter  (tvertræer),  stavlægjer  og  opstandere 
(uppstødidré).  Kongen  vendte  sig  da  imod  ham  og  sagde : 
hvad  nu  Thorkell?  agter  du  derefter  at  afpasse  det  kirke- 
tømmer,  du  flytter  til  Island?  Thorkell  svarede:  sandt 
er  det,  herre.  Da  sagde  kongen:  hug  du  2  alen  af  paa 
hvert  stortræ,  og  alligevel  vil  den  kirke  blive  den  største 
paa  Island.  Thorkell  svarede:  tag  dit  tømmer  tilbage^ 
hvis  det  tykkes  dig,  at  du  har  givet  formeget,  men  ikke 
agter  jeg  ved  af  hugning  at  forkorte  det  med  en ,  eneste 
alen."  Thorkell  kom  siden  bort  ved  drukning  paa  Island^ 
og  tømmeret,  deriblåndt  en  „hjørnestav",  drev  ind  paa  en 
0,  som  deraf  fik  navnet  Stavø. 

Til  Olafs  tid  maatte  ogsaa  den  kirke  henføres,  som 
Thorgeir  den  gamle  ifølge  løfte  til  kongen  og,  som  det 
synes,  inden  dennes  død  (1030)  opførte^paa  sin  gaard 
Garmo  i  Lom.^  Men  om  det  var  den  samme  kirkebyg- 
ning, som  stod  indtil  for  4,  5  aar  siden,  tør  være  meget 
tvilsomt.     Allerede  længe  før  jeg   saa   den,  i  1855,-  var 


1   Dipl.  Norv.  II,  no.  4. 

*   Se  Foreningens  aarsb,  f.  18r>(),  s.  27, 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


291 


den  flyttet  fra  sit  oprindelige  sted  og  havde  tabt  sval-^ 
gangen  og  meget  andet  af  de  gamle  dele,  saaledes  at  af 
disse  kun  skibet  var  igjen  med  nogle  stykker  af  væggene- 
samt  tagverket,  der  fremviste  de  sedvanlige  former. 

Endelig  kan  her  ogsaa  nævnes  Peterskirken  i  Nidaros,, 
hvori  retseder  skulde  aflægges.  Herom  siges  *  det  i  den 
ældre  Bjarkøret  (ialfald  ældre  end  1150),  at  dette  skulde 
ske  „ved  den  yderste  (d.  v.  s.  vestligste)  kirkestav  i  kir- 
kens sydside  paa  høire  haand,  naar  man  gaar  ind."  Heraf 
kan  dog  ikke  med  sikkerhed  sees,  om  kirken  var  basilika- 
formet  eller  kun  enskibet,  men  det  sidste  synes  rimeligst,, 
og  den  omtalte  stav  bliver  da  bygningens  sydvestre 
hjørnestav. 

Førend  jeg  dernæst  gaar  over  til  at  omtale  stav- 
kirkernes  forskjellige  hovedformer,  vil  jeg  her  berøre  den 
udbredelse,  de  har  havt  Uos  os,  og  det  forhold,  de  indtog 
til  andre  trækirker  og  til  stenkirkerne.  I  dette  øienied 
kan  her  gjentages  en  statistisk  beregning,  som  jeg  gjorde 
op  i  1854.^  „Af  de  landskirker",  siges  her,  „som  fand- 
tes  i  det  nuværende  Norge  paa  reformationstiden  eller 
ifølge  P.  A.  Munch's  geografi  omtrent  920,  er  der  endnu 
tilbage,  men  mere  eller  mindre  forandrede,  af  sten:  175,. 
af  stavverk:  49,  tilsammen  224,  derimod  nedrevne  af  sten,. 
41,  af  reisverk:  155,  af  laft:  1,  tilsammen  197.  Der  er 
altsaa  omtrent  500  kirker,  hvorom  oplysning  savnes,  men 
om  hvilke  det  sikkert  kan  antages,  at  de  paa  færre  und- 
tagelser  nær  har  været  stavbygninger".  Som  bemærket 
gjaldt  denne  oversigt  kun  landskirker,  men  der  blev  ikke 
nævnt  hverken  de  forudsætninger,   hvorfra   jeg   var  gaaet 


Norges  g.  Love,  I,  s.  'M2, 

i  forordene  til  ^Arkæolog.-histor.  fortegn,  over  Norges  levn.  af 
kunst  og  haandv.  fra  middelalderen"  (medfulgte  aarsb.  f.  lsr)4 
fra  den  ovennævnte  forening). 


292 


N.  NICOLAYSEN. 


ud  ved  bestemmelsen  af  de  forskjellige  slags  kirker,  og 
heller  ikke  de  kjendsgjeminger,  hvortil  disse  forudsæt- 
ninger  støttede  sig.  Det  maa  da  her  oplyses,  at  jeg  til 
træbygninger  henregnede  alle  kirker,  der  hverken  ved  for- 
haandenværende  levninger  eller  ifølge  beretninger  var  be- 
kjendte  som  stenkirker,  og  af  træbygningerne  igjen  forud- 
satte  alle  dem  som  reisverkskirker,  der  ikke  paa  grund 
af  omstændighederne  maatte  henføres  til  laftkirker. 

Disse  forudsætninger  var  støttede  til  følgende  kjends- 
gjeminger. 

For  det  første  opføres  der  stavkirker  endnu  i 
det  15de  hundredaar  (Stangvik  fra  1407,  Ullensaker 
yngre  end  ca.  1450),^  medens  vi  før  reformationen  kun 
kjende  to^  kirkelige  bygninger  af  laft,  nemlig  kapellet  i 
Faaberg  fra  1459»  og  den  for  en  menneskealder  siden 
nedrevne  kirke  paa  Fløan  i  Stjørdalen,  hvilken  navnlig 
paa  grund  af  sin  usedvanlige  konstruktion  med  sinke- 
naaver  i  hjørnerne  neppe  kunde  være  meget  ældre  end 
ca.  1500. 

Dertil  kommer,  at  overalt,  hvor  der  nævnes  en  for- 
henværende trækirke  enten  paa  tryk,  i  manuskript  eller 
ved  mundtlig  beretning  og  der  tillige  antydes  noget  om 
dens  bygningsmaade,  heder  det  altid,  at  den  var  en  stav- 
kirke. 

Af  størst  betydning  i  denne  forbindelse  maa  det  dog 
ansees,  at  hvor  der  i  vore  gamle  love  omtales  brøstfæl- 
dighed   ved   trækirker,    udtrykkes    dette    ved,    at    „  kirken 


*  N.  Fornlevn.  s.  50  og  558. 

*  Den  gamle  bygning  paa  Skea  i  Sørum   kan    vistnok   med  god 
grund  sættes  ud  af  betragtning  (se  N.  Fornl.  s.  47). 

^   Se  nu  anf.  aarsber.  for  1884,  s.  102. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


295 


gaar  i  stykker  eller  hjømestolperne  falde  ned",  hvad  der 
følgelig  kun  passer  paa  stavbygning.  ^ 

Ikke  mindre  vægt  frembyder  den  symbolisering  af 
kirkebygningen  og  dens  dele,  som  forekommer  i  middel- 
alderske prædikener  fra  det  12te  hundredaar.  Medens 
hertil  i  udlandet  benyttes  stenbygninger,  som  de  der  sed- 
vanligste, ^  sigter  prædikanten  hos  os,  som  grundlag  for  sin 
sermon  om  templets  dedikation, »  paa  en  enskibet  stav- 
kirke og  dens  enkelte  dele,  der  kunde  forudsættes  be- 
kjendte  for  tilhørerne,  eller  som  disse  havde  lige  for  sine 
øine,  saa  at  taleren' ligefrem  kunde  pege  paa  dem.  I  denne 
prædiken  faa  vi  saaledes  hele  bygningens  konstruktion  frem- 
stillet i  de  enkeltheder,  som  tilhøre  stavbygningen  med  dens 
sviller,  hjørnestolper,  vægplanker  (pili)  og  stavlægjer,  tver- 
træer  og  tågets  sperrer  og  aaser. 

Hertil  kan  føies,  at  paa  vore  brakteater  fra  det  12te 
hundredaar  er  det  sedvanligst  at  se  kirken  repræsenteret 
med  en  bygning  med  spidst  taarnopsats  og  gavlfigurer, 
aabenbart  en  stavkirke.  Endog  paa  primstave  sees  der 
ved  23de  november,  Klemetsmesse,  udskaaret  en  saadan 
kirke.* 

Endelig  maa  her  anføres  den  kjendsgjerning,  at  der 


'  Se  ældre  Gulathiugslov  kap.  10  og  12,  Sverres  kristenret  14^ 
nyere  Grulathiugskristenret  12,  13  (Norg.  g.  Love  I,  7,  8,  41  (i; 
n,  312,  313). 

*  Se  Schnaase,  (Tesch.  d.  bild.  Kiinste,  Iste  udg.,  IV,  Iste  afd., 
8.  291  ff. 

*  Anf.  homiliebog  s.  132 — 135. 

*  Se  Schives  og  Holmboes  myntverk,  tab.  V  no.  34  (jfr.  texteu 
s.  35)  og  tab.  VI  no.  2\  27,  32. 

*  Se  primstaven  i  Willes  Silgjords  Beskriv,  (jfr.  Norsk  FolkekaL 
f.  18r)9).  Valget  af  en  kirke  som  tegn  for  denne  dag  grunder 
sig  som  bekjendt  paa,  at  den  nævnte  helgen  af  almuen  kaldtes 
Klemet  kirkebygger. 


294 


N.  NICOLAYSEN. 


i  vort  gamle  sprog  ikke  træffes  noget  ord,  der  særlig  be- 
tegner en  kirke  med  stavkonstruktion,  ligesaalidt  som 
noget  ord,  der  svarer  til  „røgstue".  Q-runden  hertil  er 
tydelig  nok,  at  der  i  sproget  ei  føltes  nogen  trang  til  saa- 
^anne  ord,  saalænge  alle  trækirker  var  af  reisverk  og  alle 
stuebygninger  havde  aabent  ildsted  uden  skors  ten  spiber. 
Endnu  i  skrifter  fra  det  16de  hundredaars  slutning,  saa- 
ledes  navnlig  i  biskop  Jens  Nilssøns  visitatsberetninger, 
forekommer  der  ikke  noget  eget  navn  for  det  her  om- 
handlede slags  kirker.  Først  i  det  følgende  hundredaar 
-og  fornemmelig  efter  dets  midte  træffes  i  de  daværende 
kirkebesigtigelser  betegnelser  for  det  slags  konstruktion. 
Foruden  „stavverk'*  eller  ,,reisverk"  møder  os  saaledes  her 
^n  sjelden  gang,  dog  kun  paa  vestlandet  og  navnlig  an- 
vendt om  Borgunds  kirke  i  Lærdal,  ordet  „skjeltreverk". 
Dette  maa.  som  ogsaa  bemærket  af  I.  Aasen  i  hans  ord- 
bog, antages  at  staa  i  forbindelse  med  skjold  (panel)  i 
^kjaldpiU, 

Det  tør  saaledes  paa  grund  af  det  anførte  sættes 
som  fuldt  berettiget,  naar  der  i  den  gjengivne  statistiske 
oversigt  er  antaget,  at  alle  de  500  landskirker,  hvis  kon- 
struktion  er  ubekjendt,  har  været  af  stavverk.  Det  vil 
følgelig  med  andre  ord  deraf  ogsaa  kunne  sluttes,  at  alle 
landets  trækirker  før  reformationen  var  stavbygninger,  naar 
andtages  nogle  i  antal  rent  forsvindende  kirker,  som  i  den 
«eneste  del  af  middelalderen  opførtes  med  laftkonstruktion. 
Dog  bør  det  tilføies,  at  tallet  500  vistnok  ikke  ubetydelig 
maa  forøges.  Thi  da  kun  yderst  faa  af  de  til  vort  hun- 
dredaar levnede  landskirker  turde  sættes  ældre  end  ca. 
1150,  og  det  ikke  er  rimeligt,  at  sognene,  naar  undtages 
i  enkelte  fjeldbygder  og  andre  afsides  liggende  strøg,  lige- 
til  den  tid  overhovedet  var  uden  kirke,  saa  havde  vistnok 


OM  HOV   OG  STAVKIRKER. 


295 


de  forhaandenværende  bygninger  havt   ældre   forgjængere, 
<^pførte  kort  efterat  kristendommen  var  grundlagt. 

Dog  følger  ikke  af  det  anførte.  -  at  alle  disse  for- 
svundne  kirker  har  været  ligesaa  haandfaste  og  omhyg- 
gelig udstyrede,  som  største  delen  af  de  til  vor  tid  lev- 
nede. Der  træffes  ialfald  flere  exempler,  som  synes  at  vidne 
om  det  modsatte.  Saaledes  heder  det  i  vedkommende  besig- 
tigelser  af  1666,  at  to  af  kirkeme  i  Vikedals  prestegjeld 
i  Ryfylke-  kun  var  sammensatte  af  staver  og  „bord". 
Ligeledes  syntes  flere  af  stavkirkerne  paa  Søndmøre  at 
høre  til  det  simplere  slags,  da  H.  Strøm*  siger  om  dem, 
at  „de  beståa  af  nogle  vidt  fra  hinanden  staaende  staver, 
som  blot  sammenbindes  veil  endel  tverbaand  og  udenfor 
beklædes  med  pløiede  og  sammenfældte  brætter,  saa  at 
den  hele  bygning  udvendig^  undertiden  ogsaa  indvendig, 
maa  bestyrkes  med  store  skorder  eller  skraaliggende  tver- 
stykker". 

Derimod  har  det  været  gjennemgaaende  for  vore 
'Stavkirker,  at  de  var  omgivne  af  svaler  (skot,  omgang)  og 
havde  aaben  tagstol,  overalt  med  samme  slags  konstruk- 
tion;  thi  der  kjendes  ikke  noget  exempel  paa  det  mod- 
satte. Undertiden  har  man  ment,  at  svalerne  paa  en 
eller  anden  maade  stod  i  forbindelse  med  gudstjenesten; 
herimod  kan  det  dog  strax  indvendes,  at  i  saa  fald  maatte 
de  ventes  ogsaa  ved  stenkirker,  men  deraf  findes  som  be- 
kjendt  intetsomhelst  spor.  Hensigten  med  disse  udbyg- 
ninger,  der  forresten  ogsaa  anvendtes  paa  to  eller  tre 
sider  af  beboelseshuset,  var  derimod,  som  tidligere  ud- 
talt,  8  sikkert  nok  at  fri  bygningens  vigtigste  led,  svillerne. 


^   N.  Eornlevn.  s.  333  f. 

*   Søndmøres  Beskriv.  II,  24. 

»   Nord.  Universitets-Tidskr.,  Upsala  1856,  4de  hefte,  s.  196. 


296 


N.  NICOLA YSEN. 


fra  at  skades  af  fugtighed,  dels  ogsaa  mulig  med  det 
samme  at  yde  bygningen  nogen  støtte,  ihvorvel  denne  ikkø 
kunde  være  synderlig  virksom,  da  svalerne  forbindes  med 
bygningen  paa  en  saadan  maade,  at  de  nærmest  maa  siges 
at  være  hæiigt  paa  denne,  ikke  derimod  stræve  imod  den. 
Semper^  anser  svalerne  med  sine  smaa  arkadeaabninger, 
der  støttes  af  søiler  eller  balustre,  som  et  „råumliches 
motiv'^  og  nordens  ubestridelige  eiendom.  Han  opfatter 
dem  derfor  ikke  som  en  efterligning  af  bysantinske  eller 
romanske  arkadegalerier,  men  antager  derimod,  at  disse, 
som  hyppigst  og  vel  tidligst  træffes  ved  Rhinen  og  i  Lom- 
bardiet,  er  traditioner  fra  ældre  træbygninger  af  lighed 
med  de  norske  stavkirker.  Det  sidste  tør  dog  være  meget 
tvilsomt,  da  forholdenes  natur  førte  det  med  sig,  at  dette 
slags  bygningskunst  neppe  nogensinde  i  sydlandene  op- 
naaede  saadan  udvikling,  som  hos  os,  fordi  man  der  meget 
tidligere  anvendte  sten  som  materiale.  Porøvrigt  sees 
noget  lignende  som  de  ovennævnte  saakaldte  dverggalerier 
i  den  mærkelige  stenkirke  i  Bradford  ved  Avon  i  Wilt- 
shire,  hvilken  ifølge  Parker^  skal  hidrøre  fra  705. 
Derimod  er  det  aldeles  ubekjendt,  om  man  i  England 
eller  Irland  overhovedet  i  træbygninger  anvendte  saadan 
svalgang,  som  vore  stavkirker  fremvise. 

Det  andet  fællesskab,  der  som  berørt  finder  sted 
mellem  alle  norske  stavkirker,  er  deres  tagkonstruktion. 
Ogsaa  her  vil  jeg  udtogsvis  gjengive,  hvad  Semper  ytrer 
i  sin  bog^  ora  saadanne  konstruktioner.  ^Intetsteds,  be- 
mærker  han  saaledes,  findes  sikker  oplysning  om  den  an- 
tike,  d.  e.  den  græsk-romerske,  oprindelse  til   det  synlige 


1   Der  Stil,  II,  s.  297  f. 

^   Anf.  skr.  s.  lo,  hvor  kirken  ogsaa  sees  af  bildet. 

3   II,  s.  317~3'2:}. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER, 


297 


sperreverk,  hverken  paa  monumenter  eller  hos  forfatterne. 
Vi  kan  derfor  betragte  de  dekorerede  tagstole  som  en 
middelaldersk  opfindelse,  eller  meget  mere  som  et  motiv, 
der  var  fremmedt  for  den  antike  formkreds.  Den,  saavidt 
jeg  ved  ældste,  paa  arkitektonisk  virkning  beregnede  tag- 
stol  findes  i  den  i  det  Ute  hiindredaar  opførte  domkirke 
i  Messina.  De  vigtigste  og  interessanteste,  endnu  beva- 
rede  tagkonstruktioner  af  det  nævnte  dekorative  slags 
findes  i  England,  hvor  de  har  holdt  sig  helt.  til  nutiden 
eller  meget  mere  igjen  blev  gjenstand  for  efterligning. 
Dog  er  det  nordmannisk-engelske  tagverk  principielt  for- 
skjelligt  fra  det  kontinentale.  Det  sidste  slutter  sig  dog 
under  alle  forandringer,  som  det  gjennemgaar,  altid  i 
hovedsagen  til  det  antike,  græsk-italiske  konstruktions- 
system,  forsaavidt  nemlig  hvert  sperrepar  i  sine  nedre 
ender  fæstes  til  en  strækbjelke  (tvertræ)  og  saaledes  for- 
hindres fra  at  vige  ud.  Den  nordmannisk-engelske  sam- 
mensætning  af  tåget  er  derimod  den  gammel  skandinaviske, 
et  slags  skibskonstruktion,  anbragt  i  omvendt  stilling  paa 
tåget".  Her  har  tverbjelken  ikke,  som  i  det  antike  sy- 
stem, den  bestemmelse  i  hver  ende  at  optage  og  fæste  en 
af  vedkommende  sperrepars  fødder,  men  hvor  denne  bjelke 
forekommer,  er  den  kun  „spannriegel  (strækbjelke,  tver- 
træ), for  at  hindre  væggene  fra  at  trykkes  sammen". 
Efterat  forfatteren  dernæst  har  gjengivet  den  tegning  af 
det  indre  af  Borgunds  kirke  i  Lærdal,  som  medfulgte 
ovennævnte  forenings  aarsberetning  for  1857,  bemærker 
han  videre,  „at  den  prydelsesløse,  kun  paa  ren  hensigts- 
mæssighed  beregnede  behandling  af  de  gamle  norske  kirke- 
tage,  visse  udskjæringer  af  deres  dele  i  bueform,  som  i 
og  for  sig  ikke  kan  have  nogen  æsthetisk  betydning,  til- 
ligemed  andre  omstændigheder  afgive  bevis  for,  at  den 
forskaling,  der  nu  skjuler  tåget,  fra  først  af  laa  i  planen  .  . . 

Hist.  TidBBkr.    2.  R.    VI.  QQ 


298  N.  NICOLAYSEN. 

Det  skandinaviske  ta^  fik  ved  den  nordmanniske  erobring 
ogsaa  indgang  i  Frankrige;  vidner  derom  er  de  nordman- 
niske stæders  fagverkshuse,  hvis  gavle  allerede  udvendig 
vise  det  nordmanniske  fagsystem.  Men  betydeligere  kon- 
struktioner,  lig  de  engelske,  er  meget  sjeldne  og  synes 
intetsteds  at  forekomme  uden  blandede  med  heterogene 
elementer.  Endnu  sjeldnere  exempler  derpaa  findes  i 
Tyskland,  hvis  de  overhovedet  forekomme.  Alle  neder- 
saxiske  basiliker  i  hine  tider,  alle  fyrstehuse  og  de  stores 
haller,  f.  ex.  den  paa  Wartburg,  er  eller  var  forsynede 
med  bjelkelofter  paa  den  antikiserende  maade."^ 

Ved  disse  Sempers  udtalelser  kan  for  det  første  be- 
mærkes,  at  han  vistnok  ikke  tænker  sig  konstruktionen  af 
et  skib  i  virkeligheden  overført  paa  stavkirkernes  tag,  men 
kun  at  de  staa  ved  siden  af  hinanden.  forsaavidt  tver- 
træet,  der  ogsaa  paa  begge  steder  i  vort  gamle  sprog  kal- 
des bitt,  her  som  hist  har  til  hensigt  at  udspile  væggene 
eller  holde  dem  fra  hinanden,  og  den  nævnte  bjelke  faar 
saaledes  egentlig  ikke  noget  med  tagkonstruktionen  at 
gjøre.  Mindre  berettiget  er  derimod  forfatterens  mening 
om  tågets  forskaling.  Vistnok  kunde  man  tænke  sig,  at 
den  udskjæring  i  bueform,  som  de  indre  sperrer  fremvise, 
var  anlagt  paa  en  afpasning  for  et  forskalende  tønde- 
hvelv,    og    saaledes,    som   forfatteren    mener,    ikke   havde 


^  Dette  har,  som  bekjendt,  været  almindelig  antaget  ogsaa  for 
Danmarks  vedkommende,  men  i  det  sidste  hefte  af  Aarbøger 
f.  nord.  Oldkynd.  o.  Hist.  (2.  række,  II,  89  if.)  bringer  Sophus 
Muller  den  interessante  nyhed,  at  man  ved  undersøgelsen  af 
flere  jydske  stenkirker  har  truifet  levning  af  aabne  tagstole. 
Konstruktionen  af  åiase  viser  sig  aabenbart  paavirket  fra  Nord- 
mandiet  og  har  kun  nede  ved  foden  lighed  med  vore  sten- 
kirkers  (se  Værnes,  Norske  bygninger,  Iste  række,  pl.  XVII, 
fig.  4),  medens  den  er  ganske  forskjellig  fra  vore  stavkirkers. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKKR. 


299 


nogen  æsthetisk  betydning;  men  dette  synes  mindre  rime- 
ligt,  og  ialfeild  kan  denne  betydning  paa  ingen  maade  for- 
nægtes  ved  de  udskjæringer,  som  findes  under  hanebjel- 
kens  midte,  og  heller  ikke  ved  den  omstændighed,  at 
sperrerne  vise  sig  listede  og  i  de  derved  fremkomne  for- 
^ybninger  strøgne  med  mørk  farve.  Alt  dette,  som  tyde- 
lig er  undgaaet  Sempers  opmærksomhed,  var  derfor  aaben- 
bart  beregnet  paa  at  skulle  sees,  og  der  kan  saaledes 
ikke  være  tale  om,  at  tåget  oprindelig  havde  noget  slags 
forskaling.  Det  viser  sig  ogsaa,  at  de  faa  tøndehvelv  fra 
middelalderen,  som  kjendes  i  stavkirker  (Aal,  Torpe), 
maa  være  yngre  end  selve  bygningen.  Alle  de  øvrige 
iofter  er  derimod,  som  forlængst  udtalt,^  yngre  end  refor- 
mationen  og  fremkomne  ved  de  fordringer,  som  gjordes 
^eldende  under  kirkevisitatser.  Dette  var  tilfældet  alle- 
rede i  slutningen  af  det  16de  hundredaar  navnlig  for  Asislo 
stifts  vedkommende,  medens  Jens  Nilssøn  var  biskop  der, 
og  senere  overalt  gjennem  hele  det  paafølgende  hundred- 
aar, idet  den  omstændighed,  at  en  kirke  var  „uden  loft", 
blev  gjenstand  for  en  udsættelse;  hvorvidt  saadant  be- 
fandtes  stridende  mod  kirkelig  velanstændighed,  eller  loftet 
ansaaes  ønskeligt  for  at  opnaa  større  lunhed,  kan  ikke 
afgjøres,  da  der  ikke  foreligger  nogen  antydning  til  grun- 
den.  Naar  Semper  endelig  antager,  at  Frankrige  med 
hensyn  til  tågets  konstruktion  er  paavirket  fra  Skandina- 
vien,  har  dette  liden  rimelighed  for  sig,  medens  det  om- 
vendte i  denne  som  i  flere  andre  kulturretninger  sikkerlig 
har  fundet  sted.  En  "  anden  sag  er  det,  at  tagkonstruk- 
tionen  i  vore  kirker,  efterat  den  som  ovenfor  udtalt  var 
indkommet  med  kristendommen  vestenfra,  senere  muligens 


^   Mindesm.  af  Middelald.  Kunst  i  Norgfe    og  Nord.  Universitets- 
tidskr.,  Upsala  1856,  4.  hefte,  s.  193. 

20* 


300 


N.  NICOLAYSEN. 


fik  en  udvikling  inden  landet  selv.  Som  bekjendt  træffes 
ikke,  saaledes  som  i  England,  hos  os  hverken  i  verdslige 
eller  kirkelige  bygninger  sprængverk  eller  tåge  enten  med 
hængesøiler  i  midten  eller  ved  væggene  og  hvilende  paa 
stenkonsoler.  Heller  ikke  fremvise  vore  tåge,  som  i  Eng- 
land, nogen  alternerende  eller  rytmisk  inddeling,  hvori- 
mod  der  finder  en  uafbrudt  ensartethed  sted.  Tågenen 
hovedled  beståa  som  bekjendt  af  indre  og  ydre  sperrer  og 
hanebjelker,  og  naar  vi  holde  os  til  stavkirkerne,  som  de, 
der  her  nærmest  vedkomme  os,  tilveiebringes  forbindelsen 
i  hveii;  sperrelag  saaledes,  at  de  indre  sperrer  (sverd) 
krysse  hinanden  og  med  sin  fod  og  top  fæstes  til  de  ydre 
sperrer,  hvorhos  der  som  forstærkning  for  alle  fire  sperrer 
tvers  over  disse  tæt  under  korset  er  anbragt  en  vandret  stok 
eller  hanebjelke.  Dertil  kommer,  at  sverdene  eller  de 
indre  sperrer  er  nede  ved  sin  fod  efter  bygningens  længde- 
retning  paa  hver  side  fæstet  til  underlaget  i  væggen  med 
krumknæer,  der  i  regelen  støde  sammen  med  nabo- 
sperrets  og  dermed  danne  en  omvendt  rundbue.  Det  er 
denne,  ogsaa  æsthetisk  virkende,  knæforbinding,  hvortil  vi 
ei  kjende  noget  sidestykke  udenfor  Norge,  og  som  derfor 
mulig  skyldes  en  indenlandsk  forbedring,  skjønt  der  i  det 
hele  baade  fra  England,  Irland  og  Nordmandiet  mangler 
exempler  paa,  hvorledes  den  aabne  tagstol  i  tidligere  tid 
var  beskafl'en  i  træbygninger.  I  forbindelse  med  tåget 
kan  ogsaa  stanses  lidt  ved  den  mening,  Semper^  udtaler 
angaaende  stavkirkernes  belysning.  Efterat  det  nemlig 
var  paavist,^  at  kirkernes  vinduer  med  eller  uden  kvister 
og  i  første  fald  ogsaa  disse  selv  hidrøre  fra  forandringer 
senere  end  reformationen,   finder   han   det  sandsynligt,  at 


Anf.  st.  8.  20.'). 
Aiif.  Minclesmerker. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


301 


den  oprindélige  lysning  kom  ned  gjennem  aabninger  i 
tåget.  Denne  flygtige  mening  tiltrænger  neppe  nogen 
imødegaaelse  og  kan  alene  være  opstaaet  derved,  at  Sem- 
per  ikke  har  lagt  mærke  til  de  smaa  runde  lysglugger 
«øverst  i  væggene.  Paa  grund  af  dette  yderst  sparsomme 
lys  var  kirkerne  følgelig  saagodtsom  mørke,  og  hvem  ved, 
om  det  ikke  er  dette,  som  har  fremkaldt  sagaernes  oven- 
anførte ytringer  om  det  rige  lys  i  hovene.  Vist  er  det 
ialfald,  at  disse  ved  sine  ljorer,  som  ovenfor  antaget,  i 
den  omtalte  henseende  raaa  have  dannet  en  modsætning 
til  kirkerne,  men  af  samme  grund  ogsaa  har  staaet  ved 
siden  af  skaaler  eller  stuehuse. 

Efterat  jeg  saaledes  har  omhandlet  stavkirkernes 
konstruktion,  svalgang  og  tagverk,  staar  det  tilbage  at 
paavise  deres  oprindélige  hovedform  eller  grundplan.  Men 
da  der  i  denne  henseende  finder  et  fællesskab  sted  mel- 
lem  stavkirker  og  stenkirker,  vil  det  være  i  sin  orden  at 
medtage  ogsaa  de  sidste.  Først  kan  det  da  her  erindres, 
:at  ligesom  de  forskjellige  hovedformer,  som  vore  sten- 
kirker fremvise,  forlængst  har  været  lagte  tilrette  ^  og  til- 
dels gjengivne  i  af  bildning,^  saaledes  er  det  sidste  tilfældet 
med  næsten  alle  de  til  vor  tid  levnede  stavkirker.  *  Blandt 
san^tlige  kirker  er  der  dog  en  stor  flerhed,  hvis  endelige 
hovedform  kun  er  fremkommet  ved  de  tid  efter  anden 
foretagne  forandringer,  og  disse  maa  derfor  sættes  ud  af 
betragtning,  naar  det  som  her  gjelder  at  faa  frem  de  op 
rindelige  typer.     Det  tør  saaledes  navnlig  neppe  antages, 


Se  regist.  til  N.  Foml.  (1866)  og  udførligere    i   den   med   oft- 

nævnte  forenings  aarsber.  f.  1 876  fulgte  oversigt  over  selskabets 

skrifter,  s.  72 — 74. 

Se  „Mindesmerker  af  Middelald.  Kunst  i  Norge"  (IKjS— 18:);")) 

og  «Norske  Bygn.  fra  Fortiden"  (1800—1880). 

Sft  nysn.  plancheverker. 


d()2 


N.  NiæLAYSEN. 


at  der  fra  først  af  har  været  nogen  stavkirke,  hvori  koret 
havde  samme  bredde  som  skibet,  da  de  eneste  langkirker 
af  stavverk,  som  vi  nu  kjende  med  denne  form  (Eenlid 
kirke  i  Valders  og  Binde  kirke  i  Sogn),  vistnok  først  har 
faaet  den  ved  ombygning  i  senere  tid.  Vi  kan  ogsaa 
sætte  ud  af  betragtning  som  noget,  der  ikke  faar  indfly- 
delse  paa  hovedfonnen,  at  enkelte  stavkirker  i  et  meget 
begrænset  strøg  af  Hallingdal  og  Numedal  har  en  frit- 
staaende  stav  eller  stolpe  midt  i  skibet. 

Efter  disse  antydninger  og  bortseet  fra  enkelte 
mindre  væsentlige  særformer  kan  der  formentlig  opstilles^ 
følgende  hovedtyper  for  vore  kirkebygninger  fra  kristen- 
dommens antagelse  og  indtil  den  tid  af  middelalderen 
eller  ca.  1319,  da  der  indtraadte  en  saagodtsom  fuld- 
stændig  stans  med  opførelsen  af  kirker: 

A.  Stenkirker. 

1.  Aflang  firkant,  hvori  forskjellen  mellem  skib  og: 
kor  kun  betegnes  i  det  indre. 

2.  Ligesaa,  men  med  afrundet  østende  eller  kor. 

B.  Sten-  og  stavkirker. 

3.  Aflang  firkantet  skib  med  et  smalere  og  kortere^ 
kor  uden  halvrund  apsis. 

4.  Ligesaa,  men  med  apsis.  ^  , 

0.  ^Tredelt  eller  basilikaformet  skib  og  et  mindre^ 
kor  med  apsis.  ^ 

(5.  Latinsk  eller  græsk  kors  uden  apsis. 

Hertil  kan  føies,  at  de  kirker,  som  fremvise  typerne 
1,  2  og  6,  i  tal  er  rent  forsvindende  mod  de  øvrige;  end- 
videre,  at  typen  1  kun  træfies  i  ca.  20  kirker,  hvoraf 
ialfald  mindst  halvdelen  er  yngre    end   ca.   1250,  medens 


*   Disse  former  tror  jeg  nemlig  fra  først  af  have  været  forenede^ 
Ialfald  kjendes  ikke  noget  sikkert  bevis  for  det  modsatte. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


303 


typerne  3  og  4,  hvoraf  den  første  forekoinmer  oftest,  har 
havt  saa  stor  udbredelse,  at  tallet  paa  de  kirker,  som 
henhøre  derunder,  er  ligesaa  stort  som  næsten  alle  de 
øvrige  tilsammen. 

Hvad  dernæst  alderen  af  de  forskjellige  typer  an- 
gaar,  kan  det,  som  ellers,  være  rimeligt  nok,  at  man 
begyndte  med  de  simplere  former  og  lidt  efter  gik  over 
til  de  mere  udviklede.  Dette  vil  ogsaa  for  en  stor  del 
slaa  til.  Men  herved  er  der  en  anden  meget  væsentlig 
faktor,  som  har  gjort  sig  gjeldende.  Denne  er,  at  lige- 
som  kirkebygningens  ældste  form  ikke  opstod  inden 
landet  selv,  saaledes  var  det  heller  ikke  tilfældet  med 
hver  ny  type.  Dette  skede  derimod  ved  paavirkning 
udenfra,  og  det  synes  heller  ikke  at  kunne  være  tvilsomt, 
fra  hvilken  kant  denne  paavirkning  fandt  sted. 

Dette  vil  nærmere  vise  sig,  naar  jeg  her,  som  af- 
slutning  paa  denne  undersøgelse,  optrækker  grundlinjerne 
for  den  gang,  kirkebygningskunsten  i  henhold  til  det  fore- 
gaaende  formentlig  har  havt  hos  os. 

Sætte  vi  Haakon  den  godes  kirker  ud  af  betragt- 
ning,  som  kun  et  tilløb  uden  at  efterlade  varigere  frugter, 
saa  skede  begyndelsen  med  Olaf  Trygvessøn.  Ligesom 
han  kom  vestenfra  og  navnlig  fra  Irland,  saaledes  blev 
derfra  indført  til  Norge  i  sporet  af  hans  kristendomsfor- 
Kyndelse  baade  den  kunst  at  bygge  af  sten  og  den  mere 
udviklede  stavkonstruktion  med  tilhørende  tagverk,  medens 
mulig  svalgangen  ikke  var  kjendt  i  Irland  og  derfor  blev 
optaget  fra  de  norske  husebygninger. 

Derimod  blev  hovedformen  dannet  i  lighed  med  den 
irske,  eller  typerne  1  og  3,  saaledes  som  vi  for  den  sidstes 
vedkommende  har  seet  i  de  ovenomtalte  kirker  paa  Moster 
og  Selje. 

Dette    vedblev,    indtil    der    kom    en    ny    strømning 


304 


N.  NICOLAYSEN. 


vestenfra,  dog  nærmest  med  udgangspunkt  i  England. 
Her  havde  der,  som  bekjendt,  allerede  i  den  seneste 
saxiske  tid  eller  før  1066  vist  sig  en  paa virkning  af  den 
nordmanniske  arkitektur  og  navnlig  ved  optagelsen  af  den 
halvrunde  korslutning  eller  apsis  og  basilikaf ormen.  Dette 
ytrede  sig  nu  ogsaa  i  Norge,  hvor  apsen  først  træflfes 
i  Olaf  kyrres  kristkirke  i  Nidaros  (paabegyndt  ca.  1075) 
eller  allerede  ca.  1050,  dersom  det  med  sikkerhed  kunde 
paavises,  at  den  ældste  Mariekirke  i  Aaslo,  hvor  denne 
form  træfiFes,  hidrører  fra  Harald  haardraade.^  Noget 
senere,  men  dog  vistnok  inden  Olaf  kyrres  død  (1093) 
træffes  ogsaa  basilikaformen,  som  det  synes  først,  i  Alba- 
nuskirken  paa  Selje,  hvis  levninger  efler  de  fundne  de- 
taljer^ sikkert  tilhøre  den  nordmanniske  stil,  hvad  der 
ogsaa  gjelder  Munkelivskirken  i  Bergen  (1107-— 1110). 
De  næste  basiliker,  som  opføres,  er  da  de  øvrige  kathe- 
draler:  i  Bergen  (ca.  1080 — 1150),  Stavanger  og  Aaslo 
(ca.  1130)  og  Hamar  (paabegyndt  1152),  og  senere  de 
andre  basilikaformede  kirker,  ^  som  kjendes.  Dette  med 
hensyn  til  stenkirkerne.  Hvad  de  •  basilikaformede  stav- 
kirker angaar,  kan  neppe  nogen  af  dette  slags,  som  vi 
kjende  til  vor  tid,  sættes  ældre  end  ca.  1150;  men  ved 
disse  opstaar  der  i  modsætning  til  stenkirkerne  et  andet 
spørsmaal,  som  det  vilde  være  meget  interessant  at  faa 
løst,  hvad  der  dog  neppe  lader  sig  gjøre  med  nogenlunde 
sikkerhed.  Dette  er,  om'  ogsaa  stavbygninger  med  denne 
form  eller  indre  reisning  havde  sit  forbillede  i  England 
og   saaledes    direkte    indførtes    derfra,    eller    ora   de    kan 


1  Se  anf.  foren,  aarsb.  f.   1809,  s.  179,  192,  jfr.  pl.  VII. 

2  Jfr.  anf.  aarsb.  f.  1884,  s.  11'). 

®  Disse  adskille  sig  fra  de  to  sidstnævnte  kathedraler  og  lige- 
ledes  Throndhjems  efter  dens  ombygning  derved,  at  de  ikke 
har  tverskib. 


OM  HOV  OG  STAVKIRKKR. 


305 


betragtes  som  resultat  af  en  inden  Norge  selv  foregaaet 
overførelse  af  stenbasilikens  former  i  stavkonstruktion 
og  med  de  forandringer,  som  denne  nødvendigvis  krævede. 
Saalænge  det  imidlertid  ikke  vides,  om  man  i  England 
eller  Irland  havde  saadanne  træbygninger,  faar  dette 
spørsmaal  henstaa  ubesvaret.  Vist  er  det,  at  disse  byg- 
ninger vise  sig  høist  eiendommelige  eller  rettere  sagt  ene- 
staaende  derved,  at  den  indre  reisning  ikke  blot  som  i 
stenbygningerne  har  sideskibe  paa  fcegge  langsider,  men 
ogsaa  mod  vest  og  øst.  Denne  afændring  af  basiliken 
kan  alene  have  sin  grund  i  stavkonstruktionen  for  at  give 
den  indre  reisning  den  fornødne  støtte  til  alle  sider. 

Den  sidste  strømning  fra  England,  som  ytrede  sig  hos 
os,  var,  at  man,  ligesom  hist  gjennem  løbet  af  det  12te 
hundredaar,  saalédes  ogsaa  her  sløifede  apsen  og  gav  koret 
en  ret  væg  imod  øst.  Dette  ytrede  sig  hos  os  fra  ca.  1150 
ved  alle  klosterkirker,  medens  Mariekirken  (Frue  kirke)  i 
Throndhjem  (fra  ca.  1200)  formentlig  er  det  ældste  exem- 
pel  derpaa  for  sedvanlige  kirkers  vedkommende.  Vel  kan 
vi  se,  at  man  paa  tre  steder  under  indflydelse  af  den  gotiske 
stil  i  det  12te  og  13de  hundredaar  afsluttede  koret  med 
en  flerkant  (Nidaros  kristkirke,  Olafskirken  i  Bergen  og 
Alvstad  kirke  i  Skogn),  men  ellers  bliver  den  engelske 
form  af  koret  gjennemførti  alle  vore  kirker  ligetil  refor- 
mationen,  og  dette  er  ogsaa  tilfældet  ved  typen  6. 

I  mai   1887. 


NOGET  OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSON 
OG  IJANS  SKRIFTER. 

(BEMERKNINGER  TIL  DR.  YNGVAR  NIELSENS  UDGAVE 
AF  HANS  VISITATSBØGER  OG  REISEOPTEGNELSER). 

AF 
A.  E.  ERIKSEN. 


XJ  or  adskillige  ^ar  til  båge  beskjæftigede  jeg  mig  med 
undersøgelser  om  Oslobispen  Jens  Nilssøns  livsforhold  og 
forfattervirksomhed,  navnlig  i  den  tanke  at  udgive  hans 
udførlige  og  indholdsrige  reiseoptegnelser.  Dette  maatte 
dog  opgives,  da  personlige  forhold  gjorde  mig  det  umu- 
ligt  at  paatage  mig  et  saa  omfattende  literært  arbeide. 
Hermed  har  jeg  da  ogsaa  al  grund  til  at  være  tilfreds. 
Thi  dr.  Y.  Nielsen,  som  senere  overtog  det  samme  ar- 
beide, har  formaaet  at  udføre  det  paa  en  saadan  maade, 
som  det  ikke  vikle  have  lykkedes  mig.  Gjennem  hans 
udgave  af  Jens  Nilssøns  visitatsbøger  og  reiseoptegnelser 
er  et  historisk  kildeskrift  af  overmaade  stor  betydning 
ble  vet  fuldt  ud  tilgjængeligt  for  almenheden.  Dette  skrift 
har  været  kjendt  og  benyttet  af  historikere  i  over  et 
hundrede  aar;  men  saalænge  størsteparten  deraf  henlaa  i 
manuskript,  har  benyttelsen  nødvendigvis  været  baade  be- 
sværlig og  ufuldstændig.  Fremtidige  forskere  af  vor  kir- 
kehistorie, kulturhistorie  og  personalhistorie  vil  her  længe 
finde  nok  af  ubenyttet  stof.     Af  særlig  betydning  er  selv- 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSON  OG  HANS  SKRIFTER. 


307 


følgelig  det  topografiske  udbytte,  som  kan  hentes  af  dette 
verk.  Ogsaa  sprogmanden  vil  her  finde  meget  af  inter- 
esse; han  vil  navnlig  faa  vigtige  bidrag  til  undersøgelsen 
af,  hvordan  det  norske  bysprog  saa  ud  for  300  aar  siden. 
Denne  del  af  vor  sproghfstorie  venter  endnu  paa  sin  be- 
arbeider; naar  en  saadan  kommer,  vil  han  saavel  i  Jens 
Nilssøns  som  i  hans  tvQnde  samtidigés,  den  lidt  ældre 
Absalon  Pederssøns  og  den  lidt  yngre  Peder  Klaussøns 
efterladte  arbeider  finde  materiale  nok. 

Benyttelsen  af  verket  lettes  i  høi  grad  ved  de  rig- 
holdige  anmerkninger  af  topografisk  og  historisk  indhold, 
-  hvormed  udgiveren  har  ledsaget  det,  og  ved  det  af  O.  Gr. 
Lundh  forfattede  register,  som  navnlig  for  personalhisto- 
rikere  vil  være  af  uvurderlig  betydning.  Hvad  der  imid- 
lertid udgjør  den  værdifuldeste  del  af  det  udgaven  ledsa- 
gende apparat,  er  det  forudskikkede  omrids  af  den  gamle 
Oslobisps  liv,  der  optager  mere  end  200  sider.  I  denne 
udtømmende  biografi  betragtes  biskopens  virksomhed  fra 
alle  sider.  Navnlig  vil  det  lys,  som  falder  over  hans  li- 
terære betydning  og  den  kreds  af  humanister,  hvori  han 
færdedes  i  Oslo,  være  nyt  og  interessant  for  mange. 

I  denne  biografiske  skildring  dvæler  forfatteren  og- 
saa udførligen  ved  biskopens  slegtskabsforhold  og  kommer 
derved  til  at  drøfte  en  af  mig  for  mange  aar  siden  mundt- 
lig  fremsat  hypothese.  Jeg  omtalte  nemlig  i  sin  tid  for 
prof.  dr.  L.  Daae,  at  jeg  af  forskjellige  grunde  fandt  det 
antageligt,  at  biskop  Jens  Nilssøn  og  jesuiten  pater  Lau- 
rits Nilssøn,  almindelig  kaldet  Kloster-Lasse  —  den  ene 
vor  kirkes  kraftigste  vern  i  slutningen  af  det  16de  aar- 
hundrede,  den  anden  vor  navnkundigste  apostat  —  var 
brødre.  Prof.  Daae  berørte  denne  gisning,  som  han  gav 
medhold,  i  den  udsigt  over  Tønsbergs  historie,  som  han 
kort    efter  forfattede    i    anledning    af   denne  bys   tusen d- 


308 


A.  P:.  ERIKSEN. 


aarsfest;  Tønsberg  gjaldt  nemlig  endnu  ifølge  den  sed- 
vanlige angivelse  for  at  være  Kloster-Lasses  fødeby.  ^ 
Denne  af  mig  privat  fremsatte  formodning  har  jeg  ikke 
offentlig  søgt  at  gjøre  rede  for,  dels  fordi  sagen  forekom 
mig  mindre  vigtig,  dels  fordi  jég  droges  bort  fra  deslige 
undersøgelser. 

Dr.  Y.  Nielsen  har  i  sin  indledning  gjort  den 
nævnte  hypothese  til  gjenstand  for  en  længere  omtale  og 
imødegaaelse,  ^  der  slutter  med,  at  „efter  hvad  der  hid- 
til  er  ofiPentliggjort,  synes  der  ikke  at  være  meget  sterke 
grunde,  som  taler  for  dette  slegtskab".  Da  der  i  virke- 
ligheden intetsomhelst  er  offentliggjort  desangaaende,  men 
spørgsmaalet  nu  alligevel  er  trukket  frem,  har  jeg  fundet 
det  rigtigt,  saa  godt  som  jeg  nu  formaar,  at  fremstille, 
hvad  der  kan  tale  for  hin  antagelse. 

Siden  jeg  nu  alligevel  skulde  skrive  noget  om  mag. 
Jens  Nilssøn,  har  jeg  raedtaget  nogle  andre  bemerknin- 
ger om  ham,  hans  slégt  og  hans  forfattervirksomhed, 
fremkomne  under  læsningen  af  dr.  Y.  Nielsens  verk. 


Mag.  Jens  Nilssøns  slegtskabsforhold. 

Om  biskop  Jens  Nilssøns  fader  ved  man  intet  andet, 
end  hvad  sønnen  selv  fortæller:  at  han  vni  dansk  af  fød- 
sel, hed  Nils  Jørgenssøn  Frendeson,  var  ,.en  skipper  og 
styremand"  og  døde  i  Oslo  28  februar  1549.  Frende- 
son (Frendesonius)  var  altsaa  hans  familienavn,  hvilket 
sønnen  dog  aldrig  bruger.  ^      Det    er  dannet  af  døbenav- 

*  Kort    Beskrivelse  over   Tønsberg  i  Anledninjr  Tusindaarsfesteu 

1871  s.  :n. 

^  S.  16-^17, 

^  I  doiines   ældste  sejrl  staar  kun  lENS  NILSEN   samt   aarstal- 
lot  ir>(U  oor  et  almindeligt  bomerke. 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSJN  OG  HANS  SKRIFTER. 


309 


net  Frende  (Prænde),  der  ikke  er  mere  paafaldende  som 
fornavn  end  „  Fader*'  eller  „ Broder '' ;  ogsaa  af  disse  dan- 
nedes tidlig  familienavne:  Farsonius,  Feddersen,  Brorson. 
Fornavnet  Frende  har  jeg  kun  fundet  en  eneste  gang  i 
Norge ;  ^  derimod  forekommer  det  af  og  til  i  Danmark. 
Paa  Jens  Nilssøns  tid  levede  der  personer  af  navnet  Freri- 
deson  i  nærheden  af  Ribe,  i  Roskilde  ^  og  andensteds  i 
Danmark,  uden  at  der  dog  vides  noget  om,  hvorvidt  no. 
gen  af  disse  var  af  biskopens  slegt.  Ved  siden  af  Fren- 
deson  findes  ogsaa  det  usammensatte  Frende  brugt  som 
efternavn,  ligesom  jo  i  det  hele  tåget  ikke  sjelden  det 
enkle  døbenavn  (især  vistnok  naar  det  var  mindre  al- 
mindeligt)  brugtes  som  familienavn  ved  siden  af  det  mod 
-son  sammensatte.  Som  et  eksempel  blandt  flere  kan 
anføres,  at  den  danske  forfatter  Nils  Fædder  i  1560  kal- 
der  sin  egen  broder:  Mats  Pæddersen.^ 

Om  pater  Laurits  Nilssøn  (Kloster-Lasse)  ved  man, 
at  hans  slegtsnavn  var  Frende.  Hans  fader  hed  alt- 
saa  Nils  Frende,  biskopens  fader  hed  Nils  Frende- 
son,  og  da  i  henhold  til  den  tids  brug  „Frende"  og 
„Frendeson"  ikke  kan  betragtes  som*  andet  end  vekslende 
former  af  samme  familienavn,  forekommer  det  mig  saare 
sandsynligt,  at  vi  her  kun  har  med  én  person  at  gjøre. 
At  der  af  et  familienavn,  som  paa  den  tid  er  saa  sjeldent 
i  Norge,  at  ellers  ingen  kjendes  deraf,  skulde  samtidig  (og^ 
som  vi  skal  høre,  i  samme  by)  leve  to  mænd  med  samme 
fornavn,  vilde  være,  om  ikke  aldeles  utænkeligt,  saa  dog 
et  høist  underligt  træf. 

Jens    Nilssøn    og    Kloster-Lasse    opgives    begge    at 


^  Dipl.  Norv.  III  ()28. 

^  I  denne    by  nævnes  1588   en    Laurits  Frendeson,    „vicarius   og 

typographus"  (Script.  R.  Danic.  IX). 
3  N.  M.  Petersens  Lit.  Hist.  1.  udg.  II  274. 


310 


A.  E.  ERIKSEN. 


være  fødte  i  1538.  Hvad  den  Jørste  angaar,  er  aarstal- 
let  sikkert  nok,  men  dagen  kjendes  ikke.  For  Kloster- 
Lasses  vedkommende  er  det  visselig  fremkommet  ved  til- 
bageregning  fra  hans  dødsaar,  da  han  ved  sin  død  5 
mai  1622  anføres  at  være  84  aar.  Sikkert  er  det,  at  han 
ibegyndelsen  af  januar  1583  angav  sin  alder  til  44  aar;  * 
han  maa  altsaa  være  født  sidst  i  1538  eller  først  i  1539 
og  har  ved  sin  død  været  mellem  83  og  84  aar. 

Jens  Nilssøn  og  Kloster-Lasse  sattes  i  samme  skole, 
nemlig  i  Vor  Frue  skole  i  Kjøbenhavn.  Den  første  op- 
toges  i  den  1554  og  gik  der  omtrent  i  2  aar,  hvoretter 
han  sandsynligvis  forblev  i  Kjøbenhavn  til  1558.  Om 
Kloster-Lasse  fortæller  Joh.  Stephanius  i  1606,  at  han 
angav  at  have  frekventeret  denne  skole  „for  50  aar  siden''. 
„50  aar"  er  vistnok  kun  nævnt  som  et  rundt  tal,  da  der 
hverken  for  Kloster-Lasse  eller  Stephanius  kom  an  paa 
nogen  særlig  nøiagtighed  i  dette  stykke.  Naar  dr.  Y. 
Nielsen  bemerker  om  denne  tidsangivelse,  at  „hvis  den 
er  at  tåge  efter  ordene,  kan  Kloster-Lasse  først  være 
kommen  ind  paa  skolen,  efterat  Jens  Nilssøn  havde  for- 
ladt  den"  ^  (nemlig  i  1556),  saa  siger  selve  ordene :  at 
have  gaaet  i  skole  (visitavisse  scholam)  intet  om,  naar 
han  optoges  deri.  Der  er  altsaa  intet  iveien  for,  at  begge 
kan  have  samtidig  gaaet  i  Vor  Frue  skole,  om  end  sko- 
legangen for  Kloster-Lasse  som  den  yngre  vårede  længer, 
hvilket  sikkert  sees  deraf,  at  han  endnu  gik  der  under 
rektoren  Anders  Kjøge,  som  først  tiltraadte  1558. 

Efter  et  kort  ophold  i  Oslo  kom  Jens  Nilssøn  til- 
båge  til  Kjøbenhavn  i  1559  og  boede  saa  i  3  aar  her 
samtidig  med  Laurits.     Begge  forlod  denne  by  i  1562,  og 


*  Supplementum   Catal.  CoUegrii    Olomucensis  (i  det  k.  k.  Stats- 
arkiv i  Wien). 
«  Indledii.  S.  16. 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSON  OG  HANS  SKRIJTER. 


311 


senere  har  de  ganske  vist  ikke  seet  hinanden.  Kloster- 
Lasse  blev  et  af  den  katholske  propagandas  ihærdigste 
og  dristigste  redskaber,  medens  Jens  Nilssøn  kora  til  i 
sit  fødeland  at  indtage  en  fremragende  plads  i  den  pro- 
testantiske kirke.  Saalænge  han  stod  i  spidsen  for  Oslo 
og  Hamars  stift,  merkes  ingen  forsøg  paa  reaktion  i 
katholsk  retning.  I  hans  visitatsbøger  nævnes  neppe  je- 
suiter  en  eneste  gang.  Udenlands  har  vistnok  allerede  i 
hans  levetid  unge  nordmænd  faldt  i  jesuiternes  hænder; 
men  vi  hører  intet  til,  at  de  i  hjemmet  har  søgt  at  virke 
for  papismens  sag.  Anderledes  blev  det,  saasnart  bi- 
skopen i  de  første  maaneder  af  aaret  1600  var  afgaaet 
ved  døden.  Der  høres  nu  stadig  om  overgange  til  ka- 
tholioismen,  om  forsøg  paa  at  virke  for  den  hjemme  i 
•Norge,  og  den  ene  actio  jesuitica  afløser  den  anden.  Nu 
retter  ogsaa  Kloster-Lasse  al  sin  bestræbelse  paa  at 
bringe  sine  landsmænd  tilbage  til  den  katholske  tro.  Det 
ser  næsten  ud,  som  om  hensynet  ti)  den  mand,  med  hvem 
han  nærmest  havde  maattet  tørne  sammen,  hidtil  havde 
holdt  ham  tilbage. 

Det  er  nemlig  just  i  Jens  Nilssøns  stift,  at  disse 
forsøg  i  katholsk  retning  optræder  efter  1600,  og  tildels 
i  den  kreds,  som  havde  staaet  ham  nærmest.  Saaledes 
hører  hans  svoger  og  fortrolige  ven  provst  Rasmus  Hjorts 
sønner  til  de  mere  fremtrædende  apostater.  Deres  senere 
svoger,  biskopens  egen  søstersøn  PinnSigurdssøn,  der 
havde  staaet  ham  meget  nær  og  jevnlig  fulgt  ham  paa 
hans  visitatsreiser,  viser  sig  ogsaa  straks  efter  biskopens 
død  vunden  af  jesuiterne.  Han  havde  været  udenlands 
fra  sommeren  1594  til  sommeren  1597  og  var  vistnok 
allerede  da  under  paavirkning  af  dem.  Mod  slutningen 
af    1599    drog   han  igjen  udenlands;  ^  ^   Efter    et  ophold 

1    Kirkehist.  Saml.  'X  R.  I  UO. 


312 


A.  E.  ERIKSEN. 


i  Kjøbenhavn  indskreves  han  i  april  1600  ved  Rostoks 
universitet,  hvor  han  tog  magistergraden,  men  agtede  sig 
forøvrigt  til  jesuiterne  i  Sydtyskland  (iter  susceperat  ad 
jesuitas  superioris  Germaniæ).  Han  traf  imidlertid  i 
Rostok  sammen  med  den  unge  Jens  Bjelke,  paa  hvis  be- 
kostning han  nogle  maaneder  levede  som  hans  hovmester. 
Den  19  oktober  1600  reiste  de  begge  fra  Rostok  til 
Gustrov,  Brandenburg,  Wittenberg  og  Leipzig,  hvor  de 
skiltes.  Finn  reiste  derfra  til  Prag,  hvor  han  gjennem 
sin  slegtning  Laurits  haabede  at  erhverve  reiseun- 
derstøttelse  af  jesuiterne  (ubi  per  affinem  suum  Lauren- 
tium  a  jesuitis  viaticum  lucrari  sperabat).  ^ 

Ved  denne  Laurits,  der  paa  den  tid  havde  adskil- 
ligt  at  sige  blandt  jesuiterne  i  Sydtyskland,  kan  jeg  ikke 
tænke  mig  nogen  anden  end  Kloster-Lasse.  Skulde  der 
samtidig  i  Prag  være  to  norske  apostater  af  anseelse, 
begge  af  navnet  Laurits,  vilde  det  være  et  ligesaa  under- 
ligt  træf,  som  at  der  i  Oslo  samtidig  skulde  være  to  af 
navnet  Nils  Frende  eller  Frendeson. 

At  Kloster-Lasse  i  1600  opholdt  sig  i  Prag,  kan 
vistnok  ikke  fortiden  bevises,  men  er  i  sig  sel\^  sandsynligt 
nok.  Efter  at  have  tilbragt  et  aar  i  Wien  kom  han  j 
slutningen  af  1582  til  Olhnutz,  hvor  han  indtog  en  frem- 


^  Schønings  afskrift  „ex  manuscripto  quo  dam  laoero  et  vetusto" 
i  gl.  kgl.  saml.  4to  28: JO  paa  det  st.  kgl.  bibl.  i  Khvn.  Or- 
det „aftinis"  bruges  paa  den  tid  ikke  blot  i  betydningen 
,, svoger-',  men  ogsaa  om  slegtninger  i  almindelighed.  Nogen 
svoger  af  mag.  Finn  har  man  heller  ikke  at  tænke  paa.  Selv 
var  han  endda  ikke  gift.  Hans  søster  havde  allerede  12  ^ar 
været  gift  med  hr.  Laurits  Frantssøn  (Flor),  men  denne  var 
l)aa  den  tid  og  længe  efter  sogneprest  i  Nannestad  og  vides 
ikke  at  have  havt  noget  med  jesuiterne  at  gjøre.  Hans 
studietid  falder  desuden  meget  tidligere ;  allerede  i  1 584  var 
han  i  Heidelberg  (L.  Daae:  Agricolæ  Apophth.  præf.  p.  X). 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSØN  OG  HANS  SKBIFTER. 


313 


ragende  stilling  i  den  jesuitiske  verden,  men  synes  fra 
1580  af  at  have  havt  stadigt  opliold  i  Prag,  hvor  han 
var  universitetets  „cancellarius  et  studiorum  præfectus-^, 
kreeredes  til  doktor  i  theologien  og  i  den  følgende  tid 
sees  at  have  foretaget  promotioner  inden  det  filosofiske 
fakultet.  ^  Alt  taler  for,  at  Kloster-Lasse  har  opholdt 
sig  i  Prag,  lige  til  vi  i  1602  findfer  ham  i  Braunsberg, 
hvorfra  han  den  Iste  oktober  daterede  et  lidet  flyve- 
skrift,  der  betegner  sig  som  udgaaet  fra  ,.de  studenter  af 
Danmark  og  Norge,  som  uden  sit  fædreneland  i  adskil- 
lige akademier  og  høie  skoler  studere." 

Den  slegtning,  mag.  Finn  henvendte  sig  til  i  Prag, 
antager  jeg  altsaa  har  været  hans  morbroder  Kloster- 
Lasse,  og  intet  er  rimeligere,  end  at  han  har  opholdt  sig 
hos  Kloster-Lasse,  indtil  denne  forlod  syden;  thi  netop  i 
1602  hører  vi  først  igjen  noget  til  mag.  Finn,  da  han  i 
dette  aar  opnaaede  at  blive  rektor  paa  Herlufsholm.  ^ 

Da  jeg  i  sin  tid  for  dr.  L.  Daae  fremsatte  formod- 
ningen om  slegtskabsforholdet  mellem  biskop  Jens  Nils- 
søn  og  Kloster-Lasse,  maatte  jeg  forudsætte,  at  den  al- 
mindelige. beretning,  at  sidstnævnte  var  fra  Tønsberg,  ikke 
kunde  være  rigtig,  saameget  mere  som  jeg  ikke  fandt  den 
støttet  i  samtidige  kilder.  ^  Senere  har  jeg  faaet  fuld  vis- 
hed  for,  at  han,  som  af  mig  antaget,  var  fra  Oslo.  * 

Mine  grunde  til  at  opstille  dette  slegtskabsforhold 
er  altsaa  hovedsagelig  disse:  de  var  fra  samme  by,  fade- 


^  Efter  optegnelser  i  Måhr.  Landesarchiv  i  Briinn. 

'^  W  ad:  Meddel,  om  rektorenie  paa  Herlufsholm  s.  16. 

^  Den    ældste   mig    bekjendte   angivelse  af   Tønsberg  som    hans 

hjemstavn  er  Joh.  Messeniu8's  Scondia  Illustr.  VII  28. 
*  I    det  ovenfor    citerede    Suppl.    Catal.   CoUegii    Olomuc.   (mig 

meddelt  af  dr.   L.  Daae)  kaldes    han  udtrykkelig   „P.   Laurcn- 

tiiis  ex  Asloia". 
Hist.  Tidsskr.    2.  R.   VI.  21 


314 


A.  E.  ERIKSEN. 


rens  navn  og  familiens  navn  var  det  samme,  de  var  sam- 
tidige, sendtes  i  samme  skole,  og  desuden  var  begge  Finn 
Sigurdssøns  slegtninger.  ^ 


Mag.  Jens  Nilssøn,  der  har  nedtegnet  udførlige  op- 
lysninger  om  sine  børn,  er  sparsom  med  efterretninger 
om  sin  øvrige  slegt.  Som  supplement  til  hans  optegnel- 
ser  og  til  de  af  dr.  Y.  Nielsen  samlede  oplysninger  skal 
jeg  i  det  følgende  anføre,  hvad  jeg  har  fundet. 

Af  familien  Frendesonius  forekommer  der  i  det 
17de  aarhundrede  personer  i  Norge,  uden  at  deres  slegt- 
skabsforhold  til  biskopen  for  tiden  lader  sig  paavise. 
Rimeligvis  har  foruden  faderen  ogsaa  en  broder  af  denne 
nedsat  sig  i  Oslo,  og  de  kan  antages  at  nedstamme  fra 
denne.  Derkjendes  saaledes  en  Sakarias  Søvrenssøn 
Frendesonius  fra  Solør  (Solinsulanus),  som  blev  stu- 
dent 1620  og  døde  som  sogneprest  i  Faaberg  1667,  samt 
hans  børn  Samuel  Sakariassøn  Frendesonius,  der  blev 
student  1653,  og  Else  Sakariasdatter,  gift  med  sogne- 
prest Jens  G-ram  i  Vardal.  ^ 

Biskopens  moder  Hilleborg  Jonsdatter  var  af 
norsk  bondeslegt.  Hendes  forældre  Jon  Moen,  der  var 
død  før  1528,  og  Ingerid  Gunnarsdatter  boede  paa 
Moen  i  Eidsberg.      Disse    egtefolk  havde    to   sønner,  der 


*  At  «Jens  Nilssøn  gav  sin  anden  søn  navnet  Laurits  (kfr.  dr. 
Nielsens  Indledning  s.  16)  vil  jeg  ikke  tillægge  anden  vegt, 
end  at  det  viser,  at  dette  navn  var  gjængs  i  familien. 

2  Hist.  Tidsskr.  2.  R.  IV  284.  Kirkehist.  Saml.  3.  R.  V.  794. 
Personalhist.  Tidsskr.  2.  R.  II  74.  Sakarias  Søvrenssøn  er 
maaske  søn  af  den  Søvren  Rasmussøn,  der  forekommer  i 
visitatsbøgerne  og  var  prest  i  Hof  i  Solør  fra  ir)94  til  1614, 
senere  ,slotspre8t  paa  Akershus. 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSØN  OG  HANS  SKRIFTER. 


315 


begge  '  hed  Erik,  og  døtrene  Maren  og  Hilleborg,  Ora 
-disse  søskende  heder  det  i  en  gammel  optegnelse:  ,.Da 
<len  yngre  Erik  er  falden  i  en  ulægelig  sygdom  og  den 
ældre  intet  haver  villet  gjøre  hannem  tilgode,  men  hans 
tvende  søstre  Maren  og  Hilleborg  Jonsdøtre  haver  ladet 
sig  hans  elendighed  gaa  til  hjerte  og  haver  opholdt  han- 
nem med  kost  og  anden  underholdning  samt  derhos  ha- 
ver ladet  bruge  medicin  og  lægedom  imod  hans  sygdom 
{dog  det  haver  været  forgjeves),  da  haver  fornævnte  Erik 
•den  yngre,  halvandet  aar  førend  han  døde,  givet  sine 
«østre  Hilleborg  og  Maren  saameget  han  haver  arvet  i 
Søndre  Moen,  baade  løst  og  fast'*.  Den  yngre  Erik 
Jonssøn  var  død  i  1528,  i  hvilket  aar  hans  gave  til  sø- 
strene stadfæstedes  ved  en  paa  Oslo  raadstue  afsagt  ri- 
gens  dom,  medmindre  den  ældre  broder  udløste  dem. 
Dette  skede  ikke ;  men  ikke  destomindre  vedblev  han  og 
^fter  hans  død  hans  efterkommere  ulovligen  „at  tilholde 
sig  samme  gaard".  I  1602  blev  gaarden  fradømt  Abra- 
ham Moen,  hvis  oldefader  hin  ældre  Erik  Jonssøn  var. 
Ikke  destomindre  brugtes  den  endnu  i  1622  af  dennes 
slegt,  nemlig  af  Paul  Olufssøn  Moen,  der  var  gift  med 
Abrahams  søster. 

Da  Maren  Jonsdatter  synes  at  være  død  ugift,  ^  gik 
retten  til  gaarden  over  paa  Hilleborgs  søn  biskop  Jens 
Nilssøn.  Hvorvidt  hran  har  gjort  sine  fordringer  gjæl- 
dende,  kan  ikke  sees.  Men  biskopens  svigersøn  Oluf 
Lauritssøn,  der  ogsaa  havde  tilkjøbt  sig  sine  medar- 
vingers krav,  indbragte  sagen  for  herredagen  i  1622,  hvor 
gaarden  tildømtes  ham.  ^ 


^  Yistnok  før    1578,  da  biskopen  rimeligvis  har  opkaldt  sin  i  det 

aar  fødte  datter  efter  denne  sin  moster. 
*  Herredagsprotokol  for  1622  i  Thjemske  vid.  -  selskab. 

21* 


316 


A.  E.  ERIKSEN. 


Af  de  mange  breve  og  bevisligheder,  der  fremlagdes 
ved  denne  sags  behandling,  faar  vi  ogsaa  nogle  hidtil 
ukjendte  oplysninger  om  biskopens  børn. 

Hans  datter  Margrete  (Marte),  der  var  født  1593,. 
egtede  før  1619  den  ovennævnte  Oluf  Lauritssøn,  som 
var  borger  i  Oslo  og  foged  over  „Ranne  (Verne?)  klo- 
sters gods".  *  Oluf  og  Margrete  Jensdatter  boede  i  sine 
senere  aar  paa  Sand  i  Baadstads  anneks  i  Trygstad  og; 
blev  der  begravne.  Deres  søn  Laurits  Sand,  biskopens 
dattersøn,  født  i  Oslo  1619,  blev  1662  raadmand  i  Ber- 
gen ;  samme  aar  skjænkede  han  til  erindring  om  sine  for- 
ældre  en  messing-lysekrone  med  12  arme  til  Baadstad 
annekskirke,  hvor  den  endnu  hænger.  Han  var  i  1665  e» 
af  anførerne  for  borgerkompagnierne  under  eugelskmænde- 
nes  angreb  paa  den  hollandske  flaade  i  Bergens  vaag.  ^ 

Af  ovennævnte  retssag  fremgaar,  at  biskop  Jens- 
Nilssøn  foruden  de  i  hans  genealogiske  optegnelser  an- 
førte børn  ogsaa  har  havt  en  søn  Jens  Jenssøn.  Da 
biskopen  har  afsluttet  sine  optegnelser  (ligesom  i  det  hele- 
sin  literære  virksomhed)  med  aaret  1598,  er  altsaa  denne 
søn  født  senere,  sandsynligvis  efter  faderens  død,  da  han 
fik  dennes  navn. 

Af  biskopens  mange  børn  le  vede  i  1622  foruden 
datteren  Margrete  kun  sønnerne  Nils  og  Jens,  hvis  livs- 
stilling og  senere  skjæbne  er  ubekjehdt. 

At  biskopen  har  havt  adskillig  slegt  i  Eidsberg  og 
omliggende  bygder,  er  rimeligt  nok.  I  visitatsbøgerne 
(s.  485)  fortælles,  at  en  bonde  fra  Bergsogn  ved  navn 
Habo  (Hagbard)   Engerud,  der  var  beslegtet    med   bi- 

^  Hans  broder  Peder  Lauritssøn  var  raadmand  og  senere  bor- 
germester i  Fredriksstad. 

'-*  Aarsberetn.  fra  foren,  til  n.  fortidsm.  bevaring,  1882.  p.  183. 
A.  N.  Kiær:  Norges  land  og  folk  I  267.  N.  Mag.  II  r)42 
(hvor  der  feilagtigen  staar  „ Jens  Glosti'up*'  for„  Jens  Nilssøn"). 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NIIJ5S0N  OG  HANS  SKRIFTER. 


317 


skopen,  kom  til  ham  under  visitatsen  i  Skjeberg  og  blev 
buden  tilbords  i  prestegaarden  sammen  med  bispen  og 
presterne.  Denne  Habo  Engerud  var  ogsaa  i  slegt  med 
adelsmanden  Oluf  Kalips,  som  efter  alt  at  dømme  har 
været  en  homo  novus  fra  Østlandet. ' 


2. 
Om  Jens  Nilssøns  relaeoptegnelser. 

At  nedskriveren  af  de  udførlige  reiseoptegnelser  er 
biskopens  famulus  Oluf  Børgessøn  og»  hverken  bispen 
-selv  eller  nogen  anden  af  hans  ledsagere,  dette  er  nu  hævet 
over  enhver  tvivl.  Hvad  der  har  bragt  flere  forskere  i 
valdrede,  er  vistnok  den  omstæhdighed,  at  forfatteren  om 
^ig  selv  bestandig  taler  i  3dje  person  (dog  i  flertal :  „vi"). 
At  denne  Oluf  Børgessøn  var  nordmand,  hvilket  dr. 
Nielsen  paaviser  af  optegnelsernes  norske  sprogfarve,  frem- 
gaar  med  sikkerhed  af  edsprotokoUen  for  prester  i  Oslo 
stift,  i  hvilken  han  føier  „A  slo  ens  is**  til  sit  navn.  Han 
døde,  som  dr.  Nielsen  oplyser,  som  sogneprest  i  Urskog; 
i  Oslo  kapitelsbøger  findes  nogle  bidrag  til  hans  senere 
livshistorie. 

Det  anføres  af  dr.  Nielsen  som  sikkert,  at  haand- 
-skriftet  til  reiseoptegnelserne  af  biskop   Peder  Hersleb 


Oluf  Kalips  var  nær  beslægtet  med  den  oslosko  borgermester 
Søvren  Mogenssøns  (f  april  1025)  første  hustru  Adelus 
Han  8  datt  er  (f  22  juni  1613;  deres  gravsten  førtes  i  som- 
meren 1884  fra  Oslo  til  universitetets  have)  og  med  raadmand 
i  Oslo  Mikel  Funtins  hustru  Tore  Hansdatter.  Disse 
søstres  farfader  boede  paa  den  betydelige  gaard  Hvam  i  Store- 
Nes;  fra  den  i  samme  prestegjeld  liggende  gaard  Funden  kan 
maaske  Mikel  Funtin  skrive  sig.  Kfr.  visitatsbøgerne  s.  464 
og  622. 


318 


A.  E.  ERIKSEN. 


meiltoges  fra  Oslo  bispearkiv  ved  hans  forflytning  tiJ 
Danmark,  hvilket  allerede  tidligere  ved  forskjellige  leilig- 
heder  er  udtalt  af  dr.  L.  Daae.  ^  Det  forholder  sig  dog 
i  virkeligheden  dermed  saaledes,  at  haandskrifterne,  som 
vistnok  aldrig  har  været  indlemmede  i  bispearkivet,  hen- 
imod  midten  af  forrige  aarhundrede  erhvervedes  af  sogne- 
prest Christian  Grave  paa  Eker,  der  efter  Langebeks 
vidnesbyrd  var  „en  meget  omhyggelig  mand  saavel  i  at 
opsøge  alle  slags  norske  antikviteter  som  i  at  samle  do- 
kumenter og  skrifter  til  den  nordiske  histories  oplysning."  ^ 
Der  foreligger  flere  vidnesbjTd  om,  at  Grave  rundhaandet 
har  betænkt  dels  det  danske  selskab,  hvoraf  han  selv  var 
medlem,  dels  biskop  Hersleb  med  sendinger  af  norske  old- 
sager  og  dokumenter.  ^  Hvad  særlig  Jens  Nilssøns  reise- 
optegnelser  angaar,  har  vi  fra  Graves  egen  haand  tvende 
udtalelser  om  denne  gave.  Fra  Drammen  sender  han 
1748  til  Lange  bek  „6  Bind  af  en  gammel  lærd  Præst 
udi  Norge  navnlig  OlufByrgessen,  Sognepræst  fordum 
til  Brunlaugs  Næs,  hans  haandskrevne  Sager,  hvis  Indhold 
De  selv  seer."  Gaven  var  af  Grave  bestemt  „til  Sel- 
skabets  Bogsamling".  ^ 

En  anden  udtalelse  derom  haves  fra  1750.  I  dette 
aar  tilstiller  Grave  fra  Eker  prestegaard  Hersleb  en  la- 
tinsk skrivelse,  idet  han  sender  ham  Johannes  Sylvius's- 
haandskrevne  poetiske  bearbeidelse  af  Davids  psalter  og 
Salomons  høisang.  Han  skriver  deri,  at  det  efter  hans 
mening  er  en  hovedopgave  for  historiens  elskere  at  op- 


*  Aktmæssige  Bidr.  til  d.  norske  Kirkes  Historie  s.  3.  Thrond- 
hjems  Stifts  geistlige  Historie  s.  15S.  Hist.  Tidsskr.  2.  R^ 
V  170. 

'^   Danske  Magasin  III  3. 

'  Se  f.  eks.  Norges  gl.  Love  IV  421.     Topogr.  Journ.  II  f), 

*  Nyerups  Langebekiana  s.  4(). 


OM  BISKOP  MAG.  JKNS  NIL^-SØN  OG  HANS  SKRIITEK. 


319 


støve  gamle  manuskripter  og  indlemme  dem  i  „store  mænds" 
bibliotheker  og  derved  redde  dem  fra  undergang.  Han 
nævner  som  tidligere  af  ham  til  Hersleb  nedsendte  gaver 
Oluf  Børgessøns,  Anders  Dallins,  Frants  Ribers  og 
Nils  Chronius's  skrifter.  * 

Det  sees  altsaa,  at  Grave,  som  først  havde  tiltænkt 
det  danske  selskab  haandskrifterne,  forandrede  denne  be- 
stemmelse og  forærede  dem  til  Hersleb,  vistnok  fordi  denne, 
der  selv  havde  været  biskop  i  de  samme  stifter  som  Jens 
Nilssøn,  havde  personlig  interesse  af  visitatsbøgerne.  Det 
er  ellers  at  merke,  at  Grave  i  1748  sender  „6  bind", 
medens  der  i  katalogen  over  Herslebs  bibliothek  (1758) 
kun  opføres  4.  To  er  altsaa  i  de  mellemliggende  aar 
skilt  fra  de  øvrige.  Jeg  antager,  at  det  ene  er  beret- 
ningen om  reisen  i  Telemarken  1595,  der  senere  igjen 
forenedes  med  de  øvrige  i  Thotts  samling,  og  at  det  andet 
er  optegnelserne  om  Fritsøreisen  i  1593,  som  maaske  af 
Schøning  er  laant  og  medtaget  til  Trondhjem  og  senere 
er  forblevet  der;  det  vides,  at  Schøning  har  kjendt  og 
benyttet  disse  haandskrifter. 

Forresten  viser  det  sig  af  Graves  breve,  at  man  paa 
den  tid,  da  haandskrifterne  endnu  var  i  Norge,  havde  god 
rede  paa,  at  Oluf  Børgessøn  var  nedskriver  eller  forfatter  af 
disse  optegnelser.  Man  kan  neppe  her  tænke  sig,  at  Grave 
gjennem  studium  af  indholdet  var  kommen  til  denne  sik- 
kerhed.  Sandsynligvis  har  der  til  haandskrifterne  knyttet 
sig  enten  en  skriftlig  underretning,  som  nu  er  forsvunden, 

^  Testes  mihi  sunt  Olaus  Borgeri,  Andreas  Dallinus.  Franciscus 
Kiiberus,  Nicolaus  Chronius,  ut  et  alii,  præter  præsenteni  Jo- 
hanncm  Sylvium.  (Thottske  Mskr.  fol.  f)  paa  d.  st.  kgl.  bibl. 
i  Kbhvn.)  De  her  fiævnto  haandskrifter  findes  nu  paa  det  store 
kgl.  bibliothek,  hvortil  de  er  komne  fra  Thotts  og  tidligere 
Herslebs  bibliothek. 


320 


A.  E.  ERIKSEN. 


eller  maaske  snarere  en  mundtlig  tradition  om  forfatteren. 
Jeg  antager,  at  Oluf  Børgessøn,  som  vistnok  var  i  biskop 
Jens  Nilssøns  tjeneste  til  dennes  død,  derefter  har  faaet 
beholde  bøgerne  som  sin  private  eiendom,  hvorefter  de 
gjennem  hans  arvinger  er  komne  til  Grave.  Rimeligvis 
var  den  Børge  Olufssøn,  som  ved  1670  blev  prest  i  Dram- 
men, forfatterens  søn  og  har  i  saa  fald  bragt  bøgerne  med 
sig  derhen.  Naar  Grave  lader  Oluf  Børgessøn  være  sog- 
neprest i  Brunlanes  istedenfor  i  Urskog,  tør  det  skrive  sig 
fra  en  forveksling  med  hr.  Gregers  Børgessøn,  som  var 
prest  der  henimod  slutningen  af  det  17de  aarhundrede. 

3.  ' 
^  Jens  Nilssøns  literære  forbindelser. 

Af  særiig  interesse  er  den  skildring,  som  dr.  Y. 
Nielsen  giver  af  biskopens  liv  og  omgang  i  Oslo.  Der 
var  dengang  i  denne  lille  by  en  kreds  af  literært  interes- 
serede mænd,  som  vistnok  er  uden  sidestykke  i  vort  land 
i  tiden  før  1 660.  Disse  mænd  syslede  i  større  eller  min- 
dre udstrækning  med  fædrelandets  og  den  almindelige  hi- 
storie, med  latinsk  digtekunst  og  endog  med  iagttagelser 
over  naturen.  Ved  siden  afJens  Nils  søn,  der  var 
sjælen  i  denne  kreds,  var  Claus  Berg,  Halvard  Gun- 
narssøn,  Jakob  Wolf  og  for  en  kortere  tid  Peder 
Flemløse  de  mest  fremtrædende  af  disse  osloske  huma- 
nister. Alle  de  her  nævnte  mænd  har  gjort  sig  bekjendte 
ved  skrifter.  „At  der  ogsaa  forøvrigt  i  denne  by,"  be- 
merker forf.,  ,,har  været  en  eller  anden  geistlig  mand,  et 
medlem  af  domkapitlet,  der  syslede  med  lærde  studier  og 
navnlig  med  latinsk  digtekunst,  er  ikke  umuligt,  endskjønt 
derom  savnes  nærmere  oplysninger".  Nogle  saadanne  har 
jeg  leilighedsvis  stødt  paa  og  skal  her  meddele,    hvad  jeg 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSØN  OG  HANS  SKRIFTER. 


321 


har  samlet  om  dem;  med  al  sin  mangelfuldhed  vil  disse 
oplysninger  dog  maaske  bidrage  lidt  til  at  fuldstændig- 
gjøre  det  billede,  forf.  har  udkastet  af  det  videnskabelige 
liv  i  Norge  paa  Jens  Nilssøns  tid. 

Der  levede  dengang  i  Oslo  en  for  historiens  studium 
interesseret  mand,  SimonNilssøn,  i  almindelighed  kaldet 
Simon  Skriver,  der  hørte  til  biskopens  omgang.^  Der 
er  bevaret  et  brev  af  aaret  1588  til  ham,  skrevet  af  den 
lærde  og  berømte  professor  David  Chytræus  i  Rostok. 
Chytræus  minder  ham  om  Plutarchs  udsagn,  at  da  venner 
bør  have  alt  tilfælles,  sømmer  det  sig  allermest,  at  ven- 
nerne  har  fælles  venner.  Da  nu  Chytræus  allerede  i  mange 
aar  har  staaet  i  et  meget  nært  og  fortroligt  venskabsfor- 
hold  til  biskop  Jens  Nilssøn,  vilde  han  sætte  pris  paa  at 
komme  i  lignende  forbindelse  med  biskopens  ven  Simon 
Nilssøn.  Hertil  var  der  saameget  mere  grund,  som  de 
begge  havde  fælles  interesse,  nemlig  interessen  for  for- 
tidens historie  (cum  uterque  nostrum  veteris  memoriæ  et 
historiarum  studiosus  sit).  Ved  gjensidig  at  meddele  hin- 
anden  udbyttet  af  sine  undersøgelser  vilde  de  begge  have 
nytte.  Han  sender  Simon  et  eksemplar  af  sin  nylig  ud- 
givne  Chronicon  Saxoniæ  tilligemed  nogle  mindre  skrifter. 
Han  savner  i  høi  grad  fyldige  og  paalidelige  efterretninger 
om  norske  forhold  og  beder  Simon  indtrængende  om  at 
sende  ham  saadanne,  navnlig  vedrørende  reisningen  isj^orge 
under  Kristjern  den  første  og  det  oprør,  der  undertryktes 
af  hertug  Kristjern  (II).  ^  Simon  Skriver  kom  virkelig 
ogsaa  i  brevveksling  med  Chytræus.  Denne  omtaler  i  et 
brev   til  Jens  Nilssøn   (uden  datum,   men  vistnok  fra  det 


1  Han  er  tidligere  nævnt  i  Hist.  Tidsskrift  (2.  R.  V  261)  af  dr. 
L.  Daae. 

2  Epistolæ  D.  Chytræi  s.  S27. 


322 


A.'E.  ERIKSEN. 


følgende  aar),  at  han  venter  i)aa  visse  efterretninger  om 
„novæ  res"*,  som  Simon  havde  givet  ham  løfte  om.  ^  I 
disse  breve  kaldes  han  dels  Simon  Scriba,  dels  Simon  Syn- 
dicus.  Som  det  fremgaar  af  brevene,  var  han  en  stu- 
deret  mand. 

Om  denne  Simon  Nilssøn  vides  forøvrigt,  at  han  var 
slotsskriver  paa  Akershus,  en  stilling,  som  han  opnaaede 
mellem  aarene  1570  og  1573.  ^  I  1574  fik  han  den  halve 
rente  af  et  ledigt  kannikedømme  i  Oslo,  men  synes  igjen 
at  have  tabt  denne  indtægt  i  1580.  I  1585  fik  han  kro- 
nens part  af  tienden  af  Nes  sogn  paa  Romerike  og  er- 
holdt i  1587  brev  paa  fremdeles  at  ny  de  samme.  ^  Bi- 
skopen har  selv  optegnet  i  sine  reisedagbøger,  at  samme 
dag,  som  han  kom  tilbage  fra  sin  visitatsreise  i  1592,  den 
29  mai,  døde  Simon  Skriver.  Hans  hustru  var  upaatviv- 
lelig  den  Rønnaug,  der  under  navnet  „Rønnaug  Simens" 
nogle  gange  forekommer  i  den  ndførlige  visitatsberetning* 
Hun  eiede  som  enke  gaarden  Hasle  ved  Bundefjorden 
ikke  langt  fra  Oslo.'  I  1594  var  hun  tilligemed  andre  af 
det  fornemmere  borgerskab  i  Oslo  tilstede  ved  det  store 
bryllup  paa  Hallingstad  paa  Toten,  som  skildres  med  ikke 
ringe  anskuelighed  i  visitatsbøgerne.  Da  det  forresten 
temmelig  sjeldne  navn  Rønnaug  just  er  brugeligt  i  bispens 
familie,  har  hun  maaske  været  beslegtet  med  denne. 

Blandt  Chytræus's  norske  korrespondenter  er  ogsaa 
Nils   Olufssøn   fra  Tønsberg   (Nicolaus   Olai   Tonsber- 


Epistolæ  D.  C  hy  træl  s.  099. 

1  1570  var  endnu  Paul  Paulssøn  slotsskriver  (N.  M.  Petersens 
Lit.  Hist.  1.  udg.  II  274).  Den  27  juli  ir>73  vidimerede  Simon 
Nilssøn  som  slotsskriver  en  forordning  af  Povel  Huitfeldt  (N.  gl. 
Love  IV  77^,  hvor  feilagtigen  staar  Thimenn  Nilsson). 
Norske  Rigsregistranter  II  07.  373,  oOO  og  698;  paa  registret 
er  der  gjort  to  personer  af  ham. 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSØN  OCI  HANS  SKRIFTER. 


325 


Oslo  Erik  Olufssøn  (Smaasvend),  der  omtales  nogle 
gange  i  reiseoptegnelserne  og  i  1597  som  enkemaiid  blev 
gift  med  mag.  Jens  Nilssøns  datter  Hillebprg.  ^ 

Den  videnskabelige  interesse,  som  ikke  blot  i  Oslo, 
men  paa  forskjellige  kanter  af  landet  rørte  sig  i  de  sidste 
30 — 40  aar  af  det  16de  aarhundrede,  skyldes  upaatvivlelig 
for  en  meget  stor  del  den  sterke  paavirkning  fra  Nord- 
tysklands  universiteter  og  videnskabsmænd,  navnlig  de  ro- 
stokske.  Dr.  Y.  Nielsen  har  kun  løselig  berørt  biskop 
Jens  Nilssøns  forhold  til  de  rostokske  lærde  Chytræus^ 
og  F  r  eder  us.  I  Chytræus's  trykte  brevsamling  omtales' 
Jens  Nilssøn  med  stort  venskab  og  varme.  Han  sendte 
ham  stadig  sine  skrifter  og  udbad  sig  hans  dom  om  dem. 
Hvilken  pris  biskopen  satte  paa  disse,  fremgaar  af  flere 
steder  af  hans  skrifter;  han  citerer  ham  jevnlig  ved  siden 
af  Melanchton,  Bugenhagen  og  Luther  selv  som  en  af 
kirkens  grundpiller.  Der  er  ingen  tvivl  om,  at  af  alle 
samtidige  lærde  har  han  sat  Chytræus  høiest  og  lært  mest 
af  ham.  Biskopens  svoger  Rasmus  Hjort  siger  ogsaa  i 
den  trøsteskri velse,  han  sendte  ham  ved  hans  hustrus  død, 
idet  han  henviser  ham  til  Chytræus's  skrift  „de  morte  et 
vita  æterna",  at  han  ved,  at  dette  skrift  ikke  blot  paa 
grund  af  det  udmerkede  indhold,  men  ligesaa  meget  for  for- 
fatterens skyld  er  ham  kjærere  end  noget  andet. 

Med  Chytræus's  svigersøn  Joh.  Frederus,  theo- 
logisk  professor  og  superintendent  i  Rostok,  stod  bispen 
maaske  i  endnu  hyppigere  forbindelse.  Da  hans  søn  Kri- 
stofer  opholdt  sig  i  Rostok,  var  Frederus  hans  „præceptor 
domesticus"  ^  og  har  rimeligvis  havt  ham  boende  i  sit  hus. 

^   Reiseoptegu.    s.  dl.   4r)8.   oCn.     Oplysiiinger  om  ham   af  H.  .L 

Huitfeldt  i  N.  Saml.  8vo  II  50.-). 
'-*   Indledn.  s.  68, 
^   Epistolæ  Chytræi  s.  ()90. 


526 


A.   E.  ERIKSEN. 


Frederus  tilegnede,  som  dr.  Nielsen  oplyser,  biskopen  et 
latinsk  theologisk  skrift.  Han  har  ogsaa,  ifølge  en  opteg- 
nelse  af  Schøning,  forfattet  et  „Epitaphiura"  i  anledning 
af  hans  første  hustrus  død  i  1583.  Dette  Epitaphium 
fik  plads  i  en  „Monodia"  i  samme  anledning,  hvilken  af 
Jens  Nilssøn  knyttedes  til  hans  ,,Specimen  Commentarii 
in  Genesin".  ^  Hverken  Frederus's  Epitaphium  eller  Jens 
Nilssøns  „Monodia"  omtales  af  dr.  Nielsen;  heller  ikke 
jeg  har  seet  dem.  Det  omtalte  skrift  af  biskopen  (,,Spe- 
<)imen")  udgaves  saa  snart  efter  hustruens  død,  at  Ffe- 
<ierus's  bidrag  maatte  komme  for  sent,  og  dette  er  derfor 
antagelig  tilligemed  den  nævnte  „Monodia"  kun  indheftet 
i  en  del  af  oplaget. 

4. 
Et  hidtil  ukjendt  skrift  af  mag.  Jens  Nilssøn. 

Paa  den  visitatsreise,  som  Jens  Nilssøn  i  1597  fore- 
tog i  Smaalenene  og  Baahus,  sees  han  at  have  bort- 
givet  til  prester  og  adelsmænd  eksemplarer  af  et  skrift, 
kaldet  „Proæmium  in  Genesin",  dels  ,,bundet  i  rød 
pergamente",  dels  „ubundet".  At  her  maa  tænkes  paa  et 
af  biskopen  selv  forfattet  skrift,  syntes  mig  straks  klart,  saa- 
meget  mere  som  han  ogsaa  ellers  som  god  ordensmand  pleier 
at  lade  opskrive  de  eksemplarer  af  sine  bøger,  som  han 
under  reiserne  bortskjænker.  Et  saadant  skrift  er  imid- 
lertid aldrig  nævnt  af  de  mange,  som  har  skrevet  om  Jens 
Nilssøn,  ligesaalidt  som  det  findes  i  literaturleksika  eller 
i   ,,Bibliotheca  Danica",   der   indeholder  fortegnelse  over. 


Johannes  Frederus  scripsit  Epitaphium  in  obitum  conjugis  Ep. 
Joh.  Nicolai  Aslo.,  insertum  hujus  monodiæ  in  obitum  conju- 
gis, annexæ  Speciraini  Commentarii  in  G-enesin.  (Schønings 
Excerpter  i  det  st.  kgl.  bibl.,  gl.  kgl.  saml.  4to  2830). 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSON  OG  HANS  SKRIFTER. 


327 


hvad  de  danske  offentlige  bogsamlinger  eier  af  dansk-norsk 
literatur.     Men  ved  at  blade  i  den  af  Nyerap  i  1808  ud- 
givne   katalog   over   det    trondhjemske   videnskabsselskabs  ' 
bibliothek   stødte  jeg   tilfældigvis   paa  bogens   titel.     Ved 
imødekommenhed    af   selskabets   direktion    har   jeg    faaet 
eksemplaret  —  visselig  det  eneste,  der  er  bevaret  —  til- 
laans  og  skal  give  en  kort  beskrivelse  deraf. 
Den  fuldstændige  titel  er  saalydende: 
2N  6ENESIN   Seu  priraum   Mosi  volumen   proæ- 
mium  Nuper  conscriptunij  &  in  Ledorio  Asloiensi  recitatum 
pridie   Dominicæ   Qvasimodogeniti,    nempe  secundo  mensis 
Aprilis   Anno   Gratiæ  M.DXCVIL     A   lOHANNE  NI- 
COLAI Asloiensis  &  Hammariensis  diæcesium  m  Norvegia 
Superintendente,    ROSTOCHII  Imprimebat  Stephanus  My- 
liander, 

Paa  titelbladets  bagside  er  trykt  nogle  latinske  di- 
sticba.  til  forfatterens  ære  forfattede  af  F  red  er  us  i  Ro- 
stok,  saalydende: 

EPIGRAMMA, 
Vt  vidit  Pietas,  Boreæ  quæ  P^wsid  in  oris 

ProtuUt  éloquii  deoderitate  siii, 
Lador,  att,  gelidum  Boream  septemqiie  triones 
Hæc  audire,  homini  commoda,  grata  Deo. 
JANV8  NIC0LE08  mea  laus,  mea  glmia  florens 
Eocsuperet  Pylii  prospera  Jota  senis, 

Johannes  Frederus. 
Bogen  udgjør  32  sider  i  liden  kvart.  Udstyret  er 
temmelig  tarveligt.  Det  forhaanden værende  eksemplar,  der 
er  særdeles  vel  konserveret,  har  af  forfatteren  selv  faaet 
paaskriften:  Dn?  Johanni  in  Vardal,  er  altsaa  en  gave 
til  sognepresten  Hans  Einarssøn,  der  ogsaa  af  dr.  Y.  Niel- 
sen er  nævnt  som  en  af  biskopens  gode  venner. 

Skriftet  er  tilegnet  medlemmerne  af  domkapitlet  og 


328 


A.  E.  p:riksen. 


presterne  i  Oslo,  af  hvilke  særlig  nævnes  hr.  Nils  Oluf s- 
søn,  mag.  Halvard  Guniiarssøn,  hr.  Claus  Berg, 
hr.  Hans  Søvrenssøn,  mag.  Jakob  Wolf  og  hr.  Pe- 
der Matssøn.  ^  I  tilegnelsen  omtaler  forfatteren,  at 
han  i  nærværelse  af  de  fleste  af  domkapitlets  medlemmer, 
af  en  del  andre  venner,  blandt  hvilke  mag.  Kr  is  to  f  er 
Hjort  var  den  vigtigste  (inter  quos  præcipuus  erat  M. 
Christophorus  Cervinus,  vir  egregia  eruditione  &  virtute 
clarus),  samt  desuden  af  hele  skolen  nylig  har  holdt  det 
indledningsforedrag  til  sine  forelæsninger  over  Genesis,  som 
han  nu  har  bestemt  sig  til  at  udgive  i  trykken  og  tilegne 
de  nævnte  mænd.  Dedikationen  er  dateret  Oslo  den  10 
april. 

Selve  foredraget  har  denne  overskrift:  In  primum 
librum  Moysi,  qui  Genesis  inscribitur,  Præfatiuncula,  ha- 
bita  Asloiæ  Die  Saturni  2  Apr.  Anno  Domini  1597. 

„Mine  forelæsninger,  kjære  tilhørere,"  begynder  han, 
„som  hidtil  har  været  afbrudte  ved  mine  hyppige  reiser 
og  andre  forhindringer,  har  jeg  nu  besluttet  med  Guds 
hjælp  at  fortsætte."  Han  ud vikler  derefter  i  almindelig- 
hed,  hvorledes  intet  er  nyttigere  og  nødvendigere  for  men- 
nesket end  at  betragte  Guds  ord.  Særlig  finder  han,  at 
første  Mosebog  giver  anledning  til  at  tale  om  alt,  hvad 
der  tjener  til  den  kristnes  tarv  baade  for  dette  liv  og  det 
tilkommende.  Han  agter  at  anlægge  sine  forelæsninger  i 
(»n    kort  og   summarisk   form,   greit   og  klart,   uden  stort 

^  ttc^-vorendis  viris,  doctriiia,  pietate,  sapientia,  humaiiitate,  et 
nuiltia  Spiritus  saiicti  doriis  præstantibus,  Dn.  Nicolao  Olai  lilio, 
pastori  Asloensi:  M.  Haluardo  (Junnario  Theologo:  Domino 
(/laudio  Bergio  Cantori:  Duo.  Johaniii  Severino  Ripensi:  M. 
Jacobo  .Jacobæo  Volfio  Otthoniensi :  &  Dn.  Petro  Matthiæ  Mor- 
siaiio,  rcli(iuis(iuo  Dominis  Caj)itularibu8  &  verbi  ministris  hie 
Asloi««.  tratribua  in  Oiristo  charissimis  S. 


OM  BISKOP  MAG.  JENS  NILSSØN  OG  HANS  SKRIFTER,  329 

apparat.  At  udarbeide  lærde  og  vidtløftige  afhandliiiger 
or  ikke  nødvendigt.  og  vilde  heller  ikke  falde  saa  let  for 
ham  paa  grund  af  de  daglige  henvendelser  og  beskjæfti- 
gelser,  som  hans  stilling  medfører,  ligesom  ogsaa  forme- 
delst arbeider  og  vanskeligheder,  sDm  visitatserne  bringer, 
og  mange  andre  ting,  der  lægger  beslag  paa  hans  tid. 
Ogsaa  i  dette  indledningsforedrag  vil  fremstillingen  have 
mere  tilfælles  med  den  daglige  samtales  udtryksmaade  end 
med  en  omhyggelig  udarbeidet  tale. 

Her  er  ikke  stedet  for  en  sammenhængende  iidred- 
ning  af  skriftets  indhold.  Af  enkeltheder  skal  jeg  kun 
pege  paa  den  lovtale  over  astronomiens  studium,  hvortil 
skabelseshistorien  giver  forfatteren  anledning.  Himmelens 
lys,  siger  han,  er  plantede  paa  firmamentet  ikke  blot  for 
at  skaffe  varme  og  lys  og  for  at  afdele  døgnets  og  aarets 
tider,  men  ogsaa,  ut  sint  signa  pluviarum  &  imbrium  ac 
tempestatum,  &  annonæ,  valetudinis  &  temperiei  in  cor- 
poribus  hominum  &  reliquorura  animantium,  &  originis  ac 
mutationis  atque  excidii  imperiorum,  regnorum  &  urbium, 
pacis  item  &  belli  o.  s.  v.  Astronomien  var  for  Jens 
Nilssøn  som  for  hele  ^  hans  samtid  uadskillelig  fra  astro- 
logien. —  Idet  han  taler  om  dødens  magt,  der  bortriver 
den  høiest  stillede  som  den  fattigste,  minder  han  tilhø- 
rerne om  fru  Katharina  G-yldenstjernes  for  alle  saa  sør- 
gelige død  (paa  Akershus)  den  8  marts  det  foregaaende 
aar.  —  Ganske  i  tidens  smag  er  det,  at  klassiske  au- 
toriteter, som  Platon,  Aristoteles,  Xenofon  og  Demokrit, 
Cicero  og  Plinius,  paaberaabes  i  et  foredrag  af  væsentlig 
religiøs  karakter.  Dette  forekommer  mindre  stødende  her, 
hvor  selve  fremstillingen  og  sprogbehandlingen  minder  ikke 
lidet  om  de  klassiske  mønstre;  Jens  Nilssøn  bevæger  sig 
i  det  latinske  sprog  ikke  blot  med  lethed,  men  tillige  med 

Hist  Tidaflkr.  2.  R.  VI.  22 


330 


A.  E.  ERIKSEN. 


en  vis  vennstas  og  uden  de  mange  kunster,  som  senere 
kom  paa  mode. 

Det  er  for  de  tider  ret  merkeligt,  hvor  hurtig  bo- 
gens udgivelse  er  besørget:  fortalen  er  skreven  10  april, 
og  i  de  første  dage  af  juli  havde  biskopen  allerede  faaet 
sine  eksemplarer  fra  bogtrykkeren  i  Rostok.  Sandsynligvis 
har  Frederus  været  hans  mellemmand  i  Rostok  og  saa- 
ledes  faaet  leilighed  til  at  tilføie  sit  „ Epigramma".  Sam- 
tidig har  vistnok  biskopen  sendt  ham  ogsaa  et  andet  ar- 
beide til  trykning;  thi  den  2  august  lod  han  „ skrive  et 
brev  til  Prederum  i  Rostok  de  carmine  imprimendo,  som 
han  (Frederus)  haver  hos  sig."  Rimeligvis  er  digtet  blevet 
trykt,  men  ethvert  spor  deraf  er  nu  forsvundet. 

Jens  Nilssøns  „Proæmium"  afgiver  forøvrigt  et  nyt 
vidnesbyrd  om  hans  store  virkelyst.  Vi  ser  af  dette  s^ft, 
at  han  jevnligen  har  pleiet  at  holde  theologiske  foredrag 
paa  skolens  læsestue  (lectorium),  hvor  da  foruden  skole- 
ungdommen  ogsaa  mange  andre  har  været  hans  tilhørere. 
Han  har  saaledes  deltaget  i  den  virksomhed,  som  i  em- 
beds  medfør  paalaa  hans  ven,  læsemesteren  Halvard  Gun- 
narssøn. 


EN  BEMÆKKNING  OM  JACOB  ZIEGLER. 

AF 
Dr.  LUDVIO  DAAE. 


1  nærværende  Bind  af  dette  Tidsskrift  har  Antikvar 
N.  Nicolay  sen  meddelt  en  Afhandling  under  Titelen  „  Atter 
om  Throndhjems  Domkirke".  Det  er  ikke  min  Hensigt 
at  indlade  mig  paa  noget  af  de  tvivlsomme  Spørgsmaal  i 
denne  Kirkes  Bygningshistorie,  men  alene  kortelig  at 
paavise,  at  en  Paastand,  som  den  ærede  Forfatter  for 
anden  Gang  her  har  fremsat,  rigtignok  uden  noget  For- 
søg  paa  at  begrunde  den,  nemlig  at  Jacob  Ziegler  per- 
sonlig har  seet  og  besøgt  Throndhjem,  er  fuldkommen 
ubevislig  og  vildledende. 

Jacob  Ziegler  var  en  tydsk  Forfatter  (f.  i  Landshut 
1480,  død  i  Passau  1549),  der  har  efterladt  Skrifter  af  theo- 
logisk,  historisk,  geographisk  og  astronomisk  Indhold.  Han 
har  foretaget  adskillige  Reiser  i  Sydeuropa.  En  fra  Messe- 
nius  stammende  Beretning  om,  at  han  af  Gustav  Vasa 
skulde  have  været  indkaldt  til  Sverige  (ja  endog  ansat 
som  Professor  ved  det  Universitet  i  Upsala,  som  denne 
Konge  ikke  anlagde  eller  gjenoprettede !),  er  som  saa- 
mange  andre  Messeniana  kun  opdigtet  og  nu  tilstrækkelig 
gjendreven  af  hint  Universitets  lærde  Historieskriver 
Claes  Annerstedt,   der  anfører,   at  „der  hverken  i  inden- 

22* 


332 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


landske  eller  udenlandske  Kilder  findes  nogetsomhelst 
Spor  til,  at  Ziegler  har  været  her,  og  at  Z.  var  en  alt- 
for bekjendt  Mand  til,  at  en  saadan  Kjendsgjerning  skulde 
være  ganske  fortiet."^ 

Af  Zieglers  Skrifter  er  det,  som  her  vedkommer  os, 
hans  Schondia,  en  paa  Latin  forfattet  Beskrivelse  over 
Sverige  og  Norge  med  de  disse  Riger  d engang  tilhørende 
Bilande.  Skriftet  udkom  for  første  Gang  i  Strassburg 
(Argentoratum)  1532  og  derpaa  i  1536.  Senere  blev 
Bogen  et  Par  Gange  optrykt  i  Forening  med  Albert 
Krantz^s  Chronica  regnorum  aquilonarium  (i  Frankfurt 
1575  og  1583).  I  disse  Udgaver  er  det  egentlig,  at  man 
senere  i  Norden  har  kjendt  og  benyttet  Zieglers  Schondia^ 
saasom  de  ældre  Udgaver  snart  ble  ve  store  Sjelden - 
heder.  Da  imidlertid  de  frankfurtske  Optryk  ikke  vare 
fuldstændige,  har  H.  Hildebrand  gjort  Historiens  Venner 
en  stor  Tjeneste  ved  paany  at  aftrykke  Skriftet  efter 
editio  princeps  i'Geografiska  Sektionens  Tidskrift,  B.  I. 
Om  denne  Udgave  og  om  Zieglers  Bemærkninger  ora 
Norge  har  jeg  allerede  ved  en  tidligere  Leilighed  havt 
Anledning  til  nogle  Udtalelser,*  hvilke  her  ikke  skulle 
gjentages. 

Naar  man  gjennemlæser  Schondia,  vil  man  ikke  finde 
den  fjerneste  Antydning  til,  at  Ziegler  har  besøgt  enten 
Sverige  eller  Norge.  Han  beraaber  sig  aldrig  paa  Selv- 
syn, men  angiver  derimod  de  svenske  og  norske  Mænd, 
med  hvem  han  i  Rom  har  gjort  Bekjendtskab,  og  af 
hvis  mundtlige  Beretninger  han  har  øst  sin  Kundskab. 
Disse  vare  for  Norges  Vedkommende  de  to  nidarosiske 
Erkebiskopper    Erik  Walkendorff,    som   døde   ved  Curien 


*  0.  Annerstedt,  Upsala  Universitets  Historie,  I.  S.  54. 

*  Norsk  Maanedsskrift,  udg.  af  D.  Meidell,  I.  S.  27o— 278. 


EN  BEMÆRKNING  OM  JACOB  ZIEGLER. 


333 


1622,  og  Olaf  Engebretssøn,  som  i  det  følgende  Aar  begav 
sig  derhen  for  at  søge  Bekræftelse  paa  Capitlets  Erke- 
bispevalg. 

Det  kan  derfor  ikke  andet  end  forundre,  naar  man 
først  i  Norske  Magasin,  udg.  af  N.  Nicolaysen  (1,  Christiania 
1858,  S.  147),  læser,  at  Ziegler  „i  Slutningen  af  1531 
eller  noget  senere  opholdt  sig  i  Throndhjem",  samt  at  hans 
Ytring  om  Kirken  (at  den  ikke  havde  sin  Lige  i  Christen- 
heden)  „kan  have  gaaet  som  et  Sagn  i  Throndhjem  fra 
den  Tid,  han  opholdt  sig  der"  (!),  og  saa  atter  nu  29 
Aar  senere  møder  den  samme  Fortælling  om  „den  tydske 
Forfatter  Ziegler,  som  besøgte  Kirken  kort  efter  dens  Brand 
i  1531"  (Norsk  hist.  Tidsskr.,  2.  R,  VI,  S.  195). 

.    Det  Sted  i  Zieglers  Schondia,    som  Nicolaysen  har 
misforstaaet,  lyder  saaledes: 

Crepido  circum  altare   comipta   fuit   iiicendio,    haec   repara- 
batur  eo  tempore,  quo  ista  scribimus,  in  quam  impensae  imputantur 
ad  Vn.  m.  aureorum, 
o: 

Bygningen  omkring  Alteret  har  været  ødelagt  af  en  Ildc- 
brand,  men  var  under  Reparation  paa  den  Tid,  da  jeg  skriver  dette, 
og  Udgifteme  hertil  beregnes  til  7000  Gylden. 

Den  Brand,  hvorpaa  man  efter  Nicolaysens  Forme- 
ning her  har  at  tænke,  maa  altsaa  være  den  bekjendte 
Ulykke,  som  overgik  Throndhjems  Domkirke  den  3die 
Mai  1531.  Efter  denne  Brand  skulde  altsaa  Ziegler  have 
været  tilstede  i  Throndhjem.  Men  da  hans  Bog  Schondia, 
hvoraf  de  citerede  Ord  ere  hentede,  udkom  i  Strassburg 
det  følgende  Aar  1532,  maatte  følgelig  i  denne  korte  Mellem- 
tid  disse  tre  Begivenheder  være  foregaaede:  1)  Domkirkens 
Reparation,  2)  Zieglers  Hjemreise  til  Tydskland  og  3)  Ud- 
givelsen  af  det  Verk,  hvori  Notitsen  forekommer.  Men 
heri  ligger  en  hel  Række  af  Usandsynligheder,   af  hvilke 


334 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


de  fleste  ere  saa  iøinefaldende,  at  de  ikke  engang  behøve 
at  udvikles. 

Hvad  der  i  Særdeleshed  er  at  bemærke,  er  dog 
dette,  at  den  kostbare  Reparation  af  1531 — 32,  som  Ni- 
colaysen  altsaa  statuerer,  intetsteds  omtales  og  derhos 
i  og  for  sig  er  omtrent  utænkelig.  Man  maa  nemlig  først 
have  for  Øie,  at  en  saadan  Reparation  ikke  kan  være 
foregaaet  efter  nogen  andens  Initiativ  end  Erkebispens, 
og  dernæst  maa  der  tåges  i  Betragtning,  i  hvilke  Omstæn- 
digheder  Erkebisp  Olaf  paa  den  Tid  befandt  sig. 

Ganske  vist  brugte  han  sin  Domkirkes  Brand  som 
Paaskud  til  at  unddrage  sig  fra  at  møde  ved  en  til  denne 
Sommer  berammet  Herredag  i  Danmark.  Men  ligesaa  vist 
er  det,  at  han  paa  den  Tid  beskjæftigede  sig  med  Planer, 
som  ei  alene  optog  hans  Tid,  men  som  ogsaa  i  særlig 
Grad  stillede  Fordringer  til  hans  og  Erkesædets  Indtægter, 
under  hvilke  som  bekjendt  Domkirkens  paa  den  Tid  vare 
inddragne.  Han  stod,  som  Enhver  ved,  netop  i  Under- 
handlinger med  Christiern  den  anden,  der  just  forberedte 
sin  Tilbagevenden  til  Norden,  og  som  ogsaa  indtraf  i 
Norge  inden  Aarets  Udgang.  Ligeledes  er  det  bekjendt, 
at  Olaf  samlede  alt,  hvad  samles  kunde,  til  denne  Konges 
Bistand  og  gjentagne  Gange  sendte  forholdsvis  betydelige 
Summer  til  Oslo.  Han  har  saaledes  hverken  havt  Tid 
eller  Raad  til  at  anvende  nogen  større  Sum,  end  sige 
7000  Dukater  til  Domkirkens  TJdbedring  paa  den  Tid 
eller  overhovedet  nogensinde  i  de  Aar,  han  endnu  havde 
tilbage  som  Erkebisp.  Hele  hans  Tid  og  al  hans  Kraft 
var  '  fuldt  optagen  af  hans  ulykkelige  politiske  Virk- 
somhed. 

Det  er  derhos  utvivlsomt,  at  netop  den  overdrevne 
Ros,  som  Ziegler  giver  Kirken: 


EN  BEMÆRKNING  OM  JACOB  ZIEGLER. 


335 


„Extat  hodie   ecclesia   cathedralis   argumentum  veteris  felici- 
tatis,  cui  magnitudine  et  laborati   lapidis  artilicio  par  opus  non  est 
sub  orbe  Christiano", 
o: 

Cathedralkirken  er  den  Dag  idag  et  VidnesbjTd  om  gammel 
Herlighed,  og  dens  Lige  i  StøiTelse  og  Kunst  findes  ikke  i  Chri- 
stenheden, 

snarest  taler  imod,  at  Ziegler  skulde  have  seet  den  med 
egne  Øine.  Thi  havde  dette  været  Tilfældet,  vilde  en  Forfat- 
ter, dér  notorisk  havde  seet  Tydsklands  og  Italiens  største 
Bygverker,  dog  ikke  lettelig  have  gjort  en  saa  urimelig 
Berøærkning,  allerhelst  paa  en  Tid,  da  Ødelæggelsen  i  den 
Grad  havde  rammet  vor  Domkirke.  Hans  overdrevne 
Omtale  af  denne  forklares  i  ethvert  Fald  lettere  som  en 
Gjenlyd  af  de  norske  Erkebispers  begeistrede  Omtale  af 
^den  for  den  lyttende  Fremmede. 

Derimod  turde  den  rimelige  og  sandsynlige  Fortolk- 
ning af  Zieglers  Sted  om  Reparationen  være  følgende: 
Erik  Walkendorfif,  der,  som  bekjendt,  virkelig  varmt  in- 
teresserede sig  for  sin  Domkirke,  har  fortalt  Ziegler  om 
sin  Virksomhed  i  denne  Retning  og  om  de  Arbeider,  der 
paa  hans  Tid  foregik  i  samme.  Ordene  eo  tempæ'e,  quo 
idd  scribimits  ere  ikke  til  Hinder  for  en  saadan  Antagelse, 
thi  vel  udkom  Bogen,  hvori  de  findes,  først  1532,  men 
der  er  saa  langt  fra  noget  i  Veien  for,  at  den  kan  være 
nedskreven  paa  samme  Tid  (o:  ca.  1522 — 1523),  da  Zieg- 
ler i  Rom  af  derværende  nordiske  Prælater  erholdt  de  Med- 
delelser, paa  hvilke  den  hviler,  at  det  meget  mere  er 
langt  sandsynligere,  at  han  strax  har  nedskrevet  disse 
Fortællinger,  end  at  han  skulde  have  biet  dermed  til  et 
halvt  Snes  Aar  senere.  At  Udgivelser  udsættes,  er  der- 
imod noget,  der  som  oftest  er  skeet,  og  som  fremdeles  sker. 

Det  er  altsaa  min  Paastand,  at  Zieglers  personlige 
Besøg  i  Norden  i  Almindelighed  og  i  Throndhjem  i  Sær- 


336 


Dr.  LUDVIG  DAAE. 


deleshed  er  en  ikke  alene  ubevislig,  men  tillige  en  i  høi 
Grad  usandsynlig  Antagelse.  Og  da  hans  Schondia  er 
en  ikke  uvigtig  Kilde  til  vor  ældre  Greographi,  har  det  sin 
Interesse,  at  den  bedømmes  fra  det  rette  Standpunkt,  og 
at  det  fastholdes,  at  det  er  med  vore  to  sidste  Erke- 
bispers Fortællinger,  ikke  Zieglers  egne  lagttagelser,  vi  i 
hans  Skrift  have  at  gjøre* 

Thi  Enhver  vil  indse,  at,  dersom  Nicolaysen  havde 
Ret,  og  Ziegler  altsaa  skrev  om,  hvad  han  selv  havde 
seet,  da  maatte  „Schondia^^  blive  at  henføre  til  en  helt 
anden  Kategori,  end  den,  det  virkelig  tilhører.  Det  maatte 
nemlig  da  betragtes  som  en  Reisebeskrivelse.  Men  det  er 
alene  en  Gjengivelse  paa  anden  Haand  af  nordiske  Mænds 
Fortællinger  og  Meddelelser  under  deres  Ophold  i  Rom» 


OM  BETYDNINGEN  AF 

HERAD   OG  HERADS-KIRKJA 

I  DE  ÆLDRE  KEISTENRETTEE. 

AF 

A.  TARANGER, 

ASSISTENT    VED    RIGSABKIVET. 


JDlandt  de  forfattere,  som  har  skrevet  om  vor  gamle 
hereds-inddeling  og  dens  forhold  til  den  ældste  sogne- 
inddeling,  har  der  hersket  og  hersker  der  vistnok  den 
dag  idag  uenighed  med  hensyn  til  betydningen  af  herad 
og  herads-JdrJcja  i  de  gamle  love.  Nogle  vil  have  herad 
til  at  betyde  det  samme  som  fjordungr,  dttungr  eller 
pridjungr;  andre  antager  derimod,  at  det  har  en  selv- 
stændig  betydning,  idet  det  betegner  et  mindre  distrikt 
end  fjerdingen  eller  tredingen,  medens  de  intet  bestemt 
synes  at  ville  udtale  om  dets  forhold  til  ottingen.  Skulde 
man  vurdere  de  forskjellige  opfatninger  efter  de  mænd, 
som  har  gjort  sig  til  talsmænd  for  dem,  vil  man  have 
vanskeligt  for  at  gi  ve  den  ene  eller  den  anden  fortrinnet; 
thi  den  første  repræsenteres  af  mænd  som  Konrad  Mau- 
rer, Keyser  og  Ebbe  Hertzberg,  den  sidste  af  P.  A, 
Munch,  geheimearkivar  A.  D.  Jørgensen  og  tildels 
af  professor  Fr.  Brandt.  Da  imidlertid  ingen  af  de 
nævnte  forfattere  har  gjort  sagen  til  gjenstand  for  en 
mere   indgaaende   drøftelse    eller   forsøgt   at  sammenstille 


338 


A.  TARANGER. 


det  materiale,  hvorfra  bidrag  kan  hentes  til  spørgsmaalets 
løsning,  har  jeg  vovet  at  offentliggjøre  de  resultater, 
som  jeg  selv  under  min  syslen  med  de  herhen  hø- 
rende kilder  er  kommet  til,  i  det  haab,  at  selv  om  de 
ikke  er  uangribelige,  kunne  de  dog  maaske  lette  andre 
veien  til  en  rigtigere  opfatning. 

Da  de  nærmestliggende  kilder,  nemlig  de  gamle  love, 
som  bekjendt  er  forskjellige  for  de  forskjellige  dele  af 
landet,  kan  spørgsmaalet  om  hereds-inddelingens  forhold 
til  andre  distrikts-inddelinger  foreløbig  ialfald  kun  besvares 
landsdelsvis ;  og  de  almindelige  slutninger,  hvorom  der 
senere  kan  blive  tale,  vil  komme  til  at  bero  paa  de  resul- 
tater, som  en  undersøgelse  af  de  enkelte  landskabslove 
maatte  føre  til.  Vi  gaar  derfor  straks  over  til  en  saadan 
og  begynder  med  Borgarthingsloven. 

1  Borgarthingslovens  ældre  kristenret  forekommer 
alene  Jylki  og  herad  som  distrikts-betegnelser,  I  recen- 
sion  I,  kap.  8^  siges,  at  fylkerne  er  tre  i  tallet,  hvilket 
svarer  til  de  i  den  ældste  kjendte  fylkesliste  nævnte: 
Rænafylki,  Vingulmørk  og  Vestfold-  Af  fylkes-kirker 
nævnes  sammesteds  to  i  hvert  fylke,  noget,  som  maaske 
turde  antyde  en  halvfylke-inddeling,  idet  man  maa 
tænke  sig,  at  fylket  i  den  ældste  tid,  da  der  i  samme 
ikke  fandtes  flere  kirker  end  disse  to,  var  delt  i  to 
sogne,  hvert  af  et  halvfylkes  udstrækning.  Halvfylker 
(hålfur)  er  imidlertid  et  ord,  som  ikke  forekommer  i 
loven,  og  bortseet  fra  det  ovennævnte  forhold  med  fylkes- 
kirkerne  antydes  det  heller  ikke;  det  paaligger  saaledes 
f.  ex.  alle  fylkes-mænd  at  vedligeholde  fylkes-kirkerne. 

Herad  forekommer  hyppig  og   al  tid  som  en  under- 


^    NgL  I,  343,  cfr.  n,  16  (358)  og  III,  11  (367). 
^    Norsk  hist.  tidsskr.,  IV,  478. 


HERAD    OG   HERADS-KIRKJA.      .  339 

afdeling  af  fylket.  Af  bestemte  bereder  nævnes  blot 
Osloar  herad  (kap.  8).^  Forresten  falder  heiiedet  sam- 
men med  sognet.  Hereds-kirken  (herads-kirkja)  er  he- 
redets  sognekirke,  og  alle  heredsmænd  har  at  vedlige- 
bolde  den.^  Sognepresten  kaldes  hereds-prest  (herads- 
prestr);^  han  skal  ikke  forlade  beredet  (o:  sognet)  uden 
beredsmændenes(o:  sognebøndernes)  tilladelse ;  man  ser, 
hvor  gjennemført  identiteten  er  mellem  beredet  og 
sognet  i  lovens  sprogbrug.  Dette  er  heller  ikke  paafal- 
dende;  tbi  intet  var  rimeligere,  end  at  man  ved  den  første 
sognedannelse  gik  ud  fra  en  allerede  existerende  di- 
strikts-inddeling;  det  samme  kan  paavises  ikke  blot  i 
de  to  andre  skandinaviske  lande,  men  tillige  i  Eng- 
land, i  Tyskland*  og  vel  maaske  ogsaa  andensteds. 
Man  kan  derfor  heller  ikke  være  i  tvil  om,  at  det 
herad,  som  her  optræder  som  kirkesogn,  er  identisk 
med  det  gamle  tbingsogn;  ja,  man  bliver  omtrent  nødt, 
til  at  fastholde  denne  opfatning,  naar  man  ser  beredet  frem- 
træde  som  en  fast  organiseret  tbing-kreds,  selv 
om  det  er  til  vidneførsel  i  sager,  hvor  bøderne  til- 
falder biskopen.     Det  beder  nemlig  i  I,  17:^     „Nu  hvis 


^   Der  laa  en  fylkes-kirke  paa  Åkre  i  Osloar  herad e. 

«   Kap.  8. 

»   Kap.  12  (Ngl.  I,  346). 

*  Om  heredskirker  i  Danmark  se  Ny  kirkehist.  samlinger,  III, 
829  ff. ;  i  Sverige,  se  Schlytters  Ordbok  till  samlingen  af  Sve- 
riges gamla  lagar  sub  voce.  I  England  gik  man  ud  fra  tun- 
scipet,  se  Stubbs,  The  constitutional  history  of  England, 
vol.  I,  227.  For  Tysklands  vedk.  kan  jeg  blot  henvise  til 
Maurers  bemerkning  i  hans  „  Beitrage  zur  rechts-gesch.  des 
germ.  nordens",  hefte  1,  118. 

»  Ngl.  I,  351  f.  cfr.  II,  26  (362)  og  III,  23  (372).  Nu  ef  mol 
|)au  værda  misgor  i  herade,  ef  biskups  armadr  lytr  rett  å,  |)a 
skal  han  stæfna  J)ing  i  herade,    skera  bod  upp  firer  |)ui  pingi, 


340 


A.  TARANGER. 


saadanne  forseelser,  som  bispens  aarmand  har  at  kræve 
bøder  for,  forefalder  i  beredet,  da  skal  han  stevne 
thing  i  beredet  og  skjære  budstikken  op  for  det  thing 
og  lade  den  gaa  omkring  i  beredet;  hver  mand  er  for- 
pligtet  til  at  søge  hereds-tbinget.  Nu  er  tbinget 
sat,  da  skal  bispens  aarmand  staa  op  (og  sige):  „Jeg 
har  børt,  at  man  i  beredet  bar  begaaet  forseelser,  som 
bispen  bar  at  kræve  bøder  for"  —  han  skal  saa  sige, 
hvad  det  gjælder  —  „nu  vil  jeg  vide,  om  1  tidligere  bar 
børt  noget  til  denne  sag."  Hvis  fjerdeparten  af  de  be- 
reds-mænd,  som  er  tilstede  der  paa  tbinget,  tilstaar,  at 
de  tidligere  kjender  til  sagen,  da  er  den  beredsfløt  ifølge 
loven."  Selv  om  man  ikke  hefter  sig  ved  andet  end  den 
bestemmelse:  hver  mand  er  forpligtet  til  at  søge  heredsf 
tbinget,  er  det  dog  tilstrækkeligt  til  at  overtyde  os 
om,  at  alle  disse  regler,  som  her  i  kristenretten  ere  op- 
stillede  for  bereds-tbingets  sammenkaldelse  i  geistlige  an- 
liggender, er  en  reminiscens  fra  den  gamle  verdslige  lov- 
givning, og  at  bereds-thinget  nu  og  før  er  det  samme, 
hvad  tbing-sognets  størrelse  betræffer.  Videre  kan  ud- 
viklingen  neppe  være  fremskreden,  da  vor  lov  blev  ned- 
skreven, o:  omkr.   1140. 

Men  maatte  ikke  denne  beredets  identitet  med  sognet 
blive  skjæbnesvanger  for  selve  hereds-begrebet,  og  maatte 
ikke  udviklingen^  gaa  i  den  retning,   at  man  efterhaanden 


lata  fara  herad  innan;  hver  madr  er  skyldrat  sætia  (v.  1.  sækia) 
heraz  |)ing.  Nu  er  |)ing  sætt,  ps.  skall  biskups  armadr  upp 
.standa.  Ek  hefe  J)ætt  hæyrt,  at  madr  hafe  misgort  i  herade 
um  J)æt  maU,  er  biskup  lytr  reet  a.  sægia  til  saka  slikt  en  er. 
Nu  vil  ek  psot  vita,  ef  |)er  hafer  liæyrt  |)ætt  mall  fyr.  Ef 
fiordungr  heraz  manna  |)æirra,  er  J)ær  ero  a  |)ingi,  er  fyr 
kvedaz  hæyrt  hafa  J)æt  mall,  pa.  hæitir  J)æt  heraz  flæytt  at 
laghum. 


HERAD    OG    hERADS-KIRKJA,     .  341 

med  herad  ikke  længere  forbandt  forestillingen  om  det 
distrikt,  der  oprindelig  laa  indenfor  heredets  grænser,  men 
simpelthen  sognet,  og  saaledes  berederne  blive  mindre 
og  mindre,  jo  mere  sognene  voksede  i  antal? 

Dette  synes  virkelig  at  have  været  de  fleste  forfat- 
teres mening.  1  Men  kildeme  kan  neppe  siges  åt  støtte» 
en  saadan  opfatning.  Det  synes  at  have  været  en  almin- 
delig  feil  hos  forfatterne,  at  de  har  gaaet  ud  fra  som 
givet,  at  det  oprindelige  herad  var  et  forholdsvis  stort 
distrikt;  kilderne  antyder  i  virkeligheden  netop  det  mod- 
satte,  og  det  er  idethele  fuldstændig  vilkaarligt,  naar 
man  f.  ex.  i  de  gamle  love  vil  have  herad  til  at  be- 
tegne et  mindre  distrikt  end  det  oprindelige,  gamle 
hered.^  Hvis  herad  overhovedet  nogensteds  staår  i 
sin  oprindelige  betydning,  saa  er  det  i  Borgarthings- 
lovens  og  Eidsivathingslovens  kristenretter;  vi  eier  ialfald 
ingen  ældre  kilder  til  dette ^begrebs  bestemmelse. 

Man  kan  ogsaa  ad  anden  vei  overbevise  sig  om,  at 
sogne-inddelingen  ialfald  ikke  i  Borgarthingslagen  har 
faaet  bngt  med  hereds-inddelingen.  I  Bergheims  herad 
(Bærum)  er  der  saaledes  to  kirkesogne,  nemlig  Tun  ei  ms 
sokn  i  Bergheimi^  (o:  vestre  Bærum)  og  Hasleims 
sokn  i  Bergheims  herafte*  (o:  østre  Bærum).  Her 
er  altsaa  heredet  delt  i  to  sogne,  uden  at  derved  er  bragt 
nogen  forstyrrelse  ind  i  begrebet:  Bergheims  herad. 
I  Vett  a-h  era 3  i  Ranrike  er  der  ca.   1400  ikke   mindre 


se  f.  ex.  Keyser:  Efterladte  skrifter,  2,  156. 
Brandts  retshistorie,  II,  163. 

Eysteins  jordebog,  registret.    VestraBergheimshcrad  fore- 
kommer i  D.  N.  n,  no.  3oO  (aar  1359):    æystra  B.  h.  sst.  IV. 
no.  767  (a.  1407j;    men  ved  siden  af  forekommer  her  som  hos 
Eystein  Bergheims  herad,  DN.  IV.  no.  419  (a.  1361). 
Eyst.  s.  277. 


342 


A.  TARANGER. 


end  fem  sogne:  Nesinar  sokn,  Hodals  s.,  Lumu- 
landa  s.,  Skeifijofs  s.,  Tjarnéyar  s./  i  Borfierna 
herad  sammesteds  3  sogne:  Ønyndadals^  sokn  (Ening- 
dals  s.),  Nafastafia  s.  og  Moa  s.^  I  almindelighed 
falder  dog  endnu  paa  biskop  Eysteins  tid  (ca.  1400) 
•beredet  og  sognet  sammen,  saaledes  nævnes  i  bans  jorde- 
bog  paa  Vestfold:  Stokka  beråd*  og  sokn,  Skeid- 
auga  b.ogs.,  Sanda  b.  ogs.;  paaGrenland:  Soleima 
b.  og  s.,  Sauda  b.  og  s.,  Lunda  b.  og  s.,  Nes  b.ogs., 
Bjår  b.  og  kirkja;  andetsteds  faldt  de  vistnok  sammen, 
men  bavde  forskjelligt  navn,  idet  sognet  benævnedes 
efter  kirken.  Skogbeims  beråd  bed  saaledes  Aska 
sokn,  Oslo  beråd  A  krs  sokn.  Exemplerne  kan  for- 
fleres, men  de  anførte  maa  være  tilstrækkelige  til  at  godt- 
gjøre, at  den  gamle  bereds-inddeling  ikke  saa  let  gik  i 
forglemmelse,  som  man  bidtil  synes  at  bave  anta^et. 
Den  bar  overlevet  den  senere  sogne-inddeling,  ligesaavel 
som  den  tidligere  skibrede-inddeling,  og  naar  Muncb 
for  Ranrikes  vedkommende  antager,  at  dets  16  skibreder 
svarede  til  de  nuværende  bereder,  saa  er  derved  at 
merke,  at  blot  for  12  af  disse  ved  ban  selv  at  anføre 
benævnelsen  herad,  og  af  disse  tindes  blot  —  to  i  Ey- 
steins jordebog,  nemlig  Borderna  herad  og  Vetta  heraå,^ 
Men  selv  om  skibrederne  ber  faldt  sammen  med  berederne, 
saa  maa  dog  dette  være  rent  tilfældigt  og  snarere  betrag- 
tes  som  en   undtagelse    end    som   en  regel,  bvilket  ogsaa 


se  registret  til  Eysteins  jordebog;  ofr.  Munchs  hist.  geogr.  be- 
skrivelse over  Norge,  198. 
Eyst.  s.  396. 
ibid.,  registret. 

Stokka  herad  forekommer  i  jordebogen  engang  under  sit  gamle 
navn:  Angr  eims  herad,  s.  233. 
so  regist.,  cfr.  Munch,  1.  c.   197. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  343 

synes  at  være  Munchs  mening,  naar  han  siger,  at  „skib- 
rede-inddelingen  var  aldeles  uafhængig  af  hereds-indde- 
. lingen",^  og  denne  sætnings  sandhed  stadfestes  noksom 
ved  forholdet  ellers  i  Borgarthingslagen,  idet  hele  stræk- 
ningen  fra  Kamhhorn  (Kambo)  til  Ryggjarbit  indbefattede- 
blot  16  skibreder,  hvis  fordeling  paa  de  forskjellige  fylker 
ikke  kjendes;  men  saa  meget  ved  man  ialfald  med  vished, 
at  skibredeme  her  ikke  i  regelen  faldt  sammen  med  he*re- 
derne,^  idet  f.  ex.  hele  Grenland  tilligemed  Hiterdal  kun 
synes  at  have  udgjort  ét  skibrede,^  og  paa  Vestfold 
indbefattede  f.  ex.  Numadals  skipreida  Laurdals,  Hedr-* 
ums,  Brunlanæs,  Tjøllings  og  Sandehereds  preste- 
gjeld.* 

Der  er  imidlertid  endnu  et  forhold,  som  kortelig  maa 
omtales,  førend  vi  forlader  Borgarthingsloven.  Det  heder  i 
kap.  10.^  at  bispen  i  aarets  løb  skal  komme  til  hver  grav- 
kirke (græftar-kirkja)]  men  hvis  han  ikke  kommer,  da 
skal  han  miste  de  indtægter,  som  han  tager  laf  det  hered 
i  det  aar,  hvis  bønderne  vil  handle  med  ham  efter  loven." 
Dr.  Fritzner  har  i  den  nye  udgave  af  sin  ordbog  over 
det  gammel-norske  sprog^  tåget  dette  sted  til  indtægt  for 
den  opfatning,  at  fylkes -kirker  ne  var  de  eneste  grav- 
kirker i  fylket,  hvilket  navnlig  skulde  fremgaa  af  en  sam- 
menligning med  Eidsivathingslovens  kap.  32,''  der  paa- 
lægger  bispen  at  komme  engang  om  aaret  i  hver  tre  ding 
og  der  synge  messe  ved   hoved-kirken,    som  svarer  til 

1  1.  c.  10. 

*  1.  c.  162. 

*  1.  c.  183. 
^  1.  c.  171. 

^   Ngl.  I,  345. 

®   Bind  I,  sub  voce  graptar-kirkj  a. 

"^  Ngl.  I,  380  og  401  (II,  kap.  28). 


344 


A.  TARANGER. 


Borgarthingslovens  fylkes -kirke.  At  dr.  Fritzner  har 
ret,  fremgaar  endda  tydeligere  af  den  nyere  Borgarthings 
kristenret,  hvor  det  tilsvarende  sted  istedenfor  den  ældre 
lovs  græftar^kirkja  ligefrem  har  fylkis-kirkja.  ^  Man  kunde 
derfor  antage,  at  den  yngre  redaktion  her  har  en  oprin- 
deligere  text  end  den  ældre.  At  der  med  den  ældre 
lovtexts  græftar-kirkja  ogsaa  betegnes  hoved-kirke,^ 
følger  desforuden  af  den  nedenfor  i  samme  kapitel 
indtagne  bestemmelse,  at  biskopen  ved  visitatsen  skal 
skaffe  krisma  til  „hver  prest,  baade  til  hereds-kirken 
«g  høgendes-kirken";  presterne  ved  disse  kirker  møder 
altsaa  op  ved  hoved-kirken  for  at  erholde  den  hellige  salve. 
Da  det  imidlertid  paa  begge  steder  heder,  at  han  mister 
indtægten  i  det  hered  (i  pui  herade),  saa  kan  vel  derved 
ikke  menes  andet  end  bemeldte  grav-  eller  fylkes-kirkes 
sogn.     Allerede  nu  (o:  ca.  1140)  maa  derfor  udviklingen 

*  NgL  II,  295,  kap.  5:  Nu  skal  byskup  koma  til  huæriar  fylkis 
kirkiu  naudsynia  laust  a  huærium  xij  manadom  æin  tima. 

*  I  den  nye  udg.  af  ordbogen  (II,  170  a)  anfører  dr.  Fritzner 
følgende  betydninger  af  hofud-kirkja:  1.  =  katedral-kirke, 
2.  ==  hofud-hof  og  3.  =  fylkis-kirkja  og  under  fylkis- 
kirkja  siger  han,  at  der  paa  Oplandene  var  1  fylkis-kirkja 
eller  hofud-kirkja  i  hver  treding.  Dette  er  ikke  korrekt ;  thi 
bortseet  fra  betydningen  1  og  2,  saa  betegner  hofud-kirkja 
ikke  al  t  i  d  det  samme  som  f  y  1  k  i  s-k  i  r  k  j  a,  hverken  i  lovene  eller 
i  diplomerne,  og  hoved-kirken  paa  Oplandene  kaldes  aldrig 
fylkes-kirke.  Identiteten  gjælder  kun  i  Frostathingslagen, 
Yiken  og  for  den  æ  Ids  te  tid  ogsaa  i  Gulathingslagen.  I  de 
geistlige  Btatuter  fra  det  14de  aarh.s  første  halvdel  staar  hofud- 
kirkja  altid  i  modsætning  til  kapel  eller  høgendes-kirke. 
Statuterne  henter  imidlertid  oftest  sin  terminologi  fra  Thrønde- 
lagen,  hvor  erkebispen  eller  hans  kopist  var  bedst  inde  i 
forholdene;  de  maa  derfor  benyttes  med  forsigtighed,  og  man 
maa  vogte  sig  for  at  generalisere  deres  udtryk.  Den  nærmere 
udredning  af  disse  forhold  forbeholdes  imidlertid  en  senere  af- 
handling. 


HERAD    OG   HERADS-KIRKJA. 


345 


være  naaet  saalangt,  at  fylkes-kirken  er  kun  ét  hereds 
sognekirke,  saaledes  som  vi  ser  det  er  tiifælde  med  samt- 
lige fylkes-kirker  i  Eysteins  jordebog.^ 

Udbyttet  af  den  ovenfor  anstillede  undersøgelse  kan 
i  korthed  udtrykkes  saaledes:  I  Borgarthingslovens  ældre 
kristenret  har  beredet 

I.  bevaret  sin  oprindelige  karakter  af  thing-sogn 
(ping-soJcn),  og  det  har  endnu  sin  gamle  udstræk- 
ning,  som  hverken  den  tidligere  skibrede-indde- 
ling  eller  den  senere  sogne-inddeling  synes  at 
have  forrykket; 
II.  i  geistlig  henseende  falder  det  endnu  sammen  med 
sognet,  og  hereds-kirken  er  et  helt  hereds  sogne- 
kirke, et  forhold,  som  senere  forandres,  idet  enkelte 
bereder  deles  i  flere  sogne. 

Vi  vender  os  dernæst  til  Eidsivathingslovens  kri- 
stenret. 

Her  har  vi  kun  to  slags  distrikts-betegnelser,  nemlig 
pridjungr  og  herad ;  fylki  forekommer  ikke.  Af  kirker 
nævnes  blot  hoved-kirker  (houvd-kirJciur)  og  høgendes- 
kirker  (hoegendes-kirkiur)  o:  private  mænds  kirker,  der 
ialfald  ikke  oprindelig  var  sognekirker;  herads-kirkja  næv- 
nes ikke.  I  kap.  34  (recension  1) *  heder  det:  „Men  hvis 
kirken  falder  ned  eller  brænder  op,  da  skal  bønderne  føre 


Fylkes-kirken  paaS ve rti borg  i  Svartuborgar  sokn,  fylkes-k. 
paa  Tune  i  Tuna  sokn,  den  paa  Akr  i  Oslo-herad  eller 
Akrs  sokn,  den  paaSæm  i  Sæms  sokn  (i  Jarlsberg)  og  den 
paa  Hedrum  i  Heidarheims  (Hedrums)  sokn.  Den  i 
Kongehelle  er  ikke  medregnet. 

Ngl.  I,  387 :  En  ef  kirkia  fællr  niår  eda  brænnr  up,  |)a  skulu 
bænår  timbr  a  tuft  færa  a  missare  oe  gor  a  tolfmanadom. 
En  ef  æi  er  {)a  gor,  |)a  liggia  uid  xv  mærkr  allum  |)ridiung8 
mannum. 

Hist,  Tidsskr.    2.  R,    VI.  23 


346  A.  TAEANGER. 

tømmer  paa  tomten  inden  halvaaret  er  omme,  og  den  skal 
være  gjort  inden  et  aar;  men  hvis  den  ikke  da  er  færdig, 
saa  har  alle  tredingsmænd  at  bøde  15  mark".  Det 
er  klart,  at  engang  ialfald  maa  denne  kirke,  hvis  vedlige- 
holdelse  paahviler  alle  tredingsmænd,  og  som  vi  der- 
for kan  kalde  tredings-kirke,  have  været  hele  tre- 
dingens  sogne-kirke;  og  paa  lovens  tilblivelsestid  kan 
der  heller  ikke  have  været  mere  end  én  saadan  kirke  i 
tredingen;  thi  det  heder  simpelthen;  hvis  kirken  falder 
ned  (ef  kirkia  fællr  nidr).  Der  nævnes  imidlertid  ogsaa 
andre  kirker  i  loven,  hvoraf  der  heller  ikke  kan  være 
mere  end  én  i  hver  treding:  det  er  hoved-kirkerne. 
I  kap.  32^  paabydes  det,  at  bispen  hvert  aar  skal  komme 
i  hver  treding  og  synge  der  messe  ved  hoved-kirken, 
nb.  ikke:  hoved-kirkerne  (at  houudkirkiur),  men  ved 
hoved-kirken.  Tydeligere  kan  det  neppe  siges,  at  der 
var  blot  én  hovedkirke  i  hver  treding,  og  denne  maa  alt- 
saa  være  identisk  med  den  i  kap.  34  omtalte  „kirkja", 
som  vi  kaldte  tredings-kirken.*  Anderledes  kan  loven 
antageligvis  ikke  forstaaes.  Denne  identitet  vil  imidlertid 
Munch  ikke  anerkjende,^  idet  han  gjør  opmerksom  paa, 
at  der  sættes  en  høiere  taxt  paa  vielsen  af  den  i  kap. 
34  omtalte  kirke  (o:  tredings-kirken)  end  paa  vielsen  af 
hoved-kirken  i  kap.  40.^  For  at  vie  den  første  skal  bi- 
skopen have  3  nætters  veitsle  med  30  mand  og  30  heste 
om  sommeren  af  bondens  gods,  men  om  vinteren  15  heste; 
for  at  vie  en  hoved-kirke  skal  han  derimod  kun  have  2 
nætters    veitsle   for  15  mand  og  15  heste  om  sommerdag 


*   ibid.  I,  386:  Nu  skal  biscup  koma  i  huærn  |)ridiung  a  huærium 

tolf  manadom  oe  syngia  |)artidir  at  houud-kirkiu. 
«  N.  f.  hist.,  I,  2,  635. 
«  Ngl.  I,  389. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  347 

Og  8  heste  om  vinterdag,  altsaa  det  halve.  Denne  for- 
skjel kan  dog  ikke  blive  afgjørende,  og  Maurer^  gjør 
med  rette  opmerksom  paa,  at  den  sidste  bestemmelse  kan 
tænkes  at  være  af  senere  datum  end  den  første.  Man 
har  tidligere  benyttet  en  notis  i  en  indholds-fortegnelse 
til  Eidsivathingsloven  som  bevis  for,  at  der  skulde  være 
3  hoved-kirker  i  hvert  af  de  oplandske  fylker.  Notisen 
lyder  :^  y,Håutid-kirkiur  ero  ix  a  Uplandum  firir  ..." 
mere  kunde  ikke  Munch  og  Keyser  læse,  og  man  betrag- 
tede  firir,  som  om  det  ikke  stod  der,  og  drog  saa  den 
slutning,  at  9  hoved-kirker  fordelte  paa  3  fylker  gav  som 
quotient:  3  i  fylket  o:  én  i  tredingen.^  Resultatet  er 
vistnok  rigtigt;  men  det  citerede  sted  kan  ikke  længere 
bruges  som  bevis;  thi  professor  Gustav  Storm  har 
«fter  firir  kunnet  læse  nordan,^  Der  var  altsaa  9  hoved- 
kirker paaOplandene  nordenfor  ....  grænsen  kjender 
vi  ikke,  og  en  gjetning  vil  neppe  bringe  os  sandheden 
nærmere.  Men  det  er  af  større  betydning,  at  vi  ved,  at 
Grans  kirke-  var  hoved-kirke  paa  Hadeland,  der  maa 
antages  at  have  udgjort  den  ene  treding  af  HaSafylki, 
medens  Land  og  Th o ten  dannede  de  to  andre;  ligeledes 
at  Norderhov  (NjarSarhof)  kirke-  var  hoved-kirke  paa 
det  egentlige  Ringerike,  hvis  to  andre  tredinger  dan- 
nedes af  Modum  og  Tverdalene;''   Raumarikes  tre- 


*  Die  bekehrung  des  norwegischen  stammes  zum  christenthume, 
II,  444,  anm.  5.  Cfr.  ogsaa  Maurers  Studier  over  Sverres 
kristenret,  s.  27  f, 

«   Ngl.  I,  393. 

^   Maurer:  1.  c.  II,  444,  anm.  5. 

^  Ngl.  lY,  732,  anm.  1. 

*  Dipl.  Norv.  II,  870.  Professor  Gustav  Storm  har  gjort  mig 
opmerksom  herpaa. 

«  ibid. 

^   cfr.  G.  Storm,  Monumenta  etc,  XXVII. 

23* 


348 


Å.  TARANCÆR. 


dinger  var:  Nes-pri8jungr,^  Ullinshofs-p.'^  og  Su8r- 
heims-p.,^  og  naar  vi  lægger  merke  til,  hvor  rigt  Næs,* 
Ullinshofs*  og  SuSrheims^  kirker  er  doterede  i  Ey- 
steins  jordebog,  samt  at  bispen,  naar  han  visiterer  disse,, 
skal  have  3  nætters  vist,^  medens  han  ved  de  andre  — 
Eidsvolds  kirke  undtagen  —  maa  nøie  sig  med  to  eller 
en,  saa  ligger  det  nær  at  slutte,  at  kirkerne  paa  Næs^ 
Ullinshof  og  SuSrheim  har  været  hoved-kirker  i  sine 
respektive  tredinger.  Visten  er  forresten  en  nat  mindre, 
end  den  for  hoved-kirker  er  paabudt  i  Eidsivathingslovens 
kristenret  I,  kap.  32;*^  men  dette  er  en  naturlig  følge  af^ 
at  kirkernes  antal  blev  for  stort  til,  at  bispen  kunde 
dvæle  saa  tønge  ved  hver;  biskop  Ey stein  benytter  sig 
derfor  heller  ikke  altid  af  sin  ret  til  3  nætters  ophold.* 
Udenfor  HaSafylke,  Ringerike  og  Raumarike 
kjender  vi  intet  til  tredings-inddelingen  og  ved  saaledes- 
heller  ikke,  hvor  mange  hoved-kirkerne  har  været.  1  Gud- 
brandsdalen og  Østerdalen  har  der  vel  neppe  nogen- 
sinde  existeret  en  inddeling  i  tredinger,  men  hoved-kir- 
kerne har  været  fordelte  paa  distrikter,  der  i  omfang  om- 


Registret  til  Eysteins  jordebog. 

Munch:  Beskrivelse  152. 

Opregningen  fylder  næsten  5  sider,  471—76. 

Opregningen  fylder  ca.  4  sider,  037 — 40. 

2V2  side,  443— 4(i. 

Eyst  jordeb.  557,  561. 

Ngl.  I,   386:     Den   prest,    som  sidder   ved  hoved-kirken,    skal 

yde  sin  biskop  4  nætters    vist  med    10   mand   og   6   heste  om 

vinterdag,  men  sommerdag  10  heste  foruden  bagagehest  (taura- 

hestr).     Presten  skal  skaffe  bispen   og   hans  følge  rigeligt  mad 

og  øl;  hans  bagagehest  og  rideheste  skal  han  skaffe  korn. 

se  561 :     Han   skulde    opholde   sig   3  nætter  ved  Sudrheim  og 

en  nat  for  Frauna-  og  Ingiridasakers   kirker;    „dog  have  vi  ei 

mere  ligget  for  alt  sammen  end  3  nætter." 


HERAD   OG    HERADS-KIRKJA.  349 

trent  kunde  svare  til  en  saadan.  Vi  ved,  at  der  allerede 
1202 — 20  var  en  hoved-kirke  paa  Lom/  og  endnu  ved 
1363  kaldes  presten  paa  Hof  i  Lom  sogneprest  for  Skid- 
aker,  Bø,  Geile  og  Næs  sogne.  ^  Havde  vi  kunnet  læse 
mer  af  den  ovenfor  omtalte  kapiteloverskrift,  saa  vilde 
vel  gaaden  været  løst;  men  her  som  saa  ofte  ellers  ind- 
træder  det  tilfælde,  at  kilderne  forstummer  der,  hvor  vi 
allermest  ønskede,  de  skulde  tale. 

I  hvilket  forhold  staar  nu  heraS  til  priSjungr 
ifølge  Eidsivathingslovens  sprogbrug  ?  Falder  de  sammen, 
«Iler  er  det  første  mindre  end  den  sidste?  Munch  ^  og 
professor  Fr.  Brandt*  er  mod,  Konrad  Maurer  og  Ebbe 
Hertzberg  for  deres  identitet.  Professor  Maurer  siger  i 
sine  „Beitråge  zur  rechtsgesch.  des  germ.  nordens":^ 
„Aus  welchen  griinden  Munch,  Hist.  geogr.  beskr.  over 
kongeriget  Norge,  p.  9 — 10,  das  herad  nur  als  eine  unter- 
abtheilung  des  'pridjtmgr,  fjordimgr,  u.  dgl.  angesehen 
wissen  will,  ist  mir  nicht  begreiflich;  mir  scheinen  diese 
bezeichnungen,  wenn  ånders  herad,  was  nicht  immer  der 
fall  ist,  technisch  fiir  eine  bestimmte  landesabtheilung  steht, 
vollig  identisch.  Diese  ist  auch  die  meinung  Dahlmanns, 
gesch.  v.  Dånem.  II,  p.  294 — 5.  Die  belege  fur  die  in 
text  gegebenen  behauptungen  konnen  hier  nicht  in  ein- 
zelnen  aufgefiihrt  werden ;  sie  finden  sich  ubrigens  leicht  (!) 
in  den  4  alten  nordischen  kristenrechten,  namentlich  ge-' 
legentlich  der  regeln  iiber  die  kirchenbaulast."  I  senere 
arbeider?  fastholder    han  denne  sin   opfatning,      Hertz- 


*  Dipl.  Norv.  II,  f). 

^  D.  N.  I,  227,  cfr.  291. 

«  Beskr.  s.  9—10. 

^  Retshistorie,  II,  1()3. 

*  Hefte  1,  119,  anm.  1. 

*  Bekehrang  etc,  II,  444,  anm.  4.     Sverres  kristenret,  s.  22  ff. 


350 


A.  TAEANGER. 


berg  siger  ligefrem,  at  „ berederne  paaOplandene  netop 
faldt  sammen  med  trediedelsfylket,  og  at  man  her  har 
^priSjungs-kirker,  der  ogsaa  kaldes  hovedkirker  og  hereds- 
kirker**  ^  (!),  Bestemtere  udtalelser  kan  man  neppe  for- 
lange. Men  slaar  man  efter  i  kristenretten,  hvorpaa  for- 
fatterne for  en  væsentlig  del  synes  at  grunde  sin  opfat- 
ning,  da  synes  dens  bestemmelser  ikke  blot  at  afgive 
ringe  støtte  for  et  saa  afgjoii;  standpunkt,  men  endog^ 
helt  og  holdent  at  undergrave  det. 

1  Eidsivathingslovens  kap.  33*  heder  det:  ,,Nu  skal 
den,  som  biskopen  dertil  forordner,  lade  hans  reida  ^  ind- 
kræve  og  lade  stevnebud  gaa  ud  i  beredet  og  lade  den 
besked  følge  budet,  at  alle  skal  komme  til  stevnegaarden 
med  bispens  reida.  Han  sl^al  da  der  tåge  imod  redslen 
af  de  mænd,  som  gjør  skjel  for  sig,  men  dem,  som  gjør 
uskjel  og  ikke  kommer  did  med  bispens  reida,  skal 
han  stevne  efter  sig  til  et  andet  hered  (stæfna  pæim  i 
heraS  annat  æptir  ser);  han  skal  da  tåge  imod  redslen 
af  alle  dem,  som  dér  gjør  skjel,  men  dem,  som  gjør  uskjel,, 
kan  han  stevne  efter  sig  til  et  tredie  hered  (på  må 
stæfna  pæim  i  priSja  heraS  æptir  ser);  men  hvis  de  gjør 
uskjel  der,  da  skal  han  fare  til  hoved-kirken  (på  skal 
fara  til  houud  kirkiu)  og  lyse  der,  at  han  har  hentet  bi- 
skopens reida,  og  af  alle  de  mænd,  som  mig  gjorde  skjel, 
tog  jeg  imod  den;  men  dem,  som  uskjel  gjorde,  stevnede 
jeg  hid  skjel  at  gjøre.  Nu,  hvis  de  end  vil  gjøre  skjel 
for  sig  her,  vil  jeg  tåge  derimod;  men  hvis  de  ikke  nu 
vil  gjøre  skjel,  da  har  de   at  bøde  3  mark  til  biskopen. '*^ 


^   (xrundtrækkene  i  den    gamle   norske    proces,    112,  anm.  3,  cfr, 

127,  anm.  2.     Udhævelserne  er  foretagne  her. 
«   Ngl.  I,  386. 
^   o:  den  ham  tilkommende  afgift. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA. 


351 


Det  synes  nu  selvsagt,  at  naar  hoved-kirken,  tre- 
dingens  sognekirke,  er  sidste  stevnested,  saa  maa  de 
tre  forskjellige  bereder,  inden  hvilke  de  tidligere 
stevnesteder  laa,  ogsaa  ligge  indenfor  hoved-kirkens 
sogn  o:  indenfor  tredingen  og  saaledes  være  under- 
afdelinger  af  denne.  Det  forekommer  mig,  at  i  vort 
kapitel  kan  heraS  umulig  opfattes  anderledes  end  som 
en  del  af  tredingen,  og  man  kunde  være  tilbøielig  til  at 
tro.  at  heredernes  antal  var  tre,  ialfald  i  almindelighed; 
naar  altsaa  bispens  oppebørselsbetjent  har  besøgt  de 
enkelte  stevnesteder  inden  tredingens  o:  hovedsognets 
bereder,  saa  sætter  han  efternølerne  et  sidste  stevne 
ved  selve  hoved-kirken,  menighedens  sædvanlige  sam- 
lingssted. Det  hele  arrangement  bliver,  saaledes  oplattet, 
baade  praktisk  og  naturligt.  Anderledes  bliver  forholdet, 
hvis  bered  har  betydningen  af  treding;  da  stevner 
bispens  foged  folk  først  sammen  til  et  bestemt  sted  inden 
én  treding;  men  efternølerne  maa  følge  ham  over  i  en 
anden  treding,  ja  endog  i  en  tre  die  treding,  og,  hvis 
de  endda  ikke  har  gjort  skjel  for  sig,  saa  skal  der  som 
sidste  instans  sættes  dem  stevne  ved  deres  egen  hoved- 
kirke —  for  en  hoved-kirke  i  almindelighed  kan  der 
fornuftigvis  ikke  være  tale  om  — ;  men  hvem  gad  vel 
drage  omkring  i  hele  fylket,  naar  de  til  syvende  og  sidst 
kunde  slippe  med  at  møde  op  ved  hoved-kirken?  Skulde 
det  sidste  være  straf  for  nogen,  saa  maatte  det  vel  være 
for  fogden,  der  fik  gjøre  reisen  om  igjen.  Har  Hertzberg 
og  Maurer  ret,  saa  synes  der  at  blive  liden  mening  i  det 
hele  kapitel ;  jeg  vover  derfor  at  fastholde,  at  de  har  uret. 
Jeg  skal  dog  nævne  endnu  et  sted,  som  antagelig  maa 
ansees  for  et  afgjørende  bevis  mod  den  opfatning,  at 
^  heraS  og  priSjungr  i  lovens  sprogbrug  er  ækvivalente 


352 


A.  TÅRÅSGEJL 


ord.  I  kap.  4^^^*  hror  det  blandt  andet  bestemmes,  hyil- 
ken  prest  der  skal  hare  legkaap  (graT-kjøb),  en  indtægt. 
som  egentlig  tilkom  hoTed-presten,  men  som  han  maa 
dele  med  den  forrettende  prest,  hvis  han  ikke  selv  er 
tilstede,  heder  det:  ^Men  hvis  en  mand  drager  nd  af 
beredet  eller  nd  af  sin  treding  (nb.  at  dette  er  den 
anden  eventualitet)  og  dør  i  en  anden  treding,  da  skal 
den  (prest)  have  legkanp.  som  synger  over  hans  lig  og 
vier  hans  grav^  men  den,  som  vier  hans  mad  og  øl  ( nL 
ved  arveøUet  eller  ved  sjeleøllet)  der,  hvor  han  havde 
hjemme-  han  skal  have  halvdelen.--  Det  forekonmier  os 
nmuligtf  at  lovkoncipisten  sknlde  have  skrevet:  hvis  en 
mand  drager  nd  af  beredet  eller  nd  af  sin  treding, 
hvis  han  havde  havt  den  opfatning,  at  det  var  to  ndtryk 
for  den  samme  ting.  Men  havde  han  ikke  den  opfat- 
ning.  saa  bliver  udtrjkket  det  eneste  rigtige;  thi  ovenfor 
og  i  kap.  47  har  han  netop  omtalt,  hvordan  man  har  at 
forholde  sig,  naar  en  mand  bliver  syg  eller  dør  i  hjem- 
heredet. 

Men  herad  forekommer  i  denne  kristenret  ogsaa  i 
en  anden  forbindelse,  som  vi  ikke  vil  lade  uomtalt,  uagtet 
den  kan  synes  at  staa  vort  formaal  fjernere.  Det  synes 
nemlig  at  have  betydning  af  kirkesogn.  Det  heder  i 
kap.  47,^  at  hvis  en  mand  ligger  syg  i  beredet,  saa  skal 


Ngl.  I^  3?ll :  En  ef  madr  f  ær  or  herade  eda  or  pridiungi 
sinum  oe  uærdr  i  adrum  |>ridiiiDgi  daudr.  pa  skal  sa  hafa  lesrr 
kaap,  er  sycgir  iuir  liki  hans  oe  nigir  grofk;  en  hinn  halft,  er 
nigir  mat  oe  mnngat  hans.  ^ar  sem  hann  var  hæims  uistum. 
Ngl.  I,  300:  En  ef  madr  Hggr  siukr  i  herade  oe  uill  hann  at 
prestr  lese  iuir  honnm^  gere  hest  mote  honom  eda  skip,  ef 
fess  farf  nid.  pa  er  prestr  skylldr  at  fara  til  hans  oe  lesa  iuir 
honom  lester  |niar  kanpa  lanst.  En  ef  hann  yUl  lata  lesa 
flæiri.  |>a  skal  pæningr  firi   lest    hnæria.    pa    sem  frir  tigir  firi 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  -  353 

han,  hvis  han  ønsker,  at  presten  skal  læse  over  ham, 
sende  hest  efter  ham;  ønsker  han  at  tåge  sakramentet 
eller  skrifte,  saa  skal  han  ogsaa  sende  hest  efter  pre- 
sten, der  da  er  forpligtet  at  reise,  enten  det  er  nat  eller 
dag;  men  vil  manden  have  den  sidste  olje,  da  skal  pre- 
sten tåge  med  sig  en  anden  prest  eller  degn.  I  alle  disse 
tiliælde  heder  det  simpelthen  „prestr'';  og  det  er  naturligt, 
at  der  menes  den  nærrneste  prest.  Men  saa  fortsættes : 
,,Nu,  hvis  han  dør,  da  skal  der  sendes  bud  efter  hoved- 
presten,  og  sendes  hest  efter  ham,  hvis  han  ingen 
har;  men  sin  egen  skal  han  have,  hvis  han  selv  eier 
en"  .  .  .  ,Hvis  nødvendigheden  kald  er  ham  til  flere  ste- 
der, da  skal  han  fare  til  tre  og  overnatte  der,  hvor  han 
kommer  sidst;  synge  der  over  liget  og  følge  det  til 
graven  om  morgenen;  møde  der  (o:  paa  hoved-kirke- 
gaarden)  alle  lig  og  synge  da  sjelemesse  for  deres  alles 
sjele  og  vie  deres  grave  og  synge  over  deres  lig;  da  til- 
kommer ham  legkaup  af  alle." 

Det  er  af  flere  grunde  klart,  at  der  er  forskjel  paa 


æyri,  J)ar  til  niu  ero  lestnar;  |)a  skal  Bidan  lata  kaupa  vid  prest, 
ef  hann  vill  lata  lesa  flæiri.  Nu  ef  hann  vill  lata  husla  sik  eda 
scrifta,  ^a  gere  hann  hest  mot^  preste ;  |)a  a  hann  at  fara  huart 
sem  er  dagr  eda  not.  En  ef  hanii  uill  lata  olia  sik,  fa  skal 
hann  fat  gera,  hafe  mæd  ser  prest  eda  diakn ;  far  firi  skal  hann 
hafa  aura  ij,  xij  alna  æyris.  Nu  ef  hann  dæyr  af,  fa  skal 
bod  gera  houud  preste;  sænnda  hest  mote  honum,  ef  hann 
a  ængan;  sinn  skal  hann  hafa,  ef  hann  a  sialfr,  oe  binnda  a 
stal,  er  hestar  bonda  stod  a,  oe  gefa  hcey,  fat  sem  bazst  er  a 
bæ,  i  f iodr,  ef  a  sumar  dægi  er.  En  ef  naudsyniar  uærda  i 
flæirum  stadum,  fa  a  haiui  at  fara  i  f  ria  oe  siti  far  at  natsetre 
er  hann  kæmr  sidarst,  syngia  far  iuir  liki  oe  fylgia  fui  til 
grafar  um  morgennen,  gegna  far  allum  likum  oe  syngia  fa 
salo  messo  firi  allra  f  æirra  sal  oe  uigi  grof  oe  syngi  iuir  liki 
f æirra,  fa  odlaz  hann  legr  kaup  af  allum. 


354 


A.  TARANGER. 


prestr  og  houudprestr.  For  det  første  lægger  vi 
merke  til,  at  prestr  aldrig  forudsættes  at  have  egen  hest, 
medens  hofu8-prestr  kan  have  egen  hest;  det  vil  da 
vel  sige:  hoved-presten  sidder  med  en  ordentlig  preste- 
gaard  og  forholdsvis  rimelige  indtægter;  han  skal  jo  — 
som  vi  ovenfor  har  hørt  —  kunne  huse  bispen  med  følge 
i  4  døgn  og  skaflFe  deres  heste  foder;  presten  derimod 
synes  at  have  langt  ringere  kaar;  han  har  ingen  r  et  til 
legkaup,  der  vistnok  var  en  af  presternes  vigtigste  ind- 
komster,^  han  synes  ikke  at  have  egen  prestegaard,  eller 
ialfald  en  ganske  ringe;  men  han  er  dog  den,  som  hereds- 
m anden  først  henvender  sig  til.  Det  forekommer  os 
utvivlsomt,  at  der  ved  „prestr"  menes  den  prest,  som 
sidder  ved  høgendes-kirken  (prestr  sa  er  sittr  cd 
hægændes  kirkiu),^  og  at  disse  rent  private  kirker  nu 
holder paa  at  blive  et  slags  hoved-kirken  underordnerde 
sognekirker  og  høgendes-presten  et  slags  residerende 
kapellan,  der  kan  forrette  ogsaa  ved  ligbegjængelser,  naar 
hoved-presten  svigter,  i  hvilket  tilfælde  han  har  det  hele 
legkaup,  hvis  hoved-presten  ikke  har  lovligt  forfald ;*har 
han  det,  tilkommer  ham  blot  det  halve  (se  kap.  48). 
Hoved-presten  optræder  dog  fremdeles  som  sognets 
egentlige  sjelesørger;  det  er  alene  ham,  som  har  at  paa- 
byde  helligdagene  (kap.  10),  noget,  som  ifølge  Fr.loven 
(II,  22)  er  hver  sog^neprests  pligt. 

Det  er  nu  ganske  interessant,  at  et  saadant  forhold, 
som  det  ovenfor  skildrede,    existerer  paa  Hadeland   og 


Ifølge  kap.  48  skal  presten  have  12  alen  vadmel  i  legkaup  af 
lendermand  eller  hans  kone ;  9  alen  af  hans  søn  eller  datter,  til 
de  er  14  aar,  siden  12  alen;  saa  og  af  odelsbonde;  men  er  han 
søn  af  en  frigiven,  da  er  det  4  alen,  og  3  alen  for  en  frigiven ; 
for  en  træl  penning  veiet. 
Ngl.  I,  393. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  355 

Eingerike  saa  sent  som  ved  1560.^  Hamar  kapitel 
afgiver  det  vidnesbyrd,  at  de  have  hørt,  „at  det  haver 
været  af  arilds  tid,  at  den  prest,  som  haver  Nor  der  ho  Vy 
tager  tienden  over  alt  Ringerige,  og  den  prest  paa 
Hole  og  Jevnager  tager  intet  af  tienden,  fordi  de  ere 
capelle  gjeld  under  Norderhov  og  Gran."  Af  den  til 
legkaupet  svarende  udfærd  tager  presten  paa  Hole  en 
trediedel,  naar  det  er  efter  bonden  og  hans  hustru;  men 
„alle  smaa  utferder  og  barne  øre,  redegift^  og  oflFerøre 
og  kirkegang,  saa  vidt  som  Hole  gjeld  rækker,  og  hvis 
anden  rente  der  tilkommer  presten  paa  Hole."  Vær- 
dierne  er  en  smule  forandrede;  men  i  hoved trækkene 
er  det  vistnok  en  temmelig  sanddru  afspeiling  af  forholdet 
mellem  hoved-presten  og  høgendes-presten  paa  den  tid, 
da  Eidsivathingsloven  blev  nedskreven  (ca.  1150).  Af 
det  ovenfor  citerede  faar  vi  imidlertid  det  indtryk,  at  der 
maa  have  været  én  høgendes-prest  i  hvert  hered.  Nu 
ved  vi,  at  der  i  første  halvdel  af  det  14de  aarh. 
(1300—1350)  var 

paa  Ringerike     4   kirker  i 

„     Modum        2       —      /  Ringerike. 

„     Tverdalene  3       —      I 


Sum  9  kirker, 

paa  Hadeland  10  kirker  | 
„     Land            6      —      >  Hadafylke. 
„     Thoten         7      —      ) 


Sum  23   kirker. 


'   D.  N.  II,  870. 

^  Det  er  den  gamle  Olavs-sæd,  som  ifølge  Bl.  I,  1-2  (Ngl.  I,  346) 
skulde  være  V2  sold  (15  mæler)  af  hver  fuld  bonde,  men  af  ea 
einvirke  (0:  en,  som  kun  har  en  15  aars  gut  til  at  hjælpe  sig) 
3  settinger  (=^/2mæ\e  ifølge  Fritzner);  men  i  Lom  er  den  ved 


356 


A.  TARANGER. 


Da  man  ikke  bestemt  kjender  grænseme  for  Rauma- 
rikes tredinger,  skal  jeg  blot  anføre  antallet  af  kirker  i  de 
to  provstier  Raumarike  og  Solæyar  efter  den  opreg- 
ning,  som  findes  i  den  røde  bog:* 

i  Raumarikes  profastadøme  30  kirker, 
i  Solæya  —  28     — 

Af  disse  forekommer  16  i  Romerikes  og  20  i  Soløers 
provstedømme  allerede  1300 — 50,*  og  sandsynlig  vis  endnu 
flere.  Vi  gjør  os  dog  neppe  skyldig  i  nogen  stor  feil- 
regning,  naar  vi  antager  de  kirker,  som  optræder  i  det 
14de  aarhundredes  første  halvdel,  for  over  hundrede  aar 
gamle;  de  fleste  landskirker,  som  findes  paa  denne  tid, 
er  vistnok  opførte  i  sidste  halvdel  af  det  Ute  og  i  det  12te 
aarh.  Men  dette  berettiger  os  til  den  slutning,  at  der 
allerede  tidlig  har  været  opført  et  betydeligt  antal 
høgendes -kirker  paa  Oplandene,  hver  med  egen  prest; 
efter  hvad  vi  ovenfor  har  eiteret  af  loven,  synes  der  at 
være  en  saadan  i  hvert  hered,  og  har  dette  været  det 
almindelige  forhold,  saa  maa  heredernes  antal  paa  Op- 
landene have  været  stort  og  hvert  hereds-distrikt  lidet. 

Denne  opfatning  maa  ogsaa  siges  at  finde  støtte  i 
diplomerne;  thi  de  faa   distrikter   gaa  Oplandene,  hvortil 


1 343 :    2  mæler  af  fuldbonde  og  1  mæle  af   einvirke  (D.  N.  I, 
277).      Forskjellen  i  værdien  kan  dog   maaske    forklares  af  en 
forskjellig  betydning  af  mæle,  hvorom  se  I.  Aasens  Ordbog. 
8.  XXI  f. 

Ved  bestemmelsen  af  tiden  for  kirkemes  opførelse  har  jeg  be- 
nyttet hr.  professor  L.  Dietrichsons  fortjenstfulde  „ Sammen- 
lignende fortegnelse  over  Norges  kirker  i  middelalderen  og  nu- 
tiden",  hvoraf  endel  er  trykt  i  theologisk  tidsskrift,  3.  række, 
II,  1  ff.,  og  det  hele  vil  snart  foreligge  i  særtryk.  Imidlertid 
havde  hr.  professoren  velvillig  stillet  sit  manuscript  til  min 
afbenyttelse,  og  for  denne  hans  verdifulde  assistence  benytter 
jeg  anledningen  til  at  bringe  ham  min  ærbødige  tak. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  357 

heraSs-benævn eisen  er  føiet,  er  uden  undtagelse  smaa. 
Vi  har  saaledes  pa  a  Ringerike  KrødisheraS,  der  sam- 
men med  Snarheimr,  Sigdalr  og  Eggjardalir  danner 
distriktet  fverdalir,^  hvilket  i  et  diplom  fra  1392 ^ 
nævnes  som  et  selvstændigt  distrikt  ved  siden  af  Mod- 
heim;  og  vi  har  netop  ovenfor  betegnet  Modum  og  Tver- 
dalene  som  to  tredinger  af  Ringerike,  en  inddeling,  som 
finder  støtte  i  Historia  Norwegiæ,  der  opfører  Ringerike 
og  „de  dermed  sammenhængende  landskaber"  som  en 
egen  provincia.^  Fremdeles  nævnes  i  et  diplom  fra  1477* 
Ydingsherad  å  Ringirike;  vi  kjender  ikke  dets  grænser^ 
men  det  maa  ligeledes  have  været  et  lidet  distrikt.  Alfr^ 
hcimsherad  i  Østerdalen  svarer  til  det  nuværende  Elve- 
rum; paa  Hedemarken  findes  ifølge  Munch  Lomherad,^ 
der  blot  omfatter  den  sydlige  del  af  Ringsakers  hoved- 
sogn, og  Mansheimsherad,  det  er  Redalen  i  Birid.  I 
V  alders,  der  nærmest  hører  til  Gulathingslagen,  nævnes  i 
dipl.  fra  1324  Hvamsherad^  (o:  Lomens  sogn  og  den 
nordlige  del  af  Slidre  sogn);  1335  Oaldherad'^  i  08ar 
sokn  (o:  Øe  s.);  1357  Lidarherad^  i  Heggja  kirkjiisokn 
(o:  en  del  af  Hegge  sogn)  og  1348  Skrauthuals  herad^ 
ogsaa    som    et    eget  kirkesogn.      Vi   ser,    at   Ijerederne  i 


^   Munch:  Beskr.,   14.'). 

2   D.  N.  I,  s.  392. 

'   Monumenta  hist.  Norv.  s.  81 :  prima  patria  regnum  Raumorum 

et   Ringorum  cum  continuis  provinciis,  cfr.  Storms  anm.  4. 
*   D.  N.  V,  no.  <)00. 
^   Beskrivelse  141.      Professor  Rygh   har    gjort   mig    opmerksom 

paa,  at  det  neppe  omfattede   mere   end  Ve  af  Ringsakers  sogn.. 
«   D.  N.  IV,  no.  160. 
^  D.  N.  IV,  no.  218. 
8  D.  N.  IV,  no.  334. 
«  D.  N.  I,  8.  247. 


358 


A.  TARANGER. 


regelen    omfatter    et    af   de   nuværende    kirkesogne   og 
undertiden  er  af  endnu  mindre  udstrækning. 

Men  førend  vi  tør  anse  vor  undersøgelse  af  Eidsiva- 
thingsloven  for  afsluttet,  maa  vi  have  bragt  paa  det  rene, 
om  det  lille  bevarede  fragment  i  af  verdslig  ret  paa  Op- 
landene^  indeholder   noget,    der  kunde  omstøde  de  resul- 


Ngl.  II,  522—23. 

At  det  er  oplandsk  ret,  vi  her  har  for  os,  fremgaar  tydeligst 
af  den  i  brudstykkets  første  kapitel  antydede  tredeling  af 
boden,  der  betegnes  ved  p,  d.  a.,  som  udgiveme  rigtig  har 
opløst  i  fride  il  i  å.  Visse  bøders  tredeling  er  svensk  ret,  og 
den  er  netop  eiendommelig  for  Eidsivalovens  kristenret,  men 
fremmed  for  Borgarthingsloven.  Man  sammenligne  saaledes 
rec.  I,  kap.  25:  AUt  utlægdar  fe,  er  biscup  gefr  sok  a,  fa  a 
hann  fridjung,  konungr  annan,  bændr  fridjung,  er  um  dæma 
(cfr.  kap.  39  og  44)  med  Upplandslagens  kirkju  balkær 
kap.  XV  §  8:  fa  bøte  fæn  sæx  markær,  fe  giæming  giørfi, 
til  fræskiptis;  takær  æn  lott  bisknpær,  annan  malseghandi, 
frifiæ  kunungær,  cfr.  ogsaa  ær^æ  balkær  kap.  V.  Mange 
bedre,  exempler  kunde  vistnok  nævnes;  men  det  ligger  uden- 
for  vor  opgave,  her  at  gaa  nærmere  ind  paa  denne  sag.  Pro- 
fessor Gustav  Storm  har  gjort  mig  opmerksom  paa  denne  be- 
tydning af  frideili  å.  At  det  forekommer  i  den  yngre  Bor- 
garthings  kristenret,  hænger  vel  sammen  med  den  ukritiske 
bearbeidelse,  som  specielt  udmerker  dette  arbeide.  Piofessor 
Storm  har  tidligere  (Monum.  hist.  XXVI,  anm.  4)  udtalt,  at 
han  ansaa  det  for  sandsynligt,  at  fragmentet  tilhørte  Borgar- 
thingsloven eller  en  fælleslov  for  Viken  og  Oplandene  af  den 
grund,  at  fylki  ikke  forekommer  i  El.s  kristenret,  ligesom  de 
oplandske  landskabsnavne  heller  ikke  synes  at  være  sammen- 
satte med  fylki,  men  derimod  med  -riki,  -land,  -mork  og  -dalir. 
Imidlertid  lader  det  sig  ikke  godt  tænke,  at  det  oplandske 
lovsprog  skulde  have  manglet  et  ord  som  fylki  eller  fylkis- 
fing,  ligesaa  lidt  som  det  savnes  i  Vikens  kristenret,  hvor  dog 
ogsaa  landskaberne  ender  paa  -riki  og  -mork.  At  det  savnes 
i  kristenretten,  kan  jo  lettelig  forklares  deraf,  at  tredingen  og 
tredings-kirken  her  træder  i  fylkets  og  fylkes-kirkens  sted.    Man 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  359 

tater,  som  vort  studium  af  kristenretten  har  bragt  os. 
Ebbe  Hertzberg  synes  ikke  at  have  fundet  brudstykkets 
indhold  tilstrækkeligt  til  at  begrunde  den  af  ham  hæv- 
dede  opfatning;  thi  han  opfordrer  til  at  sammenligne 
slutningsordene  i  dets  to  første  kapitler  med  kristen- 
retten.^ Denne  sidste  udvei  tror  vi  ovenfor  at  have 
spærret,  saa  hvis  bemeldte  slutningsord  ikke  i  og  for 
sig  er  afgjørende,  kan  de  neppe  antages  at  vinde  i  styrke 
ved  en  sammenligning  med  kristenretten. 

Brudstykkets  første  og  tredie  kapitel  handler  om 
herverk  og  det  i  anledning  af  samme  sammenkaldte 
orvar-ping,  saa  kaldet,  fordi  budstikken,  hvorved  det  sam- 
menkaldtes,  havde  form  af  en  pil  (or,  gen.  orvar).  Ørvar- 
thinget  blev  sammenkaldt,  naar  drab  var  begaaet,  og 
havde  tildels  en  forskjellig  karakter  i  Gulathingslagen  og 
i  Prostathingslagen.  Vestenfjelds  skulde  bevislighederne 
mod  drabsmanden  ad  privat  vei  være  indhentede,  ^  medens 
man  nordenfjelds  benyttede  ørvar-thinget  til  at  fremskaffe 
de  oplysninger,  der  kunde  gjøre  sagen  moden  til  retslig 
paakjendelse  af   et   senere   sammenkaldt  og  normalt  sam- 


kunde  dog  maaBke  af  den  omstændighed,  at  thinget  for  Grud- 
brands  dalen  to  gange  i  diplomatariet  kaldes  all)ing  (D.  N.  II, 
no.  4  (1202—20)  og  III,  no.  185  (1336),  føle  sig  fristet  til  at 
tro,  at  al^ing  paa  Oplandene  har  været  brugt  istedenfor  f  ylkis- 
{>ing;  imidlertid  forekommer  ordet  ogsaa  i  et  diplom  fra  Stav- 
anger (I,  no.  770  (1439),  ^og  i  Norges  gamle  love  (II,  489) 
bruges  det  om  thinget  i  Herjedalen,  og  betragter  vi  nærmere 
forbindelsen,  hvori  det  forekommer,  maa  vi  give  dr.  Fritzner 
rat,  naar  han  i  sin  ordbog  identificerer  det  med  almanna-^ing 
og  almenniligt  l>ing,  der  staar  i  modsætning  til  «fing 
eller  stefna,  som  holdes  i  en  eller  anden  særskilt  anledning, 
og  hvori  kun  de,  som  dertil  særlig  er  forpligtede,  have  at  del- 
tage."  (Ny  udg.  I,  s.  45  a). 
Proces,  8.  127,  anm.  2. 


360 


A,  TARAXGEB. 


mensat  thing.^  En  lignende  foreløbig  karakter  synes  ør- 
var-thinget  ogsaa  at  have  havt  paa  Oplandene."  Det  heder 
saaledes  i  fragmentet  kap.  1 :  „Nu  skal  han  (o :  den 
herjede)  stevne  hereds-thing  af  ørvar-thinget  inden  3  næt- 
ter;  da  skal  han  lade  gjentage  de  vidnesbyrd,  som  var 
fremførte  paa  ørvar-thinget;  men  hvis  de  stemmer  helt 
overens  (JiærmasJc  at  Jullu),  da  skal  de  have  saadan  dom 
paa  hereds-thinget,  som  de  havde  paa  ørvar-thinget". 
I  det  tredie  kapitel  gives  ligeledes  forskrifter  for  sags- 
anlæg  for  hereds-thinget  med  benyttelse  af  de  paa  ørvar- 
thinget  lovligt  fremførte  vidner  paa,  at  den  anklagede 
havde  gjort  sig  skyldig  i  herverk.  I  begge  kapitler  er 
det  aldeles  indlysende,  at  hereds-thinget  er  den  engeste 
normale  thingforsamling,  saa  derom  kan  der  ikke  strides. 
Det  andet  kapitel  handler  om  nedhugning  af  næstens 
kvæg  (bu  hogg).  Hvis  man  hugger  ned  lige  til  den  sidste 
ko,  da  er  det  uboteverk  for  alle  dem,  som  var  med  og 
fulgte  til  og  ifra,  og  ligesaa  for  alle,  som  raadede,  og 
bliver  overbeviste  derom;  de  kaldes  gorulve  (gorvarghar),^ 
Han  (o:  sagsøgeren)  skal  flytte  dom  efter  dem 
til  tredings-thing  eller  halvfylkes-thing,  af  halv- 
fylkes-thinget  og  til  fylkes-thing  eller  ålykta- 
thing  (o:  endelig  afgjørende  thing),  af  fylkes- 
thinget  og  til  tre  fylkes-thing;  da  er  .  .  .  ."  Her 
slutter    fragmentets    første   side;    resten    er   bortskaaret.* 


*    Hertzberg:  Proces,  197—203. 

'^  Ogsaa  dette  Ord  tyder  paa  svensk  iiidflydelse,  se  gorvarghær 
Vestgotalagen  kap.  1;  paa  gammel  dansk  heder  det  gorni- 
thing,  og  som  gorni^ingsverk  betegnes  i  Skaanske  lov  9,8 
den  mands  gjerning,  der  med  skarpe  vaaben  gjennemborer  en 
andens  fæ,  at  ut  uældær  gor.  Fritzner:  Ordbog  sub  voce 
gorvargr. 

»   Se  facsimile  i  Ngl.  IV,  planche  XVII. 


HERAD    OG   HERåDS-KJRKJA.  361 

Det  første  thing,  som  her  nævnes,  er  tre  dings-  eller 
halvfylkes-thing,  der  altsaa  skulde  være  første  in- 
stans og  som  saadan  falde  sammen  med  det  i  kap.  2  og  3 
omtalte  hereds-thing. 

Vi  skal  indrømme,  at  hvis  vi  ikke  fra  kristenretten 
og  andre  kilder  havde  saa  stærke  beviser  mod  tredingens 
og  heredets  identitet,  som  dem  vi  ovenfor  har  anført,  saa 
vilde  vi  anseet  denne  forklaring  af  det  omhandlede  sted 
for  rimelig;  nu  er  vi  paa  forhaand  skeptisk  stemt  lige- 
overfor  en  saadan  tolkning,  og  vi  faar  se  os  om  efter  en 
anden,  der  kan  være  mere  overensstemmende  med  kristen- 
rettens sprogbrug. 

Spørgsmaalet  bliver  da,  om  udtrykket:  flytja  dom 
eptir  peim  til  pings  kan  bruges  om  det  oprindelige 
sagsanlæg;  domr  betyder  i  retssproget  aldrig  andet 
end  en  domstols  kjendelse,  hvad  enten  nu  denne  er 
privat  eller  oflFentlig,  d.  e.  et  thing,  og,  naar  forbrydelsen  som 
her  er  ubotamål,  hvis  straf  er  uløselig  utlegd,  saa  kan 
der  heller  ikke  være  tale  om  andet  end  en  offentlig 
domstols,  d.  e.  en  thingforsamlings  dom.^  Den 
domr,  som  sagsøgeren  altsaa  skulde  flytte  efter  dem  til 
tredings-thinget,  maa  saaledes  være  hereds-thingets eller 
ørvar-thingets  af  hereds-thinget  confirmerede  kjendelse,  der 
imidlertid  har  gaaet  sagsøgeren  imod.  At  denne  dom 
ikke  nævnes,  men  blot  forudsættes  i  vort  kapitel,  kan  vel 
forklares  deraf,  at  regelen  for  ørvar-thingets  og  hereds- 
thingets  sammenkaldelse  i  anledning  af  herværk,  hvortil 
buhogg  vistnok  ogsaa  regnedes,  var  omtalt  i  det  fore- 
gaaende  kapitel.  Dertil  kommer,  at  udtrykket  flgtja  dom 
eptir  peim  til  pings  paa  vort  sted  utvilsomt  betyder 
appellere.     Det  heder  jo  flgtja  dom  eptir  peim  til  prid- 


^   Ofr.  Hertzberg:  Proces,  195  ff. 

Hist.  Tidsskr.    2.  R.  VI.  24 


362 


A.  TARANGER. 


jungs  pings  -^  til  fylhis  pings  —  til  priggja  fylkna  pings; 
og  har  det  denne  betydning  for  de  to  sidste  things  ved- 
kommende, hvorfor  skulde  det  saa  ikke  ogsaa  kunne 
have  det  for  det  førstes? 

Jeg  tror  derfor  ikke,  at  brudstykket  kan  bruges  som 
afgjørende  bevis  mod  den  opfatning  af  heredets  forhold 
til  tredingen,  som  ovenfor  er  bleven  hævdet,  og  som  støttes 
af  kristenretten  og  andre  af  den  uafhængige  kilder. 

Resultatet  af  denne  undersøgelse  bliver  altsaa,  at  i 
Eidsivathingslovens  kristenret  betegner: 

I.   herad  en  underafdeling  af  pridjtingr,  og  der  antages 

at  have  været  mindst  tre  bereder  i  tredingen; 
II.   tredings-kirken  er  identisk  med  hoved-kirken; 
m.   høgendes-kirkerne  synes  at  befinde  sig  paa  over- 
gangen   til    at    blive    sognekirker,     og    høgendes- 
presten   er  allerede  nu  den  prest,  hereds-bønderne 
i  regelen  henvender  sig  til  om  geistlig  hjælp. 
Hermed  vender  vi  os  til  GuTathingsloven. 
Her  møder   os   en   mere   indviklet  distriktsinddeling 
end  den,  vi  tidligere  har  stiftet  bekjendtskab  med.    Gula- 
thingsloven  kjender  ikke  blot  en    inddeling   i   fylker   og 
bereder,  men  ogsaa  i  fjerdinger  og  o'ttinger,  og  det 
har    sine    vanskeligheder   at    bestemme    disse    forskjellige 
distrikters    forhold     til     hinanden    indbyrdes.       Allerede 
Dahlmann    har   i    sin   Danmarks   historie-    udtalt    den 
opfatning,  at  herad  er  identisk  med  Jjoråungr  og   dttungr 
ligesaavel  som  med  priåjungr   og  settungr,    hvilke   benæv- 
nelser  blot  betegner,   at   fylket   omfattede  3,  4,  6  eller  8 
bereder;    og  Keyser   har  i  sin   kirkehistorie*  fremstillet 
forholdet  paa   samme    maade.     Heri   er   ogsaa   professor 


*    Geschichte  von  Dannemark,  II,  s.  294 — 95. 
2   I,  s.  173. 


HERAD  OG  heraDs-kirkja.  363 

Maurer  enig,  dog  med  den  forskjel,  at  han  opfatter 
settingen  og  ottingen  ikke  som  en  underafdeling  af 
fylket,  men  af  tredingen  og  fjerdingen.  Ifølge  ham 
er  altsaa  de  vestlandske  fylker  først  inddelte  i  4  fjer- 
dinger og  hver  ferding  igjen  i  8  ottinger;  hereds-beteg- 
nelsen  passede  oprindelig  kun  paa  ferdingen,  men  efter- 
som  ordet  tabte  sin  bestemte  betydning,  blev  det  ogsaa 
anvendt  paa  ottingen.^  Hertzberg  eraf  samme  mening 
som  Maurer. 

Munch  har  derimod  ikke  blot  i  sin  historisk- 
geografiske  beskrivelse,*  men  ogsaa  senere  i  det  norske 
folks  historie-  hævdet,  at  berederne  var  underafdelinger 
af  fjerdingen,  medens  Dttingen  dels  var  en  underafdeling  af 
fylket,  dels  af  større  bereder.  Geheimearkivar  Jørgen- 
sen er  enig  med  Munch,  hvad  heredernes  forhold  til  iQer- 
dingen  angaar,  medens  han  udelukkende  synes  at  opfatte 
ottingen  som  en  ottendedel  af  fylket.*  De  forskjellige 
forfattere  har  med  større  eller  mindre  udførlighed  be- 
grundet  sit  standpunkt,  og  idet  vi  ved  en  gjennemgaaelse 
af  kilderne  vil  forsøge  at  arbeide  os  frem  til  en  paa 
disse  baseret  opfatning,  vil  der  blive  rig  anledning  til  at 
prøve  de  grunde,  hvortil  de  nævnte  videnskabsmænd 
støtter  sig. 

Det  sted,  som  for  Munch  synes  at  have  været  det 
afgjørende,  og  som  hans  modstandere  altid  har  havt  van- 
skeligt  for  at  komme  forbi,  findes  i  den  ældre  Grulathings- 


^  Cfr.  det  ovenfor  s.  349  citerede  afsnit  af  Beitrage  etc.  og 
Bekehrung  etc.  II,  444,  anm.  4,  endelig  og  udførligst  i  hans 
Studien  iiber  das  sogonannte  christenrecht  konig 
Sverrirs  (1877). 

^    S.  9—10. 

«   II,  1003. 

^   Den  nordiske  kirkes  grundlæggelse  og  første  udvikling,  s.  524. 

24* 


364 


A.  TARÅNGER. 


lov  kap.  12.^  Efterat  der  i  kap.  10  og  11  er  givet  be- 
stemmelser for  fylkes-kirkernes  vedligeholdelse  etc.^ 
fortsættes  i  kap,  12  saaledes:  „Nu  er  alle  de  andre 
kirker,  som,  engang  opførte,  skal  vedligeholdes:  fjer- 
dings-kirker  og  ottings-kirker,  hereds-kirker  og 
høgendes-kirker."  Munch  forstod  dette  sted  saaledes,^ 
som  enhver  unbefangen  læser  vil  forståa  det:  han  antog^ 
at  der  her  opregnedes  3  forskjellige  slags  sognekirker,, 
nemlig  : 

1.  :Qerdings-kirken  (ferdingens  sognekirke); 

2.  ottings-kirken  (ottingens  sognekirke); 

3.  hereds-kirken  (heredets  sognekirke). 
Høgendes-kirkeme  kan  sættes  ud  af  betragtning,  da 

de  ikke  ved  denne  tid  kan  antages  her  at  have  havt  eget 
kirkesogn.  Maurer,  som  af  grunde,  der  nedenfor  nær- 
mere skal  omtales,  var  kommet  til  det  resultat,  at  heraå 
var  identisk  med  fjordtmgr,  men  tillige  kunde  bruges  som 
betegnelse  for  åttungr^  maatte  imidlertid  søge  at  komme 
ud  over  de  hindringer,  som  vort  kapitels  ligefremme  ord- 
lyd stillede  op  imod  en  saadan  opfatning.  Texten  til  den 
ældre  Gulathingslov,  saadan  som  den  foreligger  i  første 
bind  af  Norges  gamle  love,  er  en  compilation  af  to  for- 
skjellige recensioner,  af  hvilke  den  ældre  tillægges  Olaf 
den  hellige,  den  yngre  derimod  Magnus  Erlingssøn  og  er 
resultatet  af  den  af  ham  i  1164  foretagne  revision  af 
Gulathings- og  Frostathingsloven.  Nu  har  Maurer  til  fuld 
evidents  godtgjort,  at  concipisten.af  den  saakaldte  Sverres 
kristenret  ogsaa  har  havt  for  sig  et  haandskrift  af  Gula- 
thingsloven  af  en  lignende  sammensat  karakter,  som  det, 
der  er  trykt  i  Norges  gamle  love,  dog  med  den  forskjel, 
at   medens  i  den    trykte    text   de   forskjellige  recensioner 

.    '   Ngl.  I,  8. 


HERAD  (OG   HERADS-KIRKJA.  365 

antydes  ved  et  M  (Magnus)  eller  et  0  (Olaf)  eller  et 
BåXiir  (begge),  kan  noget  saadant  i  regelen  ikke  have 
staaet  i  det  for  Sverres  kristenret  benyttede  haandskrift, 
hvorved  compilatoren,  der  i  mange  tilfælde  bona  fide  har 
afskrevet  den  foreliggende  text,  er  kommet  til  at  lade  mod- 
satte  bestemmelser  staa  uformidlet  ved  siden  af  hinanden.^ 
En  lignende  feil  antager  Maurer,  at  ogsaa  udarbeideren  af 
den  trykte  text  har  gjort  sig  skyldig  i,  idet  der  i  kap.  12 
foran  ,,fjoråungsMrkjur  ok  åttungskirkjur^^  skulde  staa  et 
M,  foran  heradskirkjur  et  0  og  foran  ok  hægmdisMrkjur 
«t  Bådir.  Olafs  recension  skulde  altsaa  som  den  ældre  blot 
have  kjendt  fylkes-kirker,  hereds-kirker  og  høgendes-kirker; 
men  Magnus  specialiserede  begrebet  hereds-kirker  og  satte 
istedet:  fjerdings-kirker  og  ottings-kirker,  og  ved  at  afskrive 
Ilegge  texter  har  da  en  senere  eompilator  givet  os  den 
nu  trykte  i  en  corrumperet  skikkelse,  medens  den  mand, 
«om  udarbeidede  Sverres  kristenret,  her  som  ogsaa 
•ellers  paa  flere  steder  udelukkende  har  benyttet  Magnus' 
recension.  At  gjøre  opmerksom  paa  den  skarpsindighed, 
som  her  er  lagt  for  dagen,  er  vistnok  overflødigt,  og  den 
beundring,  som  jeg,  en  homo  novus,  ikke  kan  lade  være  at 
ndtale,  vil  for  prof.  Maurers  forfatter-ry  være  uden  betyd- 
ning; dertil  er  det  altfor  grundfæstet  og  altfor  ubetinget 
anerkjendt.  Man  kan  blot  beklage,  at  skarpsindigheden  i 
dette  tilfælde  har  været  spildt;  thi  prof.  Gustav  Storm  har  i 
4de  bind  af  Norges  gamle  love^  offentliggjort  den  uforfalskede 
Olavske  text,  hvor  vort  sted  findes  uforandret,  og  vi  ser 
deraf,  at  loven  allerede  før  Magnus'  revision  har  kjendt 
modsætningen  mellem  fjerdings-,  ottings-  og  hereds-kirker. 


^    se  Studien,  etc.  s.  10  ff. 

\  Ngl.  IV,  8.  4,  ofr.  Norsk  hist.  tidsskrift,   2.  række,   VI,  s.  135, 
anm.  1. 


366 


A.  TARANGER. 


Senere  har  professor  Maurer,  saavidt  mig  bekjendt,  ikke^ 
udtalt  sig  om  dette  spørgsmaal.  Idet  jeg  derfor  poin- 
terer,  at  den  væsentlige  betænkelighed,  som  paa  grundlag: 
af  det  ovenciterede  sted  reiser  sig  mod  hans  opfatning, 
fremdeles  staar  urokket,  gaar  jeg  over  til  at  undersøge  de^ 
grunde,  hvortil  Maurer  og  meningsfæller  egentlig  støtter  sig- 
Det  kildested,  som  Maurer  for  det  første  anfører 
som  bevis  for,  at  berederne  vesteniQelds  faldt  sammen^ 
med  fylket,  og  som  ogsaa  Munch  tillagde  stor  betydning,^ 
er  Snorres  bekjendte  notis  om,  at  Harald  haarfagre  satte- 
én  jarl  over  hvert  fylke  og  under  denne  „4  hersa  e3a 
fleiri".^  „Da  diese  letzteren  —  jeg  anfører  Maurers  egne 
ord  —  wie  schon  ihr  name  andeutet,  je  iiber  ein  héraS 
gesetzt  waren,  ergiebt  sich  aus  dieser  erzåhlung,  dass  der 
hundertschaften  gewohnlich  4  im  volklande  zu  sein  pfleg- 
ten."  Herved  er  nu  for  det  første  at  merke,  at  Snorre^ 
selv  aldeles  ikke  indskrænker  sin  bemerkning  til  blot  at 
gjælde  Grulathingslagen;  det  er  uden  tvil  hans  mening^  at 
Haralds  system  har  været  anvendt  paa  det  hele  land. 
Men  hvordan  vilde  systemet  passe  i  Thrøndelagen  med 
de  smaa  fylker,  naar  minimums-grænsen  var  4  herser  i 
fylket?  og  hvordan  i  Viken  og  paa  Oplandene,  hvor  jeg 
ovenfor  tror  at  have  paavist  et  temmelig  stort  antal 
bereder  i  hvert  fylke  ?  Der  maa  i  ethvert  fald  have  været 
en  betydelig  forskjel  i  de  forskjellige  jarlers  og  hersers- 
regjeringsomraade  og  dermed  i  deres  magtstilling  i  det  hele ;, 
men  hvordan  lader  dette  sig  forene  med  den  bestemmelse,, 
at  jarlen  overalt  skulde  have  de  samme  indtægter  (20 
marka  veizlu)  ogsaavel  han  som  hersen  overalt  de  samme- 


*  Maurer:  Studien  etc.  s.  23.     Munch:    Norske  f.  hist.  II,  1003^ 
anm.  1.  , 

*  Heimskringla  s.  52,  kap.  6. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  367 

forpligtelser,  idet  jarlen  paa  egen  bekostning  skulde  holde 
60  og  hersen  20  hærmænd  til  kongens  tjeneste?  Vi  ser, 
der  stiller  sig  alvorlige  betænkeligheder  op  mod  tilfor- 
ladeligheden  af  Snorres  beretning.  Men  selv  om  systemet 
virkelig  er  indført  af  Harald,  saa  har  han  dog  selv,  efter 
hvad  professor  Gr.  Storm-  har  paavist,  været  den  første 
til  at  bryde  med  det;  thi  ikke  blot  synes  jarlerne  i  re- 
gelen at  have  hersket  over  flere  fylker,  men  i  de  fylker, 
hvor  ingen  jarl  blev  ansat,  kom  hersen  at  staa  direkte 
under  kongen,  og  prof.  Storm  anfører  ikke  mindre  end  10 
exempler  paa,  at  hersen  raadede  over  et  helt  fylke, 
hvad  der  vistnok  ogsaa  har  været  det  almindelige  forhold. 
Heller  ikke  etymologisk  lader  hersir  sig  direkte  aflede  af 
her  ad;  men  som  et  suhstantivum  verbale  maa  det  af- 
ledes  af  et  verbum  hersa  (tysk  herschen)^  paa  samme 
maade  som  sættir  (fredsstifter)  af  soetta  (forlige)  eller 
fylJdr  (høvding)  af  fylkja  (ordne  en  slagorden).  Theorien 
om,  at  hersen  kun  skulde  have  med  ét  hereds  bestyrelse 
at  gjøre,  maa  saaledes  opgives,  og  dermed  bortfalder  ogsaa 
den  støtte  for  herqdets  og  fjerdingens  identitet  vesten- 
fjelds,  som  man  har  troet  at  finde  i  hin  ytring  hos 
Snorre. 

Der  er  imidlertid  et  sted  i  selve  Gulathingsloven, 
som  allerede  Pall  Vidalin^  har  gjort  opmærksom  paa, 
og  hvori  senere  Ebbe  Hertzberg,  Maurer  og  professor 
Brandt*  har  fundet  et  afgjørende  bevis  for  sin  opfatning. 
Det  heder  nemlig  i  kap.  266,    at   naar   en  mand  er  mis- 


1   Norsk  hist.  tidsskr.,  2.  r.,  IV,  s.  129  fif. 

^   cfr.  Storm  anf.  st. 

^    Skyringar  yfir  Fomyrdi   Logbokar   feirra,    er  Jonsbok  kallast, 

s.  244. 
*  Retshistorie,  II,  163. 


368 


A.  TARANGER. 


fornøiet  med  sin  sags  behandling  paa  iQerdings-thinget  og 
vil  appellere  til  fylkes-thinget,  men  adgangen  til  appel 
bliver  ham  afskaaren  derved,  at  hans  modpart  ikke  vil 
appellere,  „da  skal  han  dog  skirskote  det  lovran,  som 
thingmændene  har  begaaet  mod  ham,  under  udhereds 
mænd,  som  ikke  hører  til  det  thingsogn»"^  At 
der  fra  fjerdings-thinget  skal  skotes  under  udhereds 
mænd,  er  ifølge  Hertzberga  et  sikkert  indicium  for  here- 
dets  og  fjerdingens  identitet,  da  en  saadan  besteinmelse 
„  alene  kan  forklares  ved  den  forudsætning,  at  alle  til- 
stedeværende mænd  fra  hjemheredet  havde  deltaget  i 
thingforhandlingerne  og  altsaa  ikke  kunde  kaldes  til  vid- 
ner  paa  disse";  og  Maurer  siger :^  «Es  ist  klar,  dass 
diese  ausdrucksweise  des  rechtsbuches  die  identitåt  der 
begriffe  fjérStiilgr,  pingsokn  und  héraS  voraussetzt,  soferne 
nur  unter  dieser  voraussetzung  die  angehorigen  der  iibrigen 
viertel  desselben  volklandes  als  leute  aus  einem  ånderen 
héraS  als  der  friiheren  pingsékn  bezeichnet  werden  konnen." 
Begge  forfatteres  ræsonnement  vilde  være  fuldstændig  rig- 
tigt,  hvis  man  kun  havde  at  vælge  mellem  de  to  alterna- 
tiver, at  enten  er  beredet  identisk  med  fjerdingen,  eller 
ogsaa  er  det  større  end  denne.  Men  der  gives  ogsaa 
en  tredie  mulighed,  og  den  ligger  til  og  med  meget  nær, 
den  nemlig,  at  beredet  er  mindre  end  fjerdingen,  og  at 
denne  omfatter  flere  bereder.  I  det  tilfælde  bliver  der 
paa  fjerdingsthinget  god  plads  for  alle  hjemhereds  mænd, 
uden  at  deri  ligger  den  ringeste   antydning   af,   at  det  er 


*  Ngl.  I,  88:  |)a  scal  hann  |)o  skirskota  lograne  I)m,  er  ting- 
menn hava  hanom  veitt,  undir  utheradrs  menn,  |)a  er  eigi  ero 
fingat  I)ing8oknar  menn. 

*  Proces,  s.  112,  anm.  1. 
Studien  etc.  s.  23  f. 


HERAD    OG   HERADS-KIRKJA.  369 

det  samme  som  alie  pingsoknar  mænd.  Men,  for  at 
skirskotning  i  dette  tilfælde  skulde  have  retslig  virkning, 
maatte  den  netop  ske  under  mænd  fra  et  andet  thing- 
sogn.  Faldt  nu  fjerdings-thingets  thingkrcds  sammen  med 
beredet,  saa  kunde  eo  ipso  itthera&rs  menn  heller  ikke 
være  pingat  pingsoknar  menn,  og  den  tilføiede  relativsæt- 
ning  bliver  da  overflødig;  men  faldt  tbingkredsen  og 
beredet  derimod  ikke  sammen,  og  var  beredet  mindre 
end  tbingkredsen,  da  kunde  selvfølgelig  utheraårs  m^enn 
meget  vel  være  pingat  pingsoknar  menn,  og  relativsætnin- 
gen  bliver  da  nødvendig  for  at  forebygge  misforstaaelse. 
Det  er  derfor  saa  langt  fra,  at  jeg  i  det  citerede  lovsted 
med  Maurer  og  Hertzberg  kan  se  et  bevis  for  beredets 
og  fjerdingens  identitet,  at  jeg  snarere  finder,  at  det 
med  ikke  ringe  styrke  kan  anvendes  mod  en  saadan 
opfatning. 

Men  bvordan  var  saa  forboldet  mellem  bered  og 
otting?  Faldt  de  sammen,  eller  er  det  forskjellige  di- 
strikter, som  bermed  betegnes?  Det  lader  sig  jo  meget 
vel  tænke,  at  beredet  kunde  være  identisk  med  ottingen, 
selv  om  det  ikke  var  identisk  med  fjerdingen,  og  bvis 
Maurers  opfatning  af  ottingen  er  den  rigtige,  saa  bliver  der 
endogsaa  plads  for  otte  bereder  i  bver  ferding,  bvad  der 
jo,  som  vi  senere  skal  se,  kunde  synes  at  være  et  rimeligt 
forbold.  Lovens  opregning  af  fjerdings-,  ottings-  og  bereds- 
kirker  taler  imidlertid  ligesaa  afgjort  mod  en  identifikation 
af  bered  og  otting  som  af  bered  og  ferding;  er  dens  ud- 
tryksmaade  korrekt  i  det  ene  tilfælde,  saa  kan  vi  ikke 
uden  tvingende  grunde  anse  den  for  unøiagtig  i  det  andet. 
Keyser  antog,  at  i  kystfylkerne  ombyttedes  benævnel- 
sen  bereds-kirker  med  fjerdings-kirker  og  ottings-kirker, 
alt  ettersom  fylket  var  delt  i  fjerdinger  eller  ottinger, 
bvilken  inddeling    oprindelig    faldt   sammen  med   bereds- 


370 


A.  TARANGER. 


inddelingen.  1  Efter  dette  skulde  saavel  fjerdings-  som 
ottingsinddelingen  være  baseret  paa  heredernes  antaL 
Men  hvordan  stemmer  dette  med  det  factum,  at  samt- 
lige fylker  i  Gulathingslagen  er  inddelte  i  fjerdinger?  kun 
Søndmøre  og  Egdafylke  danner  undtagelser  fra  denne  regel- 
men  de  er  ogsaa  ganske  sikkert  først  senere  indlemmede 
i  lagdømmet.^  Hvis  man  lagde  heredsinddelingen  til 
grund,  og  hvis  det  blot  gjaldt  at  faa  en  ny  benævnelse 
paa  dette  ældgamle  distrikt,  saa  maatte  det  jo  være  ganske 
overflødigt  at  inddele  de  fylker  i  fjerdinger,  som  allerede 
paa  dette  grundlag  var  inddelte  i  ottinger.  Det  virkelige  for- 
hold er  vistnok  imidjertid  dette,  at  heredsinddelingen  ikke 
er  benyttet  som  udgangspunkt  hverken  for  den  ene  eller 
den  anden  af  de  to  tidtnævnte  distriktsinddelinger,  men  at 
hver  enkelt  af  dem  er  udført  ganske  uafhængig  af  den 
ældre  inddeling.  Fylkets  inddeling  i  bereder  er,  som  vi 
nedenfor  skal  se,  antageligvis  jevngammel  med  dets  be- 
byggelse; men'  eftersom  fylkes-distriktet  var  stort  eller 
lidet,  saa  maatte  ogsaa  heredernes  antal  blive  forskjelligt. 
Udviklingen  skred  imidlertid  fremad,  og  centralisations- 
trangen  begyndte  at  gjøre  sig  gjældende  navnlig  i  legisla- 
tiv henseende.  Flere  fylker  sluttede  sig  efterhaanden 
sammen  til  et  lagdømme  med  fælles  lov  og  retsvedtægter. 


Kirkehistorie,  I,  s.  173.  Det  ser  næstén  ud,  som  om  Munch  i 
tidens  løb  har  tiltraadt  sin  kollegas  opfatning,  idet  han  i  en 
senere  afhandling  om  benævnelsen  af  vore  landskirker  i  alm. 
og  af  Akers  kirke  i  særdeleshed  uden  forbehold  citerer  Keysers 
ord  paa  det  anførte  sted,  se  Norsk  maanedsskrift^  III,  177  ff. 
Samlede  af  handlinger,  IV,  18  ff.  Cfr.  ogsaa  Keyser:  Efter- 
ladte  skrifter,  II,  s.  156. 

Ngl.  I,  5  (kap.  3).  Cfr.  Maurer:  Die  entstehungszeit  der  ålte- 
ren  Frostu|)ingslog  og  hans  artikel  Grulal)ing  i  Ersch  og 
Gruberg  encyclopædie. 


HERAD    OG    HERADS-KIBKJA.  371 

Men  for  et  fællesskab  i  lovgivningen  var  en  ulige  indde- 
ling  af  fylkerne  en  i  flere  retninger,  ikke  uvæsentlig  hin- 
dring; thi  bestemmelser,  som  ellers  kunde  være  enSy 
maatte  paa  grund  heraf  blive  forskjellige  for  hvert  fylke^ 
og  derved  vilde  jo  lovenes  memorering  i  ikke  ringe  grad 
vanskeliggjøres  og  forvirring  eller  i  det  mindste  usikker- 
hed  i  retsopfatningen  befordres.  Jeg  skal  navnlig  paapege 
et  afsnit  af  lovgivningen,  der  maatte  gjøre  en  fælles  inddeling 
i  høi  grad  ønskelig;  det  er  bestemmelsen  om  thingmæn- 
denes  udrustning  til  lagthinget,  den  saakaldte  thingfare- 
lov.  En  saadan  maatte  nødvendigvis  indeholde  regler  for 
udrustningsbyrdernes  fordeling  paa  fylkets  mindre  dele; 
var  nu  disse  ikke  blot  ulige  i  antal,  men,  hvad  der  var 
endnu  vigtigere,  ogsaa  ulige  i  størrelse,  saa  vilde  nogen- 
lunde  retfærdige  regler  nødvendiggjøre  en  specificering  i 
den  grad,  at  dette  lovafsnit  ikke  blot  vilde  blive  af  for- 
holdsvis altfor  stort  omfang,  men  ogsaa  berede  hukom- 
melsen særligt  bryderi.  Til  at  undgaa  disse  skjær  var  en 
inddeling  af  fylkerne  i  fjerdinger  eller  tredinger  en  ypper- 
lig udvei;  men  skulde  den  paa  samme  grundedfe  fordeling 
af  byrderne  ikke  blive  uretfærdig,  saa  maatte  ikke  bere- 
der nes,  men  derimod  husbøndernes  antal  blive  udgangs- 
punktet  for  den  nye  distriktsinddeling.  Centralisations- 
tendensen  bevirkede  saa  videre,  at  hereds-thinget  ialfald 
som  officielt  anerkjendt  thingforsamling  maatte  vige  plad- 
sen  for  fjerdings-thinget ;  heri  har  man  da  ogsaa  villet  se 
et  bevis  for  heredets  og  fjerdingens  identitet,^  medens 
det  kun  beviser  et  nyere  og  mere  praktisk  inddelings- 
princips  overvægt  over  et  ældre;  og  saa  grundig  var  det 
nyes  seier  over  det  gamle,  at  et  ord  som  herads-ping  ikke 
længer   forekommer   i   Gulathingsloven,    ligesaa  lidt   som 


Keyser:  Efterladte  skrifter,  II,  165. 


372 


TARANGER. 


Jierad  nogetsteds  staar  i  betydning  af  pingsokn.  I  den 
verdslige  del  af  loven  bruges  herad  dels  om  landet  i  mod- 
sætning  til  byen,  ^  dels  betegner  det  et  bestemt  landdistrikt, 
og  i  kap.  88  *  har  vi  endogsaa  lovens  definition  af  hereds- 
begrebet,  idet  det  siges,  at  de  jorder  ligger  samhereds, 
som  ei  er  adskilt  ved  „fjeld  eller  fjord  eller  uvei- 
som aa",^  medens  paa  den  anden  side  samheradrs  staar 
i  forhold  til  samtynis  som  prædikat  for  den  næst  høiere 
enhed.  Lægger  vi  denne  definitions  maal  paa  de  hereds- 
distrikter,  som  vi  kjender  fra  diplomerne,  saa  passer  det 
særdeles  godt.  Vi  kjender  i  Hordafylke:  Kvenna-herad^^ 
det  nuværende  Kvinnhered,  JSamla-heradj^  d.  e.  Jondalen, 
og  Arlands-heradj^  det  nuværende  Samnanger;  de  er  alle 
tre  mindre,  skarpt  afgrænsede  bygder,  slig  som  vi  kan 
vente  at  finde  dem  paa  Vestlandet;  men  det  er  simpelt- 
hen umuligt  at  tænke  sig  nogen  af  dem  som  fjerding  eller 
otting  af  det  store  Hordafylke.  Sammenligner  vi  f.  ex. 
disse  hereds-distrikter  med  skibrederne,  hvoraf  der  var  32 
—  treti  to  —  i  Hordafylke,  saa  synes  kun  det  ene  af 
dem  at  falde  helt  sammen  med  skibredet,  nemlig  Samla 
eller  Jonadals  skipreida,  medens  Kvenna-heraås  $k»  indbe- 
fatter  Kvinnhered,  Ølve  og  Husnes  og  Framnes  sk, 
foruden  Årlands-herad  eller  Samnanger  ogsaa  Os.^  Men 
skulde  der  i   det    hele    være    noget    distrikt,    som    ifølge 


»   Kap.  120,  Ngl.  I,  52. 

2   Ngl.  I,  44. 

^   Nu  ef  iord  liggr  eigi  samtynis,  fa  scal  hann  |)o  at  hvaro  hava, 

ef  hann  hever  sin  a  iord  alla  fyrr,  er  hann  a,  oe  liggr  samheradrs 

00  banna  eigi  fioU  ne  firdir  ne  år  ufærar. 
^   D.  N.  II,  no.  387. 
^   D.  N.  I,  no.  655. 
*   Munch:  Beskrivelse,  s.  111. 
'   1.  c.  s.  117. 


HERAD    OG  HERåDS-KIRKJA.  375 

lovens  sprogbrug  kunde  svare  til  beredet,  saa  maatte  det 
være  skibredet;  men,  som  allerede  ovenfor  bemerket,  det 
kan  ikke  tænkes  og  heller  ikke  kildemæssig  eftervises,  at 
heredsinddelingen  er  lagt  til  grund  for  skibredeindde- 
lingen;  dertil  krydser  de  hinanden  for  ofte,  og  beredet 
Synes  her  som  i  Viken  i  regelen  endog  at  bave  været 
mindre  end  selve  skibredet. 

Efter  saaledes  at  bave  gjennemgaaet  de  forskjellige 
forfatteres  argumenter  for  beredets  identitet  med  fjer- 
dingen eller  ottingen  og,  som  jeg  baaber,  ialfald  til  en 
vis  grad  berøvet  dem  deres  beviskraft,  maa  jeg  nærmere 
omtale  Maurers  opfatning  af  ottingen  som  en  ottendedel 
af  fjerdingen.  Saavidt  jeg  kan  se,  bar  Maurer  intet  sted 
udviklet,  bvortil  ban  støtter  denne  sin  mening.  Den  bar 
imidlertid  adskilligt  for  sig;  tbi  der  er  ikke  blot  ringe 
Æandsynligbed  for,  at  man  ud  af  den  samme  grundénbed 
skulde  danne  en  dobbelt  inddeling;  men  man  kan  ogsaa 
bistorisk  eftervise,  at  en  større  del  af  Hordafylke,  nemlig 
Voss,  faktisk  bar  været  inddelt  i  ottinger,  og  denne  ind- 
deling forekommer  ber  allerede  i  1320—50.^  8  ottinger 
i  fjerdingen  giver  32  i  fylket,  og  for  Hordafylkes  og  Koga- 
lands  vedkommende  vilde  altsaa  ottingeme  ialfald  i  antal 
falde  sammen  med  skibrederne;  for  disse  tvende  distrik- 
ters identitet  kunde  da  maaske  ogsaa  GL  kap.  SOP  anføres. 
Et  saadant  forbold  mellem  skibredet  og  ottingen  vilde 
imidlertid  ikke  kunne  paavises  udenfor  de  to  nævnte  fyl- 
ker, da  Firdafylke  omfattede  blot  15  og  Sygnafylke  blot 
16  skibreder,  og  det  synes  derfor  at  være  tilfældigt. 
Ottingsinddelingen  paa  Voss  er  sandsynligvis  ogsaa  yngre 


Bjorgynjar  Kålfskinn,  s.  74. 
Ngl.  I,  99. 


374 


A.  TARANGER. 


end  texten  til  den  ældre  Gulathingslov.  Det  blev  nemlig 
jsenere  i  middelalderen  almindeligt  at  anvende  de  gamle 
inddelingsprinciper  paa  mindre .  énheder ;  saaledes  blev 
kirkesognene  næsten  hele  landet  over  inddelte  i  fjer- 
dinger.^ Efter  min  mening  tilsteder  heller  ikke  lovens 
sprogbrug  at  opfatte  ottingen  anderledes  end  som  eii 
ottendedel  af  fylket.  I  kap.  3^  og  10^  sættes  nemlig 
/jordongr  manna  eda  dttongr  (manna)  i  direkte  modsæt- 
ning  til  aUir  fylkism^enn,  og  der  kan  ikke  være  tvil  om,  at 
manna  er  at  opfatte  som  det  heles  genitiv  af  dette  sidste 
udtryk,  d.  e.  =  aUra  fylkismanna;  det  er  fremdeles  ligesaa 
utvilsomt,  at  fjerdedelen  eller  ottendedelen  af  fylkesmændene 
ialfald  i  kap.  10  vil  sige  mændene  fra  en  fjerding  eller  en 
otting  af  fylket,  og  staar  fjerding  og  otting  her  i  modsæt- 
ning  til  det  samlede  fylke,  saa  maa  det  ogsaa  gjøre  det 
der,  hvor  der  blot  tænkes  paa  distriktet,  som  f.  ex.  i 
kap.  12.  Dertil  kommer,  at  hvor  der  er  tale  om  vedlige- 
holdelse  af  fjerdings-kirken,  kjendes  blot  modsætningen 
mellem  alle  bygningspligtige  og  enkeltmand;*  men 
netop  her  maatte  jo  ottingen  have  været  paa  sin  plads, 
hvis  Maurers  opfatning  var  den  rigtige.  Jeg  kan  derfor 
ikke,  ialfald  for  øieblikket,  slutte  mig  til  Maurer  i  dette 
punkt,  men  maa  med  Keyser,  Jørgensen  og  flere  fast- 
holde, at  åttungr  i  Gulathingsloven  betegner  ^/s  af  fylket; 
og  saa  rent  usandsynlig  er  jo  heller  ikke  denne  inddeling; 
thi  den  kan  tænkes  at  hvile  psla  fjerdingsinddelingen  og 
at  være  fremkommen  ved  fjerdingens  halvering. 

Naar  vi  saa  efter  denne  temmelig  vidtløftige  excurs 


*  se  f.  ex.  Fritzners  ordbog  s.  v.  fjor  dun  gr. 

2  Ngl.  1,  4. 

«  st.  6. 

^  Gl.  kap.  12,  Ngl.  I,  8. 


HERAD   OG   HERADS-KIRKJA.  375 

vender  tilbage  til  opregningen  af  sognekirkeme  i  kap.  12, 
saa  vil  vi  ifølge  det  anførte  forhaabentlig  med  fuld  sik- 
kerhed  kunne  gaa  ud  fra,  at  textens  udtryksmaade  er 
oprindelig  og  ikke  i  nogen  henseende  corrumperet ;  men 
netop  derved  bliver  den  ogsaa  en  kilde  til  kundskab 
om  sognedannelsens  udvikling  vestenfjelds,  som  ikke  kan 
vurderes  høit  nok. 

Navnene  fylkes-,  fjerdings-,  ottings-  og  hereds-kirke 
kan  kun  forklares  af  den  omstændighed,  at  hver  af  de 
nævnte  kirker  er  bleven  benævnt  efter  det  distrikt,  som 
oprindelig  udgjbrde  dens  sogn;  men  nu  er  det  jo  umuligt, 
at  der  samtidig  i  hvert  fylke  skulde  være  bygget  en 
kirke,  som  var  hele  fylkets  sognekirke,  og  desuden  en 
sognekirke  for  hver  fjerding,  otting  og  hered,  eller  at  en 
og  samme  mand  paa  en  og  samme  tid  skulde  sogne  til 
en  hereds-,  en  ottings-,  en  fjerdings-  og  en  fylkes-kirke. 
De  forskjellige  sogne,  som  hine  benævnelser  antyder,  maa 
kun  angive  de  forskjellige  faser  i  den  parochiale  udvikling, 
og  denne  maa  fra  det  største  distrikt,  fylket,  have  bevæget 
sig  henimod  stedse  mindre  og  mindre  dele  af  samme.  Man 
maa  dog  allerede  fra  første  færd  af  være  opmerksom 
paa,  at  ingen  udvikling  i  det  menneskelige  samfund  be- 
væger  sig  saa  snorlige,  som  man  efter  det  anførte  skulde 
antage  tilfældet  har  været  for  sognedannelsens  vedkom- 
mende; der  spiller  altid  omstændigheder  ind,  som  bryder 
de  rette  linjer  og  lader  forholdene  gestalte  sig  forskjelligt 
paa  de  forskjellige  steder;  jeg  skal  forsøge  åt  eftervise, 
hvorledes  denne  lov  ogsaa  har  gjort  sig  gjældende  paa 
det  omraade,  som  her  beskjæftiger  os. 

Idet  man  tidligere  gik  ud  fra,  at  der  i  Gula- 
thingslovens  kristenret  ingen  forskjel  var  eller  overhovedet 
nogensinde  havde  været  paa  fjerdings-,  ottings-  og  hereds- 
kirke,  kom  man  til  at  anvende  de  bestemmelser,  der  ude- 


376 


A.  TARANGER. 


lukkende  refererede  sig  til  hereds-kirkerne,  ogsaa  paa  fjer- 
dings- og  ottings-kirkerne,  og,  hvor  blot  disse  sidste  nævn- 
tes,  identificerede  man  dem  uden  videre  med  de  første. 
For  de  forfattere,  som  ansaa  ottingen  for  en  underafdeling 
af  fylket,  maatte  der  jo  strax  kunne  have  stillet  sig  væ- 
sentlige  betænkeligheder  mod  tilladeligheden  af  en  saadan 
brug  af  kilderne.  Gaar  man  nemlig  ud  fra,  at  der  var  én  Qer- 
dings-kirke  i  hver  fjerding  og  én  ottings-kirke  i  hver  otting, 
saa  bliver  det  12  i  fylket,  og  kan  umulig  blive  mere;  men 
der  kan  heller  ikke  have  været  saa  mange  af  disse  to 
slags  kirker;  havde  fylket  f.  ex.  4  fjerdings-kirker,  og  der 
saa  hyggedes  en  ny  kirke  for  den  ene  otting,  saa  maatte 
selvfølgelig  den  forrige  fjerdings-kirke  blive  sognekirke  for 
den  anden  otting;  paa  denne  maade  kan  der  ikke  i  nogen 
ferding  blive  rum  for  mere  end  to  kirker,  der  enten 
begge  fra  første  færd  er  ottings-kirker,  eller  den  ældste 
fjerdings-kirke  og  den  yngre  ottings-kirke ;  men  dette  giver 
8  kirker  i  fylket.  Denne  talstørrelse  stemmer  imidlertid 
saare  lidet  overens  med  det  temmelig  store  antal  af  kirke- 
bygninger, som  anføres  i  Bjorgynjar  kdlfskinn,  d.  e.  fra 
1320 — 50,  og  som  vistnok  samtlige  er  opførte  i  det  Ilte 
eg  12te  aarh.     Der  findes  nemlig  ved  denne  tid: 

i  Firdafylke    33  kirker  og  3  kapeller, 

i  Sygnafylke  35      —      -    3       — 

i  Hordafylke  41  —  -  3  -- 
I  1267,  da  den  nyere  Gulathings  kristenret  emane- 
rede,  kan  dette  antal  ikke  have  været  synderlig  mindre, 
og  forsaavidt  at  opregningen  i  kap.  12,  der  ordret  er  op- 
taget  i  denne,  svarede  til,  hvad  der  dengang  var  almin- 
delig  sprogbrug  i  G.lagen,  saa  maatte  der  i  Sogn  og 
Fjordene  have  været  over  20  og  i  Hordaland  endog  ikke 
langt  fra  30  kirker,  hvorpaa  ene  og  alene  benævnelsen 
hereds-kirke  kunde  anvendes.  Hereds-kirkerne  maa  saaledes 


HERAD    OG   HERADS-KIRKJA.  377 

have  udgjort  det  store  flertal  af  landskirker  i  GJagen, 
og  selve  navnet  herads-kirkja  maa  fra  begyndelsen  af  være  _ 
blevet  brugt  som  betegnelse  for  sognekirken  i  det  distrikt, 
som  dengang  kaldtes  herad,  der  saaledes  maa  have  været 
af  temmelig  liden  udstrækning  og  forskjelligt  saavel  fra 
fjerding  som  fra  otting.  Paa  denne  maade  bliver  det  os 
da  ogsaa  begribeligt,  hvorledes  betegnelsen  herads-kirkja 
kan  sideordnes  med  de  andre  betegnelser:  fjordongs-  og 
åttongs-kirkja ;  de  havde  jo  hver  især  sin  selvstændige 
betydning. 

Tør  vi  saaledes  gaa  ud  fra,  at  hereds-kirkens  sogn 
var  forskjelligt  fra  fjerdings-  eller  ottings-kirkens,  og 
navnlig  mindre  end  dette,  saa  kan  vi  dermed  betragte 
det  som  en  historisk  kjendsgjerning,  at  hereds-kirkerne 
ogsaa  i  det  store  og  hele  tåget  er  yngre  end  de  andre. 
Dette  resultat  er  ikke  uden  betydning  for  vor  forstaaelse 
af  enkelte  steder  i  G.lovens  kristenret;  men  af  ligesaa 
stor  vigtighed  for  en  rigtig  opfatning  af  disse  er  det  at 
faa  bestemt,  om  samtlige  disse  kirker  har  været  omtalte 
i  den  kristenret,  som  af  Olaf  den  hellige  blev  forelagt 
G.lagens  almue  til  sanktion,  eller  om  enkelte  af  dem  til- 
hører  en  senere  tid  og  i  saa  fald  hvilke. 

Ifølge  sagaernes  beretninger  er  fylkes-kirkerne  op- 
førte  af  de  to  missionskonger  Olaf  Trygvessøn  og  Olaf 
Haraldssøn.  Det  berettes  saaledes  i  Flatøbogen^  og  andre 
kilder,  at  Olaf  Trygvessøn  lod  bygge  en  kirke  paa  Moster 
og  lagde  gods  til  den,  foråt  missionæren  Thangbrand 
kunde  være  materielt  uaf  hængig  og  med  desto  større  held 
virke  paa  det  omgivende  folk;   det   siges    udtrykkelig,   at 


I,  229. 
*Hist.  Tidsskr.    2.  R.   VI.  25 


378 


A.  TARANGER. 


hans  distrikt  skulde  være  Hordafylke.^  Ifølge  Ågrip* 
reiste  den  samme  konge. „ først  kirker  paa  sine  egne  hoved-' 
gaarde",  og  det  kan  derfor  tænkes,  at  disse  kirker,  der 
nærmest  var  kongens  private  eiendom,  ikke  i  almindelig- 
hed  har  opnaaet  den  materielle  uafhængighed,  som  til- 
fældet  var  med  Mosterkirken,  og  som  maatte  ansees  øn- 
skeligt  for  missionærerne.  Dette  savn  blev  afhjulpet  af 
Olaf  den  hellige,  der  lagde  gods  til  de  kirker,  som  Olaf 
Trygvessøn  havde  ladet  bygge,  „saaledes  at  én  mark 
sølv  veiet  skulde  udredes  til  hver  fylkes-kirke  i  leie  af 
de  jorder,  som  laa  til  den."^  Det  fremgaar  heraf,  at 
ialfald  enkelte  af  Olaf  Trygvessøns  kirker  er  blevne  fylkes- 
kirker  og  har  vel  været  lignende  missionsstationer  som 
kirken  paa  Moster.  'Men  Olaf  den  hellige  lod  det  ikke 
blive  med  blot  at  dotere  Olaf  Trygvessøns  kirker  og 
gi  ve  bestemte  regler  for  fylkes-kirkernes  indkomster; 
han  „lod  ogsaa  selv .  bygge  én  kirke  i  hvert  fylke  og 
lagde  til  denne  gode  præbender."^  Hermed  menes  selv- 
følgelig ogsaa  fylkes-kirker,  der  vistnok  for  den  største 
del  netop  skylder  Olaf  Haraldssøn  sin  tilværelse.  Det* 
maatte  jo  ogsaa  være  af  stor  betydning  for  missionen  at 
faa  presterne  nogenlunde  jevnt  fordelte,  selv  om  man  for 
det  første  maatte  nøie  sig  med  én  i  fylket. 

Man  har  antaget,  at  hermed  standsede  Olaf  Ha- 
raldssøns  virksomhed  for  kirkebygningen  i  G.lagen,  og  at 
ferdings-,  ottings-  og    hereds-kirkerne  samtlige   er  yngre 


^  Flb.  8.  363 :  Olafr  konungr  hafde  skipat  Jangbrande  presti  kirkiu 
j  Mostr  sem  fyrr  er  sagt  ok  baud  bonum  at  skira  folkit  er  tru 
hafde  tekit  um  Hordaland  ok  æigi  uar  skirt  adr. 

*  Dahlerups  udg.  sp.  37. 

*  Olaf  d.  hel.  saga  ved  Keyser  og  Unger,  s.  31. 

*  Samme  saga,  s.  47. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  379 

«nd  Olafs  tid.  Dette  er  dog  neppe  rigtigt.  Kirkeafsnittet 
i  G.loven  begynder  saaledes :  ^  „Det  er  nu  dernæst,  at  vi 
«kal  vedligeholde  alle  de  kirker  og  kristendommen,  som 
Olaf  den  hellige  og  biskop  Grimkel  satte  paa  Moster 
thing,  og  alle  dem,  som  siden  blev  opførte."  Dernæst 
heder  det,  at  defer  „  én  kirke  i  hvert  fylke,  som  vi  kalder 
hoved-kirke,  som  samtlige  vi  fylkesmænd  har  at  vedlige- 
holde"; i  kap.  12  følger  saa  den  oftere  omtalte  opregning 
Æif  de  andre  kirker,  som  skal  vedligeholdes  hver  af  sine 
«iermænd.  Hvorfor  skulde  nu  paabudet  paa  Moster-thing 
blot  indskrænkes  til  fylkes-kirkeme,  og  alle  de  andre,  som 
Jørgensen  mener,  indbefattes  under  dem,  „som  siden  blev 
opførte"?  Paa  Moster-thinget  maa  der  jo  have  været 
ført  forhandlinger  mellem  kong  Olaf  og  biskop  Grimkel 
paa  den  ene  side  og  de  vestlandske  og  nordenfjeldske 
høvdinger  paa  den  anden  om  kristenretten  og  de  nye 
paabud,  som  den  skulde  indeholde;  det  maatte  jo  være 
afgjørende  for  et  heldigt  udfald,  at  man  paa  forhaand 
havde  sikret  sig  de  mægtiges  stemme,  naar  kristenretten 
-engang  paa  thinge  skulde  forelægges  bønderne  til  anta- 
gelse. Alene  under  denne  forudsætning  kan  man  for- 
ståa, at  det  kunde  gaa  saa  glat  med  dens  sanktion, 
«om  tilfældet  maa  have  været  ifølge  Snorres  fremstilling.  ^ 
Ifølge  lovenes  eget  vidnesbyrd  skal  der  da  paa  Moster- 
thinget  være  fattet  bestemmelser  om  bøndernes  for- 
pligtelse  til  kirkemes  vedligeholdelse  (G.L  kap.  10),  om 
hispens  ret  til  at  raade  over  kirkerne  (sst.  kap.  15), 
-om   bøndernes  ydelser  til  prestemes   underholdning  (sst. 


^  Kap.  10. 

^  Heimskringla  s.  258,  kap.  56  (Thrøndelagen) ;  s.  261,  kap.  58 
(kyststrækningen  til  Viken);  s.  256,  kap.  62  (Viken);  s.  336, 
kap.  111  (Namdalen).     Cfr.  Maurer:  Gulathing  s.  387. 

25* 


380 


A.  TARANGER. 


kap.  15),  om  fastedagene  (sst.  kap.  17)  og  om  de  forbudne" 
ægteskabsled  (Fr.l.  III,  1).  Vi  ser,  det  er  altsammen 
bestemmelser,  som  paa  det  dybeste  greb  ind  i  de  nyom- 
vendtes materielle  og  aandelige  livsforhold,  og  det  kan 
neppe  ansees  for  en  overflødig  forholdsregel  af  kong  Olaf,, 
at  han  for  at  bearbeide  stemningen  samrfienkaldte  et  slags 
rigsforsamling  til  Moster,  øen  med  den  ældste  kirke  og 
de  mange  rainder  fra  Olaf  Trygvessøns  tid;  og  naar  ud- 
faldet  af  disse  fredelige  forhandlinger  blev  det,  de  blev,, 
da  skyldes  dette  visselig  for  en  ikke  ringe  del  den  angel- 
saksiske missionsbiskops  personlige  optræden;  thi  at  bi- 
skop Grimkel  maa  have  været  en  ualmindelig  vindende 
personlighed,  bevises  noksom  af  det  indtryk,  han  har  gjort 
i  Bremen,  hvor  man  paa  forhaand  var  alt  andet  end 
gunstig  stemt  mod  den  engelske  missionær. 

Moster-thingets  formaal  maa  saaledes  have  været  at 
sikre  høvdingernes  sanktion  af  nye  paabud,  som  vilde 
kræve  særlige  ofre  fra  deres  og  andres  side,  og  hvad  for- 
pligtelsen  til  kirkernes  vedligeholdelse  og  presternes  under- 
hold angaar,  saa  er  der  ingen  rimelighed  for,  at  Olaf  og 
hans  biskop  skulde  have  indskrænket  denne  til  fylkes-kirken 
og  fylkes-presten  alene.  En  forøgelse  af  den  geistlige  hjælp 
omkring  i  fylkerne  maatte  jo  for  dem  stille  sig  som  et 
uafviseligt  krav;  og  naar  det  heder,  at  alle  kirker,  som 
Olaf  og  Grimkel  „ satte",  skal  vedligeholdes,  saa  ligger 
deri  visselig  ikke  blot  et  paabud  om  at  vedligeholde  de 
allerede  existerende,  af  Olaf  opførte  fylkes-kirker,  me» 
ogsaa  en  forpligtelse  for  bønderne  til  at  bygge  et  vist 
antal  kirker  i  hvert  fylke,  kirker,  som  altsaa  ikke  vilde 
blive  det  offentliges,  men  vedkommende  menigheds  eien- 
dom, hvormed  det  da  ogsaa  staar  i  god  overensstem- 
melse, at  i  kap.  12  vedligeholdelsen  af  fjerdings-,  ottings- 
og    hereds-kirkerne    paahviler    „dem,    som    eier    kirken", 


HERAD    OG   HERADS-KIRKJA.  381 

uden  at  dog  hermed  menes  enkeltmand;  thi  som  enkelt- 
mands  kirker  stilles  netop  høgendes-kirkerne  i  madsætning 
til  de  andre.  Men  hvilke  kirker  gjaldt  saa  dette  paabud? 
Kap.  19  synes  at  give  svar  paa  dette  spørgsmaal.  Dette 
kapitel,  der  udtrykkelig  tillægges  Olaf,  handler  om  pre- 
sternes  forpligtelse  til  ved  en  budstikke  i  form  af  et  kors 
at  sende  tilsigelse  af  helligdagene  omkring  i  sognet,  og 
det  kjender  ikke  andre  prester  end  dem,  som  synger  messe 
ved  fylkes-kirke,  fjerdings-kirke  eller  ottings- 
kirke;  hereds-kirke  nævnes  ikke;^  og  naar  Maurer*  an- 
tager,  at  Sverres  kristenrets  kap.  13,  der  svarer  til  G.l. 
kap.  12,  specielt  tilhører  Magnus^s  recension,  fordi  det  alene 
anfører  fjerdings-,  ottings-  og  høgendes-kirker,  saa  gaar  jeg 
ud  fra  den  fuldstændig  ligesaa  nærliggende  antagelse,  at 
denne  opregning  netop  tilhører  Olaf  den  helliges  kristenret  i 
^en  endda  oprindeligere  skikkelse  end  den  af  Gustav  Storm 
offentliggjorte  i  4de  bind  af  N.  g.  love,  ligesom  Maurer 
ogsaa  ellers  har  paavist,  at  compilatoren  af  Sverres  kri- 
stenret har  kjendt  en  ældre  text  end  den,  vi  har  adgang 
til.  Men  har  allerede  den  ældste  text,  som  vi  overhovedet 
kan  øine,  kjendt  fjerdings-  og  ottings-kirker,  men  derimod 
ikke  hereds-kirker,  da  maa  vi  heraf  have  lov  til  at  slutte, 
at  de  førstnævnte  hører  til  de  kirker,  som  kong  Olaf  og 
biskop  Grimkel  „ satte"  paa  Moster-thing,  og  følgelig  bli- 
ver alene  hereds-kirkerne  at  henregne  til  „dem,  som 
siden  blev  opførte."  Et  paabud  som  det,  at  der  skulde 
bygges  fjerdings-kirker  i  de  mindre  fylker  og  ottings- 
kirker  i  de  større,  er  aldeles  ikke  usandsynligt ;  og  sand- 


*  Nu  scolo  prestar  krossa  skera  firi  helgum  dogum,  hverr  i  sinni 
syslu,  sem  hann  tidir  helldr,  helldr  hann  at  fylkiskirkiu  æda  at 
fiordongs  kirkiu  æda  at  attongs  kirkiu. 

^    Studien  etc.  s.  25. 


382 


A.  TAKANGER. 


synligheden  stiger  næsten  til  vished,  naar  vi  af  kap.  15 
erfarer,  at  der  paa  Moster-thinget  er  fattet  bestemmelse- 
om  lands-presternes  underhold,  medens  det  udtrykkelig: 
fremhæves,  at  disse  bestemmelser  ikke  gjælder  h  er  eds- 
presterne.  Dette  interessante  kap.  begynder  saaledes: 
„Nu  er  det  dernæst,  at  vor  biskop  skal  raade  for  kirkerne, 
saaledes  som  Olaf  den  hellige  indrømmede  biskop  Grimkel 
paa  Moster-thing,  og  saaledes  som  vi  blev  enige  om  siden. 
Vor  biskop  skal  nu  ansætte  prester  ved  alle  kirker,  saa- 
danne/  som  han  ved  kan  holde  rigtig  gudstjeneste  for 
menigheden.  Men  vi  skal  skaffe  presterne  saadant  under- 
hold, som  Olaf  den  hellige  og  Grimkel  biskop  lagde  til 
paa  Moster-thing;  men  presten  ved  hereds-kirken 
saa  meget,  som  bønderne  og  den  prest,  som  biskopen  an- 
sætter,  bliver  forligte  om."^  Det  er  nu  allerede  i  og  for 
sig  lidet  rimeligt,  at  Olaf  og  Grimkel  skulde  have  over- 
ladt  alle  de  andre  prester,  fylkes-presterne  undtagen,  til 
folks  forgodtbefindende,  hvad  deres  indkomster  angik,  ei 
heller  er  det  sandsynligt,  at  der  med  ;fæzla  udelukkende 
skulde  menes  indtægten  af  det  til  fylkes-kirken  liggende 
gods ;  der  maa  sikkerlig  menes  andre  indtægter,  der  ogsaa 
kan  have  tilflydt  andre  end  fylkes-presten.  Denne  an- 
tagelse bliver  omtrent  til  vished,  naar  vi  i  Borgarthings- 
loven,  der  i  mange  henseender  staar  den  Olavske  kristen- 
ret  nærmere  end  G.loven,  virkelig  finder  et  saadant  gage- 


*  Nu  er  tat  fvi  nest,  at  biscop  vårr  scal  kirkium  rada,  sem  Olafr 
hinn  helgi  iatte  Grimkeli  biscope  a  Monstrar  (eller  Mo8trar> 
|)ingi,  oe  sva  sem  vér  uurdum  a  satter  sidan.  Biscop  vårr  skal 
nu  presta  til  kirkna  allra  setia,  |)a  er  hann  veit  at  rettar  tidir 
kunni  at  veita  monnum.  En  ver  skolom  prestom  fæzlo  slica 
fa  sem  Olafr  hinn  helgi  oe  Grimkeli  biscop  lagde  til  a  Mon- 
strar (eller  Mostrar)  fingi.  En  heradrskirkiur  sva  sem  bændr 
verda  a  satter  vid  prest  |)ann,  er  biscop  setr  til. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  383 

reglement  for  presterne,  om  hvis  ælde  der  ikke  kan  dis- 
puteres, og  som  til  og  med  præsenterer  sig  selv  som 
forn  log,^  Men  at  presterne  ved  hereds-kirkerne  ikke  er 
indbefattede  i  denne  lovbestemmelse,  forklares  jo  meget 
let  af  den  omstændighed,  at  hereds-kirker  og  hereds- 
prester  i  det  hele  var  fremmede  for  kristenretten  i  den 
form,  den  fik  paa  Moster-thing ;  de  tilhører  i  Gulathings- 
lagen  vel  uden  undtagelse  tiden  efter  Olafs  død,  eller 
missionstiden  i  det  hele,  og  de  er  ikke  opførte  ifølge  noget 
offentligt  paabud,  men  ifølge  bøndernes  eget  initiativ,  hvor- 
for det  ogsaa  blev  naturligt,  at  disse  forbeholdt  sig  retten 
til  at  accordere  med  en  geistlig  om  prisen  for  guds- 
tjenesten. 

.    Efter  hvad  der  ovenfor  er  udviklet,  kan  jeg  paa  den 
mest  kortfattede  maade  fremsætte  min  opfatning  af  sogne- 
dannelsens  historie  Vestenfjelds  i  nedenstaaende  schema: 
Under  missionstiden  (o:  til  ca.   1050): 

a.  før  Moster-thinget :  Sognet  =  fylket, 

b.  efter  Moster-thinget :  Sognet  =z  fjerdingen  eller  ottingen. 

Efter  missionstiden: 
Sognet  =  beredet. 
Det  var  en  nødvendig  følge  af  det  sidste  stadiums 
indtrædelse,  at  Qerdings-kirken.  og  ottings-kirken  kun  be- 
holdt navnet  som  minde  om  sin  fordums  stilling  og  sit 
fordums  sogn;  disse  saavel  som  fylkes-kirkerne  maatte  i 
tidens  løb  synke  ned  til  at  blive  blot  et  eller  ialfald 
nogle  faa  hereders  sognekirker;  i  rang  kom  fjerdings- 
og  ottings-kirkeme  derved  til  at  staa  paa  lige  fod  med 
hereds-kirkerne;  fylkes-kirken  vedblev  derimod  længere  at 


^  Kap.  12:  J)ætt  ero  forn  log,  at  prestr  skal  hava  laga  gift  xij 
manodr  mate  hvars  smærs  oe  miols  af  bondom,  halft  saald  af 
hverium  fuUum  bonda  i  Olafs  saad ;  iij  settonga  af  einuirkia  etc. 


384 


A.  TABANaER. 


staa  i  et  slags  moderforhold  til  de  andre;  men  hvorlænge 
der  blot  var  én  hoved-kirke  i  hvert  fylke,  kan  jeg  ikke 
her  indlade  mig  paa  at  besvare,  ligesaalidt  som  tidsgrænsen 
overhovedet  med  bestemthed  lader  sig  fastsætte;  jeg  skal 
blot  i  forbigaaende  pege  paa  det  faktum,  at  medens  den 
ældste  text  har  det  greie  udtryk:  Tcirkia  er  æin  i  fylki 
hværiu,  er  ver  kalium  houud  kirMu,^  saa  bliver  sprogbrugen 
i  de  yngre  bearbeidelser  fra  midten  af  det  13de  aarh.  mere 
vaklende;  saaledes  har  blot  et  haandskrift  af  den  nyere 
Gulathings  kristenret  den  selvmodsigende  ytring,  at: 
kirkiur  ero  pær  j  fvlki  hværiv,  er  ver  koUom  hafud- 
Mrkiu,  medens  hele  5  haandskrifter  har  det  sidste  ord  i 
flertal:  hafud-kirkiur,^  hvilken  læsemaade •  vistnok  var  den 
eneste,  som  det  14de  aarh.s  afskrivere  fandt  svarende  til 
de  virkelige  forhold.  Af  diplomer  fra  det  14de  aarh. 
kan  der  ogsaa  med  sikkerhed  paavises  mindst  to  hoved- 
kirker i  Hordafylke,  nemlig  en  i  Kvinnhered  og  en 
paa  Voss. 

Jeg  skal  endelig,  førend  jeg  forlader  Gulathings- 
loven,  kortelig  omtale  en  af  geheimearkivar  Jørgensen 
fremsat  hypothese,  ifølge  hvilken  den  ældste  tid  ikke  har 
kjendt  modsætningen  mellem  fylkes-  eller  hoved-kirker  og 
fjerdings-,  ottings-  og  hereds-kirker,  men  kun  mellem 
hoved-  og  høgendes-kirker,  et  navn,  som  dog  først  senere 
er  opstaaet  som  en  betegnelse  for  „alle  mindre  kirker  i 
modsætning  til  de  enkelte  fylkes-  eller  hovedkirker";^  og 
netop  i  denne  betydning  tror  han  at  finde  ordet  høgendes- 
kirke  brugt  i  et  par  haandskrifter  af  de  gamle  love;  saa- 
ledes  har   et   haandskrift  af  Borgarthingsloveu  som  over- 


^  G.l.  10,  Ngl.  IV,  3. 

2  Ngl.  I,  312. 

^   Den  nord.  kirkes  grundlæggelse,  s.  523  f. 


HERAD    OG..  HERADS-KIRKJA.  385 

skrift  over  det  kapitel,  der  omhandler  baade  hereds-  og 
høgendes-kirkerne :  Vm  uphalld  hægenda  kyrkna,  hvoraf 
Jørgensen  slutter,  at  under  hægenda-kirkja  ogsaa  indbe- 
fattes  lierads-kirkja  ifølge  lovens  sprogbrug;  og  i  en  ind- 
holds-fortegnelse  til  den  nyere  Gulathings  kristenret  fore- 
kommer endog  et  udtryk  som:  fiordungs  kirkiur  oe  adrar 
hæghendis  kirkiur,  Paa  det  sidste  sted  er  sprogbrugen 
ikke  til  at  tåge  feil  af ;  for  den,  som  har  nedskrevet  hine 
ord,  har  forholdet  uden  tvil  stillet  sig  saa,  at  i^erdings- 
kirkerne  stod  i  klasse  med  høgendes-kirker.  Vi  maa 
imidlertid  ikke  glemme,  at  det  er  med  kapiteloverskrif- 
ternes  sprogbrug  vi  her  har  at  gjøre,  og  spørgsmaalet 
bliver  da,  om  vi  med  geheimearkivar  Jørgensen  har  ret 
til  ikke  blot  at  stille  denne  paa  lige  fod  med  selve  tex- 
tens,  men  endog  at  anse  den  for  endda  oprindeligere  end 
dennes. 

Hvad  nu  kapiteloverskrifterne  i  den  ældre  Borgar- 
thingslov  i  det  hele  angaar,  saa  er  de  vistnok  uden  undta- 
gelse  yngre  end  selve  texten  og  har  neppe  nogensinde 
havt  nogen  officielt  anerkjendt  form.  Intet  beviser 
dette  bedre  end  deres  variation,  idet  de  i  regelen  lyder 
forskjelligt  i  de  forskjellige  haandskrifter.  Saaledes  har 
recension  I,  kap.  8  i  Codex  A.  M,  78  kv,  overskrif- 
ten: Ef  at  nidr  faMe  værdr  fylkis  kirkia  oe  heraz 
kirkia  oe  hægenda  kirkia  huersu  upp  skal  gera,  men  der- 
imod  i  Codex  Timsbergensis :  Vm  hald  kirkna  allra,  I  de 
to  yngre  recensioner  er  dette  store  kapitel  delt  i  to, 
hvoraf  det  første  (II,  kap.  16,  III,  kap.  11)  behandler 
fylkes-kirkerne  og  det  andet  (II,  kap.  17,  III,  kap.  12) 
hereds-  og  høgendes-kirkerne.  II,  kap.  16  har  overskriften: 
Her  sægir  fylkis  kirkiur  hiærsu  pær  skal  vp  gera;  III, 
kap.  11  derimod:  Vm  upphalld  fylkis  kirkna,  oe  stæfnu 
giærdir  posr  sem  vidr  liggia;  over  II,  kap.  17  staar:    Vm 


386 


A.  TARANGER. 


nidrfall  kirkiu;  men  over  III,  kap.  12:  Vm  uphalld  hæ- 
genda  kyrJcna.  Vi  ser,  •der  er  ingen  lighed  mellem  dem, 
og  der  er  neppe  nogen  tvil  om,  at  de  hver  især  er  jevn- 
gamle med  det  haandskrift,  hvori  de  findes;  disse  over- 
skrifter maa  have  været  et  felt,  hvor  i  almindelighed  hver 
afskriver  følte  sig  kaldet  til  at  præstere  noget  bedre  end 
sin  forgjænger;  om  det  altid  er  lykkedes,  skal  vi  lade 
være  usagt. 

Den  sidst  anførte  overskrift,  den  over  III,  kap.  12^ 
er  det,  Jørgensen  for  det  første  har  heftet  sig  ved,  og 
han  siger  udtrykkelig,  at  hereds-kirkerne  paa  dette  sted 
henregnes  til  høgendes-kirkerne.  ^  Texten  er  imidlertid 
omtrent  ordret  den  samme,  som  den  i  rec.  I,  kap.  8  og 
altsaa  ikke  yngre  end  1152,  men  sandsynligvis  adskillig 
ældre;  haandskriftet,  Cod.  C.  15  i  det  kgl.  bibliothek  i 
Stockholm,  tilhører  derimod  det  14de  aarhundredes  første 
halvdeP  og  er  altsaa  ca.  200  aar  yngre  end  texten.  Havde 
nu  en  afskriver  paa  denne  tid  forudsætninger  for  at  forståa 
modsætningen  mellem  den  ældre  texts  fylkes-,  hereds-  og 
høgendes-kirker?  Neppe;  han  refererer  i  regelen  ganske 
mekanisk,  uden  at  lempe  lovbogens  indhold  efter  datidens 
forhold ;  saaledes  nævner  han  fremdeles  blot  3  fylker,  me- 
dens der  bevislig  allerede  fra  midten  af  det  12te  aarh.  hørte 
4  fylker  til  B.lagen,  nemlig:  Ranrike,  Vingulmork,  Vest- 
fold og  Grenland.  Hvad  kirkerne  angaar,  saa  kjender 
erkebiskop  Eilifs  statut  fra  1320^  kun  modsætningen  mel- 
lem hoved-kirke  og  kapel  eller  høgendes-kirke;  nogen 
anden  modsætning  kjendte  vel  heller  ikke  vor  skriver;  han 
har  da  vel  anvendt  kap.   11,    der    omhandlede   fylkes-kir- 


*    anf.  st.  s.  523. 

2  Ngl.  IV,  653. 

3  Ngl.  III,  265. 


HERAD    OG   HERADS-KIRKJA.  387 

kerne,  paa  sin  tids  hoved-kirker  og  saa  ment,  at  kap.  12 
behandlede  høgendes-kirkerne ;  til  at  bevise  nogen  op- 
rin  delig  identitet  mellem  disse  og  hereds-kirkerne  kan 
vort  sted  ialfald  ikke  benyttes. 

Det  andet  af  Jørgensen  benyttede  kildested  findes 
som  allerede  ovenfor  anført  i  indholdsfortegnelsen  til  den 
nyere  Gulathings  kristenret  i  det  udmærkede  haandskrift 
A.  M,  62  kv,^  og  lyder  i  sin  helhed  saaledes:  ix.  Vm 
fiordungs  JdrJciur  oe  adrar  hæghendis  Jdrkiur.  Codex  til- 
hører det  14de  aarh.s  første  halvdel.*  Denne  kristenret 
er  en  frugt  af  Magnus  lagabøters  lovrevision  og  tilhører 
efter  Maurers  mening  1267,  og  der  er  ingen  grund  til  at 
betvile  rigtigheden  heraf ;  i  sin  anordning  af  stoffet  viser 
den  sig  kjendelig  paavirket  af  Fr.loven,  og  man  kan  vist 
med  sikkerhed  gaa  ud  fra,  at  den  er  udført  i  Nidaros. 
Herom  vidner  ogsaa  efter  min  mening  den  indholdsfor- 
tegnelse,  som  specielt  i  vort  haandskrift  er  forudskikket 
selve  texten,  og  hvormed  vi  netop  have  at  gjøre;  saadanne 
indholdsfortegnelser  er  nemlig  et  særkjende  for  de  thrøn- 
derske  love,  og  i  Cod,  Reseniamis^  siges  udtrykkelig,  at 
man  for  at  lette  benyttelsen  af  lovbogen  har  inddelt 
denne  i  lidar  og  hver  af  disse  i  kapitler,  hvortil  en  ind- 
holdsfortegnelse  forudskikkes.  Den  samme  methode  er 
ogsaa  benyttet  ved  udarbeidelsen  af  den  saakaldte  Sverres 
kristenret.  Indholdsfortegnelsen  i  Cod.  A.  M.  62  kv,  maa 
derfor  tænkes  opstaaet  i  Thrøndelagen,  hvad  enten  den 
nu  er  jevngammel  med  eller  yngre  end  den  oprindelige 
bearbeidelse  fra  1267.  Det  omhandlede  kapitel  9  er  om- 
trent ord   til   andet   en   gjengivelse    af   den   ældre  G.lovs 


*  Ngl.  II,  326. 

*  Ngl.  IV,  553. 

8   Ngl.  I,  127,  IV.  25. 


388 


A.  TARANGER. 


kap.  12  Og  begynder  som  dette  med  opregningen:  Nv 
ero  kirkiur  adrar  er  ver  skolum  upp  hMa.  fiordungs  Mr- 
Mur  oe  attungs  kirkiur,  her  ods  kirkiur  oe  hogamdis  kirkiur; 
og  texten  selv  skjelner  ligesaa  bestemt  som  den  ældre 
mellem  de  tre  førstnævnte  slags  og  høgendes-kirkerne,  saa 
en  udtryksmaade,  som  den,  vor  overskrift  benytter  sig  af, 
er  absolut  uforenlig  med  textens  sprogbrug.  Den  maa 
derfor  enten  tilhøre  en  senere  tid  eller  afspeile  andre  for- 
hold end  de  vestlandske.  Jeg  tror,  det  sidste  er  det  rig- 
tige.  Som  vi  senere  skal  se,  kjender  Pr.loven  kun  mod- 
sætningen  mellem  fylkes-  eller  hoved-kirke  og  høgendes- 
kirke;  men  den  kjender  ogsaa  en  inddeling  i  fjerdinger,^ 
uden  at  dog  et  ord  som  fjordungs-hirkja  nogensinde  fore- 
kommer i  loven.  I  et  statut  fra  1 320  om  prestestevne,^  der 
tydelig  nok  viser  sig  at  være  bestemt  for  Thrøndelagen, 
forekommer  derimod  et  ord  som  fiordungs-prestr,^  Statu- 
tet  kjender  3  slags  prester,  nemlig  fylkes-  eller  hoved- 
prest,  fjerdings-prest  og  kapel-prest;  begge  de 
sidstnævnte  synes  imidlertid  ogsaa  at  indbefattes  under 
benævnelsen  høgendes-prest.  Pylkes-presten  skal  i 
preste-sølv  betale  én  øre,  fjerdings-presten  en  halv  og 
kapel-presten  en  ørtug.  I  Aslak  Bolts  jordebog*  er  gra- 
dationsforholdet  det  samme  mellem  fylkes-  og  høgendes- 
kirke,  som  her  mellem  fylkes-  og  fjerdings-prest;  medens 
kapellet  der  svarer  ^/e  af  hvad  fylkes-kirken  udgiver, 
kapel-presten  her  derimod  Vs»  ^^  ^®^  ^^^  ^  ørtuger  i 
øren.  Imidlertid  kan  der  ikke  være  tvil  om,  at  fjerdings- 
presten  i  Pr.lagen  hørte  til   dem,    der   kaldtes   høgendes- 


1    Fr.L  II,  7  (Ngl.  I,  133). 
^   Ngl.  II,  307  f. 


«  1.  c.  s.  309. 
^  s.  114. 


HERAD    OG    HEBADS-KIRKJA.  389 

prester,  og  at  fjerdings-kirken  her  var  en  høgendes- kirke ; 
derfor  var  det  naturligt  for  en  thrønder  at  sige  fjer- 
dings-kirker  og  andre  høgendes-kirker;  og  en 
thrønder  skyldes,  efter  hvad  vi  ovenfor  har  oplyst,  sand- 
synligvis  ogsaa  vor  indholdsfortegnelse,  hvis  udtryksmaade 
paa  det  omhandlede  sted  ligesaalidt  dengang  som  nogensinde 
tidligere  svarede  til  forholdet  i  G.lagen.  Hermed  tror 
jeg  at  have  paavist  uholdbarheden  af  geheimearkivar  Jør- 
gensens hypothese  om  disse  udtryks  oprindelighed  og  der- 
med ogsaa  svækket  berettigelsen  til  ved  hjælp  af  islandske 
og  danske  forhold  at  ville  opklare  de  mørke  punkter  i 
parochial-systemets  udvikling  her  hjemme. 

Jeg  vender  da  endelig   tilbage   til   forholdet  mellem 

de  forskjellige  distrikts-betegnelser  i   den   ældre  G.lov  og 

sammenfatter  de  indvundne  resultater  i  følgende  2  satser: 

I.   her  ad  er  ikke   identisk  med  fjordongr  eller  åttongry 

men  betegner  et  mindre  distrikt  end  disse; 
II.  heraås-kirkja  er  fra  første  færd  brugt  som  betegnelse 
for  he  redets  sognekirke  og  betegnede  noget  andet 
end  fjordongs-kirkfa  eller  oMongs-lcirkja,  hvilke  be- 
tegnelser dog  i  tidens  løb  blev  uden  reelt  indhold,. 
idet  deres  sogne  ikke  blev  større  end  hereds- 
kirkernes. 

Vi  gaar  hermed  over  til  den  sidste  landskabslov^ 
nemlig  Prostathingsloven. 

Her  forekommer  flere  distrikts-betegnelser.  Poruden 
fylkes-inddelingen  kjender  loven  ogsaa  en  inddeling  i  halv- 
fylker  (hdlfurj,^  der  dog  alene  forekommer  udenfor  den 
egentlige  Thrøndelag,  i  Namdalen  og  Haalogaland; 
i  Thrøndelagen  forekommer  derimod  en  inddeling  i  fjer- 
dinger, tredinger,   settinger   og   ottinger.^     Halv- 


1   XIV,  7  (Ngl.  I,  251). 

«   n,  7  og  14  (Ngl.  I,  133  og  135)  IV,  8  (Ngl.  I,  10 1). 


390 


A.  TARANGER. 


fylket  har  eget  thing,  hSfu-ping,  men  de  andre  distrikter 
synes  at  være  uden  selvstændig  organisation.  ^  Pylkes- 
thinget  er  i  selve  Thrøndelagen  den  engeste  thingforsam- 
ling,  hvorfra  der  appelleres  til  to-  og  fire-fylkes-thing 
og  i  sidste  instans  til  lag-thinget  paa  Frosten.^ 

Herad  har  i  Frostathingsloven  to  betydninger.  For 
det  første  bruges  det  for  at  betegne  landet  i  modsætning 
til  byen;^  for  det  andet  betegner  det  et  bestemt  land- 
distrikt, uden  at  man  kan  se,  om  dermed  menes  fylke 
«Uer  noget  andet.*  Der  er  imidlertid  to  steder,  hvor  be- 
tydningen af  fylke  synes  at  ligge  nær  for  haanden.  Det 
heder  i  IV,  30  (s.  167):  Hvis  en  mand  bliver  saaret  i 
beredet,  saa  skal  pilen ^  sendes  om  i  anledning  af  saaret, 
og  der  skal  holdes  thing.  Men  hvis  den,  som  saarede 
manden,  vil  gaa  til  thinget,  da  skal  han  udbede  sig  grid, 
og  bøndeme  skal  tilstaa  ham  grid,  som  lov  er,  og  ligesaa 
fra  thinget,  etc.  Men  hvis  en  mand  bliver  dømt  utlæg 
paa  fylkes-thinget   eller  paa    ørvar-thinget,   naar 


*  se  de  8.  389  under  anm.  2  anf.  steder. 
2  X,  30  (I,  224). 

*  n,  45  (I,  146):  En  at  fylkis  kirkiu  skal  iam  berå  i  herade; 
einni  kirkiu  er  til  skillt  i  kaupange  huerium.  III,  20  (1, 1 54) : 
En  ef  sa  a  bu  i  herade  eåa  hus  i  kaupange;  cfr.  navnlig  VII, 
11  (I,  201)  og  X,  31   (I,  224). 

^  m,  19  (I,  153):  En  vm  |)verår  allar,  |)a  gere  mænn  bruar 
ifir  huær  i  sinu  heraåe  .  .  .  En  bruar  gerd  skal  sua  skunda 
sem  liinir  uitrasto  mænn  sea  i  huæriu  herade  at  berå  ma. 
IV,  7  (I,  159):  Ef  madr  er  drepinn  til  dauds,  ^k  å  så  vera 
bane,  er  vigi  l>sir  å  hendr  ser;  en  lyst  skal  vigi  samdægnis 
innan  fylkis  oe  nemna  sic  å  namn  oe  nåttstad  sinn  oe  her  a  6 
j)at,  er  hann  er  or  .  .  .  S.  160:  en  erfingi  hins  daufta  scal 
fara  i  he  rad  I)at,  er  så  madr  létz  or  vera;  I)å  ef  hann  hitter 
I>ann  mann  utan  laga  vårra,  er  svå  kemr,  I)å  skal  hann  sækia 
hann  at  ^eim  logum,  er  I)ar  ero. 

*  Jeg  læser  som  af  udgiveme  foreslaaet  or  istedenfor  oe.  . 


HERAD  oa  hebaDs-kirkja.  391 

dette  er  der,  hvor  fylkes-thinget  skulde  være, 
og  han  vil  fare  i  det  samme  fylke  og  udbede  sig  adgang 
til  thing,  da  skal  bønderne  ikke  indrømme  ham  den." 
Ligesaa  heder  det  i  kap.  56  (s.  174),  at  hvis  en  mand 
bliver  dræbt  i  beredet,^  uden  at  man  ved,  om  han  er 
træl  eller  fri,  da  skal  alligevel  pilen  fare.  Nu  hvis  hans 
herre  kommer  paa  første  thing,  da  skal  han  nyde  sit 
vidne,  om  han  er  fri  eller  træl  ....  Men  hvis  en  mand 
drager  ud  af  sit  fylke  og  slaar  eller  saarer  nogen  i  et 
andet  fylke,  da  skal  sagsøgeren  stevne  ham  thing  i  det 
fylke,  hvor  han  fik  legems-beskadigelsen"  .  .  .  Af  begge 
disse  steder  synes  det  at  fremgaa,  at  det  thing,  som  sam- 
menkaldes, naar  en  mand  bliver  saaret  eller  dræbt  i  be- 
redet, er  fylkes-thinget;  dog,  da  det  er  et  ørvar-thing, 
hvorom  der  først  bliver  tale,  synes  dette  ikke  al  tid,  men 
kun  tildels  at  have  havt  fylkes-thingets  kompetence; 
men  at  det  overhovedet  kan  være  identisk  med  fylkes- 
thinget,  viser  noksom,  at  dette  var  den  engeste  normale 
thingforsamling.  Heraf  turde  man  dog  neppe  være  be- 
rettiget til  at  slutte,  at  herad  her  betegner  det  samme 
som  fylki,  Begyndelsen  af  begge  kapitler  er  Wstnok  af 
temmelig  høi  alder  og  tilhører  en  tid,  da  hereds-thinget 
endnu  var  forskjelligt  fra  fylkes-thinget.  Thi  oprin- 
delig  har  fylkes-thinget  visselig  ikke  været  det  engeste 
thing,  ligesaalidt  som  det  al  tid  vedblev  at  være  det. 
I  indledningens  kap.  23,  der  sandsynligvis  tilhører  den  af 
kong  Haakon  Haakonsøn  i  1244  foranstaltede  officielle  omar- 
beidelse af  lovbogen,*  heder  det:  „Saa  vil  vi,  at  det  skal 
være,  som  det  er  mere  bekvemt  for  bønderne,  at  de  hel- 
lere  søger  paa  skibrede-thingene   end  paa  fylkes- 

*  En  ef  madr  er  veginn  i  heradi. 

*  K.  Maurer :  Die  entstehungszeit  der  alteren  Fro8tuj)ingBl6g,  s.  83. 


392 


A.  TARANGER. 


thingene  baade  vor  og  deres  egen  ret."  Dette  sted 
synes  næsten  at  antyde,  at  bøndeme  allerede  tidligere 
har  benyttet  skibrede-thinget  til  afgjørelse  af  sine  ind- 
byrdes  tvisteraaal,  medens  „ statssager"  har  været  forelagte 
fylkes-thinget  alene.  Reformen  har  da  offentlig  anerkjendt 
en  gammel  praxis,  der  antageligvis  støttedes  af  traditio- 
nen  fra  hereds-thingenes  tid;  thi  at  herad  og  fylki  op- 
rindelig  skulde  have  betegnet  det  samme  distrikt,  lader 
sig  ikke  tænke.  Her  som  andensteds  maa  beredet  engang 
have  været  en  underafdeling  af  fylket. 

I  XIV,  3  (s.  249)  findes  en  bestemmelse  om,  at 
„den,  som  er  mest  retskaffen,  og  som  erkebiskopen  an- 
sætter,  skal  være  ombudsmand  for  kirkens  jorder  innan 
herads  oe  innan  kirkjtisbknar.^''  Man  skulde  være  mest 
tilbøielig  til  at  tro,  at  herad  her  angav  en  videre  grænse, 
kirkjusokn  en  snævrere,  og  beredet  skulde  altsaa  være 
større  end  sognet.  Den  forbindelse,  hvori  de  staar 
til  hinanden,  bevirker  imidlertid,  at  vi  ikke  godt  kan 
tænke  os  flere  kirkesogne  i  beredet.  Vi  vil  i  diplo- 
merne  ogsaa  finde  mange  exempler  paa,  at  et  distrikts 
grenser  f  aa  at  sige  angives  to  gange.  Saaledes  heder 
det  Galaheraå  i  Odar  sokn,^  uagtet  Oalaherad  og  Odar 
sokn  er  det  samme  distrikt;  ligedan  er  forholdet  med 
Skogheims  herad  i  Aska  sokn^  eller  omvendt  med  Olbergs 
kirkjusokn  i  Krædisheraie,^  og  med  Easleims  sokn  i  æystra 
Bergheims-herade.  Det  lader  sig  derfor  antage,  at  innan 
herads  og  innan  kirkjusoknar  betegner  det  samme,  og  at 
beredet  altsaa  er  identisk  med  sognet.     Denne  hypothese 


1  D.  N.  IV,  no.  218  (1335). 

2  ibid.  IV,  no.  375  (1356). 

3  ibid.  I,  no.  649  (1416). 

*  ibid.  IV,  no.  767  (1407) 


HERAD    oa   HERADS-KIRKJA. 


393 


—  thi  noget  andet  giver  jeg  den  ikke  ud  for  —  synes 
dog  at  hjælpe  os  lidet,  naar  det  gjælder  at  bestemme 
heredets  forhold  til  fy|lket;  thi  det  er  jo  den  almindelige 
opfatning,  at  sognet  i  den  ældre  Frostathingslov  falder 
sammen  med  fylket.  Dette  forholder  sig  dog  ikke  saa- 
ledes.  Vistnok  var  forholdet  det,  ^at  fylkes-kirken  var 
h  o  v  e  d-kirke  og  fylkes-presten  h  o  v  e  d-prest  for  hele  fylket, 
som  hoved-presten  paa  Oplandene  var  det  for  tredingen; 
men  her  som  der  var  der  ogsaa  andre  prester,  som  „havde 
kirkesogn";^  og  ihvorvel  hoved-gravstedet  endnu  er  ved 
fylkes-kirken  (II,  14)  og  jernbyrd  alene  maå  finde  sted  i 
denne  (II,  45),  saa  er  der  dog  ogsaa  andre  kirker,  som 
er  gravkirker  (II,  16),  nemlig  enkelte  høgendes-kirker,  og 
i  anledning  af  jernbyrden  heder  det  udtrykkelig,  at  „den 
prest,  som  tager  vedkommendes  tiende,  skal  vie  jernet 
og  det  uden  godtgjørelse  enten '  til  ham  eller  til  fyl- 
kes-presten, naar  undtages  den  niste,  som  høgendes- 
p  r  es  ten  trænger  paa  sin  reise  til  fylkes-kirken  (II,  45). 
Heraf  fremgaar  det  da  tydelig  nok,  at  høgendes-presten 
kan  tåge  folks  tiende  o :  være  deres  sogneprest,  ja  endog 
hovedtienden  kan  en  mand  paa  sit  dødsleie  love  høgendes- 
presten,  i  hvilket  tilfælde  denne  skal  have  en  trediedel 
af  presteluten,  hvis  han  er  med  fylkes-presten  og  oljer 
den  syge ;  men  gjør  han  det  alene,  skal  hver  af  dem  have 
halvdelen;  ellers  tilkommer  fylkes-presten  den  hele  preste- 
lut  (II,  17).  Det  her  anførte  maa  være  tilstrækkeligt  til 
at  vise  saa  vel  fylkes-prestens  og  fylkes-kirkens  overordnede 


Fri,  II,  17  (I,  136):  Ef  madr  ^arf  okan  oe  ma  eigi  fylkis  prestr 
vidr  koma,  I)a  ole  sa  (o:  prestr)  ha  4,  er  kirkiu  soknen  a  a 
med  prestlengs  hiolp,  ef  engom  koste  fær  meira  li )  til.  II,  22 
(I,  137):  Hvær  prestr  skal  kross  skera,  er  hælldr  kirkiu 
sokn,  oe  lata  fara  firir  liælgum  degi  huærium  oe  fastu  degi 
...  oe  sæti  viti  oe  sæke  sem  fylkis  prestr. 

Hist.  Tidsskr.    2.  R.    VI.  26 


394 


A.  TARANOER, 


stilling  over  de  andre  prester  og  kirker,  som  ogsaa  at 
disse  0 :  høgendes-kirkeme  nn  begynder  at  opnaa  rang  af 
virkelige  sognekirker,  og  de  ved  samme  ansatte  prester 
staar  isom  sjelesørgere  i  forhold  [til  en  menighed  og 
ikke  blot  til  den  oprindelige  kirkeeiers  husstand.  Herctds- 
kirkja  bruges  dog  ligesaalidt  her  som  i  Eidsivathingsloven 
om  disse  mindre  sognekirker;  her  som  der  benævnes  de 
fremdeles  høgendes-kirker,  og  i  regelen  har  vel  deres 
sogn  efterhaanden  udvid^t  sig,  alt  eftersom  behovet  af  en 
nærmere  kirke  end  fylkes-kirken  gjorde  sig  gjældende  i 
de  fra  samme  mere  fjerntliggende  bygder.  Senere  hen, 
da  det  ved  den  kanoniske  rets  voksende  indflydelse  blev 
mere  og  mere  almindeligt  at  udstyre  alle  kirker  med 
jordegods  saavel  til  deres  egen  vedligeholdelse  som  til 
prestens  underhold,  maa  ogsaa  høgendes-kirkerne  have 
hørt  til  dem,  hvis  kirkeværge  erkebispen  udnævnte,  saa- 
dan  som  vi  finder  det  bestemt  i  det  ovenfor  citerede  ka- 
pitel. Ifald  da  hypothesen  om  heredets  og  sognets 
identitet  sammesteds  skulde  have  noget  for  sig,  saa  vilde 
man  fra  kirkernes  antal  ^  kunne  slutte  sig  saa  nogenlunde 
til  heredernes  talrighed  og  størrelse  indenfor  de  thrond- 
hjemske  fylker.     Men,  da  jeg  selv  finder  denne  formodning 


Oa.  loOO  var  der  i  Xaumdæla-fylki  15  kirker, 

i  Øyna-fylki  8  — 

i  Sparbyggja-fylki  7  — 

i  Verdæla-fylki  8  — 

i  Skeyna-fylki  8  — 

i  Stjørdæla-fylki  9  — 

i  Strinda-fylki  7  — 

i  (jauldæla-fylki  15 

i  Orkdæla-fylki  9  — 

i  Nordmæra-fylki  39  — 

i  Raumsdæla-fylki  20  — 


HERAD    OG   HERADS-KIRKJA.  395 

svagt    begrundet,    skal  jeg    for   at    undgaa   mistbrstaaelse 
undlade  at  opgjøre  dette  regnestykke. 


De  ovenfor  anstillede  detaljundersøgelser  har  ialfald 
overbevist  os  om,  at  herad  overalt,  hvor  vi  med  s ik- 
ke r  h  ed  kan  paavise  dets  grænser,  betegner  et  forholdsvis 
lid  et  distrikt,  som  det  ikke  kan  blive  tale  om  at  identi- 
ficere  med  pridjungr,  fjor&ungr  eller  åttungr.  Vi  har  og- 
saa'  seet,  at  denne  opfatning  af  beredet  ikke  blot  staar  i 
fuldkommen  overensstemmelse  med  lovenes  sprogbrug, 
men  er  igrunden  den  eneste,  der  lader  sig  forene  med 
deres  udtryksmaade.  Spørgsmaalet  bliver  da,  om  det 
herad,  som  i  lovene  og  da  navnhg  i  Eidsiva-  og  Bor- 
garthingsloven  træder  os  imøde,  er  et  andet  og  et 
mindre  distrikt  end  det  oprindelige  hered.  At  saa  er 
tilfælde,  er  bestemt  udtalt  af  professor  Keyser  i  hans 
forelæsninger  over  Norges  stats-  og  retsforfatning 
i  middelalderen^  og  deles  af  de  fleste  forfattere;  sidst 
er  denne  opfatning  gjort  gjældende  i  2det  bind  af  pro- 
fessor Fr.  Brandts  forelæsninger  over  retshistorie,  hvor- 
til jeg  derfor  skal  henholde  mig.^  Verkets  kompendiøse 
karakter  og  dets  bestemmelse  som  lærebog  for  de  juri- 
diske studerende  har  naturligvis  hindret  den  lærde  for- 
fatter i  at  gjøre  de  deri  udtalte  synsmaader  til  gjenstand 
for  en  kildemæssig  begrundelse  i  det  omfang,  som  det  for 
vdrt  formaal  kunde  være  ønskeligt;  men  i  regelen  angiver 
han  dog  enten  i  texten  eller  i  anmerkninger  de  lovsteder 


1  Efterladte  skrifter,  II,  56. 

*   l^orelæsniuger  over  den   norske  retshistorie   af  Fr.  Brandt,  il, 
Kr.a  1883. 

26* 


396 


A.  TARANGER. 


eller  sagaberetninger,  hvortil  han  støtter  sig.  Han  siger 
saaledes  s.  162:  „Den  engeste  samfundskreds,  oprindelig 
vistnok  udgjørende  et  uafhængigt  samfund  for  sig  selv, 
var  her  ed  et.  Heredsthing  kunde  sammenkaldes,  naar 
som  helst  nogen  havde  noget  at  andrage  for  sine  med- 
borgere", og  som  kilder  anfører  han  G.l.  kap.  131,^ 
Fr.l.  V,  12  2  og  Magnus  lagabøters  landslov  VII,  56.^ 
Jeg  er  enig  i,  at  samtlige  disse  steder  oprindelig  gjaldt 
hereds-thingets  sammenkaldelse;  men  i  de  respektive 
love  kan  de  kun  gjælde  det  engeste  thing  o:  i  Gula- 
thingslagen  fjerdings-thinget  og  i  Frostathingslagen 
fylke  8-thinget.  Professorens  ræsonnement  maa  derfor 
ikke  forstaaes  derhen,  at  det  i  lovstederne  udtrykkelig 
siges,  at  bestemmelserne  gjælder  herads-ping;  thi  dette 
ord  forekommer  hverken  i  Gulathings-  eller  Frosta- 
thingsloven  og  heller  ikke  paa  det  anførte  sted  i  lands- 
loven ;  overalt  heder  det  simpelthen  ping.  Men,  naar  saa 
professoren  videre  fremholder,*  at  hereds-inddelingen 
ikke  var  gjældende  i  det  egentlige  Thrøndelagen,  fordi 
fylket  udgjorde  den  engeste  thingkreds,  saa  er  dette 
neppe  rigtigt;  thi  vi  ved  fra  vor  gjennemgaaelse  af  Fr.loven, 
at  hereds-inddelingen  der  var  kjendt,  og  vi  paapegte  end- 
og, at  herad  og  ping  nævnes  i  forbindelser,  der  antyder, 
at  de  respektive  bestemmelser  skriver  sig  .  fra  en  tid, 
da  thinget  kaldtes  og  virkelig  var  hereds-thing;  thi, 
som  vi  allerede  da  bemærkede,  det  lader  sig  ikke  tænke, 
at  herad  her  ligesaalidt  som  noget  andet  sted  oprindelig 
skulde  være  identisk  med  fylki.     Mod  hereds-inddelingen 


*  Ngl.  I,  s.  55. 
«  ibid.  8.  179. 

8  ibid.  II,  8.  140. 

*  anf.  8t.  8.  163. 


HERAD    OG    HERADS-KIRKJA.  397 

i  Thrøndelagen  lader  forholdet  med  fylkes-thinget  sig  saa- 
ledes  ikke  benytte.  Herad  kan  for  den  sags  skyld  meget 
vel  have  været  en  gjængs  distrikts-betegnelse  i  det  thrond- 
hjemske,  selv  om  det  ikke  i  det  13de  aarh.  havde  eget 
thing. 

Professor  Brandt  siger  videre:  ^Ogsaa  i  det  øvrige 
Norge  blev  hereds-inddelingen  efterhaanden  krydset  af 
andre  inddelinger  af  forskjelligt  omfang,  hvis  beboere 
ligeledes  i  sine  møder  afgjorde  de  kredsen  vedkommende 
anliggender,  saasom  ski b reder  for- ledingsvæsenets  skyld, 
kirkesogn  for  de  fælles  religionsanliggender.  Disse 
møders  virkekreds  udvidedes  efterhaanden  ogsaa  til  andre 
anliggender,  navnlig  retssagers  afgjørelse,^  og  hereds-ind- 
delingen tabte  paa  denne  maade  sin  bestemthed.  Hen- 
synet til  bekvemmelighed  gjorde  sig  gjældende,  og  der 
dannede  sig  thinglag  (pingsokn,  pinghå),  der  kun  lidet 
stemmede  med  de  gamle  bereder  og  vistnok  omfattede 
meget  mindre  distrikter.  Navnlig  synes  dette  at  have 
fundet  sted  paa  Oplandene  og  i  Viken,  hvor  hereds-ind- 
delingen, som  det  synes,  tidlig  var  bleven  forstyrret  og 
afløst  af  en  inddeling  af  fylkerne  i  halver  (half ur)  og 
tr«edjinger  (pri8jungar) ;  hver  af  disse  synes  allerede 
tidlig  at  have  delt  sig  i  flere  thinglag.  I  de  vestlige  fyl- 
ker fandt  en  tilsvarende  inddeling  af  fylkerne  i  fjerdinger 
(fjor8ungar),  der  dog  synes  at  have  sluttet  sig  nærmere 
til  den  oprindelige  heredsinddeling."  *    Hvad  hereds-thingets 


'  Som  kilde  nævnes'  Fri.  indledn.,  kap.  23,  som  ovenfor  s.  891  f. 
er  eiteret. 

'  Som  kilde  anføres  G.l.  kap.  35:  ^å  må  hann  stefna  hånum  til 
^ings  . . .,  ef  hann  veit,  nær  j»ing  skal  vera;  en  ef  hann  veit  eigi 
^å  verdr  jiess  bida,  er  hann  veit  ^at.  En  så  skal  ^ing  kenna, 
er  I)arf,  ef  hann  vill  I)at,  og  G.l.  kap.  266,  som  ovenfor  s.  367  ff. 
er  behandlet. 


398 


A,  TAEANGER. 


identitet  med  fjerdings-thinget  angaar,  saa  synes  intet  af 
de  anførte  steder  at  bevise  en  saadan.  Det  første  er 
vistnok  en  oprindelig  forskrift  for  hereds-thinget,  som 
nu  maa  anvendes  paa  Qerdings-thinget^  det  sidste  kan 
snarere  siges  ^.t  modbevise  end  at  bevise  deres  identitet. 
Ligesaalidt  kan  det  bevises,  at  halve-  og  tredings- 
inddelingen  paa  Oplandene  har  afløst  hereds-indde- 
lingen ;  thi  i  vore  ældste  retskilder,  nemlig  Borgarthingets 
og  Eidsivathingets  kristenretter,  er  hereds-indde lingen 
mere  konsekvent  gjennemført  end  i  nogen  anden  land- 
skabslov;  her  forekommer  derfor  ogsaa  benævnelsen 
herads-ping,^  men  ogsaa  kun  her;  og  det  er  natur- 
ligt,  at  navnet  kun  findes  i  de  love,  der  endnu  kjen- 
der  institutionen.  Men  hvorfra  har  man  saa  den 
oplysning,  at  det  herad,  som  her  træder  os  imøde,  er 
mindre  end  det  „gamle  hered"?  Kildemæssig  kan  en 
saadan  forrykkelse  af  hereds-begrebet  ikke  paavises;  tvert- 
imod,  vi  ser  beredet  trodse  baade  skibrede-  og  sogneind- 
delingen,  hos  os  ligesaavel  som  i  Sverige  ogiDanmark;* 
hvorfor  skulde  det  saa  ikke  have  overlevet  tredings-  og 
fjerdings-inddelingen  ogsaa?  Jeg  har  ovenfor  søgt  at 
paavise,  at  ingen  af  de  to  sidstnævnte  inddelinger  havde 
noget  at  gjøre  med  hereds-inddelingen. 

Den  af  professor  Brandt  og  flere  hævdede  opfatning 
kan  saaledes  neppe  betragtes  anderledes  end  som  en  hi- 
storisk theori,  der  savner  støtte  i  kilderne. 

At  beredet  aldrig  her  i  norden  har  været  et  distrikt 
af  betydelig  udstrækning,  fremgaar  saavel  af  ordets  ety- 
mologi som  af,  hvad  vi  véd  fra  Danmark  og  Sverige,  hvor 
man  har  bedre  besked  om  den  gamle  hereds-inddeling  end 


*  se  ovenfor  s.  340  og  360. 

•  se  Styffe,    Skandinavien  under  unionstiden,  Iste  udg.,  pas  sim. 


hi2ra£>  og  heraDs-kirkjå.  399 

her  hos  os.  Herad  afledes  som  bekjendt  af  herr^  der 
ifølge  Snorre  betyder  hundrad,^  hvilken  betydning  tyde- 
ligt  kommer  frem  i  det  gammelsvenske  hundari,  der  i 
enkelte  landskaber  forekommer  istedenfor  hdradhJ  Fol- 
ket eHer  fylket,  den*oprindelige  grundenhed,  har  da  været 
inddelt  i  „here",  der  sandsynligvis  oprindelig  skulde 
stille  hundrede  krigsmænd  til  fylkes-kongens  tjeneste;  om 
dette  antal  altid  har  været  fuldt,  er  imidlertid-  tvilsomt; 
thi  hos  Angelsakserne  kunde  en  here  udgjøres  af  38 
mand  og  hos  Bai  rer  ne  af  42.^  Da  saa  nomadelivet 
ombyttedes  med  det  fast  bosiddende,  blev  det  distrikt, 
som  tilhørte  en  herr,  kaldet  herad.  Disses  antal  maa  have 
varieret  efter  folklandets  størrelse,  saaledes  som  vi  af 
hosstaaende  tabel*  vil  kunne  se,  at  tilfældet  har  været  i 
Sverige  og  Danmark. 

Sverige. 

Westergotland   indbefattede  38  bereder, 


Wærmaland 

— 

12 

— 

Småland 

— 

21 

— 

Ostergotland 

— 

18 

— 

Oland 

— 

9 

— 

Sudermannaland 

— 

12 



Nærike 

— 

12 

— 

Westmannaland 

— 

7 

— 

Upland 

— 

27 

^ 

— 

— 

20 

thing-  og  skeplag.' 

*  Fritzner:  Ordbog,  sub  voce  herr. 

*  Styffe,  s.  211  ff. 

*  Maurer:  Beitrage,  I,  s.  1,  anm.  1. 

*  efter  Styffe  anf.  st. 

*  Norrland  etc.  var  delt  i  skeplag. 


400 


A.  TARANGER. 


Danmark. 

a.  Sønder- Jylland. 

Istathe-syssel  indbefattede  10  hereder, 

Ellum-syssel             —             9  — 

Barwith-syssel         —             7  — 

b.  Nørre-Jylland. 

Warde-syssel     indbefattede     4  bereder, 

Har-syssel                —              8  — 

Ty- syssel                  —             5  — 

Vend-syssel              —             7  — 

Sallingh-syssel         —             7  — 

Himmer-syssel         —             8  — 

Ummer-syssel          —             7  — 

Aabo-syssel             —           13  — 

Lover-syssel             —             8  — 

Jælling-syssel           —             2  — 

Alme-syssel              —             5  — 

c.  Fyn  og  smaaøerne. 

Fyn  indbefattede    12  hereder, 

Thorsland              —               1  — 

.  Ærøe                     —              1  — 

Langeland              —              2  — 

Lolland                  —              2  — 

Falster                   —              2  — 

Møen                      —               1  — 

d.  Sjelland                 —            28  — 

e.  Skaane                     —            23  — 

f.  Bleking                  —              3  — 

g.  Halland;                  —              8  — 
h.    Bornholm               —              4  — 

Et  blik  paa  et  fælleskart  over  Skandinavien  vil  an- 
tagelig være  tilstrækkeligt  til  at  overbevise  os  om,  at  der 


HERAD  OG  HERADS-KIRKJA.  401 

kunde  rummes  adskillige  svenske  eller  danske  bereder 
paa  et  norsk  fylke,  ligesaavel  som  der  gik  mange  paa 
de  svenske  og  danske  folklande,  der  i  størrelse  kan  sam- 
menlignes med  de  søndenfjeldske  og  navnlig  de  vesten- 
fjeldske  fylker.  Derimod  maa  de  svenske  og  danske 
bereder  ialfald  ved  kristendommens  indførelse  bave  bavt 
en  tættere  befolkning  end  de  norske. 


HiBt.  TiilMkr.  2.  R.  VI.  .  27 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 

AP 
N.  NICOLAYSEN. 


1  nærværende  tidsskrift  har  jeg  foran  s.  255  fif.  udtalt 
'  den  opfatning  af  disse  bygninger,  som  forekommer  mig 
bedst  grundet.  Herimod  er  der  af  professor  L.  Dietrichson 
i  „ Vidar'  (f.  1888  s.  118  flf.)  reist  flere  indvendinger,  som 
her  skal  imødegaaes.  Foreløbig  vil  jeg  bemærke,  at  det 
i  flere  henseender  synes  lidet  heldigt,  naar  D.  har  henlagt 
sin  behandling  af  disse  emner  til  nysnævnte  skrift,  medens 
deres  rette  værnething  er  et  fagskrift  som  det  foreliggende. 
Efter  denne  bemærkning  gaar  jeg  over  til  sagen  og  op- 
stiller  først  det  spørsmaal: 

I. 

Blev  hedenske  hoT  i  Norge  omdannede 

til  kristelige  kirker? 

Dette  har  jeg  tilforn  besvaret   benægtende,   medens 

D.    hylder   den    modsatte   anskuelse   og,    som   støtter   for 

denne,   paaberaaber  sig  (s.   129)   R.  Keyser  og  professor 

A.   C.   Bang^,   hvortil  kan  føies   P.  A.  Munch.      Men   i 

dette  tilfælde  gaar  det  ikke  an  at  benytte  disse  forfattere 

som    auktoriteter,    da    spørsmaalet   netop  dreier  sig  om, 


Se  hans  „Ud8igt  over  d.  n.  kirkes  hist."  s.  60,  hvor  det  i  stærke 
udtryk  siges:  „Man  har  vistnok  ret  til  at  antage,  at  ikke  faa 
af  de  ældste  fylkeskirker  havde  været  hedenske  hov,  der  ved 
kristendommens  indførelse  efter  angelsaxisk  praxis  blev  indrettet 
til  kristne  kirker". 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


403 


hvorvidt  deres  kouklusion  er  berettiget  i  forhold  til  præ- 
misserne. 

Sagens  udgangspunkt  er,  som  før  bemærket,  den 
instrux,  paven  i  601  gav  Augustinus  for  hans  missions- 
virksomhed  i  England.  I  denne  instrux  heder  det,  at 
„hvis  de  hedenske  templer  er  vel  hyggede  (bene  con- 
struda),  bør  de  omdannes"  til  kirker.  Her  opstaar  selv- 
følgelig strax  det  spørsmaal,  om  der  i  England  virke- 
lig fandtes  hedenske  templer  med  den  nævnte  betingelse. 
Derom  ved  dog  ingen  det  allermindste,  selv  ikke  Eng- 
lands første  ærkæologer,  og  man  er  saaledes  i  det 
høieste  kun  berettiget  til  at  sætte  den  nævnte  omdannelse 
som  en  mulighed.  Men  selv  om  vi  ligefrem  vidste,  at 
hedenske  templer  i  England  gjennemgaaende  var  anvendte 
til  kristelig  gudstjeneste,  og  selv  om  det  antages,  at  de, 
som  drev  missionsverket  i  Norge,  kjendte  til,  at  saaledes 
havde  man  for  fire  hundrede  aar  siden  baaret  sig  ad  i 
England  ved  kristendommens  indførelse,  saa  maatte  der 
dog,  hvis  det  -samme  skulde  kunne  antsi^es  for  Norges 
vedkommende,  paavises  spor  deraf  hos  os.  Men  dette  er 
saa  langt  fra  tilfældet,  at  alle  tegn  pege  i  modsat  retning. 
Det  ansees  overflødigt  at  gjentage,  hvad  derom  foran  (s. 
276 — 279)  er  sagt,  idet  jeg  kun  henviser  dertil;  dog  kan 
det  med  hensyn  til  homiliebogens  anførte  (s.  279)  ytring 
om  Olaf  den  helliges  fortjenester  af  kristendommen  be- 
mærkes,  at  den  er  hentet  fra  en  ældre  beretning^,  der 
paa  grund  af  de  literære  omstændigheder  ikke  vel  kan 
være  yngre  end  ialfald  ca.   1150. 


Denne  forefindes  i  „Pa8sio  et  miracula  beati  Olavi",  ed.  Met- 
calfe,  pag.  70,  og  lyder  saaledes :  „Effringebantur  statuæ,  succide- 
bantur  luci,  evertebantur  delubra,  ordinabantur  sacerdotes  et 
fabricantur  ecclesiæ".     Jfr.  Flateyarb.  III,  ^46. 

27* 


404 


N.  NICOLA  YSEN. 


Hertil  kan  som  nye  bevissteder  for  min  mening 
anføres  flere  ytringer  i  sagaerne.  Saaledes  heder  det  ^  om 
Olaf  Trygvessøn,  at  „  allesteds,  hvor  han  var  konge  og 
landsfolket  tog  den  rette  tro,  lod  han  brænde  hov  og 
nedbryde  hørger  og  reise  kirker  i  deres  sted^ ;  som  hjemmel 
herfor  gjengives  nogle  vers  af  lovsigemanden  Markus 
Skjeggessøn,  der  var  i  embedet  1084—1107.  Endvidere 
lægger  Snorre  Olaf  den  hellige  følgende  ord  i  munden 
under  thinget  paa  Hundthorp  effcer  hans  tog  fra  Lesje,  at 
„folkene  i  Lesje,  Lom  og  Vaage  har  brudt  sine  hov 
(blbthus)  og  afgudsbilleder  ned  og  tro  nu  paa  den  sande 
gud"*.  Dertil  kan  føies,  at  det  bekjendte  Thorsbillede 
paa  Hundthorp  efter  beskrivelsen  raaa  have  havt  sin  plads 
i  et  hov  eller  en  hovlignende  bygning,  som  ved  samme 
leilighed  blev  nedbrudt;  ialfald  har  der  ikke  været  tale 
om  at  bruge  den  til  kristelig  gudstjeneste,  da  det  udtrykke- 
lig  heder,  at  Gudbrand,  efterat  han  var  kristnet,  gjorde 
kirke  paa  sin  gaard*  eller  „i  dalene"*. 

I  modsætning  hertil  peger  D.  paa  flere  omstændig- 
heder,  der  skal  støtte  hans  opfatning. 

Det  anføres  saaledes  (s.  128),  at  der  i  sydlandene,. 
navnlig  Athen,  Italien,  det  sydlige  Frankrige,  er  mange 
exempler  paa,  at  man  omdannede  hedenske  templer  til 
kirker.  Dette  er  bekjendt  liok,  men  hvad  det  her  gjelder^ 
er,  om  det  skede  i  Norge.  Og  naar  dette  antages  af  den 
grund,  at  en  mængde  kirker  hos  os  bærer  navnet  hoVy 
saa  kan  heraf  kun  sluttes,  at  de  tomter,  hvorpaa  ved- 
kommende første   kirker  blev   sat,  i  sin  tid  havde  tilhørt 


*  Plateyarb.  I,  285. 

*  Heimskringla  og  Olafs  sag.   1853  s.   108,  jfr.   Olafs   sag.   1849 
s.  25  og  Flateyarb.  II,  191. 

3    Olafs  sag.  1849  s.  28. 

*  Olafs  sag.  1853  s.  110,  Flateyarb.  II,  192. 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


.405 


et  hov  (tempel)  eller  en  gaard  (hov),  men  ikke,  at  selve 
kirkebygningerne  engang  havde  været  hov. 

Endvidere  bemærker  Z>.  (s.  130 — 132),  at  jeg  urigtig 
bar  eiteret  Snorre  som  hjemmelsmand  for,  at  Haakon  den 
gode  ^hyggede"  kirker  paa  Møre,  istedetfor  at  der  hos 
Snorre  staar  „indviede".  Dette  skal  efter  D.s  mening 
gjøre  en  stor  forskjel,  idet  det  sidste  udtryk,  naar  det 
staar  alene,  her  og  andre  steder  paa  grund  af  omstændig- 
hederne  maa  forstaaes  derhen,  at  det  er  et  hov,  som 
indvies  til  kirke.  Jeg  indrømmer,  at  jeg  ved  en  erin- 
dringsfeil har  skrevet  „byggede"  istedetfor  indviede.  Men 
dette  faar  ingensomhelst  betydning,  da  der  i  den  saa- 
kaldte  Ågrip^,  der  her  som  bekjendt  er  Snorres  kilde, 
staar  „reiste".  Hvorfor  har  nu  Snorre  forandret  dette 
udtryk?  mon  fordi  han,  saaledes  som  D.  mener,  har  villet 
tilkjendegive,  at  det  var  hov,  kong  Haakon  indviede  til 
kirker?  Dette  synes  lidet  troligt.  Skal  der  overho vedet 
lægges  særlig  vægt  paa  Snorres  valg  af  det  nævnte  ord, 
saa  maa  han,  som  ellers  ofte,  nærmest  mene,  at  kong 
Haakons  kirker  ikke  blot  var  paabegyndte  (reiste),  men 
ogsaa  gjort  saavidt  færdige,  at  de  kunde  tåges  i  brug; 
heraf  fulgte  dog  ikke,  at  de  var  ganske  fuldførte,  da  som' 
bekjendt  kirker  i  middelalderen  ofte  indviedes,  naar  kun 
navnlig  koret  lod  sig  bruge  til  gudstjeneste. 

En  anden  grund  for  sin  paastand  henter  D,  fra  den 


1 


Fornm.  søg.  X,  381.  —  Naar  professor  Bang  (anf.  st.  s.  39) 
forkaster  beretningen  om  disse  kirkers  opførelse,  fordi  Thjodrek 
munk  siger,  at  Moster  kirke  var  den  første  i  Norge,  synes  ikke 
Bangs  opfatning  vel  grundet,  da  jo  Thjodrek^s  ytring  blot  kan 
vidne  om,  at  Haakons  kirker  var  ham  ubekj endte."  Thjodreks 
iidsagn  er  desuden  i  en  anden  henseende  neppe  rigtigt,  da 
kirken  paa  Selje  udentvil  var  ældre  end  Mosters,  eftersom  den, 
hvis  den  lokale  beretning  skal  troes,  allerede  blev  færdig  og 
indviet  996  (se  Monum.  hist.  Non^  ed.  G.  Storm  pag.  151). 


406 


N.  NICOLAYSEN. 


omstændighed  (s.  130),  at  der  i  1017  ved  Olaf  den  helliges 
ophold  paa  Eidsvold  blandt  de  endnu  hedenske  Raumer 
„dukker  pludselig  en  kirke  frem",  og  denne  maatte  da 
rimeligvis  efter  D.s  mening  være  det  hov,  P.  A.  Munch 
ikke  havde  kunnet  opdage  paa  den  kant,  men  som  siden 
var  omdannet  til  kirke.  Jeg  tilstaar,  at  ogsaa  jeg  i  1862^ 
har  omtalt  denne  kirke,  dog  med  tvilsomme  ord,  men 
jeg  har  senere  forlængst  opgivet  den.  Havde  sagaen  ud- 
trykt  sig  saaledes,  at  der  var  kirke  paa  Eidsvold,  vilde 
tingen  stillet  sig  anderledes.  Mén  nu  staar  der  kun,  at 
kongen  først  havde  været  i  aattesang  og  senere  paa  dagen 
gik  „til  kirke"  og  lod  synge  messe  for  sig^,  hvad  dermed 
størst  rimelighed  maa  forstaaes  om  gudstjeneste  i  et  for 
leiligheden  opsat  telt.  Som  vi  nemlig  se,  var  det  skik  i 
begge  Olafers  tid,  naar  de  drog  missionerende  omkring  i 
landet  og  kom  til  natteherberget,  at  der  reistes  „landtelt"y 
hvori  gudstjeneste  blev  holdt  af  den  medfølgende  biskop,, 
saaledes  f.  ex.  i  Olaf  Trygvessøns  tid  paa  Moster  og: 
under  Olaf  den  hellige  paa  Hundthorp^  og  hos  Raud  i 
Østerdalen*. 

Større  betydning  kan  heller  ikke  den  indvending  (s, 
131)  af  D,  tillægges,  at  naar  Olaf  den  hellige  ifølge 
sagaerne  indsatte  en  hel  del  lærere  eller  prester,  og  da 
det  ikke  lader  sig  „antage,  at  presterne  lærte  uden  kirker",, 
men  der  ikke  havde  været  tid  til  at  bygge  disse,  saa 
maatte  man  i  en  fart  have  omdannet  hov  til  kirker. 
Det  indsees  dog  ikke,  hv9'd  der  skulde  være  i  veien  for^ 
at  presterne  her,  som  andetsteds,  gik  omkring  og  kristnede 
folkene  ved  at  døbe  dem,   og  det  er  jo  bekjendt  nok,   at 


1  N.  Eornl.  s.  53. 

2  Snorre  (Heimskr.  s.  283,  Olafs  sag.  s.  62),  Flateyarb.  II,  66. 

3  Snorre  (Olafs  sag.  s.  108),  Flateyarb.  II,  190. 
*  Flateyarb.  II,  293. 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


407 


daaben,  ligesom  første  gang  den  udførtes,  saaledes  ogsaa 
siden  ofte  foregik  under  aaben  himmel. 

Endelig  fremfører  D.  et  argument,  som  turde  være 
det  svageste  af  alle.  Han  indrøramer  (s.  133),  at  der 
ikke  nogetsteds  nævnes  omdannelsen  eller  indvielsen  af 
hov  til  kirker.  Men  grunden  til  denne  kildernes  taush'ed 
er  efter  hans  mening  „den,  at  hovenes  benyttelse  til  kirker 
i  omvendelsestiden  var  saa  almindelig  og  faldt  saa  natur- 
ligt  af  sig  selv,  at  historieskriverne  intetsomhelst  paafal- 
dende  eller  nævneværdigt  fandt  ved  sagen,  medens  derimod 
nedri veisen  af  de  gamle  helligdomme  var  en  begivenhed". 
Dette  trænger  neppe  til  nogen  imødegaaelse. 

Kan  der  saaledes  ikke  anføres  et  eneste  exempel 
paa,  at  hov  er  indrettede  til  kirker,  lægger  endvidere  hele 
aanden  i  missionsvirksomheden  en  afsky  for  dagen  mod 
saadant,  og  bliver  dette  endog  paa  Island,  som  før  be- 
mærket,  stemplet  næsten  som  en  forbrydelse,  saa  vil  det 
være  ulogisk  og  derfor  i  strid  med  sand  historisk  kritik 
alligevel  at  antage,  at  hov  her  i  Norge  eller  paa  Island 
efter  indvielse  blev  benyttede  som  kristelige  gudshuse. 

II. 
Hørg  og  hoT. 

Det  er  neppe  muligt  af  de  forhaandenværende  kilde- 
steder^  at  danne  sig  en  nogenlunde  klar  og  sikker  fore- 
stilling om  formen  og  beskaflfenheden  af  de  hellige  bygninger, 
som  kaldes  hørger. 

Keyser  antager^,  „at  hørgerne  var  —  saavidt  skjønnes 
—  et  slags  stenaltere  eller  af  stene  indhegnede  offersteder 
under  aaben  himmel.  ...  Vi  se  rimeligvis  endnu  levninger 


*  Disse  forefindes  i  Fritzners  Ordbog  under  høi-gr  og  i  Årbok 
h.  islenzka  fornleifafélags  f.  1880  og  1881,  s.  89—02,  hvor 
Sigurdr  Vigfusson  har  redegjort  derfor. 

«    Samlede  Afhandl.  s.  324  f. 


408 


K.  NICOLAYSEN. 


af  saadanne  hørger  i  mange  af  de  stensætninger,  som 
findes  baade  i  Norge  og  dets  nabolande.  Især  er  det 
sandsynligt,  at  de  stenkredse,  der  beståa  af  store,  oventil: 
noget  tilspidsede  og  i  maadelige  mellemnun  fra  hinanden 
opstillede  stene,  have  henhørt  til  dette  slags  oflFersteder, 
og  stenene  maaske  forestillet  de  der  dyrkede  guders  bil- 
leder. Deslige  offersteders  store  simpelhed  berettiger 
iøvrigt  til  at  antage  dem  for  en  ældre  indretning  end  de 
egentlige  templer". 

P.  A.  Munch  ^  er  hovedsagelig  af  samme  mening 
som  Keyser,  idet  han  udtaler  sig  for,  at  hørgeme  „  synes 
som  oftest  kun  at  have  bestaaet  i  stensætninger,  hvor  de 
opreiste  stene  maaske  skulde  forestille  gudebillederne" ; 
dog  tilføier  han:  „men  stundom  synes  de  og  at  have  været 
i  form  af  telte  eller  huse". 

Det  sidste  har  D.  „ikke  nogetsteds  fundet  bekræftet" 
(s.  134),  og  han  holder  sig  derfor,  ligesom  professor  Bang^ 
i  sin  opfatning  af  hørgeme  til  Keyser  og  Munchs  princi- 
pale  mening.  Ikke  destomindre  er  der  visselig  grund 
til  at  antage,  at  hørgeme,  som  antydet  af  Munch,  har 
havt  en  overdækning  eller  været  indsluttede  i  et  „hus", 
ja  endog  tildels  at  have  bestaaet  af  træ.  Dette  vil  sees 
af  Fritzners  og  Sigurd  Vigfussons  sammenstilling  paa  de 
anførte  steder.  Derimod  er  Keysers  og  Munchs  mening 
om,  at  de  paapegede  endnu  levnede  stensætninger  kunde 
have  været  hørger,  urigtig,  da  de  ved  foretagne  under- 
søgelser  har,  som  man  kunde  formode,  vist  sig  at  være 
begravelser  og,  hvor  sikrere  tidsmærker  var  tilstede,  fra 
ældre  eller  yngre  jernalder^.      Paa   den  anden   side   har 


*  Nordraændenes  ældste  Gude-  og  Heltesagn  s.  1')!). 

•  Anf.  st.  s.  13. 

^    Se  Aarsber.  fra  foren.  t.   n.  fortidsmindesm.   bevar.   f.    1868  s. 
139,  142,  f.  1800  s.  99,  119,   120  og  f.  1870  s.  142. 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


409 


Keyser  utvilsomt  ret,  naar  han,  som  anført,  sætter  hør- 
gerne  ældre  end  hovene,  dog  har  de  ved  siden  af  disse, 
som  det  flere  gange  viser  sig  af  kilderne,  vistnok  vedblevet 
lige  til  kristendommens  indførelse,  iiden  at  de,  som  D. 
synes  antage  (s.  134),  overalt  blev  afløste  af  hov. 

Skjønt  det  saaledes  tør  ansees  sikkert,  at  hovene 
var  yngre  end  hørgerne,^  lader  det  sig  dog  ikke  nærmere 
afgjøre,  naar  de  først  viste  sig.  Dette  kan  ogsaa  være 
ligegyldigt  her,  hvor  det  navnlig  gjelder  at  bestemme 
hovbygningens  indretning,  naar  vi  kun  fastholde,  at  der 
ved  hovenes  indførelse  selvfølgelig  maa  have  ytret  sig  en 
trang  til  at  faa  tilveiebragt  et  nyt  slags  bygninger.  Hvor- 
ledes bærer  man  sig,  som  erfaring  overalt  viser,  ad  under 
saadanne  omstændigheder?  Man  holder  sig  til  de  byg- 
ninget,  som  forefindes,  og  omdanner  dem  saaledes,  at  de 
dfye  krav  opfyldes.  Og  at  dette  i  nærværende  tilfælde 
ogsaa  skede  hos  os,  kan  med  saameget  større  grund  an- 
tages,  som  man  i  de  saakaldte  skaaler  havde  bygninger, 
der  kun  med  ubetydelig  forandring  vilde  passe  til  hov. 
Skulde  man  derimod,  som  D.  og  professor  Bang  mene, 
have  tåget  de  udenlandske  navnlig  angelsaxiske  kirker  til 
mønster,  forudsat  endog,  at  de  var  kjendt  af  vore  byg- 
ningsmænd,  hvad  der  tør  være  mere  end  tvilsomt,  maatte 
dette  uvilkaarlig  fremkalde  det  spørsmaal,  hvorfor  man 
skulde  bære  sig  saaledes  ad,  da  det  i  forhøiet  grad  vilde 
være  at  gaa  over  bækken  efter  vand.  Ikke  alene  maatte 
der  da  foretages  en  større  omdannelse  af  indretningen, 
men  ogsaa  anvendes  en  ny  konstruktionsmaade.  Skaalerne 
faldt  derimod  efter  den  beskrivelse  deraf,  jeg  foran  ^  har 
begrundet  og  fremdeles  fastholder,  næsten  aldeles  sammen 
med  hovet.    Ligesom  dette,  saaledes  fremviser  ogsaa  skaalen 


*    Histor.  Tidsskr.  2den  række  4de  bind  s.  ;U2  ff. 


410 


N.  NICOLAYSEN. 


en  aflang  firkantet  bygning  med  retning  fra  vest  til  øst, 
jordgulv,  stenlægning  efter  midten  for  ildstedet  eller  aaren 
i  forbindelse  med  aabent  loft  og  ljore,  endvidere  bænke 
ved  begge  langsider  og  paa  deres  midte  høisæder  med 
tilhørende  støtter  (øndvegessuler) ;  paa  begge  steder  har 
vi  og  den  enester  eller  fornemste  dør  paa  den  ene  langside 
og  nær  det  vestre  hjørne  og  endelig  tæpper  paa  væggene 
til  høitids.  Man  behøvede  saaledes  for  at  tilveiebringe 
en  hovbygning  kun  at  udelade  det  loft,  som  stundom 
fandtes  i  den  ene  eller  mulig  i  begge  ender  af  skaalen,  og 
tilføie  et  nyt  rum  for  hovets  stall  og  gudebilleder  i  østenden*, 
hvilket  da,  siden  det  kaldes  et  afhus  og  lignes  med  koret 
i  kirker,  rimeligvis  maa  have  været  smalere  og  derfor 
ogsaa  lavere*  end  hovedbygningen,  hvorhos  det  tillige 
var  forsynet  med  glugger,  selvfølgelig  for  at  dets  stall  og 
gudebilleder  skulde  kunne  sees  fra  det  større  rum.  Under 
disse  omstændigheder  fulgte  det  ogsaa  noget  nær  af  sig 
selv,  at  man  i  forbindelse  med  indretningen  ogsaa  anvendte 
den  samme  konstruktion,  som  i  skaalen,  eller  lafkverk  med 
lavt  tag,  tækket  som  sedvanligt  med  sud  eller  bord,  derover 
næver  og  ovenpaa  denne  jord.     Som  følge  af  den  nævnte 


*  Da  min  hjemmel  for  denne  beliggenhed  synes  D.  ubekjendt 
(s.  147),  kan  det  tilføies,  at  afhuset  ifølge  kilderne  dannede 
hovets  indre  del,  og  denne  var  i  skaaleme  til  venstre  for  den, 
som  sad  i  det  fornemste  (nordre)  høisæde,  eller  i  øst  for  ham- 

*  Dette  tinder  ogsaa  />.  (s.  14')),  skjønt  han  i  dette  punkt  støtter 
sig  til  en  opfatning  af  et  sted  i  Fridthjofs  saga  (s.  IBf)),  som 
ikke  kan  godkjendes.  Her  fortælles,  at  Fridtlyof  under  sit 
ophold  paa  Syrstrand  bad  Ingeborg  om,  som  et  tegn,  ved  en  vis 
leilighed  at  brede  (hvide)  tæpper  over  disarsalen;  „thi  den  er 
høiest  her  paa  gaarden;  dette  vil  da  vi  kunne  se  fra  vorgaard" 
(Framnes)  (Fornald.  søg.  II,  70).  Men  dette  har  følgelig  intet 
med  bygningens  form  at  gjøre,  hvorimod  der  kun  sigtes  til 
forholdene  ved  dens  beliggenhed. 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


411 


konstruktion  maatte  afhuset  ogsaa  ligesoiri  hovedbygningen 
have  retvinklede  hjørner  og  saaledes  ret  afslutning  navnlig 
mod  øst. 

For  at  imødegaa  dette  bemærker  D.  for  det  første 
(s.  137,  149),  at  naar  det  i  Kjalnesinga  saga  heder  om 
hovets  inderste  del  eller  „ afhuset",  at  det  var  rundt  som 
en  „hue",  saa  havde  det  selvfølgelig  apsis  eller  halvrundt 
udspring  mod  øst,  og  dette  forudsætter  igjen  stavkonstruk- 
tion.  Her  kan  nu  strax  spørges,  hvorfra  vore  forfædre  vel 
skulde  have  faaet  denne  form,  naar  de  angelsaxiske  kirker, 
som  efter  D.s  mening  nærmest  tjente  som  forbilleder  for 
vore  hovbygninger,  netop  viste  den  eiendommelighed,  at 
de  var  uden  halvrund  apsis.  Dertil  kommer,  at  ordet 
„fet(/a"  slet  ikke  har  saadan  betydning^,  men  alene, 
i  lighed  med  Keysers  og  Maurers  mening,  kan  forstaaes 
om  en  lofthvelving  over  afhusets  firkant,  her  saaledes 
nærmest  et  tøndehvelv  sammen  sat  af  bord.  Naar  D,  endog 
mener,  at  et  saadant  hvelv  vidner  om  stavkonstruktion, 
og  at  jeg  derfor  gjør  mig  skyldig  i  en  modsigelse  ved 
desuagtet  at  fremstille  hovet  som  laftbygget,  saa  hviler 
dette  paa  en  stor  misopfatning.  Denne  giver  sig  ogsaa 
tilkjende,  naar  D.  tager  til  indtægt  for  en  apsis  og  den 
lille  cylinderopsats  derover,  at  der  i  to  kirkebesigtigelser* 
nævnes  „hue",  men  hvor  der  tydelig  sigtes  til  taarnet  eller 
tagrytteren. 

Større  betydning  kan  heller  ikke  tillægges  en  anden 
indvending  af  D.  Denne  tager  sit  lidgangspunkt  fra  de 
stavkirker,  som  endnu  findes  levnede  hos  os  eller  ialfald 
har  været  kjendt  i  vor  tid.  Naar  disse,  hvoraf  ingen 
kan  sættes  ældre  end  ca.  1150,  fremvise  den  fulde  udvik- 
ling,  saa  skal  dette,    som  D,  antager,    med  nødvendighed 

*    Se  Fritzners  Ordbog. 

'^   Anf.  aarsb.  f.  1886  s.  146,  148. 


412 


N.  NICOLAYSEN. 


forudsætte  en  saa  lang  teknisk  opøvelse  hos  vort  folk,  at 
det  vilde  blive  for  kort  tid,  hvis  stavbygningen  ikke  var 
kommet  til  anvendelse  allerede  paa  hovene.  Mig  fore- 
kommer det  derimod  klart,  at  var  end  de  første  trækirker, 
som  opførtes  hos  os,  vistnok  som  andetsteds  stundom  meget 
simple,  saa  var  der  dog,  om  vi  sætte  Haakon  den  godes 
kirkebygninger  ud  af  betragtning,  fra  ca.  996,  da  Olaf 
Trygvessøn  reiste  Klemenskirken  i  Nidaros,  og  indtil  1150 
lang  nok  tid  for  at  bringe  stavbygningen  paa  sin  høide, 
især  da  grundlaget  for  konstruktionen  og  formerne  eller 
systemet  var,  som  jeg  antager,  fra  først  af  tilstede  ved 
overførelsen  fra  England. 

Derimod  synes  det  ved  første  øiekast  tildels  af  mere 
vægt,  naar  J>.  (s.  142)  paastaar,  at  „  hovene  stundom  maa 
have  været  saa  store,  at  laftkonstruktion  blev  nær  nok 
umulig".  Her  tænkes  naturligvis  ikke  paa  selve  væggene; 
thi  var  hver  enkelt  tømmerstok  ikke  lang  nok  for  behovet, 
saa  kunde  der  hjelpes  herpaa  ved  at  skjøde  den  sammen 
med  andre,  saa  at  væggene  for  den  sags  skyld  gjerne  kunde 
blive  saa  lange  som  det  skulde  være.  Men  hvad  D.  mener, 
er,  at  bygningens  aabne  rum  vilde  blive  for  bredt  til,  at 
væggene  kunde  forbindes  med  de  for  sammenholdets  skyld 
nødvendige  tvertræer,  eller  med  andre  ord,  at  disse  ei 
kunde  faaes  med  den  fornødne  længde.  Maximum  for 
denne  har  jeg  før  troet  ,,vel  kan  sættes  til  25  fod'% 
medens  Z>.  med  sikkerhed  udtaler,  at  „som  bekjendt,  kan 
en  større  bredde  end  24 — 30'  ikke  overspændes  af  en 
bjelke".  Det  viser  sig  dog,  som  det  maa  antages,  at  vi 
her  begge  tåge  feil.  En  praktisk  jernbaneingeniør  har 
nemlig,  efterat  han  havde  seet  min  ytring,  derom  bemærket 
følgende:  „en  god  furestok  vil  allerede  med  7  tommers 
tykkelse  sikkert  bære  sin  egen  vægt  paa  40  fods  spænd- 
vidde,  men  rigtignok  synke  ned  ca.  7*/2  tomme  paa  midten. 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


413 


En  12  tommer  tyk  god  bjelke  (bredden  er  ligegyldig)  vil 
paa  de  samme  40  fods  spænd  kun  bøie  sig  1  tomme  af 
sin  egen  vægt  og  kunne  bære  en  hel  del  mere,  hvis  derom 
var  spørsmaal.  Da  man  nu  i  de  dage",  hvorom  talen 
er,  „havde  god  raad  paa  slige  træer,  saa  kan  jeg  ikke 
være  enig  med  Dem  her".  Efter  dette  vil  saaledes  det 
hele  spørsmaal  stille  sig  gunstigt  for  min  opfatning  af 
hovbygningen  lige  overfor  D.s  indvendinger.  For  det 
første  maa  det  nemlig  benægtes,  hvad  D.  bestræber  sig 
for  at  paavise,  at  et  hov  af  hensyn  til  sin  bestemmelse 
trængte  til  større  bredde  end  en  skaale,  og  dernæst  viser 
det  sig  af  vedkommende  kildesteder,  hvilke  D.  ogsaa  citerer, 
at  den  største  skaale,  som  nævnes,  er  ligesaa  bred  (10 
favne)  som  det  største  hov  (60  fod).  Men  ved  disse  maal 
angives  det  ikke,  om  de  gjelde  den  indre  eller  den  ydre 
bredde.  Det  sidste  synes  dog  rimeligst,  og  naar  vi  derhos 
tør  antage,  at  der  ogsaa  i  hovbygningen  var  svaler  paa, 
langsiderne  ligesom  i  skaalen,  saa  vil  der  neppe,  naar  vi 
drage  svalernes  bredde  og  ligeledes  væggenes  tykkelse  fra 
bygningens  samlede  ydre  bredde,  endog  om  den  var  saa 
stor  som  ovenanført,  være  noget  til  hinder  for,  at  det 
levnede  indre  aabne  rum  kunde  overspændes  af  stærke 
nok  tvertræer.  Vi  kan  heller  ikke  i  kilderne  se  noget 
spor  til,  at  der  i  skaalernes  indre  var  støtter,  ja  vi  træflfe 
endog  i  beskrivelsen  af  branden  paa  Bergthorskvaal  i 
Njaals  saga^  og  navnlig  i  omstændighederne  ved  det 
gjennembrændte  tvertræ  tydelige  vidner  om,  at  der  ikka 
fandtes  støtter,  og  dog  hørte  denne  skaale  vistnok  efter 
det  store  antal  gjæster,  som  der  stundom  fik  plads,  til 
de  største  for  sin  tid. 

Var   hovet   saaledes    af   laft,    har   det   vistnok   som 
nysanført  efter  den  sedvanlige  skik  ved  skaalerne  havt  et 

^    Jfr.  nærv.  tidsskr.  2den  række  4de  bind  s.  487. 


414 


N.  NICOLAYSEN. 


tag  med  liden  reisning  og  derfor  belagt  med  torv. 
Thi  naar  D.  (s.  140),  idet  han  støtter  sig  til  Keyser, 
mener,  at  kun  ringere  huse  havde  denne  tagtækning, 
medens  der  ellers  blev  anvendt  navnlig  spaan,  saa  er 
denne  Keysers  antagelse  vistnok  urigtig.  Der  nævnes, 
saavidt  jeg  ved.  i  sagaerne  kun  et  eneste  sted  spaan  som 
tagtækning  paa  et  hus  eller  det  samme,  Keyser  citerer^; 
men  for  det  første  er  vedkommende  beretning,  som  i 
den  nuværende  redaktion  ikke  er  ældre  end  ca.  1387, 
paa  grund  af  sine  overdrivelser  lidet  at  stole  paa,  og 
demæst  er  der  her  slet  ikke  tale  om  en  laftbygning,  men 
om  en  stavkonstrueret  soveskemme  af  tvilsom  beskaflfenhed, 
ialfald  den  eneste  hos  os  af  dette  slags,  og  derhos  uden 
ildsted. 

III. 

Stavkirker. 
Det  er  tidligere  udtalt,  at  vore  stavkirker  hoved- 
sagelig  har  hentet  sit  forbillede  fra  udlandet  og  navnlig 
England.  Dette  er  dog  ikke  saaledes  at  forståa,  som  om 
principet  i  disse  kirkers  konstruktion  tilforn  overhovedet 
var  ukjendt  her  i  landet.  Vi  træffe  ogsaa  paa  Gok- 
stadskibet  fra  ca.  900  i  gravkammerets  vægge  opretstaaende 
planker,  hvilende  i  sviller  med  fals,  og  rimeligvis  anvendte 
man  allerede  under  hedendommen  de  i  ældre  Gulathings- 
lov*  nævnte  og  endnu  paa  vestlandet  forekommende,  saa- 
kaldte  stavnøster  samt  ligeledes  de  ogsaa  andensteds 
kjendte  „stavlader".  hvor  navnet  i  begge  tilfælde  er  frem- 
gaaet  af,  at  bygningemes  lave  torvtækte  tåge  ikke  bæres  af 
laft-  eller  stenvægge,  men  af  stolper.  Disse  konstruktioner 
staa  dog  endnu  paa  et  lavt  trin  i  forhold  til  stavkirkerne. 

*  Flateyarb.  II,  20:^. 

*  Norges  gamle  Love  I,  101. 


MERE  OM  HOV  Oa  STAVKIRKER. 


415 


Saaledes  fremviser  Gokstadskibets  gravrum  i  modsætning 
til  stavkirkeriie  ikke  nogen  indfalsning  mellem  plankerne, 
ligesom  det  ialfald  ikke  kan  sees,  om  man  dengang 
kjendte  hjørnestolper,  og  hvad  de  omtalte  nøster  og 
lader  angaar,  træfife  vi  her  kun  et  skeiet  af  raa  stolper 
overlagte  med  stavlægjer  og  støttede  af  knæer  ellep  skraa- 
baand.  AUigevel  maa  der  ved  disse  arbeider  i  forbindelse 
med  huse-  og  skibsbygning  gjennem  en  lang  tids  øvelse 
have  dannet  sig  en  fast  stok  af  fagmænd,  og  dette  maa 
i  høi  grad  have  lettet  opførelsen  af  det  nye  slags  byg- 
ninger, hvortil  de  missionerende  konger  bragte  forbilledet 
med  vestenfra.  Som  det  synes,  havde  ogsaa  begge  Olafer, 
især  den  yngste,  godt  skjøn  paa  kirkebygning,  og  rimeligvis 
fulgte  der  med  dem  eller  i  deres  spor  bygningskyndige 
mænd  fra  England.  Naar  imidlertid  D.  (s.  122)  ved  siden 
af  de  bekjendte  indskrifter,  der  vise  Nordmænd  som 
byggere  af  stavkirker,  peger  paa  en  indskrift^  i  Gjevedals 
kirke  og  med  hensyn  dertil  antager,  at  der  endnu  ved  ca. 
1150  var  angelsaxer  virksomme  ved  opførelsen  af  denne 
kirke,  kan  denne  mening  neppe  opretholdes.  For  det 
første  maa  det  vel  ansees,  mere  end  tvilsomt,  om  angel- 
saxiske  runer,  som  var  anvendt  i  den  nævnte  indskrift, 
brugtes  saa  langt  ned  i  tiden;  dernæst  lader  indskriften 
sig  neppe  tyde,  og  endelig  haves  der  ingen  sikkerhed  for, 
at  fjælen,  hvorpaa  indskriften  fandtes,  havde  hørt  til  den 
i  1824  nedtagne  kirke,  idet  den  mulig  oprindelig  kunde 
have  været  paa  et  helt  andet  sted. 

Tør   det   saaledes   antages,    at    den   fuldt   udviklede 
stavkonstruktion  i  væggene  var  noget,>  som   indførtes,   saa 

*  omtalt  i  N.  Fornl.  s.  251.  Da  jeg  i  18r)0  gjennemgrik  Arendfs 
efterladte  optegnelser  i  Kjøbenhavn,  fandt  jeg  ikke  hans  aftryk 
af  indskriften.  Senere  er  det  gjetigivet  a  f  Stephens  i  hans 
Old  Northern  Run.  Monum.  I.  276. 


416 


N.  NICOLAYSEN. 


er  det  derimod  muligt,  at  forbilledet  til  svalgangen  blev 
hentet  fra  den  hjemlige  skaale,  siden  vi  ei  kjende  noget 
exempel  derpaa  i  England,  skjønt  det  visselig  kunde  være 
rimeligt  nok,  at  denne  ombygning  ogsaa  der  har  været 
anvendt  som  beskyttelse  mod  fugtighed  for  bygningens 
vigtigste  led,  svillerne. 

Alle  de  øvrige  hoveddele,  der  tilhøre  stavkirken, 
var  derimod  vistnok  et  laan  vestenfra,  saaledes  for  det 
første  den  for  sig  selv  staaende  klokkestøpel,  kirkens  tag- 
rytter  og  dens  steile  tåge.  Vel  mener  D.  (s.  125),  at  de 
sidste  netop  skulde  være  fremgaaet  af  praktiske  hensyn 
til  hjemmets  veirforhold  og  dets  storme,  men  for  mig 
staar  det  saaledes,  at  deslige  hensyn  just  maatte  bedst 
tilfredsstilles  ved  lave  tåge.  Vist  er  det  imidlertid,  -at 
de  udenlandske  samtidige  kirker  havde  steile  tåge,  og 
dette  tør  finde  sin  egentlige  forklaringsgrund  i  beskaffen- 
heden  af  det  tækningsmateriale,  som  anvendtes,  før  man 
fik  skifer  og  metal,  nemlig  siv,  rør,  halm  eller  træspaan. 

I  nær  forbindelse  med  de  steile  tåge  staar  ogsaa 
den  for  stavkirkerne  eiendommelige  tagstol,  der  vistnok  i 
sine  grundled  maa  hidrøre  fra  angelsaxiske  eller  norman- 
niske  forbilleder,  om  den  end  i  sin  videre  udvikling  mulig 
kan  tilskrives  indenlandsk  oprindelse.  Dog  kan  jeg  ikke 
med  D.  (s.  123—124)  antage  disse  dele  og  særlig  de  af 
ham  omtalte  listprofiler  overførte  fra  skibsbygningen, 
hvorimod  der  for  mig  her  kun  viser  sig  det  samme  paa 
forskjellige  steder  (i  kirker,  huse,  skibe,  redskaber),  fordi 
lignende  hjelpemidler  og  navnlig  høvler  eller  liststrygere 
med  ligedannede  tænder  brugtes  overalt.  Heller  ikke 
kan  jeg  indrømme  noget  laan  fra  skibsbygningen  i  den 
saakaldte  „kjølbue".  Anvendelsen  af  ordet  i  denne 
betydning,  der  vel  hidrører  fra  Semper,  er  forresten 
lidet  heldig.     Hvad   der   saaledes   her   menes   med    „kjøl- 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


417 


bue"^  er  nemlig  den  buestilling,  som  dannes  i  tagkon- 
struktionen  af  hanebjelken  i  forbindelse  med  de  indre 
sperrer  (sværd)  enten  derved,  at  den  første  paa  under- 
kanten Og  de  sidste  ved  indkanterne  er  udskaaret  i  bue- 
snit,  eller  at  der  i  vinklerne  mellem  hanebjelken  og  de 
nævnte  sperrer  er  anbragt  knæer,  som  har  saadant  snit. 
For  mig  staar  det  fjernt,  at  denne  bue,  som  hverken  har 
noget  med  skibskjølen  eller  tagkjølen  at  gjøre,  skulde  være 
fremkommet  ved  efterligning  af  de  forbindinger,  hvormed 
tvertræet  eller  biten  (svarende  til  nuværende  dæksbjelker) 
i  skibe  eller  baade  knyttes  til  hverandre.  Derimod  fore- 
kommer det  mig  klart,  at  der  ved  disse  buer  er  tilsigtet 
en  æsthetisk  virkning  i  overensstemmelse  med  de  øvrige 
runde  buer.  At  dette  har  en  norsk  oprindelse,  er  jo 
muligt,  men  nogen  sikker  dom  kan  derom  ikke  fældes, 
saalænge  man  ikke  ved,  hvorvidt  dette  var  anvendt  tid- 
ligere i  England.  Det  samme  har  jeg  før  udtalt  (foran 
s.  300)  om  de  nede  ved  sperrernes  fod  anbragte  knæ- 
forbindinger  og  de  derved  fremkommende  omvendte  rund- 
buer,  hvorimod  jeg  ikke,  som  D.  (s.  124)  ytrer,  har  „ind- 
rømmet",  at  disse  konstruktioner  „er  af  norsk  oprindelse". 
Hvad  dernæst  selve  formen  eller  grundplanen  af 
stavkirkerne  angaar,  var  denne  vistnok  fra  først  af  en 
aflang  firkant  for  skibet  og  en  mindre  af  dette  slags 
for  koret  eller  den  samme,  som  ved  indførelse  vestenfra 
træflfes  i  vore  ældste  stenkirker  (Sunnivakirken  paa  Selje 
og  Mosters),  altsaa  uden  halvrund  apsis.  Det  sidste  ud- 
spring  maa  derimod,   som  før  udtalt,   senere  være   frem- 


Ordet  (det  tydske  „Kielbogen")  har  ellera  som  bekjendt  den 
vedtagne  betydning  af  et  eget  slags  sveivet  eller  løgformet 
spidsbue,  der  forekommer  i  Persiens  og  Indiens  muhamedanske 
arkitektur  og  i  omvendt  stilling  har  lighed  med  skibssidemes 
bøining  nedad  mod  kjølen,  som  udgangspunkt  for  navnet. 
Hist.  Tidsskr.  2.  R.  VI.  28 


418 


N.  NICOLAYSEN. 


kommet  ved  paavirkning  fra  Normandiet  gjennem  England. 
Naar  det  først  har  vist  sig  i  stavkirker,  savnes  der  hjemmel 
for  at  kunne  bestemme.  I  stenkirkerne  derimod  træflfe 
vi  det  for  tiden  først  i  den  af  Harald  haardraade  i  Ni- 
daros opførte  Mariekirke  ca.  1050,  ialfald  før  1066,  men 
efter  1047.  Engang  indkommen  maa  korets  apsis  frem- 
deles være  bleven  anvendt  gjennem  hele  det  12te  hundred- 
aar,  hvorimod  den  ved  engelsk  paavirkning  falder  bort 
efter  udløbet  af  den  nævnte  tid  eller  noget  ind  i  det 
følgende  hundredaar.  Som  exempler  herpaa  for  stavkirkers 
vedkommende  kan  anføres  trende.  Saaledes  træffes  apsis 
ikke  ved  Hovs  kirke  i  Solør  (opført  ialfald  efter  1200) 
eller  ved  Stangvik  kirke  (1407),  og  maaske^  fandtes  den 
heller  ikke  ved  Neslands  kirke  (indviet  1242). 

Endelig  synes  alt  at  tale  for,  at  de  ældste  stavkirker 
ligesom  de  samtidige  stenkirker  kun  havde  ét  skib,  og  følge- 
lig ikke  var  basilikaformede,  kvilket  sidste  sandsynlig 
først  viste  sig  i  den  til  Albanus  indviede  stenkirke  paa 
Selje  (fra  tiden  ca.  1080 — 1090).  Dette  vilde  da  være  i 
overensstemmelse  med,  at,  som  før  bemærket,  basilika- 
f ormen  ikke  findes  anvendt  i  England,  før  den  ved  nor- 
mannisk paavirkning  indkom  i  den  senere  tid  af  den  saxiske 
periode.  Men  om  den  der  blev  anvendt  paa  træbygninger, 
som  da  igjen  kunde  have  været  forbilleder  hos  os,  vides  ikke, 
hvorfor  spørsmaalet  om  vore  treskibede  stavkirkers  oprin- 
delse  neppe  kan  besvares.  D.  udtaler  en  formodning  (s. 
121)  om,  at  basiliker  af  træ  har  været  kjendt  udenfor  Norge, 
og  anfører  et  par  formentlige  exempler  derpaa,  men  ialfald 
det  ene  fra  England  kan  neppe  tillægges  nogen  vægt.  Det 
er  det  bekjendte  dokument,  Knut  den  store  udstedte  1032  i 
Glastonbury^s  „basilica  lignea".     I  sig  selv  vilde  det  være 


*    Jfr.  anf.  aarsber.  f.  1886  s.  139. 


MERE  OM  HOV  OG  STAVKIRKER. 


419 


bes}  nderligt,  at  man  i  en  almindelig  datering  skulde  frem- 
holde den  kirkes  form,  hvori  handlingen  var  skeet,  og 
ordet  betyder  der  visselig  ikke  andet  end  kirke.  D.  ind- 
rømmer  ogsåa,  at  ordet  „basilica"  i  middelalderen  ofte 
bruges  saaledes,  hvortil  dog  kan  føies,  at  det  vil  være 
vanskeligt  overhovedet  at  paavise  noget  exempel  paa  det 
modsatte.  Hos  os  har  vi  endog>  to  kildesteder,  hvoraf 
det  fremgaar,  at  ordet  anvendes,  hvor  forholdene  er  i  strid 
med  dets  typiske  betydning.  Saaledes  siges  ^  det  af  Thjod- 
rek  mimk,  at  Olaf  kyrre  opførte  „basilicam"  (domkirken)  i 
Nidaros,  og  i  „acta  sanctorum  in  Selio"  nævnes^  „Sunnivæ 
basilica".  Men  som  bekjendt  har  levningerne  af  begge 
disse  kirker  vist,  at  de  kun  var  enskibede. 
15  juni  1888. 


*    Gr.  Storm,  Monum.  hist.  Norv.  pag.  58. 
-    Sammest.  pag.  152. 


28* 


EEGI8TER 


REGISTER 


TIL 

HISTORISK  TIDSSKRIFTS 

ANDEN  RÆKKE. 


Aabel,    Ole,    Sogneprest  til  Ju- 

stedal,  III.  83. 
Åbo,  Fred  til,  VI.  33. 
Aabo- Syssel  i  Nørrejylland,    VI. 

400. 
Aachen,  I.  283.  425.  II.  267. 
Aadalen,  VI.  82. 
Aadland  paa  Stordøen,  V.  159. 
Aagaard  i  Vesterhanhered,  II.  371 . 
Aagaard,  Mathias,  Sogneprest  til 

Veum,  III.  175.  —  Ole  Rømer, 

Byfoged,  II.  136. 
Aagesen.  Hans,  Dansker  i  russisk 

Tjeneste,  IV.  449.  465. 
Aake,  Kansler,  IV.  225. 
Aal  Stavkirke,  VI.  299. 
Aalborg,  V.  321.  —  Stift,  III.  75. 
Aalborg,   Mads    Pederssøn,    Sog- 
neprest til  Birid,  V.  268. 
Aale   (Anulo),    dansk   Konge,    I. 

377.    382.    387.  391.    395.    396. 

452.  457.  n.  291.  —  Hallvards- 

søn,  Lendermand,  IV.  159. 
Aalen,  II.  208. 
Aall,  Nicolai  Benjamin,  III.  80.  — 

Nils,  Kjøbmand,  III.  177. 


Aalreksstad(Ålreksstadir,  ch\  Aars- 
stad),  V.   128.  129.  132—134. 

Aalreksstadselven  (MøUendalsel- 
ven  ved  Bergen),  V.  128. 

Aalreksstadvandet  (Svartediket 
ved  Bergen),  V.  128. 

Aaluv,  Ragnar  Lodbroks  Datter, 
I.  475.  476.  —  Sigurd  Orm- 
^  øies  Datter,  I.  472. 

Åmål,  I.  18.  169. 

Aamdals  Kobberværk  i  Thele- 
marken,  III.  169.  1.76.  177. 

Aamodt,  Christen  Thorn,  Sogne- 
prest til  Valle,  III.  84. 

Aamund  Olafssøn,  IL  96. 

Aamunde  Gyrdssøn,  IV.  146. 

Aardal  i  Sogn,  V.  199.  —  Stav- 
kirke i,  VI.   172. 

Åre  Sogn,  IL  255. 

Aarendt  Olufsen,  IL  182. 

Aarent  Tønnessen,  IL  182. 

Aarhus,  IV.  312.  V.  118. 

Aarsstad,  Gaard  ved  Bergen  (cfr. 
Aalreksstad),  V.  128.  130—133. 

Aas  Prestegaard,  IV.  388.389.  — 
i  Tydalen,  III.  125. 


424 


REaiSTER. 


Aasa  Haavardsdatter,  II.  1(5 — 18, 

27.  30—32.  37.   43.  40.    —  Jo- 

sef  Karlshovedssøns  Kone,  II. 

45.  —  Kyrpinga-Ormsdatter,  IV. 

146.  ^  ,,Ty88i8møy  (ell.  Tistils- 

frii)",  IV.  24Q. 
Aase  Herse,  IV.  134. 
Aaseland  i  Mo  Sogn,  III.  17S. 
Aasen  Sogn,  II.  215. 
Aasgaardstrand,  V.  322. 
Aasgeir  (Hosen,   Oscheri),  Vikin- 

gehøvding,  I.  403.  404.  421. 
Aasketil,  Normannerkonge,  I.  413. 

414. 
Aaslaug,  Hertug  Guthonns  Datter, 

I.    473.     —    (Kraaka),    Sigurd 

Faavnesbanes  Datter,  I.    467 — 

471.    486.    —   Sigurd    Ormøies 

Datter,  I.  472.  473. 
Aasleik,     Bjørn    Jernsides    Søn, 

I.  474. 
Aasnes  i  Solør,  I.  554. 
Aasta  Gudbrandsdatter,  I.  475. 
Aastrup,  Hans  Nicolai,  III.  77. 
Aasulf  Kongsfrænde  af  Austraat, 

IV.  160.  161.  163.  164.  174.— 

Skulessøn  paa  Rein,  IV.  1 45. 147. 
Abasgeme  i  Kaukasien,  IV.  381. 
Abbo  af  Fleury,  Abbed,- 1.  425. 
Abdallah,  Emir,  IV.  366. 
Abel,  Axel  Christian,  IL  121.  — 

Hans,  Mønsterskriver.  III.   80. 

—  Ole,  Degn,  III.  78. 
Abelsted,  Peter,  Provst,    IL  128. 
Aberdeen,  V.  353. 
Abildgaard,  Søren,  Tegnemester, 

IIL  78. 
Abotriteme,  I.  375—378.  11.261. 

285. 
Abraham,   armenisk   Biskop,  IV. 

374.  —  Moen,  VL  315. 


Abraham,  Levin,  VI.  41. 

Absalon,  Erkebiskop  i  Lund,  V. 
219.  —  Pederssøn,  se  Beyer. 

Absyrtos,  I.  324. 

Achton,  Jørgen,  Student,  III.  79. 

Adalbert,  Erkebisp  af  Bremen, 
IV.  374. 

Adalbrand  Helgessøn,  Prest,  V  I. 
263.  264. 

Adalis  Erlingsdatter,  Fru,  II.  48. 

Adalolf,  Greve  af  Boulogne,  II. 
163.  164. 

Adam  af  Bremen,  I.  387—391. 
397.  424.  425.  428.  446.  451— 
453.  V.  231.  232.  236.  237.  244. 
247.  VL  275. 

Adelaer,  Curt  Sivertssøn,  Admi- 
ral, IV.  414.  VL  87. 

Adeler,  dansk  Diplomat,  VI.  67.  76, 
—  Fru,  VI.  76.  —  Frederik 
Georg,  Stiftamtmand  i  Christi- 
anssand,  I.  46.  69.  III.  153. 
157.  176.  —  Henrik,  Stiftamt- 
mand i  Chri8tian8sand,IIL  155. 
170. 

Adelus  Hansdatter,  VI.  317. 

Adils,  Konge  i  Upsala,  VI.  270. 

Adler,  Kaptein  i  russisk  Tjene- 
ste, IV.  474. 

Adlersparre,  Georg,  Kaptein,  I. 
294—296.  299.  300. 

Adolf  III,  Greve  af  Holsten,  V. 
214.  —  VIII,  Greve  af  Hol- 
sten og  Hertug  af  Slesvig,  III. 
236. 

Adolphus,  Iver  Pederssøn^  Sog- 
neprest til  Fron,  IV.  283—291. 
293.  295—303.  V.  1.  3—8.  14 
—17.  20.  21.  28.  33.  36—39» 
49.  50. 

Adrevald  af  Fleury,  I.  421. 


REQISTER. 


425 


Aed  Finnliath,  irsk  Konge,  II. 
329.  330. 

Aflo,  II.  92. 

Afrika,  I.  408—410.  418.  VI.  46. 

Afwiovorra,  IV.  4. 

Aga  i  Hardanger,  II.  78.  79,  89. 
^90.  9f>. 

Agder,  II.  315.  318.  323—320. 
329.  IV.  133.  139.  V.  301. 

Aggerschlott,  V.  382. 

Agnar,  Ragnar  Lodbroks  Søn, 
I.  440.  441.  465. 

Agnes,  Haakon  V  Magnussøns 
Datter,  III.  213.  IV.  182.  V. 
134.  13.'). 

Ahi,  Dæmon,  I.  338. 

v.  Ahlefeldt,  General,  I.  2r)6.  — 
Bendix,  Kaptein,  II.  118.  — 
Claus,  General,  IV,  207.  V. 
13.  —  Conrad  Vilhelm,  Greve, 
General,  II.  153.  —  J.  H., 
dansk-norsk  Gesandt  i  Haag, 
VI.  16.  19. 
,  v.  Ahnen,  Iver,  Stiftsbefalings- 
marid  i  Throndhjem,  II.  204. 
205.  245.  308.  310.  IV.  404. 

Aileach  i  Irland,  III.  41—43. 

Aimoin,  Munk,  I.  438. 

Akeleye,  Gabriel  Sigvard,  russisk 
Sølieutenant^  IV.  483.  —  Inge- 
borg, I.  53.  228.  IV.  473.  — 
Jens  Wærner,  Lodskomman- 
dant,  IV.  473.  —  Johannes,  Sø- 
officer,  IV.  472.  473.  —  Ole 
Hannibal,  Kaptein,  iV.  469. 

Aker,  II.  143. 

Akers  Kirke,  II.  126.  152.  VI. 
176.  370. 

Akershagen  ved  Oslo,  V.  220. 
223.  224. 

Akershus,   I.  44.  65.  68.  70.  101. 


109.  232.  239.  II.  358.  389.  III. 
161.  176.  273.  V.  13.  40.  107. 
264.  VI.  38.  85.  329.  —  Corps 
de  garde  paa,  VI.  45.  —  Her- 
redag paa,  V.  1.  13.  —  Hylding 
paa,  V.  13.  —  Slotskirken  paa, 
m.  161. 

Akershus  Len,  V.  118.  311.  317. 
324.  325.  335.  376.  377. 

Akershus  Stift,  III.  53.  75. 

Akerø  i  Hvaløeme,  I.  214. 

Akrs  sokn,   VI.  339.  342.  345. 

„Alba",  By  paa  Grønland,  V.  394. 
404.  405. 

Alba,  Hertugen  af,  V.  299.  377. 

Albanus,  St,  II.  333.  360.  VI.  418. 

d'Albedyhll,  Gustav,  Friherre, 
svensk  Minister  i  Kjøbenhavn, 
I.  135.   190.  202.  208. 

Alberti,  Jonglør,  I.  282. 

Albrecht,  Greve  af  Orlamiinde, 
III.  211. 

Alden  i  Nordfjord,  V.  199. 

Aldengaard,  Øvre,  II.  82. 

Aldulf,  Diakon,  II.  269. 

Alemanner,  I.  367.  480.  VI.  238. 
242. 

Alexander  I,  Konge  af  Skotland, 
III.  5.  —  n,  Pave,  IV.  374. 
—  VI,  Pave,  V.  241. 

Alexandria,  III.  27. 

Alexei,  Peter  d.  Stores  Søn,  IV. 
416. 

Alexios  Komnenos ,  byzantinsk 
Keiser,  IV.  371. 

Alf  Erlingssøn  den  ældre  af 
Thomberg,  IV.  163.  177.  —  ^ 
Erlingssøn  af  Thornberg  (Min- 
dre-Alf),  II.  93.  IV.  168.  170. 
172.  179.  181.  187.  213.  214. 
226.  V.  91.  138.  251.  —  Knuts- 


426 


REaiSTER. 


søn,  Kidder,  IL  20.  21.  48.  55. 
70.  —  Kolberg,  V.  48.  —  Pe- 
derssøn,  Sogneprest  til  Rings- 
aker, IV.  283.  V.  263—268.  — 
Rode,  IV.  148.  151. 

AlfrheimsherarJ,  VI.  357. 

v.  Alfson,  Adolf  Nicolai,  Baron,, 
østerrigsk  ,  Greneralfeltvagtme- 
ster,  IV.  468. 

Algeziras,  i  Spanien,  I.  408. 

Algier,  II.  151. 

Alloa  i  Skotland,  V.  :i56. 

Alme- Syssel  i  Nørrejylland,  VI. 
400. 

Almsaker  i  Hardanger,  II.  Dl. 

Alne,  Flod  i  England,  III.  7. 

Alopæus,  russisk  Gesandt  i  Ber- 
lin, IV.  331. 

Ålrekr  (Ulriken  ved  Bergen),  V.  1 28. 

Alstahaug,  i  Nordland,    III.  277. 

v.  Al  sted,  Liibbert,  Tydsker  i 
Bergen,  V.  162. 

Alstrup,   Else,    paa  Lille-Graven, 

V.  183.  —  Hans  Bartman,  Post- 
mester, VI.  75.  —  Mandrup 
Funck,  Raadmand  i  Throud- 
hjem,  VI.  76.  —  Nils  Gnis, 
Kancelliraad,  V.  183.  VI.  75. 
Nils  Gnis,  Postmester,  VI.  75. 
—  Peder  Hansen,  Sogneprest 
til  Bamble,  V.  183.  VI.  75. 

Alusianos,  IV.  367. 

Alvstad  Kirke  i  Skogn,  VI.  305. 

Amberg,  Herman,  Rektor  i  Chri- 

stianssand,  III.  74.  76.  85. 
Ambrosius,  Kirkefader,  VI.  254. 
Amiens,  I.  406. 
Amneherads     Råda    i   Vermland, 

VI.  280. 

Amsterdam,  III.  240.  IV.  414. 
431.  V.  00.   100.  114.  296.  300. 


321.  345.  350.  360.  363.  370. 
384.  VI.  7.  15.  20.  22.  23.  26. 
28.  32.  34.  35.  37.  40—45.  56. 
62.  72.  —  St.    Olafs    Kirke   i, 

V.  09. 

Amthor,  Legationssekretær,  VI. 
57. 

Amund  Alme,  IV.  285.  286.  — 
Bolt,  II.  65.  66.  75.  —  Evan- 
gen,  V.   48.  —  Joensøn,  Lap, 

IV.  15.  —  Jonssøn,  II.  71.  — 
Levordssøn,    Borger    i    Skien, 

VI.  41.  —  Perssøn  Hobolstad, 

V.  309.  —  Sigurdssøn,  se  Bolt, 
A.   S. 

Amunde  paa  Øystusyn,  II.  82. 

Amyntai,  thesprotisk  Stamme,  I. 
343. 

Amyntas,  Personnavn,  I.  343. 

Anbæk,  norsk  Stedsnavn,   V.^  80. 

Ancher,  se  Anker, 

Anchersen,  II.  121. 

Anckarstjema,  Oorn.  D.,  svensk 
Admiral,  IV.  419. 

Anckarstrom,  J.  J.,  Kaptein,  I. 
302. 

Andella,  Flod  i  Normandi,  VI. 
239. 

Anders,  Arbeidskarl  i  Bergen, 
^m.  123.  124.  —  Berthelsen, 
Kordegn  i  London,  III.  78.  — 
Claussøn,  Rektor  i  Throndhjem, 
V.  267.  —  Henrichsen  Flogstad, 
lU.  127.  —  Nilssøn,  Fogedfuld- 
mægtig,  IV.  285.  2<)0.  296. 
297.  302.  V.  15.  —  Olsen,  Bor- 
germester i  Frederiksstad,  III. 
291.  —  Svensen  Høraas,  IV. 
391.  392.  397.  —  Sørenssøn, 
Ladefoged,  IV.  204.  —  Tolluf- 
søn,  II.  183.  —  Trompeter,  V. 


REGISTER. 


427 


15.    —  Tømmermand,  II.    121. 

Andersen,  Andreas,  Adjunkt  i 
Christianssand,  III.  84.  —  An- 
ton, Overtoldbetjent  i  Christi- 
anssand, III.  84. 

Andor,  Biskop  af  Bergen,  V.  347. 

Andreas,  St.,  VI.  283. 

Andreas  Levordssøn,  Borger  i 
Skien,  VI.  41.  —  Olafssøn,  Rid- 
der, II.  356.  — Parisiensis,  II. 
1  (i6. —  Simonssøn,  Lendermand, 
IV.  150. 

Andres  Andressøn  unge,  IV. 
179.  —  Bjarnessøn,  IV.  lf-0. — 
Grregoriussøn,  III.  214.  —  paa 
Mokestad,  II.  80.  —  paa  Mørk, 
II.  62.  —  Nikolassøn,  Lender- 
mand, IV.  166.  169.  179.  — 
paa  Oma,  II.  82.  83.  —  Paals- 
søn  paa  Ringheim,  II.  22.  23. 
—  Plytt,  III.  217.  IV.'  166. 
169—171.  179.  180.  212.  — 
Pott  (G-regoriussøn),  IV.  165. 
16()_  17 1.178.  179.  —  Simons- 
søn,  Lendermand,  IV.  151.  — 

•    SkaldYorssøn,  IV.  159. 

Andri,  Kaptein(fraEmden),  VI.50. 

An-duan,  I.  442. 

Anganty,  Kong  Hemings  Broder, 
I.  377. 

d'Angeli,  Kaptein  i  russisk  Tje- 
neste, IV.  474. 

Angelsachseme,  I.  350.  485.  II. 
271.  in.  31.  VL  277.284.285. 
399.  415. 

Angers,  I.  405.  406.  420.  VI.  254. 

Angler,  I.  313.  II.  263. 

Anglésea^  III.  2.  4.  10—12.  14. 
15.  20.* 

Angouléme,  I.  405.  420. 

Angrheimsherad,  VL  342. 


„Anian-Strædet",  V.  399. 

Anjou,  L  405.  420.  IL  371. 

Anker  (Ancher),   Slægt,    V.  15L 

Anker  (Ancher),  Bernt,  Kam- 
merherre, I.  10.  74.  92.  lOL 
115.  139.  152.  179.  223—225. 
229.  250.  251.  289.  492—546. 
IV.  322.  341.  V.  185.  —  Carsten, 
Konferentsraad,  L  10—12.  207. 
231.  232.  241.  250.  —  Christian, 
Justitsraad,  IL  118.  141.  — 
Christian,  Stud.  jur.,  I.  492. 
493.  503.  505.  526.  529.  —  Chri- 
stopher, Sogneprest  til  Rings-' 
aker,  IL  129.  —  Erik,  Agent, 
n.  114.  137.  152.  —  Iver,  IL 
155.  —  Jess,  Grosserer,  I.  75. 
92.  179.  206.  207.  251.  —  Jo- 
hanne Henrikka,  II.  151.  — 
Mathia,  Fru,  I.  75.  —  Morten, 
Grosserer,  I.  531.  533.  —  Peder, 
Kammerherre,  L  75.  92.  120. 
141.  173.  228.  229.  233.  250. 
251.  493.  502.  507—511.^  515. 
517—520.  525—527.  532.  538. 

Anklam,  V.  345. 

Anna,  dansk  Prindsesse,  Frederik 
n's  Datter,  IL  3s9.  IV.  199. 
201.  —  Iwanowna,  Keiserinde  af 
Rusland,  IV.  408.  433.  436. 
437.  442.  443.  460.  466.  — 
Catharina  af  Brandenburg,  dansk' 
Dronning,  IL  389.  —  Komnena, 
IV.  363.  —  Sophia  (Reventlov), 
Frederik  IV 's  Dronning,  VL 
36.  —  Sophia,  dansk  Prindsesse, 
Frederik  III^s  Datter,  VI.  90, 
—  Colbjørnsdatter,  V.  418— 
420.  —  Vilmsdatter,  i  Bergen, 
VI.  102. 


428 


REGISTER. 


Anne  Clausdatter,  fra  Skien,  III. 

160.  —  islendske,  i  Bergen,  U. 

298.  —  Jensdatter  Kolstad,  IV. 

278.  —   Johansdatter   Haugen, 

in.  14^—144.  --  Svendsdatter 

Hattrem,  IV.  276. 
Annebec  i  Normandi,  V.  80.  VI. 

241. 
v.  Ansbach,  Jørgen,  Borgermester 

i  Skien,  V.  328. 
Anselm  af  Canterbury,  VI.  257. 
Ansfredi villa  i  Normandi,  VI.  247. 
Ansgar,    Erkebisp,    I.    388.    4f)8. 

VI.  282. 
Ansjon  i  Jemteland,  II.  2r).o. 
Antiochia,  III.  14.  IV.  381. 
Antoine  d^Oldenbourg,  VI.  37. 
Antonius,  St.,  III.  28.  40. 
Antwerpen,  V.  300. 
Anund   Aames,    V.    26.   —    Am- 

bjørnssøn,  II.   79.  —  Borgars- 

søn   fra   Vestfold,    II.    34.    — 

Simonssøn ,    Lendermand,    IV. 

150. 
Apell,  Maler,  fra  Finland,  III.  70. 
Apletot  i  Normandi,  VI.  248. 
Apollon,  I.  311.  322.  323. 
Apolti,    Elias,    Hører   i  Aalborg, 

in.  82. 
Apophis,  Slange,  ni,  27. 
Apraxin,     Fedor    Matwejewitsch, 

Greve,  russisk  Greneral-Admiral, 

IV.  417—421.  423.  424. 
Apulien,  V.  236. 
Aquitanien,    11.^262.    266.    267. 

277.  279.  285. 
Araberne,  IV.  380. 
Araltes  (Harald  Haardraade),  IV. 

359—361.  363. 
Arboga,  I.  15. 
Archangel,  IV.  408. 


Archangelsk,  I.  142.  226. 
Arcimbold,  pavelig  Legat,  II.  296. 
Ardulf, 'Grreve  af  Guines,  n.  163 

—165. 
Are  frode,    I.    440.  471^473.  H. 

321.  323.  VI.  212. 
Aremark  i  Smaalenene,  III.  297. 
Arendal,  I.  243.  Ul.  74.  91.  95. 1 10. 

111.  157.  175.  V.  327.  VI.  22.  45. 
Arendrup,  Lars,  Raadmand  i  Chri- 

stianssand,  in.  87. 
Arendt,    Martin   Frid.,    Antikvar, 

V.  186.  VL  415. 
Arenfeldt,  Slægt,  V.  149. 
Arenfeldt,  Jacob,  Admiral,  i.  173. 
Arenstorfif,  Frans  Ludvig,  Oberst, 

IL  146. 
Arentz,  Frederik,  Kommerceraad, 

VI.  20.  —  Fredr.  Chr.  H., 
Rektor  i  Bergen,  I.  551.  — 
Hans,  Sorenskriver  i  Søndfjord, 
L  124. 

Ares,  Gud,  I.  341. 

Arff,  Johan  Gerhard,  russisk  Con- 

treadmiral,  IV.  472. 
Arinbjøm  Thoressøn,  Herse,  IV. 

133. 
Arisby,  IV.  7. 
Årlands-herad,  VI.  372. 
Armagh,  i  Irland,  I.  548. 
Armenien,  IV.  355.  374. 
Armfelt,  Gustav  Maurits,    Baron, 

I.  172.  252.  259—269.    304.  — 

Karl  Gustav,  Generallieutenant, 

n. -196-200.    209.    211—217. 

219—225.    227.    229—231.  233. 

240—244.    247—255.    258.  259. 

in.  128—130.  IV.  420. 
Am,  Biskop  i  Salzburg,  II.  186. 
Amald  Josteinssøn,  II.  59. 
Ambjørg  Thoraldsdatter,  H.  48. 


REGISTER. 


42^ 


Ambjørn   Jonssøn,    Lendermand, 
IV.   154.  161  —  164.  175.  V.  138. 

—  Oddssøn.II.  24.  —  Ogmunds- 
søn  paa  Byre,  U.  89.  90.  — 
Sunuulfssøn,  Mag.  capellarum, 
II.  Br)(i. 

Arndt,  svensk  Kaptein,  I.  260. 
Arne  Amessøn,  Lendermand,  IV. 
139.    —  Arnmodssøn   i    Giske, 

IV.  139.  —  Helgessøn,  Biskop 
i  Skaalholt,  II.  187.  —  Ivars- 
søn  Kongsmaag,  IV.  151.  152. 
155.  —  Jonssøn,  II.  3.").  — 
Jørundssøn  paa  Ringheim,  II. 
22.  —  Klef,  V.  32."—  Magnus- 
søn,  n.  188.  192.  V.  169.  171. 
VI.  204.  205.  209.  —  Nørdnim, 

V.  25.  —  Røf,  II.  18.  22.  — 
å  Røfrostum,  II.  18.  —  Sande- 
stuen,  II.  128.  —  Sem,  Lens- 
mand  i  Birid,  V.  17.  —  Sigurds- 
søn,  Biskop  i  Bergen,  II.  185 
—192.  V.  143.  144.  —  (Sigurds- 
søn?)  paa  Aga,  II.  78.  —  Sturla 
Sæbjømssøn,  IV.  150.  —  Sturla 
den   yngre,   IV.    160.  162.  174. 

—  Thorlakssøn,  Biskop  i  Skaal- 
holt, VI.  263.  264. 

Arnedal  i  Nedenes,  V.  113. 
Arnevik  ved  Lillesand,  V.  327. 
Arnfinn    Eindridessøn    i   Hafslo, 

IL   43.    —  Haldorssøn    (Duks- 

søn),    II.    33.    —  Isakssøn,  II. 

36.  40.  41.  —  Oddssøn,  IL  24. 
Arngeir,  Prest,  II.  45. 
Arngrim  Jonas,  I.  548. 
Arnmødlingeætten,  IV.   139.   140. 
Arnold,  Familien,  III.  156. 
Arnold,  Anne,  III.  160.   —  Hans 

Jacob,    Feltmarschal,    IL    11-5. 


116.  119.    126.   241.   —  Johan^ 
Generalmajor,  III.  160. 

Arnstedt,  Ernst  Lebrecht,  Gene- 
rallieutenant,  II.  142. 

Arnt  Snedker,  III.  119. 

Amthor  Baardssøn,  II.  44. 

Arnulf  I,  Greve  af  Flandern,  II» 
162—165.  169. 176.  —II,  Greve 
af  Flandern,  n.  163.  167.  — 
Sæfar,  L  426. 

Arntzen,  Andreas,  Statsraad,  IV.. 
481.  — Ame,  Sorenskriver,  Præ- 
sident,  IV.  481.  —  Nils,  Oberst^ 
IV.  480—482.  —  01e,Krig8raad, 
IV.  481. 

Arnvid  paa  Norheim,  II.  91. 

Arras,  IL  371. 

Art,  irsk  Konge,  I.  319. 

Artois,  VI,  242—244.  246. 

Arup,  Jens  Lauritz,  III.  85.  — 
Terchild,  Klokker  i  Ohristians- 
sand,  III.  82. 

Arva  (Avre  i  Normandi),  VI.  239. 

Arvefølgekrig,  den  spanske,  IV. 
452.  457.  VL  6.  —  .den  øster- 
rigske,  VI.  54. 

Asak,  II.  148. 

Asbjørn  Jonssøn  fra  Thjørn,  IV. 
153.  154.  156.  176.  —  Lender- 
mand,  IV.  145. 

Ascheberg,  Kr.  L.,  svensk  Gene- 
rallieutenant,  IV.  388.  —  R., 
svensk  Feltmarschal,  IV.  401. 

Asgaut,  Kannik,  LE.  70. 

Asgeir  Heggtveit,    III.  168.  169. 

Aska  sokn,  VI.  342.  392. 

Askel,  Erkebisp  af  Nidaros,  IL 
358.  —  paa  Forland,  Lender- 
mand, IV.  151.  —  Jonssøn^ 
Biskop   i    Stavanger,    IV.  154. 


430 


REGISTER. 


178.  —  Thorkelssøn  paa  Øv- 
rebø, II.  84. 

Asker  Prestegjeld,  V.  327. 

Askøens  Sogn  ved  Bergen,  V.  133. 

Aslak  Brattssøn,  II.  36.  82.  — 
Erlendssøn  af  Hernar,  IV.  146. 
lol.  —  Erlingssøn  paa  Sole, 
IV.  141.  147.  —  af  Finnø,  IV. 

139.  —    Fitjeskalle,    IV.    139. 

140.  —  Gus,  IV.  109.  170.  180. 
—  unge  Jonssøn,  IV.  ir)0. 
152.  —  paa  Ljone,  II.  84.  — 
Olafssøn,  II.  8.').  —  Ragnvalds- 
søn.  Baron,  IV.  172.  173.  179. 
182.  224.  —  paa  Sexin,  II.  81. 

v.  Asp,  P.  0.,  svensk  Statssekre- 
tær, I.  65.  89.  103.  139. 

Asser  Smed,  IL  121. 

Assur  Balle,  V.   189.  193.  204. 

Astrachan,  IV.  443. 

Astrid  i  Bakke,  IV.  209.  —  Roes- 
datter,   IV.   266—269.  272. 

Athen,  I.  324.  331.  IV.  382.  VI. 
404. 

Attika,  I.  335.      . 

AttiJa,  I.  481. 

Aubert,  'Slægt,  V.  154. 

Aud,  Ketil  Flatnevs  Datter,  II.  329. 

Audiinn  Sigurdssøn,  Biskop  i  Ber- 
gen, II.  11.  188.  IV.  223.  226 
—229.  V.  143.  144. 

Audun  af  Borg,  IV.  181.  2 10— 
212.  —  Eyvindssøn,  Biskop  af 
Stavanger,  II.  96.  —  Hugleiks- 
søn  Hestakorn  af  Hegranes,  III. 
207.  208.  IV.  169—173.  181. 
187.  209—226.  228.  229.  247— 
252.  V.  143.  144.  —  Skøkul,  I. 
475.  —  paa  Slinde,  II.  50.  53. 
56—58.  60.  63.  —  Vigleikssøn, 
Ridder,    IV.  181. 


Auga,  Flod  i  Normandi,  VI.  239. 
Augsburg,  Rigsdag  i,  V.  230. 
August  II,  Konge  af  Polen,  Kur- 

fyrste  af  Sachsen,  VI.  16. 
Augustin,  Angelsachsemes  Apostel, 

VI.  277.  403. 
Auisle  Gudrødssøn,  norsk  Konge 

i  Dublin,  IL  321.  330. 
Auli  i  Sæm,  Jarlsberg,  III.  273. 
Aure  Prestegjeld,  V.  362. 
Aurich,  By  i  Ostfriesland,  VI.  51. 
Aurland,  V.  195—197.  201.  202. 
Aurlandsfjorden,  V.  196.  200.  213. 
Aursund  Sø,  II.  208. 
Aussig,  Major,  210. 
Austraat,    IV.    174.    VL    89.    91. 

98.  120.  129. 
Authari,    longpbardisk  Konge,    I. 

345. 
Au  tura  (Eure    i  Normandi),    VI. 

239. 
Auvergue,  I.  420.  VL   113. 
Avarerne,  I.  453. 
Avioner,  germanisk  Folk,   I.  313. 
Avre,  Flod  i  Normandi,    VL  239. 
Avrenches  i  Normandi,  VI.  239. 
Axel    Murmester  i    Bergen,    III. 

122.    125.    —   Samsonssøn  paa 

Mæland,  II.  77. 
Azow,  IV.  420.  443. 
Azowske  Hav,  IV.  416.  427.  435. 

443.  450. 

Baadstad     Kirke    i    Smaalenene, 

VL  316. 
Baahus    L^n    (Båhuslån),     I.    18. 

151—153.    155.    165.    167.  171. 

175.  176.  192.  IIL  53.  238.  283. 

V.  57.  332.  375.   376.  VI.  326. 
.—  Slot,  L  150. 151.  166.  IL  62. 

389.  ni.  238.  IV.  202.  V.  256. 


REGISTER. 


431 


Baard  Bratte,  IV.  163.  177.  — 
Brimstein,  IV.  167.  —  Elstad, 
V.  27.  —  Uuthormssøn  paaRein, 
IV.  159.  — -  Halvorssøn  Mels- 
•nes,  I.  553 — 555.  —  i  Hestbø, 
IV.  165.  169.  179.  183.  —  hvide, 
IL  818.  —  paa  Ljone,  IL  84. 
.  —  paa  Modoberg,  II.  82.  — 
Olafssøn  den  ældre,  IL  85.  — 
Olafssøn  dert  yngre,  II.  85.  — 
Peterssøn  paa  Spaanheim^  U. 
86.  88.  —  Staudale  Brynjulfs- 
søn,  IV.  149.  152.  —  Val- 
thjovssøn,  II.  29. 

Bacallaos,  V.  388—391.  396 

Baden,  Jacob,  Professor,  IV.  322. 
326.  327. 

Bagge,  Familie,  V.  145. 

Bagge,  svensk  Arkelimester,  I.  34. 
—  Hans,  III.  125.  —  Mads 
Pederssøn,  IV.  198.  200.  — 
Peder,  til  Holme,  IV.  201.  — 
Thomas,  Agent,  I.  509.  515. 
520.    522.    523.   525.   532.  539. 

„ Bagge",  Spottenavn  paa  Nord- 
mændene,  V.  140. 

Baglerne,  V.  199. 

Bagsegg,  Normannerkonge,  I.  413. 
414. 

Bakke,  Gaard  (Kloster)  ved  Thrond- 
hjem,  II.  228.  230.  IV.  194. 
268.  269.  VI.  87. 

Baklandet,  II.  217.  226.  228. 

Balde,  diplomatisk  Agent  i  Amster- 
dam, VI.  21. 

Baldred,  EU.  8.  9. 

Baldric,  Biskop  af  Utrecht,  II. 
171—174. 

Balduin  II,  Greve  af  Flandern, 
n.  163. 

Baleariske  Øer,  I.  408. 


Balle,  Emanuel,  Justitsraad,  So- 
renskriver i  Strinden,  UL  82. 
—  N.  E.,  Biskop,  IV.  327. 

Balsløw,  IL  202. 

Baltzarsen,  Ludvig,  II.  123. 

Baltzer  Aames,  V.  26. 

Bamle  Fogderi,  V.  324.  —  Kirke, 
VL  198. 

Bang,  Slægt,  V.   159. 

Bang,  Jens  Jakobssøn,  Lagmand 
paa  Oplandene,  V.  3.  41.  — 
Thomas,  Professor,  V.  267. 

Bangor,  II.  283. 

Barbafluctus  (Barfleu),  i  Normandi, 
VL  244. 

Barbeflet  (-flot),  i  Normandi,  VI.  ' 
244. 

Barcelona,  VI.  11. 

Barcklay,  Pet.  Henr.,  Auktions- 
direktør,  IL  150. 

Barckley,  II.  124. 

Barclay  de  Tolli,  Familie,  V.  159. 

Bård  paa  Island,  V.  394. 

Barenborch,  Henrik,  V.  313. 

Baretus  (Bårdr),  Normannerhøv- 
ding,  I.  405.  II.  322. 

Barfleu  i  Normandi,  VI.  244. 

Baii  i  ItaUen,  L  418.  IL  376. 

Barkenes  i  Ryfylke,  V.  353. 

Barth,  Jan,  IL  227.  —  Johan- 
nes, Oberbergmester,  IV.  288. 
290.  299.  300.  —  Major,  IL  122. 

Bartholin,  Casper  (d.  yngre),  Pro- 
fessor, VL  4.  —  Thomas,  Prof 
med.  IV.   120. 

Barton^s  Taam,  Earl,  i  Northamp- 
tonshire,  VI.  284. 

Bar with- Syssel  i  Sønderjylland, 
VL  400. 

v.  Basballe,  Christian  Carl,  Kom- 
mandør-Kaptein,  IV.  472. 


432 


REGISTER. 


Basel,  V.  243.  WS, 

Basilios  II  Porfyrogennetos,    by- 

zantinsk  Keiser,    IV.  355.  357. 

—359. 
Bastholm,  Jfr.,  II.  122. 
Batavia,  VI.  29. 
Batta,  Baron,  II.  115.  120. 
Baugeid  Jensdatter,  IV.  174. 
Baumann,   A.  C,   Bergmester,  I. 

501. 
Bayern,  VI.  10. 
Bayrer,  I.  367.  VI.  399. 
de  la  Beaumelle,  L.  A.,  IV.  306. 
Beauvais,  I.  404.  420. 
-bec.    Stedsnavne    paa,    VI.    241. 

242. 
Becdal,    Stedsnavn  i    Normandi. 

V.  80.  VI.  244. 

Beck,  Povel,  Dr.,  IV.  202. 

Becker,  I.  W.  Kommandør- Kap- 
tein, IV.  472.  —  Joh.  Henr., 
Professor,  Bergraad,  II.  136. 

-becque.  Stedsnavne  paa,  VI. 
242. 

Beda,  I.  451.  HL  33.  VI.  285. 

Bedraar,  Marquis,  VI.  10. 

Begtrup,  Joach.,  Prest  i  Thors- 
havn,  IV.  256.  263.  265. 

v.  Behaim,  Martin,  V.  248.  — 
Michael,  Mestersanger,  V.  248. 

VI.  95. 
Behemoth,  III.  24. 

Behn,  Anders,  Sogneprest  til  Top- 

dal,  III.  179. 
Bekri,  arabisk  Geograf,  I.  408. 
Belgien,  VI.  10.  11.  273. 
Belgrad,  Fred  til,  IV.  443. 
Beile  i  Aurland,  II.  36. 
Bendeke,  Else  Christiane,  II.  131. 
Benedikt  Romfarssøn,  II.  81. 
Bengalen,  IV.  439. 


Benkestok,  Familien,  IV.  194.  V. 
160. 

Benkestok,  Brynilda  Throndsdat- 
ter,  IV.  194.  303.  304.  —  Thord, 
IV.  195.  —  Thrond,  IV.  194? 

Bent,  Arbeidskarl  i  Bergen,  III. 
124.  —  Perssøri,  IIL   119. 

Bentzen,  Justitsraad,  III.   176._ 

v.  Bentzon,  Jakob,  Statholder  i 
Norge,  I.  5.  II.  114.  119.  129. 
150.  153.  IV.  405.  V.  263.  419. 

Benzelius  (Benzelstiema),  Mat- 
tidas, Kancelli- Sekretær,  VI. 
65.  67.  69. 

Benzelstjema,  Lars,  Sølieutenant, 
I.  200—206.  209—211.  216.  219. 

Beorhtric,  Konge  i  Wessex,  II. 
265.  272. 

Beorn,  Ealdorman  i  Northumber» 
land,  II.  283. 

Berdon  Seielstad,  IV.  279. 

Berg  i  Skedsmo,  II.  69. 

Berg,  Slægt,  V.  159. 

Berg,  Christian,  Amtmand  i  Brats- 
berg Amt,  in.  152.  —  Claus, 
Kantor  i  Oslo,  VI.  320.  328.  — 
Frants,  Biskop  i  Oslo,  V.  266. 

—  Henrik,  Sogneprest,  IIL 
176.  —  Jens,  Bogtrykker,  II. 
126.  —  Jens  Chr.,  Justitiarius, 
rV.  200.  201.  307.  336.  V.  185. 

—  Lyder,  Klokker,  III.  81.  — 
Nils,  Byskriver  i  Christians- 
sand,  III.  78.  —  Niels,  Zahl- 
kasserer,  Justitsraad,  I.  74. 

Berge,  Gaard  i  Eidsborg  (Thele- 

marken),  IIL  170. 
Bergefareme,   IIL  250—252.  256 

—260.  263—266. 
Bergen,    I.    223.    233.    238.    242. 

281.  n.  66—68.    70.    126.  141. 


REGISTER, 


433 


182.  218.  227.  246.  294—301. 
334.  345.  357.  358.  III.  50.  74. 
109.  130—136.  221.  236.  239. 
241.. 249.  250—253.  255—266. 
283.  318.  354.  356—359.  IV. 
194.  209.  212.  213.  216.  217. 
219.  220.  223.  224.  226—229. 
250.  251.  260.  266.  270.  273. 
400.  476.  492.  V.  82.  95.  96. 
98.  99.  102.  128.  129.  133.  140 
—142.  161.  162.  173.  174.  189. 
199.  200.  215.  220.  245.  246. 
254.  255.  279.  281.  288.  310. 
314.  333.  343—353.  355.  360. 
362.  409.  410.  VI.  8.  16.  23. 
39.  63.  88.  95.  98.  100—110. 
116.  —  Aarisborg  (Arisborg), 
Gaard  i,  n.  298.  301.  —  Abbe- 
dens Gaard  af  Lyse  i,  II.  298. 
—   Apostelkirken   i,     II.    296. 

III.  123.  IV.  229.  250.  —  Ar- 
negaarden  i,  II.  298.  —  Aud- 
unargardr  i,  IV.  217.  —  Bag- 
hus,  Gaard  i,  II.  298.  —  Bel- 
gaarden  i,  II.  35. 301.  —  Bends- 
gaard  i,  II.  298.  —  Blankeborg, 
Gaard  i,  II.  298.  —  Brand  i, 
V.  356.  —  Bredsgaarden  i,  II. 
301.  III.  264.  —  Bremergaar- 
den  i,  II.  301.  —  Buegaarden 
i,  II.  34.  —  Domkirken  (St. 
Olafs    Kirke)   i,   II.    183.  184. 

IV.  226.  VI.  102.  103.  167.  196. 
304.  305  —  Dreggen  i,  II.  298. 
PI,  121.  124.  —  Erik  Heisings 
Gaard  i,  II.  298.  —  Faneskoff, 
Gaard  i,  IL  298.  —  Gelofs 
Gaard  i,  II.  298.  —  Grauten, 
Gaard  i,  II.  39.  —  Groffhus, 
Gaard  i,  IL  298.  —  Gyltan, 
Gaard   i,   II.    16.    —   Haralds 


Hus,  Gaard  i,  II.  298.»  -—  Har- 
bag,  Gaard  i,  II.  298.  —  Hun- 
dredmarksgaarden    i,    IL   298. 

—  Høfudit,  Gaard  i,  II.  94.  — 
Johan  Kobsgaarden   i,  II.  298. 

—  Kallevegen,  Gaard  i,  II.  298. 

—  Kaneberget  (Kanikebjer- 
get?),  Gaard  i,  II.  298.  — 
„Kjøbmand88tuen"  f,  III.  132. 
261.  263.  265.  —  Klokkerhus, 
.Gaard  i,  IL  298.  —  Kohus, 
Gaard  i,  IL  208.  -  Knippea- 
borg  i,  II.  298.  —  Korsgaar- 
den  i,  II.  298.  —  Korskirken 
i,  IL  298.  —  Kristkirke,  den 
store,  i,  II.  297.  IV.  250.  VI. 
196.  —  Latinskolen  i,  V.  162. 
163.  165.  268—271.  —  Lunge- 
gaarden  i,  V.  129—131.  —  Ma- 
riekirken   i,    IL  301.    VI.   172. 

—  Munkeliv  Kloster  i,  II.  65. 
81.  82.  87.  94.  190.  191.  IV. 
224.  229.  230.  VL  304.  — 
Murengaarden  i,  IL  298.  — 
Nonneseter,  Kloster  ved,  V.  129. 

—  Nordnæs  i,  III.  207.  IV. 
217.  219.  229.  230.  VL  104.  — 
Nygaarden  i,  IL  298.  —  Ny- 
kirken i,  II.  183.  184.  —  Otte- 
gaard  i,  II.  18.  —  Paltegaar- 
den  i,  II.  298.  —  Paulsgaarden 
i,  298.  —  Pedssen,  Gaard  i,  II. 
298.  —  Raadmandsgaarden  i, 
II.  301.  —  Rige  Tostens  Gaard 
i,  II.  298.  —  Samsonagardr  i, 
n.  74.  —  St.  Haldors  (Hall- 
vards?) Hus  i,  II.  298.  —  St. 
Jørgens  Hospital  i,  V.  130. 
133.  —  St  Margretes  Kapel 
paa  Nordnæs,  IV.  230.  249. 
252.  —  St.  Mortens  Hus,  Gaard 

29 


434 


REGISTER. 


i,  n.  a08.  —  Skeggen,  Gaard 
i,  II.  301.  —  Skurstenshus, 
Gaard  i,  II.  298.  —  „  Stran- 
den" i,  II.  297.  298.  IV.  217. 
—  Søstergaarden  i,  II.  65.  — 
Tannegaarden  i,  II.  38.  — 
Testhus,  Gaard  i,  II.  298.  — 
Thoregaarden  i,  II.  298.  — 
Toften,  Gaard  i,  II.  298.  — 
Tydskebryggen  i,  V.  254.  — 
Ulf  Raadmands  Gaard  i,  II. 
298.  —  Vigskardtgaarden  i,  II. 
298.   —    Vetterleven,    Gaard  i, 

II.  301.  —  Øvrestrædet  i,  II. 
298. 

^Bergens  Fundats",  IV.  230. 
«Bergens  Rimkrønike",    IV.  229. 
Bergens  Stift,  m.    75.  249.  253. 

318.  V.  66.  106.  —  Vaag,  III. 

253.  VI.  104.  —  Slag  paa,  VI. 

316. 
Bergenhus,  II.  389.  m.  118.  119. 

272.  VI.  91.  —  Kannikebjerget 

paa,  II.  296.    —    „Salen«    paa, 

III.  120.    —  Sverresborg  paa, 

V.  200.  VI.  173.  —  „Søporten« 
paa,  III.  120. 

Bergenhus  Len,  IV.  195.  293.  V. 
310.  311.    352.    354.    376.    378. 

VI.  88-90. 

Bergheims  herad,  VI.  341.  392. 

Bergljot,  Erlend  Karlshovedssøns 
Kone,  II.  45. 

Bergmann,  Direktør  paa  Røros, 
IL  236.  252. 

Bergthor  Bukk,  IV.  144.  151. 

Bergthorskvaalpaalsland,  IV.  487. 

Berild  Jenssøn,  Foged  paa  He- 
demarken, V.  15.  28.  34.  45.  49. 

Bering,  Vitus,Opdagel8esrei8ende, 

IV.  449.  450. 


Beringskiold,  Magnus,  Kammer- 
herre, IV.  309.  310.  466.  469. 

di  Berito,  VI.  126. 

Beritte  Klubbæ,  II.  295. 

Berlin,  L  257.  IV.  331. 

Bern,  sachsisk  Greve,  II.  283.  — 
„Salmand«,  n.  282.  283. 

Bernard  de  Ortolis,  III.  377. 

Berner,  Kaptein,  I.  47. 

Bernhard,    Greve    af  Ratzeburg, 

V.  214. 

Bernhoft,  Slægten,  IV.  194. 
Bernhoft,     OhristofiFer    Erikssøn, 

IV.    194.    —  Hans    Lassenius, 

Bureauchef,  III.  85. 
Bemini,  G.  L.,  italiensk  Arkitekt, 

VL  144. 
Bemstorf,    A.    P.,   Greve,    I.  79. 

80.  84.  96.  111.  134.  159.    160. 

214.  221.    253.    255.    257.    260. 

267.    270.    271.    275.    296.    IV. 

312.    321—323.   —    J.    H.    E., 

Greve,    IL    152.    IV.  468.  471 

—473. 
Bernt  i  Bredesgaarden,  II.  301. 
Berte    (Birthe)    Gudmundsdatter, 

II.  153.    —   Sørensdatter,   III. 

179. 
Bertedalen    i    Thelemarken,   III. 

173. 
Bertel  Olssøn,  Kapellan  paa  Ber- 
genhus, II.  296. 
Bertouch,    Georg,    Generalmajor, 

Kommandant     paa    Akershus, 

VI.  38. 
Berwick,  II.  334. 
de  Besche,  L  103. 

Besse  Vikingssøn,  II.  79.  81.  82. 
Bessin  i  Normandie,  VL  239. 
Bestul,  Gaard  i  Gjerpen,  III.  154. 
Bestuschew-Rjumin,  Alexis  Petro- 


REGISTER, 


435 


witsch,  russisk  Minister  i  Kjø- 

benliavn,  IV.  461.  463. 
Bethune,Flodi  Normandie,  VI.  239. 
-beu(f),  Stedsnavne   paa,    V.  66. 

69.  VI.  245. 
Beufre,  Lieutenant,  II.  251. 
Beuze  (Bose),  JSavn,  V.  52.  75. 
Beyer,  Absalon  Pederssøn,  I.  548. 

549.    IV.    194.    196.    218.    219. 

230.   251.  V.   128.    166.    170— 

172.    VI.  307. 
Biadmonio,  irsk  Kongedatter,  III. 

3.  11. 
Bibliothek,  Thv.  Boecks,  VI.  79. 

—  Det  Deichmanske,  I.  244. 
Bie,  Jac.  Chr.,  II.  142. 
Bielefeldt,    K.  F.,    General-Adju- 

tant,  I.  118. 

Bielkin,  Iwan  Timafeowitsch,  Kap- 
tein, IV.  408. 

Biellard,  J.  L.  M.,  Generalmajor, 
Kommandant  paa  Kongsvinger, 
I.  143.  212. 

Bier  ferreæ  costæ,  I.  419 — 421. 
424. 

Bihague,  Stedsnavn  i  Normandie, 
VI.  244. 

Bikkers,  Oomelia,  IV.  .302. 

Bild,  Peder,  Lensmand  paa  Brats- 
berg, V.  328. 

Bilde,  Anders,  III.  286.  —  Esge, 
Lensherre  paa  Bergenhus,  II. 
75.     V.     106.    288.    367.     407. 

—  Sten  Jenssøn,  Lensherre  i 
Throndhjem,  II.  389.  IV.  202. 

Bildstein ,     svensk     Oberstlieute- 

nant,  II.  198.  214. 
Bildt,  Slægt,  V.  146. 
Bildt,  Blanzeflor,  V.  130.  —  Ds^ 

niel,  til  Nes,  V.  130.  —  Knut, 

til  Morland,  V.  130. 


Bille,  Slægt,  V.  151. 

Bille,  Michael,   dansk    Schoutby- 

nacht,  IV.  465.  466.  —  St.  A., 

Kammerjunker,  I.  45.  47. 
Biltzing,    Nils,  Student,  III.    81. 
Bing,    L.    H.,    Sorenskriver,  Ul. 

52.  56. 
Binning  Romundssøn,  II.  30. 
Bircheland,    Lars,     Sogneprest, 

in.  84. 
Bircherod,  Elisabeth  Bolette,  IIL 

71.  72. 
Birckmegher,    Dirik,    Foged,    II. 

295. 
Birger    Magnussøn,     Konge     af 

Sverige,  VL  211. 
Birgit    Baardsdatter    i    Grauten, 

n.  39.  41.  42. 
Birgitte  Knutsdatter,  HI.  215.  V. 

134—137.   —  Thorsdatter,  IV. 

284. 
Birid  i  Valdres,  V.  76.  VI.  357. 
Birkebeinerne,  IV.  266.   V.    188. 

190..  192— 200.    202.    204.    212. 

217.  224. 
Birkedalsmyren,  I.  547.  549. 
Birkelands  Sogn  ved  Bergen,  V. 

133. 
Birkjar  paa  Voss,  IL  23.  25.  26. 

28.  34—36. 
Bjaaland,    Gaard  i  Laurdal,   IIL 

168. 
Bjår  herad  (kirkja),  VI.  342. 
Bjarkø,  V.  137. 
Bjarkøætten,   IL  59.  IV.  140. 
Bjarmeland,    I.   446.  459.  II.  85. 

V.  396. 
Bjarmer,  I.  439.  459. 
Bjarne  Audunssøn,   IV.  212.  — 

Erlingssøn  af  Bjarkø  og  Giske, 

IIL    213.    217.    IV.    169—172. 
29* 


436 


REGISTER. 


178—180.   187.    212.   213.    217. 

—  Erlingssøn  den  yngre,  III. 
214.    —  Korsbroder,    IV.    167. 

—  Lodinssøn,  Kantsler,  II.  94. 
IV.  172.  183.  188.  222.  249. 

Bjelke,  PamiUe,  V.  146.  VI.  93. 

Bjelke,  dansk  Adelsmand  i  Rus- 
land,  IV.  408.  —  Christian, 
VI.  86.   —   Dorothea,    VI.  91. 

—  Henrik,  Eigsadmiral,  V.  13. 
VI.  86.  87.  89.  90.  92.  97.  — 
Ide  Sophie,  VI.  91.  —  Jens, 
til  Austraat,  Kantsler,  VI.  85 — 
87.  89.  312.  —  Jørgen,  Gene- 
rallieutenant,  IV.  293.  VI.  86. 
87.  89.  90.  97.  —  Maren,  Fru, 
VI.  91.  —  Marin,  Fru,  V.  264. 

—  Ove,  til  Austraat,  Kantsler, 
IV.  279.  V.  7.  13.  167.  VI. 
85—94.  97.  98.  120.  —  Thure 
Bengtssøn,  svensk  Ridder,  II. 
356.  361. 

Bjerk,  Kaptein,  I.  24. 

Bjerkaker,  Gtuurd  i  Rennebo,  II. 
232. 

Bjerke,Oaard  iFoUo,  IV.  210.  211. 

Bjemede  paa  Sjælland,    IV.  326. 

Bjerring,  Niels  Jensen,  Sogne- 
prest i  Rakkestad,  IV.  397. 

Bjugn,  V.  360. 

Bjøllerud  i  Lesje,  IV.  282.  290. 
296.  299. 

Bjørge,  Graard  i  Aurland,  V.  196. 

—  i  Ringebo,  V.  24. 

Bj  ørgvin,  Gaard  i  Hardanger  ,11. 8 1 . 

Bjørlien,  Gaard  i  Lesje,  V.  30. 

Bjørn  Ambjømssøn  paa  Byre,  II. 
79.  —  Bukk  Nikolassøn,  IV. 
146.  151. 152. 156.  —  Bukkssøn, 
II.  36.  —  Buzekarl,  I.  426.  — 
byrdusmjor,  I.  474.  —  paa  Ha- 


kastad,  II.  84,  —  Hir^mand^ 
I.  455.  —  Inga  fra  Varteig* 
Broder,  IV.  210.  —  Jernside^ 
I.  422.  424.  428.  429.  440.  443. 
444.    463.    465.    473.    474.  482. 

—  den  krumhændte,  III.  6.  — 
Lunke,  V.  48.  —  (Bemo)  Nor- 
mannerhøvding  (cfr.  Bier),  I. 
407.  408.  412.  417.  421.  422. 
424.  —  Olstad,  V.  48.  —  Thor- 
leifssøn,  Hirdstjore  paa  Island» 
nL  235.  V.  247. 

Bjørn,  Andreas,  Sognepræst  til 
Moland,  IIL  79. 

„Bjøm,  Den  graa",  Vindsag,  VL 
261. 

Bjørner  Flitti,  V.  48. 

Bjømsee,  Jonas,  Generalmajor, 
Kommandant  paa  Akershus,  II, 
135.  —  Generalinde,  II.  150. 

Bjomstål,  Jakob  Jonas,  Orientalist, 
VL  96. 

Bjørnør  Kirke,  Fosen,  VI.  129. 

Bjørviken,  L  101.  109.  II.  120. 

Bjørøen  i  Namdalen,  II.  55. 

Blaagaards  Seminarium,  IV.  321» 
330. 

Blaaskavlen,  V.  197.  198. 

Blaker  Skanse,  L  212. 

Blakstveit,  norsk  Stedsnavn,  V.  80. 

Blanchard,  Luftskipper,  I.  283. 

Blanche,  engelsk  Prinsesse,  Hen- 
rik IV^s  Datter,  IL  337.  338. 
341.  363.  364. 

Blanche,  Peder  Mortenssøn,  Sog- 
neprest til  Ørlandet,  VI.  93. 

Blaquetuit,  Stedsnavn,  V.  80. 

Blegraf,  Anna  Dorothea,  II.  125. 

—  Peder,  Provst,  II.  133. 
Bleidin,  Gaard  i  Hardanger,  II.  79. 
Bleking,  Claus,  Rektor,  II.  183. 


REGISTER. 


437 


Blekinge,  VI.  400. 

Blichfeldt,  dansk  Qttrdelieutenant, 
VI.  43. 

Blindheimsætten,  IV.  186. 

Blix,  Fru,  III.  110.  —  Kammer- 
raad,  II.  120. 

Blixengkjold,  Thomas,  IL  127. 

Bloch ,  Christen  Ohristenssøn , 
Sogneprest  til  Næs  (Halling- 
dal), V.  184.  —  Christian  Se- 
verin,  Sogneprest   til   Hjerdal, 

III.  81.  —  Søren,  m.   78. 
Block,  Jacob,  Student,  III.  82.  — 

Peder  Thomassøn,  Sogneprest 
til  Moland,  III.  175.  —  Tho- 
mas Olssøn,  Sogneprest  til  Mo- 
land, III.  175. 

Blois,  I.  405. 

Blok,  Sevel,  Magister,  I.  534. 

Blom,  Familien,  III.  168. 

Blom,  Emanuel,  Stiftamtmand  i 
Viborg,  IV.  474. 

Bliicher,  Kammerjunker,  I.  257. 
—   Major    i   russisk   Tjeneste, 

IV.  474.  —  Major  i  russisk 
Tjeneste,  IV.  480. 

Bocker,  Peter,  Kjøbmand,  VI.  29. 

Bod  i  Romsdalen,  V.  107.  407. 

-bod(ium),  Stedsnavne  paa,  VT. 
245. 

Boddsjo  Kirke  i  Jemteland,  VI. 
281. 

Bodebroen,  paa  Voss,  II.  27. 

Bodøsagen,  III.  132—134. 

Boe  Hanssøn,  Sogneprest  til 
Ringsaker,  V.  268. 

Boel  Hansdatter,  VI.  4.  —  Jens- 
datter, II.  390. 

Boens  Fos,  III.  97. 

Boesen,  Thomas,  Sogneprest  til 
Stange,.  IL  119. 


Bogstad,  I.  105.  120.  179. 
Bohn  (Stuve),  Jens,   russisk   Ge- 

nerallieutenant,  IV.  457.  458. 
Bohr,    Chr.   Fr.  G.,   Overlærer   i 

Bergen,  L  552. 
Bohun,  Humphrey,  Earl  af  He- 

reford,  II,    337.    —   Maria,  II. 

337. 
-bois,  Stedsnavne  paa,    VI.  244. 
Bolbeu(f),  Stedsnavn  i  Normandie, 

VI.  245. 
Bollefors,  V.  328. 
Bologna,  V.    386.  392.  —  Concil 

i,  V.  392. 
Bolstad  paa  Voss,  IL  30.  140. 
Bolsward,  i  Holland,  V.  100.  101. 
Bolt,  Amund  Sigurdssøn,  V.  252. 

407. 
Boltinggaard  i  Fy  en,  IV.  313. 
Bonaparte,  Napoleon,  Første-Kon- 

sul,  IV.  322.  328. 
Bonarps  hed,  I.  49. 
Bonde,  Kapteinlieutenant,  II.  238. 
Bonifacius  VIII,  Pave,  III.  8. 
Bonnebosc,  Stedsnavn  i  Noimandie, 

VI.  244. 
Bonnevie,  Andreas,  Sogneprest  til 

Øiestad,  III.  84.  —  Eman.,  Told- 

inspektør,  III.  83. 
Bonsach,    Gert,   Prest  i  Thrond- 

hjem,  IL  309.  —  Nils,  Student, 

III.  80. 
Boorde,  Andreas,  V.  249. 
Borch,  Eleonora  Hedevig,  IL  123. 

—  Hans  Alexanderssøn,  Provst, 

IL  123.  126— 128.  142.  — Oluf, 

Professor,  V.  174. 
Borchort,  Lieutenant,  V.  26. 
Bordeaux,  I.  404. 
Bordema  herad,  VI.  342. 
Bordstrands  Otting  paa  Voss,  IL  26. 


438 


REGISTER. 


Borgar  Ogmundssøn,  IV.^  179. 
Borgarthing,  VI.  212. 
Borgarthingslagen,   VI.  341.  343. 

386. 
Borgarthingsloven,    VI.  208.  213. 

227.    233.    338.    341.  343—345. 

358.  382.  384.  385.  395. 
Borge  i  Smaalenene,  IV.  393. 
Borgenstjerna,  Kammerjunker,  I. 

101.  102.  117.  119.  120.  205. 
Borgeskardet  ved  Bergen,  V.  200. 
Borgesyssel,  IV.  210.  V.  66.  138. 

—  Øvre,  Provsti,  IV.  397. 
Borgia,  Kardinal,  IV.  323. 
Borgund  i  Sogn,  II.  39.  III.  140. 

—  Stavkirke,    VI.    185.    267. 
294.  297. 

Boris  Godunow,  Czar  af  Rusland, 
IV.  408. 

Bomemann,  Henrik,  Biskop  af 
Sjælland,  IV.  14. 

Bomholm,  VI.  38.   400. 

BornhoIm,JørgenMichel8en,VI.33. 

Borregaard  ved  Sarpsborg,  V. 
316. 

Borrestad,  Gaard  i  Gjerpen,  III. 
156.  160. 

Borring,  Madame,  IL  133. 

Borse,  Halvor  Sørensen,  Kommer- 
ceraad.  III.  157. 

-bos,  Stedsnavne  paa,  VI.  244.  245. 

Bosc- André,  Stedsnavn  i  Nor- 
mandie, VI.  244. 

Bosc-Renard,  Stedsnavn  i  Nor- 
mandie, VI.  244. 

Bose,  Brynthvares  Søn,   I.  446. 

Bosen,  Generalauditør,  II.  118. 

Boso,  frankisk  Navn,  VI.  247. 

Bosonisvilla,  i  Normandie,  VI.  247. 

-bosq,    Stedsnavne  paa,  VI.  244. 

-bot.    Stedsnavne    paa,    VI.    245. 


-both.    Stedsnavne  paa,    VI.  245. 

Bothild,  II.  19. 

BotildSvale8datter,Fru,  II.  69.  70. 

Botner,  Slægt,  V.  145.  160. 

Botolf  Eindridessøn  af  Pinnen, 
II.  16.  17.  27.  29.  37.  38.  40. 
42—44.  46.  48.  49.  —  Eindri- 
dessøn, Eier  af  Tolfstad,  11^ 
48.  49.  —  af  Fjordene,  IV. 
153.  156.  —  Haakonssøn,  Kors- 
broder i  Bergen,  IV.  229.  — 
i  Mjølkeraaen,  HL  122. 

de   Botzelaer,    Mme^    VI.    16. 

-boue,  Stedsnavne  paa,  VI.  245. 

van  Bourch,  russisk  Agent,  VI. 
41. 

-bourg.  Stedsnavne  paa,   VI.  246. 

BoTirg  Teroulde  i  Normandie,  VL 
240. 

Bourges,  I.  420. 

Bourgogne,  VI.  115. 

de  Bourgoing,  Jean  Francois, 
fransk  Gesandt  i  Kjøbenhavn,. 
IV.  328. 

Bouville,  VI.  246. 

Bova,     Stedsnavn,    VI.    245. 

Bovella,  Stedsnavn,  VI.  245. 

-bovium.  Stedsnavne  paa,  VI.  245, 

Bower,  Walter,  Chronist,   III.  9. 

Boy,  Skipper,  II.  297. 

Boye,  I.  89.  102. 

Boyesen,  Madame,  IL  133. 

Braavoldene,  I.  427.  476. 

Brabant,  II.  201,  IV.  457.  VL  11. 

Bradford-on-Avon,  Kirke  i,  VL 
285.  296. 

Braem,  Corfits,  Borgermester,  V. 
173.  174.  VL  95.  —  Gødert, 
Kjøbmand,  V.  174. 

Brage  den  gamle.  Skald,  I.  487. 
in.  35— 38(?). 


REGISTER. 


439 


Br^emæs,  V.  112—114.  —  Fog- 
deri, V.  311.  317.  318J  325— 
327.  335.  337.  338.     , 

Brahe,  Jørgen,  Lensmand  i  Lands- 
krona. rV.  202.  —  Tycho,  VI. 
134. 

Brakel,  Major,  II.  125. 

Brametot  i  Normandie,  VI.  248. 

Brand,  Peter,  russisk  Kommandør, 
IV.  446. 

Brandenbnrg,  VI.  312. 

Brandt,   russisk   Agent,    VI.   41. 

—  Apotheker,  IL  118.  —  Ene- 
vold,  Greve,  IL  154.  155.  IV. 
314.  —  Fru,  IL  144.  —  Paul, 
Læge,  V.  182. 

Brasagardr   i   Kaupanger,  II.  14. 
Brasilien,  VL  46. 
Brataas,  Gaard  i  Blagen,  V.  321. 
Bratsberg   Amt,    IIL    152.    154. 

—  Gaard  i  Gjerpen,  III.  155. 
156.  V.  328.  —  Len,  V.  321. 
325.  327—330.  335.  337.  339. 
366.  368.  377. 

Brattahlld  paa  Grønland,  V.  413. 
416.  417. 

Brattingsborg   i  Saude,    IIL  181. 

Bratøren  ved  Throndhjem,  II. 
217.  226. 

Brannmann,  Justitsraad,  II.  128. 

Braunsberg,  VL  313. 

Bredal,  Andreas,  Sogneprest  til 
Veø,  IV.  440.  —  Erik,  Biskop  i 
Throndhjem,  IV.  440.  —  Iver, 
Kjøbmand,IIL  80.  —  Nils  Krog, 
Borgermester  i  Throndhjem, 
IV.  463.  —  Peter,  dansk  Sø- 
officer,  IV.  441.  —  Peter,  rus- 
sisk Admiral,  IV.  440—445. 
449.  464.  467.  —  (frg.s  Søn), 
IV.    444.    445.    467.     —    Tho- 


mas,    Lagmand     i     Nordland, 
IV.  463. 

Bredsr,  Familien,  IL  302. 

Breder,  Anfind  Johannessøn,  Sog- 
neprest til  Sund,  II.  302.  — 
Søren  Anfindssøn,  Sogneprest 
til  Sund,  II.  302. 

Breidalen,  V.  196. 

Breide  -  (Brede),    Margrete ,     II.  ^ 
387.  388. 

Breidefjorden  paa  Island,  V.  395. 

Breitot  i  Normandie,  VI.  248. 

Brekke,  Gaard  i  Aurland,  V.  208. 

Bremen,  IIL  249.  251—255.  260. 
2«1.  264.  358.  V.  95.  345.  347. 
404.  VI.  380.  —  Erkebispe- 
dømme,  IV.  373.  374.  —  og 
Verden,  IV.  434. 

Brenneisen,  ostfrisisk  Kantsler, 
VL  49.  50. 

Brenøeme,  III.  34. 

Bresle,  Flod  i  Normandie,  VL  239. 

Bretagne,   I.   404.   406.  408.  409. 

III.  239. 

Bretteville,- Familie,  V.  154. 
Brevig,    Bernt,    resid.   Kapellan, 

IV.  395. 

Brevik  By,  IL  137.  324.  330.  — 
Gaard  i  Moland,  III.  173.    ' 

Breye,  Jon,  V.  249. 

Brioquebosc,  Stedsnavn  i  Nor- 
mandie, VI.  244. 

Brigittineme,  II.  190.  370. 

Brinch,  Ambrosia  Sophia,  III.  60. 
—  Anders  Sørensen,  Kjøb- 
mand,  IIL  71.  —  Augustinus, 
Student,  III.  80.  —  Christian, 
Kjøbmand,  III.  80.  —  Iver, 
Hospitalsprest,  II.  133.  —  Ma- 
dame, 132.  —  Søren  Andersen, 
III.  60. 


440 


REGISTEB. 


Brinck,  Didrik,  VI.  130. 

Britannia,  IL  262—267.  III.  2. 
3.    18.  VI.  283.  • 

Britiske  Kanal,  Den,  IV.  190. 

Britter,  I.  413.  IL  262.  263. 

Brochmann,  Jesper,  Biskop,  IV. 
340.  —  Sojpieprest  til  Kvi- 
teseid, III.  160. 

Brock,  Anders,  Slotsprest,  IV.  395. 

Brockenhuus,  Slægt,  V.  146. 

Brockenhuus,  Berthe  Magdaiene, 
Oberstinde,  IL   122.    125.   149. 

—  Cathrine  Hedewig,  General- 
inde,  IV.  453.  —  EUer,  IL  388. 

—  Hans,  IL  388.  —  Fredtrik, 
Kammerjunker,  IV.  312.  — 
Jørgen  Otto,  Oberst,  II.  218. 
219.  226.  —  Margreta  Glaus- 
datter,  IL  388.  —  Margrete 
Henriksdatter,  V.  267.  —  Ove 
Frederik,  Generaladjutant.  II. 
119.  —  Sophia  Henriksdatter, 
VI.  85. 

Brodersen,  Christopher,  Sogne- 
prest til  Jælse,  III.  78.  -^ 
Samuel,  III.  80.  —  Sigvard, 
Mag.,  IIL  79. 

Brodtkorb,  Søren  Friedlieb,  HL  84. 

Bromell,  Karl,  Sekretær,  I.  145. 
176.  186.  212.  214.  302.  303. 

Bronæs,  Knud,  IL  128. 

Brorson,  Familienavn,  VI.  309. 

Brorson,  Chr.  B.,  Høiesteretsas- 
sessor,  IV.  319. 

Brostadius,  Landshøvding,  IV.  15. 

Bruce,  Jacob,  IV.  429. 

Brugge,  V.  227. 

Briiggemann,  Major  i  russisk  Tje- 
neste, IV.  474. 

Brussel,  VL  9—13.  15.  17.  60. 
70. 


Brummer,  Boghandler,  I.  512. 516. 

Brun,  Slægt,  V.  159. 

Brun-,  Frants,  Major,  II.  226.  — 
Lieutenant,  II.  229.  —  Lorens, 
Major,    II.    211.  215.  216.  404. 

—  Sisille,  V.  130. 
Brunkeberg  Sogn  i  Thelemarken, 

IIL  163—165. 
Brunla  Gbard,   IV.   453.  —  Len, 

V.  83.  311.  316.  324.  325.327. 

335.  337. 
Brunlanæs  Prestegjeld,  VI.  343. 
Bruno,    Erkebisp    af    Koln,    II. 

173.  174. 
Brunsmand,  Bernt,  Prest  i  Thrond- 

hjem,  IV.  287. 
Bruquedale,     Stedsnavn    i    Nor- 
mandie, VL  244. 
Bruse,    Anders,    Sogneprest    til 

Meldalen,  IV.  287. 
Bryuhild,  Budles  Datter,    L  467. 

470.  —  Josefsdatter,  II.  44.  46. 

47.  —  Olafsdatter,  fV.  181.  182. 

—  Sigurdsdatter,  IL  27—30. 
Brynjulf  Aslakssøn   paa  Leikvin, 

II.  85.  —  Baardssøn,  IV.  147. 
150.  —  Blanda,  IV.  150.  154. 
156.  —  Eilifssøn,  IL  17.  — 
Hallsteinssøn,  II.  35.  —  Hel- 
gessøn  paa  Aurland,    IV.    141. 

—  Jonsfiøn  af.Kvaal,  II.  52. 
IV.  163.  165.  169.  170.  175. 
177.  —  Jonssøn  den  yngre  af 
Kvaal,  IV.  187.  —  Jonssøn, 
Kantsler,  IL  54.  —  Jonssøn, 
Rigsraad,  II.  54—56.  —  Knuts- 
søn,  Lendermand,  IV.  160.  161. 
163.  174.  —  Knutssøn,  Væbner, 
II.  55.  —  paa  Leikvin,  II.  85. 

—  Ogmundssøn,  IL  53.  —  paa 
Sexin,   IL  ,81.  —  Ulfalde,  IV. 


REGISTER. 


441 


138.  —  Ulfalde  den  yngre,  IV. 
142.  150. 

Brændjord  i  Lesje,  IV.  277. 

Brøcher,  Johan,  Krigskommissær, 
II.  139.  140.  145.  152. 

Buochenhofer,  II.  122. 

v.  Buch,  Leopold,  III.  52. 

Buchanan,  skotsk  Historiker,  III.  7. 

Buchholz,  Heinrich,  Biskop  af 
Lubeck,  V.  231. 

Buck,  Anders,  Sogneprest  til 
Voss,  V.  163. 

Budde,  Familie,  V.  146. 

Budde,  Fredrik,  Oberstlieutenant, 
II.  218.  229.  —  Vincens,  Ge- 
neralmajor, II.  206—208.  210 
—221.  224—227.  229.  230.  233. 
240—247.  249.  251.  257.  IV. 
402—405. 

Budjadingerland  i  Oldenburg,  VI. 
53. 

-bue.  Stedsnavne  paa,  VI.  245. 

Bué  i  Dept.  Cher,  VI.  245. 

BUlche,  Peter,  Kammerraad,  V.  13. 

Biilow,  Slægt,    V.  156.  157.  272. 

Biilow,  Else,  Fru,  IV.  118.  — 
Johan  v.,  Hofmarschal,  I.  255. 
258.  270.  293.  296.  —  Kam- 
merjunker, IV.  311. 

Biisching,  Anton  Friedrich,  Dr. 
theol.,  IV.  413.  414. 

-buet,  Stedsnavne  paa,  VI.  245. 

Bugenhagen,  Johann,  V.  23i). 

Bugge,  Henning  Junghans,  Sogne- 
prest til  Moland,  UL  175.176.— 
Peder  Olivarius,  Biskop,  III.  83. 

-buis,  Stedsnavne  paa,  VI.  244. 

Bukhammeren,  II.  253.  III.  125. 

Bukier,  Thomas,  Justitsraad,  II. 
117.  135.  138—140. 142.  152.  — 
Fru,  II.  142. 


Bukn,  Gaard  i  Fister,  III.  141. 

Bukøen  i  Hviteseidvandet,  III. 
160. 

Bulgarer,  IV.  355.  361.  367.  368. 
376.  379.  382. 

Bulgarien,  IV.  359.  361.  367— 
369.  375.  384. 

Bull,  J.  L.,  Justitsraad,  I.  509.  — 
Student,  IV.  332. 

Burchardus,  Comes,  L  382. 

Burchier,  William,  II.  348.  350. 

Burgerding,  Student,  IV.  418. 

Burgunderne,  VI.  238. 

Burgus  Turoldi  (Bourg  Teroulde 
i  Normandie),  VI.  240. 

Bumtisland  i  Skotland,  V.  356. 

Busch,  II.  1 35.  —  Bartold,  hanse- 
atisk Skipper,  III.  240.  —  rus- 
sisk Generalmajor,  IV.  456. 

Buskerud  Ghiard,  V.  318. 

Bussy  de  Vemeuil,  Greve,  I.  231. 

-but.   Stedsnavne  paa,    VI.  245. 

Butetot  i  Normandie,  VE.  248. 

Butzow,  II.  149. 

Buxtehude,  III.  237.  V.  227. 

-by,  -bye,  Stedsnavne  paa,  V. 
65.  66.  VI.  245. 

Bygholm  ved  Horsens,  IV.  313. 

Bygland  i  Sætersdalen,  II.  378. 
384. 

Bygland,  Ped.  Christoph.  III.  77. 

Bynæsset,  II.  243. 

Byre  i  Ryfylke,  II.  4.  86.  III. 
141. 

Byreætten,  II.  79.  85.  88—91. 

Bæk,  Stedsnavne  paa,  V.  59—62. 

Bækkedal,  norsk  Stedsnavn,  V. 
80. 

Bærum,  I.  119.  III.  138.  140. 
VI.  341.    —  Jernverk,  II.  138. 

-bø.    Stedsnavne   paa,  V.  65.  66. 


442 


REGISTER. 


Bø  Sogn  i  Gudbrandsdalen,  VI. 
349. 

Bøchmann,  Jan,  Skipper,  III.  393. 

Bøcker,  Jacob,  Klokker  i  Risør, 
III.  81.  —  Johan  Henrik,  res. 
Kapellan  til  Vanse,  III.  79. 

Bøegh,  Jørgen  Moe,  Student,  III. 
'  83. 

Bøgh,  Ludvig,  Klokker,  III.  79. 
—  Ole,  Sorenskriver,  V.  271. 

Bøhmen,  V.  105.  106. 

Bøhn,  Joh.,  dansk  Kancellisekre- 
tær,  VI.  70.  > 

Bølverk  Amorssøn,  IV.  376—380. 
384. 

Børge  Olufssøn,  Prest  i  Dram- 
men, VL  320. 

Børresen,  Fru,  i  Irkutsk,  IV. 
485.  —  Lieutenant,  I.  230.  — 
russisk  Oberst,  IV.  485.  — 
Tellef,  Sogneprest  til  Ourø  paa 
Sjælland,  III.  83. 

Børtevandet  i  Thelemarken,  III. 
178. 

Bøyesen,  Asmus,  Maler,  II.  157. 

Cabo  de  Marco,  V.  388. 

Cabot,  Sebastian,  V.  389—391. 
VI.  263. 

Cadomum  (Caen)  i  Normandie,  VI. 
239. 

Calais,  II.  342. 

Calidus  beccus  (Caudebec  i  Nor- 
mandie), VI.  241.  242. 

de  la  Calmette,  Charles  Louis 
Bosch,  Overkammerjunker,  IV. 
329. 

da  Camara,  Mineralog,  I.  502. 

Camargue,  I.  409.  418.  419. 

Camden,  Will.,  engelsk  Historiker, 
V.  299. 


Camstrup,  Ole,  Poet,  II.  98.  IV, 
468.  • 

Cannæ,  IV.  382. 

Canterbury,  Domkirken  i,  VL  256. 

Cantino,  Alberto,  V.  392.  395. 

Canty^e  i  Skotland,  III.  2. 

Cap-Breton,  V.  391. 

Cap  Farvel,  V.  392. 

v.  Cappelen,  Jens  Munk,  Tøime- 
ster,  II.  140.  —  Thomas,  Oberst- 
lieutenant  i  russisk  Tjeneste, 
IV.  466. 

Carbiner,  Johan,  Justitsraad,  IIL 
131.  V.  131. 

Caredig,  britisk  Konge,  I.  485. 

Carentona  (Charenton  i  Norman- 
die), VL  239. 

Carisburga  (Oherbourg),  VI.  240. 

Carlsen,  Johah,  IL  129.  153. 

v.  Carlsson,  svensk  Statssekretær, 
I.  39. 

Caroline  Mathilde,  Dronning  af 
Danmark   og    Norge,    II.    155. 

IV.  309.  313.  314.  472. 
Carstens,  A.  Gr.,  Greheimeraad,  IV. 

314. 
Cartier,  Jacques,  fransk  Søfarer, 

V.  390. 

de  Casado,  Mad.,  VL  44. 

Caspiske  Hav,  Det,  IV.  450. 

CastiHaneme,  V.  386.  388.  390. 

Catharina,  se  Katharina. 

Caudebec  i  Normandie,  VI.  241- 
242.  247. 

Oaux  i  Normandie,  VL  239.  247. 

Cecilia,  Erik  af  Pommerns  Frille, 
IL  369.  —  Haakon  Haakons- 
søns  Datter,  IIL  214.  216.220. 
IV.  178.  —  Isaksdatter,  IL  80. 
216. 218—220.  —  Ormsdatter,  IL 
35.  —  Ragnvaldsdatter,  IV.  179. 


REGISTER. 


443 


Centumoellæ  (Civita  vecchia),  II. 

269.  270. 
Cerdic,  vestsachsisk  Konge,  I.  485. 
Ceres,  6rudinde,  I.  321. 
Cervinus,  se  Hiort. 
Cesarisburgus    (CJherbourg),    VI. 

240. 
Charenton,  Flod  i  Normandie.  VI. 

239. 
Charisius,  Ferdinand  Aug.,  Told- 

inspektør,  III.  80. 
Charon  fra  Lampsacus,  I.  363. 
Chartres,  I.  420.  421. 
de    Chassan,    fransk    Resident    i 

Stockholm,  VI.-122. 
Cher,  Dept.  i  Frankrige,  VI.  245. 
Cherbourg,  VI.  240. 
China,  V.  390.  392.  VI.  29. 
Chlodevig,    frankisk   Konge,    VI. 

282. 
Cholmagory  i  Rusland,  IV.  409. 
Christen  Bjørge,  V.  26.  —  Gun- 

stad  af  Ringebo,  V.  11.  24.  28. 

42.  43.  48.  —  Jakobssøn  Fron, 

Underfiskal,  V.  5.  7.  8.  12.  15— 

17.  21.  28.  29.  32—37.  39.  41.  42. 

44.  45.  49.  —  Jenssøn,  II.  389. 

—    Jenssøn,    (Ridefoged?),    II. 

386.  —  Jenssøn   Hofauk,    IV. 

277.    279.    281.    296.    299.  300. 

V.  5.  6.  9.  11.  18.  27—29.    32. 

41.-48.  50.  —  Mogenssøn,  Foged, 

IV.  289.  —  Nilssøn  Bø  af 
Gausdal,  IV.  294.  295.  —  Ol- 
sen Kos,  in.  127.  —  „Hr.,  op 
Oure",  V.  362.  —  Hr.,  Prest  i 
Gausdal,  V.  266.  —  Thorbensen 
paa  Ulvin,  V.  265.    —  Vestad, 

V.  25.  27.  48. 

Christian  III,  Konge  af  Danmark 
og  Norge,  IL  72.  III.  117.  V. 


118.  119.  162.  VI.  9.  230.  231. 
257.  —  IV,  Konge  af  Danmark 
og  Norge,  U.  389.  III.  249. 
301.  302.  rV.  2.  118.  119.  V. 
162.  247.  264.  266.  378.  400. 
VI.  85—88.  104.  157.  —  V, 
Konge  af  Danmark  og  Norge, 
III.    109.    254.    rV.    119.    287. 

V.  12.    182.    408.   VI.  41.  109. 

—  VI,  Konge  af  Danmark  og 
Norge,    III.    55.    70.   IV.   466. 

VI.  30.  33.  36.  39.  47.  51.  53. 
55.  57.  73.  —  VII,  Konge  af 
Danmark  og  Norgej  I.  84.  IV. 
311.  315.    316.   329.    472.    475. 

—  VIII,  Konge  af  Danmark 
(Christian  Frederik,  Konge  af 
Norge),  III.  138.  ,IV.  316.  336. 
475.  —  dansk  Prins,  Christian 
IVs  Søn,  II.  389.  —  August, 
Prins,  I.  5. 

Christiani,  Chr.  J.  R.,  Hofprest, 
I.  552. 

Christiania,  I.  6.  32.  52.  54.  60. 
61.  64—66.  69.  70.  75.  77.  79— 
81.  87—90.  101.  103.  105.  109. 
110.  114.  117—120.  127.  130. 
137.  138.  140.  141.  143.  144. 
146.  147.  153.  169.  171—175. 
179.  183.  185.  187.  189—193. 
197.  201.  205.  207—209.  211. 
212.  214.  215.  222—224.  229— 
231.  233—235.239—243.  245— 
251.  253.  276.  278.  281—289. 
293.  294.  297.  301—303.  II.  217. 
m.  45.  48.  138.  IV.  116.  388. 
391.  394.  V.  163.  316.  342.  411. 
V£  22.  23.  62.  91.  102.  — 
Ekebergbakken  i,  I.  101.  109.  — 
Grønland  i,  II.  152.  —  Hylding 
i,  VI.  90.    —  Kathedralskole  i, 


444 


REGISTER. 


IV.  Hl  9.  —  Ruseløkdammen  i, 
n.  136.  —  Vaterland  i,  II.  137. 

—  Vaterlands  Bro  i,  I.  101. 
179.  —  Vor  Frelsers  Kirke  i, 
I.  179.  III.  165.  —  Waisen- 
huset  i,  II.  122. 

Ohristianiafjorden,  I.  213.  290. 
Christians  Stoll,  I.  239. 
Christiansen,    Gabriel,     Overlods, 

VI.  26. 
Christiansfjeld,  II.  237.  238.  248. 

252. 
Christiansholm  Fæstning,  III.  65. 
Christianssand,    I.   66.    120.    167. 

228.  229.  233.  238.  242.  II. 
125.  UL  45—112.  —  Elvega- 
den  i,  UL  53.  —  Trefoldig- 
heds  Kirke  i,  III.  58.  —  Vor 
Frelsers  Kirke  i,  III.  58.  — 
Øster-Strandgade  i,  III.  53. 

Christianssands  Stift,  V.  65. 
Christianssten,    IL  202.  226.  228. 

229.  230. 
Christianssund,  I.  199. 
Christie,  C,  Arkitekt,  VI.  161.  — 

Hans,  Kjøbmand,  IIL  177.  — 
Jørgen,  Kjøbmand,  IIL  177. 
Christiem  I,  Unionskonge,  II.  67. 
IIL  234.  236.  238.  IV.  115. 
116.  V.  99.  248.  252.  253.261. 
399.  400.  VI.  321.  —  II,  Uni- 
onskonge, II.  389.  IIL  241. 
288.  318.  V.  117.  247.  255.  256. 
261.   VL    9.    26.  95.   321.  334. 

—  II's  Archiv,  VL  66.  —  Han- 
sen, Prest,  V.  256. 

Christine,  se  Kristine. 
Christopher   af  Bayern,    Unions- 
konge,   IL    68.   374.    IIL  210. 

V.  245.  VL  210.  —  Jenssøn 
Flagestad,   IV.    277—283.  287. 


290.  299.  —  Jenssøn,  Sogne- 
prest til  Stange,  senere  Thoten, 
VL  325.  —  Nordhassel,  Strand- 
foged,  V.  14.  —  Olufssøn;  Sog- 
neprest til  Lier,  V.  266.  — 
Thordssøn  af  Fron,  V.  21.  23. 
35.  38.      ' 

Chronius,  Nils,  VI.  319. 

Chytræus,  David,  Professor  i  Ro- 
stock, V.  259.  260.  VL  321  — 
323.  325. 

Cicignon,  Fr.  Chr.,  Generalmajor, 
IV.  393. 

Cimbrerne,  V.  122.  VL  100. 

Oimon  Nilssøn^  IL  182. 

CimuneviUa  i  Normandie,  VL  247. 

Cirenchester,  L  414.  484.  485. 

Cirksena,  Familien,  VI.  47.  54. 

Cistertium,  Kloster,  III.  14. 

Glammer,"  Balthasar,  Kantsler,  V. 
230. 

Classen,  Joh.  Fr.,  Generalkrigs- 
kommissær,  II.  145. 

Clausen,  J.  C.  G.,  Seminarielærer, 
IV.  330. 

Clausson,  Christian,  Generalmajor, 
I.  73.  243.  —  Fredr.,  Jern- 
verkseier,  II.  137.  156. 

Clausus,  Attus,  I.  357. 

Clavus,  Claudius,  V.  404. 

Clemens,  Kobberstikker,  I.  511. 
516—518. 

Cleve,  VL  74. 

Clingson,  Ansten,  Student,  III.  80. 

Cloumann,  Peter  Jørgen,  Justits- 
raad,  Foged,  III.  163.  164. 

Cluny,  I.  422. 

de  Coartin,  fransk  Gesandt  i  Kjø- 
benhavn,  VI.  156. 

Cobha  i  Irland,  III.  17. 

Colbjømsen,  Chr.,  Geheimeconfe- 


REGISTER. 


445 


rentsraad,  IV.  318.  322.  —  Her- 
man, Etatsraad,  I.  68.  74.  274.  — 
Jac.  Edv.,  Konferentsraad,  IV. 
323. 

Cold,  Slægt,  V.  159. 

Cold,  Isach  Andr.,  Etatsraad,  IL 
136. 

Coldewin,  Kaptein,  II.  201.  217. 
245. 

Collart,  Claude,  V.  162. 

Collett,  Anna,  II.  155.  —  James, 
Kjøbmand,  I.  75.  IL  152.  — 
Peter,  Godseier,  II.  140.  148. 
151. 

Collin,  Peder  Tønder,  Kaptein, 
IL  212.  228. 

Columba,  St.,  IL  263.  VI.  286. 

Columban,  St.,  VI.  254. 

Columkil  Abbedi  i  Irland,  III.  43. 

Conders,  Ludvig,  Lieutenant,  II. 
212. 

Conn  „of  the  hundred  battles", 
irsk  Konge,  L  333. 

Connaught  („Kunnaktir"),  i  Ir- 
land, HL  2.  16.  17.  19. 

Conradi,  Kaptein  i  russisk  Tje- 
neste, rV.  474. 

CoriBP,  Familien,  IV.   432. 

Cormac  Mac  Airt,  I.  319.  320. 
333.  364. 

Comelis  Comelissen  Uitgeest, 
VL  260.  261. 

Cornelius  Jacobsen,  Skipper  fra 
Monnichedam,  V.  381.  —  Olsen, 
IL   139. 

Corner,  Herman,  Historiker,  V. 
251. 

Comisch,  Johannes,  Kapellan, 
IL  127—129.  134.  135.  157. 

Coroma  (Couronne)  i  Normandie, 
VL  248. 


Cortereal,  Gf^aspar,  V.  389.  391 .  398. 

Cortereal,  Terra  de ;  Cortes  Reale^ 
(Newfoundland),  V.  388.  389. 
39L  392. 

Cortes,  Femando,  V.  386. 

Cortholmin    (Couronne)    i    Nor- 

.    mandie,  VL  248. 

Cortz,  Henrik,  Vagtmester,  V.  130. 

Cosimus  III,  Storhertug  af  To- 
scana, VI.  139.  156. 

Cotentin  i  Normandie,  VL  239. 

Coucheron,  Slægt,  V.  156. 

Couronne  i  Normandie,  VI.  248» 

Coyet,  svensk  Generalmajor.  W. 
461. 

Coymans,  Gillis,  nederlandsk  Ge- 
sandt i  Kjøbenhavn,  VL  30.     . 

Creutz,     Lorents,    IV.^    290. 

-crique.  Stedsnavne  paa,  VI.  246. 

Criquebeu(f)  i  Normandie,  VL 
245. 

Criquetot  i  Normandie,  IV.  248. 

Crondal,  Ole,  Murmester,  IL  122. 

Cronstadt,  IV.  435.  437.  446. 

Cronstedt,Oberstlieutenant,IL253. 

-crott,    Stedsnavne  paa,  VL  246. 

Cruys,  Anna,  IV.  432.  —  Catha- 
rina Johanna,  IV.  432.  —  Chri- 
stina Comeha,  IV.  432.  — 
Cornelius,  russisk  Admiral,  IV. 
413—433.  435—438.  441.  443. 
446—448.  450.  460.  464.  — 
Cornelius    (Søn    af   frg.),     IV. 

432.  —  Cornelius  (Sønnesøn  af 
Admir.),433.  —  Frederik,  Major, 
IV.  433.  —  Jan,  Kjøbmand  i 
St.  Petersburg,  IV.  431.  432.  — 
Johanna,  IV.  431.  —  Johanna 
Christophora,  IV.  432.  —  Jo- 
hannes, IV.  433.  —  Peter,  IV. 

433.  —  Peter,  østerrigsk  Gene- 


446 


REGISTER. 


ralmajor,  IV.  432.  —  Rudolph, 

IV.  423.  '425.  432.  433. 
Cudrio,  Peter,  II.  142. 
Oumberland,   V.    52.    57.  60.  64. 

65.  71—74.  77. 
Curtz,  Nils  Bendtsen,  Sogneprest 

til  Snedstad,  III.  81. 
Cynwit  i  Devonshire,  I.  414.  425. 

Daa,  Claus,  Lensherre  i  Thrond- 
hjem,  V.  265.  —  L.  K.,  Pro- 
fessor, V.  269.  270. 

Daarefjeld  i  Thelemarken,  HI. 
.160. 

Dacieme,  I.  367. 

Dag ,  dunvottr,  I.  443.  —  Eilifs- 
søn,  IV.  142.  144.  146.  151. 

„Dagen",  Blad,  IV.  318. 

Dagfinn  Stallare,  IV.  167. 

Dahl,  Familie,    V.  145.  146.  159. 

Dahl,  Carl,  Degn,  III.  79.  — 
Christian  Lerche,  Stiftamtsskri- 
ver,  Justitsraad,  V,  132.  — 
Else,  Fru,  VI.  80.  -^  J.  K., 
Oberstlieutenant,  VI.  80.  — 
Jacob,  pers.  Kapellan,  HI.  82. 
—  Jonas  Davidsen,  Adjunkt, 
III.  84.  —  Nils  ariis  Alstrup, 
Sogneprest  til  Evindvik,  I.  551. 
VI.  79.  80.  —  Tobakspinder, 
L  106. 

Dal  i  Søndfjord,  Kirken  i,  II.  54. 

Dalarne,  L  138.  155. 

Dalbod,  Stedsnavn  i  Normandie, 
VL  245. 

Dalby,    norsk  Stedsnavn,    V.  80. 

-dale.  Stedsnavne  paa,  VI.  244. 

Dale  i  Nissedal,  IIL  162.  —  i 
Stadsbygden,  IL  134. 

Dale-Gudbrand,  IV.  139.  VI. 
404. 


Dalen  i  Laurdal,  III.  178. 
Dalerne  i  Brunkeberg  Sogn,   III. 

165.    —    i    Stavanger  Amt,  V. 

352. 
Dalinus,     Anders    Bentssøn,    Bi- 
skop i  Oslo,  V.  266.  VI.  319. 
Dalsbygden  i  Tolgen  Prestegjeld, 

II.  234.  235. 
Dals-Elven   i    Thelemarken,    III. 

175. 
Dalsland  i    Sverige,    I.    171.    V. 

188. 
Dancastre,  I.  449. 
Danelagen,  V.  57.  72.  74. 
Daneme  (Dani),  L  374.  375.  380. 

400.  401.    404.    409—412.    414. 

426.  428.    439.    451.    483.    484. 

II.    160—175.     261.    265.    268. 

271.    273.    278.    280.   284.  285. 

287-289. 
Danmark,  I.  7.  8.  16.  17.  32.  35. 

36.  39—41.    43.  44.  50.  77.  82. 

85.    88.    94.   99.  100.  113.  114. 

122—124.    136.    137.    139.  150. 

155.    180.    191.    193.    194.  211. 

216—218.   226.    234—236.  241. 

246.    253—255.    257.    365.  376. 

404.    413.    433.    444.    445.  449 

—451.     468.      IL      195.     266. 

271.    281.    283.    284.   332.  333. 

342.    344.    m.    75.    248—250. 

253.    282.    284—289.  294—300. 

351.    IV.    191.    192.    201.    213. 

214.    223.    228.    273.  318.  372. 

373.    408.    409.    425.   441.  442. 

448.    453.    454.    457.    459.  460. 

463—465.    467—469.   471.  478. 

479.    485.    V.    52—58.  61—63. 

67—69.  71—73.  75.  76.  78—80. 

90.97.  112.  118.  119.214—217. 

219.    220.    236.    238.    240.  243. 


REGISTER. 


447 


315.  318.  330.  338.  373.383.  384. 

VI.  1 6. 20—25. 28—33. 35. 36. 42. 

43.  52—54.  63.  64.  71.    73.  74. 

86.  89.  137.  201.  237.  251.  280. 

282.    298.    309.'    313.   318.  324. 

334.  339.  398—400. 
Danneskjold  -  Laurvig,     Christian 

Conrad,  Greve,    I.  53.  78.  542. 

II.  141.  145.   —    Ferd.  Anton, 

Greve,  II.  121. 
Danneskj  old  -  Samsøe ,    frederik , 

Greve,  II.  142.  145.  151. 
Danske    i    Norge,    V.    273.  —  i 

Rusland,  IV.  407  ff. 
Danzig,  I.  231.  V.  402.  404. 
Dardanelleme,  IV.  435. 
Darius  Hystaspis,  I.  366. 
Darjes,  Henr.  Joh.,  II.  118. 
Darre,  Slægt,  V.  159. 
Darre,  Nils  Stockfleth,  Major,   I. 

535.  536. 
Dass,  Anders,^  Sogneprest  til  Al- 
stahaug, IIL  277.  278.  —  Petter, 

Sogneprest   til   Alstahaug,   II. 

97—112.  III.  276—279. 
Daubeu(f),  Stedsnavn  i  Normandie, 

VI.  245. 
David,  Konge  af  Skotland,  III.  5. 
Daxon,  Dians  Søn,    I.    441.  442. 

460. 
Deaubeuf,  Stedsnavn  i  Normandie, 

V.  80. 

Debes,  Lucas,  Prest  i  Thorshavn, 
IV.  255.  258.  263.  267.  —  Ole 
Gløersen,  III.  80. 

Deicbman,  Bartholomæus,  Bi- 
skop,   n.    157.    IV.    394—399. 

VI.  61.  62.  —  Carl,  Assessor, 
VI.  58.  —  Peter,  Generalkrigs- 
kommissær,  II.  136.  140.  141. 
144. 


de  la  Barre,  Reinhold  Johan, 
Generallieutenant,  II.  198.  199. 
231—233.    235—239.   242.  243. 

248.  252.  257.  —  Robert  Fred- 
rik, Oberstlieutenant,  II.  258. 

de  la  Gardie,  M.  G.,  Greve,  VI. 
130. 

Delgado,  Cap,  V.  388. 

Delianos,  IV.  359.  361.  367.  368. 

de  risle,  fransk  Konsul  i  Gøte- 
borg, I.  241. 

Delmenhorst,  III.  237.  IV.  471. 

Delmenhorstske  Regiment,  IV. 
.476. 

Demeter,  Gudinde,  I.  312. 

Demetrios,  Helgen,  IV.  367.  368. 

Denowan,    Francis    Garden,    III. 

132.  133. 

Deppa,  Flod  i  Normandie,  VI.  239. 

Dervelden,  Familien,  IV.  432. 

des  Merciéi:es,  Joh.  Henr.,  Kon- 
ferentsraad,  VI.  43. 

des  Roches,  Jean  Blaise,  Histo- 
riker, VI.  39.  4a 

v.   Dessen,    nissisk    Admiral,    I. 

133.  141. 

Dessow,    preussisk    General,    VI. 

54. 
Deventer,  i  Holland,  II.  171.  HI. 

249.  V.  118.  345. 
Devonshire,  I.  412. 

Dexsiva,  gaelisk  Gudinde,  I.  334. 
Dian,  „Hellespontiemes"  Konge, 

I.  441.  442.  460.  —  Dian  (frg.^s 
Søn),  I.  441.  460. 

Diana,  den  keltiske,  I.  335. 

Dicuil,  II.  264.  286. 

Diedron,  svensk  Generaladjutant, 

II.  239. 

Dieppe,  V.  350.  VI.  239. 
Dieppedale,  i  Normandie,  VI.  244. 


448 


REGISTEB. 


Dietriclueii,  Oberstlieuteiuint,  IL 
247, 

Dijon,  L  422- 

Dike,  Ghidinde,  L  312. 

Dini«,  IV.  202. 

Dippendal,  Stedanavn,  VL  244. 

Dir,  varægisk  Høvding,  L  442.  443. 

Dirick  BartBkcr,  DI.  270.  280. 

Dirk  Sybrandz,  VL  261. 

Disbothvilla  (BouvUle),   VL  246. 

Dishington,  Job,  Marinelieute- 
nant,  VL  35. 

Ditmarsken,  V.  227.  —  Krig  i, 
V.  235.  255.  259. 

v.  Ditten,  Slægt,  V.  156. 

Dive  (Diva),  Flod  i  Normandie^ 
VL  239. 

Dixin,  I.  442. 

Djønne  i  Kinservik,  IL  81.  82. 

Dodainville  (Dodanevilla),  VL  246. 

Dohna,  Carl  August,  Gfreve,  II. 
225. 

Dokeanos,  IV.  366. 

Dokkedal,  Lars  Clirist.,  pers.  Ka- 
pellan, in.  84. 

Dolraer,  Jens,  Mag.,  IV.  118 — 
128.  V.  167.  —  Jens,  Sogne- 
prest til  Gjessing,  IV.  118. 

Don,  Flod  i  Rusland,  IV.  416. 
427.  450. 

Donald- Ban,  Konge  af  Skotland, 
III.  7—9. 

Donald  mac  Tadg,  III.  13. 15. 16. 

Donchad  mac  Flan,  irsk  Konge, 
IL  178. 

Donemouth,  II.  261.  262. 

Donker,  Henrik,  Forlægger  i  Am- 
sterdam, IV.  428. 

Dorchester,  IL  283. 

Dorestad,  I.  400.  401.  IL  280— 
282.  285. 


Dorothea  Christensdatter,  II.  386. 

—  Engebretsdatter,  II.  98.    — 
Olsdatter,  VL  81.  —  Samsons- 

j     datter  paa  Lillefosse,  II.  77. 
I  Dorpat,  VL  67. 

Dorph,  Christian,  Foged,  II.  129. 
143.    —  Hans,  Degn,    IIL  79. 

—  Nils,   Biskop   i   Christiania, 
IL  116.  130. 

Dorsetshire,  IL  263.  265. 

Dorthe  Erichsdatter,  II.  131. 

Douglas,  Gustav,  Greve,  Lands- 
høvding i  Westerbotten  og 
Lappmarken,  IV.  4.  5. 

Dover,  V.  380. 

Dovre,  Dovrefjeld,  II.  232.  IV. 
274.  276.  281.  284.  V.  28.  189. 
199. 

Down  i  Irland,  DI.  19.  —  St. 
Patricks  Kirke  i,  III.  19. 

Dragaasen,  II.  234.  236.  253. 

Dragseid,  VI.  287. 

Drakenberg,  Christian  Jacobsen, 
IL  151.  155. 

Drammen,  I.  70. 179.  lU.  ,45.  V. 
100.  101.  113.  114.  308.  318. 
319.  326.  337.  370.  VL  23. 
80.  318. 

Drams-Blven,  V.  301.  307.  316. 
317.  341. 

Dramsfjorden,  V.  316.  338. 

Drangedal,  IIL  162.  171. 

Dreyer,  Abraham,  Lagmand  i 
Throndhjem,  IV.  207.  VI.  46.  — 
Albert  Wilhelm ,  Prest  i  Trøg- 
8tad,IV.  397.  —  Eleonora  Sophie, 
VI.  46.  —  Emestine  Kunigunde, 
VI.  46.  —  KontroUør,  m.  Ul. 

Drivstuen,  II.  232. 

Dromainescclainn  i  Irland,  III. 
41.  42. 


REGISTER. 


449 


„Droniiingviken"    i    Fjære,     III. 

206. 
Drukken,  Paul,  Sorenskriver,  III. 

Drøbak,  V.  320.  VI.  25. 

Dublin,  I.  405.  418.  4()3.  484.  II. 
177—179.  321.  324.  III.  2.  12. 
13.  10—19.  31.  42. 

Du  Bordieu,  Major,  I.  249.  250. 
260.  303.  304, 

Dudo  af  St.  Quentin,  I.  416— 
419.  422—424.  452. 

Due,  Jacob,  Kaptein,  VI.  88. 

Diinkerker- Kapere,  V.  380.  381. 
VI.  11. 

Dunkii'ken,  VI.  8. 

During,  Lieutenant  i  russisk  Tje- 
neste, IV.  474.  —  Ernst  Fre- 
derich  v.,  Generallieutenant,  I. 
142.  IV.  474—476. 

Dufve  Skanse,  II.  200.  206. 
256. 

Duins,  Slag  ved,  VI.  ^86.  87. 

Dumbarton,  I.  413.  II.  322. 

Dumetius,  Ole,  Staldskriver,  III. 
80. 

Duna  (Dunaburg),  I.  442. 

Duncan,  Konge  af  Skotland,  III. 
5.  8.  9.  13. 

Dundee,  V.  315.  353. 

Duneyjar,  VI.  263.  264. 

Durham,- Kaptein,  IV.  195. 

Duroc,  fransk  General,  IV.  328. 

v.  Duros,  GFrevinde,  VI.  12. 

Duvall,  J.  D.,  Baron,  Generallieu- 
tenant, I.  117—121.  129—131. 
134.  139.  223. 

Dybwad,  Rasmus,  Kjøbmand,  I. 
297.  298.  II.  152. 

„Dyraar,  Det'store",  IV.  274. 

Dyre,  Mette  Iversdatter,  V.  243. 


Dyrstad,  Christen,  Lærer  i  Chri- 
stianssand,  III.  79.  —  Johan, 
Student,  III.  80. 

DøUevik,  V.  328. 

Dønnes  paa  Helgeland,  II.  71. 

Eadburg,  Offas  Datter,  II.  272. 
Eadmund,  Konge  i  Ostangeln,  I. 

414. 426.436.  440.  —  (Eatmund), 

St.,  II.  333. 
Ear,  germansk  Krigsgud,  I.  341, 
Ebbell,  Clemens,  III.  85. 
Ecambosc,  Stedsnavn  i  Normandie, 

VI.  244. 
Eckstorm,  Andreas,  Klokker,  III. 

83. 
Ecriquetuit  i  Normandie,  VI.  248. 
Eda  Skanse,    I.  18.  30.  169.  261. 
Edam,  V.  318. 
Edessa,  IV.  381. 
Edgar,  angelsachsisk  Konge,  VI. 

284.     —    Konge    af   Skotland, 

m.  5. 

Edinburgh,  III.  7.  V.  162. 
Edshult  i    Linkoping    Stift,    VI. 

281. 
Edvardsen,  Edvard,  se  Eiben.  — 

Otto,    Sogneprest   til    Manger, 

V.  173. 
Edward   I,    Konge    af  England, 

II.  333.  III.  8.   IV.    214—216. 

V.  86.      • 

Edzard    II,  Greve  af  Ostfrisland, 

VI.  48. 
Egdafylke,  VI.  370. 

Egede,  Hans,  Missionær,  V.  182. 

VI.  32. 
Egeria,  I.  311. 
Egge  i  Sogndal,  II.  50. 
Eggedals  Kirke  i  Sigdal,  VI,  82. 
Eggert  Tækker,  HI.  118.  120. 
30 


450 


REGISTER. 


Eggjardalir,  VI.  357. 

Egil  Askelssøn  paa  Forland,    IV. 

142.  151. 
Egilbert    (Odilbald),     Biskop     af 

Utrecht,  II.  171.  172. 
Eiben,  Edvard   Edvardsen,  Kon- 

rektor,    II.    183.    V.    167.    172.  i 

173.  182.  VI.  88.  I 

Eichstådt,    H.   H.,  General,    IV. 

311.  312. 
Eidanger  i  Bamle,  V.  328. 
Eide,  Gaard  i  Holden    Sogn,    V. 

329. 
Eideren,  I.  377.  456.  II.  285.  IV. 

466. 
Eidsberg  i  Smaalenene,    III.  138 

—140.  VI.  316. 
Eidsivathingsloven,  VI.  208.  341. 

343."   345.    347—350.    355.  358. 

362.  394.  395. 
Eldsten,     G-aard    i    Bergs    Sogn, 

Brunlanæs,   II.  386.  389.  390. 
Eidsvold,  V.  22.  VI.  406.  —  Kirke, 

VI.  348.  —  Verk,  V.  158. 
Eidza  i  Ryfylke,   II.  31.  III.  219 

—221.  IV.  184. 
Eilif     Arnessøn,    Erkebiskop    af 

Nidaros,    III.     378.     VI.    386. 

—  Brynjulfssøn,    II.    15.     17. 

—  Eilifssøn  af  Naustdal,  IV. 
179.  187.  221.  —  Gudrunssøn, 
Skald,  ni.  35.  —  Helgessøn 
af  Bjørgvin,  II.  81.  —  i  Naust- 
dal, IV.  165.  169.  170.  179. 
220.  —  Ragnvald  Jarls  Søn, 
IV.  377.  —  af  Vold,  IV.  163. 
164.  177. 

Einar  „å  Eyriim",  II.  1 1.  —  Fluga, 
Lendermand,  IV.  141.  — Eluga, 
Ridder,  V.  407.  —  paa  Hjor- 
dal,    II.    81.   —  litle,    Lender- j 


mand,  IV.  153.  156. ,—  Pinung, 
II.  34.  III.  234.  —  Thambé- 
skjelve,  IV.  137.  140.  141. 

Einarsfjord  paa  Grønland,  V.  '412. 
413.  416.  417. 

Eindride  (Endrit),  Arbeidskart,  II. 
301.  —  Arnfinnssøn,  IL  75.  — 
Botolfssøn,    IL   16.  40-43.  48.^ 
49.    —  Eirikssøn,     II.    37.    — 
Erlendssøn    af    Flaam,    IL   13. 

—  Erlendssøn  i  Hafslo,  IL  14. 

—  Erlendssøn,  Ridder,  IL  64— 
66.  74.  96.  —  fra  Gauldal,  IV. 
152.  —  Hvit  paa  Kvam,  II. 
39—43.  58.  —  Jonssøn,  Len- 
dermand, IV.  1&^.  —  Olafs- 
søn,  II.  35.  —  Simons  søn  paa 
Leikvin,  II.  85.  —  Skegg,  II. 
44.  —  Torve,  IV.  152.  —  unge, 

IV.  147.  151. 

Einersen,     Johan,     Sorenskriver, 

IIL  109. 
Einhard,  .L    373—375.    379.  453. 

IL  268.  269.  287.  288. 
Einstad    i    Lesje,    IV.    282.    287. 

297.  302. 
Eirene,  L'312. 
Eirik  se  Erik. 
v.    Eitzen,     Jens,     Klokker    paa 

Kongsberg,  IIL  82. 
Eivind  se  Eyvind. 
Eker,    L    124.    U.    157.  ni.  154. 

V.  106.  308—310.  VI.  318. 
Ekholmen  i  Venern,  I.  291. 
Ekolsund,  L  9.  15.  16.  21. 
Elben,  I.  375.  376.  378.  380.  404. 

437.  IL  285.  V.  85.  94.  122. 
Elbeu(f),  Stedsnavn  i  Normandie, 

VL  245. 
Elbing,  Erobringene,  IV.  457. 
Elgesæter,  IL  230.  VL  169. 


REGISTER. 


451 


Elieson,  Elias  Andreassøn,  pers. 
Kapellan,  II.  117.  130.  —  Iver, 
Kjøbmand,  II.  120.  —  Karen, 
(f.  Leuch),  II.  142.  —  Morten 
Leuch,  Assessor,  II.  131. 139.  — 
Peder,  Justitsraad,  II.  155.  156. 

Elin  Bjarnesdatter,  II.  94.  — 
Ivarsdatter,  II.  96.  —  Thores- 
datter,  IV.  180.  —  Vilhjalms- 
datter,  IL  15—17.  43.  48. 

Eline  Eiriksdatter,  II.  67. 

Elisabeth,  Dronning  af  England, 
V.  382—384.  —  Keiserinde  af 
Rusland,  IV.  437.  449.  459. 
467.  —  dansk  Prindsesse,  Fre- 
derik I's  Datter,  V.  260. 

Ella,  Konge  i.  Northumberland, 
L  412.  426.  435—437.  448.  461. 
462. 

EUef  Kolstad,  V.  26. 

Elling  Bø,  V.  27. 

EUingaard,  VI.  85.  89. 

ElUnkilen  i  Onsø,  V.  331.  332. 
336. 

Elliot,  Hugh,    engelsk    Gesandt  i 
Kjøbenhavn,    L  157.  159.  160. 
165—167.  243. 
'  EUum-Syssel  i  Sønderjylland, .  VI. 
400. 

Else  Andersdatter  Berg,  VI.  81. 
—  Enke,  IL  136. 

Elstrude,  Grev  Arnulf  Ps  Datter, 
IL  163. 

Elvedalen,  IV.  210. 

Elverum,  VL  357. 

Ely,  Familien,  V.  159. 

Emahusen,  Jens  Henrik,  Major, 
n.  201.  205.  242.  256. 

Emaus,  ved  Bergen,  V.  130. 

Embdinger,  And.,  II.  119. 

Emden,  VL  48.  50.  51.  53. 


Emmerstad,  V.  320. 

Emmo,  Biskop  of  Noyop,  I.  407. 

417.  419.  420. 
Enaelven,  II.  255. 
Enare,  IV.  4. 
Enbogen,  Gaard  i  Jemteland,  IL 

255.  257, 
Enebak,  IIL  138—140. 
Engebret    Flindal,     V.     48.     — 

Flyen,    V.    25.    —    Lunke,    V. 

11.  —  Opsal,  V.  25. 
Engelbert    von    Steege,  Spinde- 

mester,  IIL  388. 
Engelbrekt    Engelbrektsson,     V. 

252.  —  Madssøn,  Sogneprest  til 

Urskoug,  V.  13.  —  Stefanssøn, 

IL  54.  55. 
Engelbreth,    W.    Fr.,     Provst    i 

Lydersløv,  IV.  323. 
Engelhardt,    Nicolai,    Sogneprest 

til  Oddemæs,  IIL  80.  —  Simon 

Jacob,  Konsumptionsinspektør, 

IIL  80. 
Engelhart,    Hans,    Stiftsprovst    i 

Christianssand,  III.  51. 
Engelholm,  paa  Sjælland,  V.  114. 
Engelstoft,    Laurids,   Konferents- 

raad,  IV.  306.  307. 
Engervandet   i   Bærum,    V.   223. 

224. 
v.  Engestrom,   L.,  Greve,  I.  231. 
England,    L   83.    100.    165.    166. 

195.    216.    226.    248.    335.  406. 

407.    411—413.    420.    421.  424. 

426.    429.    432.    435.  448—450. 

461.    462.    484.     IL    177.    178. 

195.    261—267.    269.  272—277. 

284.    285.    332—336..  IIL     4. 

357—359.    361.    IV.    189.    190. 

214.    215.    219.    273.    409.  434. 

435.    465.    483.    V.   52.  58.  60. 
30* 


452 


BEGUTTER. 


02.    05.    dl.  (J%.  71.  T:^.  74.  ^i. 

^7.    01.    03— li.v.  112.  110.  129. 

240.    247.  25.7.  2W}.  287.  208— 

y/MK    315.    310.    344.    345.  380. 

3M.    380.    300.    VL    7.  10.  11. 

21.    20.    35.    53.    55.    1.53.  17.5. 

177—170.    180.    100.    103.  108. 

251.    255.    250.    273.    277.  283. 

284.    200.    207.    300.    304.  305.  • 

330.   ;580.    403.    412.  414—418. 
Englændere,    V.  380.   —  paa  Is- ' 

land,  V.  24^J.  240.  —  i  Norge, 

V.  273.  305.  —  i  Rusland,  IV.  j 

40K  410.  j 

Enhard,AnnaIi«t,  I.  370.  IL  287.  i 

2^K  i 

Eningdal»  Hogn,  VL  342. 
Enkhuysen,  V.  382.  | 

Ennignup,  I.  308.  452.  i 

van  Ephing,  Jørgen,  IV.  202. 
v.  Eppendorf,    Heinrich,    V.  231. 

257. 
Epta,  Flod  i  Normandie,  VL  239. 
Erdalen,  V.  190.  19^. 
Erdman,  Hans  Jacob,  Sogneprest 

til  Haaland,  XXL  51.  78. 
Erenginl   Eilifseøn,   Raadmand    i 

Bergen,  IL  17. 
Erichsen,  Jens,  Visitør,    III.    81. 

—  Ole,  Manuduktør,  III.  81. 
Ericus  Olai,  Historiker,  V.  242. 
Erik    (Eirik)    Amundssøn,    Lag- 

mand  i  Throndhjem,  IL  70.  — 
Arnoflsøn,  Lendermand,  IV.  153. 

—  Blodøxes  Sønner,   VL  277. 

—  Einarssøn,  IL  27.  —  Erke- 
bisp .af  Nidaros,  IV.  200.  VI. 
IHl.  —  Erlendssøn  Bokke  paa 
Pinnen,  IL  12.  14.  45.  58.  — 
Glipping,  Konge    af  Danmark, 

IL  wm.  m\\  —  auttu,  v.  25. 


—  Helden.  V.  33.  —  den  hel- 
lige, Konge  af  Sverige.  U. 
370.  —  Jonssøn  Moen,  VL  315, 

—  Jonssøn  Moen  den  yDgre, 
VL  31.5.  —  Kolstad,  V.  11.  24, 
27.  28.  48.  —  Konge  paa  Hor- 
deland,IL  319.320.  —  Kongs- 
Bøn,  rV.  157.  1,50.  —  Lam,. 
Konge  af  Danmark,  L  457.  — 
Lauk  (Spiknevssøn?),  LV,  154* 
150.  —  Magnnssøn^  Konge  af 
Norge,   n.    57.    9(J.    370.     UL 

221.  IV.    171.    210.    212—218. 

222.  220.  227.  248—251.  V, 
84.  95.  143.  144.  —  Magnus- 
søn,  svensk  Hertug,  V.  134, 
138.  —  Morkind,  V.  48.  — 
Olsen,  Sogneprest  til  Voss,  V. 
175.  —  Olufssøn  (Smaasvend),. 
Borgermester  i  Oslo,  VI.   325. 

—  af  Pommern,  Unionskonge, 
IL  02.  338—370.  IV.  2.  V.  103, 
252.  —  Spangerud,  V.  20.  ^ 
Stilk,  IV.  103.  104.  177.  — 
Thordssøn,  IL  44.  —  Vedrhat, 
Ragnar  Lodbroks  Søn,  I.  440. 
441.  405.  —  Vilhjalmssøn  af 
Torge,  IL  10.  IV.  183. 

EriksQord  paa  Grønland,  V.  412, 
413.  417. 

Erinyerne,  I.  321.  322.  328. 

Erland  Flyen,  V.  25.  —  Olstad,. 
V.  8.  0.  20.  —  Skrinde,  V.  11, 
34. 

Erlend  Amessøn,  IL  22.  —  Blese 
Kaaressøn,  II.  14.  —  Eindri- 
dessøn  af  Losna,  Rigsraad,  II. 
64—08.  75.  III.  115.  —  af 
Gerde,  IV.  139.  —  Karlshoveds- 
søn,  IL  13.  45.  —  Philippus- 
søn    af    Losna,    Rigsraad,    IL 


EEGLSTER. 


453 


<)0— 64.  —  Raud,  IV.  165.  166. 
169.  179.  —  Silfestssøn,  II. 
50.  53.  —  paa  Slinde,  IL  50.  — 
Thorfinnssøn,  Orknøjarl,  III.  2. 
:Erling  Alfssøn  af  Thornberg,  IV. 
164.  165.  169—171.  173.  177. 
179.  248.  V.  138.  —  Astrid 
Eoedatters  Søn,  IV.  267.  268. 
272.  —  Erlendasøn,  Orknøjarl, 
III.  2.  —  Haldorssøn  paa  Ger- 
deskval,    II.    34.    —    Isakssøn, 

II.  41.    —  Ivarssøn  af  Bjarkø, 

III.  217.    IV.    165.    166.     169. 

179.  —   Josefssøn   paa   Ottar, 
•  II.  45.  —  Ornissøn    paa  Beile, 

II.    36.    —    Omiasøn    Skakke, 

IV.  146.  151.  152.  155.  173. 
1^61.  262.  V.  189.  199.  —  Sig- 
livatssøn  i  Hudrum,  II.  51.  — 
Skjalgssøn  paa  Sole,  IV.  133. 
139.  —  Steinvæg,  IV.  176.  — 
Vidkunnssøn  af  Bjarkø,  IV. 
148.  153.  —  Vidkunnssøn,  Drot- 
sete,  IL  56.  IIL  213.  214.  IV. 

180.  182.  V.  89.  137.  —  paa 
Vinje,  n.  30.  37. 

Erlund,  Christian,  VI.  42. 

Escraketuit  (Ecriquetuit)  i  Nor- 
mandie, VI.  248. 

Esketot  i  Normandie,  VI.  248. 

Eskimoeme,  V.  393. 

Esrom,  IL  146. 

v.  Essen,  Oberstlieutenant,  IL  198. 

Estenelunda  (Etalonde)  i  Nor- 
mandie, VI.  248. 

Esterne,  I.  374. 

„Estotilandia«,  V.  398.  399. 

Estrebeuf,  VL  245. 

Etaintoft  i  Normandie,  V.  79. 

Etalonde(s)  i  Normandie,  V.  62. 
VL  248. 


Etohague   i  Normandie,  VL  244. 

Etruskerne,  L  311.  361. 

Eu  i  Normandie,  VL  239. 

Eunomia,  I.  312. 

Eure,  Flod  i  Normandie,  VL 
239. 

Evanger  paa  Voss,  IL  38. 

Evangervandet  paa  Voss,  V.  164. 

Evenstad,  Ole,  Lensmand,  I.  546. 

Evje,  Gaard  i  Smaalenene,  V. 
153. 

Evjesund,  V.  331. 

Evreux  i  Normandie,  VI.  239.    . 

Ewald,  Johaimes,  iV.  468. 

Bwert  &  Sons,  LEI.  132.  134. 

Eyduns  rima,  IV.  244.  245. 

Eyjardalså,  IL  382. 

Eymundr  askaspillir,  I.  475. 

Eynafylki,  VL  394. 

Eyolf  Haldorssøn,  IL  33. 

Ey stein  Asgnmssøn,  Skald,  IIL 
27.  29.  33.  —  Aslakssøn,  Bi- 
skop af  Oslo,  II.  355.  356. 
359—361.  VL  348.  —  Bele, 
svensk  Konge,  I.  465.  —  Erke- 
biskop af  Nidaros,  VL  163.  164. 
169.  170.  176—178.  181.  183. 
184.  186.  191.  193.  195.  197— 
201.  252.  255.  258.  —  Fret, 
V.  406.  —  Haraldssøn,  Konge 
af  Norge,  IV.  149.  —  Isaks- 
søn Mugga,  IL  40—42.  58.  — 
Ivarssøn,  IL  92.  93.  —  Mag- 
nussøn,  Norges  Konge,  IV. 
143.  144.  152.  —  Orre,  IV.  141. 

—  Ragnvaldssøn,  Lendermand, 
IV.  159.  —  Valdasøn,  IIL  35. 
36. 

Eyvind  Bjømssøn,  IL  328.  — 
Normannerkonge,    I.    413.  414. 

—  Sigurdssøn,  IL  18.  32. 


454 


REGISTER. 


Eyvor  Gautesdatter,  III.  217.  219. 
220.  IV.  184. 

Faaberg  i  Gudbrandsdalen,  V.  18. 

19.  49.  —  :K:apeI,  VI.  292. 
Faanetdalen,  II.  210. 
Faber,    svensk    Major,    II.    215. 

IV.  402. 

Fagel,  Frants,  VI.  20. 

Falbe,  C.  G.  L.,  Frk.,  IV.  841. 
.  Fsilch,   Johan,   dansk   Søofficer   i 
russisk   Tjeneste,   IV.    448.    — 
svensk  Kaptein,  II.  222. 

Falck,  fra  Nøtterø,  I.  106.  — 
Kjøbmand  i  Throndhjem,  I. 
222. 

Falckenberg ,  Melchior ,  svensk 
Oberst,  IV.  388—390.  392.  395. 

Falenkam,  Peder,  Klokker  i  Aren- 
dal, III.  82. 

Falkenberg,  III.  119. 

Falkenberg,  Mathias,  Student,  III. 
80. 

Falkener,  Adrian,  Borgermester  i 
Throndhjem,  V.  162.  —  Anne, 

V.  162. 

Falkenskiold,  •  Seneca  Otto,  Gene- 
ralmajor, I.  103.  104.  II.  155. 
IV.  474.  476.  477. 

Falkoping,  II.  342. 

Falsen,  Slægt,  V.  151. 

Falsen,  Chr.  M.  de,  Kqnferents- 
raad,  Justitiarius,  I.  73.  —  Chr. 
M.,  Stiftamtmand,  V.  269— 
271.  —  (Søn  af  frg.),  V.  270. 
—  Enevold  de,  Etatsraad,  I. 
68.  73.  493.  495.  501.  503.  505. 
IV.  323. 

Falster,  VI.  400. 

Falster,  Christian,  Rektor,  VI. 
.59—61. 


Fane  i  Nordhordland,  V.  132.  — 
Kirke,  II.  296. 

Fantoft,  Gaard  ved  Bergen,  V. 
132—134. 

Farsonius,  Familienavn,  VI.  309.. 

Farsund,  III.  91.  109. 

Farthegn  Matssøn,  II.  75.  —  Phi- 
lippussøn,  II.  74.  75.  —  Sam- 
sonssøn  paa  Storlinge,  II.  77. 

Fasting,  Claus,  Borgermester  i 
Bergen,  VI.  11.-  —  russisk 
Marinekaptein,  IV.  449.  —  Pe- 
ter Jacob,  Contreadmii*al,  IV.- 
472.  473. 

Fayal  (Azoriske  Øer),  V.  388. 

Fécamp  i  Normandie,  VI.  240. 

Fedder,  Hans,  IV.  202. 

Feddersen,  Familienavn,  VI.  309. 
—  Ditlevine,  Fru,  II..  149.  — 
Nicolai,  Præsident  i  Christiania,. 
II.  145.  V.  262.  —  Nicolai  (Søn 
af  frg.),  II.  149. 

Fehmann,  Peter,  Præsident  i 
Throndhjem,  II.  122. 

-fell.  Stedsnavne  paa,  V.  72. 

Femmer,  Carl,  Præsident  i  Chri-^ 
stianssand,  III.  80.  —  Chri- 
stopher, Hører  i  Christian ssand,. 
in.  82.  —  Hans,  Hører  i  Chri-^ 
stianssand,  III.  82.  —  Hans,, 
res.  Kapellan,  III.  83.  —  Ni-^ 
colai,  Justitsraad,  Rektor,  III. 
76.  77.  79.  83.  86. 

Femmilsskoven  i  Tyldalen,  11^ 
238. 

Feodor  Alexejewitsch,  Czar  af  Rus- 
land, IV.  417. 

Feradhach,  irsk  Konge,  I.  364. 

Ferring  Prestegaard  i  Jylland , 
Vi.  78. 

Ferry,  Familie,  V.  159. 


REGISTER, 


455 


de  Ferry,  Anna,  IV.  431.   —  L., 

Lieutenant,  II.  227.    —  Peter, 

Oberst,  IV.  431. 
v.  Fersen,  Axel,  G^reve,  I.  38.  39. 
Fetsund,  III.  139. 
Fick,  Heinrich,  IV.  451. 
Fickler,  Joh.  Bapt.,  V.  402—405. 
v.  Fieandt,  svensk  Major,  II.  251. 
Fien,  Ulrik   Fredr.,    Oberstlieute- 

nant,  II.  211. 
Fienn,  Johan,  V.  312. 
Filbec  i  Normandie,  VI.  241. 
Fillefjeld,    IH.  140.    V.  189.  199. 

205. 
Finch  (Finx),  VI.  41.  42. 
Finch,    engelsk  Gesandt   i  Haag, 

VI.  55. 
Findalen  i  Sætersdalen,  IV.  208. 
Finde,   Per,  Kannik  i  Stavanger, 

II.  298. 
Fine  (?),  II.  142. 
de  Fine,  Arnold,  Biskop  i  Thrond- 

hjem,  V.  16()— His.  VI.  92.  — 

Søren,  Hører  i  Bergen,  II.  183. 
Finian,   St.,  VI.  285. 
Finland,    I.  37.  83.  98.    118.  129. 

138.  197.  222.  223.  260.  II. 
194.  197.  199.  IV.  410.  420. 
4(56.  479.  481. 

Finmarken,    III.    283.    356.    IV. 

1—19.  191.  193.  196.  463.  492. 

V.  347.  352.  387.  388.    VI.  32. 

08.  136—155. 
FinnAmessøn  paa  Austraat,  IV. 

139.  141.  —  Gautssøn  af  Mel, 
II.  93.  IV.  164.  165.  170.  172. 
174.  178.  185.  —  Ogmundssøn 
af  Hestbø,  IV.  182.  184.  V.  89. 
—  Sigurdssøn,  Sogneprest  til 
Tønsberg,  VI.  311—314. 

Finnen,  Gaard  paa  Voss,  II.  10 — 


12.  14.  15.  18—21.    43.  49.  75. 
Finnen-Ætten,  IL  6.  8.  10—21. 
Finner  (cfr.  Lapper).  I.  439.  451. 

IV.  192.  V.  76.  —   i   Rusland, 

IV.  410. 
Finske  Bugt,  IV.  465. 
Fintin,  Mickel,   Kirkeyærge,   III. 

271. 
Firdafylke  (cfr.  Fjordene),  IV.  131. 

133.    134.  139.  V.  66.  VL  373. 

376. 
Fiscamnum  (Fécamp)  i  Normandie, 

VL  240. 
Fisker,  Kaptein-Lieutenant,  I.  1 08. 
Fjaagesand,     Gaard    i    Kviteseid, 

IIL  159. 
Fjallar,  Prest  paa  Øy  stu  syn,    IL 

37. 
Fjelde  i  Gjerpen,  III.  154. 
Fjone  i  Nissedal,  III.  161.  162. 
Fjordene,  VI.  376. 
Fjære  i  Nedenæs,    III.  206.  207. 

—  Gravstenfra,  IIL  206—222. 

IV.    221.    —    Gaard    i   Solum, 

IIL   157. 
Fjærestranden  i  Solum,  IIL  157. 
Fjærlandsfjorden,  V.  205. 
Flåa  i  S.  Throndhjems  Amt,    IL 

231. 
Flaam  i  Aurland,  IL   13.  V.  195. 

196.  201.  202.  207.    —    i  Flaa- 

bygden,  IIL  158. 
Fladeby,  Gaard  i  Enebak,  I.  250. 

496. 
Fladeland   i    Vraadal,    III.    162. 

163. 
Fladstrand,  V.  409. 
Flagestad,  Gaard  i  Lesje,  IV.  280. 
Flaksvandet,  IIL  97. 
Flandern,    L  400.  402.  H.  162— 

170.  268.  270.  285.  V.  61.  286. 


456 


BEOISTER. 


344.  VI.  11.242.  244—246.248. 

Flate,  (raard  i  Grindheim,  IL  11. 

Flauvrenne,  Johan,  V.  312. 

Fleischer,  Johan  Didrik,  Greneral- 
auditør,  II.  144.  —  Johan  Seck- 
mann,  Sorenskriver,  V.  186.  — 
Lor  ents  Holmer,  Generalaudi- 
tør,  IL  117.  118.  131. 

Flekkefjord,  L  242.  UL  74.  V. 
332.  333. 

Flekkerø,  V.  119.  36r>.  —  Kastel, 
IIL  61 —6r». 

Flekstveit  i  Laurdal,  IIL  166. 

Flemencvilla,  i  Normandie,  VI. 
■   247. 

Fleming,  Ætten,  IL  68.  69. 

Fleming,  Bo,  Rigsraad,  II.  68. 
69.  72.  IIL  115.  —  Herman, 
Væbner,  II.  69.  —  Ivar,  Væb- 
ner,  II.  68.  69.  —  Joakim, 
Rigsraad,  IL  69.  —  Margrete 
Bosdatter,  IL  72.  —  Peter,  IL 
69. 

Flemløse,  Peder  Jakobssøn,  Læge, 
VI.  320. 

Flenaburg,  L  247. 

Fleskum,  G^aard  i  Bærum.  IIL 
138. 

-flet.  Stedsnavne  paa,  VI.  244. 

-fleu,  Stedsnavne  paa,  VI.  244. 

-fleur,  Stedsnavne  paa,  VI.  244. 

Fleury,  Kloster,  I.  40.').  IL  322. 

Flitte,  Gaard  i  Dovre,  V.  28. 

Flocilvilla  (Floville),  VI.  246. 

Flor  (Floer),  Henrik,  Hytteskriver, 
II.  234.  23.').  237.  —  Laurits 
Frantssøn,  S  ogneprest  til  Nanne- 
stad, VI.  312.  —  Martin  Richard, 
Overlærer,  L  .")33. 534.  536—539. 

Florida,  V.  388. 

-flot,  Stedsnavne  paa,  VI.  244. 


Floten,  Kjøbmand  i  Utrecht,  VI.  36. 
Flotom  an  villa,    i   Normandie,  VL 

247. 
v.    Flotow,     Chr.    Ludw.    Wilh., 

Kammerjunker,  IL  137.  139. 
Floville,  VL  246. 
-flue,  Stedsnavne  paa,  VL  244. 
Flykse-Helle  i  Laurdal,  III.  168. 
Fløan  Kirke,  VI.  292. 
Fløen  ved  Bergen,  V.  128. 
Fog,  Familie,  IV.  440. 
Fog,     Jens,     res.     Kapellan    paa 

Hitterøen,    IIL   78.    —  Johan- 
.  nes,  Klokker,  III.  79. 
Fogh,  svensk  Kaptein,  III.  129. 
Fokstuen,    Fjeldstue   paa   Dovre, 

II.  232. 
Foland,   Stedsnavn,  VL  243. 
Folangr,  V.  223. 
•Folckersahm,  Familie,  V.   146. 
Folckersara,  Generalinde,  IV.  3 W. 

395. 
Folder,  Erik  Olufssøn,  VL  324. 
Folkungeætten,  V.  137. 
Follo,    iV.  211.    V.  83.  107.  311. 

319.  320.  327.  331.  335.  337. 
Fontainebleau,  V.  120. 
v.  Fontenelle,  Broklæge,  I.  283. 
Fontenelles,  i  Frankrige,  I.  404. 
Forbygden   i  Stjørdalen,   II.  208. 

210.  225.  241. 
-force,  Stedsnavne  paa,  V.  72. 
Fordahl,    Anders,    Lærer  i  Ohri- 

stianssand,  III.  78.    —  Henrik, 

res.  Kapellan  til  Oddemæs,  III. 

79.  —  Jørgen,  Degn  til   Holt, 

IIL  79. 
Fordun,  skotsk  Historiker,  III.  7.9. 
Formetot  i  Normandie,  VL  248. 
Fomtupt     (Fantoft),     Gaard   ved 

Bergen,  V.  132.  134. 


REGISTER. 


457 


Forstamtet  i  Norge,  V.  262. 

Forsvik  i  Vadsbo  Herred,  V.  108. 

Fosen,  II.  230.  V.  357.  359.  362. 

Fosnæs  ved  Tønsberg,  II.  69. 

Foss  (Fossesholm)  i  Eker,  V. 
107.  309.  310.  317.  —  iHjæbne- 
land,  II.  31.  —  Nedre,  Gaard 
ved  Christiania,  II.  141. 

Foss,    Anders,    Biskop  i  Bergen, 

V.  260.  —  Johan,  Degn,  III. 
80.  —  Niels,  Etatsraad,  VL  66. 

Fossum,    Graard  i  Horg,  II.  ^51. 

—  Jernverk,    I.    228.  HL  154. 

—  Kobberverk,  IV.  282. 
Framery,    Pierre,    Greneralkonsul, 

III.  63. 
Framnes,    VI.    410.  —  skipreida, 

VL  372. 
Franc,    svensk    Statssekretær,    I. 

242.  302. 
Franckenau,   Or.  E.  F.,  Sekretær, 

III.  267. 
Franker,    I.    367.    375.    380.  404. 

406.    415.    428.     H.    269.    271. 

284.    VI.    238.    240—242.    246. 

247.  249.  —  de  ripn ariske,  VI. 

242.  —  de  saliske,  VL  242. 
Frankfurt  a.  M.  VI.  332. 
Frankrige,  1.  231.   406.  408.  409. 

418.    421—423.    429.    482.  483. 

n.  371.  IIL  207.  IV.  189.190. 

215.    216.    220.    224.   225.  434. 

465.    468.   V.    69.    76.  78.  227. 

236.    312.    317.    344.    345.  390. 

VI.  9.  10.  21.  55.  169.  190. 
238—240.  242—246.  273.  298. 
299.  404. 

Franskmænd,  III.  32. 

Frants  I,  Konge .  af  Frankrige,  V, 

119. 
Frauna  Kirke,  VI.  348. 


Frasersborough  i  Skotlaird,  V.  356. 

Fraxinet  i  Provence^,  I.  481. 

Frebergsvik   i   Nykirke,    V.    321. 
322. 

Frederik  I,  Konge  af  Danmark 
og  Norge,  IIL  U6.  V.  105. 
117.  129.  227.  —  II,  Konge  af 
Danmark  og  Norge,  II.  389. 
IIL  156.  248.  284.  IV.  ,201. 
247.  VL  324.  —  III,  Konge 
af  Danmark  og  Norge,  III.  ' 
249.  253.  IV.  114.  119.  303, 
441.  V.  12.  VL  31.  98.  1.56.  — 
rV,  Konge  af  Danmark  og 
Norge,  IIL  66.  255.  IV.  1.  2. 
6.  9.  207,  325.  448.  452.  459. 
460.  465.  VL  7.  8.  16.  17."  21. 
28.  30.  39.  43.  46.  47.  50.  57. 
61.  68.  —  V,  Konge  af  Dan- 
mark og  Norge,  III.  260.  265. 

IV.  314.  326.  452.  469.  —  VI, 
Konge  af  Danmark  og  Norge, 
L  39.  99.  106.  114.  115.  117 
—120.  131.  134.  141.  143.  154. 
155.  166.  178.  179.  211.  IL 
147.  IIL  110.  IV.  311—318. 
324.    327.    331.   333.   340.   481. 

V.  409.  410.  —  II,  Konge  af 
Preussen,  IV  468.  477.  VI.  54. 
—  Arveprinds  til  Danmark  og 
Norge,  I.  104.  258.  IL  153. 
rV.  312.  315.  316.  326.  472.  — 
Prinds  af  Hessen  (Konge  af 
Sverige),  IL  248.  IV.  458.  — 
Prinds  af  Hessen,  I.  100.  102. 
104.  105.  120.  143. —  Prinds  af 
Hessen,  VI.  67.  —  Christian, 
dansk  Prinds,  Frederik  I  Vs  Søn, 
VI:  27.  —  Christian,  Hertug 
af  Augustenborg,  IIL  44.  IV. 
326.  330.  333.  —  Henrik,  Prinds  ' 


458 


REGISTER. 


af  Oranien,  VI.  8().  --  Wilhelm 
I^  Konge  af  Preussen,  IV.  468. 
VI.  r)3.  —  StyrkaarsBøn,  II.  44. 
Frederikshald,  21.  69.  92.  102. 
109.  145.  146.  227.  292.  296. 
299.  304.  II.  133.  231.  III.  50. 

V.  27.  29.  418. 
frederikshavn,  I.   120. 
Frederiksholm  Fæstning,  III.  109. 
Erederiksstad,   I.    77.    81.  85.  95. 

102.    106.    107.    109.  114—116. 

lis.    120.    129.    141.    146.  193. 

214.    239.    249.    256.    283.  289. 

292.  293.  296.  II.  140.  IV.  388. 

390.  393.  395.  V.  315.  316.  327. 

336.  342. 
Frederikssten,    I.    116.    173.   246. 

II.  248. 
Frederiksvæm,  I.  32.  68. 139.  179. 

214.  248.  249.  289.  292.  III.  65. 
Frederus,  Joh.,  Professor  i  Rostock, 

VI.  325—327.  330. 
Fredrikshamn,  I.  37. 

Frende,  Døbenavn,  VI.  309.  — 
Familienavn,  VI.  309. 

Frende,  Laurits  Nilssøn  (Kloster- 
Lasse),  VI.  307—313.  —  Nils, 
VI.  309. 

Frendeson,  Nils  Jørgenssøn,  Skip- 
per, VI.  308.  309. 

Frendeson(ius),  Familienavn,  VI. 
308.  309.  314. 

Frendesonius,  Else  Sakariasdatter, 
VI.  314.  —  Sakarias  Søvrens- 
søn,  Sogneprest  til  Faaberg, 
VI.  314.  —  Samuel  Sakarias- 
søn,  VI.  314. 

Fresvik  i  Sogn,  II.  35. 

Frey,  Gud,  I.  314. 

Friderichsen,  Jacob,  Sogneprest 
til  Søgne,  HL  85. 


„Fridericu8    Rex**,   svensk   Ostin- 

diefarer,  VI.  29. 
Fridlev,    Ragnar   Lodbroks    Søn, 

I.  463. 
Fridrek  Køna,  IV.  151. 
Fridthjof  den  frøkne,  VI.  410. 
Friis,  Christian,  til  Borrcby,  Kants- 

ler,    II.   388.   IV.  307.  340.  V. 

261.  —  Christian,  til  Kragerup, 
Kantsler,  IV.  340.  —  Johan, 
til  Hesselager,  Kantsler,  V.  105. 
—  Peder  Olaussøn,  V.  166. 177. 
178.  258.  271.  308.  406.  VI. 
307.  —  Povel,  Sogneprest  til 
Lom,  IV.  286.  —  Samuel,  Sog- 
neprest til  Kvinesdal,  III.  77. 

Friland,  Stedsnavn,  VI.  243. 
Frille,  Eggert,  Rigsraad,  V.  284. 
Frimann,  Christopher,  V.  178. 
Friserne,    I.    403.    412.   427.  453. 

454.  n.  175.  284. 
Frisius,  Laurent,  V.  403. 
Frisland,  376.  379.  381.  388.  401 

—404.  412.  415.  420.  421.  424. 

426.    427.    432.    433.    453.  454. 

IL    161.    171—173.     175.    261. 

262.  268—270.  278—285.  III. 
252.  V.  94.  VL  71. 

„Frisland«  (o:  Grønland),  V.  397 

—399.  VL  138. 
Fritsø,    IL    387.    388.    III.    269. 

rV.  453. 
Fritzner,   Magnus  Christian,  Kap- 

teinlieutenant,  II.  229.  " 
Frobisher,  Mart,  engelsk  Søfarer, 

V.  397. 
Frode,  dansk  Konge,  I.  393.  395. 

396. 398. 452.  —  Fredegod,  L  314. 
Frolen  i  Selbo,  IL  253. 
From,    Ulrik     Fredr.,   Etatsraad^ 

Justitiarius,  IL  127.  131. 


REGISTER. 


45» 


Fron  i  Gudbrandsdalen,  V.  17. 
—    Prestegaard,    IV.    289.    V. 

r>.  7.  8. 

Frondalen,  V.  202.  213. 

Frostathing,  VI.  .230. 

Frostathingslagen,  VI.  344.  359. 
388.  396. 

Frostathingsloven,  VI.  203—235. 
364.  387—390.  393.  396.  — 
Codex  Resenianus,  VI.  203. 
204.  214.  216.  217.  219—221. 
224.  226—228.  231.  234. 

Frosten,  VI.  390. 

Frø,  svensk  Konge,  I.  464. 

Frøsøen  i  Jemteland,  II.  200. 

Fuchs,  Gleorg  Conrad,  Prokura- 
tor, ni.  79. 

Fiirsteuberg,  Inger  Worm,  V. 
183.  —  Paul  Jacob,  Prokura- 
tor, V.  183.    • 

Fulham,  I.  415. 

Funck,  Baron,  svensk  Oberstlieu- 
tenant,  I.  42.  48. 

Funden,  Gaard  i  Store-Nes. 

Funk,'  Manderup  Nilsen,  Soren- 
skriver, V.  183. 

Funtin,  Mikel,  Raadmand  i  Oslo, 
VI.  317. 

Fyen,  IV.  194.  VI.  400. 

„Fyen",  Linieskib,  I.  286. 

Fyhn,  Politimester,  II.  149.  152. 

v.  Fyhren,  Henrich,  III.  81. 

Fyljadalen  i  Thelemarken,  III. 
158. 

van  Fyren,  Effuert,  Borger  i 
Bergen,  III.  81. 

Fyrisdal  i  Thelemarken,  III.  177. 
178.  180. 

Fyrisvandet,  III.  173.  175. 

Fædder,  Johan,  Kapellan,  III.  82. 
—  Nils,  VI.  309. 


I  Fæddersen,  Mats,  VI.  309. 
'  Færder,  I.  213. 

I  Færen  Vand  i  Meråker,    II.  209. 
•  Færøerne,   II.   67.  286.  296.  325. 

IV.    190.    209.    230.    253—255. 

257—259.    261.    262.  264—267. 

269—272.  V.    68.  82.  387.   VL 

32. 
Føyn,    Hans   Kristenssøn,  Kjøb- 

mand,  I.  106—109. 

Gaara   i    Bø,    Thelemarken,    IIL 

181. 
G-aarman,  Johan,  Landkommissa- 

rius,  V.  3.   12. 
Gaasedal  paa  Vaagø  (Færøenfe),. 

IV.  257. 
Gabel,  Christian  Carl,    Overkrigs- 

sekretær,  IV.  457.  —  Frederik, 

Vice-Statholder,  IV.  387. 
Gad,  Heming,  Biskop,    V.   238— 

244. 
Gadolin,     svensk    Lieutenant,     I. 

248. 
Gtihler,  Generaladjutant  i  russisk 

Tjeneste,    IV.    474.    —   Peter 

Elias,  Generallieutenant,  II.  142. 

144.  146.  153—155.  IV.  309. 
Gaffron,    Adam    Abraham,  Gene- 
ralmajor, IL  248.  252. 
Galaherad,  VI.  357.  392. 
Galde,  Slægt,  V.  145.  146. 
Galde,  Karine,    IL  387.  IIL  270. 

276.    —  Oluf,  IIL  276. 
Galfrid  af  Monmouth,  I.  449. 
Gtdgebergtangen   ved   Christians- 

sand,  IIL  61. 
Gall,  F.  J.,  Dr.,  IV.  323.  324.  . 
Gallerne,    L    321.    323.   324.  332. 

334.    352.    356.    VL    238.    241. 

249. 


460 


REGISTER. 


Oallien,    I.    399.    423.    424.    428. 

437.    U.    269.    31').    322.     VI. 

238.  239.  241. 
Galtung,  Slægt,  V.  145.  149.272. 
Galtung,  Gaute  Erikssøn,   IL  95. 
Gamborg,  Foged,  II.  115.  129. 
Gamle,  Skald,  III.  35.  36. 
Gammelholm,  I.  203. 
Gangdalen,  V.  196. 
-gard.  Stedsnavne  paa,  VI.  246. 
Gard  Olafssøn,  II.  19. 
Gardarpaa  Grønland,V.  412—41 7. 
Gardar  Thoressøn,  III.  220. 
Garmann,  Wenche,  V.  132. 
Garmo,  Gaard  i  Lom,  VI.  290. 
Garper,  IIL  155,  156. 
-gate.  Stedsnavne  paa,  VI.  243. 
Gateholt,  Gaard  i  Hviteseid,  III. 

164. 
Gatteville,  Stedsnavn,  VI.  243. 
Gaudreville,  Stedsnavn,  VI.  246. 
"  Gauldælafylke,  VI.  394. 
Gausbøvand  i  Thelemarken,  III. 

177. 
Gausdal,  IL  134. 
Gaut     Gautssøn    den    unge    paa 

Mel.   n.  92.   93.  IV.  171.  172. 

174.  182.    —    Isakssøn,  IL  40. 

—  Jonssøn  af  Mel,  IL  93.  IV. 

154.    161.    163.    165.    167.  169. 

174.  —  afÆnes.  IV.  153.  155. 
Gaute,    Erkebiskop    af    Nidaros, 

n.    70.    m.    241.    V.   407.    — 

Erlingssøn  af  Tolga,    IIL  212. 

216.    217.    220.    IV.    169—172. 

180.    213.    —  Haakonssøn  paa 

Tolga,  IL  61.  IIL  219.  220.— 

Isakssøn  paa  Tolga,  II.  52.  53. 

IIL  212.  218—220.  IV.  182. 
Geble    Pederssøn,   Biskop  i  Ber- 
gen, VI.  196. 


Gedde,  Brostrup,  Oberberghaupt- 
mand,  IV.  287.  —  Ove,  Rigs- 
raad,  VL  91.  —  Regisse,  VI. 
91. 

Gede,  Stodderfoged  i  Christiania, 
IL  135. 

v.  Geelkerck,  J.,  Ingenieur,  V. 
133. 

Gefle,  II.  199.  258.  V.  334. 

Geile  Sogn  i  Gudbi-andsdalen,  VI. 
349. 

Geirstad,  I,  456. 

Gelasius  I,  Pave,  VI.  254. 

Gemeticum  (Jumiéges)  i  Norman- 
die, VI.  239. 

Genestivilla  i  Normandie,  VI.  247. 

Gensichen,  Professor,  I.  552. 

Gentzkow,  Nicolaus,  Dr.,  V.  170. 

Georg,  St.,  IIL  33. 

Georg  I,  Konge  af  England,  IL 
195.  —  III,  Konge  af  England, 
I.  194.  —  Albrecht,  Fyrste  af 
Ostfrisland,  VL  48—50.  52. 

Gerardivilla,  i  Normandie,  VL 
247. 

Gerdisaker,  IL  23. 

v.  Gerdten,  Carl,  svensk  Oberst, 
IL  198.  257. 

Gerhard,  Greve  af  Oldenburg, 
III.  2,36.  237. 

Gerlak,  Kannik  i  Oslo,  II.  189. 

Gerlo,  II.  163. 

Germanerne,  I.  324.  332.  337. 
339.  341—343.  346.  356.  304. 
367. 

Germanien,  I.  341.  IL  269. 

Germatwatt,  Stedsnavn  paa  Main- 
land,  V.  65. 

Gerner,  Provst,  IL  120. 

GersdorfiF,  Chr.  R.  Ph.,  Baron, 
Amtmand,  II.  129. 


REGISTER. 


461 


Gerthnid  Audunsdatter,  II.  74. 

Grervasius,  VI.  256. 

Greus    Kalkslager,  i  Bergen,    III. 

122. 
Geuss,  J.  M.,  Professor,  IV.  331. 
Gevelt,  Gaard  i  Eker,  V.  107. 
Gevingaasen,  IL  219.  225. 
v.  Gheren,  Carsten,   V.  252.  255. 
Ghivoldi  fossa,  VI.  241. 
Giese,  Chr.  Fr.,  Oberst,  II.  138. 
Gill,  John,  Sogneprest  til  Høland, 

in.  81. 

Gimse,  Gaard  i  Melhus,  IV.  204: 

206. 
Gimseætten,  IV.  140. 
Gimsø  Kloster,  III.  155.  V.  328. 

366. 
Gimsøstrømmen,  IV.  189. 
Gisholt,     Gaard    i    Solum,    III. 

157. 
Giske,  IL  18.  64.  V.  137. 
Giskeætten,    II.    3.   65.  IV.    140. 

142.  186. 
Gisl  Illugessøn,  III.  6. 
Gissur  Einarssøn,  Biskop  i  Skaal- 

holt,  V.  249.  VL  2()4.  —  hvite, 

L  475.  VL  278. 
„Givolds  Grav",  I.  402.  407. 
Giørn  Rombsaasz,  V.  27. 
Gjelstad-Hullet,  III.  165. 
Gjerde,  Gaard  paa  Voss,  II.  36. 
Gjerdrum,  J.,  Direktør,  VL  82. 
Gjermen,  Gaard  paa  Voss,  II.  19. 
Gjerpen  i  Bamle,    III.  154.    156. 

V.  328.  —  Kirke,  IL  387.  UL 

155.  156. 
Gjersund  i  Morgedal,  III.  166. 
Gjertsen,  Friderich,    Kjøbmand  i 

Mandal,  in.  80.    —  Nils  Wis- 

løf,  Justitiarius,  III.  83. 
Gjessing,  Sorenskriver,  II.  141. 


Gjeteryggen  i  Thelemarken,  IIL 
157. 

Gjetø  i  Nordsjø,  IIL  158. 

Gjevedals  Kirke,  VI.  415. 

Gjevestøtroldet,  III.   173. 

Gjord  Anderssøn,  Kommerceraad, 
V.  310. 

Gjøe,  Henning,  IV.  202.  —  Mar- 
cus, Geheimeraad,  VI.  19. 

Gjønnæs  i  Hedrum,  II.  390. 

Gjør,  Salomon,  Rektor  i  Christi- 
anésand,  IIL  76.  84.  86. 

Gjøtil,  Gaard  i  Laurdal,  LU.  169. 

Glad,  Fredr.,  Etatsraad,    IL  131. 

—  Frue,  II.  ri().  —  Oluf,  Bor- 
germester  i  Oslo,  III.  271. 

Glafsfjorden  i  Vermeland,  I.  172. 
Glamorganshire  i  Wales,  II.  261. 

266. 
Glamr,  II.  385. 
Glansberg,    svensk    Oberstlieute- 

nant,  IL  253. 
Glasgow,  IV.  309. 
Glastonbury  Abbedi,  VL  275.  418. 
Glendower,  Owen,  II.  338. 
Glommen,    L    116.   in.  139.  IV. 

393.  397.  V.  30.  315.  316.  341. 
Glostrup,  Nils  Simonssøn,  Biskop 

i  Oslo,  IIL    171.    IV.    276.  V. 

265.  266. 
Gliickstad,  Michael,  Raadmand    i 

Christianssand,  IIL  111. 
Gliickstadt,  III.  249.  250.  253. 
Gnup  (Chnob),    dansk  Konge,    I, 

389.  452.  IL  175. 
Goban,  irsk  Bygmester,  VI.  285. 

286. 
Godfred,    dansk   Konge,    I.    371. 

375.    376.    382.    384.  386.    391. 

396.  452—56.  II.  268.  269!  285. 

—  dansk  Konge  i  Frisland,  I. 


462 


REGISTER. 


AO'å.  407.  415.  424.  428.  — 
Harald  Klaks  Søn,  dansk  Konge, 
I.  381.  401.  402.  404.  VI. 
241. 

Oodred  Crowan,  Konge  af  Man, 
III.  13. 

Ooes,  hollandsk  Gresandt  i  Kjø- 
benhavn,  VI.  20. 

Ooffi-ido  fra  Trani,  Kardinal,  II. 
185. 

Ookstadskibet,  V.  87.  121.  124— 
127.  VI.  273.  274.  414.  415. 

Oolbertivilla,  i  Normandie,  VI. 
247. 

„G-olfo  Quadrato",  V.  388.  380. 

Uolowin,  Theodor  Alexejewitsch, 
Greve,  General- Admiral,  IV. 
417. 

Golowkin,  Greve,  russisk  Ambas- 
sadør i  Haag,  VI.  55. 

Gomarivilla  (Gommerville),  VI. 
246. 

de  Gomera,  Francesco  Lopez, 
spansk  Historiker,  V.  385.  390 
—393.  395.  398.  399. 

Gomez,  Estevan,  portugisisk  Sø- 
farer,  V.  391. 

Gommerville,  VI.  246. 

Gonnetuit  i  Normandie^  VI.  248. 

Gordon,  Patrick,  russisk  Vicead- 
miral,  IV.  424.  425. 

Gorm  den  barnløse,  dansk  Konge, 
I.  478.  —  „En3ci",  dansk  Konge, 
I.  395.  396.  —  den  Gamle, 
dansk  Konge,  I.  390.  392.  393. 
395.  396.  398.  478.  479.  II.  176 
— 179.  —  den  heimske,  Konge 
i  Jylland,  I.  478.  —  Træle- 
knuts  8øn,  dansk  Konge,  I. 
478. 

Goter,  VI.  238. 


Gotland,  II.    348.    368.  III.  240. 

IV.  435.  V.  399. 
Gotlandslagen,  VI.  209. 
„Gottes  Hiilfe  in  derNoth",  Grube 

paa  Kongsberg,  I.  239. 

Gottorp  Slot,  I.  6.  VI.  52. 

Graah,  Peter  Hersleb,  Etatsraad, 
Høiesterets- Assessor,  IV.  319. 

Graanaase,  Fjeldhammer,  V.  198. 

Graaten  ved  Skiens-Elven,  III. 
157. 

Grabow,  Frants,  Generalmajor, 
II.  137. 

Grach,  Jørgen,  Sogneprest,  III. 
80.  —  Peder,  Rektor  i  Christi- 
anssand,  III.  51,  76. 

Gram,  Dr.,  II.  120.  —  Hans,  Etats- 
raad, VI.  36.  40.  44.  47.  55.  59— 
01.  03.  64.  67.  73—78.  —  Jens, 
Sogneprest  til  Vardal,  VI.  314. 

—  Kirsten,  II.  125.  —  Mads 
Pederssøn,  Sogneprest  til  Fron, 

V.  265. 

v.  Grambow,  Diderik  Otto,  Stift- 

amtmand,  II.  155.  156.  V.  262. 

Gran    paa    Hadeland,    IV.    483. 

VI.  355.  —  Kirke,  VI.  172. 
176.  347. 

Graudar,  Gaard  paa  Voss,  II.  35. 
Grave,  Christian,   Sogneprest    til 

Eker,  H.  114.  VI.  318—320. 
Gravehalsen,  V.  195.  196.  202.  207. 
Graven  i  Hardanger,  V.  179.  193. 

—  Lille,  i  Hardanger,  V.  183. 
Graville  -  St.  -  Honorine ,     i    Nor- 
mandie, VI.  247. 

Gravrok  paa  Austraat,  VI.  91. 
Green,  Anders,  Kauteler,  II.  388. 

—  Joh.,  Slotsprest,  n.  116.  117. 
119.  123.  124.  153.  —  Nils 
Nilsen,  Kaptein,  VI.  81. 


REGISTER. 


463 


Greenstead   Kirke    i    Essex,    VI. 

283.  284. 
Gregers     Børgessøn,     Sogneprest 

til  Brunlanæs,  VI.  320. 
Gregor  I,  den  store,  Pave,  III.  23. 

27.  29.  33.  231.  VI.  277. 
Gregorios,    Biskop   i    Nyssa.  III. 

22.  27.  231. 
Gregorius    Andressøn    af   Stodr- 

heim,  III.  213.  214.  2 16.. 220;  IV. 

151.  164.-  178.  —  Dagssøn,  III. 

ir)o.     157.     IV.    150—1,52.     — 

Jonssøn  af  Blindheim,  IV.  149. 

159—163.     167.    174.   —  tydsk 

Prest  i  Bergen,  II.  295. 
Greifswald,  V.  345. 
Grein,    Nikolaus,  Masmester,  IV. 

290.  299.  300.  302. 
Greip    Ivarssøn    paa    Hatteberg, 

II.  79.  80.    95.    96.  —  Thores- 

søn,  II.  95. 
Grenland,  VI.  342.  343.  386. 
Grers,    en    Mand    i   Bergen,  III. 

121. 
Grette  Aasmundssøn,  I.  475.    II. 

377—385. 
^  Grevefeiden,  V.  230.  VI.  9. 
Grib,  Peder,  russisk  Orlogskaptein, 

IV.  447.  448.  464. 
Griffenfeld,  Peder,  V.  408. 
Griis,  Familien,  VI.  58. 
Griis,    Anne  Margrethe,    V.  183. 

VI.  75.  76.    —  Eskild,    VI.  74 

— 77.  79.    —  Nils,  dansk-norsk 

Gesandt   i   Haag,    V.  183.  VI. 

2.    4—6.     9—15.     17—20.    22. 

25.  26.  28—37.  39—47.    51.  55 

—70.  73—80. 82—84.  N.  Gnists 

Legat,    VI.    76—78.     —   Nils 

Christian,   Skibsprest,    VI.    74. 

J6.  —  Nils  Nilsen,  Sogneprest 


til  Sigdal,  VI.  3.  4.   10.  82.  — 

Thomas,  Sogneprest  til  Sigdal, 

VI.  4.  5.  82. 
Grim,    Gaard  ved  Christianssand, 

III.  73. 
Grim,  Herse  paa  Agder,  IV.  1 32. 

134. 
Grimbodivilla    i  Normandie,    VI, 

247. 
Grimbosc,  Stedsnavn  i  Normandie, 

VI.  244. 
Grimkel,  Biskop,  VI.  379—382. 
Grimstad,  III.  110.    V.  113.  327. 
'„Grindeløv-Kloster",  I.  446. 
Grinder,  Gaard  i  Grue,    IV.  481. 
Grjotar,  Gaard  i  Lærdal,    II.  39. 
Grbnsfeld  -  Diepenbroek ,     Baron, 

dansk    Legationssekretær,    VI. 

67.  73. 
Grooss,  Lars,  Sogneprest  til  Østre 

Moland,  IH.  82. 
Groot,    Pensionær  i  Hoorn,    VI. 

31. 
Grossalunda,  S.  Nicolaus  de,  VI. 

248. 
Grotius,  Hugo,  V.  381.  383.  384. 
GrotnæsQeld  i  Thelemarken,  III. 

160. 
Griiner,  Familie,  V.  160. 
Griiner,    Carl    Gustav    de,   Gene- 

rallieutenant,  II.  133. 139.  VL  2. 
„  Grum  viken"  i  Mandals  Len,  V. 

332.  333. 
Gnmdt,  Prokurator,  II.  139.  156. 

—  Visitør,  II.  142. 
Grundvikskilen  ved  Flekkerø,  V. 

332. 
Grungedal  i  Vinje,  III.  180. 
Grækenland  (Hellas),  I.  323.  330. 

331.    333.    337.    350.   357.  359. 

363.  365.  367.  409.  IV.  358. 


464 


REGISTER. 


Grækerne,  I.  iUl.  339.  348.  3bO. 
362. 

(TFøgaard,  Johannes,  Klokker  i 
Bergen,  III.  81.  —  Nils,  Sog- 
neprest til  Skibtvet,  III.  79. 

Grøn,  Johan,  Prest  i  Stjørdalen, 
n.  221. 

Grønland,  III.  243.  V.  82.  386— 
390.  392— 400.  402— 40,").  412  — 
417.  VI.  32.  137—139.  263.  264. 

Grønn,     Christopher,     Lagmand, 

III.  271. 

Grønvold,  Madame,  II.  122. 

Grø  te,  Gaard  i  Lærdal,  II.  39. 

Gudbrand  Angaard,  IV.  291.  — 
Bjørge,  V.  2r).  —  Peterssøn 
(Klerk)  paa  Finnen,  II.  10—13. 
29.  30.  —  Peterssøn  (Klerk) 
paa  Thoten,  II.  12.  -—  Skav- 
høggssøn,  IV.  152.  —  Skeager, 
V.  48.  —  Tullien,  V.  25.  26. 

Gudbrandsdalen,     II.     120.     182. 

IV.  275.  293.  294.  300.  V.  5. 
31.  199.  201.  VI.  348.  359. 

(Tudbrandsdalske  Supplikation , 
Den  lille,  V.  10.  U .  —  Den  store, 

V.  12.    17.    19.   20.  24.  34.  35. 
Gude,  Christiarn,  II.  299. 
Gudleik  Aslakssøn,  II.  85. 
Gudmund,  St.,  III.   163. 
Gudmund,  Biskop  paa  Færøeme, 

IV.  255.  259.  —  BjøUerud,  IV. 
282.  291.  296.  297.  299.  302. 
—    den  rike  (paa  Madrevalle), 

I.  474.   —  Thorgeirsrud,    V.  8. 

II.  17.  48. 

Gudorm,   dansk    Konge,    I.    380. 

388.  392.  —  Mykjukoll,  IV.  147. 
Gudrid    (Gurid)     Audfinnsdatter, 

IL  10.  11.  13.  25.  26.  —  Hol- 

tesdatter,  II.  83. 


Gudrum  (Gorm),  Normannerkonge, 
L  413—415.  423.  424.  482— 
486. 

Gudrun  (Bolt?),  II.  68.  —  Eilifs- 
datter,  IL  18.  32.  —  Jonsdat- 
ter,  n.  83.  —  Sæbjørnsdatter, 
IV.  182. 

Gudrød  Crowan,  Konge  over 
Sudrøeme,  IIL  6.  13.  15.  — 
Halfdanssøn  Veidekonge,  I. 
37 i.  372.  384.  386.  456.  — 
Ragnvaldssøn,  Konge  i  „Loch- 
lann",  L  413.  n.  321—323. 

Gudvangen  i  Sogn,  III.  140.  V. 
193.  201. 

Gullenecker,  svensk  Oberstlieute- 
nant,  IL  198. 

Gustrow,  VL  312. 

Guicciardini,  Ludovico,  V.  300. 

Guilaberti,  Johannes,  pavelig  Le- 
gat, IIL  378. 

Guinegate,  Stedsnavn,  VI.  244. 

Guines,  IL  1()2— 170. 
!  Gulathing,  VL  212. 

Gulathingslagen,  VI.  344.  357. 
359.  366.  370.  377.  378.  383. 
389.  396. 

Gulajiingsloven,  VI.  204.  208.  213. 
214.  227.  232.  233.  362—364. 
367.  371.  377.  379.  382.  384. 
385.  387.  389.  414. 

Guldalen,  IL  230.  234.  237.  250. 
252.  IV.  204.  274.  V.   199. 

Guldberg,  Frederik  Høegh,  IV. 
207.  —  Ove  Høegh,  Geheime- 
raad,  IV.  311.  312.  324.  325. 
340.  —  Geheimeraadinde,  IV. 
313. 

Guldhornindskriften,  III.  161. 

Guldnæs  Verk  i  Siljord,  III. 
166. 


REGISTER. 


465 


Gulelven,  IL  243. 

Gulholmen  ved  Jæløen,  V.  117. 

Griillerauden,    Graard   i    Hedrum^ 

I.  543. 

Gundersen,  Michael,  Sorenskriver, 
-IV.  387. 

Gunna,  IL  81. 

Gunnar  Fladeland,  IIL  163.  — 
Gjukung,  I.  448.  —  Grjonbak, 
IV.  167.  —  Haamundssøn  paa 
Lidarende,  IV.  343.  348— 3.')!. 
488.  489.  —  Holtessøn,  IL  47. 

—  Kongsfrænde,  IV.  163.  178. 

—  Thorsteinssøn,    II.    43.    44. 
Gunnbjørn  Jonsbroder,    IV.  162. 

164.  176. 

Gunne  Lange,  IV.  174.  —  Lo- 
dinssøn,  TV.  175. 

Gunnem  i  Næs,  Thelemarken,  III. 
181. 

Gunnerus,  J.  E.,  Biskop,  IL  131. 

Gunnhild,  Erlend  Orknøjarls  Dat- 
ter, IV.  146.    —  paa  Rikheim, 

II.  51.  —  Kong  Sverres  Moder, 
IV.  26 1 .  262. 264—266. 269—27 1 . 

Gunnulf,  Broder  af  Inga  fra  Var- 
teig, IV.  210. 

Gurmundus,  Normannerhøvding, 
L  423.  424.  482—486. 

Gustav  I  Vasa,  IV.  3.  V.  230. 
242.  258.  VI.  48.  331.  —  III, 
Konge  af  Sverige,  I.  1 — 7.  9 — 
12.  14.  16.  17.  19.  20.  22.  27— 
29.  35.  36.  38—42.  45.  50.  51. 
53—55.  78—87.  89.  92.  93.  96— 
101.  103—105.  110.  111.  113 
—115.  117.  121.  128—130.  134 

,  —137.  142.  145.  146.  151.  152. 
154—162.  165.  168—172.  178. 
180.  181.  183—190.  192.  193. 
196—200.  203.    204.   209—211. 


214.  216—222.  225.  226.  230— 
232.  236.  241.  242.  245.  246. 
248. -251.  253—256.  2.')9— 262. 
264.  266.  267.  270.  271.  283. 
288.  300—302.  305.  306.  IV. 
479.  —  IV  Adolph,  Konge  af 
Sverige,  IV.  317. 

Guttorm  (Gudthorm)  Aasulfssøn 
paa  Rein,  IV.  147.  151.  — 
Giinnessøn,  Lendermand,  IV. 
161.  162.  175.  — Gydas8øn,Vice- 
kansler,  IV.  171.  172.  181.  — 
Hallessøn,II.  27. — Ivarssønpaa 
Norheim,  IL  91.  —  Ketilssøn 
paa  Ringenes,  IV.  141.  —  Kol- 
beinssøn,  II.  15.  —  Nielsen, 
IIL  141.  142.  —  Opsal,  V.  26. 
—  Sigurd  Hjorts  Søn,  I.  473. 
IV.  132.  —  Snerel,IV.154.  156. 

Guusgaarden  (Gudsgaarden)  paa 
Ringerike,  V.  419. 

Gyda,  II.  37.  —  Andresdatter, 
IV.  180.  —  Eriksdatter,  U.  319. 

Gyldendalske  Boghandel,    L  512. 

v.  Gyldencrone,  Christian  Fredr., 
Baron,  dansk-norsk  Minister  i 
Stockholm,  I.  9—12. 

Gyldenløve,  norsk  Slægt,  V.  146. 

Gyldenløve,  Anna  Nilsdatter,  III. 
274.  —  Henrik  Jenssøn,  II. 
370.  IIL  215.  V.  137.  —  Inge- 
borg Nilsdatter,  V.  310.  — 
Margrete  Nilsdatter,  V.  130.  — 
Nils  Henrikssøn,  til  Østraat, 
Rigshovmester,  III.  241.  V.  146. 
308.  VI.  94. 

Gyldenløve,  Christian,  Greve,  IV. 
307.  340.  —  Christian,  Greve 
af  Samsø,  IV.  455.  —  Ulrik 
Christian,  til  Ulriksholm,  IV. 
118—120.  —  Ulrik  Frederik, 
31 


466 


REGISTER. 


Oreve  af  Laurvik,  II.  118.  III. 
2r>4.  IV.  40-$.  V.  107.  408.  VI. 
02. 

Gyldenløve  Fort,  II.  248. 

Gyldenløve-Feiden,  IV.  :501. 

Gyldensteen,  Jean  Henri  Hugue- 
tan,  Greve  af,  VI.  m.  4;i.  44. 

Gyldenstjerne,  Axel,  Statholder, 
IL  389.  IV.  191—193.  —  Hen- 
rik, Lensherre  paa  Baahus,  II. 
389.  IV.  202.  —  Katharina, 
Fru,  VI.  329.  —  Knud,  Lens- 
herre paa  Bergenhus,  V.  2()r). 
—  Mogens,  Rigsraad,  III.  209. 

Gylfaginning,  III.  29.  3,-).  36.  38. 
39. 

Gyllembourg  -  Ehrensvård ,  Carl 
Frederik,  IV.  324.  340. 

Gylta  i  Evindvik,  IL  10. 

Gyntelsberg,  Fru,  VL  7.').  70.  . — 
dansk  Marine-Kaptein,  VL  75. 

Gyrd  (Gurd),  dansk  Konge,  I. 
389.  390.  392.  —  Aamundessøn, 
IV.  140.  ir)2.  —  Baardssøn  (Saa- 
da-Gyrd),  IV.   147. 

Gyrid  Andresdatter,  IIL  213.  214. 
210.  IV.  179.  182.  —  Audun 
Hestakorns  Hustru,  IV.  212. 
2r)0.  2r)l.  —  Brattsdatter,  II. 
82.  —  Dagsdatter,  IV.  ir)2.  — 
Guttormsdatter,  IL  27.  29.  — 
Halbjørnsdatter,  IL  3L  32.  — 
paa  Slinde,  II.  50.  r)7. 

Gyrida  Bro,  V.   108. 

Gyrvild  Fadersdatter,  II.  380. 

„Gæsa"  se  ,,Æsa". 

Gølerdal  (Guldalen),  I.  447. 

v.  Gørtz,  G.  H.,  Baron,  IL  194. 
195.  218.  —  Karl  Frederik, 
Greve,  IL  144.  140. 

Gøtaelv,  I.   19.  V.  334. 


Gøte,  Konge,  I.  4'):). 

Gøteborg,  L  21.  04.  81.  101.  102. 

104.    i:>2.    154.    157—109.   171. 

174.    177.    178.    180.    188.  199. 

239.    248.    250.    IV.    432.    438. 

V.  334. 
Gøtric  hin  giafmildi,  dansk  Konge, 

I.  394—390.  453—450. 

„Haab  Gallei",  Fregat,  IL  227. 
Haabøl  i  Smaalenene,  IV.  387— 
;U)2.    395—397.     400.    —    Bro, 

IV.  389. 

Haag,  VL  3.  0—10.  15.    17—20. 

20.  55.  50.  58.  04—07.    70.  73. 

74.  70.  79. 
Haakon    Einarssøn    Pinung,    II. 

34.  —  Erkebisp  af  Nidaros,  IV. 

180.  —    Galen,    Jarl,   IV.   170. 

V.  200.  —  den  Gode,  Konge 
af  Norge,  IV.  132.  V.  82.  VL 
287.  303.  405.  412.  —  Grjot- 
gardssøn,  IV.  131.  —  Haa- 
konssøn.  Konge  af  Norge,  II. 
370.  IIL  0.  211.  214.  220.  IV. 
KiO— 108.  173.  210.  212.  208. 
492.  V.  400.  VI.  228.  229.  234. 
391.  —  Kong  Hemings  Broder, 
I.  377.  —  Ivarssøn,  IV.  137. 
138.  141.  —  Jon88øn,IIL  21,5. 
V.  134.  135.  137—139.  —Knut 
Forses  Søn,  III.  215.  —  Mage, 

IV.  147.  —  V  Magnussøn, 
Konge  af  Norge,  IIL  207.215. 
218.  35.5.  371.  IV.  129.  172. 
187.  188.  215—217.-222.  224— 
229.    248.    249.    251.    252.  492. 

V.  84.  85.  109.  134.  138.  143. 
144.  406.  —  VI  Magnussøn, 
Konge  af  Norge,  II.  300.  V. 
90.    134.    —    Magnussøn    Tho- 


REGISTER. 


467 


resfostre,  III.  9.  —  Mogenssøn, 
Sogneprest   til  Vang,    V.  20.'). 

—  Ormssøn,  Ridder,  V.  ^A'^. 
144.  —  Paalssøn,  Orknøjarl, 
m.  2.  —  Ragnvaldssøn  Smør, 
II.  IT).  —  Sigurdssøn  Herde- 
bred,  Konge  al  Norge,  IV.  149. 

—  Sigurdssøn  Ladejarl,  IV. 
132.  130.  137.  VI.  208.27.-).— 
Sigurdssøn  til  Giske,  IL  03. 
IIL  213.  214.  V.  134.  137.  — 
Sunnivasøn,  I.  432.  —  Sverres- 
søn,  Konge  af  Norge,  IV.  207. 
2()8.  —  Thoressøn,  Ridder,  IV. 
180. 

Haalogaland,  IV.  140. 14r).VL  3R9. 

Haamund,  Normannerhøvding,  I. 
413. 

Haard,  Bendt,  III.  78. 

Haarek  (Horicus,  Eric),  dansk 
Konge,  L  380.  388.  391.  392. 
39.-).  402.  404.  433.  437.  438. 
452.  4r)0.  —  (Eric)  den  unge, 
dansk  Konge,  L  381.  392.  395. 
4.-)2.  —  af  Thjotta,  IV.  140. 

Haarlem,  V.  42. 

Haastein  (Hastingus),  Normanner- 
høvding, I.  40.").  400.  414.  410 
—424.  IL  292. 

Haatoft,  norsk  Stedsnavn,  V.  80. 

Haatvet,  (raard  i  Laurdal,  III. 
108. 

Haavard  Botolfssøn  paa  Finnen, 
IL  17—19.  31.  43.  —  Buk,  IL 
3().  —  Hallessøn,  II.  27.  — 
Jarlssøn,  IV.  l.-)0.  l.-)8.  —  Ulfs- 
søn  Buk,  IL  37.  38. 

Haberdorph^    Krigsraad,    II.  l.-)3. 

—  Math.  Alb.,  Stiftsprovst  i 
Christiania,  IL  133—138.  — 
Provstinde,  IL   144. 


Habo    (Hagbard)    Engerud,    VI. 

310.  317. 
Hadafylki,  VI.  347.  348.  355. 
Hadd  den  haarde,  II.  319.  320. 
Hadeland,  VI.  347.  354.  355.      . 
Haderslev,  IV.  311.  312. 
Haffner,  Slægt,  V.  157. 
Haflidaskrå,  VL  212. 
Hafrsfjord,  IL  313—331. 
Hafslo  i  Sogn,  IL  14.  IV.  450. 
Hafslund     ved      Sarpsborg,      V. 

310. 
Hafthor  Bjørge,  V.  20.    —  Jons- 

søn     af   Sudrheim,     IIL     213. 

221.     IV.    182.     V.    134—130. 

—  Myttingen,  V.  20.  —  NiU- 
søn,  IL  54.  55. 

Hafthorssønnerne,  IV.  210. 

Haga,  L  204. 

Hagemann,  Major,    IL    135.  137. 

—  Otto  Holmboe,  IL  137. 
Hagen,    Aage,    Proviantforvalter, 

IL  245. 

v.  Hagen,  Frantz,  Oversecretair 
i  det  tydske  Kancelli,  VI.  55. 

Hagerup,  Caspar  Peter,  Borger- 
mester i  Throndhjem.    III.  84. 

—  Eiler,  Biskop  i  Throndhjem, 
IV.  401.  —  Lars  Smith,  Told- 
betjent  i  Bergen,  HL  82.  ->- 
Mathias,  Sproglærer,  I.  493. 503. 

—  Søren,  Justitsraad,  Byfoged, 
I.  74.  —  Søren,  Sogneprest  til 
Aas,  IV.  388. 

-hague.  Stedsnavne  paa,  VL  244. 

Haguedike,  Stedsnavn  i  Norman- 
die, VL  244. 

Hainricivilla  (Richeville),  VI.  240. 

Halbetot  i  Normandie,  VL  24 s. 

Halche,  Paul  Chr.,  Brigadier,  IL 
200. 

31-^ 


468 


REGISTER. 


Hald,  Josias,  Kjøbmand,  III.  b4. 

Halfdan  haaføta,  I.  437.  —  dansk 
Høvding,  IL  2S0.  281.  -dansk 
Konge,    I.   3H1.   380.  424.  432. 

—  Normannerkonge,  I.  389. 
412—414.  420.  428.  4.32.  IL 
289. 290.  —  Raghnallssøn,  dansk 
Høvding,  II.  2tK). 

Hallad  i)aa  Leikvin,  IL  8.'). 

Halland,  IL  38«.  IIL  218.  238. 
IV.  202.  228.  V.   112.  VL  400. 

Halland,  Sve.  Nic,  Sogneprest 
til  Ringsaker,  V.  264. 

Halldor  Brynjulfssøn  paa  Vette- 
land.  IV.  141.  —  Brynjulfssøn 
den  yngre  paa  Vetteland,  IV. 
150.  l.')2.  —  Eindridessøn,  IL 
35.    43.    —  Erlingssøn,   II.  34. 

—  Olafssøn   Duk,   IL    33—35. 

—  Olafssøn   paa  Voss,    II.  33. 

—  paa  Rikheim,  IL  51. 
Halle  a.  d.  Saale,  IV.  333.  VL  49. 
Halle  (Hallessøn?)  paa  Rogn,  II. 

2<).  —  Monssøn,  II.  26.  — 
Oddsøn  paa  Rogn,  IL  11.23— 
2(\.  38. 

Hallgerd  Langbrok,  I.  430. 

Hallingdal,  V.  187.  188.  199.  200. 
208.  VL  302. 

Hallingstad,  (xaard  paa  Toten, 
VL  322. 

Hallkel  Huk  Jonssøn,  IV.  144. 
145.  147.  —  Jonssøn,  Lender- 
mand,  IV.  149.  154.  156.  157. 
159.  —  Krøkedans,  IV.  170. 
172.   179.  181.  187.  212. 

Hallrid  Bessesdatter,  II.  23. 

Hallstein  Baardssøn,  IL  16.  22. 
29.  —  Botolfssøn,  af  Fjordene, 
IV.  153.  —  Brase,  IL  14.  — 
Disk,    IL   34.    —    Josteinssøn, 


II.  14.  —  Ormssøu  paa  Grau-^ 
I  dar,  II.  35.  —  Thorsteiussøn, 
'      II.    43.    44.   —    Thorsteinssøn^ 

Lagmand  paa  Hetland,   n.-44« 
'  St.  Hallvard,  IV.  212. 
'  Hallvard  Amiinnssøn   paa  Beile,. 

IL  36.  —  Bratte,  IV.  162. 164. 
j  176.  —  GunnarsBøn,  Mag., 
!  V.  166.  VL  320.  323.  324.  328. 
I  330.  —  af  Harde,  IIL  217. 
I      218.   —  håreksblesi,  I.  435.  — 

paa  Saastad,    IV.  153.  157.  — 

Sigvaldssøn,     II.     28.    29.     — 

Snjalle,  II.  28. 
i  Halmstad,    II.    387.    —    Haand- 
,      fæstning  i,  V.  407. 
Hallvor,  Foged,  IL  299. 
Halsnes,  IIL   125. 
Halvorsen,    Johannes,    pers.    Ka- 
pellan, III.  84. 
-ham,  Stedsnavne  paa,  VI.  244. 
Hama,  Konge  af  Northumberland, 

L  461.  462. 
Hamar,    V.    284.    415.    —    Dom- 
kirke,   VL    167.  172.  176.  190. 

196.  304.  —  Kapitel,    VL  355. 
Hamarschold,  svensk  Kaptein,  IL 

205. 
Hamarø  i  Halland,    V.    134.  136. 

—  i  Venem,  V.  134—137. 
Hamburg,    L    404.    437.   IL  28  L 

374.    IIL    237.    240.   249—255. 

260.  261.  IV.  324.  453.   V.  84. 

85.  94.  95.  226--228.  231.  234. 

245—247.  249.  257.  299.  345— 

347.  404.  420.  VL  282. 
Hamilton,    Hugo,    Generallieute- 

nant,  11.259.  —  Johan  Abraham,. 

Friherre,  Landshøvding,  I.  7 — 9- 
Hammer,  Christian,  Student,  IIL 

82.  —  Kaptein,  I.  68.  —  Peter 


REGISTER. 


469 


Henning,  III.  84.    —  Thomas, 

III.  82. 
Hammersund    (Hammersvaag)     i 

Romsdalen,  V.  364. 
Hammersæter  i  Erdalen,  V.  198. 
Hammond,  Frederik,  Kancelliraad, 

II.  130—132. 
Hamsfort,  Comelius,    den  yngre, 

V.  258. 

Hananger,  Gaard  i  Vanse,  IL 
69.  70. 

Hanchius  (o :  Blanchius),  se  Blan- 
che, P.  M. 

Handingmand,  Slægt,  V.  145.  160. 

Han-duvan,  I.  442. 

Handøl  i  Jemteland,  II.  250.  251. 
253.  255.  III.   127.   128. 

Hangatyr,  I.  320. 

Hangøodden,  Kamp  ved,  IV.  435. 

Hannibal  Knudssøn,  Provst  til 
Næs,  V.  268. 

Hanning,  Peder,  Degn,  III.  80. 

Hannover,  VI.  53.  54. 

Hannoveranske  Forbund,  IV.  465. 

JHans,  Unionskonge,  III.  236 — 
240.  271.  288.  IV.  197.  199. 
201.  V.  102.  227.238.241.255. 
407.  —  dansk-norak  Prinds,  Søn 
af  Frederik  II,  IV.  408.  —  An- 
dersen,   III.    127.    —  Bentzen, 

VI.  92.  —  Bjørge,  V.  26.  — 
Bogbindcr  den  yngre,  IV.  408. 

—  Ohristenssøn,  Sogneprest  til 
Oausdal,  V.  266.  —  Eggertsøn, 
Borgermester,  V.  6.  —  Einars- 
i3øn.  Sogneprest  til  Vardal,  VI. 
327.  —  Engelstad,  V.  11.  — 
Filingsø,  V.  48.  —  Forset,  V. 
8.    9.    20.    —    Fyller,    II.  300. 

—  Guldsmed  i  Bergen,  II.  295. 

—  Jakobssøn,    IL  182.  —  Ja- 


kobssøn,  se  Loe.  —  Jenssøn, 
IL  390.  —  Kapellan  ved  Marie- 
Kirken  i  Bergen,  IL  301.  — 
Kjelssøn,  Sogneprest  til  Byg- 
land, III.  175.  —  Klokker,  V. 
21.  —  Knutssøn,  Degn  i  Ber- 
gen, III.  318.  —  Lauritssøn, 
Sogneprest  til  Tønset,  IV.  287. 

—  Markussøn,  Foged,  IL  386. 

—  Marquardssøn,  Biskop  i  Ska- 
ra, V.  108.  —  Mellom,  Lens- 
mand  i  Faaberg,  V.  43.  48.  — 
Nestegaard,  IV.  291.  —  Nør- 
stegaard,  V.  11.  —  Paulssøn 
Tolfstad  af  Vaage,  IV.  294. 
295.  —  Pederssøn  til  Sem,  IV. 
195.  —  Sigurdssøn,  Junker,  IL 
68.  71. '73.  ra.  116.  241.  — 
Skjønsberg,  V.  5.  11.  17.  20. 
21.  24.  25.  38.  48.  —  Søvrens- 
søn,  Slotsprest  paa  Akershus, 
VI.  328.  —  Tømmermand  i 
Bergen,  II.  301. 

Hanseaterne  i  Norge,  Norden,  V. 

278.    286.    287.    290.    333.  343. 

344.  346.  350.  382. 
Hanseatiske    Kontor    i    Bergen, 

IIL    131.  246—266.  VL  105— 

108. 
Hansestæderne    (Hanseforbundet, 

Hanseaterne),     III.     131.    236. 

239.    249.    253.    254.  353—357. 

IV.  214.    V.    94.   96.  288.  346. 

347.  351.  383.  VL  26.  105.  106. 
Hansen,    Etatsraad,    II.    145.    — 

Hans,  IIL  84.  —  Jacob,  Sog- 
neprest   til  Finnø,    III.    84.  — 

Johan,  IL  119.  120. 
Hansteen,  Christopher,  Professor, 

IV.  485. 
Harald  Blaatand,  Konge  af  Dan- 


470 


REGISTER. 


mark,  I.  39;?.  II.  176—179.  — 
Gille,  Konge  af  Norge,  IV. 
140.  —  Godredssøn,  af  Man, 
III.  13.  —  „tilius  Gorm",  dansk 
Konge,  I.  395.  396.  398.,— 
Haarfagre,  Konge  af  Norge, 
II.  313—331.  IV.  130—133. 
13r>.  136.  V.  77.  82.  128.  VI. 
360.  307.  —  Hildetand,  dansk 
Konge,    I.   427.  466.  476.  479. 

—  kesja,  I.  444.  —  („Klak"), 
dansk  Konge,  I.  377—379.  382. 
387.  388.  391.  392.  395.  396. 
399—401.  403.  432.  433.  452. 
458.    459.     II.    179.    280.    291. 

—  Sigurdssøn  Haardraade , 
Konge  af  Norge,  II.  180.  IV. 
139.  Ul.  203.  354.  356.  3.59— 
360.  371—386.  V.  244.  VI.  169. 
304.  418. 

Haraldivilla,  i  Normandie,  VI. 
247. 

Harboe,  Kammerjunker,  Major, 
I.  493.  503.  —  Ludvig,  Biskop 
i    Sjælland,    II.    149.    V.    170. 

—  se  Horrebow,  P. 
Hardanger,    II.    78—93.    V.  178. 

203.  352.  —  og  Voss's  Provsti, 

V.   163.  178. 
Hardeknut,  Sigurd  Ormøies  Søn, 

dansk  Konge,  I.  479.  —  (Har- 

degon)  Sveinssøn,  dansk  Konge, 

I.  389.  390.  392.  393.  478. 
Harderwyck  i  Holland,    III.   112. 
Hardesyssel,  II.  273.  VI.  400. 
Hardsteinaberg  paa  Grønland,  V. 

417. 
Harebakken,    Gaard  ved  Bergen, 

V.   133. 
Hareflu,  Stedsnavn,   VI.  244. 
Harham  paa  Søndmøre,  II.  385. 


Hartmann,  Michael,  III.  78. 

Hartmarksfjord  i  Mandals  Preste- 
gjeld, V.  332.  333. 

Hartvig  Matssøn,  Foged,  IV.  190. 

Harwich,  Slag  ved,  VI.  31. 

Hasle,  Gaard  ved  Bundef jorden^ 
VI.  322. 

Haslef,  Anne  Marie,  II.  146.  — 
Marthe,  II.  154.  —  Paul,  II. 
152. 

Hasleims  sokn,  VI.  341.  392. 

Hass,  J.  B.,  Klokker,  II.  135. 

Hassan  Pascha,   tyrkisk  Admiral^ 

IV.  416. 

Hastfehr,  svensk  Baron,  I.  197. 

„Hastingu8",  se  Haastein. 

Håttalykill,  I.  440. 

Hatteberg  Gaard,  II.  95. 

Hattebergætten,  II.  79.  80. 

Hattrem  Gaard  i  Lesje,  IV.  275. 
277. 

Hauch,  Adam  Wilhelm,  Overhol- 
marschalk,  I.  506.  —  Christo- 
pher, dansk  Søofficer  i  russisk 
Tjeneste,  IV.  448.  —  J.  C.^ 
Digter,  VI.  80.  —  Oberst,  VI. 
116. 

Haudetot,  Stedsnavn  i  Normandie,. 

V.  80. 

Haug,    Gaard    i    Værdalen,     IV. 

376. 
Haugatoft,    norsk   Stedsnavn,   V. 

80. 
Hauge,  Gaard  paa  Voss,  II.  32. 
Haugerud  i  Gjerpen,  III.  155. 
Haugianere  i  Christianssand,  IIL 

71. 
Haugsbø,  norsk  Stedsnavn,  V.  80. 
Hauk,   Erlendssøn,    I.    443.    473. 

474.  476.  477.  479.  IV.  217. 
Haukadal  paa  Island,  I.  548. 


REGISTER. 


471 


Haukeland,  Gaard  ved  Bergen, 
V.  129.  1:53. 

Hauquetot,  Stedsnavn  i  Norman- 
die, V.  80. 

Hausmann,  Familie,  V.   147. 

Hausmann,  Caspar  Hermann,  Ge- 
neral, VI.  11.  —  Fr.  Ferd., 
Generallieutenant,  II.   120.  128. 

Haute-Saone,  VI.  24.'). 

Hautes-Londes,  Stedsnavn  i  Nor- 
mandie, V.  02. 

Hautolt,  norsk  Stedsnavn,  V.  80. 

Hautot,  Stedsnavn  i  Normandie, 
V.  80. 

v.  Haven,  Peter,  IV.  408.  410. 
440.  441.  444.  44.').  449.  468. 

Havercamp,  Sigebert,  hollandsk  Fi- 
lolog, VI.  59.  01. 

«Havfruen",  Fregat,  I.  24H. 

Havlide  Maarssøn,  IV.  364.  . — 
islandsk  Prest,  IV.  229. 

Havnefjord  paa  Island,  V.  397. 

Havstensuud,  V.  408. 

Haxthausen,  F.  G.,  Generalkrigs- 
kommissær,  I.  101.  102.  173. 
220.  227.  280.  281.  289.  290 
—298.  II.   153. 

Heberlin,  David,  Chirurg,  III. 
104. 

Hebriderne,  se  Sudrøeme. 

Hedarede  i  Elfsborgs  Len,  VI. 
281. 

Hedemarken,  V.  59. 199.  VI.  357. 

Hedruia  Prestegjeld,  VI.  343.  345. 
—  Kirke,  II.  387.  388. 

Hegge  Sogn  i  Valders,  VI.  357. 

Heggja  sokn,  VI.  357. 

Heggtvet  i  Laurdal,  III.   168. 

Hegranæs  i  Søndfjord,  IV.  219. 

Hegre  i  Stjørdalen,  II.  241.  242. 

Heiberg,  Gabriel,  III.  84. 


Heidarheims  sokn,   VI.  345. 

Heidelberg,  VI.  312. 

Heidrich  (Heydrik),  Hans  Christian 

Jung,  Student,    III.  82.  VI.  34. 
Heiliger,     Lieutenant    i     russisk 

Tjeneste,  IV.  474. 
Hein,  Jochum,  Generalkrigs kom- 
missær, II.   117.   135. 
v.  Heinen,  Nic.  Fr.,  Kaptein,  II. 

205. 
Heinzelmann,    Joh.    Gottfr.,    III. 

110.  111. 
Helga  (Olga,  Eiga),  russisk  Fyrst- 

inde,  IV.  363.    —   Haraldsdat- 

ter,  II.  47. 
Helge    Bjola,    VI.    266.    —    den 

hvasse,     I.    472.     —    Ivarssøn, 

Lask,    II.   52.  93.    —  Ivarssøn 

til  Lofalæk  (Loflø),    II.  92.  — 

(Heiligo),  dansk  Konge,  I.  389. 

—  Sæmundssøn,  II.  55. 
Helgeland,  IIL   110. 
Helgesen,  Hans,  Oberst,  IV.  485. 
Helgesæter,  se  Elgesæter. 
Hell,  Maximilian,  Astronom,    IL 

149.  150. 
Hellas,  se  Grækenland. 
Helleberg,  IL  126. 
Helleberg,    Peder,   Student,    III. 

80. 
HeUeneme,  se  Grækerne. 
Helleland,    Gaard    i    Ullensvang, 

II.  77. 
Hellekindset    (Lille    Stensrud)    i 

Aker,  IL  131. 
Helleson,  Fru,  II.  139. 
«Hellespontus",  I.  441.  442. 
Hellesmid,  IIL  91.  —  Gamle,  V. 

326.  332.  333. 
Hellige  Land,  det,  se  Palæstina. 
„HeUis  Elv"  i  Sverige,  IV.  400. 


472 


REGISTER. 


Helme,    Jakob,    Sogneprest,    VI.  ' 
ir)9.  162.  I 

Helsing,    Foged,  II.  242.  —  paa  ! 
„ Lundegaard",  I.  446.  447. 

Helsingborg,    I.    18.    4.").    47.  48.  , 
f)0.  241.  II.  3.0 1.  i 

Helsingfors,  IV.  420.  ! 

Helsingør,    I.    47.    III.    110.  IV.  I 
314.  V.  13.  VI.   122.  I 

Helt,  Student,  IV.  4.')r). 

Heltberg,  Peder,  Sogneprest  til 
Fjeldberg,  V.   174.  | 

Helton,  Iver,  II.  123. 

Heltzeu,  Michael,  Oberberghaupt- 
mand,  IL   134.   IT)!. 

Herning,  Erkebiskop  af  Upsala,  III. 
373.  —  Halfdans  Søn,  I.  400. 
IL  280.  281.  —  Harald  Klaks 
Broder,  I.  400.  —  dansk  Konge, 
I.  37(5.  377.  391.  304.  4:)0. 

Hemsedal,  V.  188.  200.  212. 

Hencke,  Jiilianus,   Organist,   III.  | 
83. 

Hengist,  I.  440. 

Henrichsen  (cfr.  Hielmstierne), 
Henrik,  Kancellisekretær,  VI. 
70. 

Henrik    I,    Konge    af    England, 
III.  0.  —  III,  Konge  af  Eng- 
land, V.  SO.  —  IV,    Konge  af 
England,    IL     330—338.     341. 
342.  34.')— 347.    3r)0.    3.')1.    3r)(). 
3r)8.  3.00.  302.  364.  —  V,  Konge 
af  England,    II.   337.   348.  3r)l  I 
— 3r)3.  3.').').    362.  309.    —  VII, 
Konge    af  England,    IIL    237.  \ 
24:».  V.  300.  —  I,  tydsk  Konge,  \ 
IL  173.  17.').  170.  —  VI,  tvdsk 
Keiser,  V.  214.  21').  —  Biskop 
af  JVIunster,    IIL    237.    —    Ja- 


kobssøu,  V.  27.  —  Løve.  Her- 
tug af  Sachsen,  I.  4r)4.  V.  2 IT). 

—  Monssøn,  Guardian,  II.  300. 

—  Vilhjalmssøn,    Raadmand   i 
Bergen,  IL  1.'».  17. 

Herakles,  I.  339.  305. 

Herbjørg  G^uttormsdatter,  IL  27. 

Herjeådalen  (Herjedalen),  II.  237. 

230.  2r)2.  IIL  283.  VL  3r)9. 
Herlaug  Pederssøn,  Rigsraad,  IIL 

102. 
Herlufsholms  Skole,  V.  204.  VL 

31.3. 
Herman    Villumssøn,    Lensherre 

paa  Bergenhus,  III.  118. 
Herma nssn asen,  IL  210. 
Hermund  paa  Mo,  II.  r»l. 
„Herod",    svensk  Konge,    I.  404. 

40.O. 
Herre,  Gaard  i  Bamle,  V.  306. 
Hen-nhuterne,  IL  116.  110. 
Herrod,  Jarl  i    Cxotaland,   I.  44'). 

440. 
Hersilia,  I.  314. 
Hersleb,  Inger  Marie,  II.  1 4().  — 

Peder,  Biskop,  IL  128.  V.  170. 

VL  317—310. 
Herzenberg,  dansk  Søofficer  i  rus- 
sisk Tjeneste,  IV.  44'). 
Hesnæs  ved  Grimstad,  III.  20(). 
Hesselberg,    General,    I.  73.  277. 

—  Iver,    Sogneprest   til   Grue, 
IIL  40. 

„Hestakorn",  IV.  217—210. 
Hestbø  i  Ryfylke,    II.    300.   307. 

IIL  220.  221. 
Hestbøætten,    IL   .')0.  70.  80.  01. 

IIL  219.  IV.  184. 
Hesten  (Færøerne),  IV.  2.'>4. 
Hetting,  Gabriel,  Søkrigskonnnis- 

sær,  IIL  83. 


REGISTER. 


473 


Heubsch,   Slægt,  V.  151. 
Heuland,    fransk  Stedsnavn,    Yl. 

243. 
Hevne  Prestegjeld,  V.  362. 
Heyangrs-Bjørn,  IV.  134. 
Heydola,    Gods    i    Finland,    IV. 

436. 
Heydrik,    H.    C.    J.,    se    Heid- 

rich. 
Hibemia,  se  Irland. 
Hichmann,  Christian,  Regiments- 

kvartermester,    VI.    40.   41.  — 

Nils    Justensen,     Student,    II. 

124. 
Hidc  Unassøn,  IV.  271. 
Hiégate,  Stedsnavn,  VI.  243. 
Hielm,    Hans    Abel,    III.  85.    — 

Jonas  Anton,  L  45.  III.  84. 
Hielmstierne,    Henrik,    Geheime- 

raad,  IV.  325.  341.  VI.  70. 
Hielmickæ  Kok,  II.  296. 
Hilarius,    Biskop    paa   Færøeme, 

IV.  255. 
Hilleborg  Jensdatter,  VI.  325.  — 

Jensdatter,  VI.  314.  315. 
Hillemo   Bro  i  Ty  dalen,    II.  251. 
Pimmerich,  Hans,  Politimester  i 

Kjøbenhavn,  IV.  456. 
Himmer-Syssel  i  Nørrejylland,  VI. 

400. 
Hincmar  af  Reims,  I.  379. 
Hindeloopen  i  Holland,    V.    100. 

114.  302.  318.  323.  VI.  25. 
Hindsgavl,  III.  218.  —  Stilstand 

i,  IV.  249. 
Hiorth,  Lieutenant,   II.  202.  214. 

—  (Cervinus),  Peder,  Rektor  i 

Christianssand,  III.  76. 
Hippodromos     i    Konstantinopel, 

III.  40. 
Hisingen,  I.  180. 


Hiterdal,  VI.  343.  —  Stavkirke, 
VI.   185. 

Hjalte  Skeggessøn,  VI.  278. 

Hjaltland  (Shetlandsøerne),  II. 
277.  286.  325.  III.  116.  V.  65. 
67.  345.  348.  358. 

Hjaltlændere  i  Norge,  V.  343. 
344.  354. 

Hjardarholt  paa  Island,  III.  30. 
34—36.  38—31. 

Hjelmeland  i  Ryfylke,  III.  141. 

Hjort,  Christopher,  Mag.,  VI. 
328.  —  Jørgen,  Berghaupt- 
mand,  I.  239.  —  Rasmus,  Sog- 
neprest til  Sande,  VI.  311.325. 

Hjærkin,  II.  232.  V.  199. 

Hjørendfjord  i  Søndmøre,  V.  186. 

„Hobbordzvigen"  i  Ryfylke,  V. 
353. 

Hoboden,  Zander,    III.  238.  239. 

Hobolstad,  søndre,  i  Eker,  V.  309. 

-hoc.  Stedsnavne  paa,  VI.  246. 

Hochschild,   Sekretær,  I.  188. 

Hodals  sokn,  VI.  342. 

Hodnsnipen,  V.  197.  198. 

Hoechstådt,  Slag  ved,  VI.  10. 

Hof  i  Hurum,  II.  388.  —  Kirke 
i  Solør,  VI.  418.  ~  Prestegjeld 
i  Jarlsberg,  V.  309.  —i  Solør, 
I.  553.  VI.  314. 

Hofauk,  Gaard  i  Lesje,  IV.  277. 

Hoff  (Hof),  Andreas,  Lieutenant, 
I.  551.  —  Ole,  II.  129.  —  Ole 
Hannibal,  Provst  paa  Thoten, 
IL  133. 

Hoff-Rosencrone,  Slægt,  V.  154. 

Hofgaard,  Amund,  Raadmand  (?), 
L  261.  262. 

Ho fs vang,  Gaard  paa  Thoten,  V. 
41.  42.  47. 

Hoftoft,  norsk  Stedsnavn,    V.  "" 


474 


KEGIbTER. 


Hogenskild,  Magnus,  II.   10, 
Hoghen  "rwnemandt",  II.  29'). 
-hol,  Stedsnavne  paa,  V.  62.  63. 
Holbeck,  Rasmus,  III.  78. 
Holberg,   Christian,   Oberstlieute- 

nant,  VI.  88.   —  Fr.  Chr.,    II. 

182.  —  Ludvig,  IL  120.  182— 

185.  IIL  72.  IV;  307.325.  326. 

;534.    341.    411.    429.   430.  444. 

4:)6.    V.  164.  177.  VL   13—15. 

27.  28.  40.  49.  61.  77.  —Peder, 

IL   182. 
Holby,  Nils,  Sogneprest  til  Opdal, 

IL  233. 
Holdeby  i  Tune,  IL  55. 
Hole,  VL  355. 
Holfeldt,  Kaptein,  IIL  83. 
Hol  gate.  Stedsnavn,  VI.  243. 
Holger  Danske,  IL  280.  281.    — 

Samsonssøn  paa  Mæland,  II.  77. 
Holland,     IIL     240.      252—254. 

IV.    409.    413.    417.    425.   430. 

441.    449.    481.    V.   94.  98.  99. 

112.    140—142.    298.    314.  317. 

341.  359.  380.   VL  7.  8.  10.  11. 

10.  18—24.  26.  29—36.  39.  40. 

42.  43.  53.  54.  56.    58—61.  63. 

67—69.  71—74.    153.  244.  260. 

261.  273. 
Hollændere,  V.  95.  98.    100.  102. 

112—115.    117.     118.    140.    VL 

48.    50.    51.    53.    56.    71.    —    i 

Norge,  V.  273.  274.    294—296. 

301.    302.    317—319.    323.  325. 

330.    331.    333.    334.  363—366. 

369.    370.    377.    380.  —  i  Rus- 
land,   IV.    408.    409.  411.  415. 

416.  428. 
-holm.    Stedsnavne    paa,    V.   62. 

(i3.  VI.  247. 
Holm,  Jochim,  V.  313.  —  Oberst- 


lieutenaut,  II.  116.  —  Peder, 
Amtmand,  III.  52.  66.  —  Præ- 
sident,  Justitsraad,  II.  149. 
Holmboe,  Hans,  Eier  af  Lesje  Jern- 
verk, IL  124.  —  Hans,  Oberst- 
lieutenant,  II.  139.  —  Hans, 
Rektor,  V.  269.  —  Jacob,  IL 
120.  —  Jens,  Katechet,  II. 
153.    —    Karen,    IL    155.  157. 

—  Maren  Kristine,  IL  140.  148. 

—  Otto,  Stiftsprovst,  II.  113. 
114.  —  Rasmus  Paludan,  Degn 
paa  Møen,  IIL  83. 

Holme  i  Baahuslen,  IV.  201.  202. 
Holmen,  Gaard  i  Sigdal,   VI.  82. 

—  Gaard  ved  Værdalselven, 
IL  210. 

Holmestrand,  III.  393.  V.  322. 
Holmfrid  Amundsdatter,    IL   61. 

—  Erlingsdatter,  II.  53. 
Holmriun  (Bergenhus),  VI,  250. 
Holms ted.    F.,    Justitsraad,    IIL 

388.  390.  392. 
Holrod    Hallessøn,     II.     22.     — 
.  Hallsteinssøn,    II.   22.    —    paa 

Ringheim,  II.  22.  23.  25. 
Holsf jorden,  IL  123. 
Holst,  Jens,  Sogneprest  paa  Tho- 

ten,  IIL  180.  —  Peter,   Krigs- 

kommissær,  IL  245. 
Holsten,    L    199.    236.    257.  451. 

IL  285.  III.  250.  IV.  191.  317. 

469.  471.  472.  V.  237.  266.  373. 
v.  Holstein,    J.  G.,  Minister,  VL 

22.    —  Johan    Ludvig,   Greve, 

IL   138.  IV.  308.  326.    VL  66. 

—  Karl,  Oversekretær  i  Admi- 
ralitetet,  IL  139. 

Holtaalen,  IL  234.  242.  253.  III. 

125. 
Holte    Gunnarssøn,    II.    46.    47. 


REGISTER. 


475 


—  Gunnarssøn  deii  yngre,  II. 
47.  —  Jonssøn  paa  Tolfstad, 
II.  47.  48.  —  Jonssøn  paa 
Ænes,  II.  46—48.  —  Tliores- 
søn,  Raadmand  i  Bergen,  II. 
83. 

Holtene,    Graard    i    Sundebygden, 

Kviteseid,  III.  164. 
Holter,  Maren,  Fru,  I.  75. 
Holtstad  i  Onundarfjord,  VI.  263. 
Hombli  i  Tørisdal,  III.   159. 
-homme,  Stedsnavne  paa,  VI.  247. 
Homme  i  Laurdal,  III.  169. 
Homme,  Anders,   Degn,    III.  79. 

—  Torgjus,  Student,  III.  79. 
Honneflu,  Stedsnavn,  VI.  244. 
Honoriua,  Martyrinde,  VI.  247. 
Hon  stad  (Krohns  tad),    Graard  ved 

Bergen,  V.   129. 
Hoom,    By    i    Holland,    V.    114. 

363.  VI.  42. 
Hordafylke,  V.  ()6.  VI.  372.  373. 

376.  378.  384. 
Hordakaare,  IV.  139. 
Hordeland,  II.  273.  274.  277.  278. 

IV.  133.  139.  V.  82.  129.  VI. 
376.  378. 

Horerne,  I.  312. 

Horg  i  Guldalen,  II.  250. 

„Horich" ,  Normannerkonge,  I. 
424.  428. 

Hom,  Arvid,  Greve,  VI.  69.  — 
Baron,  svensk  Legationsse  kre- 
tser i  Haag,  VI.  69.  —  Frid. 
Ant.,  Klokker,  III.  81.  —  Georg, 

V.  399.  400.  —  Reinhold  Hen- 
rik, svensk  Generalmajor,  II. 
198.   199.  253.  255.  III.   130. 

Hornemann,  C.  F.,  Professor,  IV. 
326.  327.  —  Gert,  Kammer- 
heiTe,  II.  151. 


Hornindal  i  >JordQord,  III.  142. 
Hornindalsfjeldet,  III.  142—144. 
Hornklove,  IL  313.  317.  320.  326. 

328. 
Horrebow,    Peder,  Professor,    II. 

149. 
Horsens,  Anders  Chiist.,  Klokker 

i  Helsingør,  III.  78. 
Horus,  Gud,  III.  27. 
Hottot,    Stedsnavn  i  Normandie,. 

V.  80. 
-hou.  Stedsnavne  paa,  V.  ()2.  63. 
Hougebu,  Stedsnavn  i  Normandie^ 

V.  80. 
Houlbec,  i  Normandie,  VI.  241. 
Houlegate,  Stedsnavn,  VI.  243. 
Hount,  Christ.  Frid.    III.  83.    — 

Peter,     Sogneprest    til     Berg, 

III.  83. 
-hout.  Stedsnavne  paa,  VI.  24(). 
Hov  paa  Island,  VI.  268. 
Hovedtangen,    Hylding   paa,    II. 

389. 
Hovedøens  Kloster,  II.  333. 
v.  Hoven,  Reinhold,  General,  II. 

254. 
I  Hovetoft,  norsk  Stedsnavn,  V.  80. 
Hovin,   Gaard  i  Spydeberg,    III. 

139.  —  Sogn  i  Spydeberg,  IV. 

387. 
Hovindsholm,  VI.  89. 
Hoyer,  Melchior,  Foged,  VI.  41. 
Hrungne,  Jøtun,  III.  36. 
Hudson-Bugten,  V.  400. 
Hugleik    af   Hegranæs,    IV.  210. 

211. 
Huguetan,  J.  H.,  se  Gyldensteen. 
Hugne  Erlandssøn,  Nordfar,   III. 

124. 
Hugo,  Jarl  af  Chester,  III.  4.  14. 

—  af  Fleury,    I.    423.  424.    — 


476 


REGISTER. 


,,clen  prude",  Jarl  af  Shrews- 

bury,  III.  2.  4.  14. 
Huitfeldt,  Familie,  V.   146.  150. 
Huitfeldt,  Anders  Claussøn,  II.  388. 

—  Arild,  IV.  117.  VI.  60.  323. 

—  Chr.  Charl.  A.,  Oberstlieu- 
teuant,  IL  208.  III.  126.  — 
Christopher  Christian,  Kaptein, 
II.  122.  —  Christopher  Ottes- 
søn,  Lensherre  i  Throndhjem, 
IV.  3.  —  Povel  Ottessøn,  Stat- 
holder,  V.  329.  VI.  322.  — 
Valentin  Wilhelm  Hartvig,  Ma- 
jor, IL  122. 

Hukebak,  IL  141. 

Huldetot,  i  Normandie,   VI.  248. 

Hull,  II.  334. 

Humble,  Christian    Reitzer,   Con- 

sistorialraad,  IV.  309.  340. 
Humfrey,    Hertug    af   Glocester, 

IL  337.  362. 
Hummelviken,  II.  244. 
Hunde-Steinar,  L  475.  476. 
Hundthorp,  VI.  404.  406. 
Hunneme,  I.  481. 
Hunthjov,  Konge  paa  Nordmøre, 

IL  318. 
Hurum  i  Buskeruds  Amt,  V.  114. 

317.    318.    328.    —    i    Valders, 

IL  74. 
-hus,   Stedsnavne  paa,  VI.  246. 
Hiisdråpa,  HL  30.  35-39. 
Huseby,    Gaard   i   Aker,    II.  69. 

—  Gaard    paa  Lister,    II.    75. 

—  i  Rygge,  II.  390. 
Hush,  Fred  i,  IV.  435. 
Husnæs    Sogn    i    Søndhordland, 

VL  372. 
Huss,  Johannes,  V.  228. 
Husum  i  Slesvig,  V.  325.  364. 


Huth,  Wilh.,  General,  L  12.  19. 
32.    34.   120.  140.  256.  IL  155. 

IV.  312. 

Huus,  Anders,  IL  131.  -^  Nils, 
pers.  Kapellan,  IIL  81.  —  Vit- 
tikind,   Lagmand  i  Christiania, 

V.  41—43.  46. 

Huvestad  i  Dalerne  (Brunkeberg), 

IIL  166. 
Hvalebø  ved  Nordsjø,  III.  156. 
Hvam,    Gaard    i    Store-Næs,  VL 

317. 
Hvamsherad,  VI.  357. 
Hvass,  II.  151. 
Hviid,  Fru,  IL  126.  —  Jens,  Kam- 

merraad,  IL  123.  148. 
Hviteseid  Prestegaard,  III.  159. 

—  Prestegjeld,    IIL    160.    163. 

165.  —  Vand,  IIL  159.  164. 
Hvitserk,  paa  Grønland,  III.  244. 

V.  394.  395.  403. 
Hvitserk,  Ragnar  Lodbroks  Søn, 

L  440—443.  460. 
Hvitsten,  IV.  396.  V.  320. 
Hylen  i  Ryfylke,  V.  353. 
Hyllen,  Gaard  i  Snaasen,  II.  209. 
Hyllin,  Gaard,  paa  Voss,  IL  12. 
Hyme,  Jøtun,  III.  36. 
Hymiskvida,    IIL  29.  35.  36.  38. 

39. 
Hæglands    Kirke    (Moland),    III. 

170. 
Hæred  (Navn),  IL  273. 
Håredaland,    IL    261.  264.  273— 

276. 
Hødr,  Gud,  L  341. 
Høeg  (Høg),  Christen,  IV.  202.  — 

Sekretær,     I.    174.     —      Stift- 

amtmand  i  Christianssand,  III. 

109. 


REGISTER. 


477 


Høfund  (Gjerpen),  III.  155. 

Høland,  III.  188—140. 

Hølen,  IV.  389. 

HøUen,  Strandsted,  III.  88.  89. 

Hønefos,  V.  369. 

Hørby,  Pros  Lauritssøn,  Lag'mand 

i  Skien,  II.  387.  III.  275. 
Hørger,  VI.  407—409. 
Hørling,  Major,  IV.  461. 
Hørdr  (Navn),  II.  273. 
Høskuld    Dalekolssøn,      III.    34. 

V.  82. 
Høvaag  i  Vestre  Moland,  V.  113. 
Høyer,  Familien,  i  Christianssand, 

III.  66. 
Høyer,    Anders,    Amtmand,    III. 

80.  -■  Cornelius,   Maler,  I.  46. 

—  Henrik,  Historiker,  IV.  190. 

191.  V.   !66.  —  Ole,  Kontorist, 

III.    82.   —   Peder,  Konrektor, 

II.  98.  —  Svennik,  Kommerce- 

raad,  III.  78. 

Ibererne  i  Kaukasien,  IV.  381. 

Ibn-Adhåri,  I.  408.  409. 

Ide  og  Marker  Len,  V.  331.  332. 
336. 

Idefjord,  V.  331.  334. 

Igaliko  paa  Grønland,  V.  412. 
413.  415.  416.  —  Fjord  sam- 
mesteds, V.  412.  413.  416. 
417. 

Ikigait  paa  Grønland,  V.  413. 

Ilen  ved  Throndhjem,  II.  226. 

Uluge  Bryndøleskald,  IV.  376. 
378.  380.  384. 

Ilsviken  ved  Throndhjem,  II.  227. 

„Imer",  Fabeldyr,  VI.  133. 

luderøen,  IL  224.  IV.  401. 

Indhered,  IL  205. 

„India'^  (Amerika),   V.  386—390. 


Indiager,  IV.  7. 

Indien,  I.  331.  335.  VL  417. 

Indra,  Gud,  I.  338. 

Inga  af  Hvaal,  IV.  177.  —  Jons- 
datter,  II.  52.  —  paa  Modo- 
berg,  II.  82.  —  fra  Varteig,  IV. 
181.  210. 

Inge  Arnessøn,  IV.  151.  — 
Baardssøn,  Konge  af  Norge, 
IL  333.  IIL  155.  IV.  159.  160. 
V.  200.  —  Haraldssøn,  Konge 
af  Norge,  IV.  151.  —  Stein- 
kelssøn,  Konge  af  Sverige,  IL 
376.  V.  217. 

Ingebjørg  (Ingeborg)  Baardsdat- 
ter,  IV.  177.  —  Belesdatter, 
-VI.  410.  —  Benktsdatter,  IL 
55.  —  Erlendsdatter,  II.  59.  — 
Erlingsdatter,  IV.  175.  —  Er- 
ling Alfssøns  Datter,  IV.  179. 
180.  226.  247—251.  —  Erling 
Vidkunnssøns  Datter,  III.  214» 
V.  134.  —  Guttormsdatter,  II. 
91.  —  Haakonsdatter  til  Giske, 
IL  63.  —  Haakon  V  Magnus- 
søns  Datter,  IIL  215.  IV.  228. 
V.  134—136.  —  Jonsdatter  af 
Hvaal,  IL  52.  IIL  218.  — 
Magnus  Lagabøters  Dronning, 
III.  208.  —  Oddsdatter,  II.  23. 
25.  —  Pedersdatter  fra  Ædø, 
II.  87.  —  Simonsdatter,  II. 
14—18.  —  Tromsnæs,  V.  27. 
—    paa   Øystusyn,    II.    82. 

Ingebjøm  Sipel,  IV.   151. 

Ingegerd  Erlendsdatter,  II.  68 — 
73.  IIL  114—117.  —  Finns- 
datter,  II.  94.  —  Hallsteins- 
datter,  IL  36.  —  Lodinsdatter, 
IL  94.  —  Thorgautsdatter,  IL 
35.  37.  38.  84. 


478 


REGISTER. 


Ingemar    Sveinssøn    af  Ask,  IV. 

144.   Hf). 
Ingemimd  Thorsteinssøn,    V.  tS2. 

—  Underkonge  paa  de  skotske 
Øer,  III.  n.  10.  —  Ilthyrms- 
søn,  IL  61. 

Inger  Povelsdatter,  II.  123. 
Ingerid    Brynjulfsdatter,    II.    .'>2. 

r)3.  ^^^.    —  Gunnarsd atter,  VI. 

314.    —    Kolsdatter,    IV.    140. 

—  paa  Oma.  II.  88.  —  Ragn- 
valdsdatter,  Harald  Gilles  Dron- 
ning, IV.  148.  151.  U)2.  — 
Sigurd  Syrs    Datter,    IV.    145. 

—  Skulesdatter,  IV.  177. 
Ingileif  Thorstein  sd  atter,    II.   41. 

43. 
Ingiridasakers  Kirke,  VI.  348. 
Ingmann,  se  Manderfelt. 
Ingulf,  Navn.  VI.  243. 
Ingulfivilla,  i  Normandie,  VI.  247. 
Ingvar,     Noimannerhøvding ,     I. 

412—414.  424—426.    428.    440. 

444. 
Ingvor    Halvorssøn    paa  Gjønæs, 

II.  390. 
Innocents  VIII,  Pave,  V.  241. 
Inset  i  Kvikne,  II.  231. 
Iperius,     Johannes,     Abbed,     II. 

102—104. 
Ireme,    324.    331.    333.    303.    II. 

271.  III.  2.    10—12.  14.  10.  17. 

m.  31.  VI.  285. 
Irgens,  Christen  Rasmus,  Sogne- 
prest   til  Askim,    IV.    397.    — 

Joachim,    Kammerjunker,    IV. 

302.  V.  14. 
Irland    (Erin,  Hibemia),    I.    333. 

337.    405.    410.    411.    402.  403. 

484.    485.    n.    177.  178.  201  — 

207.    277.    287.    321—320.  330. 


331.  III.  1—4.    10—20.  31.  34. 
3.5.  40—42.    358.    IV.    13^.    V. 
58.  08.    77.    388.  VI.  285.  287. 
290.  300.  303.  305. 
Isaachsen,    D.,    Kjøbmand,     III. 

III.  —  Peter,  Konsul,  III.  97. 
Isaak  (Isak)  i  Bø,    IV.  103.  104. 

177.  —  Erlingssøn,  II.  41.  — 
Gautessøn  af  Tolga,  III.  212. 
217—220.  IV.  171.  172.  180. 
182.  —  Komnenos.  byzantinsk 
Keiser,  IV.  373.  —  Olafssøn 
paa  Norheim,  II.  90.  —  Olsen. 
Missionær,  IV.  8—10.  18.  — 
Thorgilssøn,  II.  40. 
Isabella,  Erik  Magnussøns  Dron- 
ning, IV.  215.  —  Dronning 
(Richard  II's)  af  England,  II. 
338.     —    af  Joigny,    III.    207. 

IV.  210.    —  Petersdatter,   IV. 
182. 

Isbrandt,  Opdagelsesreisende,  IV. 

451. 
Isembard,  I.  423.  483— 48(>. 
Island,     I.     428.    440.    443—440. 

449.     450.    470.    471.    548.    II. 

323—327.   III.  31.  32.  34.    234 

—230.  241.  242.    IV.  319.  34.5. 

351.    304.    374.    375.    480.  490. 

491.   V.  50.  57.  02.  04—08.  70. 

82.    92.    93.  99.  240—249.  288. 

380—388.    390.    392—395.  397. 

399.    404.    405.  VI.  32.  33.  97. 

211.    212.   203—200.    208.  278. 

280.    289.     290.    407.    —    Den 

lærde  Skole  paa,  IV.  319. 
Islændinger,  V.  83.  84.  380.  387. 

399.  —  i  Norge,  V.  270. 
Ispahan,  IV.  451. 
Istathe-Syssel  i  Sønderjylland,  VI. 
■400. 


REGISTER. 


479 


Italieii,  I.  H.')!.  362.  410.  418.  421 
—423.  II.  209.  IV.  408.  V. 
220.  VI.  13.  97—90.  134.  135. 
404. 

Itzehoe,  VI.  40. 

Ivar  (Iver),  Arbeidsmand  i  Ber- 
gen, III.  122.  —  Baltzerssøn, 
Oaardskriver,  IV.  204.  —  Ben- 
løs,  I.  428.  429.  435—437.  440. 
444.  448.  449.  461.  477.  —  af 
Beredal,  IV.  107.  —  Berig,  V. 
26.  —  paa  Bleidin,  II.  79.  — 
af  Fljod,  IV.  144.  145.  —  Clille, 
IV.  153.  155.  —  Greipssøn,  IL 
95.  —  Grette,  IV.  175.  — 
Grudrødssøn,  norsk  Konge  i 
Dublin,  I.  405.  413.  472.  IL 
321.  322.  330.  —  Guttormssøn 
paa  Norheim,  II.  91.  —  Gæs- 
ling,  IV.  153.  157.  —  Haakons- 
søn,  IV.  147.  151.  —  Helges- 
søn  til  Lofalæk  (Loflø),  IL  92. 
—  Horte,  IV.  153.  155.  — 
Ingemundssøn,  VI.  207.  —  Lag- 
mand  i  Ryfylke,  II.  31.  —  Lo- 
dinssøji,  IL  94.  —  Nev,  IV. 
161.  164.  167.  175.  185.  — 
Ogmundssøn  Rova,  IV.  183.  — 
Olsen  Kolsrud,  VI.  80—83.  — 
Oma,  Ridder,  IL  82.  83.  — 
paa  Opudal,  II.  81.  —  Orms- 
«øn  paa  Evne,  II.  96.  —  Silke, 
IV.  159.  —  Sneis,  IV.  152.  - 
Steig,  IV.  152.  —  Sveinssøn, 
Lendermand,  IV.  153.  150.  — 
Thoressøn,  IL  95.  —  Tøude- 
vold,  V.  0.  —  Vikingssøn, 
Kansler,  III.   109. 

Ivetofta,  Stedsnavn  i  Skaane,  V. 
79. 

Iwan  I  Wasiliewitz,  Czar  af  Rus- 


land, IV.    40R.    —   II  Wasilie- 
witz, Czar  af  Rusland,  IV.  408. 

Jaastad,  Gaard  i  Ullensvang,  II. 
80.  95. 

Jakob  I  (VI),  Konge  af  England 
og  Skotland,  IL  389.  IV.  199. 
201.  —  Gertsen,  Erkebiskop  af 
Lund,  II.  303.  —  Greve  af 
Halland,  IIL  218.  —  Høye, 
V.  25.  —  Junker,  af  Delmen- 
horst,  III.  237—239.  V.  255.  — 
Knudssøn,  V.  27.  —  Glufsen, 
IL    182.    —  paa   Oma,  II.  83. 

Jacobsen,  Gravør  i  Kjøbenha\Ti, 
IV.  327.  —  Jens,  IL   137. 

Janus,  Gud,  I.  303. 

Jardar  paa  Birgisheim,  II.  82. 

Jarenn,  Jørgen,  Raadmand  i  Oslo, 
IIL  271. 

Jarlsberg  Grevskab.  V.  408.  — 
Verk,  IL  119. 

Jarlsø  ved  Tønsberg,  V.  400 — 
408. 

Jamsida,  VI.  209. 

Jaroslaw  i  Rusland.  IV.  409. 

Jaroslaw,  Storfyrste  i  Novgorod, 
IV.  377. 

Jarthrud,  Eystein  Muggas  Kone, 
IL  41.  42. 

Jasmund,   Søslag  ved,  IV.  439. 

Jason,  L  324. 

„Jelldunes«  i  Irland,  IL  179. 

Jelle  AVibrantsen,  V.  312. 

Jemteland,  IL  214.  222.  225.  249. 
254.  IIL  125.  283.  IV.  404. 
VL  281. 

Jens  Andersen,  Kapellan  og  Rek- 
tor i  Christianssand,  III.  75. 
—  Christenssøn  paa  Eldsten, 
II.  380.390.  —Christophersen, 


480 


REGISTER. 


Sogneprest  til  Ringsaker,  V. 
267.  268.  —  Christopherssøn 
Flagestad,  IV.  280.  —  Fjelde, 
III.  156.  —  Jenssøn,  VI.  316. 

—  Jenssøn  Brændjord,  IV. 
2TT.  L*T9.  —  Jenssøn  (den yngre), 
Pn^st.  til  Lesje,    IV.   275—278. 

—  bunden,'  V.  43.  —  Madssøn, 
Fo^ed,  IV.  301.  V.  4.  5.  7—12. 
ri^ll).  21—39.  41—46.  48— 
"ju,  —  Mortensen,  Prest  i  Slan- 
Sfi^rup,  V.  272.  —  Nilssøn,  Bi- 
skop i  Oslo,  V.  166.  170.  258. 
2iMX  264.  266.  407.  VI.  294. 
21^.306—311.  313—316.318— 
:m.  323—326.  329.  330.  — 
Nprstogaard,  V.  37.  —  Peders- 
^e^TL  Foged,  III.  162.  —  Røraa, 
V.  -'28.  —  Skriver  paa  Brunla, 
V,  :j(i7.  _  Vold,  IV.  204.  — 
iLni  ældre.  Prest  til  Lesje,  IV. 
27:>. 

Jf^jiiitni^  Erdman,  Præsident  i 
riiristianssand,  III.  51. 

Jurmkjog,  Familie,  III.  267.  IV. 
2UL  V.   146. 

jGrnskjog,  Berte  Iversdatter,  II. 
'I>^T.  III.  275.  —  Emmerenze 
Pt^dersdatter,  II.  387.  388.  — 
Tvc^r  Jenssøn,  IL  387.  IIL  268 
—tlUX  274.  276.  —  Iver  Pe- 
deisHøn,  IL  387.  388.  —  Jacob 
Ivo]  seøn,  III.  276.  —  Karine 
Iveradatter,  IL  387.  IIL  273 
—276.  —  Kirstine  Iversdatter, 
IL  ;V87.  IIL  275.  —  Olaf  Ivers- 
^m^Il.  387.  IIL  275.  —  Peder 
Iver^^gøn,  IL  386—389.  III.  270. 
^T:>.  276.  —  Ulvilde  Iversdat- 
Un  II.  388.  IIL  275. 


I  Jersin,  Jakob  Jenssøn,  Biskop  £ 
Christianssand,  III.  175. 

Jersø,  se  Jarlsø. 

Jerusalem  (Jorsal),  IL  86.  IV.- 
379_381.  384. 

Jerusalem,  Eng  ved  Bergen,  V. 
130. 

Jesper  Egbretssøn,    Raadmand    i 

Stavanger,  V.  353.  —  Flage- 
stad, IV.  280. 

Jespersen  paa  Nordhus,  Gaard- 
bruger,  VI.  79.  —  Fru  M.,  paa 
Nordhus,  VI.  80.  —  Peder, 
Hofprædikant,  IV.  6.  7.  12.  14. 

Jetmund,  II.  298. 

Jevnaker,  VI.  355. 

Joachim  Maler,  Hollænder  i  Ber- 
gen,  IIL  119.  121. 

Jogrim  Audunssøn,  II.  74. 

Johan  af  Bayern,  Pfalzgreve,  IL 
372.  373.  —  Biskop  af  Slesvig 
IL  372.  —  Hertug  af  Bedford, 
IL  337.  371.  —  af  Gaunt,  IL 
337.  —  uden  Land,  Konge  af 
England,  II.  333.  —  Ernst 
Ferdinand,  Hertug  af  Holstein- 
Rethwisch,  VI.  12.  —  Frederik, 
Kurfyrste    af  Sachsen,  V.  230. 

—  Georg  III,  Kurfyrste  af 
Sachsen,  VI.  90.  —  paa  Oma^ 
IL  83.  —  Pedersen,  V.  313. 

Johanne,  Enke,  II.  126.  —  Jens- 
datter, VI.  102.  —  af  Navarra^ 
engelsk  (Henrik  IVs)  Dron- 
ning, II.  362. 

Johannes  de  Beka,  IL  170 — 174. 

—  Bjørge,  V.  25.  —  Blessum 
af  Vaage,   V.    5.  6.  32.  33.  48. 

—  Damascenus,  III.  26.  33.  — 
Einstad,    IV.  287.    —  Ingvors- 


REGISTER. 


481 


søn  paa  Norheim,  II.  90.  — 
Lunke,  V.  48.  —  Nielssøn,  II. 
182.  —  de  Serone,  pavelig 
Legat,  IIL  377.  —  Vestad,  V. 
26.  27.  48. 

John  Baliol,  Konge  af  Skotland, 
IV.  215. 

Joigny,  III.  208. 

Jokstad  i  Sigdal,  VI.  81. 

Jolivet,  L  206. 

Jon  Alfssøn,  Korsbroder  i  Oslo, 
III.  158.  —  Arnessøn  paa 
Bjarkø,  IV.  143.  —  Aslakssøn, 
Hirdmand,  IV.  218.  —  Bjar- 
nessøn,  Overfehirde  i  Bergen, 
II.  5.  94.  96.  —  Borgarssøn, 
II.  34.  —  Brynjulfssøn  af  Kvaal, 
IL  52.  53.  IV.  170.  172.  177. 
181.  —  Brynjulfssøn  (i  Valders), 
II.  53.  —  Brynjulfssøn,  Rigs- 
raad,  II.  53.  54.  —  Drotning, 
Baglerhøvding,  IV.  176.  — 
Drotning,  Lendermand,  IV.  164 

—  166.  169.  176.  178.  —  Drot- 
ning Saulessøn,  IV.  176.  — 
Eirikssøn,  II.  16.  —Erkebiskop 
af  Nidaros,  VI.  209.  —  Er^ 
lendssøn,  II.  14.  —  Finnssøn, 
Eidder,  IL  93.  94.  IV.  178.  — 
Gautssøn  af  Ænes,  IV.  153. 
154.  156.  157.  —  Hafthoressøn, 
IL  54.  55.  UL  213.  214.  V. 
134—136.  138.  149.  —  Hal- 
lessøn,  II.  27.  —  Hallkelssøn, 
Lendermand,  IV.  147.  149.  152. 

—  Hallvardssøn,  IL  62.  — 
Holtessøn,  II.  46.  47.  —  Hol- 
tessøn,  IV.  211.  212.  —  Ivars- 
søn  Raud  af  Sudrheim,  IV. 
171.  172.  182.  V.  135.  —  Kle- 
metssøn,    færøisk    Bonde,    IV. 


230.  —  Klinker,  IIL  123.  — 
Kula   (Skrepssøn  ?),     IV.     154. 

156.  —  Kutiza,    IV.  152.  156. 

157.  —  Lodinssøn,   IL   94.  95. 

—  Lodinssøn,  Lendermand,  II. 
95.  IV.  164.  Mii.  179.  —  Moen, 
VL  314.  —  Mornef,  IV.  144. 
145.  150.  —  Mortensen  Hille, 
V.  27.  —  Murmester  i  Bergen, 

III.  120.    —    Nilssøn  Kaarbø, 

IV.  280.  —  Nilssøn  Skak,  II. 
67.  —  paa  Norheim,  II.  91.  — 
Okrust,  V.  11.  34.  48.  —  Peters- 
søn,  Lendermand,  IV.  144 — 146. 

—  Ragnvaldssøn,  Baron,  IV. 
172. 173.  182.  224.  —  Silfestssøn, 
IL  50.  —  Silke,  IV.  159.  —  Si- 
mensen, Lagmand  paa  Agder, 
IIL  270.  —  Skjønsberg,  V.  5.  11. 
20—23.  38.  48.  —  Smjørbalte, 
IV.  144.  —  Staal,  Lendermand, 
IL  52.  IV.  161.  163.  175.  185. 

—  af  Sudrheim,   IV.  182.  210. 

—  Svalessøn  Smør,  Rigsraad, 
IL  69.  V.  407.  —  Sveinssøn, 
Lendermand,  IV.  151.  152.  — 
af  Thjørn,    IV.    L53.    155.  176. 

—  Thorbergssøn  af  Randeberg, 
IV.  153.  155.  —  Venaas,  V.  26. 

Jona,    II.  262.  264.  279.    283.  V. 
-  415. 

Jonadals  skipreida,  VI.  372. 

Jondalen,  VI.  372. 

Jonge,  Etatsraad,  VL  17.  19. 

Jonsbok,  VL  209. 

Jonæsøn,  Otte,  II.  183. 

Joosten,     Nils,     Kjøbmand,     VI. 
45.  46. 

Jordan,  Flod,  IV.  379.  380. 

Jordan,    Hans     Joachim,    Kjøb- 
mand, III.  264. 

32 


4H2 


REGUTES. 


Jomfiu  Thr>rti<jTj?vJatter  fra  friske- 
IV.  117. 

J/^jk  Vr>rk  ,  L  4'Jl».  4».  44f^. 
4^JI.  IL  J¥;. 

Jr^^  L  tj^lsk  Keiser,  IV,  4:»T. 
-  KarI*hove^l*^)ri.   IL  4^1.  4»». 

ø}(/*Mif:%  i  Kvinnhere^L  IT.  77. 

Jff^Uiiu  Hall^tejTi^son  |iaa  Sande. 
IL  14. 

Jnf;l,  Anna.  V.  ir^x  —  Børore. 
Hkibfikomrnanrlør.  V.  130.  — 
CTiri^terice,  V.  130.  —  Christian. 
Fojred,  II.  23h.  —  Christian, 
Klokker  i  Risør,  HL  82.  — 
Gf^neralmajriT,  VI.  40.  —  Hans. 
Juf^titsraad.  IL  141.  —  Jakob, 
Zahlka»»erer,  I.  74.  1').  24r». 
2^,0.  202.  2«H.  —  Jens,  Gehei- 
meraad,  VL  07.  —  Jens,  Slots- 
høvcrlHmand  i  Bergen,  111. 
2V).  —  Jcn»,  Statholder  i 
Norge,  V.  20ri.  VL  OL  — 
Maren,  VL  91.  —  Niels,  Ad- 
miral, IV.  430.  —  Niels,  Prest 
i  'nirondhjem,  II.  309.  —  Povel, 
Amtmand,  IV.  401— 4(K{.  VL 
41.  4:k 

,,Hr't  Juflfertje^,  Vindsag  i  Zaan- 
rlam,  VL  201. 

JCilavoH  rOlaf  den  hellige),  IV. 
359.  300.  301.  304. 

.ftdiabona  ^Lillebonne)  i  Norman- 
din,  VL  239. 

Juliane  Mfiric,  Dronning  af  Dan- 
mark og  Norge,  I.  40.  41.  III. 
77.  IV.  31.3.  472. 

Jumieges,  L  404.  420.  421.  VL 
239.  241. 

Jnngo,  ()}>erfltlieutenant,  IL  198. 
214. 

Jinio  Quiritis  (Curitia).  I.  310.  3r)4. 


Jopiter.  L  >'  f. 

JuiL  Svend  Bray^  Byfoge^L  HL 

JiiTe  i  La-irdal.  HL  W***. 

Jyllan^L  I.  374.  4'.7.  HL  :»3.  273. 
V.  :,!.  :.9.  2»>n.  \L  24.  34.  71. 
2^J.  4«>J. 

Jæderen.  II.  31'..  320.  TV.  34:». 
3:.3.  V.  311.  3>2. 

Jæger.  Ephraim.  Sogneprest  til 
Bygland,  ECL  171.  176. 

Jælling-Syssel  i  Nørrejylland.  VL 
400. 

JøUen,  Andreas,  Fuldmægtig.m. 
I.^i3. 

Jølstervandet,  IV.  220. 

Jonkoping,  H.  356.  3.''»7.  V.  2r>3. 
I  Jørgen  H^nssøn.  Lensherre  paa 
Bergenhus,  IL  2'>4— 301.  HL 
!  IIK  120.  122—124.  —  Murer 
i  Bergen,  HI.  122.  —  Pauls- 
søn,  Borger  i  Christiania,  V. 
310.  —  Philipssøn,  Foged,  IV. 
289—291.  293—303.  V.  4—6. 
9.  12.  14-17.  23.  2.->.  27.  29— 
32.  39.  41.  42.  44—46.  .^0.  — 
Simonsen,  Student,  HL  78.  — 
Stygge,  II.  301.  —  Østenaa, 
IIL  ir.8. 

.Jørgensen,    Anders,  Nordmand   i 

russisk    Tjeneste,    IV.   449.   — 

Jochum,  Kjøbmand,    HL    176. 

I      —   Jon,    russisk    Sølieutenant, 

IV.  449. 

Jørstad,  Gaard  i  Faaberg,  V.  17. 
41.  50. 

Jørund  Arnessøn  paa  Foss,  IL 
18.  22.  23.  30.  31.  —  Erke- 
biskop af  Nidaros,  II.  188.  IIL 
378.  IV.  492.  V.  143.  —  paa 
Røkkve,  IL  22. 


REGISTER. 


483 


Kåckstenslien,  II,  209. 

Kaae,  Madame,  IL  142.  —  Ro- 
bert, n.  120. 

Kaardalen,  V.  201.  202. 

Kaare  Kongsbroder  paa  Austraat, 
IV.  145. 

Kaas,  Familie,  V.  146.  150. 

Kaas,  Fr.  J.,  Kammerjunker,  sen. 
Kancellipræsident,  I.  205.  245. 
'  251.  289.  IV.  318.  —  Jørgen 
Erikssøn,  Lensherre  paa  Vardø- 
hus, IL  389.  —  russisk  Kom- 
mandant, IV.  455.  —  Niels, 
Kantsler,  V.  204.  VI.  324.  — 
Søofficer,  L  251.  —  U.  Chr., 
Generaladjutant,  I.  250. 

Kaasbøl,  Peter,  Grenerallieutenant, 
n.  117.  139. 

Karnthen,  VI.  273. 

Kaffa,  IV.  443. 

Kagsiarsuk  paa  Grønland,  V. 
412.  413.  416.  417. 

Kakortok  paa  Grønland,  V.  413. 
415. 

Kale  Sæbjømssøn,  IV.  143. 

Kalf  Arnessøn,  IV.  137.  139.  141. 

Kalfaret  ved  Bergen,  V.  130.  131. 

Kalfsvik  ved  Wexio,  VL  281. 

KaHps,  Oluf,  II.  387.  VI.  317. 

Kalle  Bonde,  II.  35. 

Kallekle  i  Sogn,  V.  198. 

Kallundborg,  II.  62. 

Kalm,  Peter,  Professor,  III.  52. 
56.  86. 

Kalmarkrigen,  V.  331. 

Kalmarstrædet,  IV.  464. 

Kalvhage,  Gaard  paa  Voss,  IL 
44.  46. 

Kalvsund  i  Søndhordland,  V.  357. 

Kalsø  (Færøerne),  IV.  267. 

Kaltenborn,  Slægt,  V.  157. 


Kaltenborn,  Kaptein  i  russisk 
Tjeneste,  IV.  474. 

Kambhom  (Kambo)  ved  Moss, 
VL  343. 

Kaminiec-Podolski,  IV.  455. 

Kampen  i  Holland,  IIL  119.  V. 
95.  118.  302.  345.  VL  42. 

Kane,  Arild,  Rigsraad,  II.  70.  71. 
IIL  115.  117.  —  Thorvald 
Sigurdssøn,  II.  48. 

Kantzow,  Famihe,  I.  60. 

Karakvaal,  Gaard  paa  Voss,  V. 
210. 

Karen  Marcusdatter  af  Bjømholm, 
III,  270. 

Karine  Christiansdatter  paa  Hu- 
seby, IL  390. 

Karl  den  dristige,  Hertug  af 
Burgund,  IIL  237.  — _  den  en- 
foldige, fransk  Konge,  I.  420 
—422.  424.  —  den  skåldede, 
Keiser,  I.  402.  404—408.  423. 
424.  IL  322.  VI.  241.  —  den 
store,  Keiser,  I.  371.  372.  375. 
376.  378.  399.  433.  434.  453. 
454.  IL  267.  268.  280.  281.  — 
Knutsson,  Konge  af  Sverige, 
V.  284.  —  IX,  Konge  af  Sve- 
rige, IV.  3.  4.  —  X  Gustav, 
Konge  af  Sverige,  IV.  292. 
VL  89.  —  XII,  Konge  af  Sve- 
rige, IL  194—196.  208.  224. 
248.  IV.  5.  7.  387.  388.  391. 
395.  397.  402.  439.  458.  460. 
VL  57.  —  XIII,  Konge  af 
Sverige,  L  101.  102.  104.  199. 
275.  —  VI,  tydsk  Keiser,  VL 
11.  —  dansk  Prinds,  Christian 
Vs  Søn,  VL  35.  37.  57.  — 
Prinds  af  Hessen,  L  5.  6.  12. 
18—21.  24.  33.  70.  77.  95.  9^ 
32* 


484 


REGISTER. 


08—102.  104—106.  Ul.  114. 
115.  117.  118.  120.  121.  129— 
131.  133.  139—141.  143.  146. 
147.  lol— 157.  160.  162—168. 
171  —  173.  178—182.  185.  187. 
191.  194.  195.  198.  200.  227. 
245.  250.  255.  256.  270.  II. 
143.  144.  1,56.  157.  —  Edzard, 
Fyrste  af  Ostfrisland,  VI.  52. 
54.  —  Frederik,  Hertug  afHol- 
sten-Gottorp,  II.  259.  IV.  445, 
460.  467.  —  Henrik  Nik.  -Otto, 
Prinds  af  Nassau-Siegen,  IV. 
483.  —  Peter  Ulrich  (Peter  III), 
Hertug  af  Holsten,  IV.  445. 
467.  469. 

Karlshoved  Amgeirssøn,  II.  45. 
—  i  Kaupanger,  IL  44.  45.  53. 
58.  75. 

Karlskrona,  I.  205. 

Karlsro,  Landsted  ved  Kjøben- 
havn,  I.  253. 

Karlstad,  I.  17.  18.  81.  155.  157. 
158.  160.  165.  188.  212.  259. 
262.  264.  265. 

Karlung  Botolfssøn,  IV.  153. 

Karlus,  Olaf  hvites  Søn,  II.  322. 

Karre,  Anders,  II.  134.  —  Chri- 
stine Sophie,  Jomfru,  II.  150. 

Kasan  i  Rusland,  IV.  421.  422. 
460. 

Kassel,  VI.  67. 

Kastener,  Conrad,  II.  372. 

Kastrup,  Søren  Mich.,  Skoleme- 
ster i  Haa,  III.  82. 

Katakalon  Kekaumenos,  IV.  367. 

Katanes  i  Skotland,  II.  325.  326. 
331. 

Katharina  af  Hoya,  III.  237.  — 
I,  Keiserinde  af  Rusland,  IV. 
421.  424.  463.  465.  466.  —  II, 


Keiserinde  af  Rusland,  I.  37- 
141.  197.  215.  IV.  445.  466. 
469.  470.  471.  477—480.  482. 
483.  —  af  Pommern,  II.  340. 
341.  348—355.  372.  —  Ivars- 
datter  til   Loghalo,   II.   92.  93. 

IV.  182.  —  Knutsdatter,  II. 
366.  367.  373.  III.  220. 

Katrin  keymnansdottir,    IV.  248. 
Kattegat,  I.  213.  VI.  22. 
Kaukasien,  IV.  381. 
v.  Kaunitz,  Louis,  Greve,  IV.  327. 
Kaunitz-Rietberg,  Greveme  af,  VI» 

53. 
Kaupanger   i    Sogn,    II.    44.    75. 

V.  152. 

Kaurin,  H.  J.,  Prest,  V.  185. 

Kautokeino,  IV.  4.  7. 

Kedrenos,  Georgios,  IV.  367.  368. 

Keith,   Sir  William,  IV.  202. 

Kekaumenos  (ofr.  Katakalon),  IV. 
355. 

Kelterne,  L  333. 

Kenneth,  skotsk  Konge,   IL  330. 

Kent,  L  412. 

Kerbhal,  irsk  Konge,  I.  410. 

Kertsch,  IV.  416. 

Ketil  Audunssøn  i  Kopervik,  V. 
90.  —  Flatnef,  II.  324.  —  Kalf 
paa  Ringenes,  IV.  139.  —  Krok,. 

IV.  142.  —  Raum,  IV.  134.  — 
Vedr,  IV.  134.  —  Vigleikssøn, 
Sysselmand,  II.  59. 

Keyser,  Johan,  III.  85.  —  Johan 
Michael,  Biskop,  IIL  85.  — 
Ove  Henrik,  III.  85. 

Kiel,  IV.  316.  317.  331.  ^33.  467. 

V.  227. 

Kielland  (Kjelland),  A.,  Ingeniør- 

VI.  161. —  Morten  Henr.,  pers. 
Kapellan  i  Stavanger,   III.  R4. 


REGISTER. 


485 


Xienilf  (Kjerulf),  Anders,  Raad- 
mand  i  Christianssand ,  III. 
80.  —  Antonius,  Hører  i  Chri- 
stianssand,   III.    79.   —   Hans, 

III.  83.   —  Jørgen,  Professor, 

IV.  325. 

Kiesbye,   Konrektor  i  Bergen,  I. 

551. 
Kiew,  I.  442. 
Kildal,  Lars,  II.  136.    —  Søren, 

Prest  i  Dublin,  III.  83. 
Xilstrømmen,  III.  137. 
Kinck,  Kjøbmand,  II.  147. 
Kinkora  i  Irland,  III.  19. 
Xirkaldy  i  Skotland,  Y.  356. 
Kirkebø,  Gaard  i  Kviteseid,  Ilir 

163.  —  paa  Strømø  (Færøerne), 

VI.    253—255.    257.    259.    263. 

264.  266. 
Kirkevaag  (Orknøeme),  V.  415. 
Kirsten  Hansdatter  i  Gjeitviken, 

VI.  92.  —  Henriksdatter  BoiTe- 

gaard,  III.  179.  180. 
Kittel  Thjostovsen  Fjone,    Lens- 

mand,  III.  161. 
Kittelstveit  i  Skafse,  III.  178. 
Kjalarnes   paa   Island,    IV.    343. 

344.  VI.  267. 
Kjartan  Olafssøn,  III.  34. 
Kjelgaard,  Peder,  Sogneprest  til 

Bygland,  III.  79. 
Kjersten,  se  Kirsten. 
Kjerteminde,  V.  114. 
Kjøbenhavn,    I.   5.  6.  13.  17.  21. 

39.    44.    51.  54.  65.  67.  70.  77. 

80—82.  84—86.  89.  95—98. 100. 

105.    109.    110.    112.    113.  117. 

130.    134.    137.    139.    141.  143. 

146.    160.    174.    177.    195.  197. 

200.    201.    203—205.   208.  211. 

214—217.    220.    221.   224.  226. 


228.    241.    251—254.   256.  288. 

11.  154.  ni.  45.  249.   253.  IV. 

201.  207.  217.  292.  405.  436. 
438.    452.    457.    46f.   463.  482. 

V.  114.  162.  165.  181.  182.  186. 
267.    407.    408.    410.    420.   VI. 

12.  13.  17.  18.  22.  27.  30.  60. 
64.  67.  73.  74.  92.  97.  98.  100. 
122.  1.55.  157.  199.  310.  312. 
324.  —  Amalienborg,  Palais  i,  I. 

202.  —  Det  store  kgl.  Biblio- 
thek  i,  VI.  60.  —  Ohristiansborg 
Slot  i,  IV.  320.  VI.  39.  —  Kom- 
munitetet  i,  V.  162.  —  Nyholm 
i,  I.  202.  203.  —  St.  Hansas 
Hospital  i,  IV.  320.  —  Univer- 
sitetet  i,  IV.  320.  321.  V.  230. 

VI.  76—78.  —  Vor  Frue  Skole 
i,  VI.  310. 

Kjøbenhavn,  Ole  Nielssøn,  Sog- 
neprest til  Vinje,  III.  179. 

Kjøge,  V.  384. 

Kjøge,  Andreas,  Rektor,  VI.  310. 

Kjølen,  H.  239.  V.  189. 

Kjølen,  Iver,  I.  544.  546. 

Kjørbo,  Mathias  Bille,  III.  85. 

Kjørvestad,  gammelt  Sogn  i  The- 
lemarken,  III.  166. 

Kjørvestøl  Sæter  i  Thelemarken, 
III.  166. 

Kjøtve  den  rige.  Konge  af  Agder, 
IL  313.  315—321.  323.  328. 

Kleiven,  Plads  i  Rundalen,  V. 
208. 

Klemet  Gimse,  IV.  204—207. 

Kletbroen  i  Horg,  Støren,  II. 
231. 

Kleve  (Kleveiifeld),  Terkel,  Ju- 
stitssekretær,  VI.  64.  65—73. 
76.  78. 

Kliflond,  II.  180. 


486 


REGISTER. 


Klosterfoijsen  i  Skien,  X,  32>». 

Kloster-Lasse.  se  Frende,  L.  N. 

Kloamann,  Lars,  IL  144. 

Kliiwer,  Johan  Wilh.,  Premier- 
Heutenant,  II,  202.  —  J.  W., 
Sekondlieutenant,  II.  202.  244. 
247. 

Klæbo,  IL  255.  V.  199. 

Kløcker,  Slægt,  V.  151. 

Kløcker,  Christine  Elisabeth,  Frk., 

IV.  308.  —  Hans  Holst,  By- 
foged, L  304. 

Kløve,    Nedre,    Gaard  paa  Voss, 

V.  209.  210—212. 

Knabstrup  paa  Sjælland,  V.  159. 

Knag,  Vice-Lagmand,  IV.  4. 

Knagenhjelm,  Slægt,  V.  152. 

Knoff,    F.  C,  Generallandmaaler, 

'    IL  121. 

Knop-Hjerteberg,  russisk  Marine- 
kaptein, IV.  449. 

Knudsen,  Jon,  Hører  i  Bergen, 
IL  1H3.  —  Marsilius,  IIL  83. 

Knuf,  Oberstlieutenant,  II.  132. 

Knut  (Knud)  Alfssøn,  V.  243. 
255.  250.  —  Bringsrud,  V.  26. 

—  Brynjulfssøn,  II.  54.  55.  — 
Dana-åst,  IL  176—180.  — 
Eriksson,  Konge  af  Sverige,  V. 
215.  — '  Erikssøn  Lyshaug,  IIL 
127.  —  Prantssøn,  V.  17.  21. 
44.  45.  —  den  fundne,  dansk 
Konge,  L  478.  —  Gjelloug,  V. 
4P.  —  Haakonssøn,  Jarl,  IV. 
163.  164.  174.  176.  —  Hjelle, 
V.  32.   —  Karekvaal,   V.    209. 

—  V  Magnussøn,  Konge  af 
Danmark,  I.  457.  —  VI  Mag- 
nussøn, Konge  af  Danmark, 
V.  214.  218.  219.  —  Magnus- 
søn, Lagmand  i  Vestergotland, 


V.  135.  136.  —  ^Nutene-,  IV. 
208.  —  paa  Oma,  IL  bS,  — 
Porse,    IIL   215.   V.  134—136. 

—  „Sahnand-*,  II.  282.  —  den 
Store,  I.  435.  436.  450.  VI. 
418.    —    Sveinssøn    paa    Sole, 

[      IV.    144.    14.5.     —     Trolssøn, 
I      V.  45. 

;  Kobbeltvet,    Gaard   ved    Bergen. 
:      V.  133. 

Kobbo,  frankisk  Greve,  I.  438. 

Kock,  Keimar,  V.  228.  235.  VL 
95.  —  Søren,  Hører  i  Bergen, 
n.  183. 

Kohl,  n.  374.  V.  226.  227. 

Konigsberg,  II.  342. 

v.  Korbitz,  Johan  Christopher, 
Rigsmarskalk,  V.  13. 

Kofod,  Slægt,  V.  159. 

Koefoed,  Justitsraad,  I.  509. 

Kolbein  Gillessøn,  IV.  153—156. 

—  Klakka,  IV.  142.  —  paa 
Lutrar,  II.  81.  —  paa  Oma, 
II.  83.  —  paa  Sudrheim,  IL 
56. 

Kolberg,  V.  345. 

Koll  Kalessøn,  IV.  143—146. 

Kolno,  By  i  Polen,  V.  400. 

Kolsrud,  Gaard  i  Sigdal,  VL 
80.  81. 

Kolstad,  Gaard  i  Lesje,  IV.  29 L 

Kompagni,  det  islandske,  IIL 
249.  —  det  danske  ostindiske, 
VL  28.  —  det  svenske  ostin- 
diske,  VL  29.  —  det  sorte,  II. 
114.  —  det  vestindisk-guine- 
iske,  IIL  388.  391. 

Komet  1769,  IL  150. 

Kongehelle,  VL  345. 

Kongsbacka,  Møde  ved,  IV.  191. 

Kongsberg,  L  81.  120.  127.    232. 


REGISTER, 


487 


237—230.  250.  II.  139.  —  Sølv- 
verk, III.  154. 
Kongshavn  ved  Bergen,    II.  299. 
Kongsten  Fæstning,  I,  116. 

Kongstorp  ved  Magnor,  I.  169. 

Kongsvinger,    I.    140.    143.    169. 

199.  208.  212.  246.  249.  251. 
Kongsvold  paa  Dovre,  II.  232. 

Konrad,  Afladskræmmer,  II.  296. 

Konstantin,  Konge  af  Skotland, 
II.  325.  —  Dukas,  byzantinsk 
Keiser,  IV.  373.  —  Mono- 
*  makhos,  byzantinsk  Keiser,  IV. 
360.  361.  371—373.  386.  —Por- 
fyrogennetos,  byzantinsk  Keiser, 
IV.  357.  363.  369.  370.  —  Mi- 
khael  Paphlagons  Broder,  IV. 
381.  383. 

Konstantinopel,  II.  86.  IV.  203. 
363—367.  369.  371.  373.  375. 
381.  383.  384.  386,  416.  435. 

Konungsbok,  VI.  209. 

Kopervik  (Drammen),  V.  90.  100. 
317.  366. 

Koplau,  Generalinde,  II.  129. 

Koplow,  n.  202. 

Korsbro  i  Fløen  ved  Bergen,  V. 
128.  130. 

Korshavn,  Anders  Haisen,  Stu- 
dent, III.  80. 

Kort  Aslaksen  (Oonradus  Aslacus), 
Professor,  V.  294. 

v.  Koss,  Slægt,  V.  157. 

v.  Koss,  Christian,  Oberstlieute- 
nant,  III.  176.  —  Christ.  Fried., 
Lieutenant,  III.  80.  —  Kam- 
merraad.  Postmester  i  Tøns- 
berg, I.  107.  108. 

Kotys,  thrakisk  Gudinde,  I.  34 L 

Koudam,  V.  323. 

Kraaklierne,  II.  210. 


Krabbe,  Slægt,  V.  loO. 

Krabbe,  Gregers,  Statholder  i 
Norge,  V.  266.  —  Iver  Tages- 
søn  til  Jordberg,  Statholder, 
IV.  280.  V.  7.  40.  47.  —  Peder, 
Sogneprest  til  Aure,    IV.  287. 

—  Tyge,  paa  Vegholm,  V.  106. 
„Krabbekrigen",  V.  40. 

Kraft,  Even,  Major,  II.  238.  239. 

—  Jens  Edvard,  Sorenskriver^ 
III.  85.    —  Jonas,   Kjøbmand, 

III.  84. 

Krag,  Nils,    russisk  Oberstlieute- 

nant,  IV.  455.  456. 
Kragerø,  V.  330. 
Kragh,  Frederik,  Vice- Statholder, 

II.  217.  218.  IV.  393.  394.402. 
„Kraken",  VI.  132.  133. 
Kråkumål,  I,  486—491. 
ICrantz,     Albert,    Historiker,    V. 

225—229.  231—242.    244—247. 

249—261.  VI.  332. 
Kratzenstein,    Chr.  G.,  Professor, 

II.  149. 
Krefting,  Anna,  Madame,  II.  143. 

—  0.,  Brigadeintendaut,  VI. 
161.    —    Peter  Vogt,  Assessor, 

n.  150. 

Kreidal,  Peter  Hansen,  Kontor- 
betjent, III.  84. 

Kretenseme,  I.  311. 

Kristen  Philippussøn,  II.  77. 

Kristina  (Kristine),  Kong  Hans'8 
Dronning,  IV.  201.  V.  255.  — 
„udiKnipenborg",  II.  297.  299. 

—  Alf  Erlingssøns  Datter,  IV. 
181.  -*  Christensdatter,  III. 
179.    —  Nikolasdatter,    II.   93. 

—  Sigurd   Jorsalfares  Datter, 

IV.  151.  268.  —  Thoraldsdatter, 
II.  48.  —  Thoresdatter,  IV.  180. 


488 


REGISTER. 


Kristinehamn.  L  17.  260.  276. 
Krisuvik  paa  Reykjanes,  VI.  264. 
Krog,    Fredr.   Wilh.,  Admiral,  I. 

73.    77.    81.    92.    243.    II.  ir)5. 

157.  —  Peder,  Biskop  i  Thrond- 

hjem,  II.  30ft.  IV.  10.  11.  404. 

V.  18r>.  —  Thomas  Georg,  Provst 

i  Nordfjord,  I.  f)')!. 
Krog-Meyer,  Biskop,  I.  552. 
v.  Krogh,  Slægt,  V.  159. 
v.  Krogh,     Bemhardus,     russisk 

Oberstlieutenant,   IV.    456.    — 

G.  F.,  Generallieutenant,  L  92. 

141.  169.  222.  223.  IV.  456.  — 

G.F.,  Oberstlieutenant,  IV.  456. 
v.    Kroghe,    Henrik,     hamburgsk 

Gesandt  i  Danmark,  V.  247. 
Krohn,  Albert  Henrik,  Kjøbmand, 

Bataljonskommandør,     V.   131. 

—  Claus,  V.  129.   —  Dankert, 
Hofagent,  V.  131. 

Krohnstad,  Gaard  ved  Bergen,  V. 

129.  133. 
Krokstad  Prestegaard,  II.  150.  — 

Prestegjeld,  IV.  389.  —  i  Raade, 

V.  331.  332.  336. 
„Kronborg«,  Fregat,  I.  243. 
Kruckow,  Jørgen,  tilTjerne,V.265. 
Krummedike,    Hartvig,    V.     101. 

—  Henrik,  II.  72.  75.  III.  240. 

V.  106.  256.  257.    —  Philippa, 
II.  370.  —  Thomas  Thomassøn, 

VI.  103. 

Kruse,  russisk  Contreadmiral,  IV. 
482.  483.  —  dansk  Officer  i 
russisk  Tjeneste,  IV.  455.  — 
Enevold,  Lensherre  paa  Akers- 
hus, II.  380.  V.  265.  —  Jo- 
han Jørgen,  russisk  Sølieut^- 
naut,  IV.  449.  —  Jørgen,  V. 
205.  —  Otte,  V.  265.  —  Thyge, 


V.  265.  —  Uhik  Chr.,  Gene- 
ralmajor, IL  218.  IV.  466. 

Kryger,  Madame,  II.  156. 

Krædisherad,  VI.  357.  392. 

Krøg,  Hans,  V.  312. 

Krøger,  Jens,  III.  78. 

Kurefjord,  V.  331. 

Kureme,  I.  459. 

Kurland,  IV.  455. 

Kvaal  i  Sogndal,  II.  45.  50.  52. 57. 

Kvaløen  i  Ryfylke,  V.  353. 

Kvam  i  Borgund,  II.  17.39—41. 
43.   -  i  Hafslo,  IL  17.  39.  42. 

Kvelmoen,  IL  211. 

Kvennaherad,  VI.  372. 

Kvigni,  Gaard  i  Erdalen,  V.  198. 

Kvignidal,  Sæter  i  Erdalen,  V. 
198. 

Kvikne,  II,  231.  233—235.  237. 
238.  ni.  126.  IV.  208. 

Kvinesdalsfjord,  V.  332.  333. 

Kvinnherred.  VI.  372.  384. 

Kvistrum  Bro,  L  152.  172. 

Kyhn,  Jomfru,  II.  134. 

Kymenefloden,  Overgang  ved,  IV. 
479. 

Kymmenegard,  I.  130.  138. 

Kymrerne,  IL  261.  266. 

Kædmon,  IIL  33. 

Kærup,  Jacob,  Biskop  i  Christi- 
anssand,  IIL  58—60. 

Kola  i  Vermeland,  I.  260. 

Långstrom,   Peder,    Kaptein,    II. 

198.  208.  241. 
Låstbom,    H.    af,  Revisionssekre- 

tær,  L  40.  48.  50.  122.  260. 
v.  Laber,  Hadmar,  IL  372. 
Labrador,  Cabo  de.  Terra  de,  V. 

387.    388.    390—393.  396.    398. 

399. 


REGISTER. 


489 


Ijachmann,  Audr.,  Etatsraad,   II. 

117.  —  Helle   Margr.,  II.  134. 
Lade   ved  Throndhjem,    II.    310. 

VI.  268.  278. 
Ladegaardsøen    ved    Christiania, 

I.  61. 
Lademoen,  IV.  245. 
Laersson,    Nils,    Kjøbmand,    III. 

177. 
Lagmann    Grudrødssøn    af    Man, 

IIL  1.  2.  6.  13.  15.  16.  20. 
Lahde,  Kobberstikker,  I.  517.  518. 

520. 
Lahelle,  III.  97. 
La  Hogue,  Slag  ved,  IV.  434. 
Lakedæmonierne,  I.  311. 
Lambert  fra  Ardres,  Kronist,  II. 

162.  167.  168. 
Lamberty,  L.  B.  T.,  VL  7.  15.  18. 
Lambey,  0  ved  Island,  IL  264. 
Lancashire,  V.  52.  65.  72.  73. 
-land,  Stedsnavne  paa,  VI.  243. 
Land,    VL    347.    355.    —    Øvre, 

Gaard  paa  Voss,  IL  26. 
Landa  Ingulfi  (Landigou),  Steds- 
navn, VI.   243.  —  Isac  (Land- 

isacq),  Stedsnavn,  VI.  243. 
Laandaas,  Graard  ved  Bergen,  V. 

133. 
Landas,  Stedsnavn,  VL  243. 
Landigou,  Stedsnavn,  VI.  243. 
Landisacq,  Stedsnavn,  VI.  243. 
Landnem,  Graard  i  Dovre,  V.  28. 
„Landsort«,  Hukkert,  U.  227.  243. 
Landt,    Jørgen,    Prest,   IV.  255. 

256.  258. 
Lange,  Familie,  V.  146.  310. 
Lange,   August   Joachim,    Lega- 

tionssekretær,  VL  73.  —  Chr. 

C.  A.,    Rigsarchivar,    IV.   339. 

—  Hans,    in.  290.  —  Jan  de, 


russisk  Søkaptein,  IV.  431.  — 
Nils     (v.     Langhe,     Nicolaus), 
Oberst,   IV.  438.  452—455.    — - 
Ove,  til  Falkensten,  Amtmand, 
IV.  453.  —  Peder,  Stiftsprovst, 

IV.  395. 

Langebek,  Jacob,   IV.   341.   467. 

VL  71.  318. 
Langedal  paa  Voss,  V.  209. 
Langeland,  VI.  400. 
Langeln,  ostfrisisk  Minister,  VI. 

52. 
Langerak,   Gaard   i  Bygland,   11. 

378. 
Langeruddalen,  III.  154. 
Langesund,  V.  119.  324.  329.  381. 
Langesundsfjorden,    V.  301.  318. 

324.  325.  330.  370.  382. 
Langevatn  paa   Voss,    V.    194 — 

196. 
Langobarderne,  se  Longobardeme. 
Langstedt,  Student,  II.  136. 
Langstenen  i  Stjørdalen,  II.  215. 

219.  220.  225. 
Lapland,    V.    387.    VI.    97.    98. 

122.  139. 
Lapmarken,  IV.  2.  3. 
Lappeme,    IV.  1—19.    191.    192. 

VI.  137.  143—146. 
Largefloden,  Slag  ved,  IV.  476. 
Largo  i  Skotland,  V.  353. 
Largs,  Spændet  .fra,  IV.  268. 
LarkuUen,  I.  213.  214. 
Lars  Hage,  IV.  279.  —  Mikkel- 
sen, Assessor,  V.  418.       Ronve, 

V.  186.  —  Sjutelsøn,  Lap,  IV. 
15.  —  Østby,  II.  254.  255. 

Larsen,  Joh.  Fredr.,  II.  148.    — 

Prest,  IV.  327. 
Las  Hamiskvisker   i  Bergen,  II. 

295. 


/>•  ra-  yL  ,t::j^^x.  IL    >/,. —        V.jl  V.  :'-. 
M  ./*r  ^  h^rri^:,^  UL  Ijj,  Liti^ucr-  -7-  Ft_  •▼_  «I-^-arss-  IL 

l.*H^..  r:.r*j^.  Vrr^:^r.  HL  •'.        '-'-  —  ^^'^  Mi=.iii^^fz. 

Wv*:    M,ji.:,    IIL    T*,    —       I^-  *••- 

K*4r.'..«,  K,  'rr^.'.^.  IIL  Z\  Lefk-ln  L-kre  i  X—ir.ri  IL 
Wf./-rr^,  L  UT,  '^•-  ~  '  ^"^^    ^  ^  ^--  ^- 

|.,  LeL'-*-:er  :  ItIåi-L  UL  :>. 

I^^I^j^.    r;^r:    i   Or^al    lU.   ^^^^^  ^  "^^  ^  '"^ 

I^:pz-VVL/,:2. 

Leith-  V,  /Ti. 
UuHa;  i  TK^I^mark-r.  UL  IVi.   j^^^  ^  j^^^^ 

I*;-,  \L  '.w/,,  LekweL  poUk  Geograf:  T.  4«X». 

I>aijntH  h^tuumeu,  BofgerTfi«t/:r.  Lemmich.   Sorei-  Sogneprest  til 

UL  :'/;4,  :'/;:.,  —  Chri«»tea»Wn.  n^^f.  l  '►'.4. 

F</rvaHer,  V,  l^J.  20— 2.^,  :v>—  Lcnefjord.  V.  332.  3:53. 

j',,    11,    43—4^»,     —    Jenssøn,  Lengnick,    Johan   Lebrecht,  Ge- 

VI,  3JL    —    K Varberg,  V.  32.  ncralauditør,    L   554.   IL    12S. 

33,  iK    -     NiliJiøn.  «e  Frende,  i:>o.  140.  14L  144.  146. 

L,  X,    —  i)]A(nnøu,    IL  <i*i.  ~  Lenth,    Christian    Ludvig,  Degn, 

VtiPnnøti,  IL  301,  —  Thorssøn,  JJL  ^j. 

IV,  200,  —  Øe,  V,  4%,  Leo  V,  byzantinsk  Keiser,  IV. 
I>aurvig  Grev«kab,  IV.  453,  357.  —  Ul,  Pave,  L  453.  454. 
Laiirvik,  V,  324,  Leodus,  UL  13. 

IjAHHfiuut',^  IV.  477,  Leopold  I,  tydsk  Keiser,  VL  10. 

r>auvlo,  (^aanl  i  Btrindcn,  IL  92.    Leopoldus,    Herm.,    se    Løven- 
Fiaxrnatid,   Po  vel,  Kigshovmester,  I      skiold,  H.  L. 

V.  255,  Lepel,  Kaptein  i  russisk  Tjeneste. 
L*5  Norrriand  de  Bretteville,  Slægt,  I      IV.  474. 

V.  154.  .Leranger  i  Ryfylke,  V.  353. 

fiCiilier  CPolakkor),   IV.  377.  383.    Lerche,    C,   Kommandørkaptein, 


Lcdn?,  I.  450. 
léoArohorii^,  VL  00. 
Lo«'Kaanl,  Kaptein,  UL  138.  140. 
lævv   i    (JHtfrioHland,  VL  49.  50. 
Slag  vo«l,  VL  no. 


IV.  478. 
Leren,  Gaard  i  Strinden,  IL  230. 
Lervik  i  Søndhordland,  V.  357. 
Lesje  Prestegjeld,    IV.   275.  277. 

278.  V.  23.  29.  30.  VL  404. 


BEGISTER. 


491 


Lesjeskogen,    IV.  282.  288—290. 

294—297.  299—301.  V.  30. 
Lesjeverket,  IV.  282.  V.  1. 
Leth,  Peder,    Sogneprest   til  Yt- 

terøen,  U.  221. 
Letter,  L  450.  451. 
Levetzau,  Albrecht  Philip,  Stift- 

amtmand,  I.  554. 
Leuch,  Familien,  II.  147. 
Leuch,  Cecilie   (Sidsel),   II.    136. 

—  Jacob,    Byskriver,   IL  145. 

—  Karen,  II.  127.  —  Karen, 
II.  1 42.  —  Konferentsraad,  Ge- 
neralauditør,  II.  137.  —  Mor- 
ten,   sen.,   Kjøbmand,   II.    147. 

—  Morten,  jun.,  Kjøbmand, 
IL  147.  —  Niels,  Kjøbmand, 
II.  134.  —  Peder,  Kjøbmand, 
IL  147.  —  Peder,  Student,  IL 
150.  —  Peder  Nielsen,  Raad- 
mand,  II.  147. 

Leviathan,  III.  25.  40.  223.  224. 
226—232. 

Levringen,  II.  212.  213. 

Lewenhaupt,  Adam  Ludvig,  Gre- 
neral,  IV.  455. 

Lexa  (Sandvikselven)  i  Bærum, 
V.  223. 

Léyden,  VI.  40.  59.  —  Univer- 
sitetet i,  IV.  283. 

L'Heure,  Mme,  VI.  40. 

L'Hyemois  i  Normandie,  VI.  239. 

Lichtenstein,  Greve,  keis.  Mini- 
ster i  Kjøbenhavii,  IV.  314. 

Licteltot  i  Normandie,  VI.  248. 

Lida,  Gaard  i  Lesje,  IV.  277. 

Lidarherad,  VI.  357. 

Lidhøvde  i  Lesje,  IV.  288. 

Lie,  Mathias,  IIL  82.  —  Niels, 
pers.  Kapellan,  IIL  82. 

Lier  Prestegjeld,  V.  308.  317. 


Lieuvain  i  Normandie,  VI.  239. 
Liewen,  Hans  Henr.,  svensk  Rig9- 

raad,  L  18. 
Lihme,  Salve,  Sogneprest  til  Ind- 

viken,  IIL  81. 
Lilienskiold ,     Hans ,     Amtmand , 

,IV.  5. 
„Lilja«,  Digt,  III.  27.  29.  33. 
Lilja,  svensk  Lieutenant,  IV.  389. 

395.  396. 
Liljehom,  Kaptein,  I.  18.  19. 
Liljensparre,    Henrik,    Lagmand, 

I.  49. 
Lillebonne  i  Normandie,  VI.  239. 
Lillefosse  i  Strandebarm,    II.  77. 
Lille-Fossen  (Kristianssund),    IL 

202. 
Lillesand,  I.  44.  V.  327. 
Lillienpalm,  Stiftamtmand  i  Chri- 

stianssand,  III.  110. 
Limboth   (Limbeuf),   Stedsnavn  i 

Normandie,  VI.  245. 
Limerick,  IIL  31. 
Limoges,  I.  420. 
Lincke,    Joh.  Christopher,  Stads- 

physicus  i  Christiania,  II.  136. 
Lincoln,  Kathedral  i,  VI.   180. 
Lindebeu(f),  Stedsnavn  i,   V.  80. 

VL  245. 
Lindeby,  norsk  Stedsnavn,  V.  80. 
Lindemann,    Stephan,   Kjøbmand 

i  St.  Petersburg,  IV.  445.  467. 
Lindenow,  Christopher,   Admiral, 

VL  46.    —  Christopher,  dansk 

Legationssekretær  i  Stockholm, 

VL  97.  120.    —  Fru,    VL    46. 

—  Helvig,    92.   97.  —  Henrik, 

til  Øvids  Kloster,  VI.  92. 
Linderud,  Gaard  i  Aker,  I.  119. 
Lindesnæs,   V.  316.  333.    —  Fyr 

paa,  VL  33.  34. 


492 


REGISTER. 


Lindevik  ved  Lillesand,  V.  327. 

Lindholm,  Hans,  Kommandør,  V. 
409.  —  Kjøbmand  i  St.  Pe- 
tersburg, IV.  467. 

Lindisfarne,  IL  261—263.  267. 
283.  VL  285. 

Lindsay,  Alexander,  IV.  202. 

Lindstrøm,  Kjøbmand,  I.  279. 

Lindvald,  Christlieb  Benoni,  III. 
82. 

Liugehavn  i  Søndhordland,  V. 
357. 

Lionel,  Hertug  af  Clarence,  IL 
337. 

v.  d.  Lippe,  Jacob,  III.  80.  — 
Jean,  Kjøbmand,  Kommerce- 
assessor,  V.  132. 133.  —  Karen 
Dorothea,  V.  132. 

Lisakewitz,  russisk  Gesandt  i  Kjø- 
benhavn,  IV.  327. 

Lissabon,  I.  59.  60.  —  Jordskjælv 
i,  IL  123. 

Lister  Len,  V.  327.  332—334. 
337.  —  og  Mandals  Amt,  V.  60. 

Litle,  Familie,  V.  146. 

Litle,  Anna  Hansdatter,  V.  310. 
—  Hans  Pederssøn,  til  Sem, 
Kantsler,  II.  388.  V.  310.  — 
Margrete,  II.  388.  —  Peder 
Hanssøn,  Lensherre  paa  Akers- 
hus, IL  387.  V.  304.  307—310. 

Litthaueme,  IL  342. 

Liudger,  den  hellige,  II.  270. 

Liver,  I.  442. 

Ljesna,  Slag  ved,  454.  455. 

Ljodhus,  V.  406. 

Llano,  spansk  Gresandt,  I.  7. 

Lo,  Graard  i  Borgund,  IL  92. 

Lobes,  Johan,  Sogneprest  til 
Holtaalen,  IL  242.  253.  — 
Magnhild,  IL  242.  253. 


Lochlann,    L    409.  410.  413.    11. 

321—323.  IIL  18. 
Lodbrok    (cfr.  Eagnar  Lodbrok), 

I.  419.  424—433.  437. 
Lodin    Grunnessøn,   Lendermand, 

IL    95.  IV.  161—163.  174.    — 

paa   Holte,    V.  90.     —   Lepp, 

Lendermand,  II.  94.  —  Paalssøn, 

Lendermand,  IV.  154. 161—163. 

174.  —  paa  Viggen,  IV.  140. 
Loe,    Hans  Jacobssøn,  Lagmand 

i  Skien,  IIL  267.  268. 
Loewen,  I.  389.  415. 
Lofalæk  (Loflo),  II,  92. 
Lofoten,  IV.  189—193.  195. 
Lofthus,  Kristian  Jenssøn,    I.  44 

—50.    65.    67—70.  72.  81.  232. 

238.  IIL  91. 
Loføen,  Kongres  paa,  II.  195. 
Loghalo,  IL  52.  92. 
Loire,  I.  404.  405.  414.  418.  420 

—422.  IL  285.  322.  VL  245. 
Lok,  Michal,  V.  397. 
Lolland,  VL  400. 
Lom  i  Gudbrandsdalen,  VL  349. 

355,    404.    —    Stavkirke  i,  VI. 

185. 
Lombardiet,  V.  76.  VL  296. 
Lomens  Sogn,  VI.  357. 
Lomheim,  II.  40.  41. 
Lomherad,  VL  357. 
Lommunddalen,  IV.  274. 
-londe,  Stedsnavne  paa,  VI.  248. 
Londemand,     Edvard,    Professor, 

VI.  63.    —    Hans    Christopher, 

Konferentsraad,  VL  63. 
London,    I.    223.    224.    257.  449. 

V.  86.  299.  300.  360.  VL  8.  — 

Børsen  i,  V.  299. 
Lone,  Gaard  i  Tørisdal,  III.  159. 
Longobarderne,  I.  350.  V.  236. 


REGISTER. 


49a 


LongobardieD,  IV.  366.  381.  385. 

Longtuit  i  Normandie,  VI.  248. 

Lorch  (Lorich,  Lorrick),  Erik,  Amt- 
mand,  IV.  9.  10.  14.  16.  17.  — 
Otte,  V.  360. 

St.  Lorents,  III.  172. 

Lorentz  Hansen,  VI.  11. 

Losna  paa  Sulenøeme,  II.  58. 
64.  66.  III.  115. 

Losneætten,  II.  43.  58—78.  III. 
115. 

Loss,  Jens,  Prest  til  Os,  V.  168. 

Lossius,  Kaptein,  II.  249. 

„Lota-Cnut",  dansk  Konge,  I.  395. 
396.  398. 

Lothar  I,  Keiser,  I.  373.  400— 
403.  n.  280. 

Louise,  dansk  Prindsesse,  Fre- 
derik Vs  Datter,  IL  157.  — 
Augusta,  dansk  Prindsesse,  Chri- 
stian VII'8  Datter,  L  301. 

„ Louise  Augusta",  Orlogsskib,  III. 
65. 

Lover-Syssel  i  Nørrejylland,  VI. 
400. 

Lowzow,  Slægt,  V.  154.  . 

Lucas  Levordssøn,  VI.  41. 

Ludolf,  G-reve,  keiserlig  Minister 
i  Stockholm,  I.  286. 

Ludvig  den  fromme,  Keiser,  I. 
373.  378.  381.  399.  403.  458. 
—  den  tydske,  østfrankisk 
Konge,  I.  407.  438.  —  III, 
vestfrankisk  Konge,  I.  406.  415. 
418.  423.  483.  484.  —  IV, 
d'outremer.  Konge  af  Frankrige, 
I.  486.  II.  169.  —  V,  den  dovne. 
Konge  af  Frankrige,  I.  486.  — 
X,  Konge  af  Frankrige,  IV. 
225.  —  XIV,  Konge  af  Frank- 


rige, VI.  9.   21.  —  Churprind» 

af  Pfalz,  IL  338.  341. 
Lubeck,    IL    357.    III.  116.   237. 

239.    248.    249.   251—256.  260, 

262—266.    IV.    217.    224—226. 

228.    448.     464.     V.    162.    216. 

227.    234.    237.    246.  345.  347. 

351.    382.  404.  —  Mariekirken 

i,  VL  282. 
Lubeck  (Eutin),  Bispedømme,  VL 

35. 
Liibecker,  svensk  General,  II.  197. 

IV.  419. 
Liihe,    von    der.    Kammerjunker^ 

HL  392. 
Liineburg,  V.  227. 
Liitken,   Fregatkaptein ,    I.    106. 

108. 
Liitzow,  Familie,  V.   146.  154. 
v.  Liitzow,  Barthold  Henrik,  Ge- 

nerallieutenant,     IL    217.    240- 

248.  249.  252.  IV.  393.  396.  397. 
Lugadh-Reo-Derg,    irsk  Konge- 

I.  366. 
Lughmaid  i  Irland,  LU.  41.  42. 
Luksefjeld  i  Gjerpen,    III.  154 — 

156.  —  Sølvverk,  IIL  155. 
Lumulanda  sokn,  VI.  342. 
Luna,  L  410.  416—419.421.423. 

424.  480.  482.  IL  291.  292. 
-lund,   Stedsnavne  paa,  VI.  248. 
Lund  i  Skaane,  IL  363.  370.  373. 

—  Prestegjeld  paa  Jæderen^ 
IV.  387. 

Lund,  Hans,    Slotsprest,  II.  142. 

—  Hans,  Sogneprest,    III.  83. 

—  Hans  Christopher,  Sogne- 
prest til  Lexvigen,  V.  185.  — 
Iver,  Kaptein,  IV.  403.  404.  — 
Jakob  Madssøn,  Fiskal,  IV.  300. 
301.    V.    3-5.    7.    8.    12.    15. 


494 


REGISTER. 


16.  20.  21.  32.  ^n.  38.  39.  41. 
42.  50.  —  Oberst,  VI.  46.  — 
Peter,  Major,  EL.  211.  221. 
222.  —  Peter,  Sogneprest  i 
Throndhjem,  II.  310.  —  Peter 
Ludvig,  Sogneprest  i  Ekersund, 
III.  83.  —  Prokurator,  III.  170. 
—  Tønnes,  Sogneprest  til  Klep, 
III.  82. 

Lunda  herad  (sokn),  VI.  342. 

-lunde,  Stedsnavne  paa,  V.  62.  69. 

Lunde,  Anders,  Klokker  i  Stav- 
anger, III.  81.  —  Jonas,  Han- 
delsmand,  III.  80. 

Lundehval,  Gaard  i  Sundebygden, 
IIL  165. 

Lunden,  Gaard  i  Rotldalen,  IV. 
208. 

Lundevand  paa  Voss,  V.  193 — 
195. 

Lundstrøm,  I.  240.  —  Raadmand, 
L  188. 

Lunge,  Familie,  V.  146. 

Lunge,  Blanzeflor,  Vin  cents  Lun- 
ges Datter,  V.  130.  —  Vincents, 
IL    72.    73.    IIL  116.    118.  V. 

•  107.  129.  134.  —  Volmar  Ja- 
kobssøn,  IL  372. 

Lun gegaards våndet  ved  Bergen, 
V.  128. 

Lupfen  i  Wiirtemberg,  VI.  272. 

Luth,  Ditlev  Hanssøn,  Sogne- 
prest til  Undal,    IIL  152.  176. 

Luther,  Martin,  V.  229. 

Lutheranere  i  St.  Petersburg,  IV. 
426. 

Lutke,  Dofe,  III.  240. 

I^utton,  Louis,  Murmester,  IV.  295. 

Luxdorph,  B.  W.,  IV.  330. 

Luxemburg,  VI.  12. 


L^ovium  (Luxeuil  i  Normandie), 

VL  239. 
Lykke,  Familie,  V.  146. 
Lykke,  Peder,   Erkedeg^  af  Ros- 
kilde,   n.    347.    352.   355.  356. 

359. 
Lynar,  Rochus,  Greve,  VI.  52. 
Lyngdal,  IH.  89. 
Lyngdalsfjord,  V.  332.  333. 
Lyngøsund,  V.  332.  333. 
Lynn  i  Norfolkshire,  II.  334.  362. 

374. 
Lynslager,     Schoutbynacht,     IV. 

431. 
Lysaker,    II.    145.    —    Bugt,    V. 

221.  —  Tjærn,  V.  223. 
Lysekloster,  II.  79.  333. 
Lyster  i  Sogn,  IL  45.  V.  199. 
Lærdal  i  Sogn,  V.  189.  190.  193. 

1()5_199.    201.    204.    205.  212. 

VL  137.  140. 
Lætus,  Erasmus,  V.  257. 
Lødøse    (ofr.    Ljodhus),    V.  108. 

334. 
Løfting,  Axel,  Kopist,  IIL  79.  — 

Paul  Jacob,  Student,  IIL  79. 
Løkkens  Kobberverk,  IV.  283. 
Løne  paa  Voss,  IL  13. 
Lønevand  paa  Voss,  V.  193. 
Losbom,  Losborg,  se  Låstbom. 
Lose,    Gaard   ved  Goteborg,    V. 

326. 
Løvdal,  Aanon,  res.  Kapellan  til 

Undal,  IIL  81.  —  Bjørn,  Stu-' 

dent,  III.  80. 
Løvendahl,  Greve,  IV.  317. 
Løvendal,  Waldemar,  Baron,  Vi- 

cestatholder  i  Norge,    IV.  461. 
Løvenskiold,  Familien,  III.    156. 

159.  V.  149.  152. 


REGISTER. 


495 


Løvenskiold,  Barth.  Herman,  Kan- 
celliraad,  III.  loO.  159.  —Her- 
man, Eier  af  Fossum  Jernverk, 
I.  228.  —  Herman,  Kancelli- 
raad,  VI.  .')8.  71.  —  Herman 
Leopoldus,  Etatsraad,   VI.    70. 

—  Magdalena  Charlotte  Hede- 
vig,  Geheimeraadinde,  III.  181. 

—  Severin,  Baron,  VI.  71. 
Løvenøm,  Greneral-Adjutant,   IV. 

324.    —  Poul  (Vendelbo),    IV. 

454.  455. 
Løvenhj eim,  Kammerjunker,  1. 19. 

22—24.  207. 
Løxa    (Sandvikselven)    i    Bærum, 

V.  223. 

Maar  Hunrødssøn,  IV.  364. 

Maas,  Flod,  L  400. 

Maas,  G-eneral,  I.  240. 

Maastricht,  VI.  69. 

Mac   Con,    irsk    Konge,    I.    319. 

320. 
Maccioni,     Valerio,     Biskop     af 

Anoure,  VI.  156. 
Macdonald,  fransk  Marschal,  IV. 

328.  341. 
Macmaras,     Høvding    paa    Man, 

III.  14. 
Madagaskar,  IV.  439. 
Madin  i  Normandie,  VI.  239. 
Madrid,  VI.  9.  46.  87. 
Mads,  Kapellan  i  Bergen,  II.  300. 

—  Knudssøn  Bergdal,  IV.  298. 
300.  V.  37.  38.  50.  —  Murer 
i  Bergen,  III.  122.  —  Peders- 
søn,  Foged,  IV.  192. 

Maeshowe  paa  Mainlaud,   I.  430. 
Magdalene     Samsonsdatter     paa 

Næs,  II.  77. 
Magerøen,  VI.  140. 


Magge  Klobbe,  II.  297. 
Magnhild  Hallkelsdatter,  IV.  181. 

—  Jogrimsdatter,  II.  74.  — 
Ketilsdatter,  II.  88.90.  —  Odds- 
datter,  II.  19—21. 

Magnor  Bro,  I.  18.  169.  246.  303. 

Magnus,  dansk-norsk  Prinds,  Søn 
af  Christian  III,  IV.  408.  — 
Hertug  af  Meklenburg,  V.  228. 

—  Beinktssøn,  Kapellan,  II. 
367.  —  Erikssøn,  Konge  af 
Norge  og  Sverige,  III.  215. 
217.  IV.  492.  V.  85.  134.  135. 
138.  406.  VI.  210.  —  Erlings- 
søn,  Konge  af  Norge,  IV.  152. 
173.  261.  262.  266.  268.  V.  189. 
199.  205.  VI.  364.  365.  — 
Haakonssøn  Lagabøter,  Konge 
af  Norge,  IIL  208.  217.  IV. 
108—171.  173.  174.  211.  212. 
V.  129.  138.  175.  VL  230.  387. 
Magnus  Lagabøters  Kristenret- 
ter, VI.  208.  —  Hallsteinssøn, 
IL  16.  —  Heinessøn,  IV.  253. 
263.  —  Magnus  Lagabøters 
Søn,  IIL  208.  —  Magnussøn, 
Væbner,  IL  64.  —  Olafssøn  Bar- 
fod, Konge  af  Norge,  I.  432. 
463.  IL  376.  III.  1—20.  IV. 
138.  142.  —  Olafssøn  den  gode. 
Konge  af  Norge,  IV  137.  141. 
372.  373.  Magnus  den  godes 
Grav,  VL  163.  172.  173.  184.  — 
Sigurdssøn  den  blinde,  Konge 
af  Norge,  IV.  145.  —  Sagme- 
ster, V.  108. 

Magnus,  Johannes,  Erkebiskop  af 
Upsala,  V.  239.  240.  241.  243. 
244.  VI.  98.  —  Olaus,  svensk 
Historiker,  V.  259.  386.  387. 
390—398.  401—405.  VL  99. 


496 


REGISTER. 


Magnussen,  Kjøbmand  i  St.  Pe- 
tersburg, rV.  467. 

Maidel,  Georg  Johan,  svensk 
Generallientenant,  IV.  419.  — 
Otto  Johan,  Oberst^  II.  198. 
243. 

Main  OUamh,  I.  364. 

Mainland  (Shetlandsøeme),  V.  65. 

Mainz,  I.  379.  388.  391.  392. 
458. 

Makedonien,  IV.  355. 

Malaga  (Malgen),  IV.  190. 

Malbodium  (Maubeuge),  VI.  245. 

Malcolm  III,  Konge  af  Skotland, 
III.  1—3.  5.  7.  8.  11—13. 

Malene,  Kokkekone  i  Christians- 
sand,  III.  102. 

Mailing,  Ove,  Konferentsraad,  IV. 
320.' 331. 

Malmfrid,  Sigurd  J  orsalfares  Dron- 
ning, IV.  268. 

Malmhus-Bakken  i  Laurdal,  III. 
166. 

Malmøe,  Anders  Hansen,  Sogne- 
prest i  Mandal,  III.  77. 

Malsechnail,  irsk  Konge,  IL  330. 

Malstrømmen,  VI.  115.  122.  133. 

Malta,  IV.  190. 

Malthe,  Christopher,  Godsinspek- 
tør,  III.  83. 

Malvas-Bugten,  V.  388. 

Man,  II.  262.  264.  267.  279.  325. 
III.  2.  4.   10—17.  19.  20.  V.  58. 

Mandal,  III.  74.  89.  V.  333.  — 
Len,   V.  327.  332—334.  337. 

Manderfelt,  Karl,  L  40.  52—54. 
77.  79.  99.  100.  109—114.  122. 
123.  130.  134.  138.  219.  253— 
262.  265-267.  269—275. 

van  Mandem,  Carl,  den  yngre, 
VI.  1.55.  156. 


Mangelsen,  Familie,  V.   146. 

Mangelsen,  Catharina,  Generalinde^ 
IL  141.  —  Johan,  Generallien- 
tenant, II.  149. 

„Manglabiteme",  LV.  203.  369. 

Maniakes,  Georgios,  IV.  366. 

Mansbach,  Fr.,  Generallieutenanty 
L  92.  118.  169.  170.  227.  246. 
278.  281.  290.  293.  294.  290. 
299. 

Mansheimsherad,  VI.  357. 

Manteuffel,  Baron,  sachsisk  Ge- 
sandt i  Kjøbenhavn,  VI.  16. 

Mantua,  III.  112. 

Manulfivilla  (Marville),  VL  246. 

Marbotium,  Stedsnavn  i  Norman- 
die, VL  245. 

Marcellus,  pavelig  Legat,  V.  252. 
253. 

Marcks  v.  Wiirtemberg,  General- 
adjutant,  IL  215.  250. 

-mare  (maresc),  Stedsnavne  paa, 
VI.  246. 

Maren  Jonsdatter,  VL  315. 

Maretot  i  Normandie,  VE.  248. 

Margrete,  Alexander  ni's  Dat- 
ter, Erik  Magnus søns  Dron- 
ning, IL  57.  376.  —  Ambjøms- 
datter,  II.  88.  89.  —  Ar- 
nesdatter,  IV.  151.  152.  —  Au- 
dun sdatter  paa  Sudrheim,  IL 
56.  57.  —  (Brynjulfsdatter  ?), 
II.  52.  53.  —  Dronning  (Kong 
Malcolms)  af  Skotland,  IL 
377.  IIL  7.  13.  —  Eriks- 
datter,  norsk  (Kong  Sverres) 
Dronning,  II.  376.  —  Kong  Erik 
Magnussøns  Datter,  IL  377. 
IV.  226.  —  „den  falske",  IL 
377.  IV.  226—252.  —  Harald 
Gilles  Datter,  IV.  149.    —  In- 


REGISTER. 


497 


gesdatter  FredkoUa,  norsk  Dron- 
ning, U.  376.  —  (Marte)  Jens- 
datter, VI.  316.  —  Nikolas- 
datter,  IV.  178. 180.  —  Peders- 
datter,  V.  267.  —  Philippusdat- 
ter,  II.  59.  —  Skulesdatter, 
Haakon  Haakonssøns  Dronning, 
II.  376.  V.  129.  —  Sveins- 
datter  paa  Ulvaldestad,  II.  27. 

—  Thoresdatter,  II.  44.  — 
Valdemarsdatter,  Dronning,  II. 
335.  339—342.  344—350.  352. 
354—357.  360.  366.  374.  III. 
220.  V.  97.  100.  138.  139.  399. 

—  Vilhjalmsdatter  i  Skapten, 
U.  15.  16. 

Margretestuen  (Maristuen),  II.  52. 

Margretu  kvædi,  IV.  231—238. 

Mari  Jensdatter  Tofte,  IV.  278. 
280. 

Maria  (Marie),  Keiserinde  Zoes 
Søsterdatter,  IV.  371.  —  Ey- 
stein  Magnussøns  Datter,  IV. 
152.  —  Harald  Gilles  Datter, 
IV.  149.  —  Harald  Haardraa- 
des  Datter,  IV.  257.  —  Grev- 
inde  af  Joigny,  IV.  219.  — 
Sotie  Frederikke,  Dronning 
(Frederik  VI'8)  af  Danmark  og 
Norge,  I.  243. 

Mariekirkens  Syssel  (Follo),  V.  85. 

Marienburg,  IL  342. 

de  Marigny,  Enguerran,  IV.  225. 

Marit  Jensdatter  Sønstebø,  IV. 
277.  —  Olsdatter*  Tofte,  IV. 
277.  278.  280.  —  Vold,  IV. 
205. 

Markebo  i  Slagens  Sogn,  V.  321. 
322. 

Markus    Skjeggessøn,     VI.    404. 

—  paa  Skog,  IV.  151. 


Markø  ved  Lindesnæs,  VI.  33. 

Marlborough,  Hertug  af,  VI.  21. 

Mars,  Gud,  I.  314.  341.  363. 

„Mars",  Linieskib,  I.  286. 

Marschalck,  Familie,  V.  146. 

v.  Marselis,  Constantin,  V.  310. 

Marstrand,  I.  167.  248.  291.  HE. 
273.  V.  114  279.  408. 

Marstrand,  Jørgen,  Sogneprest 
til  Grytten,  IV.  278.  —  F.  S., 
Byfoged,  III.  153. 

Marta  Bertelsdatter,  V.  267. 

Martfelt,  Chr.,  VI.  34. 

Martin  Thorolfssøn  af  Eidså,  II. 
80.  219.  220. 

Martinau,  Johan  Chrysostomus, 
Generalkonsul,  I.  54.  55.  59 — 
67.  69.  71.  72.  75—82.  84.  86 
—96.  101—103.  105. 106.  109— 
Ul.  114—122.  128.  129.  133. 
134.  136—157.  161.  164.  167— 
178.  180.  181.  183—201.  203— 
215.  219—249.  251.  264.  270. 
277.  278.  280—287.  289.  290, 
293—303. 

Martiniére,  Pierre  Martin  de  la, 
VI.  95. 

Martinsklostret  ved  Koln,  II.  280. 
281. 

MarvUle,  VI.  246. 

Masius,  Hector  Gottfried,  Hofpræ- 
dikant,  IV.  340. 

Mathiesen,  Fru,  II.  143.  —  Lag- 
mand  i  Christiania,  II.  140. 

Mathilde,  engelsk  (Henrik  I'8) 
Dronning,  III.  8.  9. 

Matthæus,  Bisp  paa  Færøerne, 
IV.  255.  259.  266.  —  Paris, 
II.  333.  VI.  95.  —  af  West- 
minster, I.  426. 

Mattis  Fynbo,  Foged,  II.  296. 
33 


498 


REGISTER. 


—  Størssøn,  Lagmand,  IV.  197. 

198.  260.  261.  V.  271.  272. 
Maubeuge  i  Flandern,  VI.  245. 
Maurerne,  II.  269.   270.  IV.  203. 
„Mauritani",  I.  410. 
Mauritanien,  I.  411. 
Mauritz,  Fyrste  afNassau,  VI.  46. 
Mauru8  (Mår  ?),  Normannerkonge, 

I.  405. 
MaxEmanuel,  Kurfyrste  af  Bayern, 

VI.  9.  10.  11. 
Mecklenburg,  I.  451. 
Medea,  I.  324. 

Medemblick  i  Holland,  V.  302. 
Medieaasen,  II.  211.  212. 
Medina  del  Campo,  By  i  Spanien, 

V.  386. 
Meidel,  Gerhard,  Student,  HI.  80. 
Meitzner,  Balthasar,    Oberst,    II. 

201.  211—213.  220.  226.  247. 
Meklenburg,  Wilhelm,  IV.  119. 
Mel,   Gaard  i  Søndhordland,    II. 

93.  94. 
Melanchthon,    Ole,   Student,   III. 

82. 
„Melbricus",  irsk  Konge,  I.  463. 

464. 
Melbridge,  irsk  Konge,  I.  464. 
Meldahl,    Even,     Sogneprest    til 

Tønset,    II.    240.    —    Michael, 

Lieutenant,  II.  238.  240.  249. 
Meldal,     Ole    Tidemand,    Sogne- 
prest i  Jylland,  III.  83. 
Meldalen,  II.  233.   242.  III.  115. 

IV.  274. 
Meldals  Kobberverk,  IV.  282. 
Melfi,  IV.  366.  382. 
Melhus,    n.    231.    233.   234.  243. 

247.  250. 
Melkorka,   irsk  Kongedatter,  III. 

34. 


v.  Mellen,  Hans,  II.  388. 

Mellø,  Gaard  i  Hedrum,  II.  388. 

Melsomvik  i  Stokke,  V.  322. 

Melsætten,  H.  76.  93—96. 

Meltveit,  norsk  Stedsnavn,  V.  80. 

Menschikow,  Alex.  Danilowitsch, 
russisk  Feltmarschal,  IV.  422. 
424.  455. 

Mentzonius,  Kaptein,  II.  217.  234. 
236.  —  Lieutenant,  II.  241. 

Meråker,  II.  200.  208.  209.  255. 
257. 

Merakerveien,  III.  129. 

Mercator,  G-erhard,  Greograf,  I. 
548.  549.  V.  397. 

Merete  Ulfsdatter,  II.  367. 

Mesopotamien,  IV.  380.  383. 

Messenius,  Joh.,  V.  240.  258.  331. 

Messina,  IV.  366.  367.  —  Dom- 
kirke i,  VI.  297. 

v.  Meurs,  Adriana,  IV.  433. 

Mevaniske  Øer,  III.  4. 

Meyer,  Albert  Henrik,  Kjøbmand, 
V.  131.  —  Henrik  Albertssøn, 
Kjøbmand,  V.  131.  —  Jacob, 
Sogneprest  til  Jælse,  III.  81. 
—  Myntmester,  II.  157.  —  Ole, 
Degn,  III.  81.  —  Ove  Gjerløw, 
Byfoged,  I.  108.  —  Thomas, 
V.  178. 

van  Meynertshagen,  Daniel  Jacob, 
hollandsk  Minister  i  St.  Peters- 
burg, IV.  432. 

St.  Michael,  III.  33. 

Michael  AnHerssøn,  Sogneprest  til 
Vang,  V.  265.  —  Dukas,  byzan- 
tinsk  Keiser,  IV.  355.  — Gunder- 
sen, Sorenskiiver,  IV.  387.  — 
Kalafates,  byzantinsk  Keiser, 
IV.  371.  382.  —  Paphlagon, 
byzantinsk    Keiser,     IV.     359. 


REGISTER. 


499 


360.  364.  371.  375.  380.  — 
Stratiotikos,  byzantinsk  Keiser, 
rV.  373.  —  Eomanow,  Czar  af 
Rusland,  IV.  409. 

,,Hr.  Michel  op  Hevn",  V.  362. 

Michelet,  Familie,  V.  159. 

Michelet,  Paul,  Major,  IV.  294. 

Middelfart,  IV.  194. 

Middelhavet,    190.  435.  471.  472. 

Middelthon,  Henrik  Bryssel,  Hører 
i  Bergen,  V.  178.  —  Lydia,  1. 551 . 

Midelfart,  Mads  Jenssøn,  Biskop, 

IV.  301.  340. 
Midgardsormen,  III.  29.  30.  33— 

36.  39.  40.  222—232. 
Midljusne  i  Tønjum,  III.  137. 
Midtskoven  i  Tyldalen,  II.  238. 
„Mietau«,  Fregat,  IV.  433. 
Milano,  IV.  432. 
Miltuit,   Stedsnavn  i  Normandie, 

V.  80. 

Miltzow  i  Pommern,  V.  161. 

Miltzow,  Christence,  V.  184.  — 
Claus,  Byfoged  i  Bergen,  V. 
161.  —  Gerhard,  Borger  i 
Bergen,  V.  162.  —  Gerhard 
(Gert)  Henrikssøn,  II.  192.  V. 
163.  165—184.  186.  —  Henrik, 
Oodseier,  V.  182.  183.  —  Hen- 
rik, Provst,  V.  162—165.  180. 
181.  —  (Miltzau),  Henrik  Bal- 
thasar.  Sogneprest  i  Kragerø, 
V.  182.  —  Inger,  V.  184.  — 
Jens,  stud.  theol.,  V.  181.  182. 
186.  —  Margrete,  V.  184.  — 
Mathias,  V.  165.  —  Susanna, 
V.  183. 

Miltzowske  Stiftelse  paa  Voss, 
V.  163.  180.  186. 

^Minerva",  dansk  Tidsskrift,  IV. 
478. 


Miranda,  Greve,  I.  81. 

Missale  Nidrosiense,  V.  263. 

Mitchel,  engelsk  Konsul  i  Chri- 
stiania, I.  206.  212. 

Mo  Prestegaard  i  Thelemarken, 
III.  178. 

Mobec  i  Normandie,  VI,  241. 

Modheimr,  VI.  357. 

Modum,  VI.  347.  355.  357. 

Moe,  Hans,  II.  135.  155.  —  Jør- 
gen, Viceraadmand  i  Christi- 
anssand,  III.  89.  97.  —  Lars 
Brinch,  pers.  Kapellan,  III.  82. 

Moen,  Gaard  i  Dalerne  (Thele- 
marken), III.  166.  —  aaard  i 
Eidsberg.  VI.  314.  315.  —  Gaard 
i  Lom,  V.  34.  —  Gaard  ved 
Sundekilen  (Thelemarken),  III. 
163.  —  Gaard  i  Vaage,  V.  32. 

Monnichafen,  Oberst,  V.  363. 

Moestue,  Baadmand  i  Christia- 
nia (?),  L  261—263. 

Mogens  Hundorp,  V.  11.  —  Lau- 
ritssøn,  Biskop  af  Hamar,  II. 
299.  V.  265.  —  Smeddreng  i 
Bergen,  III.  181. 

Mohamed,  Emir,  I.  408. 

Mohn,  Christian  Joachim,  Kjøb- 
mand,  IIL  263.  264.  266. 

Mohrsen,  Christopher,  Kammer- 
raad,  Stiftamtskriver  i  Bergen, 
VL  11.  12. 

Moi,  Gaard  i  Fjære,  HI.  206. 

Moisesberg  Kobberverk,  III.  173. 
174. 

Moland  i  Thelemarken,  III.  170 
—173. 

Molandsmoen,  III.  171.  175. 

Molde,  V.  364. 

Molden,  Gaard  ved  Sulelven,  II. 
210—213. 

33* 


500 


REGISTER. 


Moldenhawer,    D.  G.,   Professor, 

m.  44. 
St.  Moling,  VI.  285. 
Molkern,  V.  323.  345. 
Molle,  Hans,  V.  132. 
Moller,  Dr.,  Syndicus,  V.  247.  — 

Joachim,    Dr.    jur.,    V.    229— 

231. 
MoUerup,  Kaptein,  III.  127. 
Moltke,  Familie,  V.  150. 
Moltke,    Adam    Gottlob,    Greve, 

II.  1*14.  143.  152.  IV.  328.  — 
Adam  Ludvig,  General,  IV. 
474.  475.  —  Frederik,  Stift- 
amtmand  i  Christiania,  I.  228. 
229.  239.  240.  241.  243.  247. 
276.    278.    289.   293—296.  497. 

III.  91.  95.  110.  IV.  319.  VI. 
27.  —  Joachim  Godske,  Stats- 
minister, IV.  312.  —  Margrete, 
Fru,  I.  228. 

Molukkeme,  V.  388. 

Molwø,  Kjøbmand  i  St.  Peters- 
burg, IV.  432. 

Momme,  Lars,  III.  83. 

St.  Monena,  VI.  285. 

Monrad,  Joh.  Fredr.,  Sogneprest 
til  Gjerpen,  Ul.  153.  —  Lau- 
rits, Stadsphysicus  i  Bergen, 
I.  552.  —  Nils,  Sogneprest  til 
Næs,  II.  124.  —  Peter,  in.  85. 
—  Søren,  Rektor  i  Christians- 
sand,    ni.    76.     —    Søren    S., 

.    Konrektor,  II.  125. 

Mons  Gomerici  i  Normandie, 
VL  240. 

Mons  Hallessøn,  II.  26. 

Monsen,  Erik,  II.  123.  —  Mogens 
Larsen,  Kancelliraad,  I.  76. 119. 

de  Montaigu,  Rene,  Theaterdirek- 
tør,  VL  17. 


Monte  Piloso  i  Italien,    IV.  382. 

Montel,  svensk  Lieutenant,  L 
260. 

Monteleone,  Marquis,  VI.  43.  44. 

Montrose  i  Skotland,  V.  353. 

Moray  i  Skotland,  II.  325. 

Morel,  Underofficer,  II.  145. 

Morgenstierne,  v.  Munthe  af, 
Slægt,  V.  152. 

Morgenstierne,  B.  H.  v.  Munthe 
af,  Sorenskriver,  IV.  474.  — 
Caspar  Vilhelm  v.  Munthe  af, 
Stiftamtmand,  IV,  474. 

Moritz,  Greve  af  Delmenhorst,. 
in.  236.  237. 

Morland,  Hans,  Sorenskriver,  ELL 
158.  —  Jacob  Hanssøn,  Sog- 
neprest til  Fyrisdal,  III.  178 
—180. 

Morskoven,  IL  131. 

Morten  Andersen,  Rektor  i  Chri- 
stianssand,  III.  76.  —  Bjøms- 
søn.  Sogneprest  i  Opdal,  IV. 
274.  —  Krogstad,  V.  11.  34. 
48.  —  Lien,  V.  25.  —  Nilssøn,. 
Lagmand  i  Stavanger,  IV.  303. 
—  Glufsen,  Sogneprest  til  Næs 
(Hedemarken),  V.  266. 

Mortensen,  Andr.,  Raadmand  i 
Christianssand,  III.  78. 

Mås  sokn  i  Bordeme,  VI.  342. 

Moskwa,  IV.  409.  415.  454.  VL 
139. 

Moss,  L  109.  120.  277.  278.  289. 
290.  296.  II.  119.  IV.  388— 
390.  V.  110.  331.  332.  337.  — 

—  Jernverk,  IL  139. 
Mostadmarken,  II.  217. 
Moster,  VI.  265.  287.    379—383. 

—  Kirke   paa,    VI.   287.   288. 
303.  377.  378.  405.  417. 


REGISTER. 


501 


Mosynupolis   i  Makedonien,    IV. 

360.  361.  369. 
Motzfeldt,  Slægt,  V.  155. 
v.  Motzfeldt,    Peter,    Oberst,    II. 

227.  229—233. 
Mouat,  Axel,  II.  83. 
Miihlenpfort,    Casp.    Fr.,  Oberst, 

IL  201.  202.  211.  220.  226. 
Muller,  Christian  Ludvig,    Slave, 

II.  127.    —   Johs.,  Stadsphysi- 

cus  i  Christiania,    I.  533—537. 

—  P.  E.,  Professor,  IV.  326.  — 

Peder   Pedersen,    Raadmand   i 

Christiania,  II.  147. 
Miillner,  Wolfgang  Jacob,  Læge, 

VI.  37.  38. 
Miinnich,  B.  Chr.,  Greve,  russisk 

Feltmarschal,  IV.  427.  436.  443. 

451.     466.    —    Joh.    Burkard, 

dansk    Generallieutenant,     IV. 

452. 
Miinster  i  Westphalen,  VI.  53. 
Miinster,     Sebast.,    Geograf,     V. 

258. 
Miinter,  Balthasar,  Dr.  theol.,  IV. 

329.    —    P.    Chr.    C.  H.,    Pro- 
fessor, IV.  323. 
Muhammedanere  i  Rusland,   IV. 

426. 
Muircertach,  irsk  Konge,  1.  463. 

464.  m.  12. 17—19.  —  Donalds 

Søn,  Konge  af  Aileach,  IIL  41 

—43.    —  Pinn'8  Søn,  Konge  i 

Leinster,  III.  41. 
Mule,  Christiem,  V.  312. 
Munan    Aalessøn,    IV.    151.    — 

Biskopssøn,    IV.    164.   178.   — 

GautsBøn   af  Ænes,    IV.    153. 

154.  156.  157. 
Munch,    Edvard,    Toldinspektør, 

IIL  80.    —  Friderich,  III.  78. 


—  Hans,  Biskop  i  Christians- 
sand,  III.  58.  —  P.  A.,  Pro- 
fessor, VI.  160.  —  Søren,  Stu- 
dent, IL  123. 

Mund,  Slægt,  V.  150. 

Munk,  Jakob,  Sogneprest  tilltødø, 

IV.  2.  7.  19.  —  Ludvig,  Stat- 
holder,  H.  389.  III.  271. 

Munken,  0,  V.  397. 

Munkholmen,  I.  201.  IL  202. 
226.  227.  IV.  476.  477.  484. 

Munster  i  Irland,  I.  320. 

Munthe,  Ludvig,  Hører  i  Bergen, 
n.  183. 

Munthe-Kaas,  Slægt,  V.  150. 

Murcia,  I.  408. 

Mure,  Reinold,  V.  119.  120. 

Murecard  O 'Brien,  irsk  Konge, 
IIL  13.  14. 

„Murial",  skotsk  Konge,  I.  463. 

Muriartac,  Condialfes  Søn,  irsk 
Konge,  III.  3. 

Muus,  Nils,  Sogneprest  til  Snaa- 
sen,  II.  209. 

Mylnudalr,  i  Sandviken  ved  Ber- 
gen, V.  132. 

Myrkjartan,  irsk  Konge,  III.  34. 
41 — 43.  —  Thalvessøn,  irsk 
Konge,  IIL  2.  3.  11.  16.  17. 

Mæland,  Gaard  i  Skjold,    II.  77. 

—  Gaard  i  Ullensvang,  IL 
77.  78. 

Mære,  VI.  268. 
Mærraskaret,  II.  209. 
Møen,  VL  400. 
„Møen",  Fregat,  IIL  110. 
Møglestue,    Rasmus,    Sogneprest 

til  Tinn,  IH.  81. 
Mølbach,  Jacob,  Student,  III.  80. 
Møllendal,    G^ard    ved   Bergen, 

V.  132.  133. 


502 


REGISTER. 


Møllendalselveu  ved  Bergen,  V. 
128. 

Møller,  Kaptein,  IIL  136.  —  Lars, 
Sogneprest,  IIL  78.  —  Paul, 
pers.  Kapellan,  IIL  81. 

MøUerop,  Oberst,  IL  133. 

Møllmann,  Bernhard,  Professor, 
IV.  329. 

Mørch,  Anders  Søfrenssøn,  Sog- 
neprest  til  Skedsmo,    IL    130. 

—  Jens,  IL  125.  —  NUs  Jør- 
gensen,  Bedemand,  II.  129. 

Mørck,  Familie  i  Christianssand, 

IIL  60. 
Mørck,  Jørgen,  Fuldmægtig,  IIL 

80. 
Møre,  VL  287.  405. 
Mørk,  Graard   i    Spydeberg,    IV. 

387. 
Mørk,  Jens,  IL  119. 
Mørland,  (jaard  i  Tromø,  V.  327. 
Momer,  Carl  Gustaf,   Oreve,  IV. 

389. 
Mømæs  i  Nedenæs,  V.  327. 
MottuU  Finnakonungr,  I.  459. 

Nafastada  sokn,  VI.  342. 
Nakskov,  Slag  ved,  V.  256. 
Namdalen,    IV.     189—191.    195. 

196.  V.  357.  359.  362.  389. 
Nannestad,    Frederik,    Biskop    i 

Christiania,  IL  131.  136.  137. 
Nantes,  L  404.  405.  420.  II.  289. 
Narbonensis,  U.  269. 
Narve,  Biskop  i  Bergen,  II.  187. 

188.  IV.  226.  248.  V.  143.  144. 

—  Guthormssøn  af  Saastad, 
IV.  154.  —  Hallvardssøn  af 
Saastad,  IV.  153.  —  Jakobs- 
Bøn,  II.  370.  —  i  Kinservik, 
n.  81. 


Narwa,  Slag  ved,  IV.  411. 
Natvig  Simon,  Vagabond,  IIL  84. 
Natviktangen  ved  Christianssand^ 

in.  109. 
Naumdølafylke,  IV.  131.  VL  394. 
Naustdal,  IV.  220—222. 
Naversund  i  Snigsfjorden,  V.  332. 

333. 
Nedenæs,  I.  44.  V.  83.  112.  114. 

308.  —  Kongsgaard,    IIL  110. 

—  Len,  V.  311.  316,  325—327. 

334.  335.  337.  338. 
Nederlandene   (cfr.  Holland),    V. 

299.    VL    6.  7.    16.  20.  21.  28. 

30.  48.  59.  244.  248. 
Nederlande,  de  spanske,  VI.  9. 
Nefstein,  IV.  145. 
Negri,  Francesco,  VL  96—158. 
Nekur  i  Marokko,  L  408.  411. 
„Neptunu8",  Linieskib,  L  286.  V. 

409. 
Neria,  helvetisk  Gudinde,  I.  314. 
Nerid,  Lendermand,  IV.  145. 
Nerike,  I.  9.  VL  399. 
Nerio,  sabinsk  Gudinde,  L  314. 
Nerthus,  Guddom,  L  313.  314. 
Nes  herad  (sokn),  VI.  342. 
Nesinar  sokn,  VL  342. 
-nesse,  Stedsnavne  paa,  VL  246. 
Nes-J>ridjungr,  VL  348. 
Nestor,  russisk  Krønikeskriver,  I. 

442.  443. 
Nestved,  IV.  466. 
Neugebauer,  Martin,  IV.  416. 
Neumann,  Iver,  Bergraad,  1.261. 

262.  II.  146. 
Neustrien,  I.  420. 
Neutralitets- Forbund,   det  første 

bevæbnede,  IV.  483. 
Neve,  Etatsraad,  VL  41.    —  Jo- 
hanne, II.  123.  —  Peter,  Kon- 


REGISTER. 


503 


ferentsraad,  Stiftamtmaud  over 
Akershus,  VI.  75. 

Newafloden,  IV.  419.  424.  426. 

Newfoundland,  V.  391—393.  396. 
VI.  263. 

Nicolaus  (cfr.  Nikolas),  Biskop  af 
Strengnås,  II.  372.  —  de  Lynna, 
Franciskaner,  II.  374.  —  af 
Myra,  Biskop,  II.  376. 

Nicolaysen,  Laurits  Holte,  Kjøb- 
mand,  V.  131.  -^  Lyder  Wenzel, 
Kjøbmand,  V.  131.  —  Nico- 
lay, Kjøbmand,  V.  131. 

Nidarholms  Kloster,  II.  333. 

Nidaros  (cfr.  Throndhjem),  L  447. 
m.  10.  117.  IV.  266.  492.  V. 
143.  189.  199.  200.  220.  415. 
VI.  162.  163.  170.  173.  181. 
182.  199.  259.  278.  287.  387. 

Nidelven,  V.  199.  VI.  114. 

Nieman,  Mathias,  Ul.  78. 

Nikolas  Amessøn,  Biskop  af  Oslo, 
IL  375.  376.  IV.  151.  154.  175. 
266.  270.  V.  217.  —  Botolfssøn, 
IV.  1 53.  —  paa  Huseby,  III.  216. 

—  Kuvung  Paalssøn,  IV.  147. 
152.  156.  157.  —  Munanssøn, 
II.  88.  90.  —  Møndul  Andres- 
søn,  IV.  154.  156.  176.  — 
Paalssøn,  Lendermand,  IV.  163. 
164.  175.  177.  —  Peterssøn  af 
Giske,   IV.  164.  165.  169.  178. 

—  Ruser,  Erkebisp  af  Nidaros, 
II.  190.   —  Silfestssøn,  II.  50. 

—  Skjaldvørssøn  af  Steig,  I. 
432.  IV.  150. 152. 155.  —  Steins- 
Bøn,  IL  52. 

Nikolaus,  Abbed,  L  429.  481. 
Nikulitzas,  IV.  355,  358. 
Nils  (Niels)  Andersen,  Soldat,  II. 
121.  —  Benn,  II.  301.  —  Claes- 


son,  Høvedsmand  paa  Elfsborg, 
V.  108.  —  „(Nijl8)  utaf  Gil- 
stein",  IV.  248.  —  Gundersen, 
V.  110.  —  Henrikssøn,  Eidder, 
IL    70.    —  Jénssøn,    VL    316. 

—  Kapellan  i  Bergen,  IL  297. 
300.  —  Lauritssøn,  Raadmand 
i  Christiania,  V.  15.  —  Lens- 
mand  paa  Næs  i  Strandebarm, 
IL  77.  —  Olstad,  V.  11.  — 
Olufssøn  (Tonsbergius),  Sogne- 
prest i  Oslo,  VL  322.  323.  328. 

—  Pederssøn,  Gaardmand,  HE. 
141.  —  Pederssøn,  Sogneprest 
i  Sætersdalen,  ni.  279.  —  Pe- 
dersen, Prest  i  Wesseltoft,  IV. 
400.  —  Ragvaldssøn,  Biskop  i 
Wexio,  V.  243.  —  «Segelstik- 
ker"  i  Bergen,  II.  300.  —  Sig- 
vastssøn,  Kannik  i  Upsala,  III. 
373.  —  Vele,  III.  124. 

Nielsen  (Nilsen),  Fru,  n.  142.  — 
Haagen,  II.  125.  —  Jacob, 
Agent,  L  509.  515.  520.  522. 
523.  525.  532.  —  Nils,  IL  124. 

—  Nils,  m.  78.  —  Ole,  n. 
140.  143.  —  Ole,  rn.  84.  — 
PhiHp,  n.  143. 

Nilson,  Povel,  Justitsraad,  Vice- 
Lagmand  i  Christiania,  II.  137. 

Nimwegen,  I.  420. 

Nischnij  Nowgorod,  IV.  409. 

Nissedal,  Ul.  160.  161.  —  Jern- 
verk, Ul.  159. 

Nissen,  Emanuel,  lU.  83.  —  Jens 
Christian,  russisk  Kapteinlieu- 
tenant,  IV.  472.  473. 

Njardarhof,  VI.  347. 

Nobbeelven  ved  Bergen,   V.  130. 

Nobben  ved  Bergen,  V.  130.131. 

van  der  Noot,  Jan,  VI.  87. 


504 


REGISTEB. 


de  Noquers,  Johan,  Kjøbmand  i 
Throndhjem,  V.  360.  —  Sara, 
V.  360.  • 

Norby,  Lieutenant,  IV.  397.  — 
Søren,  Admiral,  III.  245.  IV. 
408. 

Norcross,  John  Nic,  II.  132.  IV. 
306. 

Nordahl,  Oberstlieutenant,  V.  183. 

Nordal,  Peter  Tønder,  Præsident, 
ni.  79.  IV.  198.  201. 

Nordalbinger,  I.  453. 

Nordalbingien,  I.  375. 

Nordberg,  Kjøbmand,  I.  188. 

Nordbrikt   (Harald    Haardraade), 

IV.  364. 

Norderhov    Kirke,    VI.    347.  — 

Prestegjeld,  VI.  355. 
Nordfjord,  HL  142.  IV.  217.  270. 

V.  352.  VI.  113. 
Nord-Holland,  VI.  21. 
Nordhordland,  III.  123.  IV.  194. 

V.  352. 
Nordiske   Krig,    den    store,    IV. 

459. 
Nordkap,  VL  98.  136.  137.  139. 
Nordland,  lU.  249.  256.  283.  318. 

356.  360.  IV.  3.  4.  141.  193. 195. 

463.    V.  352.  360.    VI.  87.  98. 

120. 
Nordmænd,  I.  350.  411.412.428. 

429.    483.    II.     261.    271—273. 

277.  278.    286.    VI.    415,    —   i 

Rusland,  IV.  407  ff. 
Nordmærafylki,  VI.  394. 
Nordmøre,  II.  243.  III.  116.  IV. 

131.  194.  V.  301.  357.  359.  361. 

362.  364.  370. 
Nordsøen,  V.  94.  118.  380. 
Norge,  I.  5—17.  20.  22.   28—32. 

35.  36.  38—44.  48.  50—53.  66. 


70.  77.  78.  81—83.  86—90.  94 
—  96.  98—101.  105.  111.  113. 
116.  117.  121—130.  134.  136. 
139.  140.  142.  143.  145.  150. 
151.  155.  164.  168.  181—183. 
185.  187.  191—193.  195—199. 
205.  208—211.  216.  217.  219. 
220.  222—224.  226.  229.  231— 
237.  239—241.  244—246.  250. 
252.  253.  255.  259.  305—307. 
374.  450.  462—466.  547—550. 
n.  194—196.  313.  333-335.. 
342.  344.  357.  361.  374.  389. 
ni.  9.  248—251.255—260.281 
—284.  289—294.  296—387.  IV. 
194.  214—216.  219.  225—227. 
351.  352.  425.  458—460.  462. 
465.  468.  469.  479.  485.  V.  1. 
52.  55—65.67—69.71.72.  74— 
76.  78—80.  82—84.  86.  93—95. 
99—102.  104—106.  408.  110. 
117—119.  140—142.  214—219. 
225.  226.  236.  244—246.  255. 
262.  263.   273.  276.  279.  287— 

290.  295—297.  300.  301.  313. 
.316.  323.  331.  334.  357.  365. 
370—373.  375.  378.  380.  381. 
383.  384.  389.  391.  393.  396. 
398.  399.409—411.  VI.  23— 25. 
28.  34.  71.  75.  98.  100—158. 
193.  198.  211.  212.  237.  250. 
251.    264.    277.    279.   280.  287. 

291.  300.  303—305.  309.  311. 
313.  314.  319.  321.  324.  332. 
334.  403—405.  407.  408.  418. 

Norheim  i  Vikør,  U.  91. 
Normand,  J .  E . ,  se  Einersen,  J  ohan. 
Normandie,    I.  422.  443.  H.  164. 

V.  52.  58—63,  65—70.  72—74. 

76—79.  VI.  237—245.247.251. 

298.  300.  418. 


REGISTER. 


505 


l^ormannerne,    I.    374.   399.  404. 

405.    407.    408.    411.  412.  416. 

418.    419.    421— 424..  462.  483. 

II.  173.  174.  261.  265.  268—272. 

287—289.   V.  61.  69.  141.  236. 

238.    241.   242.   245.   247.    249. 

250.  —  de  franske,  VI.  284.  — 

de  franske,  i  Nedreitalien,  IV. 

366.  367.  382. 
Normannivilla    (NormanVille) ,     i 

Normandie,  VI.  246.  247. 
Norrbotn,  IV.  191. 
Norns,  Sir  John,  IV.  466. 
Northumberland,  L  412.  414.  426. 

429.    437.    461.    IL    180.    261. 

273.  331.  342.  V.  74. 
Northumbrer,  I.  413. 
v.  Nostitz,  Friedrich  Hartwig,  Ge- 

nerallieutenant,  IV.  456.  457. 
Nottingham,  1.  413. 
Nova  Scotia,  V.  391. 
Nova  Zembla,  VI.  138.  139. 
Noyon,  I.  407.  419. 
Niimberg,  V.  248.  VI.  37.  38. 
Numa  Pompilius,  I.  311.  325.  351. 

355.  357.  358. 
Numadals  skipreida,  VI.  343. 
Numedal,  HI.  151.  VI.  302. 
Nummers,  svensk  Oberst,  II.  198. 
v.    Numsen,    Chr.    Pr.,    Hofmar- 

schal,  L  258.  —  Corfits,  Berg- 

raad,  HI.  60.  —  Frederik,  Ge- 

nerallieutenant,  IV.  479.  480. 
Nydams-Baadene,  V.  121—126. 
Nyerap,    R,    Professor,    I.    540. 

IV.  325.  341. 
Nyhus,  Gaard  i  Flåa,  II.  2.50. 
Nyhuskleven,  IL  230. 
Nyland,  vest  for  Island,  VI.  263. 

264. 
Nyrop,  Bendix,  Over-Stadsmaaler, 


III.  78.  —  Christopher,  Biskop 
i  Christianssand,  III.  76.  78.  — 
Peter,  Sogneprest  til  Eker,nL  78. 

Nystad,  Fred  i,  IV.  411.  423.438. 

Nystuen  paa  Fillefjeld,  III.  137. 
140. 

Nærø  Prestegjeld  i  Namdalen, 
VI.  129. 

Nærødalen,  V.  193.  206.  207. 

Næs,  Gaard  i  Saude  (Thelemarken), 
in.  181.  —  Gaard  i  Strande- 
barm, II.  77.  91.  —  Gaard  i 
„Sume"(?)-Kilen,  III.  160.  — 
vestre,  Gaard  i  Høland,  LEI.  138. 

—  Kirke  paa  Hedemarken,  V. 
267.  —  Kirke  i  Saude,  IIL  181. 

—  Sogn  i  Gudbrandsdalen,  VI. 
349.  —  Sogn  paa  Romerike,  VI. 
322.  —  Sogn  i  Ørlandets  Pre- 
stegjeld, II.  150. 

Næshavn  i  Søndhordland,  V.  357. 
Næsheim,    Gaard    i    Graven,   II. 

92.  93. 
Næshered    i    Thelemarken,     III. 

158.  167.  181. 
Næsland,    Gaard  i   Moland,    III. 

173.  —  Kirke  i  Vinje,  VI.  418. 

—  Sogn  i  Vinje,  HL  181. 
Næsodden,   II.    141.    —   Preste- 
gjeld, V.  320. 

Næsvik  i  Ryfylke,  V.  353. 

Næverdalskleven,  II.  233. 

Næverlo,  II.  92. 

Nøkkve,  Konge  i  Romsdalen, 
n.  318.  —  Paalssøn  (cfr.  Niko- 
las Kuvung),  IV.  152. 

Nørgaard,  Nils,  Student,  IIL  85. 

Nøterø,  L  106.  V.  322. 

0'Brien  (Obtrain),  Skipper,  I. 
201—203. 


506 


REGISTER. 


Odar  sokn,  VI.  357.  392. 

Odd  Botolfssøn  paa  Finnen,  II. 
17—19.  31.  43.  —  Eyjulfssøn, 
Prest,  IV.  128.  —  Hallessøn 
paa  Rogn,    EL    12.  27.  29.  30. '. 

—  Jørundssøn   paa   Berg,    II.  i 
23.  —  Kløve,  V.  21 1.  —  Mimk, ! 
VI.  287.  —  Oddssøn  paa  Røtin, 
IL    23—26.    —   Oddssøn  (Søn 
af  frg.),    II.  24.   —  paa  Rog^n, 
n.  22.  23.  26. 

Oddan  i  Grungedal,  III.  180. 

Odde  den  lille,  I.  447. 

Oddemæs  Kirke,  Ul.  58. 

Oddemæs-Moen,  TIL  110. 

Odderøen,  III.  61.  62.  64.  65. 
V.  332.  333. 

Oddeieigen  paa  Voss,  II.  24. 

Odem,  Henrik  de,  II.  347. 

Odense,  IH.  45.  IV.  433.  —  St. 
Albani  Kirke  i,  VL  280. 

Odensland  i  Kirkebø,  II.  59. 

Odin,  I.  320.  341.  444. 

Oehlenschlager,  Adam,  IV.  332. 

Offa,  angelsachsisk  Konge,  II.  272. 

Ofoten,  IV.  191.  192. 

Oftedahl,  Lars  Andreas,  Sogne- 
prest til  Eker,  m.  84. 

Oftefjord,  V.  332.  333. 

Ogarde,  Andrew,  II.  371.  372. 

Ogmund  Aslakssøn,  II.  85.  — 
paa  Byre,    II.    79.    86.    s9.  90. 

—  Dans,  IV.  172.  181.  183. 
187.  —  Dreng,  IV.  146.  — 
Finssøn,  Drotsete,  II.  31.  45. 
366.  IIL  217.  219.  220.  — 
Grautssøn,  IL  40.  —  Krøkedans, 
IV.  164.  166.  169.  179.  186.— 
Olafssøn,  II.  79.  85(?).  —  Paals- 
søn,  islandsk  Biskop,  IL  300. 
301.    —  Peterssøn,   IL  88.    — 


Sigurdssøn  af  Hestbø,  IV.  172. 
183.  184.  224.  —  af  Spaan- 
heim,  IL  85.  86.  89.  90.  — 
svipte,  IV.  148. 

Oissel,  L  407.  VL  241.  248. 

Oistin  Mac  Amlaiph,  IL  326. 

Okeanos,  m.  225—228.  232. 

Olaf  paa  Bjørgvin,  II.  81.  — 
Boessøn,  Biskop  i  Oslo,  V. 
265.  ft6.  —  Braattetvet,  III. 
279.  —  Engelbrektssøn,  Erke- 
biskop i. Nidaros,  II.  72.  UL 
116.  V.  407.  VL  333.  334.  — 
Erlingssøn,  IL  79.  —  Geir- 
stadalf,  I.  456.  —  Greipssøn, 
n.  96.  —  Gudrødssøn  af  Man, 
UL  13—15.  —  Gudrødssøn 
hvite,  norsk  Konge  i  Dublin, 
L  413.  472.  IL  321—326.  329. 
330.  —  Guthormssøn  til  Han- 
anger,  U.  69.  70.  UL  115.  — 
„Gøtric8^  Søn,  dansk  Konge, 
L  394.  396.  456.  —  flaakons- 
søn.  Konge  af  Norge  og  Dan- 
mark, V.  134.  —  Haraldssøn 
den  hellige,  Konge  af  Norge, 
UL  14.  IV.  137.  138.  140.  218. 
359—363.  373.  V.  84.  VL  119. 

162.  163.  201.  232.  279.  289. 
.290.    364.    365.   377—383.  403. 

404.  406.  415.  —  den  helliges 
Grav,  VL  163.  164.  172,  — 
den  helliges  Skrin,  Ul.  14.  VI. 

163.  172.  183.  185.  —  Haralds- 
søn Kyrre,  Konge  af  Norge, 
UL  9.  358.  IV.  142.  257.  V. 
128.    129.    283.    VI.    161.   163. 

164.  167.  304.  419.  —  Hen- 
rikssøn.  Kannik  i  Throndlijem, 
U.  70.  —  Jonssøn  paa  Hof 
(Kjalames),  VL  268.  —  Leggs- 


REGISTER. 


507 


8øn,  I.  447.  —  Maguussøn, 
Konge  af  Norge,  IV.  144.  — 
Matssøn,  II.  75.  76.  —  Nils- 
søn  til  Tolga,  IL  76.  77.  Ul. 
221.  V.  251.253.  —  Ogmunds- 
søn,  IL  89.  90.  —  Olaf  Greips- 
søns  Søn,  n.  96.  —  Paa,  IH. 
30.  34.  35.  40—43.  —af Stein, 
Stallare,  IV.  181.  —  fra  Sverige, 
dansk  Konge,  L  389.  390.  392. 
II.  175.  —  Thorbjømssøn  paa 
Sandvin,  II.  96.  —  Thordssøn, 
II.  76.  —  Thorkelssøn,  Biskop 
i  Bergen,  V.  171.  —  Thronds- 
søn.  Erkebiskop  af  Nidaros,  V. 
253. 407. — Tryggvessøn,  Konge 
af  Norge,  IV.  133.  VL  277 
—279.  287.  288.  303.  377. 
378.    380.    404.    406.   412.  415. 

—  Ugæva,  IV.  266. 
Olafs-Sæd,  VI.  355.  383. 

Olaus   Petri,  svensk  Reformator, 

V.  258. 
Olbergs  sokn,  VL  392. 
Oldenburg,    IV.     471.     VL     19. 

50.  51. 
^Oldenburg",  Linieskib,  I.  180. 
v.  Oldenburg,  Adam  Christopher, 

Oberstlieutenant,  I.  247. 
Oldendorp,  Joh.,  V.  228. 
Oldeslohe,  Fredrik,  IL  202.  214. 
Oldna   (Ome)   i  Normandie,   VI. 

239. 
Ole    Baadsmand    af    Lillefosen, 

V.  14.  —  Engebretssøn  Haavin, 

V.  8.  11.  17—19.  48.  —  Jens- 

Bøn  Lida,  IV.  277.   279.    V.  6. 

—  Jørstad,  V.  8.  11.  48.  — 
Lindvig,  V.  25.  —  Melgaard, 
V.  11.  —  Olsen  Kolstad,  IV. 
278.    279.   281.    287.    288.  295. 


297—299.  V.  5.  6.  11.  18.  29. 
48.    —  Olssøn  Tofte,-  IV.  277. 

—  Olssøn  Tofte  den  yngre, 
IV.  277—279.  281.  296.  297. 
300.  V.  5.  37.  —  Sandbo,  V. 
48.  —  Skotte,  IV.  298.  — 
Sletten,  IV.  298.  —  Solem, 
IIL  142—144.  —  Sønstevold, 
Lensmand  i  Gausdal,  V.  16. 

Olearius,  Adam,  V.  126. 

Oleg,  russisk  Konge,  I.  442. 
460. 

Olga,  se  Helga. 

Olivento  i  Italien,  IV.  382. 

Ollmiitz,  VL  312. 

Olrog,  Kammerraad,  II.  122. 

Olsen,  Professor,  IV.  322. 

Oluf,  Hr.,  Prest  til  Øier,  V.  264.  — 
Børgessøn,  Sogneprest  til  Ur- 
skog, VI.  317—320.  —  Lau- 
ritssøn.    Foged,    VI.   315.   316. 

—  Nilssøn,  Sogneprest  i  Oslo, 
VL  323.  —  Sagmester  paa 
Herre  Brug,  V.  366.  —  Thor- 
gersen  Bønnerud,  III.  127. 

Oløf  Loptsdatter,  III.  235. 
Oma,  Gaard   i   Strandebarm,   II. 

82.  83. 
OmU,  Gaard  i  Skafse,  IIL  177. 
Onarheim  paa  Søndhordland,  II. 

23.  31. 
Onstad-Sund,  IIL  139.  140. 
Opdal,    IL    231—234.    IV.    274. 

294.  V.  199. 
Ophaugen  i  Gjerpen,  IIL  155. 
Opheim  paa  Voss,    V.    193.  207. 

209. 
Ophiteme,  III.  225. 
Oplandene,    IV.    101.   132.  137— 

139.    142.    V.    3.    57.   59.   187. 

189.    199.    203.    205.    VL   344. 


608 


BiX>IST£R. 


347.    350.    355.    358—360.  366. 

393.  397.  398. 
Opranns  Kirke,  III.  170. 
Opslo,     Søren    Hanesøn,    Sogne- 
prest, III.  179. 
Opsætstølene,  V.  195.  196.  207. 
Oran,  VI.  46. 
Orbec,    Stedsnavn   i    Normandie, 

V.  80. 
d'Orcliimont,    svensk  Kaptein,  I. 

31.  33. 
Ordene  Vitalis,   III.  10—12.    14. 

17.  18. 
Ordrek  (Eystein  Muggas    Søn?), 

II.    41.  42.  —  (Isakssøn?),    IL 

41. 
Orestes,  I.  322. 
Orihuela  i  Spanien,  I:  408. 
Orkdælafylki,  VI.  394. 
Orkedalen,  H.  233.  V.  191. 
Orknøeme,  I.  409.  430.  431.  437. 

440.    463.    II.    278.    286.    292. 

293.  325.  III.  2.  3.  10.  12.  14. 

15.    20.   V.    57,    70.    216.    217, 

345.  348.  357.  387. 
Orknøinger  i  Norge,  V.  343.  344. 

354. 
Orleans,  I.  405.  420. 
Orlof,  Niklas  Povelssøn,  Lagmand 

i  Throndhjem,  IV.  283.  V.  3.  12. 
Orm  Borgarssøn    Kavle,    II.    25. 

34—36.  84.  —  Dagssøn  (Vatn- 

Orm),    IV.    146.    —    Eilif ssøn, 

Jarl,    IV.    137.     138.    141.    — 

Erikssøn  til  Vatne,  II.  298.  299. 

—   Eysteinssøn,   Drotsete,    II. 

93.    —  Kavle  paa   Gjerde,   II. 

36,  —  Kongsbroder,   IV.  152. 

156.    V.    199,    —    (Ormssøn?) 

paa  Beile,  II.  36.  —  Peterssøn 

paa  Finnen,  II.  10—13.  26.  — 


Svarte  i  Bergen,  IL  35.  — 
Sveinssøn  (Kyrpingeorm),  IV. 
144—146. 

Ormond,  Hertug  af,  VI.  21. 

Ome,  Flod  i  Normandie,  VI.  239. 

Oming,  Bernt,  Major,    III.    127. 

—  Fru,  n.  121. 

Ortelius,  Abraham,    G-eograf,  VI. 

137.  138. 
Orwich,  Normannerkonge,  I.  424. 

425.  428. 
Os  i  Søndhordland,  VI.  372. 
Osbriht,  Konge  i  Northumberland, 

L  412.  426. 
Oscellus  (Oissel),  VI.  248. 
Ose  i  Hardanger,  V.  208. 
Oskold,  varægisk  Høvding,  I.  442. 

443. 
Oslo,  n.  72.  360.  361.  387—389. 

m.    117.    354.    356.    IV.   201. 

224.  225.  228.    V.   76,  97.  101. 

115—117.    139,    199.    216.  217. 

220.    222.    223.    279.   280.  284. 

291.    292,    311—314.  316.  327. 

336—340.    342,    365,   408.  415. 

VL    307.    308.    310.    313.   314. 

816—318.   320—322.    325,   328. 

334.  —  Agatan,  Gaard  i,  IL  69. 

—  Brand  i,  V.  265.  —  Hal- 
vardskirken  i,  IV.  211.  VI.  167, 
172.  189,  304.  323.  —  Maria- 
kirken i,  V.  106.  J39.  309.  VI. 
172,  304. 

Oslo  Fjord,  VI.  85. 

Osloar  herad,  VI,  339.  342.  345. 

Oslosyssel,  V.  59. 

OsmundiviUa,    i  Normandie,   VI. 

247. 
Ostangeln,  L  412—415. 426. 11.285. 
Osten,  Nils,   Nordmand  i  russisk 

Tjeneste,  IV.  448.  465. 


REGISTER. 


50» 


von  der  Osten,  A.  S.,  Greve,  I. 
258.  259.  IL  153.  IV.  310. 

Ostende,  VI.  5.  6.   10.  11.  29.  82. 

„Ostenus«,  I.  465. 

Osterf jorden,  V.  199.  200. 

v.  Ostermann,  Andreas,  Greve, 
russisk  Minister,  IV.  418.  429. 
433.  436. 

Ostfrisland,  I.  400.  403.  VI.  47— 
54.  74. 

Ostindien,  VI.  29. 

Otger,  frankisk  Navn,  VI.  247. 

Otgerivilla,  i  Normandie,  VI.  247. 

Ottar  Balle,  IV.  147.  —  Birting, 
IV.  144.  145.  \ri.  —  i  Dale, 
n.  45.  —  Høvding  paa  Man, 
ni.  14. 

Ottesen,  Otte,  Prest,  II.  192. 

Otto  II,  Markgreve  af  Branden- 
burg,  V.  214. 

Otzjok,  IV.  4.  7. 

Oviedo,  Gouz.  Feni.^  de,  spansk 
Historiker,  V.  386.  390.  391. 

Oxefjord  (Tvedestrand),  V.  327. 

Oxenstiema,  Baron,  svensk  Mini- 
ster i  Kjøbenhavn,  IV.  317.  — 
Carl,  Baron,  Kaptein,  II.  258. 

Paal  Andressøn,  Lendermand,  IV. 
154. 156.  176.  —  Flida  af  Giske, 
IV.  153.  160.  161.  163.  167. 
174.  —  paa  Kvam,  IL  40.  — 
Olafssøn,  IL  85.  —  Skoftessøn 
paa  Aure,  IV.  147.  —  Smaat- 
auga,  IV.  154.  156.  —  paa 
Sudrheim,  II.  56.  —  Sure,  IV. 
166.  —  Thorfinnssøn,  Orknø- 
jarl,  m.  2.  —  Vaagaskalme, 
IV.  161.   164.  167.  175.  185. 

Paasche  (Paschasius),  Nils,  Biskop 
i  Bergen,  IV.  219.  V.  174. 


Padua,  VI.  86.  99. 

Paimbeuf,  VI.  245. 

Palli  Andersens  Søn,  V.  105.  106. 

Paludan,  Else,  IL  114.  —  Frid. 
Holmsted,  Sogneprest  tilStrøby,. 
IIL  81.  —  Major,  IIL  181.  — 
Rasmus,  Biskop  i  Christians- 
sand,  IL  114.  115.  123.  132.  - 
Sorenskriver,  IV.  198.  200. 

Palæstina,  IV.  190.  386. 

Panin,  Nikita  Iwanowitsch,  Greve,, 
russisk  Minister,  IV.  473. 

v.  Pappenheim,  Alexander  Rabe^ 
Lensherre  i  Bratsberg,  III.  280. 

Paradis,  Plads  i  Skafse,  IIL  170. 

Paraunt,  John,  IL  346—348.  350. 
352.  354. 

Paris,  L  404.  407.  415.  417.  420. 
438.  IV.  225.  VI.   13.  14.  44. 

Pariserfred,  den  første,  IV.  472. 

Parsberg,  Christoffer,  IV.  192.  — 
Oluf,  Lensherre  i  Throndhjem, 
V.  360. 

Parvus,  Petrus,  V.  239. 

Patrick,  Biskop  af  Sudrøeme,  VL 
286. 

Paul  I,  Keiser  af  Rusland,  IV. 
471.  —  Olufssøn  Moen,  VL 
315.  —  Paulssøn,  Slotsskriver 
paa  Akershus,  VI.  322. 

Paulus  Diaconus,  I.  452. 

Pauly,  Vicekonsul,  I.  64.  92. 
281. 

Paus,  Familien,  III.  158. 

Paus,  Cornelius,  Sorenskriver,  III. 
168.  —  Hans,  Sogneprest  tilHvi- 
teseid.  III.  160.  —  Hans,  Soren- 
skriver, III.  78.  —  Johan  Ludvig 
Christian,  Provst  i  Finmarken^ 
IV.  9.  —  Skovinspektør,  III. 
168.  —  Sorenskriver,  HI.  164. 


510 


REGI8TEB. 


Pavelfl«  Claus,  Biskop,  HL  83. 
VL  34. 

Fay,  Helle,  H.  143. 

Payecken,  Joachim,  Kjøbmand, 
HL  83. 

Pedw-  (Per)  Alfssøn,  Dr..  Lag- 
mand  i  Throndhjem,  IV.  283. 
V.  2m,  —  Andensøn.  Soren- 
skriver paa  Thotcn.  V.  16.  33. 
H0_-39.  41.  43—48.  —  BeHe- 
risgaarden,  IL  298.  —  Chri- 
stensen, Sogneprest   til   Slidre, 

V.  207.  —  Colbiørnsen,  418— 
420.  —  Oalde,  V.  48.  —  Hel- 
sing, Tømmermand,  HE.  119. 
—  Jenssøn  Lodehat,  Biskop  i 
Roskilde,  IL  346.  372.  —  Jes- 
persen,  Hofprædikant,  IV.  6. 
7.  12.  14.  —  Kobberslager  i 
Bergen,  m.  123.  —  Larssøn 
Ekre,    IV.  279.  280.  290.    295. 

'  302.  V.  28.  45.  —  Laurits- 
søn,  Borgermester  i  Frederiks- 
stad,     VI.     316.     —    Matssøn, 

VI.  328.  —  Olsen  (Pseud.),  H. 
140.  —  (Per),  Hr.,  Prest  i  Fane, 
II.  295.  —  Presttangen,  V.  11. 
48.  —  Riboldssøn,  I.  446.  — 
Skriver,  IV.  202.  —  Svendsen, 
V.  25.  —  Tande,  IV.  279.  — 
Ulfssøn,  IL  54.  55.  —  Wist, 
IV.  402. 

Pedrezano,  Gio.  Battista,  V.  396. 

404. 
Peel  (Patrick'8  0),  IL  262.  267. 
Pentz,  Dethløff,  IV.  202. 
Perche  i  Champagne,  I.  407. 
Perigeux,  I.  420. 
Perry,    John,   Kaptein   i   russisk 

Tjeneste,  IV.  450.  451. 
Perserne,  I.  340.  366. 


Persien,  TL  417. 

Perugia,  V.  226. 

Peter  den  store,  Czar  af  Rusland, 
IV.  407.  409.  410.  413—418. 
420—426.  429.  432—436.  439. 
442.  448.  4.52.  454.  45r>.  457. 
459.  460.  —  n,  Czar  af  Rus- 
knd,  rV".  424.  437.  467.  — 
Algotssøn,  Mi^.,  IV.  215.  — 
Andressøn,  Baron,  II.  78.  IV. 
171.  172.  182.224.  —  armenisk 
Biskop,  IV.  374.  —  Brynjulfs- 
søn  af  Husastad,  IV.  167.  — 
Burdarsvein,  IV.  147.  150.  — 
paa  Finnen,  II.  10.  13.  —  Ger- 
vasii,  HL  377.  378.  —  Haa- 
vardssøn,  LL  19.  —  af  Husa- 
stad, Erkebisp  af  Nidaros,  IV. 
1.50.  178.  —  Mata,  Kannik,  V. 
143. 144.  —  Nikulassøn,  II.  46. 

—  Ogmundssøn  paa  Aga.  LE. 
89.  90.  —  Paalssøn  paa  Auda- 
stad,  IL  82.  —  Paalssøn  i 
Giske,   IV.   161.  163.  174.  185. 

—  PeterssønGraafur  paa  Spaan- 
heim,  IL  86—89.  —  paa  Sand- 
vin, IL  92.  96.  —  Skulessøn, 
III.  216.  VI.  183.  —  paa  Spaan- 
heim,  IL  80.  86.  89.  90.  —  Stey- 
per,  IV.  271.  272.  —  Thoressøn, 
IL  6.  7.  —  paa  Ædø,  H.  87. 

Petersen,  Hans  Christian,  LEI.  85. 

—  Morten  Henr.,  IIL  84.  — 
Sigvard  Emil,  III.  85. 

Petite-Londe,  Stedsnavn  i  Nor- 
mandie, V.  62. 

Petland,  I.  463. 

Petros,  SpatharioB,  IV.  358. 

Petrus  Martyr  de  Augleria,  V. 
386.  390.  391.  —  Olai,  dansk 
Historiker,  V.  258. 


REGISTER. 


511 


Pettavik,Gaard  i  Lofoten,  III.  221. 

Peyroiii  Major,  I.  302.  —  Ulrika 
Antonetta,  I.  60. 

Pharo,  Romanus,  Cruldsined,  II. 
129. 

Philip  I,  Landgreve  af  Hessen,  V. 
230.  —  IV,  den  smukke,  Konge 
af  Frankrige,  IV.  215.  216.  225. 
—  V,  Konge  af  Spanien,  VI. 
9.  —  Iverssøn,  V.  28. 

Philippa,  Dronning  af  Danmark, 
Norge  og  Sverige,  11.337.341. 
347.  348.  352—355.  357.  358. 
361—67.  369.  370.  V.  252.  — 
Grev   Hansas  Datter,    IL    370. 

Philippus  Arnessøn  af  Herdla, 
IV.  151.  154.  156.  —  Birges- 
søn,  Jarl,  IV.  159.  —  Eindri- 
dessøn,  IL  66.  —  Erlendssøn  af 
Losna,  II.  59.  71.  — Farthegns- 
søn,  II.  74.  —  Gyrdssøn,  IV. 
147.  149.  —  Samsonsfløn,  EL. 
77.  —  Simonssøn,  Baglerkonge, 
IV.  151.  178.  267. 

Picardie,  L  420.  423.  VL  242.  246. 
249. 

Piccolomini,  Enea  Silvio,  (Pius 
n.  Pave),  II,  339. 

Pictavia,  IL  325.  326.  330. 

Picter,  n.  263. 

Pihl,  Catharina,  I.  536. 

Pining,  Didrik,  LU.  233—245.  V. 
394.  395. 

Pinneberg,  II.  134.  IV.  467. 

Piper,  Johan  Andreas,  Borger- 
mester i  Christiania,  II.  119. 
129.  135.  138.  142.  145.  148. 

Pipin,  Karl  den  Stores  Søn,  I. 
453.  454. 

Piræus-Løven,  IV.  382. 

Pisa,  L  409.  418.  419. 


Pjetteryd  i  Smaaland,  VL  281. 
Plade,  Sara  Marie,  Jomfru,  II.  1 36. 
v.  Plessen,  Chr.  Ludv.,    Statsmi- 
nister, m.  389. 
Pleyer,  østerrigsk  Diplomat,    IV. 

477. 
Ploug,    Jens   Abrahamssøn,    IV. 

433. 
Ployart,  Chr.,  Contreadmiral,  IV. 

473.    —   Nicolai,   Geheimekon- 

ferentsraad,  IV.  472.  473. 
v.  PoUnitz,    Karl    Ludw.,  Baron, 

VI.  66. 
Poitiers,  L  420. 
Poitou,  I.  405.  420.  VL  245. 
Polen,    L  231.    IV.  481.    V.  383. 

384.  400.  VI.  115. 
de  Pomeau,  Pierre,  General,    II. 

127.  146. 
Pommern,  L  451.  IV.  466. 
Pons  Aldemari   (Pont   Audemer) 

i  Normandie,  VL  240. 
Pontanus,  Joh.,Historiograf,VL  61. 
Pontoppidan,    Erik,    Prokantsler, 

IL  141.  V.  170.  179.  206.    VI. 

23.  72. 
Popp,  S.,  Bogtrykker,  I.  508.  510. 

512.  516. 
Porath,  I.  552. 
Porsgrund,  V.  324.  329. 
Port  Mahon,  IL  151. 
Portland,  II.  265.  267. 
Portugal,    V.  296.  298.  380.  382. 

VI.  ID. 
Portugiserne,  V.  389.  390. 
Post.  Hans,  Sogneprest,  IIL  168. 

181. 
Pothorst,  lEL  234.  238.  243—245. 

V.  394.  395. 
Poulsen,  BoghandleriKjøbeiihavn, 

L  512.  —  Oberstinde,  II.   115. 


512 


REGISTER. 


Povel  Oraff,  V.  9.  11. 

Prag,  VI.  312.  313. 

Praga,  IV.  481. 

Pram,    Christen,    Digter,    I.  492. 

493.    501.    502.   506—539.    IV. 

324.  478. 
Preis,  Joachim    Frederik,  svensk 

Envoyé  i  Haag,  VI.  67—70.  73. 
Preus,  Hans  Henrik,  III.  85. 
Preuss,  Jacob,  Bogholder,  III.  78. 
Preussen,  I.  83. 165.  166.  216.  226. 

248.- n.  342.    IV.  468.  469.  V. 

410.  411.  VI.  50.  52—54.  69. 
Preutz,  Lieutenant  i  russisk  Tje- 
neste, IV.  474. 
Priebst,  Kjøbmand,  II.  114. 
Priitz  Bello,  Christopher,  IV.  202. 
„Prind8   Christian  Frederik",  Or- 

logsskib,  III.  61.  63—65. 
Prindsesseviken,  III,  206.  207. 
Prip,  Fru,  II.  123. 
Pristed,  Lieutenant,  II.  210. 
Proft,  Boghandler  i  Kjøbenhavn, 

I.  508.  512. 
Progrell,  Kaptein    i  russisk  Tje- 
neste, IV.  474. 
Prom,    Samuel,    Kjøbmand,    II. 

130. 
Prudentius  af  Troyes,  I.  379.  383. 

409.  438. 
Prætorius,  Andr.   Aug.,  General- 

lieutenant,  VI.  73. 
Ptolemæus,  Claudius,  V.  387.  395. 

398.  405. 
Pultava,  Slag  ved,    IV.  454.  455. 

457. 
Pultz,  FamiUe,  V.  146. 
Pyrmont,  VI.  54. 

Quentovic,  II.  283. 

-querque.  Stedsnavne  paa,  VI.  246. 


-quette,  Stedsnavne  paa,  VI.  24(5^ 

Quettehou  (Chetellehou,  Katehul- 
mus),  i  Normandie,   V.  62.  63. 

Quirini,  VI.  95. 

Quirinus,  Gud,  I.  363. 

Qvale,  Andreas,  Sogneprest  til 
Nærøen,  III.  80.  —  Christopher, 
Prest,  III.  83.  —  Edvard,  III. 
83.  —  Hans,  III.  84.  —  Hans, 
Sogneprest  til  Suldal,    III.  80. 

—  Philip,  Student,  III.  80.  - 
Qvislin  (Quislin),   Abraham  Lau- 

ritssøn.  Sogneprest  til  Vinje , 
III.  180.  —  Laurits,  Kapellan,, 
III.  175.  —  Laurids  Ibsen^ 
Slotsprest,  lU.  180. 

Rå  i  Skaane,  L  149. 
Raade  Kirke,  VL  198. 
Raaviken,  IV.  402. 
Rabke,  Mathias,  III.  83. 
Kadbard,  Eagnar  Lodbroks  Søn^ 

L  463. 
Radbod,    Biskop   i    Utrecht,   IL 

170—174. 
Radulf  Glaber,  I.  422.  423. 
Radulfivilla  (Rouville),  VL  246. 
Raghnall  Mac  Albdan,    I.  409— 

411.  IL  289.  290. 
Ragna  Botolfsdatter,  II.  17. 18.  46, 

—  Martinsdatter  af  Jaastad, 
II.  80.  —  Nikolasdatter,  norsk 
(Eystein  Haraldssøns)  Dron- 
ning, IV.  152.  —  Sigurdsdattery 
IL  81.  —  Thorsteinsdatter,  IL 
81. 

Ragnar,  Hertug  Guthorms  Søn, 
L  473.  —  Lodbrok  (ofr.  Lod- 
brok),  I.  371.  373.  395.  396. 
398.  399.  410.  428.  429.  435. 
437.    439—443.    445—450.  452. 


REGISTER. 


513 


457^473.  489.  490.  II.  289. 
290.  —  Normannerhøvding  (cfr. 
Ragnar  Lodbrok),  I.  404.  427. 
433.  437—439.  —  Sivard  Rings 
Søn,  I.  457. 

Ragnfred,  dansk  Konge,  I.  377. 
378.  387.  388.  391.  395.  396. 
399.  458.  n.  291. 

Ragnhild  i  Aga,  II.  78.  89(?),  — 
Erling  Skakkes  Datter,  IV.  153. 
154.  —  Hertug  Guthorms  Dat- 
ter, I.  473.  —  Harald  Haaiv 
fagres  Moder,  I.  472.  473.  — 
Jensdatter,  III.  221.  IV.  182. 
—  paa  Kvam,  II.  40.  —  Ormsdat- 
ter,  II.  35.  —  (Silfestsdatter?), 
II.  50.  —  Sveinkesdatter,  IV. 
146. 

Ragnhildarholm  ved  Konghelle, 
IV.  222.  249. 

Ragnrid  Guthormsdatter,  IV.  151. 

Ragnvald  Aslakssøn,  IV.  182.  — 
Jonssøn,  Lendermand,  IV.  149. 
154.  156.  —  Kolssøn  (Kale), 
IV.  146.  -^  Kong  Hemings 
Broder,    I.    376.    —    Mørejarl, 

I.  437.  IV.  131.  —  Urka,  III. 
217.  IV.  165.  166.  169.  170. 
179. 

Rahbek,  K.  L.,  Professor,  I.  506. 

510.  515.  519.  552. 
Raimberthomme   (Robehomme)   i 

Normandie,  VI.  248. 
Rakkestad,  III.  139. 
Ramette  paa  Sicilien,  IV.  366. 
Ramillies,  Slag  ved,  VI.  10. 
Ramnulf,  frankisk  Greve,  I.  406. 
Ramsay  (Rumsee),  svensk  M^jor, 

II.  2S8.  239. 

Ramus,  Anna  Larsdatter,  V.  418 
—420.    —   Christian,    V.    420. 


—  Daniel,  Student,  III.  79.  — 
Johanna,  V.  418.  —  Jonas, 
Justitiarius,  II.  138.  142.  — 
Jonas,  Sogneprest  til  Norder- 
hov,  I.  547.  V.  167.  178.  203. 
420. 

Randalin,  I.  441.  443. 

Randers,  V.  321. 

Randsigorden,  V.  199. 

Randulf,  Nils,  Biskop  i  Bergen, 
V.  165. 

Rane  Jonssøn,  IV.  181. 

„Ranne"  Kloster    Vi.  316. 

Ranrike,  VI.  341.  342.  386. 

Rantzau,  Christian,  Greve,  IV. 
119.  VI.  87.  —  Christian,  Greve, 
Statholder  i  Norge,  IV.  307.  329. 
340.  VI.  15.  —  Fred.,  Stift- 
amtmand  i  Throndhjem,  II. 
115.  V.  262.  —  Gert,  Lens- 
herre over  Vesteraalen  og  Lo- 
foten, IV.  189—192.  195.  — 
Henrik  (Cilicius  Cimber),  Greve, 
V.  259.  —  Otto  Manderup, 
Greve,  IV.  308. 340. 

Rantzau- Ascheberg,  Schack  Carl, 
Greve,  II.  144.  146.  151—153. 
IV.  308—310.  340.  469. 

v.  Rappe,  Fredr.  Otto,  General- 
lieutenant,  II.  115.  116.  120. 
122.  126.  127.  132.  218.  241. 

„Raptabuzza",  Skib,  V.  83. 

Rasch,  Jakob,  Lagmand  i  Stav- 
anger, IV.  387.  —  Jakob, 
Rektor  i  Christianssand,  III. 
76.  IV.  387.  —  Jens,  Skole- 
discipel,  IV.  388.  —  Lars, 
Sogneprest  til  Haabøl,  IV.  387 
— 399.  —  Mogens,  Sogneprest 
til  Lund,  IV.  387.  —  Sofia, 
IV.  387. 

34 


514 


REGISTER. 


Rasmussen,    Søren,  Professor,    I. 

533.  534.  III.  83.  V.  411. 
Rathlinn,  0  ved  Irland,   II.  264. 
Raud  Ragnvaldssøn,  Yl.  406. 
Raudafjall,  V.  200.  201. 
Raudlands  Kirke,  III.  179. 
Raueggen,  Raudeggen.  V.  200 — 

202.  213. 
Raukjeldo,  Vei  paa  Voss,  V.  209 

—211. 
Raumeme,  VI.  406. 
Raurasdælafylki,  VI.  394. 
Rautenfels,  Jakob,  VI.  139. 
Ravalsjø,  III.  154. 
Ravenna,  VI.  96.  99.  254. 
Ravetot  i  Normandie,  VI.  248. 
Ravn  Oddssøn  paa  Eyre,  VI.  264. 
„Ravnen",  Fane,  I.  425. 
Rawinzwart,  Henrik,  II.  370. 
Rébosc,    Stedsnavn  i  Normandie, 

VI.  244. 
Rechen,  Paul,  III.  78. 
Rechru,    0   ved  Irland,    II.  262. 

264—267.  . 
Redalen  i  Birid,  VI.  357. 
Reedtz,  Mette,  Priorinde,  VI.  46. 
Reenberg,  Tøger,  Digter,  IV.  453. 
Reer  Faar,  V.  11. 
Reetz,  Peder,  Kantsler,  V.  13.  — 

Peter,  Sogneprest  tilKristrup, 

m.  82. 
Reff,  Hans,  Biskop  i  Oslo,  V.  407. 
Reformerte  i  St.  Petersburg,  IV. 

427. 
Regenold,  Abbed,  II.  164. 
Reginstveit,  norsk  Stedsnavn,  V. 

80. 
Regnetuit,   Stedsnavn  i  Norman- 
die, V.  80. 
Rehbinder,  svensk  Oberst,  II.  198. 
v.  Reichwein,  Else  Cathrine,  II. 


122.   —  Ingeborg  Kirstine,  II. 

122.   —  Jørgen,  Generalmajor, 

IV.  294.  295.    —   Nik.   Fred., 

Generalmajor,  II.  117.  137. 
Reidar  Dagfinnssøn,  III.  218. 
Reier  Jørstad,  V.  48. 
Rein  i  Stadsbygden,    V.  362.    — 

Kloster,  VI.  87. 
Reinel,  Pedro,  V.  393. 
Reinhard,    Greve   af  Westerburg 

og  Leiningen,  V.  231. 
Reisner,     russisk    Marinekaptein, 

IV.  449. 
Rellingsaasen,  III.  138.    - 
Remata  (Ramette),  Slag  ved,  IV. 

366. 
Renlid  Kirke  i  Valders,  VI.  302. 
Rennebo,    IL   231.  233.  234.  IV. 

274.  V.  199. 
Rentekammeret     i    Kjøbenhavn, 

IV.  319. 

Resen,  Andreas,  Krigsraad,  III. 
77.  —  Maria,  Fru,  II.  138.  — 
Peter,  Professor,  IV.  120.  — 
Povel  Hansen,  Krigsraad,  IV. 
10—19. 

RestorfiF,  Joh.  Fredr.,  General- 
major, II.  136. 

Reuterskiold,  Familie,    IV.  432. 

Reval,  IV.  483. 

Reventlow,  Christian,  Greve,  I. 
256.  —  Ditlev,  Conseilsminister, 
IL  142.  152.  V.  262.  —  Kam- 
merherre, IV.  313. 

Reverdil,  Kabinetssekretær,  II. 
146.  IV.  329. 

Reykjanes  paa  Island,  V.  397. 

Reymar,  se  Rømer. 

Rhinen,  L  400.  454.  IL  29i.  285. 

V.  94.  VI.  296. 

Rhodius,    Ambrosius,    Professor, 


REGISTER. 


515 


V.    6.    13.  14.    —  Anna  Fred- 

riksdatter,  V-  18. 
Rhone,  I.  409.  418. 
Ribe,  n.  373.  VI.  24.  309. 
Riber,  Prants,  VI.  319.  —  H.  W., 

Seminarieiærer,  IV.  330. 
Riberhus,  V.  118. 
Ricci,  Giacomo,  VI.  99.  138. 
Richard    II,    Konge    af  England, 

II.    335—338.    —    111,    Konge 

af  England,  V.  246.  —  Hertug 

af  Cambridge,  II.  362.  364.  — 

de  Derham,  Magister,    II.  348. 

350. 
Richel,  V.  159. 
Richelieu,  Familie,  V.  159. 
Richeville,  VI.  246. 
Rickmann,    svensk    Kaptein,    II. 

198. 
Riga,  IV.  456. 
^Riga",   russisk   Orlogsskib,    IV. 

420. 
Rigafarerne,  III.  258. 
Riis,   Anders,    II.  134.  —  Po  vel. 

Sogneprest   til   Ringsaker,     V. 

268.  ~  Urmager,  I.  501. 
Riisbrigh,  B.,  Professor,  IV.  330. 
Rikheim  i  Lærdal,  II.  51. 
Rille,  Flod  i  Normandie,  VI.  239. 
Rimbert,  I.  380. 
Rindalen,  IV.  274. 
Rinde  Kirke  i  Sogn,  VI.  302. 
Ring,  Konge  i  Jylland,  I.  457. 
Ringebo,    V.  17.  —  Prestegaard, 

V.  ;^. 

Ringerike,    IV.    362.   V.  59.  VI. 

347.  348.  355.  357.   . 
Ringheim   paa  Voss,   II.  21—23. 
Ringheimætten,  II.  22.  23.  36. 
Ringkjøbing,  VI.  24. 
Ringsaker,  V.  266.  267.  VI.  357. 


—  Kirke,  V.  263.  268.  VI.  168. 
172.  176.  —  Prestegaard,  IV. 
278.  V.  267. 

Ringsmyren   paa  Krokskoven,    I. 

548.  549. 
Rio  Nevado,  V.  388. 
Risela    (Rille)   i  Normandie,    VI. 

239. 
Riustri,    Grevskab    i   Ostfrisland, 

I.  399.  II.  280. 
Roald,  Jarl  i  Firdafylke,  IV.  133. 

~  paa  Oma,  II.  83.  —  Rygg, 

I.    474.    II.  319.  320.  —  Vold, 

IV.  204. 

Robec,    Stedsnavn   i   Normandie, 

V.  80.  VI.  242. 
Robehomme  i  Normandie,  VI.  248. 
Robert,    frankisk  GreVe,   I.   406. 

409.  —  Bruce,  Konge  af  Skot- 

land,  IV.  215. 
Robæk,  norsk  Stedsnavn,    V.  80. 
de  Rocheppot,  Guvernør  i  Picar- 

die,  V.  119. 
Roclenge,  Slægt,  V.  157.      • 
Rode,  Hans,  VI.  86. 
Rodulf,  Greve  af  Guines,  II.  169. 

—  Harald  Klaks  Søn,  I.  402. 
404.  424.  428.  n.  291. 

Roe,  Biskop  paa  Færøeme,  IV. 
255,  259.  266.  270.  272. 

Roed,  Comelius,  Klokker,  IL  123. 

Roepstorff,  Slægt,  V.  152. 

Roland,  IL  318.  319,  IV.  133. 
139.  VL  373. 

Roggerwyck  i  Lifland,  IV.  439. 

Rogn,  Gaard  paa  Voss,  II.  18. 
21.  23.  25—27.  29—32.  35—37. 

Rogneætten,  IL  16.  22—32. 

Rohde,  Ulr.  Andr.,  Rektor  i  Ny- 
borg, I.  552. 

Roholt,  Gaard  i  Vraadal,  III.  162. 
34* 


516 


BobweUer,  LieoteDant  i  nuskk 

TjeDMte,  IV.  474. 
iU^khng,  8kegt,  V.  157. 
K^^lbec  i  Normandie.  YL  241. 
H/ilf  lUgnTaldMøn    Gange-Rrif . 

V.  77.  7J<. 
Kolfsen,   Jens,   Kjøbnumd,    HL 

132^134. 
Koll,  nonik  Søtientenant,  IV.  463. 
Kollang,    Jarl   i    Natundølafylke. 

IV.  131. 
KoUo,  Hertug  af  Normandie,    L 

415—417.  420.  IL  16.3.  VL  240. 
Kolstad  Gaard  i  Fron,  IV.  491. 
Rom,   L  198.  323.  335.  3.00.  351. 

353.    354.    358.    359.    368.  417. 

418.    420.    453.    480.     IL   269. 

292,  V.  392.  393.  VL  257.  332. 

33.^.  336.  —  Si.  Peterskirken  i, 

in.  40. 
Romanos    II,   byzantinsk  Keiser, 

IV.  357.  358.    —  III  Argyro- 

polos,   byzantinsk   Keiser,   IV. 

357.  365. 
Komanzow,Feter  Alexandrowitscb, 

(ireve,  russisk  Feltherre,  IV.  476. 
Romerike  (Raumariki),    UL  297. 

IV.  211.  217.  V.  199.  VL347. 

348.  356. 
Romerne,  L  311. 313.315.317.324. 

327.    329.    333.    334.   337.  339. 

343.    346—348.    350.  352.  356. 

358.  359.  368.  V.  122.  123.  387. 
VL  238. 

Romsdalen,  IL  68.  125.  IV.  131. 

4H2.     V.    199.    301.    350.    357. 

:m.  363.  364.  370. 
Romulus,  L  315.  325.  357.  358. 
Roes  til  Ervalla,  Slægten,  V.  136. 
Rosbacium  (Robec)  i  Normandie, 

VL  242. 


Boacnbeig;  Mathias  Kjøbmand* 
IL  119. 

Kosencrone,  Grerinde.  IV.  315^ 
329.  —  MaicosGeilianL  Greve. 
L  258.  IV.  312.  317.  VL  2. 

Rosencrane.  se  Londemand. 

Rosendal,  Bmrmn  i  Hardanger, 
V.  l.'>4. 

Rosenkilde,  Peler  Valentin.  Kjøb- 
mand,  UL  84. 

RosenkrantK,  Famibe,  V.  146. 

Rosenkrantz  (-krands^,  Erik,  Lens^ 
herre  pas  Beigenbns,  UL  119. 
V.  311.  —  Frederik  Christian, 
Statsminister,  L  258.  IL  142. 
152.  IV.  312.  —  Iver.  Geheime- 
raad,  VL36..55.  .56.  —  Manma 
Gjøe.  Assessor,  L  74.  —  Niels^ 
Udenrigsminister.  VL  2.  — 
Otte  Holgerssøn,  U  72.  73. 
Ul.  116. 
I  Rosensværd,  Familie,  V.  145. 160. 

Rosenringe,  Famibe,  V.  1.59. 

Rosenyold,  Elias,  Student,  Ul.  80* 

Rosing,  Slægt,  V.  156. 

Roskilde,  VL  309.  —  Latinskole, 

IV.  321. 

Ross  i  Skotland,  U.  325. 

Rosted,  Jacob,  Konrektor  i  Chri^ 
stiania,  L  244. 

Rostgaard,  Frederik,  Konferents- 
raad,  VI.  63.  —  H.  J.,  Kap- 
tein, U.  227. 

Rostock,  L  283.  U.  388.  Ul.  237. 

V.  114.  115.  117.  162.  165. 
226.  227.  237.  238.  315.  345. 
347.  351.  382.  VL  312.  323. 
325.  330.  —  Uniyersitetet  i, 
VL  312. 

Rostockeme  I  Norge,  V.  284. 
302. 


KEGISTER. 


517 


Rostvig,    Anna    Finnsdatter    paa 

Samsal,  V.  264. 
Eothe,    Caspar   Peter,  Etatsraad, 

IV.   306.    —  Tyge,    Etatsraad, 

I.  124.  IV.  330. 
Rotldalen  i  Sælbu,  IV.  20B. 
Rotvitt,  David  Kamp,  IIL  83. 
Rotvold,  Gfaard  ved  Throndhjem, 

IV.  475. 
Ronen.  I.  404.  420.  421.  IL  268. 

VI.  239. 
Rouville,  VI.  246. 
Rud,  Otte,  II.  387.  III.  245. 
Rudolf  af  Pulda,  I.  377. 
Riigen,  I.  451.  IV.  400. 
Rufinus,  Kirkefader,    HI.  21.  27. 

28.  231. 
-^Rugisholm"  i  Mandals  Len,    V. 

332.  333. 
Rundalen,  V.  188.  193—196.  202. 

207—210.  212. 
Rundalselven,  V.  194.  209.  210. 
Rundalskleven,  V.  210—212. 
Ruprecht  af  Ffalz,  tydsk  Konge, 

n.  338.  372—374. 
Ruscelli,  Girolamo,  V.  396.  398. 
Rusland,    L    35.    37.    76.  77.  80. 

83—85.  97—100.  103.  105.  106. 

117.    129.    130.    134.    136.  137. 

141.    143.    154.    166,    191.  200. 

216—218.    220.    236.    245.  255. 

441—443.  460.  II.  195.  IV.  317. 

328.    341.    363,    383.    386.  407. 

408.  410—413.    415—417.   420. 

425.    426.    429.   433,  435—438. 

440.  442—445.  449.  452.  454— 

460.  462^474.  476—485.  V.  76. 

299.  VL  32.  33.  42.  280. 
Russer,  IV.  365.  366.  372. 
Rut  Lodinssøn,  FV.  140. 
Rutefjeld,  IL  252. 


Ruthener,  I.  441. 

Ruus,    M.,    Sogneprest   til  Voss, 

V.  163.  186. 
Ruvetot  i  Normandie,  VL  248. 
Ruysch,  V.  395. 
Ryberg,  Agent,  L  493.  503. 
Rye,  Olaf,  General,  IT.  455.  485. 

—  Poul  Christian,  Komman- 
dant paa  Bergenhus,    IV.  455. 

Ryfylke  (Rygjafylki),  V.  66.  301. 

311.  333.    343.    352.   353.    362. 
.     363.  365. 
Rygjarbit,  VI.  343. 
Ryswik,  Fred  i,  VI.  7. 
Rytter,  Slægt,  V.  145. 
Ræder,  Kaptein  i  russisk  Tjeneste, 

IV.  474. 
Rænafylki,  VL  338. 
Ræv,  Hirdmand,  I.  455. 
Rødder,  II.  138. 
Rødenæs  Prestegjeld,  VL  323. 
Rødø  Prestegjeld,  VI.  131. 
Røed,  Søren,  Slotsfoged,  LE.  142. 
Røindal,  Gaard  i  Ødefjeld  Sogn, 

HL  169. 
Røken,  V.  317.  318.  328. 
Røldal,    n.    379.    —    Kirke,    IL 

380.  382. 
v.  Rømeling,  Christopher  Fredr., 

Generalmajor,  II.  125.  127.  134. 

—  H.  R,  Admiral,  I.  6.  143. 
IV.  309.  310.  .—  Jobflt  Conrad, 
Generalmajor,  II.  124.  —  Lieu- 
tenant,  H.  127. 

Rømer,  Ætten,  II.  63.  V.  146. 

Rømer,  Ingegerd  Ottesdatter,  II. 
72.  IIL  116.  V.  146.  308.  VL 
94.  —  Jakob,  II.  20.  —  Jar- 
thrud  Jakobsdatter,  II.  19.  — 
Otte,  II.  20.  345,  IIL  217. 
IV.  217. 


518 


REGISnrER. 


Rønnatt.  ComeKos  Bie«  Sogrne- 
prest,  UL  82. 

Rønnaug  Simens,  VL  322. 

Røragen  Sø,  IL  208. 

Rørek,  dansk  Konge,  L  381.  383. 
388.  400—404.  412.  432.  II. 
290.  291. 

Røros,  L  237.  238.  266.  268.  IL 
207.  208.  217.  219.  233.  234. 
230—238.  242.  252.  254.  ILL 
125.  —  Verk,  IV.  302. 

Røtin  Gaard,  IL  23.  25. 

Røyem,  Christian,  russisk  Oberst- 
lieutenant,  IV.  452.  —  Claas, 
Stiftamtmand  i  Ohristianssand, 
IV.  452.  —  Nils,  Sogneprest 
til    Øvre   Kvinesdal,     HI.    82. 

Røyer,  Ole,  HI.  77. 

Røø,  Claus,  Erkedegn  i  Stavan- 
ger, n.  298. 

Saamund  Saamundssøn  Gjersund, 

IIL  166. 
Sachsen,    L    376.    378.    401.  454. 

II.  270.  278.  284.  285. 
Sachseme,  L  367.  375.  376.  413. 

451.  454.  V.  71.  125. 
Sagen,  Albert  Peter,   Kjøbmand, 

L    551.    IIL    136.    —    Lyder, 

Overlærer,  I.  550—553.  V.  270. 

271. 
SaintoDge,  I.  420. 
de  Saint-Priest,  Francois  Emman- 

Guignard,  Greve,  fransk  Stats- 

mand,  I.  285. 
Saldern,  Casp.,  russisk  Gesandt  i 

Kjøbenhavn,  II.  146. 
Sale  i  Marokko,  VL  35. 
Saleboes  (Salcbouf)  i  Poitou,  VI. 

245. 
Salisbury,  Domkirken  i,  VL  256. 


Salingh-Syssel  i  Nørrejylland.  VL 
400. 

Salomon,  Konge  af  Bretagne.  L 
406. 

Salsborg  ^Sarpsborg?),   HI.  1*20. 

Saltens  Len,  IV.  192.  195. 

Salve  Avolazøn.  IIL  279.  280. 
''  Saivewn,  Salve,  ILL  So. 

Samitz,  Georg  Balthazar,  Baron^ 
HL  125. 

Samla  herad,    VI.  372.    —    skip- 
reida, VL  372. 
.  Sammael,  IIL  224.  228.  232. 
'  Samnanger,  V.  357.  VL  372. 

Samson  Botolfssøn,  IL  16.  43^ 
I  49.  —  Erlingssøn,  IL  75.  — 
Johanssøn,  IL  77.  —  Matesøn^ 
LL  75.  76.  —  Philippussøn,  IL 
65.  74—76.  —  paa  Skjehiæs, 
n.  77. 

Samuel  Sachariassøn,  Student- 
IV.  284. 

St.  Albans  Abbedikirke,  VL  180. 

St.  Andrews  i  Skotland,   V.  364. 

St.  Bertin,  Kloster,  II.  163.  164. 

St.  Croix,  ni.  388—392. 

St.  Denis,  Kloster,  I.  417.  438. 

St  Florent,  Kloster,  L  405.  420. 

St.  Gallen,  L  481. 

St.  Germain,  Louis,  General,  IL 
142.  144.  146.  V.  262. 

St.  Jan,  Citadel,  IV.  431. 

St.  Lawrence-Floden,  V.  388. 

St.  Michaelskirken  i  Thelemarken^ 
IIL  157. 

St.  Monans  i  Skotland,  V.  356. 

St.  Nicolas  du  Bosc  (Dept.  Eure),. 
VL  248. 

„St.  Oluf",  Skib,  hjemmehørende 
i  Oslo,  V.  340.  —  Skib,  hjemme- 
hørende i  Throndhjem,  V.  360. 


REGISTER. 


519 


St.  Omer,  IL  176.  267.  VI.  114. 
„St.  Paul"^  russisk  Krigsskib,  IV. 

483. 
St.  Petersburg,    I.  215.  IV.  410. 

419.    421.  422.  426.    435.    437. 

443.    445.    464.    466.   467.  483. 

—  „Milliongaden"    i,  IV.  427. 

467.  —  St  Petri  lutherske  Me- 

nighed   i,    IV.    426.    427.   438. 

448.  460. 
„St  Pierre",  flandersk  Skib,  VI. 

22. 
St.  Quentin,  I.  416.  417.  420. 
St.  Riquier,  II.  268. 
„St.  Thomas  Kloster"  paa  Grøn- 
land, VI.  90.  137.  138. 
St  Valery,  V.  119.  120. 
Sand,  Gaard  i  Trygstad,  VI.  316. 
Sand,  Laurits,    Eaadmand  i  Ber- 
gen, VL  316. 
Sanda  herad  (sokn),  VI.  342. 
Sandanger  Gaard.  II.  S6. 
Sandberg,    Kaptein,    IL    122.   — 

Major,  II.  117.  140. 
Sande   Gaard   og   Brug   i  Tune, 

V.  316.  VL  85. 
Sandefjord,  V.  324. 
Sandeherred,  VL  343. 
Sandekilen    i    N.    Jarlsberg,    V. 

322. 
Sanden  Sogn  i  N.  Jarlsberg,   V. 

322. 
„Sandgoffver"  Gaard,  IL  383. 
Sandgrovbakken     (Kalfarbakken) 

ved  Bergen,  V.  130. 
Sandmark,  Peder,  Degn,  III.  78. 
Sandrib,    Jacob,    res.    Kapellan, 

IIL  82. 
Sandsfjord  (Lillesand),  V.  326. 
Sandsver,  IIL  154. 
Sandvad  paa  Man,  IIL  14. 


Sandviken  ved  Bergen,    IL    299. 

IIL  123. 
Sandvikselven  i  Bærum,   V.  223. 
Sandvin,  Gaard  i  Vikør,  II.  92.  96. 
Sangate,  Stedsnavn,  VL  243.  244. 
Sankaadalen,  IL  254. 
Sanne,  Oie  Michael,  III.  85. 
Sannesund,  Gaard  ved  Sarpsborg, 

IV.  393.  V.  315. 
Sannikedal  ved  Kragerø,  V.  330. 
Saracener,  I.  418.  419.  483.    IV. 

366. 
Samæs  i  Nedenæs,  V.  113. 
Sarpen,  V.  316. 
Sarpsborg,  V.  284.  289.  311.315. 

316,    327.    336.  -338.  —  Marie- 

kirken  i,  VL  289. 
Saturnus,  I.  313. 
Sauda  herad  (sokn),  VL  342. 
Sauda-Ulf,  IV.  145.  147. 
Saude  i  Thelemarken,   III.    154. 

158.  167.  181. 
Saulcourt,   Slag  ved,  I.  415.  423. 
Saxe,  Jens,  Sogneprest  til  Undal, 

IIL    81.    —   Johannes  Lindal, 

IIL  81. 
Saxild,  Christian,  III.  85. 
Saxo  Grammatious,    I.  435.  439. 

441—466.     V.    236.    238.    250. 

259. 
Saxtorpih,    Lærer  ved  Blaagaards 

Seminarium,  IV.  321. 
„Scaldingi",  I.  427.  432. 
„Scarchdhu8",  L  465. 
Scavenius,  P.  L.,Generalprocureur, 

V.  7. 

Schabo  (Scavenius),  Laurids  Claus- 
søn.  Biskop  i  Stavanger,  IIL 
179. 

Schack,  Hans,  Feltmarschal,  III. 
253. 


520 


Hefaack-Kathlao.  J.  O.,  Sutmm»' 

«ter,  L  2:'K  IV.  312— 3  J  4. 
Hcbade,  Familie,  Y.  140. 
Befaanke    ^cfr.   Skancke;.   JofUM. 

Rektor  i  Tfarofidlijem,  IV.  341. 
8<;hare,    Bendt,    Deuro   i   Flekke- 

5oH,  IIL  ^2. 
BcharffeDberg,    Familie,    V.    272. 
Schavlandt     Ole.    Sogneprest    til 

Strand,  IIL  82. 
Scheel,  Sl«gt,  V.  Vu, 
Scheel,   Anne  Dorothea,   Fm,  L 

228.    241.    —   Christen,   dansk 

aesandt  i  St.  Petersburg,   IV. 

471.  472.  474.  —  Hans  Jakob. 

Major,  IL  117.  130.  —  Jørgen 

Erik,  Stiftamtmand  i  Christiania, 

L    (il— f$3.    m,   67.  73.  74.  87. 

91. 101. 142. 174. 176. 177. 184— 

186.    180.    200.    214.  227.  228. 

239.  241.  247.  —  Student,  IV. 

332.  —  til  Estrup,  Greve,   IV. 

313.    —   til    Estrup,  Grevinde, 

IV.  313. 
Scheen,   Anders,   Rektor  i  Chri- 

stianssand,  III.  76. 
Scheffer,  C.  F.,  Greve,  Rigsraad, 

I.    16.    18.  20.   —  R,  General, 

L  18. 
Schelde,  I.  400.  401.  427.  432. 
Scheltema,  Jacobus,  IV.  413.  414. 

442. 
Sohelven,   Søren  Bugge,  III,  85. 
Scheremetew,  Boris  Petrowitseh, 

russisk  Feltmarschal,  IV.  456. 
Schey,    Gilles,  hollandsk   Vicead- 

miral,  IV.  413. 
Schiedaxn,  V.  114.  318. 
Schimmelmaiin,  Charl.,  Grevinde, 

IV.    333.    —    Ernst   Heinrich, 

Grove,  L  71.  140.  IV.  333.    — 


Heinrich  CarL  Greve.    IL  ir»3. 

Schirmer.H.  IL.  Arkitekt  VL  l<tl. 

Schive,  Søren.  Sogneprest  til 
Lund,  IIL  84.  —  Søren  Da- 
nielsen, Cand.  theol.,  m.  81. 
—  Søren  SøreaaeiL,  Sogneprest 
til  Bjelland,  m.  81.  —  Tandd. 
Sømand,  m.  80. 

Sdijønne  Olsen.  EL  127. 

Schiørt,    Hans   Jakob,  Komman- 
dant paa  Akershus,  V.  0—12. 38. 
'  Schjelderup,  Dansk  i  russisk  Tje- 
neste, rV.  4:>0.  451. 

Schjøtte,    Herman,    Stmlent,  UL 

80. 
i  Schlanbusch,  Slægt,  V.  157. 
I  v.  Schlanbusch,    Dorothea   Elisar 
I      bethOO,  Frøken,  II.  128. 

Schleppegrell,  Fr.  Ad.,  General, 
IV.  485. 

SchHnge,  Gustav  Vilh.,  Student, 
HL  78. 

v.  Schloszer,  Ludwig,  Historiker, 
rV.  475. 

Schmettow  (Schmettau),  Carl  Ja- 
cob Waldemar,  Greve,  I.  38. 1 44. 
I  102.  IV.  474.  475.  —  Hermann 
Woldemar,  Greve,  IL  140.  144. 
IV.  475.  V.  262.  —  Woldemar 
Friderich,  IV.  475. 

Schmidt,  Christen,  Biskop  i  Chri- 
stiania, I.   180.  554. 

Schnabel,  Marcus,  res.  Kapellan 
til  Lier,  V.  178.  170. 

v.  Schnell,  Klaus  Jørgen,  Gene- 
rallieutenant,  I.  26.  II.  137. 
141.  146. 

Schnitler,  Did.  Hegermann,  III. 
83. 

Schott,  Blanzeflor,  V.  130.  — 
Wilhelm,  Kaptein,  V.  130. 


B£G  ISTER. 


521 


Schouberg,  Underofficer,  IL  121. 
Sohousted,-  Nils    Chr.,    Student, 

III.  53.  83. 

Schram,  Jens,  Kjøbmand,  II.  123. 
Schreuder,    Anne  Samuelsdatter, 

V.  132.  —  Hans,  Toldfonralter, 
Kammerraad,  V.  131.  —  Her- 
man, Kjøbmand,  V.  131.  — 
Margrete,  V.  131. 

Schrøder,  Christence,  V.  182.  — 
Lieutenant,  IL  211.    —  Maria. 

IV.  433, 

Schrøter,  Johan  Henrik,  Sogne- 
prest paa  Suderø,  IV.  253.  254. 
256.  257.  259.  260.  264—268. 
270. 

Schubothe,  J.  H..,  Boghandler,  I. 
508.  512. 

Schuckman,  hanseatisk  Sekretær  i 
Bergen,  III.  132. 

v.  Schulin,   Joh.   Siegm.,   Greve, 

VI.  38.  39.  55.  57. 

Schultz,  IL  144.  —  Joh.  Pr., 
Direktør,  Bogtrykker,  I.  511. 
516.  522.  —  Madame,  IL  140. 
—  Tycho,  ra.  79. 

Schwartzkopf,  Apollonia  Mikkels- 
datter,  V.  173.  —  Ed.,  V.  173. 

Schweigaard,  Anton  Martin,  Pro- 
fessor, VL  48. 

Schwermann,  Adam  Chr.,  Oberst, 
VL  51. 

v.  Scholler,  Johan,  Kammerherre, 
L  45—47. 

Schøning,  Gerh.,  IV.  200.  201. 
VI.  J59.  160.  319.  326. 

Schønnebøl,  Familie,  IV.  193. 

Schønuebøl,  Erik  Hanssøn,  IV. 
191.  193—196.  303.  304.  — 
Peder  Hanssøn,  IV.  192.  193. 
195.  304. 


Schøyendahl,  Justitsraad,  II.  115. 
Scolvus,  Johannes,    V.  385.    389. 

391—395.  397—400. 
Scythe,  Nils,  Foged,  III.  49.  51. 

52.  75.  77.  79. 
Scythia,  L  441.  460. 
Sebastian  fra  Salamanca,  1. 408. 
v.  See,  Fr.,  Kancelliraad,   Stifts- 

fysikus,  ra.  112. 
Segobodium    (Seveux)    i    Haute- 

Saone,  VL  245. 
Sehested,  Christian,  Geheimeraad, 

VL    16.  55.   —   Gyldenstjerne, 

Kaptein,   L  93.  224—226.  228. 

234.    240.    —    Hannibal,    Stat- 

holder,    V.   2.    6.    13.    44.  163. 

265.  307.  310.  VL  87.  —  Kam- 
merherre,    IV.    315.    —    Sten 

Maltessøn,  II.  389. 
Seidelin,  BL  H.,  Bogtrykker,  IV. 

318.    319.     —    Konfereutsraad, 

VI.  66. 
Seiersbjerget  ved  Bergen,  V.  130. 
Seierslev,  II.  388. 
Seinen,  I.- 380.  402.  404.  407.  408. 

421.  422.  437.    IL  285.   V.  61. 

VL  241. 
Selbo,  IL  208.  217.  236.  242.252. 

255.  —  Kirke,  VI.  198.      ^ 
de  Selby,  Charles  Borre,    Baron, 

IV.  331.  341. 
Selby  &  Duncan,  Firma   i   Kjø- 

benhavn,  I.  201. 
Selje,  Albanuskirken  paa,  VI.  198. 

304.   418.  —  Kloster,   IL    301. 

VI.  405.  —  St  Sunnivas  Kirke 

paa,    VL    287.    288.   303.  417. 

419. 
Seil   i  Gudbrandsdalen,    IL    232. 

—  Kobberverk,   IV.    282.  290. 

296.  299. 


522 


REOISTEH, 


Selmer,    Fyrverker,    I.    279.    — 

Jomfru,  II.  115. 
Seltunaasen,  V.  180. 
Sembeme,  I.  459. 
Semgallen,  I.  442. 
Semonia,  I.  321. 
Senachcrim,      armenisk     Fyrste, 

IV.  359. 
Senjen,  III.  11(5. 
Senningius,  Nicolaus  Claudii,  Bi- 
skop i  Oslo,  V.  266. 
Septimania,  II.  269. 
Serk  Brynjulfssøn,   IV.  143.  144. 

146. 
Serker  paa  Austraat,  II.  78. 
Sermiliuk-Fjord    i    Grønland,    V. 

417. 
Servius  Tullius,  I.  360. 
de  Seue,  Familie,  V.   (49.  158. 
Severin,  Jacob,  VI.  32. 
Seveux  i  Haute-Saone,  VI.  245. 
Sevilla,  V.  385. 
Sewerin,  Prokurator,  I.  554. 
Sexin,    Gaard   i    Ullensvang,   IL 

81.  91. 
„Sex8tefja«,  Skaldedigt,   IV.  376. 
Seyer,  Student,  IV.  332. 
Shepey  i  Themsen,  I.  412. 
Sl^tlandsøeme,  se  Hjaltland. 
Sibbern,  Familie,  V.  147.   156. 
Sicilien,  I.  418.  IV.  190.  203.  359. 

360.    362.    365—367.    375.  376. 

380.  384—386. 
Sifrid  „Dacus«,  IL  162—169. 
Sigard,  Lendermand,  IV.   146. 
Sigbrit,  II,  301. 
Sigdal,    IV.    274.    VI.    3—5.  10. 

80—83.  357. 
„Sigericli",  dansk  Konge,  I.  389. 

390. 
Sigfred  (Sigifridus),  danske  Kon- 


ger, L  375.  376.  381.  382.  3^7. 
389.  391.  395. '424.  428.451. 
457.  —  Normannerkonge,  L 
41.5.417.  —  (Sicferd),  Norman- 
nerkonge, IL  167—169. 

St.  Sigfrid,  svensk  Helgen,  IV» 
208. 

Sighvat  Ammodssøn  i  Kvams- 
hered,  II.  .51.  —  Kolbeinssøn, 
IL  81.  —  Sumarlidessøn,  II. 
81.  —  paa  Leirhol,  Eigsraad, 
IL  51.  —  Thordssøn,  Skald,  L 
435—437.  448.  IV.  139. 

Sigismund,  Konge  af  Polen,  Y. 
383. 

Sigmund  Brestessøn,  IV.  253.  263. 

Signar,  Biskop  paa  Færøeme^ 
IV.  259. 

Sigrid  Aasulfsdatter,  IV.  147,  — 
Arnfinnsdatter,  IL  37.  41.  — 
Arnsteinsdatter,  II.  48.  —  As- 
laksdatter,  HL  218.  —  Aslaks- 
datter  i  Ose,  II.  81.  —  Dags- 
datter,  IV.  150.  —  Eindrides- 
datter,  IL  39.  —  Erlendsdatter, 

II.  63.  —  Erlendsdatter  fra 
Losne,  II.  63.  64.  —  Erlendsdatr 
ter  (den  yngre),  IL  68.  71.  73. 

III.  115.  —  Gunnarsdatter,  IL 
96.  —  Ivarsdatter,  II.  55.  — 
Ottesdatter,  IL  55.  —  Peter 
Burdarsveins  Datter,  IV.  147. 
150.  —  Sigurdsdatter  paa  Nor- 
heim, II.  91.  —  Datter  af 
Thorkel  paa  Fugl,  IV.  147.  — 
Thorsteinsdatter,  II.  43.  44.  46. 

Sigtrygg,    Normannerhøvding,    I. 

402.  405.  407.  VI.  24 1. 
Sigurd  Amthornssøn,    II.  40.  — 

Biskopssøn,   IV.  150.  164.  178. 

—  Brynjulfssøn  paa  Aga,  Lag- 


REGISTER. 


523 


raand,    IL    23.   53.   78.  80.  87. 

—  Eindridssøn,  Erkebiskop  af 
Nidaros,  IV.  208.  VI.  180.  — 
Eysteinssøn,  Jarl  paa  Orkn- 
øeme,  IL  325.  326.  —  Fafnes- 
bane,  L  445.  448.  466—470.  — 
Guthormssøn,  II.  30.  32.  — 
Hertug  Guthorma  Søn,  I.  473. 

—  GyrdsBøn,  IV.  146.  147.  — 
Hafthorssøn,  IIL  213.  214.  V. 
134—136.  138.  —  Hallvardssøn 
paa  Rogn,  II.  28.  35.  —  Hall- 
vardssøu  (Haavardssøn)  af  Rør, 
IV.  150.  151.  158.  —  Haralds- 
8øn  Mund,  Konge  af  Norge, 
IV.  149.  261.  262.  265.  — 
Hjort,  Konge  paa  Ringerike, 
L  473.  —  Hund  fra  Bjarkø, 
IV.  138.  142,  143.  —  Ivar 
Rovas  Søn,  IV.  183.  —  Jod- 
geirssøn,  IV.  182.  —  Jonssøn, 
II.  6.  370.  —  Kongsfrænde,  IV. 
161.  162.  175.  —  Ladejarl,  IV.. 
132.  —  Magnussøn  Jorsalfare, 
Konge  af  Norge,  L  463.  JIL  2.  3. 
5.11—13.15—17.  IV.  143.  144. 

—  Magnus  Erlingssøns  Søn,  V. 
216.  —  Markusfostre,  lY.  149. 
266.  —  Matssøn,  II,  75.  76.  — 
af  Modastad,  IV.  159.  —  Niko- 
lassøn,  Lendermand,  IV.  150. 
153.  155.  —  Ormøie,  L  395. 
397.  398.  440.  444.  445.  463. 
472.  —  Ranessøn  paa  Steig, 
IV.  143—145.  150.  —  („Sy- 
ward")  Rang,  dansk  Konge,  I. 
395.  457.  476.  479.  —  Sigurds- 
søn.af  Hvitastein,  IV.  142. 144. 
145.  —  Slembe,  IV.  208.  — 
Sneis,  IV.  143. 146.  —  Snjalle, 
II.    28.    29.   —   Sveinssøn,   IL 


52.  56.  —  Kong  Sverres  Søn 
(Unas),  IV.  269.  r-  Syr,  IV. 
218.  —  Tanne,  IL  38.  —  Tho- 
réssøn  i  Bjarkø,  IV.  141.  — 
af  Tharsnes,  II.  84.  —  Thor- 
steinssøn,  Prest,  II.  43.  — 
Ullstreng  paa  Viggen,  IV.  143. 
—  Unessøn,  II.  67.  —  paa 
Øystusyn,  II.  82. 

Sigar^arbålkr,  VI.  207. 

Silfverbrand,  Major,  I.  260. 

Silfrerskold,  Friherre,  L  171. 

Siljord  i  Thelemarken,  III.  145. 
162. 

Simensen,  Kjeld,  IL  129. 

Simeon  af  DUrhåm,  I.  427. 

Simon  Bentsen,  IL  129.  —  Kaa- 
resBøn,  IV.  151.  —  Kyr,  IV. 
162.  164.  176.  —  Nilssøn  (Syn- 
dicus),  Slotsskriver  paa  Akers- 
hus, V.  261.  VL  321.  322.  — 
Petersen,  VI.  41.  —  Sigr(id8- 
søn?),    I.  430.  431.  —  Skaalp, 

IV.  147.  149.  152.  —  i  Skriks- 
vik,  rV.  153.  —  Thorg^irssøn 
paa  Fosnæs,  II.  69. 

Simonsen,  Daniel,  Sagfører,    III. 

85. 
Sinclair,  Georg,  Oberst,  IV.  279. 

280.  V.  363. 
Sindre  Sæbjømssøn,  IV.  153. 
Singler,  Andrew,  IV.  202. 
Siver   Høie,    V.   25.  —  Høistad, 

V.  25.  27.  48.  —  paa  Oma, 
II.    83.    —   Ulleteigen,    V.  48. 

Sivers,  danske  Søofficerer  af  Nav- 
net, IV.  437.  —  Peter,  russisk 
Viceadmiral,  VL  424.  433—487. 
441.  443.  464. 

Sivert  Einstad,  IV.  298.  — 
Éngebretssøn,     Sogneprest    til 


524 


REGISTER. 


Lesje,  IV.  278.  279.  298.  V.  6. 

8.  18.  19.  49. 
Sivord  Ingvorssøn,  I.  44f). 
Sjur  Stenssøn  paa  Sandvin,  II.  96. 
„Sjurd  paa  Stærnæs",  IV.  208. 
„Sjurd8mcssedajfen«,  IV.  207.  208. 
Sjælland,  I.  313.  457.   V.  73.  74. 

VI.  400. 
Skaane,  I.  13.  98.  208.  374.  457. 

465.    IV.    400.  401.  V.  55.  57. 

59.  64.  67.  73.  75.  112.  VL  43. 
Skaanefareme,  III.  257-^259. 
Skaanlund,  Mathias,  VI.  95. 
Skaanæs  Skandse,  II.  202. 208. 214. 

219.  221.  243.  250. 
Skaden,  Graard  i  Øier,  V.  20. 
Skafse  iThelemarken,  III.  1 76. 1 77. 
Skagen,  V.  114.  115.  VL  100. 
Skagens  Kapel  paa  Tiveden,  VI. 

281. 
Skagerak,  V.  316. 
Skak,  Slægt,  V.  145. 
Skaktavl,  Slægft,  V.  145.  160. 
Skålabotn,  Slag  i,  IV.  267. 
Skåldskaparmål,    III.  30.  35—37. 
Skancke  (c^.  Schanke),  Zacharias, 

Provst,  III.  175.  180. 
Skard  Kirke  paa  Island,  IV.  487. 
Skardaborg,  II.  180. 
Skarphedin  Njaalssøn,  IV.  487. 488. 
Skarsstuen,  II.  209. 
Skea,  GaardiSørum,  IL  148.  VL 

292. 
Skeidauga  herad  (sokn),  VI.  342. 
Skeidjofs  sokn,  VI.  342. 
Skelderup,  Jens,  Biskop  i  Bergen, 

V.  166.  183.  —  O.,  Oberstlieu- 

tenant,    V.    174.    —    Susanne, 

V.  166.  181. 
Skeldulf  Helgessøu,    Korsbroder, 

IIL  158.  —  Oddssøn,  n.  1*9. 


Skeving,  dansk  Søofficer  i  rus- 
sisk Tjeneste,  IV.  445.  446. 

Skeynafylki,  VL  394. 

Skidaker  Sogn  i  Gudbrandsdalen, 
VL  349. 

Skien,  II.  387.  HI.  153.  V.  324. 
329.  330.  337.  339.  VL  41.  45. 

—  Brand  i,  V.  266. 
Skienselven,  V.  316. 
Skiphelle,  Ladested,  V.  320. 
Skiringssal,  I.  456. 

Skjaldvor  Andresdatter,  IV.  159. 

—  Brynjulfsdatter,  IV.  150.  — 
Nikolasdatter,  IV.  153. 

Skjalg  Erlingssøn   paa  Sole,   IV. 

141. 
Skjeberg  i  Smaalenene,    IL  249. 

IV.  388.  393.  V.  115.  VL  317.- 
Skjeberget  i  Leaje,  IV.  280. 
Skjebergkilen,  V.  115.  331. 
Skjelbred   i   Eker,    V.    107.  309. 

— .  Gaard  i  Haajord,  V.  91. 
Skjelderup,     Michael,     Professor, 

V.  4n. 
Skjelstadmarken  i  Stjørdalen,  II. 

210. 
Skjersnæs,  Gaard   i    Stokke,    II. 

387.  IIL  273. 
Skjoldunger,  I.  390.  427. 
Skjærdalen  i  Aurland,  V.  196. 
Sklinden,  VI.  129.  130. 
Skofte  Ogmundssøn  i  Giske,  IV. 

143.  147. 
Skog,    svensk    Oberstlieutenant, 

n.  198. 
Skoger  Skandse,  IV.  402.  —  Sogn 

i  Jarlsberg,  V.  309.  317. 
Skogheims   herad,  VI.  342.  392. 
Skogn,  II.  210.  214.  220.  222. 
Skoter,  II.  263. 
Skotland,    I.    462.    463.  484.    IL 


REGISTER. 


525 


56.    263.    267.    277.    279.    286. 

322—326.  330.  342.  IH.  5.  7— 

10.  12.  IV.  213—215.  226.  229. 

251.  V.  57.  58.  67.  68.  95.  102. 

315.  345.  348.  353.  356.  399. 
Skotske  Øer,  III.  1.  3—5.  20.  32. 
Skotter    i    Norge,    V.  273.    294. 

333.  343.  344.  354.  363.  365. 
Skrauthuals  herad,  VI.  357. 
Skriver,  Severin,  Borgermester  i 

Skien,  V.  328. 
„Skrukke«,  Øxe,  III.  159. 
Skule  fiaardssøn  Hertug,  II.  376. 

III.  216.  IV.  161.  163.  V.  129. 

VI.    163.    182.    183.    —    Toste 

Godvinssøns  Søn,  IV.  142.  143. 

V.  129. 
Skutleberg  i  Vikør,  IL  91.  92. 
Skygtvet,  Stedsnavn,  V.  64. 
Skylsholt  i  Sigdal,  VI.  81. 
Skyther,  I.  441.  460. 
Skøien,  Østre,  IL  134. 
Slagelse,  IV.  476. 
Slagn  ved  Tunsberg,  IL  66. 
Slange,  Nils,  VI.  dO. 
Slangerup,  Slag  ved,  I.  457. 
Slaverne,  L  333.  374.  453. 
Slesvig    (Sønderjylland),    L    129. 

375.  379.  458.  IL  281.  IV.  460. 

464.   471.   V.  .57.  64.  216.  237. 

373.  VI.  280.  400. 
Slettebakken,  Gaard  ved  Bergen, 

V.  133. 
Slidre  Sogn,  VL  357. 
Slifcstøl,  Gaard  i  Veum,  HL  166. 

173.  177. 
Slinde,  Gaard  i  Sogn,  U.  56.  60. 

63. 
Slindeætten,  IL  50.  56.  57. 
Slingeland,  Simon  van,  Pensionær 

af  Holland,  VI.  20. 


Sloboda,  Forstad  til  Moskwa,  IV.. 

409. 
„Sløkkefri",  Drikkehorn,  III.  178. 
Smaaland,  IV.  400.  VL  399. 
Smaalenene,  II.  143.  IV.  402.  V. 

61.  76.  327.  VL  326. 
Smidt,  Peter,  IV.  449. 
Smit,  Hans  Christensen,    Prest   i 

Eidsberg,  IV.  397. 
Smith,  Anne  Katharine,  IV.  433. 

—  Axel   Christian,   Sogneprest 

til  Øiestad,    III.  fil.    —  Hans, 

III.  85.  —  Hans  Hansen,  Lens- 
herre  i  Throndhjem,    IV.    204 

—206.   —   Lars,   Student,  III. 

81.  —  Sidney,  L  250—252. 
Smør,   Jon   Svalessøn,  Kigsraad, 

IL  69.  V.  407. 
Snaasen,  IL  200.  208.  242. 
Snare  Aslakssøn,  Vicekantsler,  IV. 

172.   183.  225. 
Snarheimr,  VI.  357. 
Snasahogame,  II.  255. 
Snekkestad  i  Vaale,  V.  322. 
Snerteland,  Gaard  i  Fyrisdal,  HL 

279. 
Snigsfjorden,  V.  332. 
Snoghøi,    Gaard   i   Jylland,    IV. 

448. 
Snorre    Sturlessøn,    I.   429.    437. 

473.    477.    478.     IL    313.    317. 

319.   in.  3.  36.   IV.  130—133. 

136.    VL    162—164.    169.    176. 

177.    181.    183.    184.   200.  287. 

366.  367.  379.  399.  404.  405. 
Soelberg,  Brygger,  IV.  308. 
Soelgaard,  Hans,  Foged,  IV.  10. 
Sogn,   n.  39—78.  318.    IV.  133. 

139.    V.    188.    189.    193.    195. 

198—201.    203—206.    347.  352. 

376. 


526 


KEGISTER. 


Sogndal,  II.  52.  56. 

SogneQ orden,  V.  204. 

Soissons,  I.  417. 

Soissons,  Eugene  Maurice,  Greve 

.af,  VI.  112. 
Soknedalen  (Orfcedalen),  V.  199. 
Soknes,  Gaard  i  Støren,  II.  231. 
Solangr,  V.  220—223. 
Soldin,  A.   &  S.,  Boghandler,    I. 

508.  512. 
Soleima  herad  (sokn),  VI.  342. 
Solerud  ved  Lysaker,  V.  221. 
Soleyjar,  VI.  356. 
Solgaard,  Kaptein,  II.  157. 
Solheim,  Graard  ved  Bergen,  V.  133. 
Solmund  Sigurdssøn,  IV.  144.  146. 
Soltikow,  Iwan  Petrowitsch,  Greve, 

IV.  481. 
Solveig  i  Bnegaarden,  II.  34. 
Solør,  I.  553.  II.  157.  IV.  356. 
Somme,  Flod,  I.  406.  422.  VI.  245. 
Sommerskiell,  Henrik,  Kjøbmand 

i  Tbrondhjem,.  V.  360. 
Sonderburg,    Peter,     Hovmester, 

m.  79.    —   Ulrik    Fridr,,   By- 

skriver,  III.  79. 
Sones,  1.  482. 

Soon,  IV.389.  V. 320. 331.  332.337. 
Sophia     (Sophie,   Sofie)    Amalia, 

Frederik  III^s  Dronning,  VI.  90. 

—  Caroline  af  Bayreuth-Oulm- 
bach,  VI.  50.  52.  —  Frederike, 
Arveprindsesse  af  Danmark  og 
Norge,    I.    257.    IV.    315.  316. 

—  Hedvig,  dansk  Prindsesse, 
Christian   Vs    Datter,  VI,  57. 

—  Magdalena,  Dronning  af 
Danmark  og  Norge,  III.  59. 
VI.  37.  50, 

Sorø  Akademi,  VI.  78.  79,  86, 
Sossen,  Gaard  paa  Eker,  V.  309. 


Sote,  Jarl,  II.  319.  320.  —  Vi- 
king, n.  319, 

Southampton,  V.  86. 

Spaanheim  i  Ulvik,  II.  84. 

Spaanheimsætten,  II.  85—91. 

Spaerk,  Johan  Albert,  Herred- 
skriver,  III.  85. 

Spangarlo,  IL  92. 

Spangenberg,  russisk  Marinekap- 
tein, IV.  449. 

Spangereid,  I.  467.  468. 

Spanien,  L  408,  409.  411.  418. 
IV.  189.  190.  466.  V.  112.  296. 
298.  300.  323.  349.  350.  380— 
384.  388.  VL  10.  48.  67.  87. 

Spanierne,  VI.  46. 

Sparbyggjafylki,  VI.  394. 

Sparre,  Carl,  Generallieutenant,^ 
II.  254.  —  Claus,  Generalad- 
miral,  IV.  439. 

Sparta,  L  353. 

„Spatharieme",  IV.  203.  369.  370. 

Speier,  Fred  i,  V.  99.  117.  295. 
296.  303.  VI.  26. 

„Spencer",  Linieskib",  III.  61. 
63.  64. 

Spens,  svensk  General,  I.  18. 

Sperling,  Otto,  Læge,  VI.  95. 

Spidberg,  Anders,  Student,  III. 
80.  —  Jens  Christian,  Biskop 
i  Christianssand,  II.  133.  138. 
IIL  49—51.  111.  V.  203. 

Spildar  i  Graven,  IL  13. 

Spind,  UL  91. 

Spink,  Hans,  cand.  theol,,  III.  78. 

Spitsbergen,  VL  137.  152. 

Splid,  Jens  PaUessøn,  V.  130. 

Splidebogen,  V.  331. 

Sphdzer,  Jens  (?),  IL  182. 

v.  Sponneck,  Georg  Wilh.  Hede- 
wiger.  Greve,  Generallieutenant, 


RKGISTER. 


527 


IL  249.  252.  III.  12.-).  IV.  389. 
392.  393.  402. 

Sponviken  ved  Frederikshald,  IV. 
449.  V.  331. 

Sporon,  B.  G.,  Konferentsraad, 
IV.  311. 

Sprengtporten,  J.  M.,  Friherre, 
General,  I.  13.  —  J.  W.,  Fri- 
herre, I.  17.  45.  46.  78.  298. 

Spydeberg  i  Smaalenene,  IV.  387. 

Stålbue  (?),  Oberst,  II.  250. 

Stackelberg,  Greve,  russisk  Mini- 
ster, I.  304. 

Stadarholsbok,  VI.  209. 

Stade,  IV.  434. 

-stadrstadir,  Stedsnavne  paa,  V. 
70—72. 

Staffeldt,  Slægt,  V.  155. 

Stafne,  Gaard  ved  Throndhjem, 
IV.  295. 

Stalheim  paa  Voss,  V.  201.  207. 

Stampe,  Henrik,  Generalprokurør, 
IV.  308.  312.  315.  331. 

Standale-Ætten,  IV.  149.  150. 

Stanfordbro,  Slag  ved,  V.  129. 

Stang,  Fr.,  Statsminister,  V.  270. 

—  Jochim,  i  Oslo,  V.  312. 
Stange  paa  Hedemarken,  V.  31. 
Stangvik  paa  Nordmøre,  III.  115. 

—  Kirke,  VI.  292.  418. 
Starefossen,  Lille,  Gaard  ved  Ber- 
gen,   V.  131.    —  Store,  Gaard 

.  ved  Bergen,  V.  131. 
Starkad,  L  465.  VI.  207. 
Stat,  IL  320. 
Stavanger,  II.  149.    HI.  74.  IV. 

213.  413.  433.  446.  447.  V.  246. 

352.    353.    362.    VL    102.    359. 

—  Domkirken  (St.  Svithuns 
Kirke)  i,  V.  415.  VL  167.  172. 
196.  198.  304. 


Stavern,    i  Holland,    V.  95.  100. 

114.  302.  318.  345.  . 
Stavø  ved  Island,  VL  200. 
Stedingerland,  VI.  53. 
Stedingk,  Baron,  L  304. 
Stedje  ^vkirke,  VI.  172. 
Steenbloch,  Enevold,  Student,  III. 

82.    154.    —    Johan    Coldevin, 

Student,  III.  82. 
Steenbuch,  Henr.  Nic,  Professor, 

IV.  197. 

Steensen,  Christian,  Klokker  i  Stav- 
anger, III.  82. 
Stefan,  armenisk  Biskop,  IV.  374. 
Steffen  Dalseg,  V.  26.    -^  Opsal, 

V.  25. 

Steffens,  Heinrich,  Professor  IV. 

332.  333.  V.  410—412.  —  Lieu- 

tenaut,  IV.  332. 
Stege,  IL  369. 
Stegelmann,     Henrik     Christian, 

Kjøbmand    i    St.    Petersburg, 

IV.  432. 
Stegen,  IV.  191.  192.  V.  185. 
Steigarthore,  se  Thore  Thordssøn. 
Steinar  Fjaagesand,  III.  159. 
Steinburg,  Forlig  i,  III.  250. 
Steinlenuteme,  III.  154. 
Steinvør  paa  Saudhaugar,  IL  382. 
Stelling,   .Jacob,  Kjøbmand  i  St. 

Petersburg,  IV.  432. 
Stemann,    C.    L.,    Minister,    IV. 

311.  312. 
Sten,  Arbeidskarl    i    Bergen,  IL 

300.  —  Høistad,  V.  25.  20. 
Stenbjerget  ved  Throndhjem,  IV. 
.  294. 

Stenbryggen  i  Borre,  V.  321.  322. 
Stene  Skandse,  II.  202.  208.  210 

—214.  219.  223.  229.  250.  257. 
Stenegate,  Stedsnavn,  VI.  244. 


528 


REGISTEB. 


Stenelunda  (Etalonde)  i  Nor- 
mandie, VI.  248. 

Stenkjer  Gaard,  II.  209. 

Stentoft,  dansk  Stedsnavn,  V.  79. 

Stephanius,  Joh.,  VI.  310. 

Stettin,  V  Mb.  —  Fred  ?  V.  303. 
314.  323. 

„Steypir",  IV.  271.  272. 

Stibolt,  Slægt,  V.  158. 

Stierneld,  Kaptein,  I.  144.  197. 

Stiemkrone,  Familie,  IV.  432. 

Stiernschantz,  Oberst,  II.  198.  200. 
221.  222.  233—235.  243. 

Stiernschold,  Claes,  G-nvemør  over 
Throndhjems  Stift,  IV.  295. 

„Stigandi",  Skib,  V.  82. 

Stiklestad,  Slag  ved,  IV.  383.  VI. 
163. 

Stinte,  Fru,  II.  128. 

Stjerne,  Peter,  Sogneprest  i  Laur- 
vik,  III.  78. 

Stjemeskandsen,  IL  214. 

Stjørdalen,  IL  209.  214.  220.  221. 
225.  226.  V.  189. 

Stjørdalselven,  IL  216.  219.  220. 
225.  227. 

Stjærdælafylki,  VL  394. 

Stockfleth,  Christian,  Stiftamt- 
mand,  IL  128.  VL  2.  —  Kan- 
nibal, Præsident,  IL  145.  — 
Henning,  Biskop  i  Christiania, 
IV.  119.  V.  38.  205.  —  Johan, 
lU.  85.  —  Nils  Vibe,  III.   85. 

Stockholm,  L  10.  15.  16.  45.  47. 
61.  78.  82.  8a  92.  96.  114.  136. 
195.  199.  203—205.  212.  214. 
223.  231.  242.  251.  256.  260. 
270.  283.  291.  V.  334.  409.  VI. 
33.  97. 

„Stockholm",  svensk  Linieskib, 
IV.  439. 


Stockholmsfareme,  III.  258. 
Stockmaim,  Ritmester,  11.238. 239. 

—  ChristophGottlob,  Dr.VL39. 
Stodrheim,  IIL  214. 

v.  Stocken,  Hans  Henrich,  Etats* 
raad,  dansk-norsk  Gesandt  i 
Haag,  IV.  8.  10.  15.  —  Han» 
(Johan)  Henr.,  dansk-norsk  Re- 
sident i  Haag,  VL  15—19.  22, 

—  Henrich,  Geheimeraad,  Ge- 
neralkrigskommissær,  VI.  8. 

Stor,    Biflod    til  Elben,    IL    2a5. 

IIL  239. 
Stokka  herad  (sokn),  VL  342. 
Stokke,  Jacob,  Kjøbmand,  IIL  84. 
Stopford,    Robert,   Kaptein,  III. 

«1.  62.  64. 
Storch,  Peder,   Borger  i  Thrond- 

hjem,  n.  224.  —  Samuel,  Sog- 
neprest, III.  78. 
Storok,  Mathias,  Student,  III.  79. 
Storebelt,  V.  217. 
^Storelven"  i  Norge,  VL  115. 
Stor-Ingvald,  Dragon,  IL  213. 
Stor-Kyro,  Slag  ved,  II.  200. 
Storlinge,  Gaard   i  Strandebarm, 

n.  77. 
Storm,  Familie,  V.  147. 
Storm,  Caspar  Herman  v.,    Stift- 

amtmand,  I.  9.  IL  155.  —  Chr. 

Ubik,    Oberst,     IL    201.    217. 

220.  226.  —  Claus  Barfod,  res. 

Kapellan  tU  Hviteseid,  ni.  160. 

—  Kammerherreinde,    II.   143. 

—  Ole,  Stiftsprovst,  V.  132. 133. 
Storvarts  Grube,  IL  237. 
Stoud,  Ludvig,  Biskop  i  Christi- 

anssand,  III.  76.  —  Ludvig 
(Søn  af  frg.),  in.  77.  —  Lud- 
vig, Borgermester  i  Christians- 
sand,    IIL   72.  —  Otto,  Mag., 


REGISTER, 


529 


III.  163.  —  Rasmus,  Kaptein, 
V.  183.  —  Rasmus,  Vicepræ- 
sident,  III.  77.  —  Sophia,   III. 

^    72.     . 

Stiulsund,  V.  266.  315.  345.  — 
Beleiring  af,  IV.  458. 

Strandefjorden  i  Hallingdal,  V. 
200. 

Strandlien  i  Hallingdal,  V.  208. 

Strange,  Maren,  II.  123. 

Strassburg,  VL  282.  332.  333. 

Strathclyde,  II.  263.  326. 

Stray,  Olaus  Olaides,  Degn  paa 
Bomholm,  III.  82. 

van  Stricht,  Abraham,  VI.  46.  — 
Anna  Catharina,  VI.  46. 

Stricker,  Kaptein  i  russisk  Tje- 
neste, IV.  474. 

Strindafylke,  IV.  131.  VI.  394. 

Strinden,  IL  228.  230.  III.  127. 

Struensee,  J.  F.,  G-reve,  Kabi- 
netsminister,  I.  5.  10.  104.  II. 
154.  155.  IV.  314.  315.  329. 
476.  V.  263. 

Struve,  Claus,  Sogneprest  til  Lop- 
pen, III.  83.  —  Joh.  Andr., 
Kapellan  til  Gausdal,  III.  83. 
—  Johan  Martin,  res.  Kapellan 
i  Christianssand,  III.  79. 

Strøm  Herregaard  i  Baahuslen, 
I.  161.  —  i  Skoger,  V.  309. 
317.  —  Claus,  IL  129.  —  Hans, 
Sogneprest  tilEker,  L  124.  126. 
IIL  146.  150.  —  Brødrene  H. 
C.  og  P.,  Bergmestere,  V.  411. 

Strømmen  i  Ryfylke,  V.  353.  — 
ved  Svelvik,  V.  322. 

Strømsfjord,  V.  327. 

Strømstad,  L  20.  21.  77.  146. 153. 
188.  290.  292.    —    Affære  ved, 

IV.  447. 


Strømø  (Færøerne),  IV.  254. 
Stub,    Kjeld,  IL   386.  IV.  198— 

201.    —    Matthis,    IL    157.   — 

Politimester,  IL  133.  134.  148. 

—  Tellef,  Sogneprest  til  Skien, 

IIL  81. 
Stuckenbrock,   J.   A.,    Oberberg- 

hauptmand,  II.  126. 
Studion,  Kloster,  IV.  383. 
Sture,  Sten,  .den  ældre,  Rigsfor- 

stander,    III.    240.  V.  241.    — 

Svante  Nilsson,  Rigsforstander, 

V.  238.  243. 
Sturla    Thordssøn,    I.    473—475. 

IV.  159—166,  185.  V.  92. 
Sturmann,  Thomas  Ernst,  Diplo- 
mat, VL  74.  76, 
Stuv   den   bhnde,   IV.    376.  379. 

380.  384. 
Stuve,  Stadshauptmand  i  Kjøben- 

havn,  IV.  457. 
Stuve,  se  Bohn. 
Stuz,  Soldat,  II.  145. 
Stygge,  Jørgen,  II.  301.  —  Mau- 

rits,  IV.  195. 
Styraasvik  i  Nedenæs,  V.  113. 
Styrvolds  Kirke,  V.  407. 
Stæmæs,  Gaard  i  Selbo,  IV.  208. 
Størk,  Fløtmand  i  Bergen,  II.  83. 
Suårheims-^ridjungr,  VL  348. 
Sudrland  i  Skotland,  IL  325. 
Sudrøerne,    I.   463.    II.  322.  325. 

331.    IIL    2.    3.   5.^   12.  13.  15. 

20.  V.  57.  77.  78.  VL  286. 
Suger,  Abbed,  VI.  255. 
Suhm,  P.  F.,  IV.  200.  478. 
Sul  i  Værdalen,  II.  205.  210.  250. 
Sulelven,  II.  209—211. 
Sulke,    Konge   af   Rogaland,    U. 

320. 
Sundalen  i  Hol,  V.  188. 
35 


530 


REGISTER. 


Sundastrædet,  VI.  2<). 
Sundblad,    Anders  Andersen,   II. 

130—132. 
Sunde,  Nils  Knagenhjelm,  III.  85. 
Sundekilen,  III.  163. 
Sundlandsbroen  ved  Throndhjem, 

II.  229.  2:)4. 
Sundlandsdalen  ved  Throndhjem, 

III.  127. 

Smidre  i  Aal,  Hallingdal,  II.  4.'). 

Sundt,  Slægt,  V.  ir>3. 

Sundt,     Christian    Ulrik,   Oberst, 

IV.  480.  —  Christian  Ulrik, 
Generallieutenant,  IV.  480.  481. 

—  Kirsten  Lachmann,  II.   132. 

—  Michael,  Generallieutenant, 
IL  117.  142.  IV.  480. 

Sunniva,  gift  med  Besse  Vikings- 
søn,  II.  81.  —  Brynjulfsdatter, 

II.  87. 

Surendalen  paa  Nordmøre,  II.  243. 

III.  115. 
Surrey,  I.  412. 

Susanna     Michelsdatter     Linde- 

gaarde,  III.  180. 
Svane,  Hans,  Biskop,  V.  13. 
Svaning,    Hans,  Historiograf,   V. 

239.  —  Hans,  Professor,  V.  267. 
Svartediket,    Vand   ved    Bergen, 

V.  128.  129. 

Svartsjo  Kloster  i  Sverige,  II.  387. 

Svartuborgar  sokn,  VI.  34r>. 

Svein  (Sven,Svend),Bondei  Thrøn- 
delagen,  VI.  278.  —  Aagessøn, 
I.  397.  —  Askelssøn  paa  Sole, 

IV.  143.  —  Bryggefot,  IV.  138. 

—  Bryggefot  den  yngre,  IV. 
142.  144.  —  Brynjulfssøn,  II. 
87.  —  Erlendssøn  paa  Gerda, 
IV.  141.  —  Estridssøn,  Konge 
af  Danmark,    I.   389.  390.  432. 


4r)U.  462.  IV.  374.  —  Grade, 
Konge  af  Danmark,  I.  457.  — 
Gunder88øn,Sog^eprest  tilVinje, 

III.  179  —  Hallessøn  paa  Rogn, 
II.  26—28.  —  Hattrem,  IV.  275. 

—  Jenssøn  Hattrem,  IV.  277. 
279.  —  Langfot,  dansk  Konge, 

I.  395.  396.  —  paa  Lutrar,  II. 
81.  —  Sigurdssøn,  II.  52.  56. — 
Skriver,  II.  298.  —  paa  Stein, 

II.  82.  —  Sveinssøn  paa  Gerde, 

IV.  143.  146.  —  Thorgilssøn, 
n.  83.  —  Tjugeskeg,  dansk 
Konge,  I.  446.  450.  —  Tollisen, 

III.  119. 

Sveinke  Steinarssøn,  IV.  138.  142. 
146. 

„Sveipe-Rova",  Drikkehorn,  III. 
178.  • 

Svendsen,  Johan,  Nordmand  i 
østerrigsk  Tjeneste,  IV.  469.  — 
Joh.  Chr.,  Oberstlieutenant,  I. 
172.  —  Thomas,  res.  Kapellan, 
m.  84. 

Svenskehullet  (Sulclven),  II.   210. 

Svenskeleiren,  Svenskemyren  (Øi- 
fjeld),  II.  254. 

Svenskeme,  I.  374.  388.  —  i  Rus- 
land, IV.  409—411.  415. 

Svensksund,  Slag  ved,  I.  250.  IV. 
483. 

Svenssøn,  Elias,  II.   124. 

Sverdrup,  Antonette,  II.  143.  — 
Else  Cathr.,  II.  130.  —  Georg, 
Professor,  III.  44.  V.  410—412. 

—  Hans,  Kammerraad,  II.  1 33. 

—  Karen,  II.  135. 

Sverige,  I.  5—7.  16.  19.  28.  31. 
33.  35.  37.  39.  45.  50.  61.  66. 
76.  82.  83.  94.  97.98.  100.  101. 
106.    115.    116.    118.    119.  121. 


REGISTER. 


531 


122.    129.    130.    136—159.    142. 

143.    145.    146.    151.  153—155. 

158—160.    162.   164.  166—168. 

170.178.    181— 183.  '195—198. 

■20'h   208.    209.    211.    212.  216. 

217.    219.    220.    224.    227.  231. 

i>34— 237.    239.    242.   245.  246. 

249.    252.    256.    260.   302.  374. 

454.    455.    464.     465.    II.    155. 

194.    207.    344.    361.    III.  126. 

^48.    254.    361.   362.  373—375. 

387.   IV.    3.    4.    191.    318.  372. 

400.    409.    439.    460.  463—465. 

477.  479.  V.  88.  100.  107.  108. 

110.    142.    189.    236.   240—242. 

^47.    300.    334.    VI.    8.   16.  21. 

22.    29.   30.  32.  33.  67.  68.  75. 

97.  98.  102.  104.  201.  211.212. 

280.  281.  332.  398.  399. 
Sverre  Sigurdssøn,Koiige  af  Norge, 

II.  333.  376.  in.  358.  359.  IV. 

157—159.  253—255.    260—272. 

V.    187—195.    197—208.  211— 

213.  215—224.  VI.  181. 
^Sverres  Hule",  IV.  263—265. 
Sverres  Kristenret,  VI.  208.  364. 

365.  381.  387. 
Sverres  Saga,  IV.  260. 
„Sverredaleii"     (S  værdalen)     paa 

Voss,  V.  212. 
Sverrestien   (ved  Rnndalskleven), 

V.  187.  203.  205—209.  211.  212. 
Svertiborg,  VI.  345. 
Sveveme,  I.  341. 
Svina-Peter,  IV.  271.  272. 
Svina-Stephan,  IV.  271. 
S>dnesund,    I.    18—21.    34.    145. 

172.  IV.  393. 
Svinø  (Færøeme),    IV.   271.  272. 
Svioner,  V.  121—123.  125. 
St.  S\4thun,  II.  333. 


S værdalen  paa  Voss,  V.  212. 

„Sværdfi8ken",  dansk  Fregat,  IV. 
432. 

Sværefjorden,  V.  205.  206. 

Sværen,  Gaard  i  Sogn,  V.  205, 
206. 

Sværeskardet,  V.  206. 

Sværskongen,  V.  213. 

Swane,  Andreas,  Bogtrykker,  III. 
111. 

v.  Svveden,  russisk  General,  IV. 
438. 

Sygnafylke,  V.  66.  VI.  373.  376. 

Sygnestranden,  V.  193. 

Sylling  (Syllingar)  ved  Tyrifjor- 
den, V.  221. 

Sylvius,  Johannes,  VI.  318. 

Syrakus,  IV.  366. 

Syrien,  IV.  383. 

Syrstraud,  VI.  410. 

Syv,  Peder,  IV.  190.  195.  303. 

Syvaarskrig,  den  nordiske,  V.  243. 

Syvaarskrigen,  IV.  468.  469.  475. 
476.  479. 

„Syward",  dansk  Konge,   I.  395. 

Sæbjøm  i  Belgaardeu,.  II.  35.  63. 
—  Erlendssøn,  II.  71.  —  G-uth- 
ormssøn,  Lagmand,  II.  70.  — 
flelgessøn,  Baron,  II.  71.  78. 
III.  221.  IV.  171.  172.  178. 
182.  —  paa  Oma,  II.  83.  — 
Sindressøn,  Lendermand,  IV. 
153. 

Sæby,  V.  315.  321. 

Sæbygaard,  V.  149. 

Sæm  paa  Eker,  V.  107.  308.  310. 
317.  VI.  91.  —  i  Jarlsberg, 
V.  408.  VI.  345.  —  Kirke, 
II.  387. 

Sæms  sokn  (i  Jarlsberg),  VI.  345. 

Særen  i  Vinje,  III.  179. 
35* 


532 


REGISTER. 


SætersdaleD,  III.  96.  205.  IV.  208. 
Sodermanland,  VI.  399. 
Søgnedals-  (Lunde-)  Elv,  III.  89. 
Sølgaard,  Arot,  Student.  IIL  81. 
„Søndermanland",Orlog88kib,  II. 

227. 
Sandfjord,  IV.  194.  211.  219.  252. 

V.  352. 
Søndhordland,   V.   203.  311.  343. 

348.    350.    352.    354—357.  362. 

3()5. 
Søndmøre,  II.  70.  III.  115.  117. 

IV.  131.  139.  194.  270.  V.  66. 
350.  364.  VI.  295.  370. 

„Søormen'S  VI.  109.  110.  116. 
Søren  (Søfren,  Søvren)  Hanssøn, 
Prest  i  Throndhjem,    IV.    287. 

—  Jenssøn,  Borgermester  i 
Stavanger,  V.  353.  —  Mogens- 
søn,  Borgermester  i  Oslo,  VI. 
317.  —  Nilssøn,  Borger  i  Skien, 

V.  329.  —  Pedersen,  Vicerek- 
tor  i  Bergen,  II.  183.  —  Pe- 
derssøn.  Prest  i  Siljord,  IIL  162. 

—  Rasmussøn,  Slotsprest  paa 
Akershus,  VI.  314.  —  Tamssøn, 
Sogneprest  til  Vinje,    IIL  179. 

Sørenssen,  Christian,  Biskop  i  Chri- 
stianssand,  III.  45.  83.  —  Nils 
Berner,  Dr.  med.,  III.  84. 

„Søridderen",  Fregat,  IL  227. 

Sørkver  Ormssøn,  IL  35. 

Sørøen  i  Finmarken,  VL  140. 

Søvde  Sogn  i  Ryfylke,  V.  353. 

Tacavilla  (Tocqueville),    VL   247. 
Taganrog,  IV.  415.  435. 
Tåges,  etruskisk  Gud,  I.  311. 
Talou  i  Normandie,  VL  239. 
Tange,    Thor,    Student,    III.    78. 
Tangevald,  VI.  75. 


Tank,  Anne  Cåthr.,    IL    137.    — 

Hans,    Kjøbmand,    I.    553.    — 

Karsten,  Statsraad,  I.  260.  262. 

—   Maren  Maria,  Jomfru,  II. 

119. 
Tara  i  Irland,  L  319.  320.  364.  366. 
Taraldsen,  Tønnes,  Sogneprest  til 

Stokke,  III.  85. 
Tarlebø,    Gaard  ved  Bergen,   V. 

133. 
-tam.  Stedsnavne  paa,  V.  72 — 74. 
Tarquinius  Superbus,  I.  368. 
Tatarerne,  IV.  408. 
Taube,  Baron,    IV.  317.  318.    — 

Evert  Didr.,  Friherre,  Admiral^ 

IV.  466.  —  Otto,  Oberstlieute- 

nant,  II.  198. 
Tawast,  Oberstlieutenant,  I.  260. 
Tax,  Brostroph,  Direktør,  11.231. 

233—235. 
Teff,  Kontorbetjent,  I.  201. 
Teilman,  IL  121. 
Teiste,    Hans,    Biskop    i  Bergen, 

II.  70. 
Tejelgaard,  Premierlieutenant,  II. 

202. 
Tellus,  G-uddom,  I.  313. 
Telmo,  IV.  4. 

Tetbald,  frankisk  Greve,  I.  420. 
Texel,  VL  16.  33. 
„Texel",  Linieskib,  III.  64. 
Thaae,  PremierlieuteDant,  II.  12  L 
Thaansen,  Marthe,  I.  544. 
Thaarup,    Frederik,    V.    185.    — 

Thomas,  IV.  334. 
Thalath  (Thalith),  lU.  226. 
Thancastre,  I.  449. 
Thangbrand,  Prest,  VL  377!  378. 
Thaulow,    Hans    Henr.,    Justits- 

raad,  IL    119.    127.    —  Henrik 

Arnold,  By  skriver,  III.  110. 


REGISTER. 


533 


Thegneby  i  Baahuslen,  III.    305. 
Theiste,  Hans,  Biskop  i  Bergen,III. 

241.— MagniiSjSekretær,  II.  1 37. 
Thelemarken,  III.  145— 205.  IV. 

282. 
Themis,  I.  311.  330. 
Themsen,    I.    412.    415.   420.   II. 

285.  V.  80. 
Theodonisvilla    (Thionville),    VI. 

240. 
Theodorus,  Erkebiskop  af  Canter- 
bury, II.  203. 
Thessalien,  IV.  355. 
Thessalonica,  IV.  307.  308. 
Thestrup,  Chr.,  Professor,  IV.  334. 

—  Hans,  Sogneprest  i  Arendal, 

III.  91. 
Thionville,  VI.  240. 
Thjodolf  Arnorssøn,  IV.  300.370 

—380.    384.    —    af    Kvin,    II. 

313.  319.  320.  328. 
Thjodrek  Munk,  IV.  385.  V.  237. 

VI.  287.  405.  419. 
Thjostulf  Aalessøn,  IV.  144.  140. 
Thodal,     Nils,     Oberstlieutenant, 

V.  208. 

Thom,  Graard  i  Smaalenene,  II.  387. 

St.  Thomas  af  Canterbury,  II. 
333.  —  Hertug  af  Clarence, 
n.  337.  302.  —  Kasterud,  V. 
8.  11.  48.  -.  Thomassøn,  Ka- 
per, VI.  22.  —  Thomassøn  fra 
Orknøerne,  VI.  103.  —  Tho- 
massøn,  Raadmand   i   Bergen, 

VI.  102.  —  Thomassøn  Skotte 
i  Bergen,  VI.  102.  —  Thomas- 
søn fra  Sunnbø,  IV.  230.  — 
Woodstock,  Hertug  af  GUouce- 
ster,  II.  342. 

Thomsen,  Jacob,  Etatsraad,  I.  552. 
Thonning,  Christian,  II.  182. 


Thor,  Gud,   III.   29.   30.  33—30. 

39.  40.  VI.  207. 
Thor  Emterud,  Bonde,  I.  23.   — 

Fjaagesund,  III.  159*    —  Lau- 

ritssøn.    Sogneprest    til   Fron, 

IV.  284. 
Thora    Borgarhjort,    I.  445—447. 

—  i  Lærdal,  II.  51.  —  „Nu- 
tene«,  IV.  208.  —  Sigurd  Orm- 
øies  Datter,  I.  472. 

Thoralde  Bergulfssøn,  II.  79. 

Thoraren  Skeggesøn,  IV.  370.  379. 
380.  384. 

Thorberg  Arnessøn  paa  Griske, 
IV.  139. 

Thorbjørn  Olafssøn  paa  Sandvin, 
II.    90.  —   paa   Oma,    II.    83. 

^Thorbjørn",  Helgenbillede,  III. 
103. 

Thord  Brynjulfsssøn  paa  Aurland, 
IV.  133.  —  Guld-Aasas,  IV. 
144.  —  Guthormssøn  paa  Steig, 
IV.  139.  —  paagovde,  1.473. 
474.  —  hreda,  I.  487.  —  Ister- 
mave,  IV.  139.  —  Matssøn, 
IL  75.  70. 

Thore  Eilif ssøn,  II.  17.  —  Fred- 
rikssøn.  Kannik,  II.  44.  — 
Gautssøn  paa  Hatteberg,  IL 
95.  rV.  182.  —  Gunstenssøn, 
•Klokker  i  Hviteseid,   IIL    104. 

—  Guper,    V.    11.    34.    30.  48. 

—  Haakonssøn  (Biskopssøn), 
Kantsler,  IV.  109—171. 173. 179 
—181.  187.  213.  224.  220.  248. 

—  Haklaug,  IL  314—310.  318 
—321.  323.  324.  —  Holtessøn, 
IL  83.  —  Hund,  IV.  139.  140. 

—  Ingeridssøn,  IV.  145.  — 
Køgr,  III.  220.  221.  —  Bagn- 
valdssøn    Mørejarl,     IV.     1.32. 


534 


REGISTER. 


—  Roaldssøn,  Herse,    IV.  133.  | 

—  Sipirdaaøn,  II.  26.  —  Søn-  j 
'    stebø,   IV.  277.   —   jiegn,  IV.  | 

272.   —    Thordssøn  paa  Steig,  I 

IV.     138.     141—143.     146.    —  | 

Unessøn,  II.  67. 
Thoresaen,    Samuel,    Foged,    III. 

153. 
Thoriinn    Hallessøn,    II.    26.    — 

Sigvaldessøn  i  Grauten,  II.  40. 

—  Sigvaldessøn,  SkutiUvend, 
IL  40. 

Thorgaut  i  Aga,  IL  3o.  78.  84. 
Thorgeir  Bergsaøn,    III.  368.    — 

den    gamle    paa   Garmo,     VI. 

290.    —    af  Kviatad,    IV.  140. 

—  Peterssøn,  paa  Spaanheim, 
IL  87.  —  Simonssøn,  Eidder, 
IL  69.  —  Sjurdssøn  paa  Lil- 
lefosse,  II.  77. 

Thorgerd  Hørgabrud,  VI.  268. 
27f). 

Thorgils,  norsk  Konge  i  Dublin, 
II.  329.  -    Vikingssøn,  IL  81. 

Thorgisl,  norsk  Viking,  I.  485. 

Thorgrim,  Helge  Bjolas  Søn,  VI. 
266.  —  Skinnhuva,  IV.  138. 
143.  —  Vik,  IV.  282.  —  Øst- 
mand,  IV.  348.  351. 

Thorhall  paa  Knapstad,  VI.  278. 
279. 

Thorkel  Duk,  Korsbroder  i  Stav- 
anger, II.  33.  —  Eyolfssøn, 
VI.  290.  —  Jørundssøn  paa 
Rogn,  IL  31.  —  paa  Øvrebø, 
IL  84. 

Thorlacius,  Børge,  IV.  307.  — 
Th.,  V.  403. 

Thorlaug  Bose,  IV.  166. 

Thorleif  Bjømssøn,  III.  235.  236. 

Thorn,  Christen,  Student,  III.  82. 


Thorolf  af  Eidså,  II.  80.  —  paa 
Jaastad,  IL  80.  —  Kveldulfs- 
søn,  II.  318.  —  Mostrarskegg, 
VL  265. 

Thorshavn  (Færøeme),  IV.  254. 
263.  267. 

Thorshof  ved  Oslo,  II.  69. 

Thorsland,  VI.  400. 

Thorsnæs,  Gaard  i  Jondal,  II.  83. 

V.  149.  272. 

Thorstein  Botolfssøn,   IL  42.  43. 

—  Eyvindssøn,  II.  44.  —  Hovde,. 
IV.  134.  —  Olafssøn,  II.  325. 
326.  —  Ragnvaldssøn  Stumpe^ 
n.   69.    —    paa  Ringø,  IL  81. 

—  Thorsteinssøn,  IL  61.  — 
paa  Tole,  II.  82. 

Thorsten,  Missionær,  IV.  2, 
Thortveit,  norsk  Stedsnavn,  V.  80. 
Thorunn,  IV.  210. 
Thorvald  Helgessøn,  Prest  i  Holt 

paa  Island,  IV.   258.  VL  263. 

264. 
Thorvard  Thorarinssøn,   IV.  177. 
Thorwigge,  Major,  II.  198. 
Thossø  (Thorshof),  (^haard  i  Smaa- 

lenene,  IL  387. 
Thoten,  IL  143.  V.  59.  VL  347. 

355. 
Thott,  Erik  Aagessøn,    IIL    238. 

—  Iver  Axelssøn,  III.  240.  — 
Otto,  Statsminister,  IL  138.  142. 
152.  IV.  313.  VL  47. 

Thrane,  Christopher,  V.  352. 
Thrond  Eirikssøn,  II.  87.  —  Jons- 

søn,    Borgermester    i   Oslo,  V. 

291.  312.  —  (paa  Røtin?),  IL  25. 
Throndenæs  Kirke,   V.  175.   186. 

VI.  183. 

Throndhjem,  L  47.  95.  118.  119. 
129.    142.    192.    199.   222.  226. 


REGISTER. 


535 


233.  II.  204.  207.  214.  216 
—220.  224.  225.  227—230.  236. 
240.  244—247.  308—311.  313. 
318.  389.  III.  126.  252.  283. 
305.  IV.  204.  206.  207.  294. 
295.    403.    404.    438.    466.  476. 

V.  29.  246.  267.  279.  357— 
360.    362.    363.    VI.     23.     45. 

^85.  90—92.  102.  114—116.  119. 
120.  129.  331.  333.  335.  — 
Brand  i,  II.  309.  V.  267.  —  Ha- 
rald Haardraades  Mariekirke  i, 

VI.  169.  —  Munkegaden  i,  II. 
309.  —  Peterskirken  i,  VL291. 
—  „St.  Klemen8'8  Kirke"  i,  IV. 
207.  VI.  288.  289.412.  —  „St. 
Sigvardi  Kirke"  i,  IV.  207.  — 
Vor  Frue  Kirke  (Mariekirken)  i, 
II.  308—311.  III.  305.  IV.  401. 
VI.  305.  418.  " 

Throndhjems  Domkirke,  II.  308— 
311.  III.  115.  305.  IV.  207.  296. 

V.  267.  VI.  119.  120.  158—202. 
252.  255—259.  304.  331.  333— 
335,  419.  —  Thomas  Angells 
Kapel  i,  VI.  252.  255—259.  — 
Erling  Skakkes  Grav  i,  VI.  172. 
182.  —  Erkebiskop  Eysteins 
Grav  i,  VI.  195.  199.  — Erkebi- 
skop Eysteins  Skrin  i,  VI.  199.  — 
Kapitlet  (Sakristiet)  i,  VI.  178. 
195—200.  —  Olaf  Kyrres  Krist- 
kirke i,  IV.  492.  VI.  163—169. 
257.  304.  305.  —  Mariustuka  i, 

VI.  190.  191.  196.  —  Olafs- 
stuka  i,    VI.  191.  193. 

Throndhjems  Len,  IV.  289.  292. 
294.  V.  374—376.  —  Stift,  III. 
318.  IV.  464.  V.  57.  64.  65. 
185.  VI.  90. 


Throndhjemsfjorden,  V.  301. 

Thrykingham,  I.  413. 

Thrøndelagen,  IV.  132.  133.  137. 
141.  145.  158.  VI.  89.  344.  366. 
387—390.  396.  397. 

Thulesius,  Ole  Andreas,  Prest,  II. 
135.  139.  144. 

Thurah,  Laur.,  Oberst,  VI.  2>Ss. 

Thurgot,  Munk,  III.  7.  9. 

Thurid  Hallsteinsdatter,  II.  16.  22. 

fverdalir,  VI.  357. 

Thygeson,  Nic.  Em.  de,  Stift- 
amtmand,  III.  51.    . 

Thyle  (Thule),  V.  387. 

Thyre,  dansk  Dronning,  II.  177 
—179. 

Tiberen,  L  418. 

Tidemand,  Lieutenant,  I.  230.  — 
Nicolai,  Oberst,  IV.  484.  485. 
—  Ole,  Biskop  i  Christian ssand, 
III.  77. 

Tidike  Claussøn,  Prest  til 'Rakke- 
stad, III.  367. 

Tighemach,  irsk  Helgen,  VI.  286. 

Tilgarheim,  IV.  159. 

Tiller  i  Klæbo,  II.  226.  229. 

Tillisch,  Slægt,  V.  158. 

Tillisch,  Henr.  Wilh.,  Kammer- 
herre, II.  138. 

TivoH  i  Italien,  VI.  113.  114. 

Tjameyjar  sokn,  VI.  342. 

Tjøllings  Prestegjeld,  VI.  343. 

Tjømø,  V.  406. 

Tjøstel  Gunstad,  V.  11. 

Tobias  Jensen,  Rektor,  III.  76. 

Tobiesen,  Christen,  Sogneprest  til 
Hjærtdal,  III.  79.  —  Peter, 
Generalmsgor,  III.  64.  80.  — 
Otto  Munthe,  Kammer- Advokat, 
III.  78.  —  Sorenskriver,  III.  53. 


536 


REGISTER. 


Tocqueville  i  Normandie,  VI.  247. 
Todderud,    Peter,    Generalmajor, 

II.  140. 

Tode,  J.  C,  Professor,  IV.  384. 
-toft,  Stedsnavne  paa,  V.  67—09. 
Tofte   i    Dovre,    IV.  277.  V.  37. 

—  i  Gjei^pen,  III.  Vk), 
Toke,  Navn,  V.  r)2.  7.').  70. 
Tokebøl  i  Enebak,  V.  75. 
Tokenæs  i  Jarlsberg,  V.  75. 
Tokstad  i  Orkedalen,    V.    75.    — 

i  Nordre  Throndhjems  Amt,  V. 

75.  —  i  Ringsaker,  V.  75. 
Tolea     (Touques)     i    Normandie, 

VI.  239. 
Tolfstad,  Gaard  i  Vaage,  II.  48. 
Tolga  i  Ryfylke,    II.    31.  61.  70. 

III.  217.  219—221.  IV.  184. 
Tolgaætten,    II.   61.  70.  80.    III. 

210—220.  IV.  184. 
Tolgen  Prestegjeld,   II.   234.  235. 
Toll,  Job.  Christopher,  Baron,   I. 

30.  31.  34.  38.  41.  42.    40—50. 

118.  122.  190.  197. 
Tolle,  Wilhelm,   luthersk  Prest  i 

St.  Petersburg,  IV.  420. 
Toller,    Niels,  Proviantkommissa- 

rius,  V.  3. 
de  Tonsberg,  Familie,  V.  147. 
Tonsberg,    Sti    Andersaøn,     III. 

100.  —  Wilh.  de,  Stiftamtmand, 

IV.  449. 
Topdal,,IIL  90.  97. 
Topdalselven,  III.  96.  97. 
Tordenskjold,  Peder,  IV.  437.  447. 
Tordenstjerne,  Slægt,  V.  145.  140. 

100. 
Tore  Hansdatter,  VI.  317. 
Torfæus,  Thormod,  V.  107.  172. 

173.   178.   VI.  00. 


Torgau,  Slag  ved,  IV.  409. 
Torgeætten,  IL  43.  IV.  142. 
Torghatten,  VI.  130.  131. 
Torgiej  Salvessøn,  III.  279. 
Torgistorp  i  Normandie,    V.    79. 

80.  VI.  248. 
Torgrimsen,  Niels,  pers.  ELapellan, 

III.  84. 

Tormøhlen,  Margrete,  V.  131. 
-torp.  Stedsnavne  paa,  V.  00.  07. 

74,  VI.  248. 
Torpe  Stavkirke,  VI.  299. 
-torpt,  Stedsnavne  paa,  VI.  248, 
Torregiano,    Erkebiskop    af    Ra- 

venna,  VI.  98. 
Torrisdal,  HI.  90.  97. 
Torrisdalselven,  III.  90. 
Torritzen,  Anders  Rasmus,  Skibs- 

kaptein,  III.  81. 
Torstenson,  Lars,  II.  134. 
Tortuit,    Stedsnavn  i  Normandie, 

V.  80. 
Torveinar,  Orknøjarl,  I.  437. 
Toske,  Gaard  i  Senjen,  V.  143. 
Tostig  Godvinessøn,  IV.  142. 
-tot,  Stedsnavne  paa,  VI.  248. 
Toulouse,  L  404. 
Touques,  Flod  i  Normandie.   VI. 

239. 
Touraine,  I.  405. 
-tourp,  Stedsnavne  paa,   VI,  248. 
Tours,  I.  405.  420.  VI.  114. 
Tove  paa  Tole,  IL  82. 
Traginæ  paa  Sicilien,  IV.  300. 
Trakesierne  i  Lilleasien,  IV.  380. 
Trampe,  Slægt,  V.  155. 
Trane,  Thure,  russisk  Kommandør, 

IV.  440.  447. 
Tranfelt,  Oberst,  I.  192. 
Trave,  Flod,  V.  210. 


REGISTER. 


537 


Tre  Koser,  Jøren  Thuressøn,  III. 
116.  —  Thure  Jønssøn,  11.72. 

III.  116. 

Treschow,  Slægt,  V.  153.  VI.  21. 
Treschow,    Gerhard,    VI.    20.   — 

Herman,  Jemverkseier,  VI.  21. 

—  Madame,  II.  134.  —  Maria, 

II.  131.   —   Peter,   diplomatisk 

Agent  i  Amsterdam,  VI.  20. 
Trisæt,  Gaard  i  Laurdal,  III.  167. 
Tritzschler,  Familie,  V.  146. 
Trojel,  Digter,  L  405.  —  Petter, 

Hører  i  Bergen,  II.  183. 
Trolle,  Henrik  af,  General-Admi- 

ral,  I.  36.  —  Niels,  til    Trolle- 

holm,  Statholder,    IV.    203.  V. 

6.  10.  13.  17.  21.  40. 
Tromp,  Martin,  Admiral,  VI.  86. 

87. 
Tromsdalen,  IL  210.  212. 
Trottebec  i  Normandie,   VI.  241. 
Troyes,  I.  423. 
Truchsess  v.  Baldersheim,  Johan, 

II.  372. 
Truelstrup,  Stedsnavn  i  Danmark, 

V.  70. 
Truls,  Skriver  paa  Bergenhus,  II. 

200. 
Trysfjord,-V.  332.  333. 
Trælund,  Christian,  Student,  III. 

80. 
Trøgstad,  III.  130. 
Tschemischew,    russisk    Minister, 

IV.  474. 

Tschesme,  Slag  ved,  IV.  472. 

Tschitschagow,  Admiral,  IV.  483. 

Tuchsen,  Joh.  Fredr.,  General- 
major, II.  118. 

-tuit.  Stedsnavne  paa.  VI.  248. 

Tuit-Ansger,  i  Normandie,  VI. 
240. 


Tuit-Bernard,    i  Normandie,    VI. 

249. 
Tuit -Her  bert    i    Normandie,    VI. 

240. 
Tullin,    Chr.    Br.,    Raadmand,    I. 

501.11.141.  —  Claus  Frimann, 

Kjøbmand,  I.  501.  531.  533. 
-tun,  Stedsnavne  paa,  VI.  246. 
Tuna  sokn,  VI.  345. 
Tune  i  Smaalenene,  VI.  345. 
Tunebaaden,  V.  87.  125. 
Tiineims  sokn,  VI.  341. 
Tunsberg,  se  Tønsberg. 
Tunugdliariik   paa  Grønland,    V. 

412.  413.  417. 
Tureli,  Gaard  i  Aurland,  V.  106. 
Turholm  (Gissel),  VI.  248. 
Turpio,  frankisk  Greve,  I.   405. 
Tuterøeni  VI.  87. 
Tuxen,  Kaptein,  I.  47. 
Tvebottentjemet,  II.  230. 
Tvedestrand,  V.  327. 
-tveit,  Navne  paa.  V.  63 — 65. 
Tveiter,  V.  64. 

Tverdalene,  VI.  347.  355.  357. 
Tvilde,  Gaard  paa  Voss,  II.  10. 
Tydalen,    II.    200.  208.    242.  240 

—253.  III.  125.  120. 
Tydskere,  I.  450.  III.  32.   V.  08. 

117.    —   i   Norge,   V.  273.    — 

i  Rusland,   IV.  408-410.   428. 

470. 
Tydskland,  I.  340.  420.    IV.  273. 

317.    V.    25.    61.    00.    05.   214. 

344.    411.    VI.    174.    273.    280. 

282.  298.  330. 
Tyldalen,  IL  238.  240. 
Typhon,  III.  27. 
Tyr,  Gud,  L  341. 
Tyrholm,  Michael,  Sogneprest  til 

Vanse,    III.    52.    —    Mogen^ 


538 


REGISTER. 


Handelsbetjent,  III.  80.  —  Nils, 
Sogneprest  til  Bragernæs,  II. 
143. 

Tyrifjorden,  V.  199. 

Tyrkiet,  I.  83.  IV.  4ir>.  420.  435. 
442.  471. 

Tyrol,  VI.  273. 

Tysfjorden,  IV.  2.  191.  192. 

Tysnæs,  II.  7(5. 

Ty-Syssel  i  Nørrejylland,  VI.  400. 

Tønder,  Claus  Frandsen,  Kontre- 
admiral, IV.  472.  473.  —Hen- 
rik Andreas,  Lieutenant,  II. 
210.  243.  —  Kaptein,  II.  234. 
236.  —  Ole,  Prest  i  Heidalen, 
II.  233. 

Tøndevold  i  Lesje,  IV.  277. 

Tønjum  i  Lærdal,  V.  197.  198. 

Tønnessen,  And.  Val.  Opp.,  III.  84. 

Tønsberg  (Tunsberg),  L  106—108. 
II.  375.  376.  388.  III.  50.  IV. 
213.  214.  216.  V.  97.  116.  143. 
144.  216.  220.  279.  280.  284. 
289.    308.    311.    314.    327.  335. 

336.  338.  342.  406.  408.  VI. 
95.  183.  308.  313.  —  Michaels- 
kirken  i,  VI.  172.  —  Vor  Frue 
Kirke  i,  V.  328. 

Tønsberg  Len,  Syssel,  IV.  211. 
V.  31 1.  317.  321—323.  327.  335. 

337.  368.  377. 
Tønsberghus,    II.    358.   388.    IV. 

221.  223.  492. 
Tønset,    IL    233.    236.   238—240. 

252.  III.   126. 
Tome,  svensk  Kaptein,  II.  222. 
Tørrisdal,  IIL  159.  162. 

Ubbe  den  frisiske,  I.  427.  —  Nor- 
mannerhøvding,  I.  41 2 — 4 1 4. 
425—429.  432.  440.  484. 


Uddevalla,  L  20.  21.  155.  167.  180, 

229.  IV.  202. 
Udler,  Gaard  i  Strinden,  II.  229. 
Ugerup,  se  Urup. 
Uggla,  L  187.  188. 
Ugla,  Morten  Larsen,  IL  147. 
Uitgeest  i  Holland,  VI.  260. 
Ulefos  Jernverk,  Ul,  157.  181. 
Ulevold,  L  179. 
Ulf  Fly  Peterssøn,  IV.   147.  158. 

—  Gylder,  IV.  134.  —  Haa- 
vardssøn  Buk,  II.  36 — 38.  — 
Hirdmand,  I.  455.  —  Holm- 
geirssøn,  II.  55.  —  Jonssøn 
(Roos),  IIL  215.  V.  135.  136, 
138.  139.  —  af  Lauvnes,  IV. 
158.  —  Lodbroks  Søn,  L  428, 
440.  —  iUnessøn,  IV.  143.  — 
Uspakssøn  paa  Raasvold,  IV. 
141.' 142.  147.  —  Uggessøn, 
IIL  30.  35—39. 

Ulfeldt,  Corfits,  VL  90. 
Ulfhedin  Bjømssøn  (Bjarnessøn),. 

IV.  171.  172.   181. 
Ulfhild  Brynjulfsdatter,  IL  54.  55, 

—  Fjallarsdatter,  II.  37. 
Ulfsparre,  Lieutenant,  II.  251. 
Ulfstand,    Jens  Holgerssøn,    III, 

245. 
Ulfsten    Hirke    paa    Søndmøre, 

IIL   113.   144.  117. 
Ulfstenvik    paa    Søndmøre,    IIL 

115. 
Ullarakr  i  Upland,  L  465. 
Ullensaker  Kirke,  VL  292. 
Ullinshofs-f riOjungr,  VI.  348. 
Ulrichsdal  (Vagel),  Slægt,  V.  153, 
Ulrichsdal,  Wilhelm,  General,  II. 

117.  118. 
Ulriken,    Fjeld    ved   Bergen,    V. 

128. 


REGISTER. 


53J> 


Ulster  („Ulad8tir")  i  Irland,   III. 

2.  16.  18.  19. 
Ulvaldeatad  Gaard,  IL  17.  27. 
Ulveland,  Gaard  paa  Eker,  V.  16. 

!07.  309.  317. 
Ulvik   i    Hardanger,    II.    12.  91. 

V.  183. 

Ummer- Syssel  i  Nørrejylland,  VI. 

400. 
Unas  kambari,  IV.  260—262.  264. 

270.  271. 
Undal,  Lagmand,  III.  110. 
Undall,  Jonas,  Rektor   i    Christi- 

anssand,  III.  76. 
Underdal  i  Sogn,  V.  196. 
Une  Peterssøn,  II.  78. 
Unni,  Erkebisp  af  Bremen,  I.  393. 
Upland,  I.  443.  465.  VI.  399. 
Upsala,    VI.    331.    —    Tempel  i, 

VI.  275. 

Urevasbotn  i  Hallingdalen,  V.  208. 

Urne,  Christopher,  Statholder  i 
i  Norge,  V.  265.  —  Biler,  Lens- 
herre i  Bratsberg,  III.  156.  — 
Knud,  Lensherre  paa  Bergen- 
hus,  V.  265.  —  Lave,  Biskop, 
III.  286. 

Urnæs,  Stavkirke  i,  VI.  172. 

Urup,  Familie,  V.  146. 

Urup,  AnneAxelsdatter,  III.  276. 

—  Anne  Hénriksdatter,  III. 
273.    275.    —    Arild,    HL  275. 

—  Axel  Henrikssøn,  II.  388. 
III.  273.  —  Bei-te  Hénriksdat- 
ter, II.  387.  IIL  273.  —  Erik 
til  Allerup,  HL  274.  —  Hen- 
rik til  Skjersnæs,  IIL  273.  275. 
276.  —  Jørgen,  III.  274.  — 
Karen    Axelsdatter,    IIL    276. 

—  Karen  Hénriksdatter,  IIL 
273. 


Urøkja  Snorressøn,  IV.  272. 
Ustedalen  i  Hallingdal,  V.  200. 
„Ut  aa  Bjaa",   Gaard  i  Mo,    IIL 

178.  180. 
Uthaugen  i  Gjerpen,  IIL  155. 
UtPecht,    IL  170— 175.    252.   VL 

36.  —  Martinskirken  i,  IL  171. 

—  Fred  i,  VL  13. 
Utstein  i    Stavangerfjorden,    II. 

314.  315. 
Utvers  Kapel,  Nordhordland,    II- 

296. 
Utzioki,  se  Otzjok. 

Vaage,  VI.  404. 

Vaager,  Engebret,  Justitsraad,. 
IL  147. 

Vaaler  i  Smaalenene,  IV.  389. 

Vads  Sogn  i  Ryfylke,  V.  353. 

Vadstena,  IL  369.  371.  —  Kk>8tery 
IL  46.  190.  191.  340.  V.  108. 

Vagel,  Slægt,  V.  153. 

Valdemar  I,  Konge  af  Danmark, 
L  454.  —  II  Seir,  Konge  af 
Danmark,  L  469.  V.  214.  Val- 
demar  ILs  jydske  Lov,  IIL 
161.  —  IV  Atterdag,  Konge 
af  Danmark,  IL  332.  344.  — 
Knutssøn,  Biskop  af  Slesvig, 
V.  214—218. 

Valders,  IL  68.  V.  190.  192.  198. 
199.  201.  204.  205.  VL  82.  357. 

Valence,  I.  409. 

Valgard  fra  Vold,  IV.  376.  378. 
379. 

Valtlyov  Baardssøn  paa  Rogn, 
IL  17.  29.  37. 

Vangsgraven  i  Rennebo,  IL  231. 

Vangskleven,  IL  232. 

Vangsvandet  paa  Voss,  V.  164. 
207. 


540 


REGISTER. 


Varanger,  IV.  3.  10. 
„Varangia",  IV.  359.  360.  362.  363. 
Varberg  Slot,    II.  387.   III.  238. 

IV.  202. 
Varde  i  Jylland,  VI.  24. 
Varde-Syssel,  VI.  400. 
Vardøhus,  IL  389.  III.   243.  IV. 

492.  V.  13.  394. 
Vargøen,  IV.  492. 
Varner,  I.  313. 
Varægeme,  IV.  408. 
Vasbond  i  Oppegaard,  V.  100. 
Vatsbygden  i  Aal.  V.  188.  200. 
Vauvert,  Familie,  V.  l.')9. 
Vauvert,    Frøken,    II.    122.     — 

Louis  de,  Oberstlieutenant,  II. 

210—213. 
Vebhmgsnæs,  V.  363. 
Vedel,  Anders  Sørensen,  V.  231. 

258. 
Vedrargrim,  IV.  134. 
Vekelandsholm,  V.  357. 
Veland,  Normannerhøvding,  1. 407. 

408. 
„Velent  af  Stikl . .«,  IV.   172. 173. 

183. 
Velschow,  H.  M.,  Professor,    IV. 

339. 
Vend-Syssel   i  Nørrejylland,    VI. 

400. 
Vender,  L  450.  451.  IL  177.284. 

IV.  377.  383. 
Venern,  L  288. 
Venersborg,  I.  18.  169.  274.  276. 

291. 
Venezia,  Venedig,  V.  386.392.  393. 
„ Venus",  svensk  Fregat,  I.  213. 
Verberie,  I.  407. 
Verdal,    Stedsnavn  i  Normandie, 

VI.  244. 
Verdælafylki,  VI.  394. 


Verelius,  OL,  VL  97. 
Verela,  Fred  i,  I.  245.  246. 
Vermandois,  I.  406.  417.  420. 
Vermland,    I.    16.    18.    157.   260. 

261.  268.  V.  139.  188.  199.  VL 

399. 
Verner  Olsen,  V.  267. 
Vesta,  I.  363. 
Vestby,  IV.  396. 
Vesteraalen,IV.  189. 191—193. 195. 
Vesterås,  I.  17. 

Vesterbo,Gaard  i  Gjerpen,  III.  1 55. 
Vestergotland,   IV.  486.  VI.  399. 
Vester-Risør,  V.  332.  333. 
„Vestfaldingi«,  L  404.  II.  289. 
VestQeldet,  in.  156. 
Vestfold,  I.  374.  378.  382.  IL  289. 

V.  57—59.  VL  338. 342. 343. 386. 
Vestgoterne,  I.  365.  V.  236. 
Vestmanland,  VI.  399. 
^,Vestrabord"  paa  Island,  V.  i>94. 

397. 
Vettaherad,  VL  341.  342.     - 
Vetteland  i  Ranrike,  IV.  138. 
Veum,  IIL   170.    —    Kirke,    III. 

174.  176. 
Vexin  i  Normandie,  VI.  239.  247. 
Vianen  i  Holland,  VL  36. 
Vibe,  Slægt,  V.  153. 
Vibe  (Wibe),  Ditlev,  Statsminister, 

VL  17.  — Johan.  Grenerallieute- 

nant.  IL  310.  —  Niels  Andreas, 

Amtmand,    I.    552.    —    Peder, 
•  Lensherre  over  Throndhjem,  IV. 

290.  301. 
Viborg  i  Finland,    IV.    419.  420. 
-vie,  Stedsnavne  paa,  VI.  246. 
Vidalin,  Amgrim,  V.  182.  —  Paul, 

V.   182. 
Vidkunn    Brlingssøn   den   ældre, 

IV.    156.    —    Erlingssøn    den 


REGISTER. 


541 


yngre,  III.  213.214.  IV.  171. 172. 
.179.  182.  187.   —  Jonssøn  paa 

Bjarkø,  IV.  143— 14r>.  148. 
Vifilsborg,  I.  429.  480.  481. 
Vigedal,  Ole,    pers.    Kapellan  til 

Kvinesdal,  III.  70. 
Viger  Spa,  Lagmand,  VI.  211. 
Vigleik  Audunssøn,  IV.  169—171. 

181. 
Vik,  Oaard   i    Moland,    III.  172. 

—  i  Søndfjord,  V.  200. 
Vikarsbålkr,  VI.  207. 

Vikedal  i  Ryfylke,    V.  353.   VI. 

295. 
Viken,    II.    70.  318.    III.  10.  53. 

115.    rV.    101.    132.    138.    139. 

141.    142.    144.    158.    161.  173. 

267.    V.    57.    58.    66.     67.    77. 

78.  82.    108.  189.  199.  216.217. 

220.    VI.    344.    358.    366.    373. 

397. 
Viking  Finnssøn,  II.  79.  —  Ivars- 

søn,   II.   81.  —  paa  Thorsnes, 

II.  82.  84. 
Vikingekaare,  I.  475. 
Viks  Gods,  VI.  87. 
Vilhelm  aPJumiéges.  1.419 — 423. 

482. 
Vilhjalm  ?,  II.  15.    —  Skinnare, 

IV.  148.  —  af  Torge,  IV.  178^ 

-  af  Torge,  Lendermand,  IV. 
167.  177.  —  af  Torge,  Ridder, 
IV.  183. 

-ville,  Stedsnavne  paa,  VI.  246. 
Ville-Norman,  Stedsnavn,  VI.  246. 
Villeroi,  fransk  Marschal,  VL  11. 
Vilvorden,  By  i  Belgien,    VI.  66.  \ 
Vimeu,  I.  483.  484.  486. 
Vind,  se  Wind. 
Vindal,  Stedsnavn,  VI.  244. 
Vindem  i  Aker,  U.  113.  130. 


Vingelen,  II.  235.  236. 

Vingelfjeld,  II.  234. 

Vinger,  II.  145.  157.  V.  29. 

Vingulmork,  V.  338.  386. 

Vinje  i  Thelemarken,  III.  179. 
—  paa  Voss,  V.  193.  207. 

Vinsnes,  Mogens,  Sorenskriver^ 
II.  137. 

Vira  (Vire),  Flod  i  Normandie,^ 
II.  372.  VI.  239. 

v.  Visburg,  Eilert,  Oberst,  V.  130. 
131. 

Visby,  II.  368.  —  Stadsret,  VL 
209. 

Visebec  i  Normandie,  VI.  241. 

Vistad,  Gaard  i  Mo  (Thelemar- 
ken), III.  178. 

Vitaliebrødrene,  II.  334.  335.  346. 
V.  251.  288. 

Vitoli,  Gio.  Francesco,  VI.  96.  99. 

Vittinghof,  svensk  Generalmajor,. 
IL  198. 

Volckers,  Otto,  Oldermand  i  Ber- 
gen, III.  250. 

Vogler,  G.  J.,  Abbed,  Komponist^ 
L  281.  282. 

Vogno  i  Halland,  II.  388. 

Vogt,  Peter,  Konferentsraad,  IL 
145.  VI.  23.  —  Poul,  Justitsraad,. 
IL  133.  135.  136. 

Vold,  Gaard  i  Melhus,  IV.  204. 
206.  —  Jernverk,  IIL  157. 

Volden  i  Gausdal,  V.  19. 

Voldenberg,  Kaptein,  II.  136. 

Voogd  (Voigt),  Catharina,  IV.  431. 

Voogt,  Carsten,  Kjøbmand  i  St. 
Petersburg,  IV.  432. 

Voss,  II.  6.  8.  10—38.  lu.  140. 
V.  163—165.  174.  175.  178.* 
180.  181. 187.  189.  192.  195. 199- 
—207.  212.  352.  V.  373.  384. 


542 


REGISTER. 


Voss,  Geheimearchivar,  III.  153. 

—  Peter,  G-eneralkrigskommis- 
sær,  II.  140.  146.  149. 

Vosseelven,  V.  193.  194. 
Vosseskavlen,  V.  196.  212. 
Vossestranden,  V.  201.  202. 
Vossevangen,  V.  193.  196.  207-<- 

209.  —  Enkehuset  paa,  V.  163. 

180.  186.  —  Kirken  paa,  V.  163. 

164.  174. 
Vraadal  i  Thelemarken,  III.  162. 
Vraalstad,  Gaard  i  Tørrisdal,  III. 

159. 
Vuku  Sogn,  II.  208. 
Værdalen,  II.  200.  210.  214.  220. 

222.  224.  250.  252. 
Værdalselven,  II.  210.  212. 
Væringeme,    IV.    354.   363—365. 

379—382. 
Væme  Kloster.  II.  300.  VI.  316. 

—  Kloster  Len,  V.  331. 332.  336. 
Værran  ved  ThrondhjemsQorden, 

IV.  404. 

Wachtmeister,   Carl  Axel  Trolle-, 

Greve,  I.  136.  138. 
Wadricivilla(Gaudreville),  VI.  246. 
Wadskjær,  Chr.  F.,  Professor,  IV. 

335. 
Wager,    Charles,    engelsk    Vice- 

admiral,  IV.  465. 
Wahl,    Jens,   Hører  i  Christians- 

sand,  III.  79. 
v.  Wahlen,    J.    F.,    Kaptein,    II. 

214. 
Waigatz-Strædet,  VI.  139. 
Wakenitz,    General-Major,    I.  64. 
.     73.  92. 

Walafrid  Strabo,  VI.  254. 
Walcheren,  I.  400.  401.  II.  280. 
Wales,   I.  484.  II.  265.  266.  338. 


Waliserne,  III.  14. 

Walkendorf,  Erik,  Erkebiskop,  V. 

408.  VI.  191.  192.  332.  335.  — 

Erik,    Lensherre    paa    Bergen- 

hus,  IIL  130. 
Wallace,  Georg,  Kjøbmanii,  I.  552. 
Wallombygden,  II.  255. 
Walter  af  Oxford,  I.  449. 
Wandal,    Hans,  Biskop,    IV.    14. 

—  Peter  Topp,  IV.  479. 
v.    Wangelew,     Oberstlieutenant, 

VI.  51. 
de     Wamau,     Nicolas     Christian, 

Oberstlieutenant,  V.  131. 
Warschau,  IV.  481. 
Wartburg,  VI.  298. 
Wassenaer,  Greve,  VI.  31.  —    af 

Obdam,  Jacob,  Admiral,  V.  31. 
Waterford,  III.  31. 
Wattetot  i  Normandie,  VI.  248. 
Wearmouth,    IL    262.    263.    267. 

283. 
Weber,  Musiker,  L  281.  —  Fined- 

rich     Christian,     hannoveransk 

Gesandt   i    Rusland,  IV.    410. 

414.  421.  423.  426.  429.  467. 
W  edel,    Grevinde,    II.    146.     — 

Erhard,  General,  IL  206. 
Wedel- Jarlsberg,  Familie,  V.  146. 

149.  155.  160. 
Wedel-Jarlsberg,  Emil,  Baron,  V. 

!  48.  —  Frederik  Anton,  Greve, 

VI.    2.  46.  47.    —    Fred.    Chr. 

Otto,  Greve,  IL  115. 
Wedel- Wedelsborg,         Hannibal, 

Greve,  IL  143. 
Wedell,  Gustav  Wilhelm,    Greve» 

General,  Vf-^408. 
Wegener,  C.  F.,  Geheimearchivar, 

IV.  339.   —  Thomas  Cortssøn, 

Biskop  i  Stavanger,  III.  162. 180. 


REGISTER. 


543 


Weggersløf,  Provstinde,    II.  127. 
Wegner,  Provstinde,  IL  135.    — 

Thomas,  Konsistorialraad,  Stifts- 

provst,  IL  114.  121.  130. 
Weibye,    Paul,  Zahlkasserer,  VI. 

44.  45. 
Weichard,  IL  157. 
Weide,  russisk  General,  IV.  410. 
Weidemann,  Lars,  III.  84. 
Weiser,     Hans,    Borgermester    i 

Bergen,  V.  183. 
Wellingk,    Mauritz.    Greneralgou- 

vemør,  IV.  458. 
Wellraann,  Dandsemester,  VI.  44. 
Weltzin,   Slægt,  V.  158. 
van  ther  Wenndtz,   Willum,    IV. 

202. 
Werenskiold,  Slægt,  V.   153. 
Wergeland,  Harald  Titus  Alexis, 

III.  45.    —    Henrik    Amoldus, 

III.  45.  48.  —  Nicolai,  Provst, 

III.  44—48. 

Werlauff,  E.  Chr.,  Konferentsraad, 

IV.  336.  339. 

Werling,  Overkommissær,  II.  258. 

v.  Werner,  Ditlev,  Lieutenant, 
L  24. 

Wernicke,  Chr.,  dansk  Gresandt  i 
Paris,  VL  13.  14. 

Weser,  L  401.  V.  85. 

Wesling,  Hans  Mortenssøn,  Lag- 
mand  i  Throndhjem,  IV.  206. 

Wessel,  Abraham,  Kjøbmand,  V. 
131.  —  Henrik,  russisk  Kom- 
mandør, IV.  438.  455.  —  K., 
Kapteinlieutenant,  II.  227.  — 
Margrete  Johansdatter,  V.  131. 
—  0.  C,  Greneral-Auditør,  Ju- 
stitsraad,  I.  74.  240.  280. 

Wesseltoft,  Jacob  Jørgensen,  Prest 
til  Inderøen,  IV.  400—406. 


Wessex,  IL  261.  262.  265.  267. 277. 

v.  Westen,  Thomas,  Lektor,  IL 
311.  IV.  9.  10.  341.  454. 

Westmoreland,  V.  52.  57.  60.  64. 
65.  72—74. 

Westphalen,  dansk  Gesandt  i  St. 
Petersburg,  IV.  413.  414.  424. 
425.  442.  446.  448.  449.  459. 
460.  464. 

Wetzel,  Johan  Valentin,  Klokker 
i  Christianssand,  III.  79. 

Wexel  Hansen  (Wexelsen),  Sog- 
neprest til  Nannestad,  IV.  335. 
341. 

White,  Sebastian,  Prest  i  Thrond- 
hjem, IL  310. 

Wibe,  Slægt  (cfr.  Vibe),  V.  153. 

Wibe,  Johan,  Grenerallieutenant, 
se  Vibe. 

Wibil,  alamannisk  Høvding,  I. 
481. 

Wiborg,  Christen,  Kjøbmand,  III. 
80.  —  Frederik,  pers.  Kapellan 
i  Christianssand,  III.  78.  — 
Frederik,  Student,  III.  80.  — 
Ole  Christensen,  Klokker  i  Stav- 
anger, III.  78.  —  Ole  Jensen, 
Kjøbmand,  III.  78.  —  Peder, 
Student,  III.  79.  —  Thomas, 
Missionéer,  III.  82. 

Wibrecht,  Widukinds  Søn,  IL  282. 

Wichne,  Arne  Eriksen,  Boghand- 
ler,  III.  135—141. 

Widukind,  I.  375.  II.  282. 

Wied,  Greve  af,  VL  54. 

Wiel,  Iver,  Foged,  V.  184. 

Wiele,  Claus,  IL  119. 

Wien,  VL  312. 

Wienske  Forbund,  TV,  466. 

Wiffert,  Corfitz,  IV.  202. 

Wiflisburg  (Avenches),  I.  480.  481. 


544 


REGISTER. 


Wigaard,  Jacob,  Student,  111.81. 

Wilhelm,  Hertug  af  Normandie, 
VI.  240. 

"Wille,  Haus  Jacob,  Stiftsprovst, 
III.  145—148. 

Willemoes,  Peter,  IV.  483.  V. 
409. 

Willemsen,  Henrik,  Præsident  i 
Bergen,  V.  178.  —  Wilh.  Predr., 
Præsident  i  Christiania,  I.  174. 
m.  274. 

William  I  Erobreren,  Konge  af 
England,  VI.  2r)l.  —  II  Rufus, 
Konge  af  England,  III.  4.  8 
—11.  —  III,  Konge  af  Eng- 
land, IV.  434.  VI.  7. 

WilUbrord,  II.  284. 

Willoch,  Daniel  Isaachsen,  Kon- 
sul, III.  81.  —  Isaach,  Byskri- 
ver,  III.  85.  —  Johan  Isaach- 
sen, Kapellan  i  Øiestad,  III.  81. 

Wilschyt,  Sidsel  Frost,  II.  119. 

Wilse,  J.  N.,  Sogneprest  til  Spy- 
deberg, IV.  399. 

AVilster,  Christian,  russisk  Ingeni- 
ørkaptein,  IV.  459.  —  Daniel 
Jacob,  russisk  Viceadmiral,  IV. 
438.  439.  441—443.  458.  464. 
465.  —  Dominicus,  russisk  Ar- 
tillerioberst,  IV.  458.  459.  — 
Johan,  russisk  Kaptein,  IV. 
458.  —  „Kaptein",    I.    19—21. 

—  Karl,    Generalmajor,  I.  19. 

—  Lieutenant,  IL  157.  —  Peter 
Jacob,  Generalmajor,    IV.  458. 

Wilzerne,  I.  375—377. 
Wimborne  i  England,  II.  167. 
Winchester  Slot,  V.  86.  93. 
Winckelman,  hanseatisk  Sekretær  i 

Bergen,  III.  131.  132. 
Wind,  Familie,  V.   146. 


Wind,  Nils,  Lensherre  paa  Ber- 
genhus,  II.  389.  —  Ove,  Ge- 
nerahnajor,  IL  200.  203—206. 
208. 

Windelcken,  Johan,  V.  350. 

Windfeldt,  Nils,  Sogneprest  til 
Hviteseid,  IIL  160. 

Winding,  Joh.,  Konrektor  i  Ber- 
gen, L  552. 

Windsor  Slot,  V.  86.  93. 

Windt,  Anne  Michelsdatter,  IL 
128.  —  Maren  Jensdatter,  II, 
128. 

Winsnes,  Anne  Aleth,  IL  145. 

Wisborg,  Eilerik  Jenssøn,  Major, 
VL  88. 

Wismar,  II.  195.  V.  345.  382. 

Wissant  i  Frankrige,  IL  169. 

With,  Kaptein,  II.  145.  —  Seba- 
stian, IL  98. 

Wittenberg,  V.  165.  230.  VL  312. 

Wittrup,  Nils,  II.  122. 

Wlacher,  IV.  355.  358. 

Wleugel,  Familie,  V.  153. 

Wolf,  Anna  Jacobsdatter,  V.  267. 

—  Jacob,  Rektor  i  Oslo  (Lek- 
tor i  Odense),  V.  267.  VL  320. 
328. 

Workum,  V.  315.  323. 

Worm,  Jens,  Rektor,  IV.  324.  340. 

—  Ole,  Professor,  IV.  200.  219. 
V.  166.  174.  176.  271.  —  Oluf, 
Rektor,  IV.  324.  325.340.341. 

—  Willum,  Konferentsraad,  V. 
186. 

Worms,  V.  214. 
Woronesch,  IV.  416. 
Wortmann,    Georg,    III.  247.    — 

Johannes,  III.  247. 
Woss,    Ole  Sjurssøn,  Sogneprest 

til  Surendalen,  V.  180. 


REGISTER. 


545 


Wrangel,  Inger,  V.  183.  —  Nils, 
Oberst,  II.  198, 

Wright,  Lars,  Kjøbmand,  III.  177. 

AVrigt,  svensk  Major,  IL  198.* 

Wulner,  Byfoged,  IL  128. 

Wytfiiet,  Com.,  V.  398.  399. 

Wæm,  Anne  Marie,  II.  146.  153. 
—  J.,  IV.  449.  —  Matthias 
Pederssøn,  IL  114.  —  Morten, 
Generalauditør,  II.  146.  154. 

Wøldike,  J.,  Professor,  IV.  330. 

Ydingsherad,  VI.  357. 

Yle,  III.  13. 

Ylmheims  Kirke,  II.  50.  57. 

Ynglingatal,  L  371.  384.  385. 

Ynglingeætten,  I.  371.  390. 

Yonge,  Kicbard,  Biskop    af  Ban- 

gor,  II.  346.  348.  350.  354. 
York  (Jorvik),    I.    412.  413.  429. 

436.  449.  462.  471.  472. 
Yorkshire,  V.  73. 
Ytterøen,  IL  221.  222. 
Yvetot,    Stedsnavn   i  Normandie, 

V.  79. 
YxkuU,  Otto   Reinhold,    Greneral- 

major,  IL  197.  199.  255. 

Zaandam     (Sardam)    i    Holland, 

VL  261. 
Zacharias    Sørenssen,  Sogneprest 

til  Faaberg,  V.  49. 
Zachariassen,  Simon,    Kjøbmand, 

IIL  17(>. 
Zahr,  Musiker,  I.  64. 
Zeeland,  V.  99.  VL  8. 
Zeni,    Brødrene,     V.    398.     399. 

VL  99.  • 

Zeni-Kartet,  V.  396.  397.  405. 
v.  Zepelin,    Franz   Chr.,  General- 

lieutenant,  I.  73.  92. 


Zernichow,  Slægt,  V.  158. 
Zeus,  L  311.  312.  322.  336. 
Zeuthen,  Henrik,  russisk  Kaptein, 

IV.  4()6.  467.  —  Nicolai  Peter, 
i  russisk  Tjeneste,  IV.  467. 

Zichenus,    Konge,    af    Frisland, 

V.  398. 

Ziegler,  Jacob,  V.  259.  396.  405. 

408.  VL  195.  331—336. 
Zimmermann,   Jonas,   Skibsprest, 

II.  84. 
Zinklar,  Mogens,  V.  349. 
Zitwitz,  Tønnes,  IL  387. 
Zoe,    byzantisk    Keiserinde,    IV. 

371.  383. 
Zwaardemaker,  Jan,  Vicekonsul  i 

Zaandam,  VI.  261. 
Zwolle,  V.  118.  302. 
van  Zyl,  Johannes,  VI.  261. 
Zpge,  B.  F.,  Generalmajor,  II.  199. 

Ægypten,  VL  272. 

Ænes  i  Søndhordland,   II.  46.  76. 

Ænesætten,  II.  93—96. 

Ærebo,    Rasmus,    Notar,     publ., 

IV.  431.  437.  455.  456. 
Ærvik  paa  Statlandet,  IV.  34(). 
Ærø,  VI.  400. 
„Æ8a    (Gæsa)«  paa  Strømø,   IV. 

256—258. 
Æthelstan,  angelsachsisk    Konge, 

II.  178.  VI.  287. 

Ødefjeld  i  Thelemarken,  UL  169. 
Ødemark  i  Smaalenene,  III.  297. 
Øe  Sogn  i  Valders,  VI.  357. 
Øfsthus,  Gaard  paa  Voss,  V.  212. 
Øieren,  IV.  387. 
Øifjeld,  II.  254: 
Øisandsøen,  II.  254. 
Oland,  IIL  240.  VL  399. 
36 


546 


REGISTER. 


Ølve  Sogn  i    Søndhordland,  VI. 

372. 
Ølve  Bamekarl,    II.  323.  324.  — 

paa  Egg,   IV.    140.    —   hnufa, 

III.  35—38. 
Ølvundeidet  paa  Nordmøre,   III. 

11 T). 
Ønundarfjord  paa  Island,  VI.  203. 
Onyndadals  sokn,  VI.  342. 
Ørbech,  Jørgen,  Klokker,  III.  83. 
Ørbek,  Jørgen,  Degn,  III.  70. 
Ørbæk,   norsk  Stedsnavn,    V.  80. 
Orebro,  I.  17. 

Øresund,  I.  241.  IV.  472.  V.  334. 
Øresundstolden,  \L  20. 
Ørething,    H.    345.    V.    181).  VI. 

229.  234. 
Ørlyg  Rappssøn,  VI.  280. 
„ Ørnen",  Brig,  V.  409. 
Ørnulf,  I.  37. 
Ørsted,  Hans    Chr.,  Professor,  I. 

500.  510.  515.  519. 
Øskjæggerne,  V.  215—217. 


Østby  Gaard  i  Tydalen,   II.  253. 

254. 
Østenaa,  Graard  i  Kviteseid,    III. 

158.  159. 
Østensjø  i  Aker,  II.  123. 
Østerbye  Anders,  Kjøbmand,  III. 

79. 
Østerdalen,     II.    157.    237.     239. 

248.    249.    IV.    294.    VI.    348. 

357.  400. 
Ostergotland,  VI.  399. 
Østerrige,  IV.  443.  400.  408. 
Øster-Risør,  III.  74.  V.  327.  VI. 

45. 
Østersøen,  III.  240.  IV.  435.  436. 

439.  471.  472.  V.  77.  94. 
Østgoteme,  V.  230. 
Østraat,  se  Austraat. 
Øverby,    Gaard    i   Tyldalen,    II. 

238.  240. 
Øxnefjord  (Tvedestrand),  V.  113. 
Øye,  Gaard  i  Ryfylke,  II.  75. 
Øystusyn  i  Vikør,  IL  82. 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING. 


Foreningens  Yedtægter 

(efter  Beslutningf  i  Generalforsamling  den  22de  December  1809). 

§  1.  Den  norske  historiske  Forenings  Formaal  er 
gjennem  Udgivelse  og  Understøttelse  af  Skrifter  at  fremme 
historisk  Studium  og  Kundskab  nærmest  med  Hensyn  til 
Fædrelandet  og  dets  Literatur. 

§  2.  Foreningen  udgiver  et  Tidsskrift  for  historisk 
Videnskabelighed,  hvori  optages  ikke  blot  egentlige  histo- 
riske Fremstillinger,  men  ogsaa  Arbeider  henhørende  til 
den  nordiske  Sprog-  og  Oldtidsvidenskab  samt  ethnogra- 
phiske,  topographiske  eller  statistiske  Skildringer  af  Landet 
og  Folket.  Ved  Siden  heraf  kan  særskilt  udgives  større 
historiske  Arbeider.  Forsaavidt  Foreningens  Midler  til- 
lade det,  virker  den  ogsaa  ved  Udgivelse  af  ældre  Skrifter, 
der  have  literær  og  historisk  Interesse. 

§  3.  Ordentligt  Medlem  af  Foreningen  er  Enhver, 
som  anmelder  sig  for  Bestyrelsen  og  erlægger  til  For- 
eningens Kasse  et  Bidrag  af  1  Spdlr.  aarlig  eller  15Spdlr. 
een  Gang  for  alle.  Bestyrelsen  kan  indbyde  overordent- 
lige eller  Æresmedlemmer,  som  ikke  erlægge  Kontingent. 
Medlemmeme  erholde  alle  af  Foreningen  udgivne  Skrifter. 

§  4.  Foreningens  Anliggender  varetages  af  en  Be- 
styrelse af  5  Medlemmer,  som  i  Tilfælde  af  Vakance  sup- 
plere sig  selv  indtil  næste  Generalforsamling.  Aarlig 
udtræde  vexelvis  de  to  eller  tre  ældste  Bestyrelsesmed- 
lemmer;  forsaavidt  flere  Medlemmer  have  fungeret  i  lige 

;i6* 


II 

lang  Tid,  afgjør  Lodtrækning,  hvem  der  skal  udtræde» 
Bestyrelsen  samles  paa  Formandens  Indbydelse  saa  ofte^ 
som  et  af  dens  Medlemmer  forlanger  det. 

§  5.  En  af  Bestyrelsen  antaget  Kasserer  aflægger 
aarligt  Regnskab,  som,  efter  at  være  revideret  af  dertil 
valgte  Revisorer,  fremlægges  for  den  næste  ordentlige 
Generalforsamling. 

§  6.  I  Begyndelsen  af  Aaret  holdes  i  Christiania 
efter  offentlig  Indbydelse  fra  Bestyrelsen  en  Generalfor- 
samling. I  denne  vælges  Medlemmer  af  Bestyrelsen  og 
to  Revisorer,  afgives  Beretning  om  Foreningens  Virksom- 
hed  og  Fremgang,  fremlægges  det  foregaaende  Aars  Regn- 
skab  og  forhandles  forøvrigt  alle  de  Gjenstande,  Foreningen 
vedkommende,  som  af  Bestyrelsen  eller  noget  andet  af 
Foreningens  Medlemmer  maatte  bringes  under  Diskussion. 
Bestyrelsen  kan  ogsaa  sammenkalde  overordentlige  Gene- 
ralforsamlinger, naar  den  finder  Saadant  hensigtsmæssigt» 

§  7.  Forandringer  i  disse  Vedtægter  kunne  alene 
ske  i  Foreningens  ordentlige  Generalforsamling.  Forslag 
til  saadanne  Forandringer  maa  fremsættes  saa  betimelig,, 
at  de  af  Bestyrelsen  kunne  kundgjøres  1  Maaned  forinden 
Mødet.  For  at  give  Beslutninger,  som  forandre  Vedtæg- 
terne,  Gyldighed  maa  mindst  20  Medlemmer  være  tilstede. 

§  8.  Foreningen  træder  i  Virksomhed  fra  Iste 
Januar  1870. 


Den  norøke  historiske  Forening  1883—1885. 


Generalforsamling  den  28de  Mai  1885. 

Formanden,  Professor  Rygh,  oplæste  følgende  Aars- 
beretning : 

For  Aaret  1883  har  Foreningen  udgivet: 

Historisk  Tidsskrift,  2den  Rækkes  4de  Bind,  3die 
•og  4de  Hefte,  hvormed  dette  Bind  er  afsluttet. 

Bidrag  til  Norges  Historie  i  1814  af  Dr.  Yngvar 
Nielsen,  2det  Binds  Iste  Hefte. 

Aarets  Levering  udgjør  tilsammen  27^/8  Ark. 

Antallet  af  Foreningens  Medlemmer  var  969  mod 
1033  i  1882.  71  svenske  og  110  danske  Medlemmer  be- 
talte ifølge  de  med  den  svenske  og  den  danske  historiske 
Forening  bestaaende  gjensidige  Overenskomster  kun  halv 
Kontingent.  Af  den  ved  disse  Overenskomster  aabnede 
Adgang  til  paa  lignende  Vilkaar  at  indtræde  i  de  to  andre 
Foreninger  havde  77  af  Foreningens  Medlemmer  benyttet 
sig  for  den  svenske  Forenings  Vedkommende  og  123  for 
den  danske  Forenings. 

Aarets  Indtægter  vare: 
Indbetalte  Medlemskontingenter  for  1883      .  Kr.  2826.00 
Indbetalte  Restancer  for  tidligere  Aar     .     .     „       116.00 
Salg  af  ældre  Skrifter „  3.33 

Tilsammen  Kr.  2945.33 
Udgifterne  vare: 

Honorarer Kr.     931.00 

Papir,  Trykning  og  Indheftning „     1732.91 

Porto  og  Fragt „         95.81 

Tilsammen  Kr.  2759.72 


IV 

Transport  Kr.  2759. 7^ 

Kommissionsgebyr  til  Boghandlere .     .     .     .     „  152.20 

Budtjeneste,  Inkassation,  Avertissementer  etc.     „  76.;^-2 

Expedition,  Kasse-  og  Regnskabshold .     .     .     „  368.17 

Tilsammen  Kr.  3356.41 
XJdgifteriie  have  saaledes  oversteget  Indtægterne  med  Kr. 
411.08,  hvorved  Kassebeholdningen  er  gaaet  ned  fra  Kr. 
658.90  til  Kr.  247.82. 

Restancerne,  deri  indbefattede  de  fra  Foreningens^ 
tidligere  Aar,  der  ved  Udgangen  af  1882  udgjorde  Kr. 
2423.57,  steg  til  2995.57. 

De  Foreningen  tilhørende  Legater,  det  Yogtske  og 
det  Holstske,  blev,  som  oplyst  i  forrige  Aarsberetning,  i 
1882  udlaante  mod  Pant  i  fast  Eiendom  med  samlet 
Kapitalbeløb  af  Kr.  3500,  hvoraf  Kr.  2040.87  vedkomme 
det  Vogtske .  Legat  og  Kr.  1459.13  det  Holstske.  De 
indbetalte  Renter,  der  ere  indsatte  i  Christiania  Sparebank- 
udgjorde  ved  Udgangen  af  1883  tilsammen  Kr.  180.49. 
Dette  Rentefond  skal  efter  Bestyrelsens  Bestemmelse  i 
sin  Tid  anvendes  til  Bestridelse  af  Udgifterne  ved  et  Re- 
gister til  2den  Række  af  Tidsskriftet,  hvilken  Række  agtes 
afsluttet  med  6te  Bind.  Herved  vil  for .  første  Gang 
noget  af  disse  Renter  komme  til  Brug  i  Foreningens  Øie- 
med;  hidtil  have  Renterne  siden  Legaternes  Oprettelse 
udelukkende  været  anvendte  til  Forøgelse  af  Legatkapita- 
lerne. 

Regnskaberne  ere  gjennemgaaede  af  de  valgte  Revi- 
sorer, som  have  indstillet  dem  til  Godkjendelse  uden  Be- 
mærkning. 

Af  Bestyrelsens  Medlemmer  udtræde  denne  Gang 
undertegnede  Rygh  og  Daae. 

Christiania  21de  Mai  1885. 

0.  Rygh.     L.  Daae.     Gustav  Storm. 
H.  J.  Huitfeldt-Kaas. 


Regnskabet  for  1883  med  Bilag  fremlagdes,  og 
Generalforsamlingen  meddelte  Kassereren  Decharge  for 
samme. 

De  udtrædende  Bestyrelsesroedlemmer  og  de  funge- 
rende Revisorer,  Bureauchef  A.  Collett  og  Underbiblio- 
thekar  Kjær,  gjenvalgtes. 

Ingen  Forhandling  fandt  forøvrigt  Sted. 


Generalforsamling  den  2den  Oktober  1886- 

Formanden,  Professor  Rygh,  oplæste  følgende  Aars- 
beretning : 

For  Aaret  1884  har  Foreningen  udgivet: 

Historisk  Tidsskrift,  2den  Rækkes  5te  Bind,  Iste 
Hefte. 

Bidrag  til  Norges  Historie  i  1814  af  Dr.  Yngvar 
Nielsen,  2det  Binds  2det  og  3die  Hefte. 

Aarsleveringen  udgjør  tilsammen  25  Ark. 

Antallet  af  Foreningens  Medlemmer  var  940  mod 
969  i  1883.  70  svenske  og  113  danske  Medlemmer  be- 
talte ifølge  de  nffed  den  svenske  og  den  danske  historiske 
Forening  bestaaende  gjensidige  Overenskomster  kun  halv 
Kontingent.  Af  den  ved  disse  Overenskomster  aabnede 
Adgang  til  paa  lignende  Vilkaar  at  indtræde  i  de  to  andre 
Foreninger  havde  78  af  Foreningens  Medlemmer  benyttet 
sig  for  den  svenske  Forenings  Vedkommende  og  ligesaa 
mange  for  den  danske  Forenings. 

Aarets  Indtægter  vare: 
Indbetalte  Medlemskontingenter  i  1884    .     .  Kr.  2958.00 
Indbetalte  Restancer  for  tidligere  Aar     .     .     „       620.00 
Salg  af  ældre  Skrifter „       234.00 

Tilsammen  Kr.  3812.00 


VI 

Udgifterne  vare: 

Honorarer Kr.  820.20 

Papir,  Trykning  og  Indheftning ,.  1475.94 

Porto  og  Fragt .     .  „  100.29 

Konimissionsgebyr  til  Boghandlere  .     .     .     .  „  147.00 

Budtjeneste,  Inkassation  m.  m ,,  113.7:^ 

Expedition,  Kasse-  og  Regnskabshold  .     .     .  ,.  476.50 

Tilsammen  Kr.  3133.06 
Indtægterne  have  saaledes  oversteget  Udgifterne  med  Kr. 
678.34,  hvorved  Kassebeholdningen,  der  efter  forrige  Regn- 
skab  var  reduceret  til  Kr.  247.82,  igjen  er  gaaet  op  til 
Kr.  926.16. 

Restancerne,  derunder  indbefattet  de  fra  Foreningens 
tidligere  Aar,  udgjorde  Kr.  2807.57  mod  Kr.  2995.57  ved 
Afslutningen  af  forrige  Regnskab;  de  ere  saaledes  for- 
mindskede  med  Kr.  188.00.  Af  de  to  Foreningen  til- 
hørende Legater,  det  Vogtske  og  det  Holstske,  udgjorde 
efter  det  af  Kassereren  aflagte  Regnskab  det  Vogtske 
ved  Udgangen  af  J884  Kr.  2253.28  og  det  Holstske  Kr. 
1564.83.  Af  det  samlede  Beløh  er  Kr.  3500  udlaante 
mod  Pant  i  fast  Eiendom,  medens  Resten,  Kr.  318.1 1, 
udgjør  indvundne  Renter,  der  ere  indsatte  i  Christiania 
Sparebank. 

Regnskaberne  ere  gjennemgaaede  af  de  valgte  Revi- 
sorer, der  have  indstillet  dem  til  Godkjendelse  uden  Be- 
mærkning. 

Af  Bestyrelsens  Medlemmer  udtræde  denne  Gang 
Professorerne  Bugge  og  Storm  samt  Arkivfuldmægtig 
Huitfeldt-Kaas. 

Christiania  30te  September  1886. 

O.  Rygh.      L.  Daae.      Sophus  Bugge. 
Gustav  Storm. 


vn 

I  Henhold  til.  Revisorernes  Indstilling  gaves  Kas- 
sereren Decharge  for  Regnskabet. 

De  udtrædende  Bestyrelsesmedlemmer  og  de  funge- 
rende Revisorer  gjenvalgtes. 

Ingen  Forhandling  fandt  forøvrigt  Sted. 


Generalforsamling  den  3die  Januar  1888. 

Formanden,  Professor  Rygh,  oplæste  følgende  Aars- 
beretning : 

For  Aaret  1885  har  Foreningen  udgivet: 

Historisk  Tidsskrift,  2den  Række  5te  Bind,  2det 
Hefte. 

Bidrag  til  Norges  Historie  i  1814  af  Dr.  Yngvar 
Nielsen,  2det  Binds  4de  Hefte,  hvormed  dette  Værk  er 
afsluttet. 

Stormagternes  Forhold  til  Norge  og  Sverige  1815 — 
1819.     Aktms^ssig  fremstillet  ved  Dr.  Yngvar  Nielsen. 

Aarsleveringen  udgjør  tilsammen  24^/4  Ark. 

Antallet  af  Foreningens  Medlemmer  var  884  mod 
940  i  1884.  70  Renske  og  116  danske  Medlemmer  be- 
talte ifølge  de  med  den  svenske  og  den  danske  historiske 
Forening  bestaaende  gjensidige  Overenskomster  kun  halv 
Kontingent.  Af  den  ved  disse  Overenskomster  aabnecje 
Adgang  til  paa  lignende  Vilkaar  at  indtræde  i  de  to  andre 
Foreninger  havde  77  af  den  norske  Forenings  Medlemmer 
benyttet  sig  for  den  svenske  Forenings  Vedkommende  og 
117  for  den  danske  Forenings. 

Aarets  Indtægter  vare: 
Indbetalte  Medlemskontingenter  for  1885      .  Kr.  2264.00 
Indbetalte  Restancer  for  tidligere  Aar     .     .     „       232.00 

Tilsammen  Kr.  2496.00 


VIII 

Udgifterne  vare: 

Honorarer Kr.  740.75 

Trykning  og  Indheftning 1465.91 

Porto  og  Fragt „  98.68 

Konimissionsgebyr  til  Boghandlere  .     .     .     .     „  139.60 

Inkassation,  Budtjeneste  m.  m „  103.89 

Expedition,  Kasse-  og  Regnskabshold  .     .     .     „  312.00 

Tilsararaen  Kr.  2860.83 
Udgifterne  have  følgelig  -oversteget  Indtægterne  med  Kr. 
364.88,  hvorved  Kassebeholdningen,  der  i  forrige  Regn- 
skabsaar  var  betydelig  forøget,  til  Kr.  926.10,  igjen  er 
gaaet  ned  til  Kr.  561.:«. 

Restancerne  for  dette  og  de  foregaaende  Aar  ud- 
gjorde  Kr.  3475.57  mod  Kr.  2807.57,  som  de  var  ved 
Udgangen  af  1884,  efter  at  være  gaaede  noget  ned  i  Løbet 
af  dette  Aar.  Denne  betydelige  Stigning  i  Restancerne,  med 
Kr.  651.00,  maa  dog  antages  for  den  allervæsentligste 
Del  at  skrive  sig  fra,  at  Selskabets  Skrifter  for  1885  ud- 
kom  usædvanlig  sent,  hvoraf  Følgen  blev,  at  Kontingenten 
for  udenbyes  og  udenlandske  Medlemmer  for  en  stor  Del 
endnu  ikke  var  indkommet  ved  Regnskabets  Aflæggelse. 
Forholdet  vil  derfor  formentlig  ikke  medføre  nogen  større 
varig  Forøgelse  af  Restancebeløbet. 

Af  de  to  Foreningen  tilhørende  Legater,  det  Vogtske 
og  det  Holstske,  udgjorde  efter  de  af  Kassereren  aflagte 
Regnskaber  det  Vogtske  ved  Udgangen  af  1885  Kr.  2367.57 
og  det  Holstske  Kr.  1693.()8.  Af  det  samlede  Beløb  er 
Kr.  3500  udlaante  mod  Pant  i  fast  Eiendom,  medens 
Resten,  Kr.  561.25,  der  udgjør  indvundne  Renter,  inde- 
staar  i  Christiania  Sparebank. 

Regnskaberne  ere  gjennemgaaede  af  de  valgte  Revi- 
sorer, som  have  indstillet  dem  til  Godkjendelse  uden  Ud- 
sættelse.  Revisionen  finder  at  burde  udtale,  at  det  vilde 
være  ønskeligt  ved  Kassereren  at  faa  udarbeidet  en  samlet 


IX 

Opgave  over  Restancerne  for  Aarene  fra  og  med  1870» 
Ligeledes  skulde  Revisionen  anse  det  hensigtsmæssigt,  at 
der  heretter  aflægges  Regnskab  for  -Kalenderaaret  istedet- 
for,  som  hidtil  efter  Driftsaaret.  Den  sidste  Henstilling 
fra  Revisionen  var  allerede  paa  Forhaand  imødekommet, 
idet  Bestyrelsen  i  Febr.  1887  havde  meddelt  Kassereren, 
at  Regnskaberne  herefter  blive  at  aflægge  for  Kalender- 
aaret. 

Med  Hensyn  til  den  første. Bemærkning  vil  det  for- 
nødne snarest  muligt  blive  foranstaltet. 

Som  Følge  af  den  omtalte  Forandring  med  Hensyn 
til  Regnskabsaflæggelsen  vil  efter  Aarsskiftet  Regnskab 
blive  afgivet  for  Kalenderaarene  1886  og  1887  og  forelagt 
for  en  Generalforsamling  i  Løbet  af  1888. 

Af  Bestyrelsens  Medlemmer  udtræde  denne  Gang 
undertegnede  Rygh  og  Daae. 

Christiania  23de  December  1887. 

O.  Rygh.      L.  Daae.      Sophus  Bugge. 
Gustav  Storm. 

I  Henhold  til  Revisionens  Indstilling  gav  General- 
forsamlingen Kassereren  Decharge  for  Regnskabet. 

De  fratrædende  Bestyrelsesmedlemmer  og  de  funge- 
rende Revisorer  gjenvalgtes. 

Ingen  Forhandling  fandt  forøvrigt  Sted. 


Medlemmer  1887. 


Hs.  Mig.  Kong  Osoar  II. 


Æresmedlem:   Professor,   Dr.  Konrad   Maurer 


Aagaard,  N.  P.,  Sagfører.  Ham- j  *Akademi8ka     Foreningen. 

merfest.  Lund. 

*Akerliielm,  L.,  Friherre,  Kan-  :  *Alin  ,  Oscar,  Professor.    Upsala. 


celliraad.     Stockholm. 

*Aalborg8    Siftsbibliothek. 

Aalholm,  J.,  Skibsfører.  Aren- 
dal. 

*Aall,  I).  M.,  Inspektør.  Kristi- 
ania. 


Amble,  0.,  Foged.  Sannessjøen. 
Amtsskolen  i  Yaale. 
*Andersen,      A.,     Sogneprest. 

Tømmerup  ved  Kallundborg. 
Andersen,   C.    W.,    Stiftsover- 

rets-Assessor.     Kristiania. 


Aall,  J.C.,  Amtmand.  Kristiania.:    Andersen,    J.    R..   Sorenskri- 


Aall,  N.,  Godseier.     Ulefos. 


ver.     Kongsvinger. 


Aall,  Th.,  Stiftsoverrets- Assessor.  1    Andersen,     L.,    Kjøbmand. 


Kristiania. 
Aarflot,  J.,  Boghandler.    Aale- 
sund. 


Moss. 
*Andersen,    S.   Chr.,    General- 
konsul.    Kristiania. 


*Aarhus       Kathedralskoles  i  Andvord,  R.,  Stadshauptmaud. 

Bibliothek.  Kristiania. 

Aars,    J.,    Skolebestyrer.     Kri- j  Angel,    Kn.,  Overretssagfører. 
stiania.                                         i  Bergen. 


*Aas,     A.     K.,     Skoleinspektør. 
Fredriksstad. 

Aas,  Johs.,  Apotheker.     Bodø. 

*Aas,    P.  N.,    kgl.    Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Aasen,!.,  Stipendiat.  Kristiania. 

*  A  d  e  1  e  r ,    Baron,    Allingegaard 
ved  Silkeborg. 

Aga,    J.,    Gaardbruger.     Ullens- 
vang. 
Akademiska     Bokhandeln. 
Upsala. 


Anker,  Chr.,  Grosserer.    Fred- 
rikshald. 

A  n  k  e  r,  H.,  Postmester.  H  amar. 
*Ann  er  stedt,  C,  Docent.    Up- 
sala. 

Arbo,  0.,  Brigadelæge.    Kristi- 
anssand. 

Arctander,  S.,  Statsraad.  Kri- 
stiania. 

Arendals      Haandverker- 
s  am  fund. 

Arendals  Skoles  Bibliothek. 


De  med  ♦  betepnede  ere  tillige  Medlemmer  af  enten  den  Danske  eller  den  S  renske 
historiske  Forening  eller  af  begge  og  erlægge  som  saadanne  kun  halv  Kontingent. 


XI 


Arenfeldt,  C.  D.  A.,  Stamhus- 
besidder.  Gimle  ved  Kristi- 
anssand. 

A  r  e  ]  1 1  z ,  H. ,  Protokolsekretær. 
Kristiania. 

A  r  entz,N.P.,  Overlærer.  Thrond- 

hjem. 
*Arnesen,    Kr.  A.,  Sogneprest. 
V.  Thoten. 

Arnesen,  Rich.     Bergen. 
*Arnet,  R.  R.,  Provst.    Veø. 

Arntzen,  A.,  Bankdirektør.  Kri- 
stiania.    . 

Aschehoug,  N.  D.,  Sorenskri- 
ver.    Horten. 

Aschehoug,  T.  H.,  Dr.,  Pro- 
fessor.   Kristiania. 

Aschehoug,   W.  H.,    Toldkas- 

serer.     Kristiania. 
'Athenæum,  Læseselskab  i  Kjø- 

henhavn. 
*Athenæum,  Læseselskab  i  Kri- 
stiania. 

Aubert,  L.  M.  B.,  Dr.,  Profes- 
sor.    Kristiania. 
*Aumont,  A.,  Cand.  mag.     Kjø- 
benhavn. 


*Bachke,    A.    S.,   Greschworner. 

Ringve  ved  Throndhjem. 
*Bachke,    0.    A.,    Højesterets- 

Assessor.     Kristiania. 
Backer,A.,Distriktslæge.  Skien. 
Backer,  L.  Z.,  Grosserer.  Fred- 

riksstad. 
*Backer,    Z. ,  ^Overretssagføror. 

Laurvik. 
* B  a  g  g e,  A. ,  Adjunkt.   Nykoping. 
Balchen,   F.,  Bestyrer  af  Kri- 
stiania Døvstumme-Institut. 


*Bang,  A.  Chr.,  Dr.  theol..  Pro-, 

fessor.     Kristiania. 
*Bang,  F.  S.,  Etatsraad,  Bank- 
kasserer.    Kjøbenhavn. 
Bang,  H.  R.,  Raadmand.  Bergen» 
*Bang,  H.  V.  F.  T.,  Sogneprest. 

Fø  viing,  Danmark. 
*Bang,  Th.,  Stud.  phil.     Kristi- 
ania. 
*Barth,  Cand.  phil.  Kjøbenhavn. 
B  as  s  0  e,  Kr.,  Adjunkt.  Aalesund. 
B  e  c h,  A . ,  Overretssagfører.  Fred- 

riksstad. 
Beer,  J.  H.,  kgl.  Fuldmægtig. 

Kristiania. 
*Beer,  M.,  Sorenskriver.    Søndre 

Fron. 
Belsheim,  J.,  fhv.  Sogneprest. 

Kristiania. 
*Bendixen,   B.  E.,    Skolebesty- 
rer.    Bergen. 
Berg,  O.  M.,  Cand.  juris.    Kri- 
stiania. 
Berg,  P.,   Kaptein.     Kristiania. 
Berg,  S.,Bureauchef.  Kristiania. 
Berge,  O.  C,  Missionskasserer» 

Tromsø. 
*Bergens      Kathedralskoles 

.    Bibliothek. 
*Bergen8     Kommunebiblio- 

thek. 
*Bergens  Musæums  Biblio- 
thek. 
Bergh,  Johan,  Højesterets-Ad- 

vokat.     Throndhjem. 
Bergh,    Johs.,   Højesterets- Ad- 
vokat.    Kristiania. 
•Bergh,    Karl,   Overretssagfører. 

Bergen. 
*Berghman,  G.,  Dr.  med.  Stock- 
holm. 


XII 


*Bergholm,  Lektor.    St.  Michel. 
*B  ergs  trom,  P.  A.,   Landshøv- 
ding.    Orebro. 

Bergwitz,    C.    H.,    Kjøbmand. 
Kristiania. 

Berner,  M.H.,  kgl  Fuldmægtig. 
Kristiania. 
*Bibliothek,   det  Deichman- 
ske.    Kristiania. 

Bibliothek,    det   store    kgl. 

Kjøbenhavn. 
♦Bibliothek,  det  kgl.      Stock- 
holm. 

B  i  r  c  h,  H.  J.,  Politimester.  Moss. 

Birch-Reichenwald,  P.,  Ex- 

peditionschef.     Kristiania. 
♦Birkeland,     M.,     Rigsarkivar. 
Kristiania. 

Bjørnson.P., Bureauchef .  K ri- 
stiania. 

Bjørnstad,  A.  Th.,  Sogneprest. 
Nordre  Fron. 

B  j  0  r  n  v  a  1 1,  A.,  Cand.,  Premier- 
løjtnant.     Kristiania. 
♦Blackstad,     J..     Sorejiskriver. 
Eker. 

B 1  e  h r,  0.,  0 verretssagfører.  Lær- 
dal. 

Blich,  C.  J.,  Højesterets- Asses- 
sor.    Kristiania. 

Blichfeldt,      R.,      Apotheker. 
Mandal. 

Blix,  A.,  Byrets-Assessor.     Kri- 
stiania. 

Blix,   E.,   Dr.,    Statsraad.     Kri- 
stiania. 
♦Bloch,  V.,  Rektor.     Fredericia. 
♦Blom,  An^r.,  Adjunkt.    Kristia- 
nia. 

Blom,  Chr.,  Bankier.     Mandal. 

Blom,  Chr.  H., Cand.  mag.  Bergen. 


B 1  om,  P.  J .,  Sorenskriver.  Sande, 
Jarlsberg. 

Boeck,  C,  Læge.    Kristiania. 

Boeck,  H.,  Læge.     Kristiania. 
♦Boeck,    Th.,   kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Bonnevie,  N..  Amtmand.  Aren- 
dal. 

Borgen,  F.,   Højesterets- Advo- 
kat.    Kristiania. 

Borgen,  H.  P.,  Grosserer.  Kri- 
stiania- 
♦Bornemann,  J.  A.,  Professor. 

Kjøbenhavn. 
♦Brandt,    Fr.,     Dr.,     Professor. 
Kristiania. 

Bredal,    P.    E.,     Sorenskriver. 
Ringsaker. 
♦Brie ka,    C.   F.,    Arkivsekretær. 
Kjøbenhavn. 

Brinch,  Chr.,  Verftsejer.     Kri- 
stiania. 

Brinchmann,  L.,  Provst.     Kri- 
stianssund. 

B  r o  c  h,  B.,  Bankchef .  Drammen. 

Broch,   S.,    Stiftsoven^ets-Justi- 
tiarius.     Kristiania. 

♦Brock,     Alb.,     Skolebestyrer. 
Throndhjem. 

Bru  ene  ch,    C.    A.,    Grosserer. 
Kristiania. 

Bruhjell,  E.  0.,  Stiftskapellan. 
Tromsø. 

Brun,  J.  M.,  Stiftsprovst.    Kri- 
stianssand. 

Brun,  Joh.,  Apotheker.  Thrond- 
hjem. 
♦Bruun,  Chr.,  Dr.,    Justitsraad, 
Bibliothekar.     Kjøbenhavn. 

B  r  II  u  n,  Julius,  Stiftsprovst.  Kri- 
stiania. 


XIII 

Stadsphysikus. 


Bryn,       Th., 
Throndhjem. 

Brynjulf  son,  Gr.,  Docent.  Kjø- 
benhavn. 

Bugge,  F.  W.,  Professor.     Kri- 
stiania.  ' 

^ugg^»  ^-  ^'1  Høiesterets-Ad- 
vokat.     Kristiania. 

Bugge,  N.  M.,  Byfoged.    Ered- 
riksstad. 

Bugge,  S.,  Dr.,  Professor.    Kri- 
stiania. 

Bugge,  U.,  Læge.    Ringsaker. 

Bull,   A . ,   Q-eneralkrigskommis- 
sær.     Kristiania. 

Bull,  Chr.,  Distriktslæge.    Evje. 

Bull,  Chr.,  Expeditionssekretær. 
Kristiania. 

Bøckman,   S.    Gr.,   Sogneprest. 
Sparbo. 

B  0  d t k  e  r,  J. ,  Sorenskriver.   Fet- 
sund. 


*  C  a  m  m  e  r  m  e  y  e  r,  A.,  Boghandler. 
Kiistiania. 

Cappelen,  H.,  Ingeniør.   Gimsø 

Kloster  ved  Skien. 
•Caspari,  J.,   Cand.  mag.     Kri- 
stiania. 

Centralarkivet    for    Thrond- 
hjems     og    Tromsø    Stifter. 
Throndhjem. 
•Christensen,  C,  Kammerraad. 
Hørsholm. 

Christensen, D.,  Adjunkt.  Ha- 
mar. 

Christensen,  H.  O.,    Byfoged. 
Stavanger. 

Christensen,  Thv. ,  Toldinspek- 
tør.  Kammerherre.     Arendal. 


•Christensen,   W.,    Slud.  mag 

Kjøbenhavn. 
Christie,  E.,  Expeditionssekre- 
tær.    Kristiania. 
•Christie,  H.,  Cand.  mag.     Kri- 
stiania. 
C  hry  stie,  D.,  Cand.  juris.    Kri- 
stiania. 
•Cold,  D.  H.  0.,Dr.  med.  Distrikts- 
læge. Frederiksverk,Danmark. 
•Collett,  Alf,  Bureauehef.     Kri- 
stiania. 
•Collett,  J.,  Amtmand.     Kristi- 
ania. 
Collett,Th., Distriktslæge.  Eker. 
•Collin,  J.,Postexpeditør.  Molde. 
Conradi,  A.,  kgl.  Fuldmæglig. 

Kristiania. 
Coucheron,  P.,  Skoledirektør. 
Kristiania. 


Daae,   H.   W.,   Udskiftningsfor- 

mand.     Ørskog. 
Daae,     Jess,     Overretssagfører. 

Kristiania. 
•Daae,  L.,  Dr.,  Professor.     Kri- 
stiania. 
•Daae,  L.,  Statsraad.     Ørskog. 
•Dahl,  Kammerherreinde.    Moes- 

gaard  ved  Aarhus. 
Dahl,  J .,  Distriktslæge.     Dram- 
men. 
D  ahl,  W.S.,  Sorenskriver.  Vaage. 
•Dahlenborg,  C,  Bektor.    Aar- 
hus. 
•Dahl  er  up,  C.    Gr.,   Sogneprest. 

Øster-Ulslev,  Laaland. 
•Dahll,  L.'Chr,,  Oberst     Kristi- 

ania. 
D  a h  1 1 ,  T. ,  Bergmester.  Kragerø. 


XIV 


Dahm,*  E.,  Korpslæge.     Kristi 
aiissand. 

D  a  m  b  e  r  g,  Ivan,  Overlærer.  Hel- 
singfors. 

Danchertsen,  J.,  Distriktslæge.  ' 
Fredrikshald.  j 

Danielssen,  D.  C,    Dr.    med., 
Overlæge.     Bergen. 

Dannevig,  Th.,  Kaptein  i  Ma- 
rinen.    Kristiania. 

Dedichen,  H.,  Stud.  med.     Kri- 
stiania. 
*„DeUnge8  Samfund".  Dram- 
men. 
*Delgobe,  Ch.,   Ingeniør.     Kri- 
stiania. 
*Den  gode  Hensigt",  Selskab 
i  Bergen. 

Dessen,  H.,  Boghandler.    Tøns- 
berg. 

D  i  dr  i  k  s  o  n,  J.  F.,  Driftsassistent. 
Kristiania. 

Dietrichson,  L.,  Dr.,  Professor. 
Kristiania. 

Dir  eks,  Chr.,  Bogtrykker.  Moss. 

Diriks,  0.  F.,  Fyrdirektør.    Kri- 
stiania. 

Dons,       Karl,       Skolebestyrer. 
Throiidhjem. 

Dop,  Th.  A.,   fhv.   Sogneprest. 

Kristiania. 
*Drammen8  offentligeSkole. 

D  r  e  w  se  n,  V. ,  Fabrikej er.    Skot- 
fos  ved  Løveid. 

Dreyer,  C.,Kjøbmand.  Tromsø. 

*Drolsum,  AxelC,  Universitets- 

Bibliothekar.     Kristiania. 

Due,  F.^  Env.  extr.  &  Min.  plé- 
nip.     St.  Petersburg. 

Dunker,  G.,   Postmester.     Kri- 
stianssand. 


D  y  b  w  a  d,  J .,  Boghandler.     Kri- 
stiania. 

Egeberg,    Westye,     Grosserer, 

Kristiania. 
Eger,  Thv.,   Grosserer.     Kristi- 
ania. 
*Ehren8vård,  A.,  Greve.    Stock- 
holm. 
*Ekstrand,     A.,     Oppebørsels- 

Kommissspr.     Stockholm. 
E  Herm  ann,  Apotheker.  Bergen. 
Elligere,  J.,  Adjunkt.  Arendal, 
Ellingsen,   Grosserer.      Kristi- 
ania. 
*Elvius,  S.,  Assistent.     Kjøben- 

havD. 
*Engel8chiøn,  E.  A.,  Sorenskri- 
ver.    Nordre  Aurdal. 
E ngh,  N.,  Toldinspektør.     Flek- 

keQord. 
Erichsen,  H.  N.,    Sogneprest. 

Trysil.  " 
Erichsen,  J.  W.,  resid.  Kapel- 
lan.    Skien. 
*Erik8en,A.E.,Rektor.  Tromsø, 
*Erslev,  Kr.,Dr.,  Professor.  Kjø- 

benhavn. 
Esmarch,  L.,  Bureauchef.    Kri- 
stiania. 


Fabritius,     H.,     Sorenskriver. 
Hjærtdal. 
*Fahlbeck,  P.E.,Docent.  Lund. 

Falch,  J.  W.,  Kjøbmand.  Laur- 
vik. 

Falck,  Ths.  S.,  Konsul.     Stav- 
anger. 

Falkenberg,  B.,  Bankdirektør. 
Kristiania. 


XV 


Falsen,  C.  M.,  Premier] øjtnant 

i  Marinen.    Horten, 
*Falsen,  C,  Generalkonsul.  .  Ar- 
kangel. 

Faye,  J.  B.,  Bankchef.     Bergen. 

Faye-Hansen,    D.,     Byfoged. 
Drøbak. 

Figenschou,  J.  C,  Sorenskri- 
ver.    Tromsø. 

Finne,  H.,  Politimester.     Stav- 
anger. 

F  i  n  n  e,  P.  N.,  Grrosserer.  Thrond- 
hjem. 

Fleischer,    J.    N.,    Grosserer. 
Kristiania. 

F 1  i  f  1  e  t ,     I. ,     0 verretssagf ører. 

Birid. 
*  F 1  i  f  1  e  t ,    N. ,     Overretssagfører. 
Hamar. 

Folkestad,  H.  0.,  Biskop.    Ha- 
mar. 
*Forchhammer,  J.,  Dr,,  Rektor. 
Herluf sholm. 

Fosse,  H.,  Kirkesanger.    Etne. 
*Frederiksborgs  lærde  Sko- 
les Bibliothek. 
*Fredrikshald8       offentlige 
Bibliothek, 

Fredriksstads  Skoles  Bibli- 
othek. 
*Fridericia,  J.  A.,  Dr.,  Biblio- 
theks- Assistent.  Kjøbenhavn. 

Friele,  D.  H,,  kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Friele,  H.,  Kjøbmand.    Bergen. 
*Friis,  C.  C.  J.,  Cand.  phil.    Kjø- 
benhavn. 

Fri  sak,  J.,  Sorenskriver.     Sæ- 

tersdalen. 
*Fritzner,  J.,  Dr.,  fhv.  Provsi 
Kristiania. 


Frølich,  C,  Bureaiichef.  Kri- 
stiania. 

Fiirst,  J.  D.,  Foged.  Skedsmo. 
*Furst,  V.,  Grosserer.  Kristiania. 

Fuglesang,  G.  R.,  Fabrikejer. 
Kristiania. 

Furu,  0.,  Overretssagfører.  Kri- 
stianssund. 

Fyhn,  Halfdan,  Højesterets- Ad- 
vokat.    Kristiania. 


*Gamborg,     E. ,      Politimester. 

Drammen. 
*de  Geer,  L.,  Friherre,   Univer- 

sitetskantsler.     Stockholm. 
*Geheime-Arkiv,     det     kgl. 

Kjøbenhavn. 
Generals  tab  ens  Bibliothek. 

Kristiania. 
Gerner,  C.  E.,  Konsul.    Melløs 

v.  Moss. 
*  G j  e  1 1  e  r  u  p,  S . ,  Bibliotheks- Assi- 
stent. Kjøbenhavn. 
Gj  erts  en.    F.,     Skolebestyrer. 

Kristiania. 
Gj  es  sin  g,G.  A.,  Rektor.  Arendal. 
G  j  e  s  s  i  n  g ,     K.,     Toldkasserer. 

Holmestrand. 
*Gleerupska    Universitets-Bok- 
handeln.     Lund. 
Gluckstad,  A.  M.,  Kontorchef. 

Kristiania. 
Graff,  F.,  Skifteforvalter.     Kri- 
stiania. 
Gram,  Jens,  Konsul.   Drammen. 
Gram,  W.,  Boghandler.     Kristi- 
ania. 
Gran,  Chr.,  Konsul.     Bergen. 
*Grandison,  K.  G.,  Cand.  phil. 
Stockholm. 

37 


XVI 


Grimsgaard,  C,  Generalmajor. 

Fredrikshald. 
♦Groothoff,  A.  V.  H.,  kgl.  Fuld- 

mægtig.    Kjøbenhavii. 
Groth,  Chr.,  Toldinspektør.  Ber- 
gen. 
Grønvold,   A.,   Expeditionsse- 

kretær.     Kristiania. 
Grønvold,  N.  C,    Bureauchef. 

Kristiania. 
*  G  u  d  e,  H.,  Professor.    Karlsruhe. 
Gu  lb  r  an  8  on,  Carl,  Cand.  juris, 

Grosserer.     Kristiania. 
G  u  1  d  b  e  r  g,  C.  M. ,  Dr. ,  Professor. 

Kristiania. 
*Gundorph,V.,  Cand.  mag.  Kjø- 

benhavn. 
*G6teborg8Mu8æums  Bibli- 
otliek. 


Haffner,  J.  F.  W..  Oberstløjt- 
nant.     Kristiania. 

Hagelsteen,  Chr.     Bergen. 
*Hagemann,  A.,   Forstassistent. 
Alten. 

Hagemann,  T.,  kgl.  Fuldmæg- 
tig.     Kristiania. 

Hagen,  A.  F.,  Premierløjtnant. 
Throndhjem. 

Hagen,  G.,  Boghandler.     Ham- 
merfest. 

Hagen,  Oluf  S.,  Handelsmand. 
Throndhjem. 

Hall,  Chr.,  Stiftsprovst.  Tromsø. 

Hals,  0.  N.,  Bureauchef.     Kri- 
stiania. 
*Halvorsen,  J.  B.,  Bibhotheks- 
Amanuensis.     Kristiania. 

Hamar  offentlige  Skole. 

Hamar  Stiftsseminarium. 


Hambro,  E.  L,  Cand.  juris.  Kri- 
stiania. 
♦Hammar,  A.  N.,  Lektor.    Karls- 
krona. 

Hammer,   P.  N.,    Sorenskriver. 
Arendal. 

H  a n  s  e  n,  A.  M.,  Tredieprest.  Kri- 
stiania. 

Hansen,  Aug.,  Kjøbmand.    Kri- 
stiania. 

Hansen,  Brødrene,  Handelsfir- 
ma.     Kristiania. 

Hansen,    C.    M.,     Højesterets- 

Advokat.     Kristiania. 
♦Hansen,    C.    N.,     Cand.    phil. 
Kolditig  (Skive). 

Hansen,  Carl,  Genremaler.  Kjø- 
benhavn. 

Hansen,  Fr.,    Overretssagfører. 
Kristianssand. 

Hansen,   H.  V.,   Bankkasserer. 

Kristiania. 
♦Hansen,    Jørgen,  fhv.    Sogne- 
prest.    Kristiania. 
*Hansen,N.  S.,  Overretssagfører. 
Ibestad. 

Hansen,Th.,Kjøbmand.  Thrond- 
hjem. 

Hanssen,  H.  C,  Toldinspektør. 
Vadsø. 

Hanssen,    J.,     Assurance-Kas- 
serer.     Arendal. 

Hansson,  M.S.,  Direktør.    Kri- 
stiania. 

Hansteen,  W.,  Provst.     Vors. 

Harbitz,  G.  R,  fhv.  Sogneprest. 
V.  Aker. 

♦Hartmann,  H.K.,Distrikt8læge. 

Vadsø. 
♦Hauan,  J.,  Lensmand.  Hammer- 
fest. 


XVII 


H  auf f,  T.  B.,  Kjøbmand.     Kri- 
stianssund. 

Hauge,    J. ,     Telegrafbestyrer. 
Throndhjera. 

Haugesunds    Middelskoles 
Bibliothek. 

Hausmann,  Chr.,  Sorenskriver. 
Elverum. 

Havig,  C.  M.,  Lensmaud.    Mo- 
sjøen. 
^Heffermehl,  A.V.,  Sogneprest. 
Hisø. 

Heftye,  Joh^  Th.,  Cand.  juris. 
Østeraat  paa  Ørlandet. 

Heiberg,  C,  Foged.      Bergen. 

Heidenreich,  C,  Sorenskriver. 
Kristianssand. 

Heidenreich,  J.,  Overretssag- 
fører.     Kristiania. 
"^H eise.  A.,  Dr.,  Overlærer.  Roes- 
kilde. 

Helland,  Greorg,   C  and.  philos. 
Bergen. 

Hel  Hesen,  H.  L.,  Toldskriver. 
Kristiania. 

Henie,  C,  Læge.    Hamar. 

Henie,  L.,    Puldmægtig.     Kri- 
stiania. 

Henie,  M.,  Kjøbmand.     Kristi- 
ania. 
*Henrichsen,C.,Rektor.  Bergen. 

Henrichsen,  0.  E.,  Bankchef. 
Bergen. 

Henriksen,     J. ,     Kjøbmand. 
Tromsø. 
*  H  e  r b  s  t,  C .  F.,  Justitsraad.  Kjø- 

benhavn. 
^Herlufsholms     Skoles     Bi- 
bliothek. 

Hertzberg,  Joh.,  Student.   Kri- 
stiania. 


Hesselberg, A., Grosserer.  Kri- 
stiania. 
Heyerdahl,  A.,  Grosserer.   Kri- 
stians sund. 
Heyerdahl,     N.    T.,    Foged. 
Tønset. 
♦Hildebrand, E.,Dr.  Stockholm. 
♦Hildebrand,  H.,  Rigsantikvar. 

Stockholm. 
♦Hiort,  H.  J;,  Grosserer.     Kjø- 

benhavn. 
♦Hiortdahl,  Th.,  Professor.   Kri- 
stiania. 
♦Historiska    Foreningen      i 

Lund. 
♦HistoriskaForeningen  i  Up- 

sala. 

Hodne,  J.,  Kopist.     Kristiania. 

♦Hoff-Rosenkrone,  G.,   Stam- 

husbesidder.      Rosendal     pr. 

Bergen. 

H  o  f  g  a  a  r  d.  Proprietær.  Sjaastad, 

Lier. 
Hofgaard,     G.,     Sorenskriver. 

Stavanger. 
Hofgaard,  S.  W.,  Skolebestyrer. 

Kristiania. 
H  ol  c  k,L. ,  Skolebestyrer.  Bergen. 
♦H ol c k,  0.  E.,  Skoledirektør.  Ha- 
mar. 
♦Holm,  E.,  Dr.,  Professor.     Kjø- 

benhavn. 
Holm,  H.  H.,  Bureauchef.     Kri- 
stiania. 
Holst,  A.,  Sorenskriver.     Alsta- 
haug. 
Holst,  Chr.,  Overintendant,  Kam- 
merherre.    Kristiania. 
Holst,  E.,  Dr.,  Universitets- Sti- 
pendiat.    Kristiania. 
Holst,P.C.,Brugsejer.  Mosjøen. 
37* 


XVIII 


Holst,     Th.,    Fattigforstander. 
Drammen. 

Holtan,  E.,    Cand.  juris.     Kri- 
stiania. 

H  o  1 1  e  r,  A.  Reutz,  Oberstløjtnant. 
Skien. 

Holter,  H.,  Grosserer.    Kristi- 
ania. 

Holtermann,  Th.,  Handelsbe- 
tjent.    Kristiania. 
*Horn,   H.,   Raadmand.     Kristi- 
ania. 
*Horn,  J.  0.,  Toldkasserer.  Moss. 

Ho  rn  em  an,    Th.,    Proprietær. 
Rejnskloster,  Kissen. 

Horne  man,     H.,     Forstander. 
Throndhjem. 

Horneman,  K,  Stiftsoverrets- 

Justitiarius.     Throndhjem. 
•Horsens    lærde    Skoles   Bi- 

bliothek. 
*Huitfeldt-Kaas,  H.  J.,  Arkiv- 
fuldmægtig.     Kristiania. 

Hval,  A., Fængselsprest.  Thrond- 
hjem. 

Hveding,  J.,  Provst.    Lindaas. 

Hvoslef,     J . ,     Stiftamtmand. 
Kristianssand. 
*H6  j  er,  K,  Dr.,  Docent.    Upsala. 
*Hølaas,  A.,  Statsrevisor.    Kri- 
stiania. 

Ihlen,  Chr.,  Kommandørkaptejn. 
Kristiania. 

Ihlen,  J.,  Højesterets-Advokat. 
Kristiania. 

Ingstad,  C,  Bureauchef,  Kam- 
merherre.    Kristiania. 

I  r  g  e  n  s,  0. ,  Skoleinspektør.  Ber- 
gen. 
*Isberg,  S.  W.,  Grrosserer.    Kjø- 
benhavn. 


*Jacobi  lagre  Elementar- 
låroverk.     Stockholm. 

Jacobsen, Fr., Grosserer.  Fred- 
riksstad. 

Jacobsen,  J.  N.,  Grosserer. 
Fredriksstad. 

*  J  a c  o  b  8  o  n,  L.  T.,  Landmaaler. 

Eskilstuna. 
*Jantzen,    A.    T.,    Sogneprest. 
Gjentofte. 

Jarmann,  A.,  Postexpeditør, 
Farsund. 

Jarmann,  J.  S.,  Ingeniør.  Kri- 
stiania. 

Jensen,  Fr.,  Cand.  juris.  Kri- 
stiania. 

Jensen,  L.,  Lærer.     Drammen. 

Jenssen,  Anton,  Konsul. 
Throndhjem. 

Jenssen,  Hans,  KonsuL  Thrond- 
tgem. 
*Jernell,  Adjunkt.     Lund. 

Johannesen,?.  A.,  Dampskibs- 
Bxpeditør.     Laurvik. 

Johansen,  C.  Ludv.,  Grosserer. 
Kristiania. 
•Johansen,  Sigv.,  Student.   Kri- 
stianssand. 

Johnsen,  Chr. ,  Konsul.  K ri- 
stianssund. 

Johnson, C, Kopist.  Kristiania. 

Johnson,  Gisle,  Dr.,  Professor. 
Kristiania. 

Jullum,  0.,  Kjøbmand.    Kristi- 
anssund. 
•Jørgensen,   A.   D.,   Geheime- 

Arkivar.     Kjøbenhavn. 
•Jørgensen,  C,  Adjunkt.     Kjø- 
benhavn. 

•  J  0  r  g  e n  s  e  n,  S.,  Lærer.   Kistrup^ 

ved  Faaborg. 


XIX 


Kallevig,  Harald.     Arendal. 
*Karlsson,  K.  H.,  Cand.   Upsala. 

Keyser,  C,  Skolebestyrer.  Kri- 
stiania. 

K  i  el  1  a  n  d ,  J. ,  Sogneprest.    Hau- 
gesund. 
*Kiellerup,  J.,  Grodsejer.     Vis- 
borggaard  ved  Aalborg. 

Kierulf,  C,  Foged.    Kristiania. 

Kierulf,  0.  R.,  Oberst,  Felttøj- 
mester.     Kristiania. 

K  i  1  d  a  1,  B.,  Statsraad,  Kristiania. 
*Kinch,  J.,  Overlærer.     Ribe.. 

Kiær,  A.,  Grosserer.  Fredriks- 
stad. 

Kiær,  A.  N.,  Direktør  for  det 
statistiske  Gen tralbureau.  Kri- 
stiania. 

Kiær,  F.,  Læge,  kgl.  Fuldmæg- 
tig.     Kristiania. 

Kjeldsberg,  R.,  Kjøbmand. 
Throndhjem. 

Kjels  en,  Snedkermester.  Kri- 
stiania. 

Kielsen,  Th.,  Overretssagfører. 
Kristiania. 

Kjelstrup,  V.,  Sogneprest  Bod. 

Kjerschow,  Chr.,  S  tiftamtmand. 

Tromsø. 
*K  j  æ  r,  A.,Underbibliothekar.  Kri- 
stiania. 
*K  lemm  ing,  G-.  E.,   Overbiblio- 

thekar.     Stockholm. 
*K  lu  bi  en,  A.,  Højesterets- Advo- 
kat.    Kjøbenhavn. 

Knagenhjelm,  L.,  Stiftsover- 
rets-Assessor.     Throndhjem. 

Knap,  0.  R.,  Rektor.  Lille- 
hammer. 

Knap,  H.  0.,  Justitssekretær  ved 
Højesteret.     Kristiania. 


Knap,     R. ,     IndruUeringschef. 
Kristiania. 

Knivsberg,   J.    C,    Kasserer. 
Stavanger. 

Knudtzon,    C.   A.,    Ritmester. 

Throndhjem. 
*Knudtzon,   N.   H.,    Grosserer. 
Kjøbenhavn. 

Knut  zen,  S.  S.,  Rektor.     Kra- 
gerø. 

Kolbenstvedt,   N.   L.,    Lens- 
mand.     Sand,  Ryfylke. 

Kolderup,  P.  M.,  Kjøbmand. 
Bergen. 

Kongsbergs  Læseforening. 

Kongsbergs     Middelskoles 
Bibliothek. 

Konow,  H.,  Cand.  juris.      Kri- 
stiania. 
*K oren, Kr.  B.,  Stud.  philol.  Kri- 
stiania. 

Krag,  H.,  Vejdirektør.     Kristi- 
ania. 
•Krarup,  F.,  Registrator  ved  Ge- 
heime- Arkivet.     Kjøbenhavn. 

Krebs,     C.     A.,     Sorenskriver. 

Fredrikshald. 
*Krieger,  A. F.,  Dr.,  Højesterets- 

Assessor.     Kjøbenhavn. 
*Krieger,  W.,  Partikulier.    Kjø- 
benhavn. 

Krigssl^olens       Bibliothek. 
Kristiania. 
*Kringolbach,  G.,   Kontorchef. 
Kjøbenhavn. 

Kristiania  Borger-  og  Real- 
skoles Bibliothek. 

Kristiania  Handelsgymna- 
siums Bibliothek. 

Kristiania  Kathedralskoles 
Bibliothek. 


XX 


Kristiansen,  Oskar,  Cand.  mag. 
Kristiania. 

Kristianssands    Kathedral- 
skoles  Bibliothek. 
•Kristianssands    Stiftssemi- 

nariums  Bibliothek. 
*Kri8tianssunds    offentlige 
Skoles  Bibliothek. 

Krogh,  J.  C,  Bureauchef.    Kri- 
stiania. 

K  r  o  h  n,  Hj .,  Apotheker.  Bergen. 

Krohn,  W.,  Konsul.     Bergen. 


Lambrechts,   M.,   Højesterets- 
Justitiarius.     Kristiania. 
*L  amp e,  J.  F.,  Sogneprest.    Bam- 
ble pr.  Brevik. 
•Langaard, Chr.,  Grosserer.  Kri- 
stiania. 

Lange,  B.,  Agent.     Marseille. 
*Lassen,    W.,    fhv.    Bureauchef. 

Kristiania. 
*Lautrup,    C.    L.   A.,    Auditør. 
Kjøbenhavn. 

Lehmann,    H.,    Statssekretær. 
Kristiania. 

Lehmkuhl,  J.,Kjøbmand.  Ber- 
gen. 

Lek  ve,  0.  T.,  Udskiftningsfor- 
mand.     Throndhjém. 

Lerche,  V.,  Skibsreder.     Tøns- 
berg. 

Leschly-Hansen,  J.  E.,  Soren- 
skriver.   Vikedal,  Ryfylke. 

Lieblein,  J.,   Professor.     Kri- 
stiania. 
*L  i  nd,  H.D.,  Sogneprest.  Rynkeby 
(Kjærteminde),  Danmark. 

Lindegaard,J.,  Fotograf.  Kri- 
stiania. 


*Lindell,  L.     Lund. 
*L i n d er,  N.,  Dr.,  Lektor.    Stock- 
holm. 
Linthoe,C., Foged.  Kongsberg. 
Lionæs,  Chr. ,  Boghandler.  Fred- 

riksstad. 
L  o  g  n,  A.  A. ,  Apotheker.     Moss. 
Lorange,   A.  L.,    Konservator. 

Bergen. 
L  o  r  c  k,  F. ,  Konsul.   Throndhj  em ^ 
L  oir  c  k,  K.,  Cand.  juris.    Thrond- 
hjém. 
LoBsiuSjK.,  Adjunkt.     Thrond- 
hjém. 
L  o  8  s  i  u  s.  R.,  Konsul.    Kristians- 

sund. 
*Lou8,  K.,  Højesteiets-Advokat.- 

Kristiania. 
*L  u  n d,  A.  D.,  Forstmester.  Skage 

pr.  Namsos. 
*Lund,  C,  Cand.  mag.     Kjøben- 
havn. 
*Lund,  Chr.,  Cand.  juris.     Kristi- 
ania. 
Lund,  J.,  Overlærer.    Drammen.. 
Lund,     0.,     Overretssagfører. 

Hammerfest. 
*Lund,  Tr.,  Dr.,  Bibliotheks- Assi- 
stent.    Kjøbenhavn. 
*Lundell,    J.  A.,     Bibliotheks- 

Amanuensis.     Upsala. 
Lundequistska        Bokhan- 

de  ln.     Upsala. 
*Lundgreen,  H.,  Bankdirektør. 

Throndhjém. 
*Lundh,  Otto  Gr.,  Arkivfuldmæg- 

tig.     Kristiania. 
Lyng,  0.,  Premierløjtnant  i  Ma- 
rinen.    Alby  ved  Moss. 
L  y  s  h  o  1  m,  O.  K. ,  Konsul.  Thrond- 
hjém. 


XXI 


*Læseforening,  den  kvinde- 
lige.    Kjøbenhavn. 
Løvenskiold,  C,  Statsminister. 

Vækkerø  ved  Kristiania. 
Løvland,  J.,  Redaktør.    Kristi- 

anssand. 
*  L  0  v  v  i  g,  Chr.,  Lensmand.  Førde, 
Søndhordland. 


*  M  å  n  s  s  o  n,  L. ,  fhv.  Rigsdagsmand. 

Tranemåla,  Sverige. 
Maek,  Wilh.,  Konsul.     Tromsø. 
Mailing,  M.  V.,  Politifuldmæg- 

tig..    Bergen. 

*  M  a  1  m  8 1  r  6  m,  C.  G.,  Rigsarkivar. 

Stockholm. 
*M a n 8  a,  C,  Godsejer.    Danmark. 

Mariboe,  W.  A.,  Stiftsoverrets- 

Assessor.    Kristiania. 
*Marinebibliotheket.  Horten. 

Marinekommandoens      Bi- 
bliothek.     Kristiania. 

Matheson,     Chr.,     Kjøbmand. 
Throndhjem. 

Mathiesen,  Henr.     Kristiania. 

Mejdell,  Th.,  fhv.  Forstmester. 

Bærum. 
*Metropolitanskolen   i   Kjø- 
benhavn. 

Meyer,  J.  H.  H.,  Overretssag- 
fører.     Tønsberg. 
*Meyer,  Thv.,   Grosserer.     Kri- 
stiania. 

Meyer,  W.  D.,  Provst.     Tysnes. 

Michelet,  C,  Amtmand.   Tøns- 
berg. 

Michelet,    G.,    Oberstløjtnant. 

Nes  ved  Tønsberg. 
•Michelsen,     J.     A.,     Konsul. 
Bergen. 


Moe,  Moltke,  Professor.     Kristi- 
ania. 

Moe,  Th.,  Kjøbmand.    Thrond- 
hjem. 

Moh  r,  A.,  Dr.,  Sekretær,  Kam- 
merherre.    Kristiania. 

Molde  offentlige  Skoles  Bi- 
bliothek. 

♦Mollerup,  W.,  Dr.,  phil.     Kjø- 
benhavn. 

Monrad,  M.  J.,  Dr.,  Professor. 
Kristiania. 

*Montan,  E.  V.,  Dr.,  Professor. 

Stockholm. 
*Morgenstierne,  B.,  Dr.  juris, 
Professor.     Kristiania. 

Motzfeldt,    C,    Stif tamtmand. 
Throndhjem. 

Moursund,  Andr.  R.,  Sagfører. 
Tromsø. 

Moursund,    Kr.  P.,  Sagfører. 

Tromsø. 
*Muffelmann,   H.,  Proprietær. 
Lyngby  ved  Kjøbenhavn. 

M  ii  1 1  e  r,  Carl,  Rektor.  Kristiania. 

M  ii  1 1  er.  W.,  Distriktslæge.  Dovre. 

Munk,  S.,  Læge.    Porsgrund. 
*Munk,  S.,   Cand.  mag.     Kristi- 
ania. 

Muus,  N.,  Handelsmand.     Sten- 
kjær. 

M øll er,  H.,  Konsul.   Porsgrund. 

Møller,   N.,    Dispachør.     Pors- 
grund. 

Møller,  T.  L.  C,  Cand.  theol. 
Gjøvik. 

Nannestad,  Chr.,    fhv.   Sogne- 
prest.   Namsos. 
•Neergaard,  G.  V.,  Stud.  juris. 
Kjøbenhavn. 


XXII 


Nergaard,  O.  V.  R. ,  Sorenskriver. 

Bergen. 
*!N  erm an,  A.,  Boghandler.    Karl- 
stad. 
Nicolaysen,    E.,    Skoleinspek- 
tør.    Kristiania. 
Nicolaysen,  J.,  Dr.  med.,  Pro- 
fessor.    Kristiania. 
N i c  o  1  ay 8 e n,  N.,  Antikvar.   Kri- 
stiania. 
*Nicoll,  Joh.,  Cand.  juris.     Kri- 
stiania. 
Nielsen,  C.  T.,   Telegrafdirek- 
tør.    Kristiania. 
*Nielsen,  O.,  Dr.,  Arkivar.    Kjø- 

benhavn. 
*Nielsen,   Yngvar,  Dr.,  Univar- 
sitets-Stipendiat.     Kristiania. 
Nilsen,  B.    A.,   Toldinspektør. 

Hammerfest. 
Nilsen,   Ingar,  Højesterets- Ad- 
vokat.    Kristiania. 
*Nilsen,     Karl    K..    Overlærer. 

Lillehammer. 
Nilssen,   Claudius,  Kjøbmand. 

Throndhjem. 
*Nilsson,  A.,  Løjtnant.     Malmo. 
*Nisson,  Redaktør.     Kristiania. 
*Nutzhorn,    H..     Cand.    theol. 

A skov. 
*Nykøbings  Kathedralskole. 
Falster. 
Nyquist,     0.,     Oberstløjtnant. 

Kristiania. 
*N  y  str 6  m,  J.  F.,  Licentiat.    Up- 

sala. 
„Nøgterhedskaffeen"  i  Fred- 
riksstad. 


Oftedahl,  T.  N.,  Toldkasserer. 
Kristianssand. 


O  h  1 8  e  n,  C .,  Ingeniør.  Kristiania. 

St  Olafs  Klub.     Drammen. 

Olafsen,  E.,  Fuldmægtig.     Kri- 
stiania. 

Ola  f  8  en,  O.,  Sogneprest.     By- 

nesset. 
*01ber8,  M.,  Kamrer.    Goteboi^. 

*  Olrik,  A.,  Stud.  mag.     Kjøben- 

havn. 
*01sen,  Fr.,  Bibliotheks- Amanu- 
ensis.    Kristiania. 

Olsen,  H.  A.  H.,  Sorenskriver. 

Vors. 
*0 1  s  e  n,  J .  Kulmann ,  Sogneprest. 
Stordøen. 

Olsen,    Karl,    Expeditionschef. 
Kristiania. 

Olsen,  0.  T.,  Sogneprest.    Hat- 
fjelddalen. 

*01sen,  Olaus,  Kæmner.   Fred- 
rikshald. 

Omsted,  A.,  Godsejer.     Grrue. 

Onsum,    0.,    Verksejer.      Kri- 
stiania. 

Ottesen,    Otto,     Sorenskriver. 
Askim. 

Ottesen,    P.    V.,     Højesterets- 
Assessor.     Kristiania. 

*  0 1 1  o,     Alf,     Kontorfuldmægtig. 

Kristiania. 
*Ottosen,  J.,  Cand.  mag.     Kjø- 
benhavn. 

*  0  x  h  o  1  m,  H  of j  ægermester,Gods- 

ejer.  Rosenfeldt  ved  Vording- 
borg. 

*Pallin,   J.  R.,    Lektor.     Stock- 
holm. 

*Pappenheim,    M.,    Dr.    juris. 

Breslau. 
Pare  Hus,     R.     B.,     (rrosserer. 
Kristianssund. 


XXIII 


Parmann,  Gr.  Kr.  J . ,  Boghand- 

ler.     Kristiania. 
*Pau8,  Chr.,  Proprietær.     Kjelle- 

stacl  ved  Brevik. 
*P  eder  sen,  S.,  Klokker.  Dram- 
men. 
*P  et  er  sen,  Lærer.     Allinge  paa 
Bornholm. 

Petersen,  A.,  By  skriver.     Kri- 
stiania. 

Petersen,  A.  G.,   Boghandler. 
Kristiania. 

Petersen,  C.  J.,  Krigskommis- 
sær.    Tromsø. 
*P  eters  en,  H.  G.,   Overpostme- 
ster.    Kjøbenhavn. 

Petersen,  Harald,  Overretssag- 
fører.     Inderøen. 

Petersen,    K.,    Adjunkt.     Ha- 
mar. 

Petersen,    P,    Q-eneralkonsiil . 
Kristiania. 
*Peter son,  Th.,  Konsul.     Moss. 

P  i  r  0,  A . ,  Sorenskriver.     N.  Aur- 
dal. 
*von  Platen,  C,  Baron.    Stock- 
holm. 

Platou,    C.    S.,    Borgermester. 
Bergen. 

Platou,  C.  S.,  Overretssagfører. 
Bergen. 

Platou,    F.    C.    S.,    Overrets- 
Justitiarius.     Kristiania. 

Platou,  P.,  Grosserer.     Kristi- 
ania. 
*Ploug,  Carl,  Dr.  phil.     Kjøben- 
havn. 
*Posse,  A.  Frrson,  Greve.  Stock- 
holm. 

Poulsen,     Vilh. ,     Sogneprest. 
Siljord. 


* P  r  e  b  e  n  s  e  n,     N. ,    Politimester. 
Vardø. 


Qvam,  A.,  Sorenskriver.  Gul- 
dalen. 

Q,  vi  sling,  J.  L.,  Sogneprest. 
Fyresdal. 

Raabe,  H.,  Overlærer. Kristiania. 
Raabe,    J.,    Cand.    mag.     Kri- 
stiania. 
Randers,     M.,     Distriktslæge. 

Aalesund. 
Rasch,  J.  G.,  Korpslæge.    Fred- 

rikshald. 
Rasch,  J.  L.,  Amtraand,  Fred- 

rikshald. 
*Rasmussen,    R.   C,    Musikus. 

Kjøbenhavn. 
*R  e  genb  u  r  g,  T.  A.  J.,Dr.,  Etats- 
raad,     Stiftamtmand.     Skan- 
derborg. 
*Reimann,    C.    F.,    Apotheker. 

Fuglebjerg  ved  Silkeborg. 
Reimers,    H.    F.,   Højesterets- 

Assessor.     Kristiania. 
*Reykjaviks    lærde    Skoles 

Bibliothek.^  Island. 
*Ribe    Kathedralskoles    Bi- 

bliothek. 
R  i  c  h  t  e  r,0., Statsminister.  Stock- 
holm. 
*Rietz,  A.,  Student.     Lund. 
*Rigsarkivets      Bibliothek. 

Kristiania. 
*Rigsarkivets     Bibliothek. 

Stockholm. 
Ri  is,     B..     Handelsfuldmægtig. 

Drammen. 
Ring,  L.,  Korpslæge.  Kristiania. 


XXIV 


*Ri  8 1,  P.  F.,  Kaptejn.    Helsingør. 
R  o  g  n  e  b  y,  Adolf,  Gaardbruger. 

0.  Thoten. 
Roll,  A.,  Distriktslæge.      Ham- 
merfest. 
Roll,   Ferd.,    Højesterets-Asses- 

sor.     Kristiania. 
Roll,  Oluf,  Havnedirektør.  Kri- 
stiania. 
*Rosendahl,     O.,     Premierløyt- 
nant.    Kjøbenhavn. 
*  Rosendal,       Folkehøj  skolefor- 
stander.     Vinding  ved  Vejle. 
*Rosenørn,    M.    H.,    Geheime- 
konferentsraad,  Kammerherre. 
Kjøbenhavn. 
*RougetdeSt.  Hermine,  W., 

Kaptejn.     Uddevalla. 
R  u  m  o  h  r ,    C  laus.     Frønningen. 
Rye,  N.  M.,  Stiftamtmand.    Kri- 
stiania. 
Rygh,  E.,  Borgermester.     Kri- 
stiania. 
Rygh,  K.,  Overlærer.    Thrond- 

hjem. 
*Rygh,  0.,  Professor.  Kristiania. 
Rynning,    H.  P.,    Sogneprest. 

Hole. 
Ræder,  Gr.,  Generalmajor.   Kri- 
stiania. 
Ræder,  J.,  Oberstløjtnant.  Kri- 
stiania. 
*Ræder,   J.   G.  F.,  Kontorchef. 

Kjøbenhavn. 
*Rørdam,  H.  F.,  Dr.,  Sogneprest. 
Lyngby  ved  Kjøbenhavn. 


*Sagen,  L.  C,  Adjunkt.     Kristi- 
an ssand. 


Salomonsen,    C,  Overfetssag- 

fører.    Kristiania. 
„Samfundet".     Lillehammer. 
Sandberg,  J.,  Sogneprest.  Ei- 

vinvik. 
*Sar8,     J.    E.,     Dr.,    Professor. 

Kristiania. 
*S  ca  ve  ni  us,  L.,  Kammerhen^e- 

inde.     Gjørslev,  Danmark. 
Sc  ha  ann  ing,    F.    F.,    Soren- 
skriver.    Throndhjem. 
♦Schartau,   E.  W.  B.,    Sogne- 
prest.      Skarhult,     Kristine- 
berg,  Sverige. 
*Scheel,  A.  V.,  Højesterets- As- 
sessor.    Kristiania. 
*Schirmer,    H.    M.,     Arkitekt. 
Kristiania. 
Schiøtt,  Th.,  Grosserer.  Skien. 
Schjelderup,     G.,     Byfoged. 

Bergen. 
Schjelderup,    W.    M.,    Over- 

retssagfører.     Bergen. 
*  S  c  h j  0 1  h,  H. ,  Adjunkt.     Kristi- 
ania. 
S  c  h  m  i  d  t,  0.  C,  Auditør.    Hor- 
ten. 
'Schmidt,  L.,  Bogtrykker.  Laur- 

vik. 
*Schmidt,    V.,    Dr.,    Professor. 

Kjøbenhavn. 
*Sohousboe,  V.  C,  Sogneprest. 

Kjøbenhavn. 
Schroeter,  Fr. ,  Telegrafinspek- 

tør.     Mosjøen. 
Schroeter,   J.  Fr.,  Cand.  real., 

Kristiania. 
Schrøder,  Stationsmester.  El- 
verum. 
Schrøder,     H.,     Theaterchef. 
Kristiania. 


XXV 


S ch r  0 d e r,  0.,  Byfoged.     Aren- 
dal. 

Schubeler,  F.   C,   Di-.,   Pro- 
fessor.    Kristiania. 

S c h u It,    Andr. ,    Godsf orvalter . 
Mosjøen. 

Schulz,  Ths.,  Korpslæge.  Ver- 
dalen. 

Schwartz,    J.    J.,    Grosserer. 
Drammen. 

Schweigaard,    C.    H.,    Stats- 
minister.   Kristiania. 
*Schøller,       Kammerheireinde. 
Margaard  ved  Odense. 

Schønberg,  E.,  Dr.  med..  Pro- 
fessor.    Kristiania. 

Schøning,  J. ,  Bureauchef.  Kri- 
stiania. 
*Schøning,   S.  J.,  Telegrafbe- 
styrer.    Namsos. 
*Secher,   V.  A.,   Dr.  juris,   Ar- 
kiv-Assistent.    Kjøbenhavn. 

S  e  g  e  1 0  k  e,  L.,  Oberst,  General- 
direktør.    Kristiania. 

Se  gl  em,    J.   P.    0.,    Kasserer. 
Stavanger. 

Sibbern,  G.  C,  Minister.  Ver- 
nekloster. 
*Silfverstolpe,  «C,   Kammer- 
herre.    Stockholm. 
*  S  i  m  o  n  s  e  n ,  P.,  Kjøbmand.  Kri- 
stiania. 
*Skånska    Nations    Biblio- 
thek.     Lund. 

Skavlan,    O.,    Dr.,    Professor. 

Kristiania. 
*Skeel,    V.,    Kammerherre,  Ju- 
stitiarius.    Kjøbenhavn. 
*Skiens    offentlige    Skoles 
Bibliothek. 


*8kjoldborg,  J.  G.,  Amtmand, 

Lillehammer. 
*Smålands   Nations    Biblio- 
thek.    Lund. 
*S merling,  C.  T.,  Kancelliraad. 

Stockholm. 
♦Smith,  C.  N.,  Provst.      Korup 

ved  Odense. 
*Smith,  J.  J.,  Lensnotar.  Jon- 

koping.  ' 

Smith,   L   M.,  Oberst.     Kristi- 
ania. 
Smitt,   J.   S.,    Biskop.     Kristi- 

anssand. 
Solberg,     S.     A.,     Grosserer. 

Drammen. 
Solli  ed,  H.O.,  forvalter.  Rot- 

vold  Asyl. 
*Sommer,    Chr.,   fhv.   Distrikts- 

læge.     Kjøbenhavn. 
Sommer,  H.,  Kjøbmand.    Kri- 
stiania. 
Sommerschield,     H.    J.    L., 

Kaptejn.     Verdalen. 
*Sorø  Akademis  Bibliothek. 
Spørck,    A.,    Premierløjtnant 

Throndhjem. 
Stabel,  P.  L.,  Overretssagfører, 

Kristianssand. 
S  tab  ell,  G.  B.  N.,  Skolebestyrer, 

Throndhjem. 
♦Stabell,   H.,  Redaktør.    Fred- 

riksstad. 
*Stage,    C,    Boghandler.     Kjø- 
benhavn. 
*Stang,  E.,  Højesterets- Advokat. 

Kristiania. 
Stang,  N.  A.,  Grosserer.  Fred- 
rikshald. 
♦Stavanger  Kommune  biblio- 
thek. 


XXVI 


Stavanger  offentlige  Slfo- 
les  Bibliothek. 

Steen,  A.,  Cand.  juris,  Redak- 
tør.    Kristianssand. 

Steen,  C.  J.,  Lensmand.  Lurø. 

Steen,  C.  O.,  Forstander.  Rot- 
vold  Asyl. 

Steen,  D.,  Fabrikejer.  Kristi- 
ania. 

*  St  e  e  n.  F.,  Sorenskriver.  Førde. 
Sl^een,  J.,  Sorenskriver,   Kabel- 

vaag. 

*  Steen  strup,    J.,    Dr.,   Profes- 

sor.    Kjøbenhavn. 
*Steinnordh,  Dr.  theol.  &  phil., 
Lektor.     Linkoping. 

*  St  em  ann,   HoQægermesterinde. 

Helsingør. 
Stenersen,  L.  B.,  Dr.,  Profes- 
sor.    Kristiania. 

*Stockholm8     hogre    Larar- 
in  ne- Seminarium. 

*Stockholms    Norra    Latin- 
låroverks  Bibliothek. 

*  Storm,  G.,  Dr.,  Professor.  Kri- 

stiania. 
Storm,  0.,  Lodsoldermand.  Hor- 
ten. 

*Storthingets     Bibliothek. 
Kristiania. 

♦Strokirk,  W.  T.,  Cancelliraad. 
Stockholm. 

*  Strøm,  C.  A.,  Lensmand.  Thron- 

denes. 

Strøm,    H.    M.,    Sorenskriver. 

Stavanger. 
*Strøm,    Th.,    Overlærer.      Jæ- 
gerspris  ved  Kjøbenhavn. 

St  ub,  Læge.     Kragerø. 

St  ub,  H.  J.  B.,  Provst.  Stran- 
debarm. 


Stub,  P.,  Foged.     Ullensaker. 
*Studenterforeningens    Bi- 
bliothek.    Kjøbenhavn. 
*Studentersamfundets     Bi- 
bliothek.    Kristiania. 
*Studentkåren8  Bibliothek. 

Upsala. 
*Styffe,   C.  G.,   fhv.  Overbiblio- 

thekar.     Stockholm. 
*Svegaard,  P.,  Folkehøjskolefor- 

stander.     Sorø.     . 
Sverdrup,    H.    U.,    sen.,    fhv. 

Sogneprest.     Balestrand. 
Sverdrup,     J.,     Statsminister. 

Kristiania. 
Sverdrup,  J.,  Sagfører.     Fro- 
lands Verk. 
Sæhlie,   A.,  Brugsejer.     Vang, 

Hedemarken. 
*S  od  er  w  all,  K.  F.,Docent.  Lund. 
*Sødring,  E.,  Cand.  mag.     Kjø- 
benhavn. 
S 0 1 8  n  æs,  A.,  Kirkesanger.  Vist- 
dal, Nesset. 
*Søraa8,   M.   S.,    Skolebestyrer. 

Blristiania. 
*Sørensen,  A.,  Cand.  mag.    Ho- 
bro. 
•Sørensen,  •  C.    Th.,     Kaptejn. 
Kjøbenhavn. 
Søren 8 8 en.  A.,  Statsraad.  Kri- 
stiania. 
Sørens  sen,   N.  E.,   Sorenskri- 
ver.    Tønsberg. 

*Tamm,    0.,    Grodsejer.       Tveta- 

berg,  Sverige, 
von  Tangen,  Chr.,  sen.,  Kjøb- 

mand.     Bergen. 
*Taranger,    A.,   Arkivassistent. 

Kristiania. 


XXVII 


*Taube,  B.,  Baron,  Amanuensis. 
Stockholm. 

T  h  a  r  u  m,  J.,Kjøbmand.  Thrond- 
hjem. 

T  h  a  u  1  o  w,  Chr. ,  Konsul.  Thrond- 
hjem. 

*Thaulow,    Fr.,    Læge.    Ringe- 
rike. 

*Thei8en,     K.,     S  koledirektør. 
Kolding. 

*Thiele,  J.,   Cand.   juris.     Kjø- 
benhavii. 

*  T  h  i  8  e  t,  A.,  Arki vassisten t.  Kjø- 
benhavn. 

♦T  ho  db  erg,     I.    B.,     Sekretær. 
Broholm,  Danmark. 

*Thomle,  E.  A.,  Arkivfuldmæg- 
tig.     Kristiania. 

♦Thomle,  I.  S.,  Dr.,  Højeslerets- 
Justitiarius.     Kristiania. 

♦Thordén,     K.     M.,     Doceut. 

Upsala. 
Thoresen,   J.  H.,  Højesterets- 
Assessor.     Kristiania. 

*Thrap,    D.,    Sogneprest.     Kri- 
stiania. 

♦Thrige,  S.  B..  Professor.  Kjø- 

benhavn. 
Throndhjems     Kathedral- 
skoles  Bibliothek. 

*Thu  e s en,  J.,  Sorenskiiver,  Ber- 
gen. 
Thurmann,  B.,Provst.     Tøns- 
berg. 
Tillisch,   C.   F.,   Sorenskriver. 

Laurvik. 
Tobiassen,    Axel,     Kontorist. 

Kristianssand. 
Tostrup  &  Mathiesen.    Kri- 
stiania. 


T  r  a  n  a  a  s,  H.  V.,  kgl.  Puldmæg- 

tig.     Kristiania. 
Treschow,    F.,    J ernverksej er. 

Kammerherre.     Laurvik. 
Treschow,  M.,  Konferentsraad. 

Kjøbenhavn. 
*Trier,     Ludvig,     Cand.     phil. 

Kjøbenhavn. 
*Tromsø  kommunale  Biblio- 
thek. 
Tromsø  Stiftsseminarium. 
*Trågårdh,   L.   J.,   Sogneprest. 

Kjerstorp,  Sverige. 
♦Tuxen,  N.  E.,  Direktør  ved  Or- 
logs værftet  i  Kjøbenhavn. 
Tvethe,  M.  B.,  Overretssagfø- 

rer.     Kristiania. 
Tønsberg,  Chr..  Generalkonsul. 
Kristiania. 

Ullmann,     A.,     Skolebestyrer. 

Kragerø. 
Undset,     J.,     Dr.,     Stipendiat 

Kristiania. 
Unger,    C . ,     Højesterets- Advo- 
kat.    Kristiania. 
Unger,   C.    R.,  Dr.,   Professor. 

Kristiania. 
Universitetsbibliotheket   i 

Kjøbenhavn. 
♦Universitetsbibliotheket    i 

Kristiania. 
♦Universitetsbibliotheket    i 

Lund. 
♦Universitetsbibliotheket    i 

Upsala. 

Ur  bye,  C.  A.,  Sorenskriver. 
Stenkjær. 

Utne,  H.  H.,  Landhandler.  Ul- 
lensvang. 


XXVIII 


*Wa(l,  G^.,  Cand.  polit.     Kjøben- 
havn. 
Wang,    Carl,    Bogholder.     Kri- 
stiania. 

*Warmuth,  Carl,  jun.,  kgl.  Hof- 
Musikhandler.     Kristiania. 

*W  edb  erg,    J.   P.,    Justitsraad. 
Stockholm. 
W  edel- Jarlsberg,  H.,  Baron, 
Jemverksejer.     Bærum. 

*  Vedeler,  G.  F.,  Ingeniør  kap- 
tejn.     Horten. 

*Wegener,  C.  F.,  Dr.,  Geheime- 
Konferentsraad,  fhv.  Geheime- 
Arkivar.     Kjøbenhavn. 

*Weibull,    M.,    Dr.,    Professor. 
Lund. 
Weisser,  J.  A«,  kgl.  Fuldmæg- 
tig.     Kristiania. 

*Vemmetofte     Klosters     Bi- 
b  1  i  o  t  h  e  k.     Danmark. 
Werner,  W.,  Bogtrykker.  Kri- 
stiania. 
Wesenberg,  Stud.  juris.    Kri- 
stiania. 
Wessel-Berg,   A.,    Sorenskri- 
ver.    Kongsvinger. 

♦Westling,  G.  O.  F.,  Docent 
Stockholm. 

*We8trum,A.,  Lærer.    Arendal. 

*Vexi6  hogre  Elementar- 
laroverk. 

*Vibe,  J.,  Overretssagfører.  Kri- 
stiania. 

*Viborg  Kathedralskoles  Bi- 
bliothek. 

*Viden8ka:bernes     Selskab, 
det  kgl.     Throndhjem. 
Wiese,    S.,   Konsul.     Fredriks- 
stad. 


Wiese,  Th.,  Grosserer.     Kristi- 
ania. 
*Wie8elgren,  H.,  Bibliothekar. 
Stockholm. 

Wigersund,     Th.,     Grosserer. 
Modum. 

*  W  ill  er,  M.,  Varemægler.  Kjø- 

benhavn. 
*Willmann,    A.,    Premieraktør. 

Stockholm. 
*Vinding   Lægeforening,    pr. 

Veile. 

*  Winge,  A.,  Konsul,  Børskom- 

missær.     Kristiania. 
*Vinther,  L  N.,  Lærer.     Birke- 
rød,  Danmark. 

*  Winther,  N.^  Overretsprokura- 

tor.     Hjørring. 

*  W  i  n  t  h  e  r,  Th. ,  Overlærer.  Dram- 

men. 

Wisbech,    C.    W.,    Komman- 
dørkaptejn.     Horten. 

With,  Johs.  N.,  Grosserer.  Kri- 
stiania. 
*Vitterhets-,     Historie-    och 
Antiqvitets-Akademien. 
Stockholm. 

Vo  gt,  A.,  Overretssagfører.  Kri- 
stianssand. 

Vogt,     C.     J.,     Oberstløjtnant. 
Kristianssand. 

Vogt,  Fr.,  Læge.   Tvedesti*an(L 
*Vogt,    L.     J.,     Toldinspektør. 
Fredrikshald. 

Vogt,    N.,    Amtmand.       Dram- 
men. 

Vogt,  P.    H.,   Dr.  med..  Over- 
læge.     Bergen. 

Vogt,  Volrath,  Overlærer.    Kri- 
stiania. 


XXIX 


*Wold,  Ragna,  Frøken.  Kjø- 
benhavn. 

W  ol  f  f,  J.  H.,  kgl.  Euldmæg- 
tig.     Kristiania. 

Voss,  V.,  Rektor.    Aalesund. 

Woxen,  Fr.,  Bureauchef.  Kri- 
stiania. 

Woxen,  K.,  Legationssekretær. 
Washington. 


*Væringsaasen,  Helge,  Gaard- 
bruger.     Elverum. 

*0  st  ga  ard,    H.  R.,  Cand.  juris, 

Lensmand.     Lom. 
*Bverland,   0.  A.,  Cand.  philos., 

Kristiania. 
Øverland,     0.    H.,     Lensmand. 

Stavanger. 


PERIODICAL 


Hlatorlsk  tidsskrift 


H6 

ser  «2 
▼•6 


M  7302 


^/^/ 
/U 


■'JZ 


THE  UNIVERSITY  OF  CALIFORNIA  UBRARY 


PERIODICAL 


[NnSa